FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
|
|
- Sidsel Helena Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad. Få en masse tips til, hvad du selv kan gøre for at bevare et godt klima for os mennesker og naturen omkring os. FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER Vejr og klima påvirker os rigtig meget. Det bestemmer hvor vi bor, hvilket tøj vi går med, hvad vi spiser og hvor vi tager hen på ferie. I denne bog kan du læse om forskellige slags vejr. Du får at vide, hvordan der opstår skyer, regn, sne og storme. Så bliver du bedre til at forstå og forudsige vejret. ISBN FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER ATELIER
2 Bogens oplysninger er gennemgået af meteorolog L-G Nilsson Berndt Sundsten och Jan Jäger samt B. Wahlströms Bokförlag, Forma Publishing Group AB 2009 Forlaget Atelier Oversat fra svensk af Ann Kragholm Alle rettigheder forbeholdt Tekst og idé: Berndt Sundsten Tegninger: Jan Jäger Layout: Jan Jäger og Berndt Sundsten Redaktør: Roger Carlson Repro: Done, Västerås ISBN
3 Indhold Vejret og vores klima 2 Alt vejr afhænger af solen 3 Atmosfæren den vigtige skal 4 Hvordan dannes atmosfæren? 4 Hvor højt når vejret? 4 Atmosfæren er tynd 4 Atmosfærens forskellige lag 5 Vandet på jorden 6 Der bliver ikke mere vand 6 Vandets kredsløb 6 Vandet er livsvigtigt 7 Forskellige klimaer på jorden 8 Tempereret klima 8 Bjergklima 8 Polarklima 8 Tørt klima (ørkenområderne) 9 Tropisk klima 9 Havstrømmene og klimaet 10 Golfstrømmen 11 Årstiderne 12 Hvornår er forskellige årstider? 14 Lufttryk 15 Hvad er højtryk og lavtryk? 16 Lavtryk 15 Højtryk 15 Varme- og koldfronter 17 Koldfront 17 Varmfront 17 Hvordan kommer der skyer? 18 Solen er mor til alle skyerne 18 Nogle forskellige slags skyer 19 Vindene fra brise til tornado 20 Vindhastighed 20 Søbrise og landbrise 20 Nyttige vinde 20 Hvor meget blæser det? 21 Vinden når den er værst 22 - Storme og orkaner 22 - Cykloner 22 - Tornadoer (skypumper) 23 Vejr og uvejr 24 Torden 24 Regn 26 Dis og tåge 26 Smog 27 Dug 27 Frost 27 Underkølet regn 28 Hagl 28 Sne 29 Nogle fænomener 30 Nordlys 30 Regnbuer 31 Global opvarmning 32 Drivhuseffekten 32 Vi har brug for meget energi 34 Bliver jorden varmere? 34 Hvad sker der, hvis klimaet ændrer sig? 35 Balancen er vigtig 36 Hvad sker der, hvis temperaturen stiger? 37 Mennesket og vejret 38 Solen varmer og gør dig brun 38 Varme 39 Kulde 40 Lær at forudsige vejret 42 Mål som den professionelle 42 Forudsig vejret 43 Hvad fortæller skyerne? 44
4 Vejret og vores klima Har du nogensinde tænkt på, at vi taler temmelig meget om vejret? Vi siger noget om vejret så godt som hver eneste dag, og vejret bestemmer en hel del af, hvad vi gør. Eller hvordan vi gør det. De fleste begynder dagen med at kigge ud og spørge sig selv: Hvordan er vejret i dag? Få ting påvirker os så meget som vejret. Vejret bestemmer hvad vi tager på, hvor vi tager hen på ferie, hvilket tøj vi køber, hvordan vi bor, og hvad vi spiser. Vejret påvirker dig og alt, hvad der sker på jorden. Vi ved også, at der har været meget forskelligt vejr og klimaer gennem jordens levetid, fra meget varmt til meget koldt. Med vejr mener vi, hvordan luften er omkring os på en bestemt tid. Eksempelvis hvor varmt eller koldt det er, hvor fugtig luften er, om der er skyer på himlen, eller om det blæser eller er vindstille. Det er svært i forvejen at vide hvordan vejret bliver, så selv om vi har læst eller hørt vejrudsigten, kigger de fleste af os alligevel ud for at se, hvordan vejret er. Vejret kan også være meget forskelligt på forskellige steder, selv om de ligger nær hinanden. Det kan f.eks. være en slags vejr på den ene side af et bjerg og en helt anden slags på den anden side af samme bjerg. Mange mener at jordens miljø, klima og vejr påvirkes af, hvordan vi lever. Ved hvert emne i denne bog findes derfor et sparetip, som du kan følge, hvis du vil hjælpe med at beskytte miljøet og mindske vores energiforbrug. Gør du det, sparer du og din familie tilmed penge. SPARETIPPET Hvis du kan lide at drikke koldt vand, kan du stille en flaske med vand i køleskabet i stedet for at tænde vandhanen og lade vandet løbe, til det er koldt. 2
5 Alt vejr afhænger af solen Solen er kilde til alt liv på jorden og alt vejr. Solstrålerne giver jorden den energi (varme) som gør, at vi kan bo her, og at vi eksisterer. Jorden varmes af solens stråler. Allermest varmer de i troperne ved ækvator (en tænkt linje, som deler jorden i to halvdele, nordlige og sydlige halvkugle) og mindst i polarområderne (ved nord- og sydpolen). Det skyldes, at jorden er rund, og at solstrålerne rammer forskelligt på forskellige dele af jorden. Hvis du lyser med en lommelygte på en fodbold, kan du se, hvor forskelligt lommelygtens lys rammer boldens overflade. Præcis sådan rammer solens stråler jorden. Hvad der sker, når solstrålerne rammer jorden afhænger af, hvordan der ser ud der, hvor de rammer, og om strålerne kommer skævt eller lige mod jordens overflade. Er overfladen lys, reflekteres (spejles) meget af strålingen væk fra jorden, er overfladen mørk, bliver meget af varmen fra solens stråler i jorden. Der, hvor der ligger sne, reflekteres (spejles) cirka 80% af al stråling væk fra jorden igen. Derfor bliver man blændet, når solen lyser på den hvide sne. Derimod tager de grønne skove imod og beholder rigtig mange af solens stråler. Da solen ikke varmer lige meget overalt på jorden, bliver der ikke lige varmt på forskellige steder. Når atmosfæren forsøger at udjævne temperaturforskellene, opstår der vinde, det begynder at blæse. Temperaturforskellene gør også, at der dannes forskellige klimazoner på jorden. Eksempelvis er der et klima i bjergområder og et andet i ørkener. 3
6 Atmosfæren den vigtige skal Luften omkring jorden kaldes atmosfæren. Den består af forskellige gasser: Kvælstof, ilt og lidt kuldioxid. Atmosfæren er nødvendig for at vi kan leve her. Der er ingen helt klar grænse mellem rummet og atmosfæren. Hvordan blev atmosfæren dannet? Da jorden blev dannet for mange, mange år siden, var det utroligt varmt. Igennem lang tid blev atmosfæren dannet af gasser, som kom fra vulkaner og fra jordens indre. Senere blev en ny slags atmosfære dannet af vanddampe og forskellige gasser, men der fandtes ingen ilt (det vi skal bruge for at trække vejret). Gasserne gjorde, at en meget større del af varmen fra solen blev på jorden. De store mængder vanddampe dannede lidt efter lidt havene, og vandets kredsløb (se side 6) kunne begynde. Der var stadig næsten ingen ilt. Det var først efter, at den såkaldte fotosyntese begyndte, at der blev mere og mere ilt i vores atmosfære. Fotosyntesen er den proces, hvor planterne ved hjælp af sollys omdanner kuldioxid og vand til blandt andet ilt. De gasser, som får solvarmen til at blive på jorden kaldes drivhusgasser. De fungerer præcis som et drivhus, som slipper solens varmende stråler igennem og samtidig forhindrer den opvarmede luft i at forlade drivhuset. Kuldioxid, CO2, som findes i luften, når vi trækker vejret, er en gas, der består af kul og ilt. Selv planter trækker vejret og bruger kullet i luften til at opbygge sig selv. Hvis der kommer for meget kuldioxid i luften, bliver det lidt efter lidt varmere her på jorden. Det er det, som kaldes drivhuseffekten. Hvor højt når vejret? Hvis du nogen sinde har fløjet på ferie, ved du måske, at de fleste flyvemaskiner flyver i cirka meters højde. De få skyer, som kan nå så langt op, er store tordenskyer, fjerskyer og skyslør. Atmosfæren er tynd Hvis du forestillede dig, at jorden var lige så lille som et æble, så ville troposfæren (den del af atmosfæren, som er nærmest jorden, se figuren til højre) ikke være tykkere end æblets skræl. Uden atmosfæren ville vi ikke kunne leve på jorden. Den kapsel af gas, som findes rundt om jorden, findes også rundt om mange andre himmellegemer. Hos planeten Venus er atmosfæren tyk og består af kuldioxid. Det betyder, at der er dobbelt så varmt der som i en ovn på højeste temperatur. På planeten Mars er der næsten in-gen atmosfære, og der er koldt som i en dybfryser. Uden atmosfæren ville der være minus 20 grader på jorden. 4 SPARETIPPET Lad ikke apparater stå på Standby, når de ikke bruges. Sluk i stedet på hovedkontakten. Hvis alle gør det, kan vi tilsammen spare masser af energi og penge.
i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv
Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.
Læs mere2012 Forlaget Atelier, Søborg Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN Alle rettigheder forbeholdt
2010 Berndt Sundsten och Jan Jäger samt B. Wahlströms Bokförlag, Forma Books AB 2012 Forlaget Atelier, Søborg www.atelier.dk Oversat af Henrik Reinvaldt ISBN 978-87-7857-894-5 Alle rettigheder forbeholdt
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs meremed meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mereDrivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?
Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mereJORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS
LEKTION 1B JORDEN: ET KÆMPESTORT DRIVHUS DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet 1 stort syltetøjsglas med låg termometre 1 saks stykker sort karton Ur Skriveredskaber LÆRINGSMÅL 1. I kan forklare drivhuse
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereMARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten
FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs mere09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereVERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller
VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv
Læs merePlanetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereThurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter 26-02-2014
Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter
Læs mereVejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereGrænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander
Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om
Læs mereArbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x
Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs mereGlobal Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja
Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...
Læs mereVEJR OG UVEJR. Af Peter Bering
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.
Læs mereUndervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen
Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i
Læs mereVæret (vejret) Mette Hundahl
Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr,
Læs mereTAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010
TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereNaturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereGLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever
Læs mereEmne Mål Materiale Arbejdsgang/ Metode. Eleverne får en generel introduktion til faget og materialerne, og hvad der forventes af eleverne.
1. Modul Uge 34-37 Intro til faget Verden opdages 1. Opdagelsesrejser. 2. DK s kortet. 3. Ekspeditioner til Nord- og Sydpolen. 4. Jorden en planet i verdensrummet. 5. Dag og nat. 6. Længde og breddegrader.
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereMundtlig eksamen i Geografi C
Mundtlig eksamen i Geografi C Lærer: Morten Sigby-Clausen (MSC) Censor: - Eksamensopgaver: 1. Vandets kredsløb og grundvand i Danmark 2. Stigningsregn og monsun 3. Atmosfæren, indstrålingsvinkel og strålingsbalance
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereÅrsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi
Søg i emner Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi 6. - 7. klasse 2017/2018 Geografi Biologi Fysik/kemi August 32 33 Den livgivende Jord mineraler, humus og kulstof i kredsløb med
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereSolindstråling på vandret flade Beregningsmodel
Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.
Læs mereDin årsplan er gemt
2018-2019 Din årsplan er gemt Geografi Biologi Fysik/kemi August 33 34 Lost at bruge, læse og lave kort Dyrenes verden tilpasninger og forskellighed En verden af atomer grundstoffer, atomer og molekyler
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereMORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG
MORTEN SIIG HENRIKSEN SIGNE VIL REDDE KLIMAET FACEBOOK.COM/STEMSIIG MORTEN SIIG HENRIKSENS MÆRKESAGER AFSKAF BØRNEFATTIGDOM FLERE HÆNDER TIL VORES BØRN, UNGE, UDSATTE OG ÆLDRE INVESTERINGER I UDDANNELSER
Læs mereSpar op til kr. om året. Spareguide. Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten.
Spar op til 5.000 kr. om året Spareguide Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten. Spar på varmen Sørg for at indstille alle radiatorer ens (f.eks. på
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereBudgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag
Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereBemærkninger til den voksne videnskabsmedarbejder
Kunne du tænke dit at lave et isbjerg hjemme i stuen, lære alt om alvorlige vejrtyper eller opsætte en rigtig vejrstation? Mit første vejrsæt vil give dig vind i sejlene i arbejdet som en rigtig meteorolog.
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereTa de gode vaner med i sommerhuset
Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd
Læs mereFØRSTE KATTEBOG. Se alle kattebøgerne på www.atelier.dk
Dette er den første introduktion til kattens verden, skrevet og tegnet til alle børn, der elsker katte. Børnene får indblik i katteverdenen fra katteguder og rottejægere i fortiden til nutidens huskatte
Læs mereGuide: Sådan passer du på din hud i kulden
Guide: Sådan passer du på din hud i kulden Udslæt, irritation og sprængte blodkar. Det er blot nogle af de skader, din hud kan få ved at opholde dig udenfor i kulden. Af Heidi Pedersen, 26. januar 2013
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereEnergioptimering af boliger
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Energioptimering af boliger Undervisningsministeriet. Januar 2010. Revideret januar 2011. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England
Læs mereOpgaver i solens indstråling
Opgaver i solens indstråling I nedenstående opgaver skal vi kigge på nogle aspekter af Solens indstråling på Jorden. Solarkonstanten I 0 = 1373 W m angiver effekten af solindstrålingen på en flade med
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereMikkel og Line får stråler
Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering
Når klimaet forandres, forandres vilkår for natur og mennesker 1 ton mindre Et geografitema om globale klimaforandringer Evaluering Filip Madsen September 2007 Evaluering Når klimaet forandres Til hver
Læs mereOMEGA-opgave for indskoling
OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:
Læs mereUdnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!
Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens
Læs mereVinter på HUNDESTED HAVN
Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mereKlimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?
DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet
Læs mereGrundskolen PR15. Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET. Forstå drivhuseffekten. lærerguide & elevers arbejdsblade
Grundskolen PR15 Undervis med rummet JORDEN UNDER LÅGET Forstå drivhuseffekten lærerguide & elevers arbejdsblade Hurtige fakta side 3 Aktitvitet - resumé Indledning Aktivitet 1: Hvorfor har vi brug for
Læs mereI det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.
Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereInspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement
Inspirationshæfte Nr. 2 Vejr og vejrfænomener Ræsonnement Læringsmål for læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med
Læs mereBrevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen
Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom
Læs mereHvad ved jeg om luft? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om luft. Du skal bruge dit mindmap igen.
Før jeg læser bogen Hvad ved jeg om luft? Tænk dig godt om. Kig på mindmappet. Skriv eller tegn alt, hvad du ved om luft. Du skal bruge dit mindmap igen. Hvor er der luft? Hvad bruger du luft til? Luft
Læs mereAnalyse Soltau 23. maj 2015
Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen
Læs mereGeografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave
Geografipensum 9. klasse SKL 2011/2012 7. udgave KINA som eksempel Forord Er Kina interessant at arbejde med, og vedrører et land, der ligger på den anden side af Jorden overhovedet os i lille Danmark?
Læs mereVIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS. www.luft-til-luft.dk
VIND EN SECURIDAN ALARM TIL DIT FRITIDSHUS www.luft-til-luft.dk BILLIG VARME OG GODT INDEKLIMA En luft-til-luft varmepumpe er både en forbedring af dit fritidshus og en god investering. Pumpens enkle princip
Læs mereGør boligen mere energieffektiv med solafskærmning
Gør boligen mere energieffektiv med solafskærmning Markiser Rulleskodder Energigardiner Mørklægningsgardiner Bolig i balance VELUX Danmark A/S 2012 velux.dk VELUX ovenlysvinduer er udstyret med beslag,
Læs mereLommevejrforudsigelse
Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det
Læs mereNATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper
En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph
Læs mere