Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år Tårnby Kommune

Transkript

1 Handleplan for dansk som andetsprog 0-18 år Tårnby Kommune PUC forår 2012

2 Indhold: Introduktion... 3 Anbefalinger til - og beskrivelse af - sammenhængen i indsatsen for de tosprogede 0 18 år... 4 Skematisk oversigt over nye tiltag... 6 Nye tiltag (smtte)... 7 Funktionsbeskrivelser Procedurer Arbejdsgruppen: Grethe Birch skoleleder Korsvejens Skole Lotte Dürfeld dsa-koordinator og dsa-vejleder Korsvejens Skole Marlene Hansen dsa-koordinator Nordregårdsskolen Jannie Kongeskov dsa-koordinator og dsa-vejleder Kastrupgårdsskolen Noomi Mortensen konsulent vedr. tosprogede børn i Tårnby Kommune Sussie Nørsø skoleleder Nordregårdsskolen Hans Petersen skoleleder Kastrupgårdsskolen Lone Stig Stokholm skole-hjem koordinator og dsa-vejleder Desuden har følgende bidraget: Charlotte Botha sprogvejleder Intgr. Inst. Stavlundsvej Inger Schott Christensen UU Berit Flørnæs sprogvejleder SFO Skelgårdsskolen Tanja Nielsen sprogvejleder Bh. Syrefabriksvej 2

3 Introduktion I forbindelse med det fortløbende arbejde med de tosprogede børn og elever - og som direkte følge af at Tårnby Kommune blev udvalgt som 1 ud af 5 kommuner på landsplan til at samarbejde med TosprogsTaskforcen fra , blev det i forbindelse med den afsluttende forankringsplan for dette samarbejde besluttet, at der skal udarbejdes og vedtages en kommunal handleplan for arbejdet med dansk som andetsprog. Det overordnede mål for indsatsen på hele området og handleplanen for dansk som andetsprog er: De tosprogede børn, elever og unge skal klare sig på mindst lige fod med de etnisk danske elever mht. læsning på alle trin, afgangsprøverne og mht. optag på og gennemførelse af ungdomsuddannelser. Delmål: - der ydes en god og kvalificeret sprogstøtteindsats til alle tosprogede i alderen 0-18 år, der har behov derfor. - Tosprogede børn og elever bliver løbende sprogvurderet, således at sprogstøtten bliver tilpasset den enkeltes behov. - Viden om det tosprogede barns/elevs sprogkompetence bliver videreformidlet ved overgange. For at opnå målene kræves en stærkt udviklet faglighed om sprogstimulering og faget dansk som andetsprog (dsa). Det er en opgave for alle på området 0-18 år - både for alle pædagoger i daginstitutionerne og i fritidsinstitutionerne i det daglige arbejde, og på skolerne, hvor det skal indgå som dimension i alle fag, hvor det er relevant. Desuden er det en specifik opgave for sprogvejlederne i institutionerne og dansk som andetsprogslærerne i skolerne i arbejdet med de tosprogede børn og elever, der måtte have et særligt behov. Det kræver også, at pædagoger og lærere har en anerkendende og inkluderende tilgang til både de tosprogede børn og elever samt til deres forældre, således at de mødes med en ressourceorienteret tilgang, hvilket vil sige, at de mødes med samme krav og forventninger som de øvrige børn, elever og forældre, og at pædagoger og lærere har blik for at arbejde med mangfoldighed. Det kræver endvidere, at der er tale om helhedstænkning og samarbejde blandt de professionelle (pædagoger, lærere, ledere, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Børne- og Kulturforvaltningen, Familieafdelingen, og Ungdommens Uddannelsesvejledning) omkring det enkelte tosprogede barn og familien. Handleplanen tager sit afsæt i Dagtilbudsloven, Folkeskoleloven, Fælles Mål for dansk som andetsprog og de øvrige fag, Bekendtgørelse om undervisning i dansk som andetsprog, Bekendtgørelse af lov om vejledning og erhverv samt pligt til uddannelse beskæftigelse m.m. og ovenstående målsætning. Arbejdsgruppens anbefalinger til mål og indsatser bygger desuden på erfaringer, videreførelse og udvikling af allerede eksisterende indsatser i kommunen samt anbefalinger fra nationale og internationaleundersøgelser. Handleplanen er tænkt som gældende for de kommende tre skoleår frem til sommeren Den er tænkt som værende dynamisk. Således vil planen løbende blive evalueret og justeret. Det er en kommunal handleplan, der efterfølgende tænkes udmøntet i konkrete lære og handleplaner i de enkelte institutioner og skoler. 3

4 Anbefalinger til - og beskrivelse af - sammenhængen i indsatsen for de tosprogede 0 18 år. Sundhedsplejersker opfordrer ved hjembesøg tosprogede familier til at få deres børn skrevet op til at komme i dagtilbud. Pædagoger i daginstitutionerne opfordrer ligeledes forældrene til at få skrevet mindre søskende, der går derhjemme til at blive skrevet op til dagtilbud. Vuggestuer og dagplejere har fokus på at arbejde med de tosprogede børns sprogudvikling. Alle vuggestuer har pædagoger, der er kvalificeret til sprogarbejdet og sprogvejledere, der mødes i netværk 4 gange årligt med talehøre-lærerne en pædagogisk konsulent, talehørekonsulenten og tosprogskonsulenten for at kvalificere sprogarbejdet. Tosprogskonsulenten kontakter tosprogede familier, der ikke har skrevet deres børn i daginstitution ved 3-års alderen. Børnene bliver så sprogscreenet, og hvis der er behov derfor, modtager børnene sprogstimulering i Sommerfuglen, hvor der er ansat pædagoger specielt til denne indsats, i daginstitution eller i hjemmet med kommunalt tilsyn. Alle børn, som går i daginstitution, og som pædagogerne mener, har behov for sprogstimulering, bliver sprogscreenet i 3-års alderen. Viser screeningen, at de har behov derfor, så skal de modtage sprogstimulering i daginstitutionen. Disse børn følges med vejledning fra talehørelærerne og tosprogskonsulenten. Pædagogerne udarbejder en handleplan for sprogstimuleringen og hvert år i oktober et sprogvurderingsskema på barnet. Dette sendes til tosprogskonsulenten. Daginstitutionerne har fokus på sprog i dagligdagen, og er der behov derfor, opretter de sproggrupper. Alle daginstitutioner har pædagoger, der er kvalificeret til sprogarbejdet og sprogvejledere, der mødes i netværk 4 gange årligt med talehøre-lærerne, en pædagogisk konsulent, talehørekonsulenten og tosprogskonsulenten for at kvalificere sprogarbejdet. Før overgangen til fritidsinstitution og skole bliver de tosprogede børn sprogscreenet i daginstitutionen mhp. klassedannelse og planlægning af den fortsatte sprogstøtte. Der er udarbejdet og vedtaget en kommunal Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole, hvori alle procedurer ved overgangen nøjere er beskrevet. Fritidsinstitutionerne har fokus på sprog i dagligdagen og opretter sproggrupper efter behov. Alle fritidsinstitutioner har pædagoger, der er kvalificeret til sprogarbejdet og sprogvejledere, der mødes i netværk 4 gange årligt med en pædagogisk konsulent, talehørekonsulenten og tosprogskonsulenten for at kvalificere sprogarbejdet. Alle folkeskoler og 10.klasses centret har uddannede dsa-lærere og dsa-vejledere. Alle lærere har fokus på sproget i fagene. Indsatsen følges løbende i Kvalitetsrapporterne. Ved indskrivning i skolerne noteres elevernes tosprogethed og dsa-koordinatorerne informeres. De tosprogede elever sprogscreenes ved skolestart - eller, hvis de kommer til skolen senere i forløbet. Screeningerne bruges også, hvis der opstår tvivl om elevens kundskaber senere i forløbet. Screeningen foretages af en dsa-lærer. Sprogscreeningerne danner grundlag for sprogstøtten. De elever, der har brug for sprogstøtte, får det i fornødent omfang. Elevernes sproglige udvikling følges tæt, ved at dsa-lærerne udarbejder Vurderings- og evalueringsskemaer for eleverne 2 gange 4

5 årligt og ved screeninger og tests. Skemaerne bruges - ud over til at følge elevernes behov for sprogstøtte - også til at sikre, at viden ikke går tabt ved overgange til nye klasser og lærere. Vurderings- og evalueringsskemaerne følger eleverne gennem skoleforløbet og sammen med uddannelsesplanen over i 10. kl. Hvis der kommer elever til kommunen med meget lidt dansk sprog, indskrives de efter vurdering af tosprogskonsulenten i modtagelsesklasse i max. 2 år - med mindre de er sent ankomne i skoleforløbet. Eleven udsluses derefter til distriktsskolen på et møde med deltagelse af modtagelsesklasselæreren, tosprogskonsulenten, en repræsentant for distriktsskolens ledelse, den kommende klasselærer og evt. tosprogskoordinatoren. Her fremlægger modtagelsesklasselæreren status på elevens sproglige og faglige kunnen. Hvis eleverne bliver 18 år, sluses de videre til ungdomssprogskole eller lignende. Tosprogskonsulenten, sprogvejlederne, dansk som andetsprogsvejlederne og dansk som andetsprogskoordinatorerne arbejder tæt sammen med institutionernes og skolernes øvrige personale herunder især de øvrige vejledere og funktionslærerne samt PPR mhp. at støtte bedst muligt op om det enkelte tosprogede barns trivsel, læring og sprogudvikling. Tosprogede elever, der forsørges af en person fra EU- og EØSlande, Grønland og Færøerne tilbydes modersmålsundervisning. Tosprogskonsulenten formidler kontakt til de kommuner, der har oprettet hold i de enkelte sprog. På kurser og efteruddannelse bliver pædagoger og lærere løbende opkvalificeret i forhold til dansk som andetsprog, kulturformidling og samarbejde med tosprogede forældre. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) samarbejder tæt med klassens lærere og de tosprogede forældre om de tosprogede elevers uddannelsesplan- og valg. Ugekursus for tosprogede elever med efterfølgende forældremøde i 8.kl står centralt i denne proces. Derudover tilbydes nogle elever mentorer ved overgangen til ungdomsuddannelse. UU evaluerer løbende på de tosprogede unges uddannelsesstatus. Der udarbejdes en kommunal handleplan for alle elevers overgang fra folkeskolen til 10. klasse og ungdomsuddannelserne. Den kommunale skolehjemvejleder står til rådighed med råd, hjælp og vejledning til lærere, skoleledelser og tosprogede forældre. Skolerne, der har over 10% tosprogede elever, udarbejder handleplan for skolens indsats for disse elever og deres forældre. Handleplanen evalueres årligt. Den samlede kommunale indsats evalueres i forbindelse med Kvalitetsrapporten, den årlige skolerunde i forbindelse med karakterrapporten, hvor tosprogskonsulenten drøfter læseresultater, tests og prøver med skolens ledelse og dansk som andetsprogskoordinator. Endelig er det et årligt tilbagevendende punkt på skoleledermøderne. På de følgende sider beskrives nye tiltag, således at ovenstående kan realiseres. 5

6 Skematisk oversigt over nye tiltag 6

7 Nye tiltag (smtte) Handleplan for dansk som andetsprog 2012 Daginstitutionsområdet Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering opfølgning Der skal laves læreplan i forhold til sprog i alle daginstitutioner. Næsten alle daginstitutioner har sprogvejledere og pædagoger, der er uddannede i sprogarbejde. - at der er synlighed i dagsinstitutionerne i forhold til, hvordan der arbejdes med sprogudvikling -- - at sikre videndeling og kvalificeret sprogarbejde Læreplanen udarbejdes, godkendes og revideres løbende. Alle daginstitutioner skal have sprogvejledere, der er uddannede eller/og løbende deltager i opkvalificering i dansk som andetsprog og kulturelle forhold. De skal deltage i 4 årlige kommunale netværksmøder, hvor der vidensdeles, og hvor de også opkvalificeres særligt mhp. tosprogede børn og forældre. Læreplanen om sprog er lavet og godkendt. Der er velkvalificerede sprogvejledere i alle daginstitutioner, og de deltager i netværksmøderne. Lederen af daginstitutionen og sprogvejlederen er ansvarlig for at sprogstimuleringsindsatsen drøftes og evalueres årligt i egen institution. Tosprogskonsulenten følger løbende op på indsatsen på sprogvejledermøder og årligt bl.a. ved spørgeskemaundersøgelser til daginstitutionerne. Ud fra resultatet af disse anbefales kommende tiltag. 7

8 Nogle daginstitutioner har sprogstøttegrupper for et- og tosprogede børn. Alle daginstitutioner har fokus på sprog i dagligdagen. - at sikre en særlig målrettet sprogindsats for de børn, der har behov derfor at sikre fokus på børnenes andetsprogsudvikling Alle daginstitutioner har sproggrupper og/eller yder en særlig sprogindsats for de børn, der har behov derfor. Der udarbejdes løbende en handleplan for sprogstimuleringen af disse børn. Alle pædagoger har fokus på sprog i dagligdagen også på sproget hos de børn, der kommer fra hjem, hvor der tales dansk, men hvor det ikke er forældrenes modersmål. Sproggrupperne og eller den særlige indsats er etableret og fungerer. Handleplanen udarbejdes og der følges op på den f.eks. på stuemøder, møder med talehørelærere, tosprogskonsulenten og forældrene. Det kan høres og ses, at der er fokus på sprog i dagligdagen. Der arbejdes med dialogisk læsning i de fleste daginstitutioner. Alle tosprogede kommende skolestarter sprogscreenes i nov./dec., og der sker en skriftlig overlevering og også gerne mundtligt til forældrene, skolerne og fritidsinstitutionerne. Alle daginstitutioner deltager i dialogmøde med skole og fritidsinstitutioner i distriktet i juni måned, hvor der bl.a. er opmærksomhed på -- - at sikre, at sprogarbejdet fortsættes med udgangspunkt i det tidligere sprogarbejde -- - at sikre viden om børnenes sprogudvikling formidles videre Alle pædagoger skal have kendskab til dialogisk læsning, så det bliver brugt i dagligdagen. Der skal laves en sprogscreening til skolerne og fritidsinstitutionerne på de tosprogede børns sprogudvikling. Daginstitutionerne skal deltage i dialogmøderne. Dialogisk læsning benyttes i dagligdagen. Skolerne og fritidsinstitutionerne modtager sprogscreening på de tosprogede børn. Daginstitutionerne deltager i dialogmødet. 8

9 tosprogede børn og deres forældre. Nogle af daginstitutionerne har blik for mangfoldighed og den særlige opgave, det kan være, at formidle daginstitutionernes opgave i forhold til at tosprogede børn og forældre at tosprogede børn og deres forældre føler sig anerkendt og velkomne - at bibringe alle børn blik for mangfoldighed - at forældrene har en forståelse for arbejdet med deres børn i daginstitutionen Daginstitutionerne møder de tosprogede børn og forældre med interesse og åbenhed. Alle arbejder med mangfoldighed. Der holdes møder med tolk for forældrene, hvis dette er nødvendigt. Daginstitutionerne her særlig opmærksomhed på de tosprogede forældre ved indskrivningen til skole f.eks. ved formidling af behov for tolk ved indskrivningsmødet på skolen. De tosprogede børn og forældre føler sig velkomne og har forståelse for arbejdet i daginstitutionen. Mangfoldigheden anerkendes og fremgår af læreplanen. Tosprogede børn bliver indskrevet i rette tid i skolen, og forældrene deltager i indskrivningsmøderne.. 9

10 Handleplan for dansk som andetsprog 2012 Fritidsinstitutionsområdet Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering opfølgning Der skal laves læreplan i forhold til sprog i alle fritidsinstitutioner. Nogle fritidsinstitutioner har sprogvejledere og pædagoger, der er uddannede i sprogarbejde. Nogle fritidsinstitutioner har sprogstøttegrupper for et- og tosprogede børn. Nogle fritidsinstitutioner har fokus på sprog i dagligdagen. Der arbejdes med dialogisk læsning i de fleste fritidsinstitutioner. I foråret inden skolestart skal der arbejdes med de tosprogede børns sprog i alle - at der er synlighed i fritidsinstitutionerne i forhold til, hvordan der arbejdes med sprogudvikling -- - at sikre videndeling og kvalificeret sprogarbejde -- - at børn, der har behov derfor, får særlig fokus på deres sprogudvikling -- - at sikre fokus på alle børns sprogudvikling -- - at sikre at sprogarbejdet fortsættes med udgangspunkt i det tidligere sprogarbejde Læreplanen udarbejdes, godkendes og revideres løbende. - Alle fritidsinstitutioner skal have sprogvejledere, der er uddannede, og de skal deltage i 4 årlige kommunale netværksmøder. - Alle fritidsinstitutioner har sproggrupper både for de kommende skolestartere og de øvrige børn. Alle pædagoger har fokus på sprog i dagligdagen. Alle pædagoger skal have kendskab til dialogisk læsning, så det bliver brugt i dagligdagen - Fritidsinstitutionerne skal lave en handleplan for bl.a. arbejdet med det enkelte tosprogede Læreplanen om sprog er lavet og godkendt. Der er sprogvejledere i alle fritidsinstitutioner, og de deltager i netværksmøderne. Sproggrupperne er etablerede og fungerer. Det kan høres og ses, at der er fokus på sprog i dagligdagen. Dialogisk læsning benyttes i dagligdagen. Der er lavet handleplan for arbejdet med det enkelte barn, hvis barnet har særlige behov. Lederen af fritidsinstitutionen og sprogvejlederen er ansvarlig for at sprogstimuleringsindsatsen drøftes og evalueres årligt i egen institution. Tosprogskonsulenten følger løbende op på indsatsen på sprogvejledermøder og årligt ved spørgeskemaundersøgelser til fritidsinstitutionerne. Ud fra resultatet af disse anbefales kommende tiltag. 10

11 fritidsinstitutioner med udgangspunkt i sprogscreeningen fra daginstitutionen. Der skal ske en skriftlig overlevering og også gerne mundtligt til skolerne for de børn, hvis sprog har udviklet sig særligt i forårsperioden inden skolestart. Enkelte fritidsinstitutioner har samarbejde med skolernes dsa-lærere Alle fritidsinstitutioner deltager i dialogmøde med skole og daginstitutioner i distriktet i juni måned, hvor der bl.a. er opmærksomhed på tosprogede børn og deres forældre at sikre viden om børnenes sprogudvikling formidles videre -- - at sikre sammenhæng i de tosprogede børns sprogudvikling -- - at videreformidle viden om bl.a. tosprogede børn og forældre barns sprogudvikling, hvis det drejer sig om et barn med særlige behov. Fritidsinstitutionerne udarbejder en skriftlig evaluering på de tosprogede børns sprogudvikling, hvis de har udviklet sig i særlig grad. Fritidsinstitutionerne og dsalærerne i indskolingen mødes eller/og udveksler handleplaner om sprogarbejdet med de tosprogede børn. Fritidsinstitutionerne skal deltage i dialogmøderne. Skolerne modtager skriftlig evaluering på de tosprogede børns sprogudvikling, hvis de har udviklet sig i særlig grad. Der er sammenhæng i sprogarbejdet for de tosprogede børn. Fritidsinstitutionerne deltager i dialogmødet. -- Nogle fritidsinstitutioner har blik for mangfoldighed og den særlige formidlingsopgave, det er med tosprogede børn og forældre. - at tosprogede børn og deres forældre føler sig set og velkomne, og at forældrene har en forståelse for sprogarbejdet med deres børn i fritidsinstitutionen Fritidsinstitutionerne arbejder med mangfoldighed og sørger for at de tosprogede forældre føler sig velkomne og får forståelse for sprogarbejdet med deres barn. De tosprogede forældre føler sig velkomne og har forståelse for sprogarbejdet med deres barn. 11

12 Fritidsinstitutionerne formidler efter aftale med 0.kl besøg inden skolestart for tosprogede børn og forældre i 0.kl. Se Overgangsplan fra daginstitution til fritidsinstitution og skole Fritidsinstitutionerne formidler besøg i 0.kl. for tosprogede børn og forældre inden skolestart. De tosprogede børn og forældre kommer på besøg i 0.kl. inden skolestart. Alle fritidsinstitutioner skal give børnene mulighed for at kunne lave lektier at sikre, at alle børn har mulighed for hjælp til lektier Alle fritidsinstitutioner sørger for hjælp til lektier på forældreniveau til de tosprogede børn, der har behov derfor. Lektielæsning finder sted. 12

13 Handleplan for dansk som andet sprog 2012 DSA-lærerens opgaver i sprogstøtteundervisningen Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Dsa-undervisningen planlægges og varetages fortrinsvis af faglærer imellem giver At samarbejdet dsa-lærer og liniefagsuddannede dsa-lærere. meningen for begge parter og at Dsa-læreren opstiller de tosprogede elever profiterer vurderings- og af dette, så de opnår samme evalueringsplaner for den resultat som de et-sprogede. enkelte elev i samarbejde med elevens øvrige lærere. Dsa-læreren laver skriftlig meddelelse til hjemmet om elevdeltagelse i dsa-undervisningen samt er ansvarlig for, at sedlen med forældreunderskrift afleveres til dsakoordinatoren. Dsa-læreren indkalder elevens lærere til et samarbejdsmøde før og efter et forløb. Dsa-læreren rådgiver lærerkolleger om dsa som dimension i alle fag. Dsa-læreren deltager i skolehjemsamtaler og kan være involveret i anden relevant kontakt til hjemmet. Deltager i dsa-teamets møder. Dsa-læreren sprogscreener de Dsa-lærerne medvirker til at dsa og sproget i fagene indgår i årsplanlægningen og i den daglige undervisning. Har fokus på: -forforståelse, hverdagssprog til skolesprog og efterbehandling. - visualisering til understøttelse af undervisningen. - at give eleverne mulighed for aktiv og meningsfuld kommunikation i undervisningen. - elevernes samlede sproglige og kulturelle kompetencer herunder deres modersmål. Dsa-læreren kan deltager i nationale tests. Fremgang i resultaterne for: Læseprøver ST, TL, MG, nationale tests og afgangsprøver. Der udarbejdes spørgeskemaer til eleverne Drøftes på de årlige karakterrapportmøder. 13

14 elever, der forventes at skulle modtage sprogstøtteundervisning i 0.kl. i september samt de elever, der kommer til skolen senere i skoleforløbet. Dsa-læreren skal udfylde dsafagark til elevplaner og deltage i læsekonferencen. Dsa-læreren samarbejder med de øvrige dsa-lærere og deltager i dsa-teamets møder. 14

15 Handleplan for dansk som andet sprog 2012 Dsa som dimension i alle fag - Fælles mål for dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Dansk som andetsprog er i Fælles Mål 2 nævnt i samtlige fag og indgår som dimension i undervisningen. Enhver faglærer er forpligtet til at inddrage den sproglige dimension, når han eller hun underviser tosprogede elever i klassen. At dsa bliver en integreret del af undervisningen i alle fag, således at sprog og fag tænkes sammen ved brug af undervisningsdifferentiering og andetsprogspædagogiske metoder. Sproget i fagene indgår i den enkelte lærers årsplanlægning. I undervisningen og planlægningen af denne er der fokus på: Forforståelse aktiviteter med deltagelsesmuligheder for alle elever at gøre hverdagssprog til skolesprog førfaglige ord at understøtte undervisningen med forskellige former for visualisering at inddrage elevernes samlede sproglige kompetencer (modersmålet) anderkendelse af kulturel mangfoldighed At der i alle fag er indtænkt dsa som dimension. Dette ses både i årsplanerne, og det tages op i team- og medarbejdersamtalerne. At lærerne i højere grad bruger dsa-teamet og dsa-vejlederne til planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Løbende i netværket for dsakoordinatorer Klasselæsekonferencer Team- og medarbejdersamtaler. Det årlige karakterrapportmøde med konsulenten for dsa. Den enkelte lærer kontakter 15

16 dsa vejlederen, hvis der er behov for vejledning, støtte, inspiration etc. til ovenstående. Dsa er et fag med tilhørende faghæfte (nr. 19) I faghæftet står der i formål for faget, at undervisningen i dsa skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. -- At alle lærere og pædagoger i skolen har kendskab til og bruger faghæfte 19, således at dsa dimension medtænkes i alle fag. - At faghæftet af ledelsen bringes op ved: Team- og medarbejder samtalerne At dsa indgår i al årsplanlægning Dsa-teamet sætter fokus på faghæftet: I fagudvalg I faserne Der er stor bevidsthed hos alle skolens aktører om formålet med dansk som andetsprog både som dimension i alle fag og som sprogstøttefag. Faghæfte 19 bliver brugt aktivt. Ved klasselæsekonferencer og klassekonferencer bruges fagark for dsa i dsa-lærerens og de øvrige læreres vurdering af eleven og dennes behov Ved Skole/hjem-samtaler bruges fagarket for dsa. 16

17 Handleplan for dansk som andet sprog 2012 Lektiehjælp Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Tosprogede elever har ikke altid Tosprogede elever har mulighed samme muligheder for at få for at få relevant lektiehjælp, lektiehjælp i hjemmet som som understøtter deres læring etsprogede. på andetsproget dansk, i Tosprogede elevers henholdsvis skole, fritidshjem, muligheder for at få hjælp til klub og ungdomsskole. at omsætte hverdagssprog til skolesprog er ikke altid den samme som etsprogedes. Relevant rådgivning til pædagoger, så de har pædagogiske forudsætninger/ bevidsthed om, hvilke udfordringer der er i lektiehjælp for tosprogede på forældreniveau. Alle PLC-medarbejdere på skolen er rustet til at give relevant lektiehjælp til tosprogede. Elever gøres bekendt med Dsa-lærere udbyder lektiehjælp. Tosprogede elever og deres forældre oplever, at det er nemt at få lektiehjælp. Fremgang i resultaterne for tosprogede (ST, TL, MG, nationale tests m.v.). Der udarbejdes spørgeskemaer til elever og forældre. 17

18 Handleplan for dansk som andet sprog 2012 Dsa- vejledning Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Alle skoler har i løbet af skoleåret fået uddannet dsa vejledere. Alle folkeskoler og 10.kl. centret har mindst én dsa vejleder, som fungerer som ressourceperson i forhold til skolens ledelse og øvrige personale. At dsa vejlederen rådgiver og vejleder skolens personale i tiltag og metoder, som kan understøtte tosprogede elevers sproglige udvikling. At dsa vejlederen er primus motor i implementering af den kommunale handleplan på skolen. Dsa- vejlederen - foretager observationer i klassen på enkeltelever, grupper, undervisningsforløb m.m. Tilrettelægges med det givne klasseteam eller klasseårgang. - tilbyder undervisningsforløb med specifikt formål. - tilbyder aktionslæringsforløb At lærerne i høj grad efterspørger vejlederens deltagelse i undervisningsforløb o.lign. At dsa vejlederen er opsøgende i forhold til at få sat dsa på dagsordenen i alle fora. At dsa vejlederen løbende orienterer kollegerne på intraen. Løbende i netværket for dsakoordinatorer. På teammøder i dsa- teamet på skolen. Ved team- og medarbejdersamtaler. - deltager efter ønske ved skolebestyrelsesmøder, forældremøder o.lign., hvor dsa tages på dagsordenen. - tilbyder specifik hjælp til at inddrage faghæfte 19 i årsplanlægningen. - holder sig a jour med ny viden gennem vejledernetværket og udbreder kendskabet til denne nye viden 18

19 på skolen. - har løbende punktet på dagsordenen ved Pædagogisk Råds møder, fasemøder eller tilsvarende møder - samarbejder med skolens øvrige vejlederkorps 19

20 Handleplan for dansk som andet sprog 2012 SKOLE-HJEMSAMARBEJDET Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Forældresamarbejdet er forskelligt på kommunens 8 skoler. Årligt afholdes der to forældremøder, og to skolehjem samtaler, hvor trivsel og faglighed er i fokus. I forbindelse med skolehjemsamarbejde udarbejdes, der 1 gang årligt elevplaner. Der er på skolerne en vis variation i hvilke lærere, der deltager ved samtalerne og hvor ofte. Nogle skoler tilbyder hjemmebesøg i.f.m. skolehjem samtaler. De traditionelle forældremøder har ofte for ringe tilslutning i forhold til det arbejde, og de personaleressourcer,der anvendes. At skabe et godt forældresamarbejde, hvor alle forældre og elever føler sig værdsat og anerkendt. Samarbejdet med hjemmene er vigtig for at kunne skabe en helhedsindsats omkring barnet, samt skabe interesse for elevernes hverdag på skolen. -- På de enkelte skoler drøftes der tiltag indenfor skole-hjem samarbejdet, og der udarbejdes forslag til procedurer og planer for skole-hjem samarbejdet. Møder for tosprogede forældre med fokus på forventningsafstemning. Form og organisering af skole -hjemsamarbejdet planlægges Stor forældredeltagelse ved skole-hjemsamtaler og fælles forældremøder/arrangementer. Procedurer udarbejdes på skolerne for hvorledes der handles ved manglende samarbejde. Optælling af fremmødte. 20

21 Der er på enkelte skoler, holdt forældremøder kun for tosprogede forældre for at kunne forventningsafstemme og målrette indsatsen. Rammerne for skolehjemarbejdet fastsættes i samarbejde med skolebestyrelserne. De tosprogede forældre inddrages så tidligt som muligt aktivt i skolens og elevernes arbejde, oplevelser og fællesskab. De tosprogede forældre får mulighed for at forstå og kommunikere med skolen. At kontaktmulighederne er synlige for de tosprogede forældre. At hæve karakterniveauet for tosprogede elever i skolen via udvikling af og fokus på skolehjem-samarbejdet. Tosprogede forældre bliver inddraget og informeret om ungdomsuddannelser og erhvervsmuligheder. -- At form, rammer og organisering af skole-hjem - samarbejdet styres af behov og ikke tradition og vaner. At der også er tosprogede forældre repræsenteret i skolebestyrelser, kontaktforældre og klasseråd. med hensyntagen til den tosprogede forældregruppe (fx med hjælp fra Værktøjskasserne fra UVM) Tolke bruges for at sikre ligeværdige kommunikationsforhold. Der gøres en ekstra indsats for at gøre de tosprogede forældre til aktive brugere af Forældreintra. Indsatsen påbegyndes allerede fra 0. klasse, hvor forældrene får en grundig introduktion til Forældreintra. Medieteamene på skolerne er tovholdere og igangsættere og udarbejder plan for hvorledes en introduktion sikres. Skolebestyrelsen, klasseråd, kontaktforældre m.v. tilstræbes at afspejle hele forældregruppen Skolens personale og ledelse er opmærksom på at sikre deltagelsesmuligheder for alle forældre. De tosprogede forældre Optælling af fremmødte deltager i skolens gøremål og elevernes skolegang via: Være aktive brugere af Forældreintra Deltage i skolehjemsamarbejde Skolebestyrelse Klasseråd Kontaktforældre Der udarbejdes opdaterede procedurer og planer på de enkelte skoler. 21

22 Der er ansat en skole-hjem koordinator, hvis hovedaktiviteter er at skabe kontakt til forældrene, at støtte lærernes og ledelsernes kontakt med de tosprogede hjem og udbrede viden om udvikling af nye metoder og rammer for skolehjemsamarbejdet. Forældresamarbejdet har været fokusområde på den årlige udviklingskonference for alle ledere for dag- og fritidsinstitutionerne, klubberne og skolerne samt konsulenterne i Der er på nuværende tidspunkt igangsat samarbejdsaktiviteter i skoledistrikterne på lederniveau - institutioner, klubber og skoler imellem. At opkvalificere skolehjemsamarbejdet. - At fremme og koordinere forældresamarbejdet for alle børn. Skole-hjem koordinator kan inddrages i forhold til planlægning og sparring vedr. forældresamarbejdet. Fortsatte dialogmøder de forskellige institutioner og skolen i distriktet imellem. At skole-hjemkoordinator bruges på skolerne ift. sparring om skole-hjemsamarbejdet og er behjælpelig ved gennemførelse af tiltag rettet mod forældresamarbejdet. Forældre, børn og personaler oplever bedre sammenhæng i samarbejdet. 22

23 Funktionsbeskrivelser Sprogvejlederopgaver for hver daginstitution Sprogvejlederen er en pædagog med særlig viden og kvalifikationer i forhold til børns sproglige udvikling herunder de tosprogede børns sproglige udvikling - og har særlig interesse i og kompetence til at vejlede og rådgive andre inden for dette område. Er koordinator for sprogarbejdet i institutionen Er i samarbejde med forældrene og det øvrige personale ansvarlige for det enkelte barns optimale sprogudvikling Er ansvarlig for at der i læreplanerne bliver beskrevet, hvordan der systematisk arbejdes med sprogstimulering, og hvordan den indgår i sammenhæng med andre stimulerende og udviklende aktiviteter Er ansvarlig for at sprogvurderingsskemaerne på de bekymrende og/eller skolestartende tosprogede bliver udfyldt Er behjælpelig overfor det øvrige personale med 3-årsscreeningen Vejleder og orienterer forældrene om sprogvurderingsskemaet og sprogarbejdet Er bindeled til talehørelærerne og til konsulenterne Deltager i 4 årlige møder med konsulenterne vedrørende sprogarbejdet Er ansvarlig for årlig optælling og indberetning at antallet af tosprogede børn Sprogscreener kommende tosprogede skolestartere Anbefalet af netværket af sprogvejleder i daginstitutionerne og konsulenterne på området maj

24 Sprogvejlederopgaver for hver fritidsinstitution Sprogvejlederen er en pædagog med særlig viden og kvalifikationer i forhold til børns sproglige udvikling herunder de tosprogede børns sproglige udvikling - og har særlig interesse i og kompetence til at vejlede og rådgive andre inden for dette område. Er koordinator for sprogarbejdet i institutionen Er i samarbejde med forældrene og det øvrige personale ansvarlige for det enkelte barns optimale sprogudvikling Er ansvarlig for, at der i læreplanerne bliver beskrevet, hvordan der systematisk arbejdes med sprogstimulering, og hvordan sprogarbejdet indgår i sammenhæng med andre stimulerende og udviklende aktiviteter Er ansvarlig for, at der bliver arbejdet videre med overleverede handleplaner på det sproglige område i fritidsinstitutionerne Er ansvarlig for opfølgning på sprogligt bekymrende børn og for at sørge for at relevante oplysninger går videre ved skolestart Vejleder og orienterer forældrene om sprogarbejdet Er bindeled til talehørelærerne og til konsulenterne Deltager i 4 årlige møder med konsulenterne vedrørende sprogarbejdet Anbefalet af netværket af sprogvejleder i fritidsinstitutionerne og konsulenterne på området maj

25 Dansk som andetsprogslærernes arbejdsområder set fra centralt hold: (kan udbygges lokalt) Planlægge og varetage den supplerende undervisning i dansk som andetsprog(dsa) for tosprogede elever på skolen. Udfylde individuel Vurderings- og evalueringsplan for den enkelte tosprogede elev til brug i den supplerende undervisning i dsa og i den almindelige klasseundervisning i samarbejde med elevens øvrige lærere. Lave skriftlige meddelelser til hjemmet om elevens deltagelse i dsa-undervisningen (når sedlen kommer retur med forældreunderskrift, afleveres den hos dsa-koordinatoren). Dsa-læreren samarbejder med den tosprogede elevs øvrige lærere (klasseteamet/årgangsteamet) om undervisningsforløb. Rådgive kolleger om dsa som dimension i alle fag. Dsa-læreren skal deltage i relevant samarbejde med hjemmet Deltage i dsa-teamets teammøder. Screening af tosprogede elever, der lige er startet på skolen Screening af tosprogede elever, der forventes at skulle modtage dsa-timer i 0.kl. i september måned med Vis, hvad du kan Udfylde dsa-fagark til elevplanerne på de elever, der modtager dsa-timer hver gang de hjemgives (gerne i samarbejde med klassens team) Deltage i klasselæsekonferencer om de enkelte tosprogede elever Samarbejde med de øvrige dsa-lærere. Dette er anbefalet af netværket af dsa-koordinatorerne og de tilstedeværende ledere november

26 Dansk som andetsprogskoordinatoren er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog eller har lang erfaring i undervisning i fagområdet Dansk som andetsprogskoordinatorens arbejdsområder set fra centralt hold: (kan udbygges lokalt) er rådgiver i forhold til ledelsen, således at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog (dsa) bliver medtænkt i skoleårets planlægning og skemalægning koordinerer den supplerende undervisning i dsa herunder registrering af elever, fordeling af elever på hold og skemalægning leder teamsamarbejdet med skolens dsa-lærere - herunder indkaldelse samt referatskrivning er i samarbejde med ledelsen overordnet ansvarlig for at dsa-lærerne udarbejder Vurderings- og evalueringsplaner på de enkelte tosprogede elever deltager i skolens koordinerende arbejde med ledelsen og specialundervisningen samarbejde med læsevejlederne og Det Pædagogiske Læringscenter om skolens læseindsats med fokus på læsning på andetsproget dansk indhenter nye materialeønsker, videreformidler dette og vedligeholder materialesamlingen samarbejder på netværksmøder med dsa-konsulenten og dsa-koordinatorerne fra de øvrige skoler om at videreudvikle indsatsen for, at de tosprogede elever opnår uddannelsesmæssige muligheder på lige fod med de elever, der har dansk som modersmål deltager i karakterrapportmøder med skoleledelsen og dsa-konsulenten er ansvarlig for at få videresendt Vurderings- og evalueringsplaner til dsa- koordinatorerne på US10 eller de andre skoler ved skoleskift i kommunen. Dette er anbefalet af netværket af dsa-koordinatorerne og de tilstedeværende ledere november

27 Dansk som andetsprogsvejlederen er en lærer, der er uddannet i dansk som andetsprog (dsa) - eller har lang erfaring i undervisning i fagområdet. Vejlederen har derudover et kompetencegivende kursus i at vejlede i dansk som andetsprog som dimension i al undervisning. Dansk som andetsprogsvejlederens arbejdsområder set fra centralt hold: (kan udbygges lokalt) Dsa-vejlederen har efter aftale med skolens ledelse møde med x- antal fagteam, årgangsteam eller faseteam en gang årligt, hvor der drøftes følgende punkter: Dansk som andetsprog skal være en dimension i alle fag. Dsa-vejlederen vejleder teamet i forhold til dansk som andetsprog i fagene. Det kan dsa-vejlederen evt. gøre med udgangspunkt i undervisningsmaterialer eller skriftlige oplæg fra eleverne. Dsa-vejlederen deltager efter aftale med ledelsen i fagundervisningen hos den enkelte faglærer i x- antal timer årligt. Dsa-vejlederens funktion er dels at observere et på forhånd aftalt fokuspunkt dels at vejlede faglæreren ved en samtale på baggrund af observationerne evt. i forbindelse med et aktionslæringsforløb. Fokuspunktet kan være faglærerens inddragelse af dsa som dimension i undervisningen eller den/de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Der skal i samarbejde med faglæreren på forhånd udarbejdes en skriftlig aftale om fokuspunktet, om tidspunkt for observationen og for den opfølgende vejledningssamtale. Ovenstående kan ske på foranledning af ledelsen, faglæreren, dsa-læreren eller dsa-vejlederen Dette er anbefalet af netværket af dsa-koordinatorerne og de tilstedeværende ledere november

28 Skole-hjemkoordinatoren. Skole-hjemkoordinatoren er ansat ad hoc og er placeret på PUC. Skole-hjemkoordinatorens opgave er at styrke dialogen og samarbejdet mellem skolen og hjemmet med henblik på at styrke elevers faglighed. Skole-hjemkoordinatoren er en ressourceperson, der kan vejlede og støtte kolleger, skoleledelse og forældre med skole-hjem samarbejdet. Skolehjemkoordinatoren skal medvirke til at sætte fokus på skole-hjem samarbejdet bredt på skolen dog med fokus på de særlige udfordringer, som skoleledelse og lærere kan stå over for ved inddragelse af tosprogede forældre. Skole-hjemvejlederens arbejdsopgaver: at udgøre bindeled mellem skolen og hjemmet med henblik på, at forældrene føler sig inkluderet og anerkendt. at sikre forventningsafstemning og skabe tryghed i skole-hjem samarbejdet med tosprogede forældre, herunder at opbygge tillidsfulde relationer mellem skolen og de nydanske forældre samt mellem skolens forældregrupper at udvikle skole-hjem samarbejdet på kommunens skoler - herunder bidrage til at skabe bevidsthed om skolens skole-hjem samarbejde samt vejlede og bistå kolleger og skoleledelse i de særlige udfordringer, der kan opstå i forhold til at inddrage tosprogede forældre i børnenes skolegang at deltage i - og være koordinerende i den kommunale styregruppens møder vedr. det igangsatte netværksarbejde om forældresamarbejde i distrikterne. deltage i PUC almene arbejdsopgaver på hele 0-18 års området. 28

29 Tosprogskonsulenten Tosprogskonsulenten arbejder med hele indsatsen vedrørende de tosprogede børn og unge i alderen 0-18 år. Samarbejder, vidensdeler og sparrer med sundhedsplejerskerne, sprogvejlederne i daginstitutionerne og i fritidsinstitutionerne, tale-hørelærerne, de pædagogiske konsulenter, de øvrige fagkonsulenter, institutions- og skoleledelserne, dansk som andetsprogskoordinatorerne- og vejlederne, skole-hjem koordinatoren, UU-vejlederne, PPR, Familieafdelingen og B. og K. forvaltningen. Er tovholder og koordinator samt ofte bindeled i indsatserne vedrørende de tosprogede børn og unge. Lægger planer for og udbyder kompetenceudvikling til lærere og pædagoger inden for områderne om dansk som andetsprog og interkulturelle kompetencer på Pædagogiske UdviklingCenter. Sikrer videndeling og videreudvikling bl.a. i netværkene inden for området. Sætter fokus på, at dsa bliver implementeret i alle fag på skolerne i samarbejde med dsa- aktørerne på skolerne eksempelvis ved aktionslæringsforløb. Sætter fokus på børnenes sproglige og interkulturelle kompetencer i institutionerne og skolerne. Formidler og koordinerer sprogstimulering til hjemmegående tosprogede småbørn. Formidler tolkning til forældresamtaler inden for hele området. 29

30 Procedurer Sommerfuglen Lovgivningen Ifølge Dagtilbudsloven 11 og 12 skal alle børn i 3 års alderen, der ikke går i institution, sprogvurderes. Viser resultatet, at barnet har behov for sprogstimulering på andetsproget dansk, fremgår det af loven, at det efter forældrenes valg kan foregå enten i et dagtilbud i Tårnby Kommune primært i Sommerfuglen - eller i hjemmet med kommunalt tilsyn. Sprogstimuleringen er på 15 eller 30 timer pr. uge afhængigt af forældrenes beskæftigelsesstatus. Det fremgår også af loven, at kommunen skal sanktionere overfor forældrene, hvis de ikke vil lade deres børn sprogvurdere eller sprogstimulere. Visitation og sprogvurdering Tosprogskonsulenten finder frem til børnene og kontakter hjemmet. Derefter formidler hun, at en talehørelærer foretager sprogvurderingen. Har barnet behov for sprogstimulering, er det efterfølgende tosprogskonsulentens opgave i samarbejde med forældrene at finde frem til, hvor og hvordan den bedste sprogstimuleringsindsats for barnet skal finde sted. Vælger forældrene daginstitution vejledes de i at kontakte Pladsanvisningen, som tosprogskonsulenten arbejder tæt sammen med. Vælger de Sommerfuglen formidler tosprogskonsulenten kontakten dertil, og meddeler forældrene, hvornår barnet kan starte. Formål Formålet med arbejdet i Sommerfuglen er ud over at udvikle børnenes andet sprog dansk, at introducere dem og ikke mindst deres forældre til det danske institutionssystem. Derfor er det vigtig med en meget tæt daglig kontakt til forældrene. Hvis det er nødvendigt, deltager tolk i mødet, så eventuelle opståede misforståelser hurtigt ryddes af vejen. Derudover lægges der stor vægt på at give forældrene forståelse af, hvad der foregår i Sommerfuglen, altså hvorfor man gør som man gør, så både børn og forældre er bedre rustet, når barnet udsluses til almindelig institution eller skole. Hertil anvendes forskellige former for bl.a. billedlig dokumentation. Personalet I Sommerfuglen, der er en del af Børnehuset Gl. Kirkevej, er der ansat pædagoger, der enten har uddannelse i - eller erfaring med sprogstimulering af tosprogede småbørn. Sommerfuglens personale samarbejder med den øvrige institutions personale, så meget som muligt, og der tænkes ind i at integrere og på sigt inkludere Sommerfuglens børn og forældre i institutionen. Sommerfuglens personale deltager i det kommunale netværk af sprogvejledere på daginstitutionsområdet og videndeler både her og på anden vis om sprogstimuleringsarbejdet og stiller gerne deres specialviden på området til rådighed. Evaluering af børnenes sprogudvikling I Sommerfuglen evalueres børnenes andetsprogsudvikling løbende. Der er en tæt kontakt til og samarbejde med tosprogskonsulenten og PPR her især talehørelærerne. 30

31 Modtagelsesklasserne Visitation og indskrivning Når der kommer et barn i den undervisningspligtige alder, og barnet ikke taler dansk eller taler et mangelfuldt dansk, så henvender skolerne, Børne- og Kulturforvaltningen eller Familieafdelingen sig til tosprogskonsulenten, der efterfølgende visiterer barnet til almindelig klasseundervisning med sprogstøtte eller til modtagelsesklasse på Skottegårdsskolen. Barnet indskrives ved en tolket samtale, hvor også forældrene og klasselæreren for modtagelsesklassen deltager. Fomål Formålet med modtagelsesklasserne er primært på basisniveau at lære eleverne at tale, læse, skrive og forstå dansk samt at opbygge et vist ordforråd. Der undervises ofte emneorienteret, således eleverne også får kendskab til samfundet, kultur og til andre skolefag. Derudover undervises der i matematik og i at forstå det danske fagsprog i matematik. Da eleverne i modtagelsesklasserne er på forskellige niveauer aldersmæssigt og udviklingsmæssigt stiller det store krav til at differentiere undervisningen. Eleverne deltager så vidt det er muligt i skolens øvrige fælles arrangementer, og de deltager, når de er i stand til det også i andre klassers undervisning i forskellige fag først og fremmest i idræt. Det er vigtigt for elevernes trivsel og inklusion at have kontakt med eleverne fra de almindelige klasser på skolen. Det andet formål med modtagelsesklasserne er, at introducere eleven og forældrene til det danske skolesystem, så klasselæreren har en løbende kontakt med forældrene, hvor forskellige pædagogiske tiltag og handlinger forklares. Derudover afholdes der to længere skole-hjemsamtaler og et årligt fælles arrangement for klassen. Eleverne i modtagelsesklasserne skal både nå at lære et andet nyt sprog og samtidig nå at tilegne sig de samme fag og færdigheder på dette sprog som skolens øvrige elever, derfor er det ekstra vigtig med forældreopbakning for disse elever f.eks. til hjælp med lektielæsning. Dette differentieres afhængigt af forældrenes og elevernes ressourcer. Planlægning Klassens lærere arbejder sammen som et team og udarbejder hvert år en årsplan for klassens arbejde, hvor de forskellige undervisningsemner og områder aftales. Her planlægges også skolehjemsamarbejdet. Evaluering og vurdering Elevernes sprog- trivsels- og øvrige læringsudvikling følges tæt i modtagelsesklasserne. Lærerne i klassen udarbejder to gange årligt mål og evaluering i Evaluerings- og Vurderingsskemaer for den enkelte elev. Lærerne udfylder elevplan for den enkelte elev med fagark for dsa- undervisning i 1. eller 2. klasse for elever, der er kommet til Danmark før 2. klassetrin og for basisundervisning i dansk som andetsprog for de, der er kommet efter 2. klassetrin samt for matematik på elevens klassetrin en gang årligt. Elevens præstation holdes derudover også op mod fagark for dansk på det klassetrin eleven tilhører. Eleverne deltager i nationale tests, hvis de er i stand til det, og lærerne laver løbende relevante sprogscreeninger, evalueringer og/eller tests på eleverne inden for de enkelte læreres undervisningsemner. Desuden evaluerer læreteamet for den enkelte modtagelsesklasse løbende elevernes præstationer mundtligt, og de indsamler løbende dokumentation for de enkelte elevers læring. Dette bruges bl.a. som præsentation ved skole-hjem samtalerne. Det samlede evalueringsmateriale på den enkeltes elev danner grundlag for en årlig 31

32 klassekonference, som skolens ledelse indkalder til, hvor alle klassens lærere og tosprogskonsulenten deltager. Formålet med konferencen er samlet at vurdere eleven progression samt mulighed for at blive udsluset til en almindelig klasse. Tosprogskonsulenten følger løbende nøje de enkelte elevers udvikling og rådgiver samt vejleder lærerteamene om undervisningen og skole-hjemsamarbejdet. Udslusning Endelig udarbejder klasselæreren i samarbejde med klassens lærere udslusningspapirer på eleverne, når de er klar til at komme videre til en almindelig klasse således, at arbejdet med eleverne kan fortsætte kontinuerligt. Eleverne kommer i almindelig klasse på distriktsskolen senest efter 2 år i modtagelsesklasse - med mindre eleven er kommet sent i skoleforløbet, så kan der dispenseres for dette, og eleven vil så typisk komme i ungdomssprogskole efter at være fyldt 18 år. Modtagelsesklassens team, klasselæreren og tosprogskonsulenten vurderer sammen, hvornår eleven er klar til udslusning. Tosprogskonsulenten kontakter den modtagende skoles ledelse og aftaler et udslusningsmøde med den kommende klasselærer, skolens ledelse, evt. tosprogskoordinatoren, øvrige lærere fra klassen og modtagelsesklasselæreren. På mødet overdrages udslusningspapirerne, og modtagelsesklasselæreren og tosprogskonsulenten forklarer nøje de modtagende, hvad de ved om den pågældende elev. Der aftales også, hvornår eleven skal starte på skolen. Efterfølgende kontakter modtagelsesklasselæreren eleven og forældrene og forklarer om starten på den nye skole. Forældrene og eleven kan efterfølgende kontakte den modtagende skole for et introduktionsmøde. Samarbejde med PPR I de tilfælde, hvor lærerne og tosprogskonsulenten vurderer, at barnet pga. andre vanskeligheder end de rent andetsproglige ikke vil være i stand til at følge undervisningen i en almindelig klasse, kontaktes PPR, og PPR-personale inddrages så tidligt i forløbet som muligt for sparring og rådgivning vedr. nuværende og kommende skolegang. 32

33 Ungdommens Uddannelsesvejledning UU De tosprogede elever får i lighed med de øvrige elever uddannelsesvejledning i deres klasser og af UU-vejlederne på skolerne. Kurser for tosprogede i 8.kl. Derudover afholder UU kursus for tosprogede elever i 8.kl. Kurserne, et pige- og et drengekursus, er af en uges varighed. Nogle skoler har gjort kurset obligatorisk for alle tosprogede elever i 8.kl. Eleverne tages ud af deres almindelige undervisning en uge i efteråret i 8.kl. Eleverne tilmeldes via UU-vejlederen. Kurset foregår på Pædagogisk UdviklingsCenter i Tårnby. Om mandagen efter kurserne er gennemført, afholdes forældremøde på UU, Saltværksvej 191. I forbindelse med tilmelding til tosprogskurserne, tilmelder forældrene sig til dette arrangement. UU vejlederne følger op på de forældre, der ikke har tilmeldt sig, og ringer aftenen før, for at minde dem om det. Der er tolke til dem, der har behov for det. Indholdet af mødet er en kort gennemgang af uddannelsessystemet, gennemgang af vejledningsaktiviteter i 9. klasse, præsentation af rollemodeller og andet. Det er de UU-vejledere, der står for tosprogskurserne, der deltager i og står for planlægningen af forældremødet. Overgangen fra 9.kl. til 10.kl. og ungdomsuddannelserne Et udvalg nedsat af skolelederne er ved at udarbejde en procedure og et arbejdspapir, som skal benyttes i forbindelse med overgangen til 10.kl. og ungdomsuddannelsen. Arbejdet forventes færdigt så resultatet af udvalgets arbejde kan benyttes næste år (2013) Mentorordningen Mentorer yder en personlig støtte til elever i 9. og 10. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelse. Arbejdet med udvælgelsen af elever, der kan have brug for en mentor sker løbende. Men tildelingen sker for det meste i perioden februar til april. Klasselærere og UU-vejledere arbejder tæt sammen med forældrene og den unge om dette. Mentorforløbet slutter oftest i oktober på ungdomsuddannelsen, hvor der er etableret kontakt til støttemulighederne dér, hvis der er behov for dette. Mentor deltager i et særligt tilrettelagt kursus for mentorer i UU inden starten på forløbet. De tosprogedes uddannelsesstatus Siden 2008 har UU samarbejdet med tosprogskonsulenten om at følge afgangselever med tosproget baggrund. UU har hvert år undersøgt de unges uddannelsesstatus for at følge denne gruppes uddannelsesadfærd (pt. altså 4 årgange). UU har også udarbejdet en særlig uddannelsesstatus på de elever, der har haft en mentor ved overgangen til ungdomsuddannelserne i 2010 og Dette arbejde fortsætter. 33