Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade Silkeborg
|
|
- Mia Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening fremsender hermed sine kommentarer til Skolestrategien, som Silkeborg Byråd har fremlagt. Silkeborg Lærerforening har den opfattelse, at det udsendte forslag til skolestrategi, hvor det forslås at lukke kommunens 27 folkeskoler og oprette 9 nye såkaldte skolefællesskaber, ikke harmonerer med kommunens intentioner om at optimere alle børns læring og trivsel. For Silkeborg Lærerforening er der tale om en misforståelse, hvis man tror, at man med en mulig reduktion i omkostningerne og ved ændringer i strukturen og indførelse af nye metoder kan øge kvaliteten af børnenes læring. Børns læring er en langt mere kompleks og kulturel proces, som først og fremmest fordrer tid og kvalitet i barnets hverdag. Hvis Silkeborg Kommune vil forsætte sin valgte strategiplan må kravet være, at man i oplægget fremlægger dokumentation for, at de tiltag man vil gennemføre, understøtter hver enkelt elevs mulighed for at opnå en viden, der muliggør en opfyldelse af elevens læringsmål. Hvis politikerne i Silkeborg Kommune ikke kan fremlægge en overbevisende dokumentation for sine valg, så burde de fjerne intentionen om kvalitetsudvikling og sige det, de mener: Silkeborg Kommune har ikke længere råd til at fastholde et skolevæsen på nuværende økonomisk niveau, og det vil betyde et fald i kvaliteten af det undervisningstilbud, børnene får i hverdagen. Konsekvensen af dette vil være, at der vil være forskel på hvert enkelt barns mulighed for at opfylde sine læringsmål. Silkeborg Lærerforening finder på mange planer det fremlagte forslag problematisk. I forhold til robuste klasser: Begrundelsen for valget af en ny skolestruktur er i vid udstrækning, at der er behov for robuste klasser. Robuste klasser, der sikrer, at Silkeborg Kommunes skolevæsen i fremtiden kan drives på det, der kaldes et realistisk økonomisk niveau. Silkeborg Lærerforening mener, at der i fremtidens Silkeborg Kommune skal være robuste skoler. Telefon Fax @dlf.org
2 Nedlæggelsen af de 27 skoler og oprettelsen af de 9 skolefælleskaber er ikke løsningen. For det fremlagte forslag skaber ikke robuste skoler. De ni skolefællesskaber giver ikke en tydelig tegning af én skole. Hvordan skal man lede en skole efter tydelige mål, når skolefællesskabet samtidig skal bevare de gamle skolers traditioner og kulturer? Hvad er det for en skole, læreren skal undervise på næste år, og hvad er det for en skolekultur, læreren skal indgå i? Hvad er det for en skole forældrene tilmelder deres barn, og hvor skal barnet egentlig gå i skole? Spørgsmålene kan ikke besvares med det forslag til en ny skolestruktur byrådet har sendt til høring. Til gengæld skaber forslaget usikkerhed og en utydelighed omkring fremtidens skole i Silkeborg Kommune. En usikkerhed der kan forplante sig til eleverne, der i modsætning til usikkerhed har brug for en tryg og velorganiseret dagligdag med et godt læringsklima. Silkeborg Lærerforening mener, at der er behov for robuste skoler, hvis et forslag skal være et seriøst bud på fremtidens skole. En robust skole ledes af en skoleleder, der kan sætte tydelige mål for skolen, en leder, der er tæt på, og som er i stand til at skabe ejerskab til målene og missionen blandt medarbejderne samt skabe engagement til skolens opgave og ide blandt elever og forældre. På en robust skole er lærerne hele tiden optaget af at øge elevernes faglige præstationer og optaget af, at eleverne gør fremskridt. Læreren interesserer sig for skolens pædagogiske udvikling, læreren sætter pris på at deltage i skolens aktiviteter og føler ejerskab for de ting, der sker på skolen. Men hvis det ikke er tydeligt for læreren, hvad skolen er, og hvad målene for skolen er, hvordan skal læreren så kunne sætte pris på og føle ejerskab for skolen aktiviteter? Silkeborg Lærerforening ser ikke en robust skole for sig, når læreren mere bekymrer sig om, hvor han skal undervise næste år. En robust skole bakkes op af ledere, lærere, forældre og elever, der har et personligt forhold til skolen. Alle bør have opfattelsen af, at dette er min skole. En tydelig skolekultur præget af tydelige normer og værdier, der gør, at eleverne kan lide at gå i skole, arbejde, engagerer sig og føler sig trygge. Dette bakkes op af både erfaring og forskning(clearinghouse). På Bornholm har man efter 7 år med skolefælleskaber valgt at nedlægge skolefællesskaberne for igen at oprette skoler. Erfaringen har bl.a. været at det har været overordentligt svært at fastholde forældrenes engagement og medejerskab til skolefællesskaberne. Skolefællesskaber er ikke tydelige og genkendelige skoler, og de vil derfor heller ikke være robuste skoler.
3 I forhold til skolens ledelse. Det er Silkeborg Lærerforenings opfattelse, at god ledelse er en af de mest afgørende forudsætninger for en positiv udvikling af skolen. Skoleledelse skal ikke bevæge sig i retning af strammere administrativ styring, men skal gå i en mere pædagogisk retning med stærkere ledelsesfokus på det, der sker i undervisningen. Skoleledelse skal bygge på tydelige værdier og i langt højere grad forholde sig til det, der foregår i undervisningen. Det betyder, at skolelederne er i så tilstrækkelig nær og nærværende kontakt med lærerne i undervisningssituationen, at skolelederen reelt set kan fungere som leder og sparringspartner med hensyn til at udvikle lærernes pædagogiske, didaktiske samt faglige grundlag og værktøjskasse. For lærerne handler det om at vide, hvor de har lederen, at forstå beslutningerne og kende rammerne, de arbejder inden for. For lærerne handler det om tydelig ledelse og en ledelse, der kender hverdagen godt nok til at vurdere de opgaver, der skal løses og til at sikre, at tingene føres ud i livet. Ved at etablere en samlet overordnet ledelse for flere undervisningssteder, herunder skoler, der har undervisning på flere matrikler, vil den øverste leder ikke have de fornødne muligheder for at være tæt på de pædagogiske processer i undervisningen. Høringsforslaget lægger op til, at den øverste leder støttes af en daglig leder på de forskellige matrikler, for at kunne være tæt på de pædagogiske processer på matriklerne. Men hvor ligger ledelseskompetencen, når det gælder de pædagogiske og økonomiske beslutninger? Strander afgørelsen af vigtige overvejelser ikke hurtigt og sander organisationen ikke hurtigt til, når den daglige leder først skal orientere og spørge sin øverste leder, der derefter først skal konsultere sin administrative leder, der måske sidder på en tredje matrikel, før en beslutning om en pædagogisk problemstilling, der kræver ekstra resurser kan træffes? Risikoen ved denne organisatoriske opbygning af skolestrukturen er, at samme ledelsesopgave skal løftes af flere ledere, hvilket gør, at omkostningerne til ledelse hurtigt vil stige, modsat i dag, hvor en lærer har muligheden for at gå til den leder, der er på matriklen, der erfaringsmæssigt kan træffe beslutningen. Derfor anbefaler Silkeborg Lærerforening, at Silkeborg Kommune i sin fremtidige strategi satser på selvstændige skoler, med selvstændig ledelse og skolebestyrelse. Distriktsledelse og fælles skoleledelse vil i de fleste tilfælde kun være et yderligere administrativt led mellem skolen og den kommunale forvaltning.
4 I forhold til lærere der skal undervise på flere matrikler. Silkeborg Kommune ønsker med forslaget til ny skolestruktur, at lærere, der i dag er ansat på en skole, i fremtiden skal kunne fungere på flere undervisningssteder. Når fem af Silkeborg Kommunes nuværende skoler i fremtiden skal fungere i samme skolefællesskab, så vil en lærer, der er faglig dygtig til tysk, skulle kunne undervise i tysk på alle fem matrikler i skolefælleskabet. Matrikellæreren skal både øge effektiviteten og den faglige kvalitet samtidig. Den dygtige tysklærer skal mødes med andre matrikellærere med tysk som ekspertise og på denne måde opbygge en stærkere faglighed, når det gælder faget tysk. Problemet er, at de sidste års massive fokus på faglighed i den danske folkeskole knytter sig til den enkelte lærers faglighed inden for fagene som f.eks. tysk, og at man med dette fokus dermed glemmer forskningsresultaterne, at det ikke er nok, at en lærer er faglig dygtig! Forskningen viser, at lærerens relations-kompetence har en meget stor betydning, ikke bare for elevernes almindelige ve og vel, men også for deres faglige resultater. Relations-kompetence indebærer, at læreren kan knytte bånd til den enkelte elev. At læreren udstråler og besidder varme, respekt, tillid og empati. At læreren kan sætte sig ud over sig selv og aflæse elevens signaler. Lærere, der formår dette og kan indgå i relationer med elever på en ligeværdig og god måde, opnår langt bedre indlæringsresultater.( Clearinghouse) Pointen er, at hvis Silkeborg Kommune opfinder matrikellæreren, der rejser rundt med sin ekspertise, så overser man, at for at en lærer kan opnå stærke resultater i skolen, så er fokus på faglig ekspertise ikke nok. Den velkvalificerede lærer er nødt til at opbygge tætte og nære relationer til sine elever for at opnå gode resultater, og det vil derfor være i modstrid med både forskningsresultater og lærererfaring, at lærere i en ny skolestruktur skal rejse rundt til forskellige matrikler for effektivt at udnytte kun en del af en lærers faglighed. I forhold til tilslutning til folkeskolen. Den danske skoletradition bygger på folkeskolen, som skolen for alle. En skole hvor ligeværd og respekt for forskellighed er det grundlæggende princip. Et princip der sætter fokus på rummelighed og inklusion, hvor elever med forskellige baggrunde mødes i forpligtende og brobyggende fællesskaber. Folkeskolen giver eleverne et kulturelt og demokratisk grundlag, og den medvirker til at fastholde et forpligtende fællesskab, der skaber mulighed for at den enkelte elev udvikles alsidigt, personligt og fagligt. Den danske folkeskole er en væsentlig forudsætning for fundamentet for fællesskabet og demokratiet i et mangfoldigt samfund i konstant forandring. Forslaget til ny skolestruktur bygger på samme grundlag, og ved møder på skoler i høringsfasen, er det som argumentation for skolefællesskaberne nævnt, at fastholdelsen af matrikler i lokalområderne skal medvirke til at undgå nye friskoler i lokalområderne, da den lokale folkeskole stadig findes her.
5 Erfaringer fra skolefællesskaber på Bornholm viser, at dette mål ikke nås af denne vej. På Bornholm var målet at undgå nye friskoler det samme. I de år hvor skolefællesskaberne har eksisteret, har resultatet omvendt været, at antallet af elever i private friskoler er steget kraftigt, samtidig med at forældrenes engagement og ejerskab til skolerne er faldet. I dag går 31 % af børnene på Bornholm i privat skole. Silkeborg lærerforening ser det som afgørende at vælge en skolestruktur, som forældrene og eleverne bakker op om. I forhold til den økonomiske gevinst ved skolefællesskaber. Grundlæggende går hele byrådets fremlagte høringsforslag ud på at skabe robuste klasser ved at øge klassekvotienten. Jo flere elever i klasserne des bedre robusthed. Den eneste måde, at gøre det på, er at samle elever fra flere skoler, og danne klasser på tværs af skolerne. Hvis man skræller alle de pædagogiske udfordringer væk fra forslaget og udelukkende fokuserer på de økonomiske problemstillinger, ville det i sig selv give anledning til usikkerhed om de økonomiske mål i høringsforslaget vil være opnåelige. Eksempelvis vil det, at flytte hele klasser/grupper af elever i stedet for at flytte enkelte elever rundt mellem matriklerne ikke give et lige så stort provenu som kalkuleret. Er grundtanken med de nye skolefællesskaber, at alle børn i hele kommunen skal koste det samme, eller er en skævdeling af økonomien i forhold til klasser med lave klassekvotienter nu et ansvar, man har delegeret til de enkelte skolefællesskaber? Vi mener, at den økonomiske skævdeling stadig vil være en konsekvens af forslaget, når enkelt- elever ikke flyttes for at optimere klasserne. De forventninger, der er til at hæve klassekvotienterne som høringsforslaget lægger op til, er på mange skoler allerede sket, hvilket betyder endnu en usikkerhed i forhold til den forventede effektivisering. Ideen om at betragte klasser i skolefælleskabet som en årgang vil give flere samarbejdskonstellationer mellem de ansatte, og vil øge behovet for samarbejde på tværs af matriklerne og dermed koste ekstra resurser. Ligesom indførelsen af et ekstra ledelseslag vil medføre ekstra omkostninger. Afsluttende bemærkninger. Kunne man forestille sig, at det fremlagte forslag havde vundet gehør, og var blevet fremlagt, hvis den fremtidige økonomiske situation i Silkeborg Kommunes skolevæsen ikke havde været under pres? Højst sandsynligt ikke, og derfor er et af problemerne med forslaget, at det er meget usikkert, hvad man sparer ved at gennemfører det og hvor store ekstra omkostninger forslaget medfører. Der er i det fremlagte høringsforslag mange problemstillinger, som Silkeborg Byråd ikke har givet svar på. Forslaget lægger op til, at Silkeborg Kommunale skolevæsen på næsten alle områder skal forandres. Forandringer, der kommer lige oven i en periode med implementering af en
6 folkeskolereform, der endnu ikke er på plads og stadig skaber en del usikkerhed. Forandringer, der kommer lige oven i en anden måde at strukturere og tilrettelægge lærernes arbejde. En væsentlig svaghed ved hele forslaget er, at det kun i meget ringe grad giver nogle bud på, hvordan det skal udmøntes og hvordan en hverdag i folkeskolen i Silkeborg kommer til at se ud. Det er Silkeborg Lærerforenings opfattelse, at Silkeborg Kommune burde fokusere på de områder i kommunen, hvor der er væsentlige problemstillinger i forhold til elevtal og klassestørrelser, frem for at kaste samtlige skoler ud i en opslidende og demoraliserende kamp om en skolestruktur, som forældre, elever og ansatte ikke føler ejerskab til. Skulle det komme dertil, så er Silkeborg Lærerforening ikke principielt imod at nedlægge skoler. Skoler skal være af en sådan størrelse, at de kan tilbyde både elever og lærere en faglig og pædagogisk udfordring, der sikrer kvaliteten i undervisningstilbuddet. Det kan alle skoler i Silkeborg endnu. Men det kræver, at Silkeborg Kommune også fremadrettet prioriterer skoler i lokalområderne. Det kræver, at Silkeborg Kommune i det hele taget prioriterer folkeskolen, og ikke bliver ved med at tro, at man kan få mere for mindre. Med venlig hilsen Johnny Specht
Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereDialogmøde VIA University College - den 16. juni
Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereDen 12. april 2016: Præsentation af. Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune
Den 12. april 2016: Præsentation af Politisk aftale om den fremtidige skolestruktur i Silkeborg Kommune Underskrevet den 11. april 2016, formidlet til skoleledere samt Dialogforum den 12. april 2016, offentliggøres
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad
Læs mereHøringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2
Skæring Skolevej 200, 8250 Egå Tlf. 87 13 96 00 ska@mbu.aarhus.dk www.skaering-skole.dk Skæring d. 14. september 2018 Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs mereMED-udvalgets udtalelser, Skoler
MED-udvalgets udtalelser, r n ved Tuse Næs Hvad vurderer MED udvalget, at forslaget kommer til at betyde for løsning af kerneopgaven læring og trivsel for alle børn og unge? Når den pædagogiske leder får
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereHøringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående:
Høringssvar: Der er modtaget høringssvar fra nedenstående: 1. Skolelederforeningen, Allerød afd. side 2 2. BUPL Nordsjælland side 3 3. Maglebjergskolen Skolebestyrelsen og MED-udvalg side 5 4. Kratbjergskolens
Læs merePrincipper for Furesø Fritidsordning
Principper for Furesø Fritidsordning Baggrund Byrådet ønsker at etablere Furesø Fritidsordning (FFO), hvor fritidstilbuddene organiseres under Folkeskoleloven. Dato: 1. september 2010 Sagsnr.: 190-2010-10462
Læs mereBUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen
BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen BUPL skal hermed svare på kommunens høringsmateriale vedrørende implementering af den kommende skolereform i Næstved Kommune.
Læs mereGodkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler
Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,
Læs mereReferat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 18/6 2014. Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl.
Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 18/6 2014 Kl. 17.00 ( bemærk) (ny bestyrelse er inviteret til kl. 18- der er spisning kl. 19) Afbud fra: Peter, Flemming Tilstede: Sted: Ellekildeskolen Punkter til
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereChristina Ekmann 2100 København Ø. Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr:
1-11-2016 Christina Ekmann 2100 København Ø Att. Børne- og Ungdomsudvalget Sagsnr: 2016-0250584 Vedr. høring over fremtidig organisering af Hafniaskolen I anledning af høringen over den fremtidige organisering
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereVærdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset
Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,
Læs mereForslag til ny ledelsesstruktur
Forslag til ny ledelsesstruktur J.nr.: 17.00.00.A00 Sagsnr.: 14/3702 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler, at at Børne, Fritids og Kulturudvalget udvælger det eller de scenarier, man ønsker at arbejde
Læs mereHøringssvar til forslag om ny skolestruktur
Høringssvar til forslag om ny skolestruktur Hænger økonomien sammen i forslag til ny skolestruktur? Årsagen til forslag om ny skolestruktur er, at elevtallet i kommunes folkeskoler forventes at falde med
Læs mereUdarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1
Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1 Et princip skal formuleres så det både udtrykker skolens værdier, sætter retning for skolen og samtidig er til at arbejde med i praksis. Et princip sætter
Læs mereSkolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14
Skolebestyrelsens årsberetning på Strandgårdskolen for skoleåret 2013/14 Efter et turbulent år med lockouten i april 13, så glæder vi os til og ser frem til den nye Folkeskolereform, som skal træde i kraft
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereDet er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.
Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med
Læs mereRoskilde Kommune Side 2 af 6 Analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet
Roskilde Kommune Sammenfatning af analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet 27. juni 2018 Roskilde Kommune Side 2 af 6 1 Indledning Roskilde Kommune har iværksat to temaanalyser i forbindelse med budgetlægningen
Læs mereFormålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene
Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:
Læs mereÅrsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen
Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereHØRINGS SVAR. til Varde Kommune
HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring
Læs mereCenter for Undervisning - Vestskolen
1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg
Læs mereForslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune
Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005
Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereHøringsforslag. Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune
Høringsforslag Forslag om ny struktur på skoleområdet Frederikssund Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Juridisk ramme for høringen... 4 1.2 Høringsproces i Frederikssund Kommune... 4 2.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen
Skolebestyrelsernes hørringssvar vedr. ledelsesstrukturen Skole Hvilke opmærksomhedspunkter kan bestyrelsen pege på? Det vil blive svært at samle en bestyrelse med nærhed Vigtigheden af at forældre og
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereGrundlov FOR. Vanløse Skole
Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereUdkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.
HOLBÆK KOMMUNE FAGCENTER FOR LÆRING & TRIVSEL Dato: 23. januar 2018 Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge
Læs mereFælles indsats for Folkeskolen Bornholm
Fælles indsats for Folkeskolen Bornholm September 2018 Hans Rømer Skolen Heldagsskolen Kildebakken - Kongeskærskolen Paradisbakkeskolen Svartingedal Skole Søndermarksskolen Ungdomsskolen - Åvangsskolen
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereDet samme gør sig gældende for manglende integrationspædagoger i DUS.
16. december 2016 Høringssvar vedr. forslag til model på to-sprogsområdet 2016 Ref.: Høringsbrev af 18. november 2016 MED-udvalget på Langholt Skole er betænkelige ved den foreslåede model for to-sprogsområdet.
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereOversigt over oprindeligt foreslåede revision af ramme for brugen af MinUddannelse samt FLFs forslag, med kommentarer.
Bilag: Revision af ramme for brug af MinUddannelse 16. maj 2019 Sagsbeh.:GBA J.nr.: 17.00.00-G01-172-18 Skoleafdelingen Oversigt over oprindeligt foreslåede revision af ramme for brugen af MinUddannelse
Læs mereog respekt for andre. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med aktiv deltagelse i det demokratiske samfund, hvor
Forord skolepolitik 2012-2015 Arbejdet med denne skolepolitik er foregået i en proces, hvor mange elever, forældre, medarbejdere og borgere har været inddraget for at skabe et bredest muligt fundament
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereForeløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune
Dagsordenpunkt Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Sagsbehandler: Dr16610 Sags-ID: EMN-2015-01327 Resume Den 11 april 2016 er der tiltrådt en bred politisk aftale om den fremtidige
Læs mereKvalitetssikringsplan
Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-
Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at
Læs mereSKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereRanders Kommune Job- og personprofil for skolelederne-
Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereHøring af medborgerskabspolitik
Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereHøringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole.
Høringssvar vedr. oplægget omkring struktur på skole - og dagtilbudsområdet fra MED-udvalgt Sct. Jacobi Skole. I oplægget til strukturdrøftelserne fra politikerne var målet, at opnå et driftsrationale
Læs mereFormandens beretning marts 2017
Silkeborg Kommune Formandens beretning - 17. marts 2017 Kære medlemmer OG en særlig velkomst til alle de nye medlemmer i Skolelederforeningen. Det tredje år med skolereformen, og i Silkeborg Kommune er
Læs mereModtaget d. 24/10 kl. 17:58
Modtaget d. 24/10 kl. 17:58 Vorup d.22.10.2014 Høringssvar vedr. ny skolestruktur i Randers kommune. Omhandlende: - Den gode skole - Skolebestyrelsens umyndiggørelse - Urimelig tidplan og arbejdsvilkår
Læs mereForslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune
Høringsmateriale Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune Side 1/16 Indledning Ny skolestruktur Køge Kommune har med vedtagelse af Budget 2012-15 samt Budgeterklæringens punkt b ønsket at
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereForslag til ny skolestruktur i Køge Kommune
Forslag til ny skolestruktur i Køge Kommune 1 Hvorfor forslag om ny skolestruktur? Køge Kommunes skolevæsen skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 40 millioner kr. for at bidrage til
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereSPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018
Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af Kvalitetsrapport 2018 2018-003138 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender 1. behandlingen af Kvalitetsrapport 2018. kl. 08.30 Side 1 af 6 Sagsbeskrivelse
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereBUPL s vision for fremtidens skole
BUPL s vision for fremtidens skole 2 / / BUPL s vision for fremtidens skole BUPL s Vision for fremtidens folkeskole Fremtidens folkeskole skal være udvidede fysiske og sociale rum, som er inkluderende,
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereEn skole med indsigt
En skole med indsigt At vælge skole for sit barn er et vigtigt skridt. Sølystskolen er en inkluderende skole, hvor vi er vant til at se på hvilke behov, den enkelte elev har. Vi vil gerne have forældre,
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse
Læs mereBørnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole
Børnene først - Radikale principper for fremtidens folkeskole I Radikale Venstre vil vi have en skole, hvor vores børn trives og udvikler sig. En skole der klæder vores børn på menneskeligt, socialt og
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereVi ved, hvad der skal til
Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så
Læs mereBilag Avedøre Skole, skolebestyrelsen
Bilag 1 Høringssvar Bemærkninger Center for Skole og Uddannelses kommentarer 1. Bestyrelsen er opmærksom på, at de økonomiske konsekvenser for skolen vil blive en anelse mindre, hvis den senest foreslåede
Læs mereNotat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )
Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel ). Beskrivelse af modellen, baggrund samt historik. 2. Oversigt over budgetreduktioner, der omfatter
Læs mere