Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende
|
|
- Rune Johnsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet under struktur og organiseringsdelen; nærmere analyse af specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikke-ekskluderende skole. Indsatsområdet udspringer af et behov for at analysere den specialpædagogiske indsats nærmere samt at finde nye veje til at udnytte ressourcerne bedre og understøtte almenskolen mere hensigtsmæssigt. Desuden identificerede foranalysen et behov for at udvikle en mere optimal organisatorisk ramme omkring snitflader mellem special-almenskolen. Proces Analysen er blevet til i en proces med en bred drøftelse på en workshop den 9. april for skoleledere, hvor bl.a. trivsel, nærhed og inklusion i en ny skolestruktur var et tema samt på en workshop den 6. maj med bred leder- og medarbejderdeltagelse fra almenskolerne med specialklasserækker, SFO er, heldagsskolerne, AKT-lærere, PPR-medarbejdere, specialpædagogiske konsulenter og repræsentanter fra faglige organisationer, hvor temaet var nye veje til den inkluderende skole. Der har været bred opbakning til processen, og det at sætte fokus på kvalitet, udvikling og inklusion i specialundervisningen. Hvad er det vi har i dag af tilbud og udfordringer? Elever, der har behov for specialpædagogisk bistand af vidtgående art skal visiteres til en foranstaltning. Foranstaltninger indenfor specialpædagogisk bistand af vidtgående art tilbydes udenfor almenskolen, dvs. segregeret på heldagsskoler og specialklasserækker. I Slagelse Kommune er foranstaltningerne opdelt i tre typer: Funktionsklasser Stillinge Skole A-klassen, Storebæltskolen, Nørrevangsskolens puljeklasse og funktionsklasse, Nymarkskolens satellitklasse og Marievangsskolen sprogbørnehaveklasse Specialklasser - Nørrevangsskolen, Vemmelev Skole, Eggeslevmagle Skole og Kirkeskovskolen Adfærdsklasser og heldagsskoler Attekærgaard Heldagssskole, Bjælden, Havrebjerg Heldagsskole, Broskolen - Broholdet, Projektklasse Baggesenskolen, Præstevangen, Eventen og Skiftesporet Foranalysen har vist, at der er følgende udfordringer for specialundervisningen og specialpædagogisk bistand: Markant højere andel af elever, der får specialundervisning eller specialpædagogisk bistand end landsgennemsnittet Markant større udgifter til specialpædagogisk bistand end sammenligningskommunerne En stor gruppe af elever, der er i specialtilbud, hvor Slagelse Kommune ikke er driftsherre, hvilket vanskeliggør sikring af indhold og kvalitet i foranstaltningen Beslutningskompetence og budgetansvar følges ikke ad i tilstrækkeligt omfang Manglende incitamentsstruktur til almenskolerne for at understøtte inkluderende læringsmiljøer 1
2 De specialpædagogiske kompetencer samt miljøer er ikke stærke nok bl.a. grundet den spredte organisering Det er på den baggrund, at analysens forskellige elementer til fremtidens organisering skal ses. Resultatet fra workshoppen Workshoppen den 6. maj havde fokus på fremtidens indhold og organisering af specialundervisningen og specialpædagogisk bistand, hvor deltagerne kom med bud på indhold og kvalitet i tilbuddene, organiseringen og de nødvendige kompetencer. Resultatet af workshoppen var en række bidrag til bedre ressourceudnyttelse, bedre vidensdeling og kompetenceudvikling, bedre organisatorisk ramme både internt på almenskolerne og i det tværfaglige samarbejde samt forslag til bedre kvalitet i de fremtidige tilbud. Ønskerne fra workshoppen er: Gennemsigtig budgettildelingsmodel til specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der fremmer en hensigtsmæssig økonomistyring og de pædagogiske målsætninger Sikre almenskolerne adgang til specialviden om specialundervisning Sikre at almenskolerne opkvalificeres i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand Hurtig lokal indsats på skolerne via større decentralt råderum for at kunne iværksætte lokale handlinger Sikre systematisk kompetenceopbygning og målrettet brug af inkluderende arbejdsformer Sikre faglige miljøer, hvor både elever og medarbejdere kan sikres udvikling Fokus på det tværfaglige samarbejde og udnyttelse af eksisterende viden herunder den socialfaglige viden Revurdering af tilbudsviften herunder sikre specialskoler og tilbud i tæt tilknytning til almenskolen Ovenstående ønsker er medtaget i udarbejdelsen af analysen. Forskningen I forbindelse med udarbejdelsen af analysen af organiseringen af specialundervisning og specialpædagogisk bistand er der taget udgangspunkt i anbefalingerne fra forskningen på området samt i oplæg fra KL og Regeringen. 1 Analysen bygger på følgende anbefalinger fra forskningen: Udgangspunktet er, at skolens elever skal kunne inkluderes i den almindelige undervisning og at sikre, at specialundervisning gives til de børn, der har et reelt behov Udvikling af inkluderende læringsmiljøer, der øger læringsudbyttet hos eleverne 1 Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Perspektiver på den rummelige folkeskole 2007, Danmarks Evalueringsinstitut - Visitationsprocessen til vidtgående specialundervisning - kommunernes ansvar efter kommunalreformen 2009, Danmarks Evalueringsinstitut - Specialundervisningens effekt - elevernes uddannelsesforløb efter folkeskolen 2009, AKF - Effekter af specialundervisning 2009, DPU - Nysyn i folkeskolen, KL, maj Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring, Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL, juni Fremtidens folkeskole en af verdens bedste, Skolens Rejsehold, juni
3 At budgetsystemer og styringsmodeller på specialundervisningsområdet understøtter inklusion Udvikling af de nødvendige kompetencer på skolerne for eksempel ved efteruddannelse og systematisk samarbejde mellem almenskolen og specialskoler Styrkelse af kompetencerne og de faglige miljøer omkring specialundervisning og specialpædagogisk bistand både i forhold til fysisk placering og netværk Udnyttelse af eksisterende viden om, hvordan der skabes bedre resultater i den daglige pædagogiske praksis Fokus på helheden for eleven og færre afbrudte skoleforløb Fokus på bedre fagligt og socialt udbytte af undervisningen for eleverne Formålet med en ny organisering Formålet med at sætte fokus på specialundervisning og specialpædagogisk bistand er at skabe de bedst mulige vilkår og målrettede tilbud til alle elever i Slagelse Kommune, der i kortere eller længere perioder i deres liv har brug for et særligt tilbud eller en målrettet støtte med afsæt i Børne- og Ungepolitikken. Formålet med at ændre den nuværende organisering er at understøtte følgende: At inklusionen på skolen styrkes gennem flere handlemuligheder At eleverne i størst muligt omfang sikres et individuelt tilrettelagt tilbud i nærmiljøet med adgange til de sociale fællesskaber At ressourcerne udnyttes så fleksibelt som muligt i relation til elevens støttebehov At den faglige og pædagogiske udvikling og nytænkning på skolen styrkes At indstillingen af elever til specialklasser og specialskoler kobles med et økonomisk ansvar At flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i skolen At skabe rammer for at udvikle den faglige viden på det specialpædagogiske område At bidrage til at øge kvaliteten i specialundervisningen og den specialpædagogiske bistand i både specialtilbuddene og almenskolerne Målet for den nye organisering er en mere inkluderende skole, hvor antallet af børn, der får specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal ned på landsgennemsnittet. Den inkluderende skole er kendetegnet ved åbne og udviklingsorienterede miljøer, hvor alle børn og unge oplever sig som aktive deltagere i fællesskabet. Målet er at alle børn og unge skal ses, anerkendes og værdsættes som de unikke personer de er, og dermed sikres faglig, personlig og social udvikling. I den inkluderende skole har alle elever ret til at gå i skole med deres kammerater i det nærmiljø, hvor de bor. Denne ret har eleven uanset om det af den ene eller den anden grund ikke er i stand til at modtage almenundervisning. Kompetencecenter Med afsætning i forskningens anbefalinger og resultaterne fra workshoppen, så er det afgørende, at den specialpædagogiske viden bliver styrket for, at de rette forløb for eleverne kan igangsættes. Dette skal ske ved at udnytte den ekspertise, der findes på heldagsskolerne i den pædagogiske praksis på almenskolerne. Det betyder, at heldagsskolerne omlægges til kompetencecentre, dvs. som afdelinger der underviser eleverne samt rådgiver og vejleder almenskolerne om særlige typer af pædagogiske problemstillinger. 3
4 Almenskolerne skal have tilført specialpædagogiske kompetencer fra heldagsskolerne i forbindelse med omlægningen, så der skabes en langt bedre sammenhæng mellem specialpædagogikken og den almindelige undervisning. Kompetencecentrenes målgrupper og tilbud Kompetencecentrene vil have to hovedopgaver, der består af undervisning af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder samt rådgivning og vejledning til almenskolerne omkring specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Kompetencecentrene vil have følgende målgruppe: Elever med specifikke indlæringsvanskeligheder tilbuddet er for normalt begavede elever med specifikke vanskeligheder med deraf afledte indlæringsvanskeligheder. Elevgruppen omfatter også elever med sociale og emotionelle vanskeligheder. Kompetencecentrene forventes ved etablering at have en målgruppe på omkring 140 elever. 2 På sigt vil antallet af elever reduceres. Der tilføres derved over en årrække flere vidensressourcer og kompetencer, som stiller almenskolen og teamene endnu stærkere i det forebyggende og inkluderende arbejde. Kompetencecentrenes anden hovedopgave er rådgivning og vejledning til almenskolerne. Derfor skal kompetencecentrene arbejde i feltet mellem praksiserfaring og ny forskningsbaseret viden. Kompetencecentrene skal formidle eksisterende og ny viden til almenskolerne. Organisering og struktur Organiseringen af specialundervisningen og specialpædagogisk bistand etableres omkring fire kompetencecentre, hvor alle almenskoler i området tilknyttes et kompetencecenter, hvor de kan hente råd og vejledning. Kompetencecenter i Korsørområdet Kompetencecenter i Skælskørområdet Kompetencecenter i Slagelseområdet Kompetencecenter Storebæltsskolen Placeringen i de tre områder er for at sikre, at de nødvendige tilbud er i nærmiljøet og sikre et tæt samspil med almenskolerne, der er koblet op på centrene. De eksisterende heldagsskoler (Attekærgård, Præstevangen, Havrebjerg, Bjælden) omlægges, og eleverne overføres til de nye kompetencecentre. Storebæltsskolen vil blive kompetencecenter i forhold til målgruppen elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning. Skolen omfatter undervisningsforløbet fra børnehaveklasse til 10. klasse. Kompetencecentrene etableres som en afdeling til en eksisterende almenskole for netop at understøtte elevernes fortsatte deltagelse i almenundervisningen og vidensdelingen mellem 2 I de eksisterende heldagsskoler Attekærgård/Præstevangen, Havrebjerg/Bjælden og Broskolen er der 90 pladser i Afhængig af samarbejdsfladen mellem kompetencecentrene og specialklasserækkerne samt skolestrukturen, så vurderes det, at målgruppen vil udgøre omkring 140 børn. Storebæltsskolen er som kompetencecenter ikke indeholdt i dette antal. 4
5 kompetencecentrene og almenskolerne. Storebæltsskolen vil fortsætte som en selvstændig skole. Der vil være en afdelingsleder for kompetencecentret, der vil indgå i almenskolens ledelsesteam. Kompetencecentrene skal have undervisningstilbud til børn og unge fra 1. til 9. klasse. Kompetencecentrene er ansvarlige for etablering af tilbud før og efter undervisningen. Det kan ske ved benyttelse af eksisterende SFO-tilbud, etablering af nyt tilbud samt samarbejde og brobygning i forhold til eksisterende klubtilbud. Eleverne skal kunne få et tilbud fra kl til 16. Specialklasser I forbindelse med etableringen af kompetencecentrene vil der blive udarbejdet oplæg til, hvordan de eksisterende specialklasserækker på Dalmose Centralskole, Nørrevangsskolen, Vemmelev Skole, Kirkeskovskolen, Eggeslevmagle Skole og Stillinge Skole A-klassen skal placeres samt hvilken samarbejdsrelation til kompetencecentrene, som er mest hensigtsmæssig. Målgruppen for disse specialklasserækker er elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor den almindelige undervisningsdifferentiering i almenskolen ikke dækker elevens behov for særligt tilrettelagt undervisning. Medarbejderne i kompetencecentrene Medarbejderne fra heldagsskolerne skal fremover være en del af almenskolen, så de kan bidrage til en god integration af de elever, der tidligere er udskilt til eksterne specialundervisningsforløb. Opbygningen af de nye kompetencecentre stiller nye og udfordrende krav til både kompetencecentrenes og almenskolernes ledelser og medarbejdere, ligesom det stiller krav om et udbygget og intensiveret samarbejde med skolens centrale samarbejdspartnere: kompetencecentrene, specialpædagogiske konsulenter, PPR og de tværfaglige fora. Opbygningen af kompetencecentrene kræver kompetenceudvikling og efteruddannelse både af medarbejderen i kompetencecentrene og i almenskolen for, at undervisningen kan tilrettelægges ud fra målet om en mere inkluderende skole. Kompetencecentrene kan bemandes med følgende faggrupper: pædagoger med kompetencer indenfor specialpædagogik, lærere med kompetencer indenfor specialpædagogik samt AKT og undervisningsassistenter. Herudover får kompetencecentrene tilknyttet ekspertise fra specialpædagogiske konsulenter og psykologer med særlige kompetencer inden for kompetencecentrenes målgrupper. I tillæg til disse faggrupper så eksisterer der en række andre samarbejdspartnere fx socialrådgivere, sundhedsplejen og SSP. Samarbejdet mellem almenskolerne, kompetencecentrene og disse faggrupper skal styrkes, og her vil handleguiden, der er rammen om det tværfaglige samarbejde være et centralt element. Delkonklusion Både analyserne i Slagelse Kommune og den eksisterende viden om, hvad der virker i forhold til organisering af specialundervisning viser, at området har et behov for en anderledes organisering og indhold i undervisningen for at kunne leve op til de faglige målsætninger, der sættes for eleverne. Målet er den inkluderende skole, så de elever, som i dag modtager specialundervisning 5
6 uden for almenskolen, i stedet modtager undervisning i tilknytning til almenskolen. Forskningen viser, at dette giver de bedste resultater for eleverne både her og nu og på længere sigt i forbindelse med ungdomsuddannelsesforløb. Derfor anbefales det, at de eksisterende heldagsskoler omlægges til kompetencecentre med placering i Skælskør, Korsør og Slagelse. Centrene vil have to hovedopgaver: Undervisning af elever med specifikke indlæringsvanskeligheder samt rådgivning og vejledning til almenskolerne omkring specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Denne omlægning anbefales gennemført i faser over en årrække for at sikre, at de nødvendige specialpædagogiske kompetencer er opbygget. 6
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE
SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFormålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.
E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens
Læs mereKvalitet i specialundervisningen
Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereMaj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning
B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center.
Fakta-ark for Skole Politikker og strategier Skolepolitik Skolepolitikken sætter rammer og retning for arbejdet på kommunens folkeskoler, specialskoler og 10. kl. center. Med temaer som styrket faglighed,
Læs mereUdvalg Børne- og Skoleudvalget
REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning
Punkt 4. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af Specialundervisning 2018-019018 Skoleforvaltningen indstiller, at orienteres, drøfter og tilkendegiver i hvilket omfang, konklusionerne skal indgå i
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereTIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD
VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August
Læs mereMANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6
MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereTemadrøftelse af Specialundervisning. Skoleudvalget
Temadrøftelse af Specialundervisning Skoleudvalget 03.04.2018 Handlemuligheder Der er primo 2018 igangsat en proces frem mod en ny model for samarbejdet om inklusion i Aalborg Kommune. Dette arbejde er
Læs mereUdvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læs mereAnvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.
REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug
Læs mereKERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse
KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146
Læs mereSpecialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring. København 16. november 2011
Specialundervisning, bedre kvalitet og bedre økonomistyring København 16. november 2011 1 Program 10.00-10.15: Velkomst 10.15-10.45: Hvorfor skal budgettet lægges ud? 11.00-12.00: Erfaringer fra en udlægning
Læs mereHvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?
Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen
Læs merePPR Aalborgs organisering og opgaver
Click here to enter text. PPR Aalborgs organsiering og opgaver 12. september 2013 Sagsnr./Dok.nr. 2013-32826 / 2013-285150 PPR Aalborgs organisering og opgaver PPR Aalborg er en tværfaglig organisation,
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs mereVisitation januar 2016
Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen
Læs mereBilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning
Bilag 4: Andre kommuners erfaringer med udlægning af budget- og visitationsansvar vedr. specialundervisning I Hillerød Kommune lægges en beslutning om udlægning af budget og visitationskompetence til skoler
Læs mereSpecialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder
Specialklasser for elever med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens specialklasser
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mere10 vigtigste ting at vide
Vejledning til nye administrative procedurer i forbindelse med specialpædagogisk bistand Greve Byråd besluttede den 26. april 2011 at udlægge ressourcer til specialundervisningen jf. notatet Oplæg til
Læs mereVisitationspraksis omkring integrerende og segregerende tilbud fra februar 2012. Acadre 11-43140 løb.nr.:22571. KIM: (Koordinerende Interne Møder)
Procesforløb for skoler op til visitation Barn / ung i vanskeligheder i almenundervisningen Skolen/teamet undersøger egne handlinger og muligheder: SP-modellen Vækstmodellen Cooperativ learning Klasseledelse
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune
KVALITETSSTANDARD Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Opdateret 6. juni 2014 PPR 12/11813 *41810 Kvalitetsstandard for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Svendborg Kommune Formålet med
Læs mereProceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er
PROCEDURE Procedure for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle - herunder visitationsprocedure i forhold til iværksættelse af specialpædagogisk bistand til børn,der endnu ikke har påbegyndt
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereForslag til ny organisering af specialomra det
Forslag til ny organisering af specialomra det Indhold Nuværende organisering... 2 Rævebakkeskolen... 2 Afdeling Lindholm... 2 Afdeling Skovpark... 2 Nyborg Heldagsskole... 2 Elevtal... 3 Rævebakkeskolen...
Læs mereTemadrøftelse af ny visitationsmodel. Skoleudvalget d. 19. april 2016
Temadrøftelse af ny visitationsmodel Skoleudvalget d. 19. april 2016 Processen indtil nu Politisk behandling: Skoleudvalget besluttede den 17. november 2015 følgende i forhold til visitation: Skoleudvalget
Læs mereH Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007
H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereForslag til organisering af specialpædagogiske tilbud
Sagsnr.: 330-2012-139410 Center for Skole 21. februar 2013 Forslag til organisering af specialiske tilbud NOTAT Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Teamleder talehøremotorik Anette Holm Larsen PPR-medarbejder
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereSpecialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune
Specialpædagogisk Bistand og Specialtilbud i Faxe Kommune Baggrund for ændring af folkeskoleloven i 2012 Stor vækst i antal af elever med behov for specialpædagogisk bistand Almenundervisningen ønskes
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereSkolestrategi juni 2014
Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem
Læs mereUDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE
UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereBudgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh,
Budgetmodel - hvordan? Workshop på temadag om specialundervisning 15. & 16. november 2011 Peter Bogh, peb@kl.dk 1 Tre centrale udfordringer Indhold i og design af budgetmodel Implementering og overgangsordninger
Læs mereSpecialpædagogisk bistand. Odder Kommune.
Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereAKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen
AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia
Læs mereRejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag
Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereProcedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune
Procedureretningslinje for indstilling, visitation og revisitering til specialpædagogisk bistand Jammerbugt Kommune Indhold Indstilling til PPV og rådgivning... 2 Handlinger... 2 Lovgivning Indstilling...
Læs mereElever i specialpædagogiske tilbud i alt Antal elever i specialklasse Andel elever i specialpædagogiske tilbud i alt
Emne: Til Kopi til Budgetudfordringer på det specialpædagogiske område Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 Indledning Formålet med dette notat er at lave en kort sammenfatning af de budgetudfordringer, som
Læs mere1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.
Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere
Læs mereVisitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune
Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune Indhold s.2 Visitationsudvalgets formål og mandat s.2 Visitationens værdigrundlag og strategi s.3 Lovgrundlag s.3 Visitationsudvalgets
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereINKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET
INKLUSIONS STRATEGI BØRNE- OG UNGEOMRÅDET 1 Indhold Forord 3 Del af fællesskabet 4 Definition af inklusion 9 Fra specialsystem til almensystemet 11 Konkrete indsatser og handlingsplaner 14 2 Forord I Lyngby-Taarbæk
Læs mereUndersøgelse om specialundervisning i folkeskolen
Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
K-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet
Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.
Læs mereAlternativ 2. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget
Alternativ 2 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 3 skoler lukkes: Nørrevangsskolen lukkes specialklasseelever overføres til Søndermarksskolen, øvrige
Læs mereKL Nysyn på folkeskolen. økonomi 2011 www.kl.dk
Anbefalinger fra eksperter vedrørende skoler vs. initiativer i Solrød Kommune efter idé fra Lolland Kommune Grundskolen Lærernes kompetencer Lærernes kompetencer skal styrkes. Bedre læreruddannelse, didaktik,
Læs mereBevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen
Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereUVM. Konference
UVM. Konference 070909 # Lumby Skole # Spurvelundskolen # Stige Skole Bækholmskolen # Søhusskolen # Agedrup Skole # # Kroggårdsskolen # Korup Skole # Næsby Skole # Sct. Hans # Skole # Abildgårdskolen #
Læs mereFerslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.
Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan
Læs mereInklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.
Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får
Læs mereDECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014
DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereBeskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen
Læs mereBørne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen
Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs merePindstrupskolen Specialcenter Syddjurs
Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt
Læs mereVisitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016
Visitationsprocedure på skoleområdet Vejledning Januar 2016 1 Indledning Dette er en vejledning i, hvordan proceduren omkring en til specialundervisning skal foregå. Hvad er specialpædagogisk bistand?
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og PPR 2014
Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang
Læs mereNOTAT. Modtagere: Liste med modtagere
NOTAT Modtagere: Liste med modtagere Bornholms Regionskommune Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 7. juni 2017 J. nr. XXX Ressourceteam på skoleområdet 1. Baggrund for forslaget
Læs mereSpecialpædagogik. I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul. Politiske initiativer og tendenser
Specialpædagogik I. Spillet om resurser og specialpædagogikkens sorte hul II. Politiske initiativer og tendenser III. Specialpædagogikkens position i den inkluderende skole Specialpædagogik: Spillet om
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereSkolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%
DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen
Læs mereKOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse
KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereKommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune
Kommissorium for arbejdet med at revidere inklusionsområdet i Assens Kommune Formål: 31.10.2017 Sagsnr. 17/11175 Kommissoriet skal angive pejlemærker og retning for de konkrete forslag til omlægning af
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereGårdskolen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Gårdskolen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Gårdskolen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Nørholm skole.
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereAfdækning af reduktionspotentialer
Afdækning af reduktionspotentialer Byrådet Syddjurs 20.maj 2015 Peter Bogh, Claus Herbert, Morten H. Vestergaard, KLK 1 Hvad skal vi igennem? Hvad viser nøgletal Sektoranalysen Hvor ligger potentialerne?
Læs mereAlternativ 4. Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget
Alternativ 4 Debatoplæg vedr. ændringer i skolestruktur i forhold til høringsforslaget Ikke 6 skoler, men 4 skoler lukkes: Flakkebjerg Skole lukkes eleverne overføres til Dalmose Centralskole Vestermose
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereEn rummelig og inkluderende skole
En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver
Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen
Læs mereMålsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne
Læs mere