Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august 2011

Transkript

1 Traumer og familier Temanetværk om tidlig indsats over for udsatte familier, København d.25. august Ved uddannelseskonsulent Ulla Hartvig Center for Traume- og Torturoverlevere, Vejle

2 Om CETT Psykiatrien, Region Syddanmark Behandling, ambulant og udgående team 2 Uddannelse & Udvikling Forskning Grundlagt i

3 Oplæggets opbygning Første del: Traumer, symptomer, diagnose Anden del: Traumer i familien Tredje del: Mulige indsatser i hverdagen Fjerde del: Projektfinansierede indsatser 3 Kontakt og Læs mere

4 Første del Traumer Symptomer 4 Diagnose

5 Hvad er traumer? Psykiske traumer er sår og ar fra oplevelser, hvor et menneske har fået overskredet sine grænser uden mulighed for at sige fra 5 Traumatisering er en normal reaktion på unormale omstændigheder Fælles for alle traumatiserede er, at de voldsomme oplevelser i fortiden præger livet i årene fremover i større eller mindre grad

6 Type af hændelse og risiko for PTSD 6 Trafikulykke: < 1%

7 Type af hændelse og risiko for PTSD 7 Naturkatastrofe: 5%

8 Type af hændelse og risiko for PTSD 8 Tortur: 50-63%

9 Hvad har flygtningene været udsat for? 9 Arrestationer og trusler

10 Hvad har flygtningene været udsat for? 10 Flugt og tab

11 Hvad har flygtningene været udsat for? 11 Tortur

12 Urreflekser Flugt Kamp 12 Stivnen

13 Hjernen efter lang tids stress Hippocampus svækkes. Styrer hukommelse, følelse og indlæring. Amygdala løber ud af kontrol. Kamp og flugt / aggression og angst. 13

14 Invaderende symptomer Mareridt Påtrængende tanker om fortiden Flashback (= den traumatiske begivenhed vender tilbage og invaderer bevidstheden) 14 I praksis: Kan blive fjern eller pludselig se meget bange ud Er konstant træt og irritabel

15 Vagtsomhedssymptomer Søvnproblemer Problemer med at styre vrede Tendens til at fare sammen I praksis: Fremstår på vagt over for dig 15 Har svært ved at koncentrere sig om indholdet i samtalen Kan pludselig blive forskrækket pga. en stemme, lyd eller lign.

16 Undgåelsessymptomer Undgåelse af aktiviteter, tanker og følelser, der minder om de smertefulde oplevelser Dissociation (= mentalt skift i bevidstheden, hvor truende sanseindtryk eller minder forsøges holdt borte fra bevidstheden) 16 I praksis: Undgår at svare på dine spørgsmål. Virker fraværende og uengageret. Isolerer sig: Åbner ikke døren for besøgende, bliver væk fra møder.

17 Kært barn har mange navne Granatchok Krigsneurose KZ-syndrom Post-Vietnam syndrom 17

18 Anden del Traumer i familien 18

19 Traumatiserede forældre Svært ved at dæmpe vrede og angst hvordan berolige og give tryghed til børn? Har ikke kunnet beskytte børnene engang hvad med nu? Konstante tanker om fortiden og egne symptomer fjerner overskuddet til børnene og deres praktiske hverdag Konstant træthed og undgåelsesadfærd hæmmer kontakten til børnene 19

20 Familiedynamikken Tabuer inden for familien Fantasier hos børn, ofte værre Overdreven angst for børnenes vel (kontrol) Manglende kontakt til børnene Hvilken virkelighed formidles fra forældre til børn? (sekundær traumatisering) 20

21 Symptomer hos førskolebørn Lavt selvværd og selvtillid ( det kan jeg ikke ) Koncentrationsbesvær el. nedsat interesse i aktiviteter Vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge/empati (legerelationer, samarbejde, venskaber) Kontaktsøgende/afhængige af voksne oftest ikke selektive Grænsesøgende adfærd: kan jeg regne med dig? Psykosomatiske symptomer: træthed, mavepine, hovedpine Kan ikke udtrykke sig følelsesmæssigt adækvat Søvnforstyrrelser, mareridt, generaliseret frygt Posttraumatiseret leg (fx rigid leg eller geniscenesættelser) 21 Kilde: Det Ny Børnehus, Gellerup

22 Udviklingsmæssig Traume Forstyrrelse (Bessel van der Kolk) Følelsesmæssig dysregulering Svækket koncentration/overblik Negativt selvbillede Svækket impulskontrol aggression Somatiseren Overafhængighed Seksuelle problemer Tilknytningsproblemer Dissociation Misbrug 22

23 Tredje del Mulige indsatser i dagligdagen 23

24 Værktøjer og redskaber? Det, det traumatiserede barn har brug for, er ofte ikke psykologer, men i stedet de mennesker, det har omkring sig i dagligdagen, fx lærere, pædagoger osv. 24 De er derfor redskabet, de skal kunne tåle at møde sorg, vrede, aggression m.m. Og derfor er det også vigtigt med fokus på dem i form af uddannelse og supervision for at de kan blive endnu bedre redskaber - cand.psych. Lars Koberg Christiansen

25 STOP - modellen S struktur T tale og tid O organiseret leg P pårørende/forældresamarbejde 25 Kilde: Lars Gustafsson, svensk børnelæge Hvilken indsats kan man gøre i forhold til hvert bogstav?

26 Pædagogiske overvejelser Motorisk uro og koncentrationsproblemer kan skyldes øget beredskab pga. traumer (og altså ikke ADHD) Oplevelsen af sikkerhed er ekstremt vigtig for børnene. Undgå at aktivere det følsomme beredskab mest muligt Tillid tager ofte lang tid, vær tålmodig og troværdig Børnene kan have brug for vedvarende hjælp til overblik og planlægning Når barnet kommer i alarmberedskab, er den voksne ansvarlig for at bevare roen, men også autoriteten 26 Kilde: cand.psych. Eva Malte

27 Forældresamarbejde Fokuser på enighed frem for uenighed Hav så enkel og klar en dagsorden Vær bevidst om at mistillid ikke har noget med dig at gøre personligt vær tålmodig Italesæt tanker, problematikker og bekymringer Forældrenes verdensbillede kan være formet af nogle afgørende andre livserfaringer end dine 27

28 Det gode møde Traumatiserede flygtninge har ofte fået skader på evnen til at indgå i relationer, derfor er det afgørende at arbejde på relationsplanet med denne gruppe gennem: 28 Tryghed i relationen Forudsigelighed i relationen Oplevelse af kontrol i relationen

29 Fjerde del Projektfinansierede indsatser 29

30 Dansk Flygtningehjælp 2011 Endvidere fremkommer de bedste resultater fra interventioner der, hvor det professionelle netværk er (efter) uddannet til at håndtere flygtningebørn eller børn i flygtningefamiliers problematikker. Opkvalificeringsprogrammerne kan for eksempel tage udgangspunkt i at give de professionelle undervisning og viden om tab, traumatisering samt hvad børnene er flygtet fra, men kan også indebære diskussioner omkring mulige forebyggende aktiviteter 30 Flygtningebørn virkningsfulde indsatser. Forskningsregistrant om psykosociale interventioner for børn og unge med flygtningebaggrund 2011 s.12

31 Tanker bag Børn på tværs af grænser, Vollsmose Ingen behandling af børn med traumer, kun forældre Voksende problem Kan vi måske forebygge? Men hvordan hjælper vi bedst børnene? Kontakt, stabilitet, relation, samarbejde! Personale, berøringsangst og overinvolvering Netværk, netværk, netværk 31

32 Ramme for uddannelsesforløbet Formål: styre faglige og personlige kompetencer hos fagpersoner, der arbejder med tosprogede børn i Vollsmose Projektet er finansieret af Integrationsministeriets pulje Særlig indsats for traumatiserede flygtninge og deres familier og koster ca ,- for et år 25 sundhedsplejersker, PPR-psykologer, pædagoger, pædagog-medhjælpere, tale-hørelærere, familiesagsbehandlere m.m. Projektet forankres i hele kommunen gennem en pjece om området, en kommunekonference samt fyraftensmøder 32

33 Projektets opbygning 1. dag: Introduktion til traumer, PTSD og flygtningegruppen 2. dag: Hvordan påvirker traumatiserede forældre deres børn følelses- og udviklingsmæssigt (mentalisering) 3./4. dag: Traumatiserede børn og deres forældre i vuggestuen, børnehaven, hos tandplejen osv. Behov, muligheden og samarbejder 5. dag: Belastninger og gevinster i arbejdet med mennesker med ekstreme oplevelser 6. dag: Forankring i kommunal praksis 33 Imellem 5. og 6. dag løber 8 gange supervision i grupper a ca.12. Sammensætningen er tværfaglig.

34 Erfaringer: Børn på tværs af grænser Supervision => netværk Generel viden om traumer => minus berøringsangst Forståelse for reaktioner/behov => forbedret forældresamarbejde Forståelse for de relationelle problematikker/empati: passer bedre på sig selv og kan være mere tålmodig hhv. konstruktiv i samarbejdet med forældrene Børnene mødes af forstående, rolige voksne, der har afstemt deres forventninger i forhold til den nye viden 34

35 Tak for opmærksomheden Kontakt Uddannelseskonsulent Ulla Hartvig eller

36 Læs mere eller Dansk Flygtningehjælp 2011: Flygtningebørn virkningsfulde indsatser Montgomery, Edith: Flygtningebørn. Dansk Psykologisk Forlag 2000 Lauritzen, M. og Nørgaard, Stinne M. (red.): Når det almindelige bliver ualmindeligt vigtigt. Special-Pædagogisk Forlag 2002 Gustafsson, Lars H.; Lindkvist, Agneta; Böhm, Birgitta: Krigens barn. Kommuneforlaget 1989 Følelsernes sprog : ed/traumer/viden/2010/foelelsernes_sprog.htm 36