Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser Flere vælger en lang videregående uddannelse Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge Positiv udvikling i forbrugertilliden Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Aftagende inflation i Danmark over de seneste år Faldende udvikling i detailomsætningen Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Flere vælger en lang videregående uddannelse Over de seneste år har der været færre, der tager en erhvervsuddannelse og flere, der tager en lang videregående uddannelse. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene tager udgangspunkt i personer på 27 år, der har gennemført enten grundskolen, en erhvervsuddannelse eller en lang videregående uddannelse. Figur 1. Flere 27-årige har taget en lang videregående uddannelse Anm.: Andel af de 27-årige med udvalgte typer fuldført uddannelse i perioden Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt. Personer, der kun har en grundskolen bag sig, udgjorde i 2012 ca. 18

2 pct. af alle 27-årige. Denne andel har været relativt stabil siden Andelen af 27-årige, der har taget en erhvervsuddannelse, er faldet over de seneste år. Således havde 27 pct. af de 27-årige en erhvervsuddannelse i 2012, mens denne andel udgjorde 34 pct. i Andelen af 27-årige, der har taget en lang videregående uddannelse er steget fra 5,4 pct. i 2006 til 7,5 pct. i 2012, jf. figur 1. Ugens analyse: 8 ud af 10 danskere i den arbejdsdygtige alder indgår i arbejdsstyrken Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge Omkring 8 ud af 10 danskere i den arbejdsdygtige alder indgår i arbejdsstyrken. Erhvervsfrekvensen, som er arbejdsstyrken som andel af befolkningen, har været svagt faldende siden år Det viser tal fra OECD s nyligt udkomne publikation, Employment Outlook. Det uændrede niveau dækker imidlertid over store ændringer blandt de yngste og ældste. På trods af den faldende erhvervsfrekvens er andelen af danske årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, steget fra ca. 57 procent i 2000 til ca. 64 procent. i 2012 i Danmark, jf. tabel 1. Erhvervsfrekvensen blandt de danske årige har stort set været uændret i perioden. Faldet i den samlede erhvervsfrekvens skal derfor forklares ved et fald i erhvervsfrekvensen blandt unge. Andelen af de årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, er således faldet fra ca. 72 procent. i 2000 til ca. 64 procent. i Faldet hænger sammen med, at flere er i gang med en uddannelse. Tabel 1. Udvikling i erhvervsfrekvens blandt årige årige årige årige Danmark Tyskland Sverige Storbritannien OECD Anm.: Erhvervsfrekvenser blandt årige, årige og årige i 2000 og Kilde: Employment Outlook. Erhvervsfrekvensen er steget en smule i OECD Høj erhvervsfrekvens i Danmark Højere erhvervsfrekvens blandt unge i Danmark En lignende tendens ses hos de øvrige OECD-lande, hvor erhvervsfrekvensen i gennemsnit blandt den ældre aldersgruppe er steget med knap 9 procentpoint, mens erhvervsfrekvensen for de årige er faldet med ca. 5 procentpoint i perioden 2000 til Den samlede erhvervsfrekvens steg med 1 procentpoint i samme periode. Blandt de lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, herunder Sverige, Tyskland og Storbritannien, er den samlede erhvervsfrekvens steget siden år I Tyskland er erhvervsfrekvensen steget med 6 procentpoint, mens den er steget med omkring 1 procentpoint i Sverige og Storbritannien. Mens erhvervsfrekvensen for de årige er stort set uændret i Danmark, er den steget i Tyskland, Sverige og Storbritannien med hhv. 2,4, 2,4 og 1,6 procentpoint. Niveaumæssigt har Danmark sammen med Sverige en højere erhvervsfrekvens sammenlignet med de øvrige lande. Erhvervsfrekvensen blandt unge er betydeligt højere i Danmark end i Sverige og Tyskland samt de øvrige OECD-lande, jf. tabel 1. Dette er på trods af faldet i erhvervsfrekvensen for denne aldersgruppe i Danmark.

3 Stor stigning i andelen af tyske ældre som står til rådighed for arbejdsmarkedet Den tyske andel af ældre, der står til rådighed for arbejdsmarkedet er steget med hele 22 procentpoint i perioden, hvilket gør at Tyskland nu ligger på niveau med Danmark. Den højeste erhvervsfrekvens blandt ældre findes i Sverige, hvor 77 procent af den ældre befolkning er i arbejdsstyrken. Ugens tendens: Forbrugertilliden er steget fra juli til august 2013 Positiv forbrugertillid Positiv udvikling i forbrugertilliden Forbrugertilliden er steget fra juli til august. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik udarbejder hver måned en sammensat forbrugertillidsindikator, der belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation. Stigningen i den sammensatte forbrugertillidsindikator betyder, at et flertal af forbrugerne ser positivt på den økonomiske situation. Niveauet er det højeste siden slutning af Figur 2. Stor stigning i forbrugertilliden i august 2013 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, januar 2007 august Positive forventninger til fremtiden Forventning om lavere ledighed om et år Et flertal af forbrugerne vurderer, at familiens økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden, mens Danmarks økonomiske situation vurderes til at være bedre i dag end for et år siden. Både familiernes og Danmarks økonomiske situation vurderes imidlertid at være bedre om et år. Forbrugerne forventer, at ledigheden vil være faldet om et år, sammenlignet med i dag. Det afspejler, at der siden januar 2013 har været en positiv udvikling i forventningen til ledigheden, jf. figur C nederst i publikationen. Internationalt: Inflationen i EU faldt i juli 2013 til 1,7 pct. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Inflationen i EU28-landene var i juli 2013 på 1,7 pct., og inflationen er hermed faldet med 0,1 procentpoint i forhold til den forrige måned. Det viser nye tal fra Eurostat.

4 Dansk inflation er på 0,4 pct. Den danske inflation var i juli 2013 på 0,4 pct. og ligger derved under EU-gennemsnittet, jf. figur 3. Den lave danske inflation placerer Danmark på en 3. plads over laveste inflationstakter i EU. Den danske inflation har siden begyndelsen af 2011 ligget under EU-gennemsnittet med undtagelse af en enkelt måned. Estland er med en inflation på 3,9 pct. det EU-land med højest inflation. Grækenland oplevede i juli 2013 deflation, mens priserne var uændret i Bulgarien. Grækenland og Bulgarien er dermed de to lande i EU28 med de laveste inflationstakter. Figur 3. Danmark havde den 3. laveste inflation i juli 2013 Anm.: Den årlige inflationstakt for EU28-landene, juli Kilde: Eurostat. Udviklingen i Danmarks inflation har været aftagende de seneste år, særligt sammenlignet med nabolande som Tyskland, Sverige og Storbritannien, jf. figur A bagerst i publikationen.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst 0,0 1. kvt. 13 Handelsbalance (mio. kr.) jun-13 Inflation 0,6 jul-13 Figur A. Aftagende inflation i Danmark over de seneste år Årlig lønstigningstakt 1) 1,8 2. kvt. 13 Antal ledige jun-13 Ledighedsprocent 5,8 jun-13 Beskæftigelse 2) kvt. 13 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri -2 jul-13 - Bygge og anlæg -16 jul-13 - Servicesektoren -2 jul-13 - Detailhandlen* 19 jul faktiske tal -- Varslede fyringer 591 jul-13 Anm.: Udvikling i inflationen fra januar 2011 til juli Kilde: Eurostat. Figur B. Faldende udvikling i detailomsætningen *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige jun-13 - Dagpengemodtagere jun-13 - Kontanthjælpsmodtagere jun-13 Aktiverede jun-13 - Dagpengemodtagere jun-13 - Kontanthjælpsmodtagere jun-13 Bruttoledighed jun faktiske tal -- Ikke arb.parate kth jul-13 Revalidering jul-13 Forrevalidering jul-13 Sygedagpenge jun-13 Ledighedsydelse jul-13 Fleksjob jun-13 Anm.: Detailomsætningsindeks, sæsonkorrigeret. Figur C. Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Førtidspension jul-13 Efterløn 1) jul-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anm.: Udviklingen i forventningen til ledigheden om et år, sammenlignet med i dag, jan 2007 august Et positivt nettotal betyder, at forbrugerne forventer en stigning i ledigheden.