Meteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. 1

Transkript

1 Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen 1

2 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4, samt Sektion 51. Der er givetvis mange fynboer og jyder, der aldrig har fløjet Sverige, og derfor er nysgerrige og forventningsfulde på hvordan det vil gå. Ingen kan selvfølgelig vide noget om hvordan det vil gå i Ved en gennemgang af de vigtigste meteorologiske forhold, der rent statistisk kan påvises at forekomme ved kapflyvninger fra Sverige, vil denne artikel give et indtryk af hvilke forhold der muligvis vil gøre sig gældende ved kapflyvning fra Sverige mod Jylland/Fyn. De emner der bliver bragt op i artiklen, er allerede blevet genmnemgået i BredueSportens LøsladerGuide. I denne artikel vil de blive beskrevet mere detaljeret, og med nye spændende illustrationer. Nogle af disse er fra bogen Vejr for enhver, der er DMI s 125 års jubilæums-skrift. Disse grafiske illustrationer er der venligst givet tilladelse til brug af i denne artikel, og der rettes en tak til en af forfatterne John Cappelen hos DMI. Meteorologiske systemer I dette afsnit, bliver nævnt begreber såsom Polarfront, Lavtryksbaner og Rossby-bølger. Dette kan lyde lidt indviklet og tørt, men en forståelse af disse begreber, vil give et godt indblik i Sveriges specielle vejrlig. Polarfronten Jorden har som bekendt ikke ens klima, og jorden inddeles i flere bælter, der i stor skala bliver adskilt af de superhurtige jetstrømme i km højde. Den nordlige jetstrøm (ca. 60 grader N), der adskiller polaregnene fra de tempererede egne, kaldes Polarfronten, og den sydligere (ca. 30 grader N), kaldes Subtropisk Jetstrøm. I mellem disse to findes Vestenvindsbæltet, hvor de fremherskende vinde er vestlige. Syd for den Subtropiske Jetstrøm, er de fremherskende vinde mest østlige. Disse enorme klimabælter og vindsystemer, er med til at udjævne temperaturerne på jordkloden. Den varmere luftmasse fra Ækvator bliver fordelt på jordkloden ved det, der kaldes den tropiske cirkulation. Eftersom Skandinavien befinder sig der hvor Polarfronten ligger, vil vi se nærmere på virkningen af dette på vores vejrlig. 2

3 Dynamiske lavtryk Ved normale forhold, hvor luftmasserne langs polarfronten har små temperaturforskelle, vil de kolde og varme luftmasser holde hinanden i skak. Men hvis temperaturmodsætningerne er tilstrækkelig store, fx ved en kraftig udviklet polarfront, vil forstyrrelserne kunne forstærkes og udvikle sig til dybe lavtryk. Illustrationen øverst, viser Polarfrontteorien og udviklingen af et dynamisk lavtryk. I forbindelse med en front mellem varm luft fra syd og kold luft fra nord, dannes en bule eller bølge et sted, hvor den varme luft skyder sig ind i den kolde. Efterhånden som den varme luft trænger længere og længere frem, vokser den bølgeformede udposning af varm luft. Ved denne udposning af varm luft dannes lavtrykket og en cirkulation omkring det. 3

4 Cirkulationen vil bevirke, at fronterne bevæger sig fremad: Den varme luft, varmfronten, ind i den kolde luft og den kolde luft, koldfronten, ind i den varme luft. Da den kolde luft er tungere end den varme luft, vil koldluften skubbe sig vej ind under den varme luft ved koldfronten. Den varme luft vil derimod have en tendens til at stige til vejrs op over varmfronten, som derfor kun bevæger sig langsomt fremad. Hermed vil koldfronten efterhånden indhente varmfronten, og der dannes en okklusion. Når fronterne således klapper sammen, afskæres lavtrykket fra fronten, der gendannes syd for lavtrykket. Lavtrykket lever videre et stykke tid endnu som en langsomt uddøende cirkulation, og lavtrykket dør ud. På illustrationen ses Polarfronten fra siden, hvor den tungere kolde luft stopper og afbøjer den lette varmere luft. Lavtryksbaner Lavtryk der dannes ved Polarfronten, for senere at komme ind over Skandinavien, udvikler sig ved den varme Golfstrøm langs nordlige Amerikas østkyst, hvis der kommer kolde luftmasser fra nordlige Canada. Det kan også ske syd for Grønland eller ved Island. Når disse vandrende dynamiske lavtryk er blevet sat på skinner og kommer ind fra vest, tager de forskellige baner ved passage af Skandinavien. Illustrationen viser de typiske lavtryks-baner. De fleste går nord om Skandinavien langs den bane der populært kaldes lavtrykkenes E4 og selv med den bane kan der komme dårligt vejr ind over Sverige. De baner der giver de store problemer i Sverige, er dem der er markeret med rødt, hvor specielt de lavtryk der går nord om centrale Sverige er virkelig grimme. Sammenligner vi Sverige med Tyskland, er det tydeligt, at der ikke kommer lavtryk ind over Tyskland. Den nedbør der kommer i Tyskland, er varm/koldfronter fra lavtryk i Danmark og Nordsøen. Dette faktum er den største forskel på nedbørssystemerne i Sverige og Tyskland. Der vil efterfølgende gives eksempler på lavtrykkenes placering samt radarbilleder med nedbør. 4

5 Prognoser og radarbilleder Prognose torsdag og radarbillede fra samme flyvedag. Læg mærke til at lavtrykkene ligger i den farlige bane. Det var en god prognose fra TV4! Prognoser fra 2 flyvedage. Prøv at se lavtrykkene nordvest for Norge, de ligger på lavtrykkenes E4! Prognosen til højre viser klart, at er der højtryk over Skandinavien, holder disse de grimme lavtryk borte. Godt flyvevejr! På radarbilledet til venstre kører lavtryk i baltiske lande nedbørområdet mod vest, og i det andet kører et lavtryk i Norge nedbørområde mod øst. Ligger der lavtryk i centrale Skandinavien, kan fronter herfra let skærer Sverige over. 5

6 Okklusioner På et tidspunkt i forløbet af et lavtryk dannes en okklusion, en sammenklappet front. Nogle okklusioner indeholder nedbør, medens andre ikke indeholder nedbør af betydning. Denne sidste type uden nedbør er lumsk, idet lavtrykket kan pumpe fugtige luftmasser flere hundrede kilometer væk fra lavtrykket og forøge fugtigheden til det dobbelte uden regn. Det skete 21. juni 2003 i Vetlanda, hvor mange duer gik galt i byen. Den slags hændelser er nok sjældne, men når nu lavtrykkene kører ind over Sverige, kan det teoretisk ske igen. På illustrationerne ses lavtrykkets placering ved Stockholm, hvor det pumper fugtige luftmasser ned mod sydlige Sverige, hvor fugtigheden på 6 timer stiger fra 50% til 95% uden en dråbe regn. Rossby-bølger styrer Ved nærmere at følge forløbet på diverse vejrudsigter, kan man stå uforstående overfor det uregelmæssige mønster der er i de perioder med mange vandrende lavtryk, derefter en periode med fint højtryksvejr osv. Svaret er enkelt: Det er Rossby-bølgerne der styrer Polarfronten. At forklare dette er meget enkelt og samtidig meget kompliceret. I BrevdueSportens LøsladerGuide er der et udførligt afsnit om dette. Illustrationen til højre viser en teoretisk skitse af Rossby-bølgerne, og nederst vises en 6 timers måling af jetstrømmene der styrer Polarfronten. Det mørkerøde i det grønne er jetstrømmene, og det er tydeligt, at den bugter sig noget og har huller i forløbet bla. ved Europa og ved Rusland. 6

7 Nedbør - mængde og udbredelse I forrige afsnit, er blevet gennemgået hvordan frontsystemerne opstår og bevæger sig. I dette afsnit vil blive vist hvor og hvor meget nedbør der falder, og hvorledes den er fordelt i Sverige. Der er blevet brugt temakort fra Sveriges Meteorologiske Instituts hjemmeside. Nedbør April-Maj April er en tør måned i Sverige. I den østlige del af syd og centrale Sverige, falder der 30 mm og derunder. Kun mod vest falder mm. I maj er nedbøren mere udbredt, men stadig samme mængde og lidt mindre mod øst. Selv om der ikke er megen nedbør, ligger der meget sne i dele af Sverige, og afsmeltningen giver meget vand. Nedbør Juni-Juli Juni giver større mængder nedbør mere jævnt fordelt, med noget større mængder ud mod Kattegat og oppe i bjergene. I juli falder der de største mængder nedbør af de 4 måneder. I centrale Sverige mod øst, falder der kun ca mm, men i de sydvestlige egne af Sverige er der områder med ca mm! 7

8 Konklusion nedbør Efter denne gennemgang, er det vel relevant at spørge: Hvad er forskellen på Tyskland og Sverige? For det første kommer der ingen lavtryk ind midt i Tyskland, og der er sikkert ikke problemer med okklusioner dernede. Men hvad med nedbøren i Sverige, er der ikke mere af det?. Forbavsende nok ikke, hvis vi ser på statistikken. På diagrammerne fra Tyskland og Sverige, er den eneste forskel, at nedbøren i forårsmånederne er tydeligt lavere i Sverige, men juli er næsten det samme. Ser vi på solskinstimerne i bunden, er der endda flere i Sverige. En tydelig forskel er også den lave nedbørsmængde i østlige side af Sverige specielt maj-juni. Til gengæld kan juli være utrolig våd i Sverige, men vi har vel også oplevet dette i Tyskland. Læg mærke til nedbør i foråret i Stockholm ved østkysten ca. 30 mm. Det er værd at notere, at Stockholm i maj-juni har solskinstimer helt vildt! Hannover har moderat nedbør medens Hamborg ligger ved kysten med et typisk kystklima med større nedbørsmængder. 8

9 Vindforhold Sverige-Danmark Efter nedbør, må vinden være en af de vigtigste faktorer når vi taler kapflyvning med duer. Ruterne fra Sverige er i en helt anden retning end fynboer og jyder er vant til, og derfor vil der blive redegjort grundigt for dette. Tekst og illustrationer til vind i Danmark, er hentet i en special-rapport, og ligger på DMI s hjemmeside. Til højre en vindmåler af typen kop-anemometer. Vind i Danmark De fire vindretninger vil blive beskrevet kort, med deres specielle kendetegn. Vestenvinden Da Danmark oftest har vestenvind, betyder det, at lavtrykkene med deres blæst og regnvejr normalt bevæger sig fra vest ad forskellige baner i en retning nord om Danmark. Et sådant vejr vil sommer og vinter bringe lavtrykkene med de tilhørende frontsystemer tæt forbi Danmark ét efter ét. I forbindelse med lavtrykspassager blæser det ofte kraftigt på sydsiden af lavtrykket og normalt kraftigst, efter at fronten er passeret, og vi er kommet ind i den kolde luft. Skifter vejret til vestenvind, vil det om sommeren normalt betyde faldende temperaturer i forbindelse med passagen af koldfronten, og der følger normalt ret fugtigt vejr med regn og byger. Østenvinden Østenvinden er ikke i Danmark så hyppig som vestenvinden, idet den er et udtryk for det omvendte af den normale fordeling af lav- og højtryk, nemlig lavtryk mod syd og højtryk mod nord (se billede). Sker det, vil vejret blive meget kontinentalt præget, da luften kommer fra det store kontinent mod øst. Det giver koldt vejr om vinteren og varmt vejr om sommeren. Østenvinden er især hyppig sidst på vinteren eller om foråret, hvor det kolde kontinentale vinterhøjtryk over Europa ofte er blevet nedbrudt, mens det tilsvarende højtryk over Skandinavien eller Rusland stadig er intakt. Denne vejrsituation er ret stabil og kan give koldt og blæsende vejr i dage eller ugevis og dermed fortsætte vinterkulden langt ind i forårsperioden. Dette kaldes også påskeøsten, da den er ret hyppig ved påsketid. 9

10 Søndenvinden Når luften over Danmark kommer fra syd, vil den som østenvinden være af kontinental oprindelse. Det giver kulde om vinteren og varme om sommeren. Men da den kommer fra syd, vil den ofte være fugtig og bringe dis eller tåge med sig. Om sommeren vil den tilførte fugtighed kunne give anledning til kraftige byger måske med tordenvejr den såkaldte varmetorden. Ofte vil en længerevarende varmebølge blive afsluttet af en tordenkoldfront med omslag til mere køligt vejr. Nordenvinden Nord er den mindst hyppige vindretning i Danmark. Mens luft fra polaregnene i almindelighed er kold og tør, er der stor forskel på, om luften kommer fra nordvest eller nordøst. Da nordvestenvinden kommer fra havet, vil den kunne karakteriseres som en koldere og mere tør udgave af vestenvinden. Ofte vil nordvestenvinden give få byger og lidt nedbør, og den vil på grund af virkningen af de norske fjelde give tørt og solrigt vejr til især Nordjylland, men virkningen kan nå så langt som til København. I disse situationer vil der ofte være byger i Syd- og Vestjylland. Vindroser Som brevduefolk ved vi, at vind ikke bare er vind sådan generelt. Vi interesserer os for, fra hvilken retning vinden kommer, og hvilken styrke den har, da dette fortæller os hvorledes en given kapflyvning forløber. Vi vil også gerne vide om der er forskel fra egn til egn. Til at se dette, har DMI lavet en udmærket rapport: Observeret vindhastighed og -retning i Danmark Den består af vindroser som den til højre, der viser fordelingen af vindens retning og hastighed. Vindens retning er inddelt i 12 sektorer på hver 30 grader, og der er ligeledes inddelt i hastighedsklasser: Hvid 0-5 m/s Grå 5-11 m/s lysegrå over 11 m/s. På næste side vises 3 forskellige maj-juni vindroser, og næsten side igen, hele Danmark med udvalgte lokaliteter. 10

11 Maj viser lige meget øst-vestenvind, hvor derimod vestenvinden har overtaget i juni. Juli er samme som juni, men i august er der lidt mere østenvind. I maj rimeligt med østenvind, men vestenvinden har overtaget med vest og nordvest. I juni falder østenvinden drastisk og juli er det samme mønster. Kommer vi længere nord på overtager vestenvinden, og denne virkning forstærkes i juni-juli. Fornæs har mindre vestenvind, men ellers samme trend. 11

12 Her er hele landet dækket med vindroser fra juni måned. Det var kun meningen at dække ruten til Sverige fra Gruppe 3 og 4, men på demokratisk vis er hele landet taget med. Næste afsnit vil vi analysere vindforholdene. 12

13 Analyse vind Ser vi nærmere på vindforholdene i det bælte hvor duerne vil komme fra Sverige, viser vindroserne mange interessante forhold. Vindroserne på Sjælland viser en klar tendens til en del østenvind i maj, men i nordlige Sjælland kommer den fra sydøst og i sydlige Sjælland kommer den fra nordøst, samt selvfølgelig i København fra øst. Det ses også tydeligt, at nordlige Sjælland og Anholt, har en tendens til nordvestlige vinde i juni-juli. Går vi over til Fyn virker det meget neutralt, med en trend til sydvestlige vinde i juni-juli. I det sydlige Jylland er der en klar tendens, hvor de vestlige vinde har overtaget også i maj måned. I Sønderjylland (Skrydstrup) virker vestenvinden ikke så markant, men længere vestpå mere dominerende. Esbjerg, Skjern og Billund har en tendens til nordvestlige vinde. Tager vi til sidst Østjylland, er vinden mest vestlig dog ikke så markant som mod vest og de østlige vinde spiller ingen væsentlig rolle, heller ikke på Fornæs og Anholt. Fælles for alle målestationer på Sjælland, Fyn samt sydlige Jylland, er den store forskel på maj og juni-juli, hvor østlige vinde faktisk svinder markant, hvorefter det er vestenvindene der er dominerende. Vind i Sverige Der findes ikke nogen direkte rapport fra SMHI angående vindforhold, men der findes et temakort med vindtryk, og derudover bruges temakort-vind. Mange vindretninger!"!# Danmark er et lille overskueligt land, når vi taler om vind, men ser vi nærmere på vindforholdene i Sverige, er disse meget mere komplekse, da Sverige er et meget større og specielt langt land. Ser vi på temakortene, er det klart, at de vestlige vinde i Danmark, er de samme i Skåne og et bælte op langs 13

14 Kattegatkysten. Ser vi på området nord for de store søer, er trenden dér nordlige og nordvestlige vinde, samt øst for store søer vestlige vinde. De nordlige vinde kommer fra bunden af den Baltiske Bugt, og oppe fra bjergkæden langs grænsen mod Norge. Vindtryk Sverige På grund af Sveriges topografi med skovklædte lave bjerge, er det knap så forblæst som Danmark. På temakortet er det de mørkerøde områder, der er mest udsat for vindens tryk. Den underlige v-form ved vestkysten, er logisk nok påvirkningen fra Kattegat, hvor vinden blæser uhindret over Kattegat fra Jylland. Skåne må have samme vindforhold som nordlige Sjælland. Det sorte hul!!# $%!# Denne problematik med det døde område ved de store søer, har været omtalt før, men kan ikke understreges nok. Ved jævnligt at efterse diverse meteorologiske fakta, opdages hurtigt, at der faktisk aldrig rigtigt blæser inde ved de store søer. Vindene kommer fra nord, vest og syd og mødes her i dette døde punkt. Det betyder, at der ofte er meget fugtige luftmasser og inversioner i området. Disse for brevdueflyvningen dårlige elementer, kan blive fjernet af vind der sætter gang i luftmasserne, og derefter gør det muligt for et sikkert slip. Selvfølgelig kan slippet udskydes til op ad formiddagen, men det er vel ikke det optimale. I kapflyvningsplanen for , er følgende stationer placeret i det sorte hul : Jönköbing, Skövde og Laxå 14

15 Forløb af kapflyvninger Sverige-Danmark Storm P sagde engang: Det er svært at spå - især om fremtiden!. Selv om vi ikke kan tage et kig i krystal-kuglen, så kan vi gøre noget der er næsten lige så godt! SMHI har en mængde temakort og statistisk grafik, og derved kan man få en idé om hvad der venter forude. Nedbør Hvad kan forventes i mængden af nedbør i juni-juli 2006? På nedenstående grafik opsættes nogle forskellige modeller for nedbør/nedbørsdage. Tallene er målt antal millimeter og antal dage med nedbør. Nedbør Juni Nedbør Juli Til venstre normal nedbør i midten maximum til højre antal dage i måned. 15

16 Hvornår og hvor falder regnen? På nedenstående månedsoversigt, vises nedbør ved udvalgte målestationer fra Lund i syd til Haparanda i nord. Ved gennemgang af diverse weekends i juni-juli 2004, er der 3 weekends hvor der en nedbør: Lørdag 19. juni ser lidt broget ud lørdag 3. juli kunne også være problematisk lørdag 10. juli ser håbløs ud. Der er altså 3 weekends hvor det ser lidt blandet ud, og hvor der kan gå ged i den! 16

17 Totalnedbør 2004 Ser vi nærmere på hvor regnen falder på årsbasis, er der nogle ting der springer i øjnene: I vores kapflyvningsområde i sydlige Sverige, er de østlige egne, specielt ved Uppsala, Stockholm og Linköping, med lave nedbørsmængder. Tager vi sydvestlige egne ser det lidt broget ud. Nord for Kullen er der 1600 mm, det må være Hallandsåsen der skaber denne nedbør. I området øst for Halmstad er der også store nedbørstal. Disse kolonorme mængder nedbør må være pga. vestenvinden der bliver tvunget op over højdedragene ved kysten. Konklusion nedbør Går vejrliget efter middelnormerne ser det rimeligt ud. Bliver nedbør i juni eller juli nær maximum, vil der nok blive problemer. For kapflyvninger der kører i den østlige del af Sverige, ser det bedst ud. Der er en risiko for: 1. Nogle uger med store mængder nedbør. 2. Dårligt flyvevejr i sydvestlige Sverige. 3. Efter regn hænger luftmasserne tungt og længe over de indre egne af Sverige. Temperaturer Temperaturerne minder meget om vores i Danmark, der kan dog forventes dage hvor temperaturen ikke kommer over 7-8 grader. Til venstre normaltemp. i midten maximum til højre laveste dagstemp. 17

18 Vindforhold Ved kapflyvninger fra Tyskland er vindforholdene i det nordlige tyske plateau, lidt ligesom i det danske. Vil flyvninger fra Sverige måske være i stiv modvind hele vejen hvis der er vestenvind? Vi tager vinden en kapflyvningsdag og ser på sagen. Tænkt rute Ludvika-Jylland Til højre ses et temakort fra en kapflyvningsdag i Lad os forestille!# os vi tager turen fra Ludvika til Jylland. Om morgenen den dag var der næsten ingen vind i centrale Sverige, men dog en svag vind fra nord. Hvis duerne er sluppet ca. kl. 7 har de altså vinden i ryggen i starten, for derefter ret hurtigt at komme ind i det vindstille område. Efter nogle timer vil de møde en svag modvind øst for Vättern, og de vil nok flyve i en svagt til let modvind (2-3 Bft) i nogle timer. Længere nede i Skåne frisker vinden op til jævn vind (4Bft) og i Danmark vil vinden over middag være frisk vind (5Bft), for til slut at være op til hård vind (6Bft) ude i det vestjyske. Som det er at se, så er der tale om at flyve hele strækningen i modvind, hvilket kan være hårdt for de vestjyske duer det sidste stykke, idet der fra Ludvika til Tønder er ca. 691 km. og ca. 657 km. til Esbjerg. Østen eller vestenvind? Hvilken betydning vinden vil få for Sverigesruterne i sæsonen 2006, er svært at forudsige, men læner vi os op ad 30 års statistik fra DMI, vil chancen for vestenvind nok være den største i juni-juli. Kommer der i sæsonen en 3-4 ugers periode med østenvind, må dette betragtes som et under, og en gunstbevisning fra vejrguderne til dem der flyver Sverige. På side 9-12 om vindforhold, kan den enkelte selv se hvorledes vindforholdene er statistisk på den egn man er beboende. En ting der springer i øjnene i sydlige Jylland, er at de nordvestlige vinde har en vis magt hos de nordligst beliggende foreninger (se vindrose Esbjerg, Hvide Sande og Billund), men hvad det måtte betyde vil kommende kapflyvninger vise. 18

19 Ruter til Århus Sektion 51 har besluttet at flyve Sverige de næste 3 år, og det er taget med her, fordi man vil flyve stationerne i Sverige og for det andet, fordi det er en utroligt interessant problematik for brevduesporten. Det spændende er her, under hvilke vejrbetingelser duerne vil gå tværs over Kattegat? I høj sol og medvind kunne man nemt tænke sig at duerne gik over, men når det er sagt, må der spørges om, hvor tit er der østenvind?. På vindroserne fra Anholt og Djursland er østenvinden i juni-juli, ikke just den mest fremherskende rent statistisk!. Et andet stort spørgsmål er følgende: Hvis der er vestenvind, i hvilken vindstyrke vil duerne da stikke over Kattegat? Undersøgelser ved Skagen og andre træksteder for vilde fugle, viser klart, at en modvind på svag til let vind (2-3Bft), er en udmærket vind for selv mindre fugle at krydse Kattegat, og med en modvind på let til jævn vind (3-4Bft), kan større fugle såsom Ringduen også forcere Kattegat. Er modvinden frisk til hård (5-6Bft) går fugletrækket i stå. Spørgsmålet er nu i hvilket omfang brevduerne vil stikke over ved 3-4Bft, og vil de forcere Kattegat ved 5-6Bft og derover, eller vil de gå neden om på Sjælland?. Det ved vi mere om til efter sæsonen 2006!. Afstande fra Ludvika til Århus er ca. 506 km, medens afstanden nedenom Sjælland-Samsø, vil blive mindst ca km. Frisk vind og dårligt vejr I ovennævnte er kun behandlet vindens påvirkning af duerne, men hvad nu hvis der ved ankomsten til Danmark - sammen med frisk vind, er dårlig sigt eller byge-aktivitet ud over Kattegat?. I dette tilfælde kan det være, at duerne ikke stikker tværs over ved Samsø, men flyver endnu sydligere, og tager vejen ad det nordlige Fyn (gul rute). Afstanden til Ludvika, vil i dette tilfælde blive over 700 km eller mere. De eksempler der her er givet, er ruterne for hovedtrækket af duerne om der i visse tilfælde er nogle enkelte duer der smutter tværs over, kan aldrig vides. 19

20 Hvordan bliver sæson 2006? Efter at have gennemgået denne artikel, er der nok nogen der kunne spørge: Når der er så stor viden om vejret, kan der så ikke siges noget på forhånd om sæsonen 2006? Bliver den meget våd eller bliver den tør? Der kan ikke siges noget på forhånd hvis nogen kunne det, ville vedkommende have helt usædvanlige evner! Det sikre der kan siges om vejret i den store skala, er at det i sidste ende er Rossby-bølgernes antal og bevægelser, der afgør vejret. Er der kun 5 store bølger, bevæger de sig langsomt fremad mod øst eller står nærmest stille. Ligger Skandinavien uheldigvis forkert, vil vi få store mængder nedbør (som sæson 2004). Ligger vi rigtigt i forhold til Rossby-bølgerne, vil vi have godt vejr i lang tid (se grafisk kort). På den anden side har vi aldrig haft så gode vejrmeldinger som nu, hvor vejrsatellitter, vejrradar og automatiske vejrstationer registrer døgnet rundt, men at forudsige Rossby-bølgernes bevægelse er meget svært. Lad os håbe det kommer!. 20

21 Brevduer og genetisk prægning Denne artikels mission, er at afdække de forhold duerne arbejder under, nemlig det vejrlig de møder ved slip og på vejen hjemad. Hvordan duerne der sendes, er skabt rent fysisk til opgaven, er en anden sag. Der er dog én ting der har relation til denne artikel, og det er brevduernes genetiske prægning. Vil man læse om dette, findes en udmærket artikel af Alan Wheeldon: Genetisk prægning, hvor dette bliver indgående forklaret. Hvert år bliver importeret hundredvis af duer sydfra og solgt på diverse auktioner. Belgierne flyver vel mest sydfra i Frankrig, et land i et helt andet klimabælte end vores Skandinaviske. Denne genetiske prægning flytter vi 1000 km nordpå, avler unger ud fra dette materiale, der derefter skal flyve yderligere fra mere nordlige destinationer. Dette kan give visse tab!. Hvorfor ikke købe duer fra svenskerne, der har nogle meget robuste stammer der kan tåle mosten på disse breddegrader. Har man på sit slag en robust ældre stamme indarbejdet i sin bestand, vil der vel ikke være de store tab. Der ønskes hermed alle Fynboer og Jyder der vil flyve fra Sverige i 2006 en god sæson. 21