Undervisningsmiljø i elevhøjde

Transkript

1 Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1

2 Forord Rapporten berører centrale fokusområder, der kan anvendes som indikatorer på kvaliteten af elevernes undervisningsmiljø fra 4. til 9. klassetrin på skoler i Aalborg Kommune. Undersøgelsen omfatter både de 50 folkeskoler og de 6 specialskoler. Der er i alt spurgt elever fra 4. til 9. klassetrin. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden august 2007 til december I rapporten gennemgås og kommenteres resultaterne. Afslutningsvis perspektiveres undersøgelsens fund. Man skal være opmærksom på, at tallene ikke siger noget om den enkelte skoles undervisningsmiljøvurdering, indsats eller tilstand, men om de samlede elevbesvarelser for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Aalborg den 14. marts

3 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Fokusområder... 5 Generel tilfredshed med skolen... 5 Generel tilfredshed med undervisningen... 6 Drilleri... 6 Mobning... 7 Stor tilfredshed med mindst én ven i klassen og på skolen... 8 Samlet vurdering af undervisningsmiljøet på skolerne... 9 Metoden bag undervisningsmiljøvurderingen En undervisningsmiljøvurdering i praksis Udarbejdelse af skolernes handleplaner Den enkelte skole kan sammenholde sine egne resultater med det generelle niveau Tidligere undersøgelser Undervisningsmiljøvurdering i indskolingen

4 Indledning I foråret 2007 afholdt Skoleforvaltningen en temadag for elev-, lærer- og skoleledelsesrepræsentanter, der dannede optakten til den undervisningsmiljøvurdering, som skolerne skulle gennemføre i efteråret Alle elever fra 4. til 9. klassetrin skulle besvare og tage stilling til 19 obligatoriske spørgsmål og udsagn (hver elev sit spørgeskema), som Skoleforvaltningen havde formuleret, da der ønskedes en generel viden om undervisningsmiljøet på skolerne. Skoleforvaltningen havde udarbejdet yderligere spørgsmål, som skolerne kunne supplere med i undersøgelsen. Det er Skoleforvaltningens rolle at understøtte skolernes forberedelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og dertil hørende handleplaner. Fra forvaltningens side vil vi i denne omgang interesserer os for at få en generel viden om undervisningsmiljøet og om hvorvidt handleplanerne integreres i praksis på skolerne. Og forvaltningen er naturligvis behjælpelige i den udstrækning, skolerne efterspørger materialer og gode råd i arbejdet med at udforme og indarbejde handleplaner. Der blev ligeledes udleveret materiale på selve temadagen, der skulle gøre det lettere at inddrage de yngste skolebørn i skolernes egen undersøgelse af undervisningsmiljøet. Denne rapport er baseret på svarene på de 19 obligatoriske spørgsmål, som samtlige skoler har indsendt. 4

5 Fokusområder Rapporten omhandler besvarelser af elevernes opfattelse af undervisningsmiljøet inden for følgende områder: Opfattelse af skolen Undervisning Drilleri Mobning Venner Generel tilfredshed med skolen 81 % af de deltagende elever i undersøgelsen er enten enige (55 %) eller meget enige (26 %) i spørgsmålet: Jeg er glad for at gå i skole. Der er 10 % af de deltagende elever, der enten er uenige (7 %) eller meget uenige (3 %) i spørgsmålet. Der er 83 % af eleverne, der svarer, at de føler sig tryg i skolen med enten enige (44 %) eller meget enig (39 %), og 9 % af eleverne svarer, at de enten er uenige (7 %) eller meget uenige (2 %) i forhold til samme stillede spørgsmål. Derudover er der 66 % af eleverne, der svarer, at skolens bygninger er rare at være i med enten enige (44 %) eller meget enig (22 %), og 24 % af eleverne svarer, at de enten er uenige (17 %) eller meget uenige (7 %) i forbindelse til samme stillede spørgsmål. 74 % af eleverne angiver, at de gør en indsats, for at der skal være pænt på skolen med enten enige (52 %) eller meget enige (22 %), og 12 % af eleverne angiver, at de enten er uenige (10 %) eller meget uenige (2 %). Vurdering I spørgsmålet om, hvorvidt eleven er glad for at gå i skole, kan der være mange faktorer, der har en afgørende rolle. Det kan være alt fra lokaler/alrum, skolens udearealer eller læringsmiljøet, klassen som helhed, vennerne i klassen eller på skolen, kendskab til egne lærere og pædagoger, og om hun/han føler sig tryg i skolen og har en opfattelse af, at skolen er et rart sted at være. Det er positivt, at langt de fleste elever føler sig trygge i skolen, da tryghed er en vigtig del af fundamentet for elevens trivsel og et godt undervisningsmiljø. Det er også almen viden, at børn som ikke føler sig trygge og mistrives ikke lærer optimalt. Det er derfor nødvendigt, at der på skolerne er læringsmiljøer som oser af tryghed, og som giver eleverne lyst til læring. 5

6 Der er en generel tilfredshed blandt eleverne i forhold til, at skolens bygninger er rare at være i, og at eleverne gør en indsats for at der skal være rent på skolen. Generel tilfredshed med undervisningen Der er 71 % af eleverne, der svarer, at de er glade for de fleste af deres lærere med enten enige (44 %) eller meget enig (27 %), og 8 % af eleverne svarer, at de enten er uenige (6 %) eller meget uenige (2 %) i forbindelse til samme stillede spørgsmål. Derudover er der 57 % af eleverne, der svarer, at der er arbejdsro i timerne med enten enige (25 %) eller meget enig (32 %), og 34 % af eleverne svarer, at de enten er uenige (25 %) eller meget uenige (9 %) i forhold til samme stillede spørgsmål. 83 % af de deltagende elever i undersøgelsen er enten enige (53 %) eller meget enige (30 %) i spørgsmålet: Jeg synes, jeg lærer meget i skolen. Der er 10 % af de deltagende elever, der enten er uenige (8 %) eller meget uenige (2 %) i spørgsmålet. 78 % af eleverne angiver, at de selv gør en indsats for at være aktive i undervisningen, som f.eks. at række hånden op med enten enige (50 %) eller meget enige (28 %), og 13 % af eleverne angiver, at de enten er uenige (9 %) eller meget uenige (4 %). Vurdering Mange elever er glade for de fleste af deres lærere, synes at de lærer meget i skolen, og at de selv gør en indsats for at være aktive i undervisningen. Kun godt halvdelen af eleverne svarer i undersøgelsen, at der er arbejdsro i timerne, hvilket må ses som bekymrende. Dog skal de ses i lyset af, at langt over halvdelen af eleverne vurderer, at de selv gør en indsats for at være aktive i undervisningen. Selv om eleverne vurderer, at de selv gør en indsats i undervisningen, vurderer de ikke, at der er tilstrækkelig arbejdsro i timerne. I denne forbindelse ses det som et positivt tegn, at eleverne alligevel selv gør en indsats. Drilleri 75 % af eleverne i undersøgelsen er slet ikke blevet drillet, når man tager udgangspunkt i de svar, der er givet på spørgsmålet: Er du inden for den sidste måned blevet drillet i skolen, så du blev ked af det?, hvor 12 % oplever, at de er blevet drillet lidt. Der er 2 %, der vurderer, at de er blevet drillet meget. 84 % af eleverne angiver, at de slet ikke har gjort andre bange eller kede af det, hvis de selv skrev en besked eller mail inden for den sidste måned, hvor 4 % oplever, at de gjort det lidt. Der er 1 %, der vurder, at de har drillet meget. 85 % af eleverne har i undersøgelsen besvaret, at de slet ikke er blevet bange eller kede af det, hvis de fik en besked eller mail, hvor 5 % angiver, at de har gjort de lidt. Der er 2 %, der oplever, at de bliver meget bange eller kede af. 6

7 Der er 18 % af eleverne, der svarer at de gør meget for selv at løse konflikter, hvor henholdsvis 26 % svarer til tider og 24 % svarer lidt. Der er 5 %, der svarer at de slet ikke gør en indsats selv for at løse konflikter. Vurdering Det er positivt, at langt de fleste elever giver udtryk for, at de slet ikke oplever, at de inden for den sidste måned er blevet drillet i skolen, så de blev kede af det, eller har gjort andre kede af det, hvis de skrev en besked eller mail inden for den sidste måned, eller om de selv er blevet bange eller kede af det, hvis de fik en besked eller mail. Dog er det bekymrende, at der er elever, der oplever, at de bliver drillet både verbalt og elektronisk, da det ikke er acceptabelt. I denne forbindelse viser det sig i det indsendte materialet, at der på skoler, hvor denne problematik er særlig udtalt, også i høj grad er udarbejdet handleplaner for, hvordan man vil løse problemerne fremover. Dette vidner om, at skolen er opmærksom på problemet og forsøger at løse det. Der er en hård fin balance mellem drilleri og mobning. Når drilleri bliver gentaget gang på gang og af flere, tangerer drilleri mobning, og må standses. Der er delte meninger blandt de adspurgte elever om, at de selv gør en indsats for at løse konflikter. På skoler, hvor besvarelsen viser, at der er for få elever, der selv gør en indsats, er skolen opmærksom på problemet, og de har derfor udarbejdet en handleplan for hvordan de vil løse problemet fremover. Der er 13 folkeskoler i Aalborg Kommunale Skolevæsen, som har uddannet elevmæglere. Der er i alt uddannet 104 elevmæglere og 40 voksenmæglere. Mægling er en struktureret samtale mellem offer og gerningsmand. Mægleren er upartisk og skal hjælpe de to parter gennem processen. Det er kun løsninger som de to parter er enige om, som bliver udført. Mobning 76 % af eleverne i undersøgelsen er slet ikke blevet mobbet den sidste måned, når de blev stillet spørgsmålet: Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, er du så blevet mobbet?, hvor 13 % føler, at de er blevet mobbet lidt. Der er 2 %, der oplever, at de er blevet mobbet meget. 80 % af eleverne angiver, at de slet ikke har mobbet andre den sidste måned, hvor 12 % svarer, at de har gjort det lidt. Der er 1 %, der angiver, at de har mobbet meget. 80 % af eleverne svarer, at de slet ikke er blevet mobbet af andre den sidste måned ved en besked eller mail, hvor 7 % svarer lidt. Der er 1 %, der svarer, at de er blevet mobbet meget af andre den sidste måned ved en besked eller mail. 87 % af eleverne har i undersøgelsen besvaret, at de slet ikke den sidste måned har været med til at mobbe andre ved en besked eller mail, hvor 4 % svarer lidt. Der er 2 %, der vurderer, at de har været med til at mobbe andre ved en besked eller mail inden for den sidste måned. 7

8 Vurdering En overvejende del af de adspurgte elever giver udtryk for, at de slet ikke er blevet mobbet inden for den sidste måned, hvor endnu flere elever vurderer, at de slet ikke har mobbet andre den sidste måned. Det samme gør sig gældende ved spørgsmålet om, hvorvidt eleverne vurderer, at de selv har mobbet andre den sidste måned ved en besked eller mail, eller de selv er blevet mobbet den sidste måned ved en besked eller mail. Det er meget tilfredsstillende, at eleverne hverken mobber andre eller selv bliver mobbet. Dog er det alligevel bekymrende, at der er mellem 4 % og 13 %, der oplever, at de bliver mobbet lidt eller har været med lidt til at mobbe andre, og 2 %, der vurderer, at de har mobbet andre meget eller selv er blevet mobbet meget. Dog ligger disse tal for Aalborg Kommunale Skolevæsen under tallene for landsgennemsnittet inden for samme målgruppe og periode foretaget af Dansk Center for Undervisningsmiljø. I værste tilfælde kan man forestille sig, at lidt en dag bliver til meget mobning. Dette er på ingen måde et acceptabelt niveau. Tidligere undersøgelser viser, at den mobbede kan få varige mèn, og i voksenlivet risikere fortsat at blive mobbet, eksempelvis på videregående uddannelser eller på arbejdsmarkedet. Det viser sig også, at mobberne er i risikogruppen, eksempelvis optræder mobberne oftere i kriminalstatistikkerne end almindelige unge, måske grundet et udtalt aggressivt temperament. På skoler, hvor undersøgelsens resultater viser, at der er elever, der bliver mobbet, er der udarbejdet et handleforslag til, hvordan skolen vil løse problemet fremover. Stor tilfredshed med mindst én ven i klassen og på skolen 91 % af eleverne i undersøgelsen har mindst en god ven i klassen, når de blev stillet spørgsmålet: Jeg har mindst én god ven i klassen, og 5 % svarer nej. 91 % af eleverne angiver, at de har mindst én god ven på skolen, mens 5 % svarer nej. Der er 84 % af eleverne der svarer, at de har det godt sammen i klassen, mens 4 % svarer nej. Vurdering Undersøgelsen viser en markant tilfreds med venner i klassen og på skolen. At næsten alle de adspurgte elever i undersøgelsen giver udtryk, at de har mindst én god ven i klassen eller på skolen, må ses som værende et meget positivt billede. At have én ven eller veninde i klassen eller på skolen kan have stor betydning for elevernes trivsel og dermed stor betydning for elevernes syn på undervisningsmiljøet. Tidligere undersøgelser om trivsel viser, at det er for elever i den adspurgte målgruppe, stor betydning for deres trivsel, at have en ven eller veninde, både i klassen og på skolen. Men det der er vigtigt er, at det for den enkelte elev opleves som godt. 8

9 Samlet vurdering af undervisningsmiljøet på skolerne Trivsel og herunder undervisningsmiljøet et er bredt begreb, men det overordnede formål med alt trivselsarbejde i skoleregi er det samme: At sikre alle børn og unge i Aalborg Kommunale Skolevæsen en god og tryg skolegang, der giver dem lyst til at lære og bidrager til udvikling af deres livsduelighed. Tallene i rapporten tegner et sammensat og alsidigt positivt billede af undervisningsmiljøet på skoler i Aalborg Kommune. På nogle områder, som for eksempel at eleverne selv gør en indsats for, der skal være rent på skolen, at der er arbejdsro i timerne, håndtering af konflikter, drilleri og mobning, er der plads til forbedringer på alle skoler. Men selvom der altid er plads til forbedringer, er det Skoleforvaltningens opfattelse, at eleverne er glade for at gå i skole og for undervisningen generelt, samt at eleverne trives både i klassen og på skolen. I forhold til området som vedrører venner, er eleverne meget positive, da næsten alle vurderer, at de har mindst én god ven i klassen og på skolen. Det at have en ven i klassen eller på skolen er altafgørende for elevernes trivsel, og undersøgelsen viser, at alle elever på Aalborg Kommunes skoler tilkendegiver, at de har en ven på skolen. Heldigvis viser skolernes indsendte handleplaner udledt af undersøgelsen den sammenhæng, at der på skoler, hvor problemer med drilleri og mobning er særlig udtalte, også er udarbejdet konkrete handleplaner for, hvordan skolen vil løse problemerne fremover. Dette vidner om, at skolen er opmærksom på problemerne og forsøger at løse dem. 9

10 Metoden bag undervisningsmiljøvurderingen En undervisningsmiljøvurdering i praksis Som tidligere skrevet påbegyndte Skoleforvaltningen i foråret 2007 sit arbejde med forberedelserne til den kommende undervisningsmiljøvurdering. Fra forvaltningens side blev der stillet 19 obligatoriske spørgsmål, som alle skolers elever fra 4. til 9. årgang skulle svare på. Derudover havde Skoleforvaltningen udarbejdet yderligere spørgsmål, som skolerne kunne anvende efter behov og ønske. Spørgsmålene var inspireret af Aalborg Kommunale Skolevæsens tidligere erfaringer med trivsel blandt eleverne i folkeskolen og Dansk Center for Undervisningsmiljøs spørgsmål vedrørende undervisningsmiljøet i folkeskolen. De 19 forvaltningsspørgsmål var grupperet i fokusområderne; opfattelse af skolen, undervisning, drilleri, mobning, venner: Opfattelse af skolen: Jeg er glad for at gå i skole Jeg føler mig tryg i skolen Skolens bygninger er rare at være i Jeg gør selv en indsats for, at der skal være pænt på skolen Undervisning: Jeg er glad for de fleste af mine lærere Der er arbejdsro i timerne Jeg synes, jeg lærer meget i skolen Jeg gør selv en indsats for at være aktiv i undervisningen, som f.eks. at række hånden op Drilleri: Er du inden for den sidste måned blevet drillet i skolen, så du blev ked af det? Er du inden for den sidste måned blevet bange eller ked af det, hvis du fik en besked eller mail? Har du inden for den sidste måned gjort andre bange eller kede af det, hvis du skrev en besked eller mail? Jeg gør selv en indsats for at løse konflikter Mobning: Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, har du så mobbet andre? Hvis du tænker tilbage på den sidste måned, er du så blevet mobbet? Er du inden for den sidste måned blevet mobbet af andre ved en besked eller mail? Har du inden for den sidste måned været med til at mobbe andre ved en besked eller mail? Venner: Jeg har mindst én god ven i klassen Jeg har mindst én god ven på skolen Vi har det godt sammen i klassen 10

11 I forbindelse med opgørelse af svarerne, skal det bemærkes, at nogle elever har svaret Ved ikke. I praksis betyder det, at tallene i teksten, når de summeres, ofte vil give mindre end 100 %, da svarkategorien Ved ikke ikke er inkluderet. Udarbejdelse af skolernes handleplaner Undervisningsmiljøvurderingen består også af en handleplan, der er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen. De 19 spørgsmål og udsagn skal være med til at kortlægge eventuelle problemstillinger på skolen, der kan forbedres. Undersøgelsen skal afdække eventuelle problemstillinger på skolen. Og som led i dette arbejde, udarbejdes der en handleplan, hvoraf det fremgår, hvordan og i hvilken rækkefølge de konstaterede problemer på skolen løses. I handleplanen skal de enkelte skoler prioritere problemerne, så man eksempelvis sætter først ind mod de tydeligste problemer og så videre. Desuden skal handleplanen også bestå af forslag til retningslinjer for opfølgning. En anden gevinst ved at få udarbejdet handleplaner er at fordele arbejdet til forskellige personer, der så tager ansvaret for at lige netop det punkt i planen bliver løst. Handleplanen er efterfølgende gældende i 3 år, indtil en ny undervisningsmiljøvurdering bliver udarbejdet på skolen. Den enkelte skole kan sammenholde sine egne resultater med det generelle niveau Skoleforvaltningen ønskede en generel viden om undervisningsmiljøet på skoler i Aalborg Kommune. En meget vigtig pointe er, at Skoleforvaltningens sammenskrivning ikke kommer til at hvile på enkelte skolers besvarelser, men kan belyse forholdene ud fra et makroniveau. Desuden betød det, at man arbejder ud fra et standardiseret materiale, at det er muligt at sammenholde skolerne op mod en referencegruppe, som er et gennemsnit af samtlige skolers svar. Ud fra de 19 spørgsmål kan skolerne således se, hvor deres elever lå placeret i forhold til det generelle niveau på skolerne i Aalborg Kommune. Tidligere undersøgelser Der er sket en del forandringer i undervisningsmiljøvurderingens udformning og indhold i forhold til sidste gang, undersøgelsen blev udarbejdet på Aalborg Kommunes skoler. Den største forskel ligger i, at den forrige undersøgelse - foretaget i skoleåret 2004/05 om undervisningsmiljøet blev undervisningsmiljøvurderingen bestemt lokalt af skolerne. Der var f.eks. skoler, der inddrog både forældre, skolens ledelse, eleverne, lærerne samt pædagogerne. Men der var også skoler, hvor det kun var elevrådet, der udarbejdede hele undervisningsmiljøvurderingen. Det betød, at hver skole naturligvis skulle gennemføre og udarbejde den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Men skolerne havde mulighed for at udarbejde deres egen individuelle undervisningsmiljøvurdering. På baggrund af dette var det ikke muligt at udarbejde en generel vurdering af undervisningsmiljøet på skoler i Aalborg Kommune. 11

12 Undervisningsmiljøvurdering i indskolingen I skoleåret 2004/05 gennemførte skolerne i Aalborg Kommune den første undervisningsmiljøvurdering fra 6. til 10. klasse. Men i den seneste undervisningsmiljøvurdering ønskede Skoleforvaltningen også at inddrage de yngste børn. Dertil kan man med fordel bruge andre metoder end spørgeskemaer. For at belyse undervisningsmiljøet i indskolingen har Skoleforvaltningen udarbejdet en brochure. I brochuren gives ideer til, hvordan undersøgelsen af undervisningsmiljøet kan gribes an i folkeskolens mindste klasser. Således udgør brochuren produktet af det foreløbige græsrodsarbejde med udviklingen af metoder til undervisningsmiljøvurdering i folkeskolens mindste klasser. Det er hensigten, at brochuren skal fungere som en appetitvækker, der således kan inspirere til det videre arbejde med metodeudvikling i samarbejde med lærere og pædagoger i Aalborg Kommunale Skolevæsen. 12