Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Transkript

1 Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større fælles biogasanlæg. En kommende revision af planloven vil formentlig stille krav, om at planlægningen for placering af biogasanlæg skal være indeholdt i den næste kommuneplan, der skal være besluttet i Efter ønske fra landbrugserhvervet er Svendborg Kommunes planlægning dog fremrykket for at sikre eventuelle investorer et bedre beslutningsgrundlag. Anden landskabsplanlægning samtænkes Planlægning for biogasanlæg vil i øvrigt blive samtænkt med den øvrige planlægning på området blandt andet udpegning af særlige værdifulde landbrugsområder og placering af store husdyrbrug, som også indeholdes i den kommende kommuneplan. Emnet vil blive taget op på et af Udvalget for Miljø og Tekniks møder i foråret Biogassekretariatets GIS 1-analyse Med bistand fra Statens Biogassekretariat er der siden mødet i september udarbejdet en såkaldt GIS 1-analyse bilag nr. 1. Analysen, der bygger på en lang række hensyn og lovmæssige begrænsninger (se liste bagerst i dette notat) inddeler mulighederne for etablering af biogasanlæg i kommunen i fire typer. Blå: Potential zone - her er umiddelbart ingen hindringer for placering af anlæg Rød: Forbudszone - her er det ikke muligt for eksempel fordi området er habitatnatur eller lign. Orange: Vurderingszone for andre myndigheder end kommunen her kan der måske etableres et anlæg der kræves dog en konkret vurdering af andre myndigheder end kommunen. Gul: Vurderingszone for kommunen her er det måske også muligt men først efter en kommunal vurdering. Forbehold i GIS 1 Udpegningerne af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og skovrejsningsområder ikke medtaget i GIS 1-analysen. Det skyldes, at store dele af det åbne land er udpeget som enten OSD eller til skovrejsning, men at disse udpegninger ikke nødvendigvis hindrer placering af et biogasanlæg. Der skal også gøres opmærksom på, at den videre proces vil omfatte en såkaldt GIS 2-analyse. Her vil man gå længere ned i detajleringsgrad og blandt andet se på antallet af ejendomme i de konkrete zoner. Analysen kan formentlig reducere arealet af eller helt udelukke flere af de potentielle zoner. De foreløbige potentielle zoner GIS 1-analysen angiver en række blå zoner, hvor der er muligt at placere et biogasanlæg. 7 af disse områder har administrationen valg at arbejde videre med. De øvrige er sorteret fra, fordi deres beliggenhed ikke er hensigtsmæssige på grund af forskellige forhold, ex. nærhed til anden og større potentielt zone, ringe gylletilgængelighed, stor afstand til mulig aftager og langt til større veje.

2 Beliggenheden af de 7 (blå) potentielle zoner, som relevante zoner i den videre planlægning fremgår af bilag nr. 1 til dagsordenspunktet. Kort: GIS 1- analysen der viser placeringsmuligheder for biogasanlæg i Svendborg Kommune, udarbejdet at Biogassekretariatet. Økonomi og placering Udover hindringerne beskrevet i GIS 1-analysen er der andre forhold, som har betydning for et anlægs placering og dermed økonomiske rentabilitet. Erfaringen siger, det er mest fordelagtigt, at etablere anlæggene nær råstofferne, som i denne forbindelse primært er gylle. Idet udgifterne til transport af gylle er langt højere end transport af gassen, der let kan pumpes til forbrændingsstedet i rør. Dette forhold taler for, at placere anlægget i den nordlige del af kommunen, hvor der produceres mest gylle. En oversigt over dyreenhederne og biogasanlæg kan ses på kortet nedenfor. Som supplement til gyllen kan organisk stof som industriaffald, husholdsningsaffald og planterester anvendes til forgasning i biogasanlæg. Mængden af tilgængeligt organisk affald i området anses for begrænset i forhold til mængden af gylle. Der tages derfor ikke hensyn til, hvor der bliver produceret affald i udpegningen.

3 Fangel i drift Sandholt Lyndelse under etablering Ørbæk - planlægges Kort: Lokalisering af husdyrbrug samt eksisterende og planlagte biogasanlæg med 10 km zoner, kilde: ConTerra og biogassekretariatet. Gas i fjernvarmeværker Et andet forhold, som kan have betydning for placering af et biogasanlæg er muligheden for at afsætte gassen. I Svendborg Kommune er der to oplagte aftagere af biogas. Skårup Fjernvarme, der fyrer med naturgas er formentlig den mest oplagte mulighed, men Svendborg Fjernvarme kan evt. også udnytte gassen. I øjeblikket er naturgasnettet ikke en alternativ aftager, da det kræves, at biogassen bliver opgraderet, inden det kan ledes ud i biogasnettet. I praksis sker det ikke i dag i Danmark, da en opgradering er for omkostningstung. Dette forhold kan dog forventes at ændre sig i fremtiden, når naturgassen i Nordsøen begynder at slippe op. Placeringen og mængden af gylle i kommunen taler for etablering af, hvad biogassekretariatet kalder et anlægstype 3. Det er en størrelse anlæg, der vil kunne modtage omkring 500 tons gylle i

4 døgnet. Hvilket svarer til mellem dyreenheder, som vil kræve transport med lastbillæs pr. døgn. Energiproduktionen fra et type 3-anlæg svare omtrent til det behov, som Skårup Fjernvarmeværk har i dag. Det samlede behov for energi hos Svendborg Fjernvarme, der også fyrer med gas, er noget større. En biogasproduktion vil derfor kunne være et supplement til deres brændselsbehov. De øvrige varmeværker i området: Stenstrup Fjernvarmeværk benytter halm. Det samme gør Fjernvarmeværket i Kværndrup beliggende i Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse anlæg er derfor ikke oplagte aftagere af biogas. Tabel: Biogassekretariatets definitioner på anlægstyper Anlægstype Ton gylle/døgn Dyreenheder tons gylle/år Læs/døgn Ved beregningerne i tabellen er der taget følgende forudsætninger: Der produceres 20 tons gylle pr. dyreenhed pr år og en lastbil kan transportere 30 tons pr. læs. Gylletransport giver tung trafik Et væsentligt miljøproblem i forbindelse med drift af biogasanlæg er transport af gylle til og fra landmandens produktionslokaliteter. Som tidligere nævnt vil et type 3-anlæg kræve leverancer af gylle med mellem 14 og 28 lastbillæs pr. døgn. Sker det inden for en normal arbejdstid på 8 timer, vil det i runde tal, betyde en stor lastbil på vejen mellem hvert 9. til 17. minut alle dage inklusiv weekender. Det store leverancebehov vil derfor kræve en vis kapacitet af vejnettet, som kan afvikle den ekstra og tunge trafik. Derfor kan biogasanlæg med fordel placeres i nærheden af de større veje. Oversigt over hensyn der danner grundlag for GIS 1-analysen Strandbeskyttelse Klitfredning Kirkebyggelinje Fredskov Statsfredning Fredede områder og fredede områder i forslag Beskyttede vandløb Beskyttede naturtyper (arealinfo) og beskyttede naturtyper ny Natura2000 Ramsar Støj og lugtfølsomme kommuneplanlagte områder Indvindingsoplande

5 Vandindvinding 300 m buffer Råstofplan Lavbund og potentielt vådområde Fortidsminde beskyttelseslinje Kulturhistorie særlig beskyttelse Kirkebeskyttelsesområde Bevaringsværdigt hovedgårdsejerlav Vejreservering Kystnærhedszone Skovbyggelinje Sø- og åbeskyttelseslinjer 500 meter buffer om støj- og lugtfølsomme kommuneplanlagte områder 500 meter buffer om samlet bebyggelse (min 5 beboelsesejendomme) Rekreative naturområder Naturnetværk kp09 Naturkvalitet kp09 ny 2010 Særlig landskabelig beskyttelse Sammenhængende landskaber kp09 Geologiske beskyttelsesområder Vindmølleområder scenarie 1 og scenarie 2