Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Transkript

1 Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

2 Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet Krise- og traumeinformeret støtte til børn og unge på hospitalet. Den er én af i alt tre booklets, som er udviklet til børn i alderen 6-11 år, unge år samt til forældre og andre pårørende. Teksten er forfattet af projektleder og psykolog Ditte Bruun Eriksen. De tre booklets er oversat til følgende sprog: Engelsk, arabisk, dari, somali og kurdisk og kan rekvireres hos Videnscenter for Patientstøtte: Layout: Christian Ravnkilde Illustrationer: Troels Øhman Læs mere på: Projektet er støttet af Egmont Fonden.

3 godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt 3

4 Det er normalt at føle angst, afmagt, skyld, tristhed, vrede og forvirring

5 Når vi bliver rystet af ulykker, pludselige dødsfald eller alvorlig sygdom, er det normalt, at vi reagerer med stærke følelser, chok eller måske slet ikke føler noget i den første tid. Dette gælder både for børn og voksne. Det er normalt at tænke: Hvor længe vil jeg have det sådan? Er jeg ved at blive vanvittig? Bliver jeg nogensinde mig selv igen? Får mit barn det godt igen? Hvad kan jeg gøre? Hvorfor skulle det ske for os? Kunne jeg have gjort noget anderledes? 5

6

7 Alvorlig ulykke, sygdom og død påvirker alle i familien Den allervigtigste hjælp du kan give dit barn er, at du selv genfinder så meget ro og styrke som muligt. Dit barn aflæser i høj grad dig og reagerer ligesom dig. Det betyder, at den vigtigste hjælp, du kan give dit barn, er at sørge for selv at genfinde så meget ro og stabilitet som muligt. Når du selv er rolig, kan du vise dit barn, at du godt kan klare det, og at det kan regne med din støtte. Dette er ikke altid nemt, når man som forælder selv er dybt rystet ovenpå det, som er sket. Derfor er det vigtigt, at du selv søger støtte hos din partner, dine venner eller øvrige familie. Ligesom ved trykfald i flyvemaskinen, hvor de voksne skal iføre sig iltmasken, før de påfører den deres børn, er det altså vigtigt, at du sørger for din egen følelsesmæssige tilstand, før du bliver i stand til at hjælpe dit barn. Hvis ikke du selv er i stand til at finde ro, så få en anden i familien eller dit netværk til at yde dit barn støtte, indtil du selv er på benene igen. Hvis I er to forældre, kan det måske være en hjælp at skiftes til at være den primære omsorgsperson, så den anden kan tanke lidt op. Det er også meget vigtigt, at du orienterer skolen eller børnehaven. 7

8 Det tager tid for børn at komme sig, når der er sket noget voldsomt Hvad er vigtigt i den første tid? Noget af det vigtigste for børn og unge (og voksne), der har oplevet voldsomme ting er, at omgivelserne viser, at de godt kan håndtere, at man stadigvæk er bange, vred eller ked af det og har det svært. Det er vigtigt for børn og unge: At deres hverdag og rutiner fortsætter så normalt, som det nu er muligt. At man som familie holder fast i måltider, og det man plejer at lave sammen. At man som forælder spørger til, hvordan ens barn har det og giver plads til de følelser og ord, som kommer, uden at presse barnet til at snakke. At man som forælder eller pårørende forstår, at man ikke skal ændre på eller fjerne barnets smerte, men vise det, at man kan rumme den og være i den sammen med barnet. At man husker børn og unge på, at at der ikke findes forkerte følelser, og at det som er sket, ikke er deres skyld. At man som forælder forstår, at børn og unge ofte skjuler, hvordan de har det, fordi de ikke vil bekymre deres mor eller far. At man minder sig selv og sit barn om, at de voldsomme følelser med tiden vil aftage.

9 9

10 Normale reaktioner på unormale hændelser Det er normalt, at børn og unge (og voksne) i tiden efter en voldsom oplevelse reagerer på den stress, som fortsat sidder i kroppen. Alle børn og unge reagerer forskelligt, og der findes ingen rigtige eller forkerte måder at reagere på. Det er vigtigt, at man accepterer, sådan som man har det, og giver plads til de svære følelser. På hospitalet har sygeplejersken måske fortalt jer om nogle af de almindelige reaktioner. For de fleste børn og unge vil reaktionerne fortage sig i løbet af kort tid, og der vil meget sjældent være tale om kroniske problemer. Nogle gange kan det dog tage længere tid for børn, unge og familier at finde tilbage til sig selv og hverdagen igen, især hvis man har mistet en, man holdt af. I få tilfælde kan der være brug for professionel hjælp. Hvis reaktionerne ikke aftager i løbet af en til to måneder efter hændelsen, vil det være en god idé at kontakte lægen. Hvis man har mistet, er det dog naturligt, at sorgprocessen tager længere tid og kan komme og gå. Her er det vigtigt at acceptere barnets tempo og give plads til sorgen. Typiske reaktioner hos børn og unge: Uro, irritabilitet, hjælpeløshed, tristhed, ængstelighed, sorgreaktioner og nervøsitet. Søvnbesvær, kropslige smerter, begrænset appetit. Koncentrationsbesvær, glemsomhed, mareridt, bekymringer. Mindsket lyst til at lege, være sammen med andre mennesker, bange for at være alene. Sengevædning. Voldsomme lege, gentagne lege. Indadvendthed og tilbagetrukkenhed. Vrede, udadreagerende og grænsesøgende adfærd. Skyldfølelse og selvbebrejdelser. Ensomhed.

11 HUSK Hvis du er bekymret for dit barn eller andre i familien, eller dig selv, skal du kontakte din egen læge. Der kan du få at vide, hvad der findes af muligheder for hjælp i dit lokalområde. Det er også rigtig vigtigt, at du orienterer skolen om, hvad der er sket og hvordan dit barn har det. Bed om en åben og løbende dialog begge veje. 11

12

13 Når du selv føler afmagt, angst, vrede eller sorg Sig til dig selv, at det ikke varer ved. Acceptér, at det lige nu er sådan, du har det. Ring til nogen, du stoler på og kan tale med. Tag et varmt bad, gå en tur, lyt til musik du kan lide. Skriv dine tanker og følelser ned. Gør noget, du kan lide. 13

14 HUSK

15 Fortæl dit barn, at det er normalt at opleve svære følelser, når man har oplevet noget alvorligt, men at det vil blive bedre, selvom det tager tid. Giv gentagne gange udtryk for, at det er okay at tale om det, som er sket, når barnet er klar. Fortæl dit barn, at det skete ikke er hans eller hendes skyld. Lyt og vær tålmodig, og pas på, du ikke overtager snakken. Hjælp dit barn til at sætte ord på sine følelser: Ja, du blev rigtig forskrækket du kunne mærke hjertet slå hurtigt du vidste slet ikke, hvad du skulle gøre. Lad dig ikke skræmme af, at dit barn reagerer anderledes end det plejer, acceptér alle følelser. Husk at det er normalt at børn går ind og ud af smerten og derfor kan være glade det ene øjeblik og pludselig meget kede af det og vrede det næste. Giv dig selv og dit barn tid til at sørge, hvis I har mistet én, der var jer nær. Husk at børn og unge ofte forsøger at beskytte deres forældre, ved at sige, at det går bedre, end det gør. Hjælp dit barn til at opleve kropslig kontrol og succesoplevelser gennem fysisk leg og sport. Foretag jer det I plejer: Gå en tur ned på legepladsen, læs en historie, leg en leg sammen, gå en tur i biografen. Hvis du selv er meget berørt, så husk at sige til dit barn, at I alle sammen på et tidspunkt vil holde op med at være så kede af det. Fortæl dit barn, at det ikke skal bekymre sig om dig, og at du nok skal klare det og får hjælp af andre voksne. 15

16 Hvor kan du søge gratis hjælp og rådgivning? Børn, Unge og Sorg Læs mere på Viden om, hvor du som forælder kan søge yderlige støtte og hjælp i en svær situation: