Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
|
|
- Lærke Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
2 Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter, der findes i kommunen det giver den enkelte kommune en solid viden om, hvilke aktiviteter kræftpatienter har behov for oplevelsen af relevante tilbud vil motivere patienterne til at tage medansvar for egen sundhed færre patienter vil spontant belaste sundhedsvæsenet på grund af henvendelser, der skyldes uvidenhed og usikkerhed det kan reducere udgifter til sygemeldinger, langtidssygemeldinger og førtidspensioner
3 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse I ingenmandsland. Det er sådan mange kræftpatienter oplever det, når de afslutter behandlingen på sygehuset og overgår til kommunalt regi. Hvem skal de henvende sig til? Hvor kan de få vejledning om de aktiviteter og tilbud i kommunen, der kan hjælpe dem til igen at mestre tilværelsen efter kræftsygdommen? Din kommune har som led i den nye sundhedslov og kommunalreformen fået udvidede forpligtelser og nye opgaver i forhold til genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Alle patienter med et lægefagligt behov skal udskrives med en genoptræningsplan, der skal følges op i den enkelte kommune. Men hvordan skal din kommune varetage denne opgave? Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at I uddanner fagpersoner, som kan fungere som kommunale kræftvejledere for de kræftpatienter, der er færdigbehandlede på sygehusene. Vejlederen involveres allerede ved udskrivningen og følger og guider kræftpatienterne i rehabiliteringsfasen. Kræftvejlederne sikrer således, at alle kræftpatienter får et relevant og koordineret tilbud om genoptræning og rehabilitering, der tager udgangspunkt i såvel den enkeltes behov som i de muligheder, der findes i jeres kommune. Kræftens Bekæmpelse har et omfattende kendskab til kræftpatienters behov i hele forløbet, og vi medvirker gerne til uddannelsen af kommunale kræftvejledere. Læs mere i pjecen: Kommunale kræftvejledere 3
4 Koordinator for sorggrupper for børn og unge Fordi: danske børn og unge hvert år mister én af deres forældre over børn oplever, at deres mor eller far indlægges med en livstruende sygdom barnet oplever en naturlig og uundgåelig sorg ved en forælders død eller kritiske sygdom og det er altafgørende for barnets fremtid, hvordan vi møder et barn i sorg og krise børn og unge, der ikke får hjælp til sorgbearbejelsen, har markant forøget risiko for at blive hæmmet og fastlåst i deres udvikling, hvilket kan give meget alvorlige langtidsvirkninger
5 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Med kommunalreformen er det blevet kommunens opgave at sikre forebyggende og rehabiliterende tiltag til børn og unge, som står overfor at skulle miste eller har mistet et nært familiemedlem. Kræftens Bekæmpelse har solid erfaring med at tilbyde hjælpen i form af sorggrupper. Målet med en sorggruppe er ved hjælp af pædagogiske metoder at formindske de psykologiske følgevirkninger, og give de pågældende børn og unge mulighed for at dele oplevelsen med andre, der har haft død eller livstruende sygdom inde på livet. Nogle centrale elementer i den bearbejdelse af sorgen, som finder sted i grupperne, er, at følelsen af anderledeshed mindskes. Barnet møder viden og forståelse for alle de kaotiske følelser, der knytter sig til et tab, og derved mindskes også behovet for senere psykologbehandling. Mange børn venter på at komme i en gruppe, som passer til netop deres alder og behov for hjælp. Derfor foreslår Kræftens Bekæmpelse, at kommunen kvalificerer og ansætter en koordinator, som får det overordnede ansvar for aktiviteterne på området, herunder etableringen af sorggrupper og visiteringen til dem. Flere kommuner kan med fordel gå sammen om en koordinator på området. Kræftens Bekæmpelse vil gerne tilbyde at kvalificere og supervisere den kommunenale koordinator. Alternativt kan kommunen honorere en koordinator, som Kræftens Bekæmpelse stiller til rådighed. Det er vores erfaring, at sorggrupper er en uvurderlig hjælp for både børn, unge og deres familier. Grupperne drives af lærere, pædagoger, psykologer, præster, sygeplejersker eller socialrådgivere, som har kendskab til børn og unges normale udvikling, og som har fået en kortvarende uddannelse i etablering og drift af sorggrupper. Læs mere i pjecen: Koordinator for sorggrupper for børn og unge 5
6 Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Fordi: kræftpatienterne bliver bedre til at tage hånd om og styre eget liv angst og depression forebygges og forbruget af medicin reduceres problemer i familien forebygges kræftpatienter kan mestre tilbagevenden til arbejdsmarkedet hurtigere reduktion i belastningen af sundhedssystemet bl.a. ved færre indlæggelser og mindre brug af hjemmeplejen
7 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse mennesker er enten helbredt for kræft eller lever med en kræftsygdom. Den forbedrede behandling betyder, at flere patienter helbredes eller lever længere. Men mange lever med alvorlige følger efter sygdommen og behandlingen, hvilket bl.a. betyder, at deres arbejdsevne og livskvalitet er stærkt nedsat eller forringet. Forskningen viser, at en målrettet og helhedsorienteret rehabilitering er af stor betydning for mange kræftpatienters evne til at mestre livet efter sygdommen en relevant indsats fremmer både livskvaliteten og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. En lille gruppe har brug for et særligt tilbud som f.eks. et ugekursus på Rehabiliteringscenter Dallund. Men flertallet kan klare sig med et mindre specialiseret tilbud i kommunalt regi. Men der er også behov for et tilbud, der specifikt henvender sig til kræftpatienter. Et tilbud, der kan hjælpe dem med at håndtere f.eks. angsten for tilbagefald, bivirkninger og senfølger efter behandlingen, eller en ændret kropsopfattelse. Kræftens Bekæmpelse har en stor viden på dette område, og vi har gode erfaringer med et rehabiliteringskursus, der retter sig specifikt til kræftpatienter i en kommune. Vi samarbejder gerne med kommuner, som vil tilbyde sådanne kurser. I mange kommuner findes allerede en række tilbud, det vil være relevant at tilbyde patienter, der har afsluttet behandlingen. Det drejer sig f.eks. om muligheder for træning i varmtvandsbassin, rygestopkurser, motion på recept, kostvejledning osv. Læs mere i pjecen: Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? 7
8 Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres kræftpatienten bliver bedre til at mestre dagligdagen igen indsatsen kan forebygge angst og depression hos kræftpatienten indsatsen kan forebygge uhensigtsmæssige sygemeldinger sagsbehandlerne vil føle en højere grad af kompetence og tryghed i kommunikationen med kræftpatienter
9 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Socialrådgivere og sagsbehandlere vil ofte have kontakt til kommunens kræftpatienter og deres pårørende. Det kan være i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, afklaring af behov for rehabilitering, tilbagevenden til arbejdsmarkedet eller ansøgning om orlov til pårørende. Der kan være mange udfordringer forbundet med kontakten til kræftpatienter, som kan reagere meget forskelligt på en henvendelse fra kommunen. Nogle kræftpatienter vil opfatte det som kontrol og føle sig mistænkeliggjorte; andre synes, at de kommunale socialrådgivere og sagsbehandlere venter alt for længe med at henvende sig til dem. Samtidig kan det være en angstprovokerende udfordring at skulle tale med mennesker, som har fået at vide, at de har en livstruende sygdom. Kræftens Bekæmpelse tilbyder kurset Social rådgivning af kræftpatienter, som klæder sagsbehandlerne på til kontakten med kræftsyge borgere. Kurset giver viden om kræftpatienters forhold og behov og omfatter træning i den svære samtale. Kurset er målrettet socialrådgivere og sagsbehandlere og er evalueret meget positivt af deltagerne i Sønderjyllands Amt, hvor det blev afprøvet i Læs mere i pjecen: Kursus i social rådgivning af kræftpatienter 9
10 Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning til borgere i kommunen Hvad er en kræftrådgivning? Hvem kan henvende sig? Er det gratis? Hvad kan man få hjælp til? Hvor ligger kræftrådgivningerne? Hvem arbejder der? Kan man komme der så tit man vil?
11 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Når et familiemedlem rammes af kræft, påvirker det hele familien. Diagnosen virker ofte skræmmende og kan igangsætte tanker om liv og død hos både kræftpatienten og de pårørende. Pludselig er de i en situation, som de aldrig før har været i. Den kan være svær at overskue, og en følelse af afmagt er ikke ualmindelig. Den syge og de pårørende har ofte behov for at få støtte og følgeskab til at genskabe en vis grad af kontrol og overblik over situationen. Og behov for at tale om fortid, nutid og fremtid og om spørgsmål, som kan være vanskelige at finde svar på uden en neutral hjælper. En hjælper som bliver en slags katalysator for forløbet. Denne hjælper kan være forskellige personer: andre pårørende og venner, kolleger, personalet på hospitalet og i hjemkommunen, egen læge eller en privatpraktiserende psykolog. Kræftens Bekæmpelse har også en række tilbud: Er der akut behov for at tale med nogen, kan den gratis telefonrådgivning Kræftlinien være en hjælp på telefon Her sidder læger, sygeplejersker, psykologer og socialrådgivere klar hver dag fra kl. 9-21, samt kl i weekenden. På internettet tilbyder vi generel information om kræft på Man kan også få rådgivning via nettet, eller skrive sammen med andre, som er i samme situation. Endelig driver Kræftens Bekæmpelse 20 kræftrådgivninger, der tilsammen dækker hele landet. Kræftrådgivningernes primære formål er at hjælpe kræftpatienter og deres pårørende eller efterladte, så de på trods af alvorlig sygdom får mest mulig kvalitet i livet. I kræftrådgivningerne møder man rådgivere, som f.eks. kan være psykologer, socialrådgivere eller sygeplejersker. Alle med stor viden om kræftpatienters særlige behov. En række af de mennesker, der arbejder i kræftrådgivningerne, er frivillige. Det er enten mennesker, som gerne vil bidrage på baggrund af deres egne erfaringer med kræft, eller det er professionelle, som giver nogle timer af deres fritid til at hjælpe. Uanset hvilken baggrund de frivillige møder med, arbejder Kræftens Bekæmpelse professionelt med at kvalificere de frivillige til at indgå i katalysatorfunktionen overfor patienter og pårørende. Læs mere i pjecen: Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning til borgere i kommunen 11
12 Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil give færre utilsigtede og overflødige indlæggelser på sygehus det betyder bedre information og inddragelse af de pårørende en god palliativ indsats, der begynder tidligt, vil gøre det nemmere for de efterladte at håndtere sorgen personaleressourcerne udnyttes bedre
13 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse I dag dør ca. en fjerdedel af alle kræftpatienter i eget hjem. Og endnu flere har et ønske om at dø hjemme. Men de er bange for, at familien ikke magter opgaven, eller at den nødvendige professionelle pleje ikke vil være til rådighed under hele det afsluttende forløb. Det er Kræftens Bekæmpelses opfattelse, at alle mennesker bør have mulighed for at vælge, om de ønsker at dø hjemme, på hospice eller på sygehus. Familier til uhelbredeligt syge og døende kræftpatienter kan rustes til at håndtere en række situationer og problemer. Dels ved at få tilbudt støtte og informationer, dels ved at blive involveret i forløbet i det omfang, de forskellige familiemedlemmer ønsker det. Hjemmeplejens indsats har en helt central betydning, men den står ikke alene. For at sikre størst mulig tryghed for den døende og dennes familie er der behov for både en god sammenhæng i hjemmeplejens indsats, og for et tæt og systematisk samarbejde mellem hjemmeplejen og de privatpraktiserende læger, sygehuset, de palliative teams, hospice og hjemmehospice. Det vil være nærliggende at lade de særligt kvalificerede hjemmesygeplejersker løfte denne vigtige koordinerende opgave. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at kommunerne uddanner palliative hjemmesygeplejersker til sikre den særlige indsats for uhelbredeligt syge og døende, som ønsker at dø hjemme. Kræftens Bekæmpelse deltager gerne i drøftelser og udviklingen af den palliative indsats. Den kommunale hjemmepleje yder allerede en betydelig indsats på det palliative område. Denne indsats kan underbygges og forbedres ved at sikre, at et antal hjemmesygeplejersker i hver kommune har specialviden om f.eks. avanceret smertebehandling, symptomlindring og tackling af de særlige komplikationer, der er en del af plejen af uhelbredeligt syge og døende. Læs mere i pjecen: Palliative hjemmesygeplejersker 13
14 Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom Fordi mange kræftpatienter har permanente senfølger, der sidestiller dem med kronikere patienterne bliver bedre til at håndtere symptomer, som f.eks. træthed, smerter og tristhed patienterne kan få større tiltro og sikkerhed i forhold til egen formåen mange kræftpatienter kan klare sig med et generelt rehabiliteringstilbud kurset giver mulighed for at møde ligestillede kursuskonceptet er gennemprøvet og effektivt
15 Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse Behandlingen af kræft er heldigvis blevet forbedret i løbet af en årrække, og det har dels betydet, at flere i dag helbredes for deres sygdom, dels at flere kræftpatienter overlever i længere tid. De seneste tal fra Cancerregisteret viser, at der var ca mennesker, som var helbredt for eller levede med en kræftsygdom ved udgangen af Behandlingen af kræft medfører dog ofte fysiske og psykiske bivirkninger som f.eks. træthed, smerter eller koncentrationsbesvær. I en del tilfælde udvikler bivirkningerne sig til permanente gener, der kan indskrænke dagligdagen betydeligt. Det er derfor vigtigt, at kræftpatienter lærer at leve med deres gener eller lærer at mestre dem i det omfang, det er muligt. Kurserne er meget handlingsorienterede, de fokuserer på problemløsning, feedback og konkrete handleplaner, hvilket kan være nyttigt i forhold til mange kræftpatienters behov. Endvidere tilgodeser kursuskonceptet det store behov, patienter og pårørende har for at møde ligestillede, danne netværk og deltage i ressourcemobiliserende aktiviteter, hvilket gør kurserne yderligere velegnede til kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har rige muligheder for at opfordre kræftpatienter til at deltage i kurserne, og vi tilbyder at samarbejde med kommunerne om at uddanne nye instruktører. Kræftens Bekæmpelse foreslår, at kommunerne: etablerer patientuddannelseskurser efter konceptet Lær at leve med en kronisk sygdom opfordrer de relevante kræftpatienter i kommunen til at deltage i kurserne, fordi det kan hjælpe dem til at sætte konkrete, realistiske mål og finde veje til at nå målene Læs mere i pjecen: Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom 15
16 Invitation til samarbejde Med strukturreformen får kommunen ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet. Ikke mindst i forhold til rådgivning, behandling, genoptræning og rehabilitering af kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har på baggrund af en årelang indsats for kræftpatienter og deres pårørende opbygget en enestående viden og kompetence indenfor disse indsatsområder. Viden og kompetence, som vi gerne vil inspirere jer med og tilbyde vores bistand indenfor. Med ønsket om et godt samarbejde. Kræftens Bekæmpelse Kontaktperson: Jutta Ølgod Tlf.: jul@cancer.dk Læs mere på: I en kommune med borgere vil der hvert år være: 310 borgere, der får konstateret kræft, heraf 100 i den erhvervsaktive alder 2130 borgere, der skal leve med kræft, heraf 690 i den erhvervsaktive alder 300 borgere med kræft, der vil få behov for et rehabiliteringstilbud 150 borgere, der vil dø af kræft, heraf 40 i den erhvervsaktive alder 11 børn, der mister en far eller mor pga. kræft i løbet af året i alt vil der i kommunen være næsten 100 børn og unge, som har mistet en mor eller far pga. kræft Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø Tlf: Januar 2007
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter
Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereKoordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse. Koordinator for sorggrupper for børn og unge
Koordinator for sorggrupper Kræftens Bekæmpelse d Koordinator for sorggrupper for børn og unge Børn og unge, som mister, har brug for sorggrupper Hvert år mister 4.000 danske børn og unge én af deres forældre.
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereKommunale patientuddannelseskurser Kræftens Bekæmpelse. Kommunale patientuddannelseskurser Lær at leve med en kronisk sygdom
Kommunale patientuannelseskurser Kræftens Bekæmpelse Kommunale patientuannelseskurser Lær at leve me en kronisk sygom Kommunale patientuannelseskurser Lær at leve me en kronisk sygom Fori mange kræftpatienter
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereHenvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte
1 Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte 2 Tilbud til Voksne Rehabiliterings tilbud til kræftramte Patientundervisningskur sus 'Kom godt videre. Kræft Rehabiliterings
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereFaktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice
Faktaark Senior- og Socialforvaltningen Dato 22. marts 2017 Sagsnr. 17/5340 Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice 1. Palliative og lindrende indsatser
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereInspiration Fokusområder 2008 Kræftens Bekæmpelse. De ni bud. om rehabilitering. Foto: Tomas Bertelsen
Inspiration Fokusområder 2008 Kræftens Bekæmpelse De ni bud om rehabilitering Foto: Tomas Bertelsen De ni bud Kræftens Bekæmpelse Kære Lokalforening Kræftrehabilitering er et af fokusområderne i 2008.
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereVejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom
Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereStøttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005
Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk www.sygehuse-kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005 Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt Indhold
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereRESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse
RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet
Læs merePlaner og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereForløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner
Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner 2007-2009 Program Rammer for forløbskoordinationen det tværkommunale projekt Erfaringer
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereDEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT
DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Udgivet: August 2016 12 Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra samt anden relevant
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereNår en medarbejder får kræft
Når en medarbejder får kræft Håndbog viden og gode råd til arbejdspladsen www.cancer.dk En stadig større udfordring for arbejdspladsen Mere end 14.000 danskere i den erhvervsaktive alder rammes af kræft
Læs mereHvad er vigtigt for dig?
FORBEREDELSE & STØTTE Hvad er vigtigt for dig? Hvad du som patient kan forvente af personalet i behandlingen, og hvad du selv kan gøre I vores samarbejde med dig vil vi gerne vide, hvad der er vigtigt
Læs mereHAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT?
Furesø Kommune HAR DIN KRÆFTSYGDOM FÅET FØLGER FOR DIG - FYSISK, PSYKISK ELLER SOCIALT? Furesø Kommune ønsker at tage godt hånd om de borgere, der får kræft. I denne pjece kan du finde tilbud, der kan
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereFuresø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT
Furesø Kommune DEN SIDSTE TID I HJEMMET MED UHELBREDELIG KRÆFT Hensigten med denne pjece er at give et overblik over muligheder for hjælp til den sidste tid i hjemmet - både fra Furesø Kommune samt anden
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge
Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....
Læs mereFolketingets ombudsmand
Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereTilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune. Kræftens Bekæmpelse
Tilbud til kræftramte i Syddjurs Kommune Kræftens Bekæmpelse Sundheds- eller træningstilbud? Her kan du læse om tilbud, der giver: Syddjurs Kommune og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab udarbejde denne
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereEgne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune
Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 April 2016 Indhold Indledning.....
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs merePOLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.
Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål
Læs mereInformation til patienter i ambulant psykiatrisk behandling
Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Hovedstaden TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Hovedstaden Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mereCasekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene
Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere
Læs mereSERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP
SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Nordjylland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Nordjylland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereVil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereStoa Udgående Team. Akuthjælp Udredning Bostøtte
Stoa Udgående Team Akuthjælp Udredning Bostøtte Målgruppe Vi yder specialiseret hjælp til dig, som kæmper med psykiske vanskeligheder som spiseforstyrrelser, skizofreni, personlighedsforstyrrelser og derfor
Læs mereSlå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereVi har den holdning, at vi skal omgås og leve med hinanden med respekt og ordentlighed.
VÆRDIGHEDSPOLITIK Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat 1. oktober 2018 2018-004953-7 Høringsudkast til Værdighedspolitik 2018-2021 Forord Køge Kommune har det mål, at borgere, der har brug for hjælp, støtte
Læs mereVI VIL ET GODT LIV TIL FLERE
VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Sjælland TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Sjælland Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mereSlå et slag for hjertet!
Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med
Læs mereHvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering
Hvordan kan Kræftens Bekæmpelse understøtte kommunal kræftrehabilitering Oplæg d. 28. april 2017 Laila Walther, afdelingschef Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen? Kræftrehabilitering og senfølger
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereFra indlagt til udskrevet
Fra indlagt til udskrevet Gode råd om at vende tilbage til hverdagen, når du har været indlagt på psykiatrisk afdeling Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Målet med din indlæggelse er at blive rask og
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereKræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020
Kræftens Bekæmpelses mål Frem mod 2020 Kræftens Bekæmpelses mål frem mod 2020 er udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2013 Layout: quote grafik Tryk: Litotryk København A/S Vision Liv uden kræft Mission Kræftens
Læs mereNational kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau
National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereTILBUD OG RÅDGIVNING
Kræftens Bekæmpelse Region Syddanmark TILBUD OG RÅDGIVNING til kræftpatienter og pårørende Region Syddanmark Velkommen hos Kræftens Bekæmpelse Hvis du eller en af dine nærmeste får kræft, er det naturligt
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereOrganisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mereTILBUD & RÅD- GIVNING
Region Hovedstaden Kræftens Bekæmpelse TILBUD & RÅD- GIVNING TIL KRÆFTPATIENTER OG PÅRØRENDE RÅDGIVNING MOTION GRUPPER NETVÆRK AKTIVITETER REGION HOVEDSTADEN VELKOMMEN HOS KRÆFTENS BEKÆMPELSE Hvis du eller
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereGitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital
Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereOm at være pårørende til et menneske med hjerneskade
Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereKommuner. Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion
Kommuner Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med kommuner
Læs mereAnsøgning. Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst
Sundhedsudvalgets puljemidler 2016 Samarbejde mellem Center for Sundhed og Omsorg og Center for Arbejdsmarked om opstart af indsatserne LÆR AT TACKLE angst og depression og LÆR AT TACKLE job og sygdom
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereHjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016
Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.
Læs mereKvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg
Kvalitetsstandard Forbyggende hjemmebesøg Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvor kan man henvende sig om forebyggende hjemmebesøg?... 3 3.1 Klageadgang... 3 4.0 Målgruppe -
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mere