Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole

Transkript

1 Kvalitetssikring af undervisningen på Vester Mariendal skole Lærergruppen Vester Mariendal skole har med udgangspunkt i Oldenburg Dekalogen i opstillet 10 kendetegn ved god undervisning. Forskerne ved Oldenburg Universitetet har valgt en bestemt metodisk tilgang mhp. at afdække hvad der kendetegner den gode undervisning. Forskerne tog udgangspunkt i, hvad de formodede måtte have en langsigtet positiv indvirkning på undervisningen. Det drejede sig om 6 områder: Effektiv udnyttelse af tiden. Struktur og klarhed i opgaver. Individuel rådgivning af den enkelte elev; intervention og kontrol ved enkeltmands- og gruppearbejde. Støtte til svagere elever; tilpasning af krav til elevernes evner og færdigheder. Det sociale klima i klassen; læreren som personlig samtalepartner. Mangfoldighed med hensyn til metodevalg. Vester Mariendal skoles værdigrundlag og praksis er således kombineret med et forskningsmæssigt grundlag. Den gode underviser er kendetegnet af følgende: Empati, lyst til samværet med børnene, er nærværende ser den enkelte elev. Autentisk rollemodel tillidsvækkende en man ved, hvor man har. Tage børnene alvorligt eleverne hvor de er. Demokratisk tilgang, samarbejdsevne og fleksibilitet. Humor kan samarbejde med et smil på læben. Er faglig dygtig og velforberedt. Gør eleverne nysgerrige, eksperimenterende. Kan skabe et stimulerende undervisningsmiljø. En der kan give og tage konstruktiv kritik. En der kan rumme de forskellige elever. Sørger for at der er orden God konfliktløser. Omstillingsparat. Inddrager sociale aktiviteter. Kan have mange bolde i luften. God til forældresamarbejde. 1

2 Tese 1 Tydelig struktur på undervisning og læreprocessen. Det drejer sig om gennemsigtighed for såvel lærer som elev med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. Undervisningen er kendetegnet af: Tydelig struktur på undervisningen med fokus på mål, indhold og processen i undervisningen. De faglige mål gøres altid tydelige for eleverne. Rollerne er klart defineret Forløbet/timen indledes med at opridse strukturen for arbejdet, således at eleverne ved, hvad opgaverne går ud på og dermed opnår et bedre overblik. Læreren tager udgangspunkt i eleverne og deres virkelighed. Læreren er tydelig i sin kommunikation med eleverne. Læreren er velforberedt og engageret. Tese 2 Effektiv udnyttelse af læringstiden. Den ægte læretid er den anvendte nettotid, hvor eleverne er i gang med at løse opgaven. Læringstiden er kendetegnet af: Tiden bruges på læringsorienterede aktiviteter En tydelig tidsramme er vigtig, da den giver eleven struktur og overblik i undervisningen. Eleverne er aktive og arbejder efter bedste evne. Undervisningen er målrettet og velforberedt. Et undervisningsmiljø der er præget af gensidig respekt og tryghed for den enkelte elev. Der er formuleret fælles klasseregler for hvordan arbejdet skal forløbe. Eleverne medvirker til formulering af ordensregler således, at undervisningen foregår i en god ro og orden. Et undervisningsmiljø der er tilpasset den enkelte elevs læringsstil og intelligens hvilket giver den enkelte mulighed for at yde sit bedste. Der er plads til at man kan følge et andet fagligt eller socialt spor, hvis der er behov for det. Gode fysiske rammer der er tidssvarende og som skaber lyst til læring Tese 3 Sammenhæng mellem mål, indhold og metodevalg. Mål, indhold og metode skal afstemmes så effektivt som muligt. Når de er afstemt, så har eleven og læreren en fornemmelse af, at timen var rund, cool eller interessant. Vi kan måske tale om flow i denne sammenhæng. God timing i undervisningen, sådan at fx afslutningen føles som en naturlig afslutning og ikke som et brud Faglærere og team anvender metoder, der matcher målgruppen til tydeliggørelse af mål, indsatsområder, evaluering/test og opfølgning derpå. Elevplaner tydeliggør faglige mål, status og evaluering. 2

3 Opfølgning på de faglige mål sker desuden som en naturlig del af undervisningen. Differentiering i forhold til både den svage og stærke elev. Læringsmål for den enkelte elev formuleres af læreren, eleven og forældrene i fællesskab. Læreren vælger den bedste metode Undervisningen og valg af form er valgt så den giver mulighed for individuel differentiering. Undervisningen tager udgangspunkt i fagmål og trinmål. Tese 4 Mangfoldighed i metodevalget i form af fx. lærerinstruktion i samspil med elevens egne aktiviteter som fx projektarbejde, gruppearbejde er centralt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Indhold, metode og mål skal samstemmes sådan, at eleven for det bedst mulige udbytte af de enkelte undervisningsforløb. Det er vigtigt for elevernes udbytte af undervisningen, at undervisningen er varieret således, at eleverne møder forskellige organiseringsformer og arbejdsformer. Læringsstile afdækkes og anvendes som udgangspunkt for varierede undervisningsformer. Holddannelse og samarbejde i årgange forekommer jævnligt. Undervisningen er afvekslende og præget af forskellige arbejdsformer. En undervisning hvor eleverne er aktive. Konkret og oplevelsespræget undervisning. Kompenserende undervisning anvendes for de elever, der har behov derfor, herunder itværktøjer. Praktisk musiske tilgange inddrages, hvor det er naturligt. Tese 5 Intelligent øvning/træning. Undervisning drejer sig også om at indøve færdigheder. Træning og atter træning så færdighederne automatiseres. Eleverne har indflydelse på eget arbejde. Variation i metodevalg af træningsopgaver. Lektiemængden skal tage hensyn til den enkelte elevs formåen og niveau. Graden for elevernes ansvar for egen læring udvides gradvist, som eleven er klart til det. Tese 6 Lærerens individuelle støtte til den enkelte elev. Der er tale om individuel støtte til den enkelte elev, når læreren emotionelt og via elevens individuelle profil dækker elevens individuelle læringsbehov og interesser. Vi tager udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og vejleder dem videre til nærmeste udviklingszone sådan, at alle elever såvel fagligt stærke som svage tilbydes fagligt stof på relevant niveau. 3

4 Der skal være tilpassede udfordringer for alle elever. Undervisningen tilrettelægges så den giver den enkelte elev tillid til egen evner. Undervisningen giver eleverne mulighed for valg af relevant læringsstrategi. Undervisninger skal være præget af kreativitet. Den skal være inspirerende og skabe lyst til læring hos eleverne. Læreren inddrager IT i undervisningen, hvor det er relevant. Tese 7 Undervisningsklima, der fremmer læring. Med denne tese beskrives de menneskelige kvaliteter i relationen mellem lærer og elev og eleverne indbyrdes. Denne tese bygger ligeledes på den nyeste hjerneforskning. Det drejer sig om følelsernes betydning Det limbiske system og Amygdala for indlæring. Elevens selvvirksomhed/deltagelse er ligeledes af stor betydning og her skal opgaverne tilrettelægges, så de ligger inden for elevens nærmeste udviklingszone. Eleverne er undervisningsparate. En tilfreds og glad grundstemning. Vi møder eleven positivt og anerkender med ærlig konstruktiv feedback. Tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider. Gensidig respekt og forståelse overfor hinanden Tid og rum til fordybelse. Vi behandler hinanden og skolens ting/inventar ordentligt. Et undervisningsmiljø der er præget af gensidig tillid, respekt og forståelse. Eleverne kommunikerer med hinanden og lærer af hinanden. Et mobbefrit miljø. De sociale mål gøres altid tydelige for eleven og forældrene. Et miljø der er præget af positiv energi og tryghed. Et miljø hvor der er plads til den enkelte og respekt for fællesskabet. Et miljø der giver den enkelte mulighed for at bidrage med det de kan. Et miljø der er præget af en ordentlig omgangstone. Fælles social spilleregler i klassen. Godt skole/hjem samarbejde. Gode fysiske rammer God udluftning i klasserne Tese 8 Meningsskabende sprog i undervisningen. Det er et sprog, der for eleven giver mening i form af koblingen eksisterende viden med ny viden og giver eleven rum til at arbejde med egne interesser og temaer. Læreren tilpasser sit sprog til målgruppen Eleverne kan med egne ord fortælle om stoffet. De griber selv tilbage til tidligere temaer og forbinder disse med det nye stof. Undervisningen bygges på noget eleven kan relatere til fra hverdagen. Derved kobles eksisterende viden nemmere med ny viden. De kan reflektere over faglige sammenhænge. 4

5 Eleverne kan stille kritiske spørgsmål til stoffet. Tværfaglighed i undervisningen der giver eleverne mulighed for at se en problemstilling fra flere vinkler. At eleverne bliver innovative og kan formidle egen viden. Tese 9 Regelmæssig anvendelse af elev feedback. Feedback er kvalitetssikringen af undervisningen i form af en regelmæssig tilbagemelding fra eleven omkring læreprocessens form og indhold. Elev og lærer vender fælles spørgsmål til stoffet og de anvendte undervisningsmetoder Der evalueres efter endt undervisningsforløb/emne, læreren vurderer hvilken evalueringsform der skal anvendes. Eleven inddrages aktivt i forhold til egen udviklingszone Eleverne lærer at tage personligt ansvar for sig selv og samspillet med deres omgivelser Vi øger motivation til at ville selv og blive selvhjælpende Gør det du selv kan. Samtale med eleverne om elevernes og lærerens rolle i undervisningen. Hvad fremmer indlæringen og hvad hindrer indlæring? Elevsamtaler 2 gange årligt. Elevsamtaler anvendes til at evaluere og afklare status fagligt, og socialt i relation til den foregående periode samt opstilling af mål og aftaler for den kommende periode. Tese 10 Klare forventninger til samt vurderinger og fremadrettede evalueringer af elevernes præstationer. Forventninger er både verbale og nonverbale og de fortæller om eleven har indfriet målene og peger på de fremskridt eleven har opnået. Klare, tydelige og venlige faglige og sociale forventninger til eleverne. Stiller krav om, at den enkelte elev skal gøre sig umage og gøre sit bedste. Elevsamtaler og elevplaner anvendes som pædagogiske redskaber Er præget af en anerkendende tilgang. Fokus på elevernes styrkesider. Test og prøveformer der tages udgangspunkt i elevernes alder og arbejdsform. Den enkelte elev skal bibringes en indsigt i eget standpunkt - både fagligt og med hensyn til indsigt i egen læreproces. Læreren har indsigt i og kan dokumentere hver elevs kompetencer og standpunkt. Vi inddrager barnet og dets forældre med hensyn til, hvorledes barnets læring kan fremmes. Evalueringsmetoder som eksempelvis portefølje, logbøger, cirkeldiagrammer m.v. kan anvendes til at understøtte elevens indsigt i egen status og udvikling. i Forskerne har her forsøgt at svare på det alle råber om: Hvordan sikres kvalitetsudviklingen af undervisningen. Problemet er, at meget få præcist kan sige, hvad det så er. Det har Oldenburg Universitet sat sig for. 5

6 Det gode budskab er, at forskerne kan sige meget mere end tidligere om de kendetegn en god undervisning har. Det er med andre ord muligt på et empirisk faktaorienteret forskningsmæssigt grundlag at pege på didaktiske elementer, der fremmer elevernes læreproces og faglige standpunkter. 6