Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse. Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf

Transkript

1 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr Brevid Ref. THP/TKK Dir. tlf NOTAT: 1. skøn på skat og tilskud/udligning i budget august 2015 Sammenfatning Der er i alt indarbejdet merindtægter på 51,0 mio. kr. i forhold til sidste års selvbudgetterede skøn for indtægterne i Årsagen til merindtægterne er en kombination af højere indkomstskatter og et lavere tilskuds- og udligningsbeløb. Endvidere viser det nye indtægtsskøn stigende indtægter fra selskabsskat og omvendt faldende indtægter fra ejendomsskatter. Det er det selvbudgetterede skattegrundlag, som er indarbejdet i budgettet, idet udgangspunktet er, at det er det højeste beløb, der indgår, og selvbudgetteringen ligger på nuværende tidspunkt 18,4 mio. kr. højere end statsgarantien i Når der tages højde for de efterreguleringer, der i KL-beregningsmodellen for skat og tilskud/udligning p.t. forventes i 2019 for 2016, stiger merprovenuet ved selvbudgettering til 32,1 mio. kr. Der er tale om et foreløbigt skøn for selvbudgetteringen, og det endelige valg mellem det selvbudgetterede og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag træffes ved 2. behandlingen af budgettet. Budgetmaterialet er baseret på uændrede skattesatser, dvs. indkomstskatteprocent på 25,2 pct. grundskyldspromille på 24,31 dækningsafgift på erhvervsejendomme på 7,96 promille dækningsafgift på statsejendommes samt øvrige offentlige ejendommes grundværdi på 12,155 promille Overblik over skønnet for de samlede indtægter fra skat, tilskud og udligning Tabellen nedenfor viser det indarbejdede skøn over indtægterne i årene I forhold til sidste års skøn over indtægterne i budget 2016 viser de nye indtægtsskøn samlet set, at kommunen ved valg af statsgaranti kan indarbejde merindtægter på i alt 51,0 mio. kr. i På skatterne er der isoleret set tale om en forbedring på 42,9 mio. kr. på indkomstskatten, en forværring på 0,3 mio. kr. vedrørende medfinansiering af det skrå skatteloft og en forbedring på 11,8 mio. kr. på selskabsskat, mens der er tale om forværringer vedrørende grundskyld og dækningsbidrag på i alt 15,5 mio. kr. (jf. nedenfor). På tilskud og udligning er der tale om en forbedring på 3,1 mio. kr., som blandt andet skyldes det etårige finansieringstilskud i 2016 svarende til 22,5 mio. kr. og tilskud til finansiering af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. I resultatet er der indregnet, at det betingede balancetilskud kommer til udbetaling i 2016 på driften. Ifølge reglerne kan op til 3 mia. kr. af bloktilskuddet tilbageholdes, hvis kommunerne under ét ikke overholder den samlede udgiftsramme for serviceudgifter i budgetlægningen. Roskilde Kommunes andel af de 3 mia. kr. udgør 45 mio. kr. vedrørende service, som kommunen således kan miste ved manglende kommunal overholdelse af økonomiaftalen. Der indgår ikke et betinget balancetilskud vedrørende anlæg i 2016, da der ikke er fastsat en anlægssanktion. Endelig er beskæftigelsestilskuddet opjusteret med 9,0 mio. kr. fra 2015 til 2016, og den forventning er også indarbejdet på udgifterne til de forsikrede ledige i forbindelse med udarbejdelsen af Roskilde Kommunes konjunkturvurdering. Opjusteringen relaterer sig til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet.

2 Side2/7 Nedenfor gennemgås indtægtsposterne enkeltvis, hvor der redegøres for udviklingen siden budgetvedtagelsen 2015 for SELVBUDGETTERING SELVBUDGETTERING Selvangivet indkomstskatteprovenu* Medfinansiering af skrå skatteloft Dødsboskat Forskerskat Selskabsskat Grundskyld Anden skat fast ejendom (dækningsafgift) Beskæftigelsestilskud Tilskud og udligning* Regionalt udviklingsbidrag I ALT Samlet skøn ved vedtagelsen af budget Samlet ændring * = På disse poster udmeldes der statsgaranti for budgetåret Tabellen viser dog det selvbudgetterede indtægtsgrundlag, da de seneste skøn viser, at det er mest fordelagtigt for Roskilde Kommune Valg af statsgaranti eller selvbudgettering i 2016 Kommunerne har valgmulighed mellem 2 metoder til budgettering af kommunens indtægter vedrørende skat, tilskud og udligning. Man kan vælge enten statsgaranti eller selvbudgettering. Det er alene indtægtstyperne vedrørende indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning, der indgår i statsgaranti-ordningen, som kun udmeldes for ét år i overslagsårene anvendes kommunens selvbudgetteringsskøn. Kommunen foretager begge beregninger som led i budgetlægningen, og valget mellem statsgaranti og selvbudgettering træffes endeligt ved 2. behandlingen af budgettet. Hvis kommunen vælger statsgarantiens indkomstskatte- og tilskud/udligningsskøn, så er det ensbetydende med, at der er fuldstændig sikkerhed for, hvilket indtægtsgrundlag kommunen vil modtage fra disse indtægtstyper i det pågældende år. Statsgarantien udmeldes fra Økonomi- og Indenrigsministeriet på baggrund af de landsdækkende vækstskøn, og der efterreguleres ikke for den faktiske indkomstudvikling. Ved selvbudgettering foretager kommunen en fremskrivning af de senest kendte skattedata baseret på kommunens faktiske skattebetalende borgere. Hvis man vælger at selvbudgettere, vil kommunen i budgetåret modtage et indtægtsprovenu svarende til kommunens skøn for indkomståret. Når året så bliver endelig opgjort 3 år senere (dvs. er slutlignet hos SKAT), vil der blive foretaget en efterregulering, hvis kommunens skøn var højere eller lavere end det faktiske resultat. Valg af selvbudgettering rummer dermed en risiko for et efterfølgende tilbagebetalingskrav, og derfor bør der ved valg af selvbudgettering være en betydelig margin til statsgarantiens indkomstvurdering. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskatteprovenuet tydeliggøres i nedenstående tabel. Det fremgår, at valget af selvbudgettering under de nuværende forudsætninger samlet set vil give en merindtægt på 18,4 mio. kr. i 2016, mens efterreguleringen ved valg af selvbudgettering vil betyde, at valget af selvbudgettering overstiger statsgarantien med 32,1 mio. kr. set over hele perioden

3 Side3/7 Ved statsgaranti (1) Ved selvbudgettering (2) Forskel (2)-(1) Indkomstskatteprovenu Foreløbigt tilskud og udligning Beskæftigelsestilskud Nettoprovenu Skøn over efterregulering af udligning vedr i I alt inkl. efterreguleringer Forvaltningen har ved udarbejdelsen af det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag anvendt KL s landsdækkende vækstskøn og kommunens egen befolkningsprognoses skøn på befolkningen pr. 1. januar 2016, som ligger over det skøn, der indgår i statsgarantien. Statsgarantiens skøn stammer fra Danmarks Statistik og indeholder fx ikke Roskilde Kommunes planer for boligudbygning. De landsdækkende vækstskøn, der indgår i beregningsmodellen, justeres løbende på baggrund af officielle vurderinger af Danmarks økonomiske situation i fx regeringens økonomiske redegørelser, vurderinger fra Nationalbanken og Det økonomiske Råd. Her er der i de seneste skøn foretaget opjusteringer af forventningerne til væksten, og der er ikke nogen tilkendegivelser om, at dette skulle ændre sig. Derfor er det selvbudgetteringsgrundlaget, der er indregnet i de økonomiske balancer. På baggrund af den kommende økonomiske redegørelse kommer der sædvanligvis reviderede vækstskøn for udskrivningsgrundlaget primo september. Forvaltningen vil på baggrund heraf lave nye beregninger for skat, tilskud og udligning, og komme med en endelig anbefaling vedr. valget mellem selvbudgettering og statsgaranti til budgetvedtagelsen. Indkomstskatteprovenuet Udgangspunktet for det selvbudgetterede skatteskøn tages p.t. i indkomståret 2013, som korrigeres for ikkeslutlignede indkomster og derefter fremskrives til 2016-niveau. På et tidspunkt i løbet af sensommeren skiftes der til skattestatistik for indkomståret 2014, fordi antallet af slutlignede da er højt nok til at udgøre et validt beregningsgrundlag. Der er både i fastsættelsen af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og KL s skøn over udskrivningsgrundlaget korrigeret for de lovgivningsmæssige ændringer, der har været siden 2013 med konsekvens for borgernes skattebetaling og som dermed påvirker beregningen af det forventede provenu i Væksten i det selvangivne indkomstskatteprovenu afhænger af, hvordan Roskilde Kommunes udskrivningsgrundlag udvikler sig. Der er i vurderingen taget udgangspunkt i de landsdækkende vækstskøn, jf. afsnittet vedr. valget mellem statsgaranti og selvbudgettering ovenfor. Skøn over selvangivet indkomstskatteprovenu Selvbudgetteret indtægtsskøn i vedtaget budget Selvbudgetteringsskøn pr. august Ændring Skøn jf. statsgarantien

4 Side4/7 I 2016 er Roskilde Kommunes selvbudgetterede indkomstskatteprovenu på 3.996,0 mio. kr., hvilket er i alt 42,9 mio. kr. højere end sidste års skøn. Statsgarantiens indkomstskatteprovenu er i 2016 på 3.945,7 mio. kr., hvilket er 50,3 mio. kr. lavere end det selvbudgetterede indkomstskatteskøn. Statsgarantien fastsættes uafhængigt af Roskilde Kommunes prognoser. I 2016 er det skønnede befolkningstal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar (der danner grundlag for statsgarantien) på indbyggere, hvilket er 279 lavere end skønnet i Roskilde Kommunes egen befolkningsprognose. Afvigelsen skyldes, at Danmarks Statistik ikke kan tage højde for kommunernes planlagte boligudbygningsprogrammer. Forskellen i befolkningstal er en af de væsentligste grunde til, at skattevurderingen i det selvbudgetterede skatteskøn ligger højere end statsgarantien. Roskilde Kommune har i indeværende år månedligt foretaget en kontrol på befolkningsudviklingen, idet netop befolkningsudviklingen har en betydning for antallet af skattepligtige borgere og dermed for både udskrivningsgrundlaget og de beløb, kommunen modtager i tilskud og udligning. Udviklingen ser på nuværende tidspunkt overordnet ud til at være i overensstemmelse med det udgangspunkt, der ligger i den udarbejdede befolkningsprognose pr. 1. januar På grund af dette og den seneste tids stadigt mere entydige meldinger om fortsat stigende økonomisk vækst er det derfor det selvbudgetterede skattegrundlag, der er indarbejdet i budgettet. Tilskud og udligning Flere ting har indvirkning på størrelsen af det samlede bloktilskud, som er fastsat i aftalen mellem regeringen og KL samt på fordelingen heraf blandt landets kommuner gennem tilskuds- og udligningssystemet. Der er i udligningssystemet tale om en nettoudligning, og det betyder, at en kommunes indtægter via udligningssystemet påvirkes af ændringer både på beskatningsgrundlag og udgiftsbehov. Skøn over tilskud og udligning, ekskl. regionalt udviklingsbidrag og beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Skøn jf. statsgarantien I forhold til det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag ved sidste års budgetlægning for 2016 vil der ved selvbudgettering være tale om merindtægter på 3,1 mio. kr. Årsagerne til merindtægterne skal findes i det ekstraordinære finansieringstilskud på ca. 22,5 mio. kr. i 2016 samt 10,6 mio. kr. i særtilskud til finansiering af udgifterne i forbindelse med refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Umiddelbart kunne man have forventet et lavere beløb i tilskud og udligning i 2016 pga. de stigende skatteindtægter og konsekvenserne af aftalen mellem KL og regeringen om årlige kommunale udgiftsreduktioner på 1 pct. En sådan udgiftsreduktion vil alt andet lige betyde et markant fald i statstilskuddet, men konsekvensen af indførelsen af den årlige udgiftsreduktion er ikke synlig i Det skyldes, at 1,9 mia. kr. af i alt 2,4 mia. kr. i budgetreduktion blev tilbageført til kommunale udgiftsområder og dermed indgår i bloktilskuddet for 2016 sammen med likviditetstilskuddet og tilskuddet til udgifterne forbundet med refusionsomlægningen. Det betyder, at nettoeffekten af 1-pct.- reduktionen i 2016 bliver 7,8 mio. kr. for Roskilde Kommune. Effekten bliver dog meget synlig i overslagsårene, hvor der i KL s model for beregning af tilskud og udligning er regnet med, at kommunernes udgifter skal reduceres med 1 pct. svarende til en reduktion på 37,4 mio. kr., ligesom det forventes, at likviditetstilskuddet afvikles svarende

5 Side5/7 til et tab på 22 mio. kr. Det resterende fald i tilskud og udligning skyldes udligningseffekten af kommunens øgede skatteindtægter i overslagsårene. Medfinansiering af det skrå skatteloft Skatteloftets øvre grænse for, hvor meget der skal betales af den sidst tjente krone (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag), udgør 51,95 pct. (det skrå loft). Hvis summen af de forskellige statslige indkomstskatter og kommuneskatten overstiger denne grænse, betaler staten et nedslag i skatten, så borgeren bliver friholdt for skat over 51,95 pct. Der er kommunal medfinansiering af dette skattenedslag, såfremt den enkelte kommune opfylder to kriterier: 1) at den kommunale udskrivningsprocent er sat op siden 2007 og 2) at udskrivningsprocenten overstiger 24,87 pct. Roskilde Kommune medfinansierer således ordningen, idet Roskilde Kommunes udskrivningsprocent blev sat op i 2008 til de nuværende 25,2 pct. Medfinansieringsbeløbet beregnes ud fra Roskilde Kommunes topskattegrundlag og forskellen mellem de 24,87 pct. og kommunens faktiske udskrivningsprocent på 25,2 pct. Som det fremgår af nedenstående tabel stiger Roskilde Kommunes udgifter til medfinansieringen med 0,3 mio. kr. Skøn over medfinansiering af det skrå skatteloft Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Selskabsskat Provenuet af selskabs- og fondsskat vedr. indkomståret 2013 afregnes i år Tallet er endeligt opgjort til 58,7mio. kr., og ligger fast. Det er en forbedring på 11,8 mio. kr. i forhold til sidste års skøn. Forbedringen ses også på landsplan og skyldes begyndende økonomisk fremgang i indkomståret Siden indkomståret 2007 er selskabsskatten blevet opkrævet med opkrævningsprocent på 25 pct. Med vækstplanen fra april 2013 er der besluttet en gradvis nedsættelse til 22 pct. i Første nedsættelse sker i indkomståret 2014 (til 24,5 pct.), hvilket dermed får konsekvenser for kommunernes selskabsskatteprovenu i Kommunerne kompenseres for faldende selskabsskatteprocent ved, at den kommunale andel af selskabsskatterne øges. Skøn over selskabsskat Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Tallene for overslagsårene er baseret på KL s skøn, der bygger på procentvise fremskrivninger, og forvaltningen har herudover valgt at nedjustere skønnet for overslagsårene, da en stor virksomhed er påbegyndt flytning fra Roskilde Kommune i Den fulde effekt forventes først slå igennem i 2017 og frem. Grundskyld og anden skat på fast ejendom Det forventede provenu af grundskyld og anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) nedjusteres med hhv. 12,7 mio. kr. og 2,8 mio. kr. for 2016.

6 Side6/7 Skøn over grundskyld Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Skøn over anden skat på fast ejendom (dækningsafgift) Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Grundskyld beregnes på baggrund af de skattepligtige grundværdier, og på grund af skattestoppet er der et loft over, hvor meget disse grundværdier må stige fra år til år. Stigningen reguleres med væksten i udskrivningsgrundlaget plus 3 procentpoint, dog maksimalt 7 pct. For 2016 er reguleringsprocenten fastsat til 6,6 pct. Det er imidlertid meget individuelt, hvilken stigningsprocent den enkelte boligejer oplever. Det afhænger af, om SKAT s ejendomsvurdering på den konkrete bolig har ramt ejendomsskatteloftet. Når der samlet set sker en nedjustering af ejendomsskatterne, skyldes det flere faktorer. En vis andel kan henføres til, at der stadig sker individuelle nedjusteringer af grund- og ejendomsvurderinger efter behandling af borgeres og virksomheders klagesager dog i mindre omfang end tidligere. Det indregnede skøn afspejler derfor en vurdering af det samlede beskatningsgrundlag vedrørende grund- og ejendomsværdier baseret på de senest tilgængelige opgørelser, som tager højde for de pt. kendte fald i grund- og ejendomsvurderingerne blandt andet som følge af klagesagsafgørelserne. Herudover er der en del boliger i især Hovedstadsområdet - og herunder Roskilde Kommune der har ramt skatteloftet. Endelig er der i ændringerne af vurderingsloven vedr. skatterabatordninger, der også nedskriver ejendomsskatteprovenuet. I ændringerne i vurderingsloven indgår også, at klageadgangen over ejendomsvurderinger imidlertid er suspenderet pr på grund af beslutningen om at videreføre ejendomsvurderingerne for 2011 (ejerboliger) og 2012 (andre ejendomme), indtil et nyt og mere retvisende vurderingssystem er udviklet. Tidspunktet for forventet ikrafttræden af et nyt vurderingssystem er forlænget til nu at være i 2017 og Det er også baggrunden for det aftagende omfang af klagesager, men der kan dog stadig komme afgørelser på tidligere indgivne klagesager. Beskæftigelsestilskud I forbindelse med at kommunerne fra 2010 overtog udgifterne til dagpenge og til aktivering af forsikrede ledige, ydes der årligt et beskæftigelsestilskud til kommunerne. Beskæftigelsestilskuddet består af 2 dele; et grundtilskud og et merudgiftsbehov.

7 Side7/7 Skøn over beskæftigelsestilskud Skøn i vedtaget budget Skøn pr. august Ændring Beskæftigelsestilskuddet for 2016 bliver midtvejsreguleret i 2016, og i 2017 sker der en efterregulering af det udbetalte beskæftigelsestilskud. Det udmeldte skøn, som tilfalder Roskilde Kommune som en indtægt i 2016, udgør 151,7 mio. kr., mens der ikke indgår nogen efterregulering vedr. tidligere år. Dette beløb er 9,0 mio. kr. højere end skønnet til budgettet for 2016 i budgetoverslagsåret 2016 og en tilsvarende stigning er indarbejdet på udgiftssiden i budgettet vedrørende udgifter til forsikrede ledige. Stigningen relaterer sig til refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Regionalt udviklingsbidrag Kommunerne betaler et lovfastsat udviklingsbidrag til regionerne vedrørende regionernes arbejde med regional udvikling. Bidraget ligger ikke fast for 2016, da aftalen mellem KL og Danske Regioner endnu ikke er indgået. Der opkræves i kr. pr. indbygger, og det er ikke forventningen, at det vil ændre sig markant. I alt indgår der p.t. udgifter til udviklingsbidrag i ,0 mio. kr., hvilket også var skønnet ved budgetlægningen for 2015 vedrørende overslagsåret Efterregulering af skat, tilskud og udligning I 2013 valgte Roskilde Kommune at basere sin skatteudskrivning på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Dermed er der ingen efterregulering i 2016 vedrørende 2013.