Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
|
|
- Ulrik Clemmensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion af Velfærds Dexter, Galloway og Skotsk Højlands Græskalv og Velfærds Græs køer Krav til produktion af Velfærds Gotlænder og Spelsau Græs Får og Lam Krav til produktion af Velfærds Græs Gæs 15. april 2015
2 Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde: Krav til mærket "Velfærdsdelikatesser - Dyrenes Beskyttelse" Besætningen skal have økologiautorisation for at kunne godkendes af Dyrenes Beskyttelse som leverandør af Velfærdsdelikatesser. Velfærdsdelikatesse-mærket kan kun bruges på produkter, der lever op til bestemmelserne for at bruge Ø-mærket Følgende regler er et supplement til økologireglerne. Koncepterne har til formål at fremme naturligt alsidigt husdyrhold på mindre, harmoniske økologiske bedrifter samt at bevare og udnytte den biologiske mangfoldighed, herunder husdyrracer, der er tilpasset det danske og nordiske klima og tradition. Friland hele året i den udstrækning, hvor det er i overensstemmelse med dyrenes naturlige adfærd. Læs nærmere under de enkelte koncepter. Sæsondrift. Slagtedyrene kommer til verden om foråret og slagtes i efteråret. Hele dyr. Dyrene kastreres ikke, og der finder ingen halekupering og afhorning sted, og grisene har ingen ring i trynen. Mangfoldighed. Husdyrene holdes i flokke med naturlige flokstørrelser på mindre, økologiske bedrifter, hvor de indgår i samspil med en alsidig produktion af træer, planter og andre dyrearter. Harmoni. Forholdet mellem husdyrholdet og landbrugsarealet er max 0,5 DE/ha, som sikrer selvforsyning. Naturarealer, der anvendes til afgræsning eller slæt, regnes med heri. Hvis der er anden husdyrproduktion på bedriften, regnes hverken DE eller areal med. Avlerne af Velfærdsdelikatesser er tilnærmelsesvis selvforsynende med foder, således at 80 % af dyrenes foderbehov søges dækket af hjemmeavlet foder, inkl. foder dyrket på andre bedrifter, med hvem avleren har en samarbejdsaftale. Naturlighed. I takt med vores viden og erfaringer vil koncepterne blive ændret, så dyrene hele tiden sikres menneskelig omsorg, og størst mulig naturlighed for så vidt angår adfærd, foder og avl. Sporbarhed. Alt kød produceret under mærket Velfærdsdelikatesser sælges direkte til kunden, herunder direkte til restauranter og kantiner. Avlere i Producentforeningen Velfærdsdelikatesser, ProVelDi, kan sælge hinandens produkter med tydelig henvisning til producenten. Åbenhed. Enhver leverandør under mærket Velfærdsdelikatesser skal være villig til at holde åbent hus minimum én gang årligt (evt. i forbindelse med høsteller julemarked) eller tage imod besøg fra kunder, der gerne vil se besætningen. Begge dele skal formidles, så kunderne kender til muligheden. Spisekvalitet. Produkterne ledsages af et kokkehæfte, der vejleder forbrugerne i at få det fulde udbytte af Velfærdsdelikatesser. Arter og racer. Der skal gradvist inkluderes flere arter og racer i konceptet. 2
3 Delikatesser Der er tale om kødkvaliteter, der skiller sig ud fra de almindelige økologiske kødprodukter, både i udskæringer og kvalitet. For at forbrugerne kan få det fulde udbytte af dette, ledsages produkterne af et kogehæfte som inspiration til skånsom tilberedning, udarbejdet specielt til Velfærdsdelikatesser. Fra bonde til kunde Afsætningen formidles blandt andet gennem Dyrenes Beskyttelse efter princippet Fra bonde til kunde, hvorved forbrugeren får indsigt i dyrevelfærd og sikkerhed for nærhed og kvalitet. Samtidig får landmanden mulighed for at opnå den reelle kost-pris for sin indsats. Hvis dyr produceret under konceptet falder uden for mht. alder og/eller vægt, så kan disse sælges, dog uden mærket Velfærdsdelikatesser. Mærkning Besætningen godkendes til at levere under varemærket Velfærdsdelikatesser, som Dyrenes Beskyttelse har rettighederne til. Husdyr produceret under konceptet markedsføres som henholdsvis: Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise, Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko, samt Velfærds Gotlænder Græs Får og Lam. Forarbejdede varer mærket Velfærdsdelikatesser må kun slagtes og pakkes af personer/virksomheder med økologisk autorisation. Afsætning og sporbarhed Alt kød produceret under mærket Velfærdsdelikatesser sælges direkte til kunden, herunder direkte til restauranter og kantiner. Avlere i producentforeningen Velfærdsdelikatesser kan sælge hinandens produkter med tydelig henvisning til producenten. Enhver leverandør under mærket Velfærdsdelikatesser skal være villig til at holde åbent hus minimum én gang årligt (evt. i forbindelse med høst- eller julemarked) eller tage imod besøg fra kunder, der gerne vil se besætningen. Begge dele skal formidles, så kunderne kender til muligheden. Fremtidens husdyrhold Leverandører under dette mærke bliver rollemodeller hvad angår dyrevelfærd, biodiversitet og bæredygtighed. Bedrifterne afspejler derfor høj ansvarlighed i forhold til disse værdier. Specifikation og dermed de krav og regler, der er til primærproducenterne, er i løbende udvikling. Denne udvikling skal sikre, at specifikationen til enhver tid er i overensstemmelse med den højeste dyrevelfærd. Når der vedtages nye regler, skal der sikres passende overgangstider for allerede godkendte producenter, så producenterne får mulighed for at udvikle produktionen i overensstemmelse med de nye krav, og at nye regler ikke indføres med det resultat, at der bliver en konkurrenceforvridning mellem producenter. Dyrenes Beskyttelse har nedsat et Regeludvalg, hvor foreningen sammen med godkendte producenter udarbejder forslag til ændringer i specifikationen for Velfærdsdelikatesser. Dyrenes Beskyttelse vedtager ændringer i specifikationen. 3
4 DB-kontrol Som følge af myndighedskrav har Dyrenes Beskyttelse oprettet en selvstændig kontrolafdeling DB-kontrol. Til at følge DB-kontrols arbejde er nedsat en kontrolkomite. Kontrolkomitéen skal følge DB-kontrols uvildighed og interessenternes tilfredshed med DB-kontrol. Kontrolkomitéen er sammensat af 2 personer fra Dyrenes Beskyttelse, 2 primærproducenter, 1 fra slagteri, 1 fra distributør og 1 fra Forbrugerrådet. Dyrenes Beskyttelse er ansvarlig for specifikationen, og producenten er ansvarlig for at overholde den til enhver tid gældende specifikation, samt for overholdelse af de til enhver tid gældende love, regulativer og myndighedskrav, som finder anvendelse på produktionen. Kontrolbesøg DB-kontrol foretager kontrolbesøg hos de primærproducenter, der har ønske om at blive certificerede til brug af mærket "Velfærdsdelikatesser ". Kontrolbesøget foretages af kontrollører tilknyttet DB-kontrol. Kontrollørerne fortager kontrolbesøg hos hver primærproducent mindst én gang pr. kalenderår. Kontrolbesøget kan foregå som et anmeldt eller uanmeldt besøg. Primærproducenten vil normalt blive adviseret med kort varsel af kontrolløren for at sikre, at den besætningsansvarlige er til stede. Ved kontrolbesøget gennemgår kontrolløren produktionen samt kontrollerer egenkontrolprogrammet. Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Formålet er at sikre en svineproduktion med optimal naturlighed og dyrevelfærd, bl.a. ved at sikre in situ bevaring af den stærkt udryddelsestruede sortbroget dansk landracesvin. Der må ikke importeres levende grise fra udlandet. Der skal foreligge dokumentation for oprindelsen af indkøbte grise. Reproduktion Grise skal være stambogsførte, not up-graded ( i hht. Rare Breed Internationals vejledninger i bevaring af oprindelige racer) og 100 % sortbroget dansk landrace for at kunne markedsføres under dette koncept. Søerne løbes naturligt med orne. Der skal være mindst én orne til 12 søer. Gylte må tidligst løbes i 8 måneders alderen, og skal befinde sig i besætningen senest 1 måned før faring. Søerne farer én gang årligt i foråret, og grisene går sammen med soen mindst indtil hun naturligt fravænner dem ved ugers alderen. Grisene slagtes i efteråret ved 50 kg levende vægt (37.5 kg krogvægt) eller max. 5 måneder gamle. Der kan opnås dispensation til først at slagte sogrisene ved 60 kg levende vægt (45 kg krogvægt). Soen skal have adgang til et velstrøet areal på mindst 9 sammenhængende m 2 pr. so, der giver mulighed for naturlig redebygning. Søerne går i flokke indtil 1 uge før faring, hvorefter de skal have mulighed for at isolere sig, evt. i enkelt-farefolde.
5 Opstaldning og udearealer Søer og grise skal være på friland hele året og i hele deres livscyklus. Forældredyrene kan dog tages på stald på dybstrøelse i perioden 15. november til 1. april, såfremt vintervejret tilsiger dette. Tiden på stald må max. udgøre 20 % af året, altså 73 dage. I strenge vintre kan der søges dispensation fra denne regel. Indendørs opstaldning skal foregå i grupper, hvor hvert dyr har minimum 5 m 2 dybstrøelse til rådighed og hver sti er minimum 20 m 2. Grisene forbliver i søskendeflokken fra fødsel til slagtning. Små eller svage grise kan dog håndteres i overensstemmelse med deres behov. Der må max. være i 12 søer i besætningen, og flokstørrelsen er max 6 søer og evt. en orne. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb og mærkning Hverken forældredyr eller slagtesvin må kastreres, halekuperes eller tryneringes. Øremærkning er tilladt. Brug af tatoveringshammer er ikke tilladt. Målsætning: At finde en sikker måde at identificere enkeltdyr på, der kan gøres uden gene eller smerte for dyret. F.eks. fotografering. Grovfoder er udgangspunktet i fodringen, og hertil suppleres med kraftfoder for at sikre dyrenes forsyning med protein og energi. Målet er at kraftfoderandelen inkl. korn maksimalt udgør 60 % af den samlede ration, beregnet på tørstofindholdet af rationen, målt i hele opfedningsperioden. Der laves autoriserede skatol-prøver af både han- og hungrise. Følgende gælder i forhold til kassation: o Skatoltal > 0,25 = kassation. o 0,25 > Skatoltal > 0,125 + lugttal 2 = kassation. o Alle andre kombinationer af skatoltal og lugttal = godkendt. Kød, der falder for skatol- eller snifferprøve, kan sælges som forarbejdede Velfærdsdelikatesser, herunder røgvarer. Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Der tillades ikke parallelproduktion af andre kalve, men det er tilladt at producere stude og anden oksekødsproduktion. Disse to koncepter er udviklet for at forebygge aflivning af jerseytyrekalve straks efter fødslen. Samtidig giver konceptet udtjente jersey malkekøer et værdigt otium. Tyrekalvene og koen skal være 100 % jersey. Det er ikke tilladt at have egenproduktion af jerseytyrekalve undtagen for mælkeproducenter. 5
6 Reproduktion Kalve, der produceres under dette koncept, fødes i foråret. De går sammen med en ammetante (en malkende ko, der ikke behøver at være dens egen mor) indtil slagtning. kalvene kan fravænnes ved 6 måneders alderen af dyrevelfærdsmæssige hensyn. Afhængigt af hvor i laktationen, koen befinder sig, kan en ko være ammetante for max. 2 kalve. Opstaldning og udearealer Kalvene skal leve mindst 67 % af deres liv på græs sammen med koen. Dette princip åbner mulighed for indendørs opstaldning i den første periode, hvor kalve og ko kobles sammen. Kalvene skal sikres læ, ly og tørt leje i overensstemmelse med økologireglerne. I ydersæsonen (indtil 31. maj og efter 15. september) kan dyrene tages på stald om natten, blot det sikres at de er på græs i de lyse timer, minimum 8 timer/ døgn. Der skal i udearealet være læ, skygge og et strøet tørt leje til både kalve og køer. Brug af pigtråd er ikke tilladt. Operative indgreb Kalvene må ikke kastreres eller afhornes. Køer og kalve lever af 100 % grovfoder, køerne kan dog have deres kraftfoderration aftrappet i løbet af den periode, hvor koblingen foregår (max 20 % af kalvens levetid). Der suppleringsfodres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Kalven slagtes direkte fra marken inden den er 9 måneder gammel og senest 1. november. Koen slagtes direkte fra marken og slutfedes evt. på 100 % grovfoder. Krav til produktion af Velfærds Dexter, Galloway og Skotsk Højlands Græs kalv og Velfærds Græs køer. Dyreholdet skal fortrinsvis indgå som naturpleje. Det betyder, at dyrene i mindst 50 % af året skal opholde sig på arealer, der ikke er i omdrift. Race Dyrene skal være 100 % Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg. 6
7 Reproduktion Der er tale om naturlige løbninger med foldtyre. Kalve, der produceres under dette koncept, fødes først på året. De går sammen med moderen indtil slagtning. Operative indgreb Kalvene må ikke kastreres eller afhornes. Køer og kalve lever af 100 % græs og andet grovfoder. Der suppleringsfodres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Der er tale om 8 måneders kalve og kalven slagtes derfor inden den er 8½ måned gammel. Kalven aflives og afblødes på marken. Ko og tyr aflives og afblødes ligeledes på marken. Krav til produktion af Velfærds Gotlænder of Spelsau Græs Får og Lam. Formålet er at sikre en produktion af får og lam med optimal naturlighed og dyrevelfærd (fravænning og foder). Der skal foreligge dokumentation for oprindelsen af indkøbte dyr. Reproduktion Fårene skal være 100 % renracet Gotlænder eller Spelsau for at kunne markedsføres under dette koncept. Moderfårene løbes naturligt med vædder. Fårene går i flokke af minimum 3 dyr. Fårene læmmer i flokken, hvorefter de kan isoleres i læmmebokse såfremt det er hensigtsmæssigt af hensyn til lammene for at styrke moderbinding. Fårene læmmer i foråret. Opstaldning og udearealer Fårene skal være på friland hele året og i hele deres livscyklus. Forældrene kan tages på stald på dybstrøelse i perioden 15. november til 1. maj. Tiden på stald må max. udgøre 20 % af året, altså 73 dage. I strenge vintre kan der søges dispensation fra denne regel. Indendørs opstaldning skal foregå i grupper, hvor hvert voksne dyr har min. 1,5 m 2 dybstrøelse til rådighed. Hvert lam har 0,75 m 2. Hver sti er min. 9m 2.. Lammene må tidligst fravænnes fra 15. september. Flokken skal have adgang til skygge, læ og tørt leje i perioden den 1. maj til 31. oktober. Voksne dyr skal på friland have adgang til 0,75 m 2 tørt leje i perioden 1. november til 30. april. 7
8 Brug af pigtråd er ikke tilladt. Harmoni: Ormeangreb og sygdomme forebygges igennem en hensigtsmæssig græsningsstrategi, som der skal kunne redegøres for. Det kan gøres ved samgræsning mellem andre dyrearter eller ved at etablere et foldskifte, der sikrer en reduktion af ormetrykket. Operative indgreb Hverken forældredyr eller lam må kastreres eller halekuperes. Øremærkning er tilladt. Får og lam lever af 100 % grovfoder. Der skal suppleres med frisk eller konserveret grovfoder, hvis arealet ikke stiller tilstrækkelig vegetation til rådighed til at opretholde huld og tilvækst. Der er mulighed for at få dispensation til kraftfodring af trillingemødre i drægtigheden, samtidig med at der tages initiativ til at avle væk fra trillinger. Hvis der gives dispensation fra 100 % græs/ grovfoder til får i drægtighedsperioden, skal det følges af plan for forbedring af kvaliteten af grovfoderet. Velfærdsdelikatesse lam bør veje min. 35 kg. og max 54 kg. levende vægt og være maximalt 6 mdr. gamle. Lammene skal slagtes direkte fra marken. Dyr, der af velfærdsmæssige årsager ikke slagtes om efteråret, kan fodres færdige over vinteren. De kan ikke slagtes som Velfærdsdelikatesser. Mærkning af non-food produkter fra Velfærds Gotlænder og Spelsau Græs Får og Lam Uld- og skindprodukter kan ligeledes mærkes som produkter produceret under mærket: Krav til produktion af Velfærds græs gæs. Økologisk rolle. Gåsen passer og plejer græsarealer hvor den selv finder sin føde. Der kan suppleres med afslået frisk græs. Der må max være 0,5 DE/HA. Den maksimale flokstørrelse er 5 gaser og 10 hungæs med afkom. Den mindste flokstørrelse er 1 gase og 2 gæs. Race Gæssene skal være racetypiske Danske landgæs. Der findes 2 typer af danske landgæs, den Danske grå og den Danske gråbrogede. Begge typer kan anvendes. 8
9 Reproduktion Gæssene holdes i sæsondrift med et kuld om året, rugning og klækning i foråret og slagtning i efteråret. Der skal være 1 gase pr. 2 hungæs som skal kunne isoleres under æglægning og udrugning. Gåsen udruger og passer selv gæslingerne. I de første år er der tilladt at bruge rugemaskine og lægge op til otte gæslinger under hver gås. Operative indgreb Gæssene må ikke stækkes. Gåsens foder er kun græs. I vinterhalvåret i form af hø eller ensilage. Opstaldning og hold Gæssene skal have adgang til friland hele året, og de skal have adgang til et tørt leje. De kan dog holdes inde på strøede arealer under ekstreme vejrforhold. Gæssene skal have mulighed for at bygge rede. Gæssene skal have adgang til en spand med vand og svømmevand. Gæssene slagtes som unggæs i en alder på max. 5 måneder. Gæssene bedøves og afblødes på friland. 9
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereSpecifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde
Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion
Læs mereSPECIFIKATION FOR VELFÆRDSDELIKATESSER FRA BONDE TIL KUNDE 2
INDHOLD SPECIFIKATION FOR VELFÆRDSDELIKATESSER FRA BONDE TIL KUNDE 2 KRAV TIL PRODUKTION AF SORTBROGEDE LANDRACE VELFÆRDSGRISE OG VELFÆRDSSØER 6 KRAV TIL PRODUKTION AF DEXTER, GALLOWAY, ANGUS, SKOTSK HØJLANDS
Læs mereSPECIFIKATION FOR VELFÆRDSDELIKATESSER FRA BONDE TIL KUNDE 2
INDHOLD SPECIFIKATION FOR VELFÆRDSDELIKATESSER FRA BONDE TIL KUNDE 2 KRAV TIL PRODUKTION AF SORTBROGEDE LANDRACE VELFÆRDSGRISE OG VELFÆRDSSØER 6 KRAV TIL PRODUKTION AF DEXTER, GALLOWAY, ANGUS, SKOTSK HØJLANDS
Læs mereHVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.
Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV Vildtlevende kronvildt 1 Version 1 af 20. august 2015 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF VILDTLEVENDE KRONVILDT OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT
Læs mereDdddd. Fødevarer fra Kolding Ådal
Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være
Læs mereProduktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008
Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008 Teamleder i Kødproduktion Per Spleth, Dansk Kvæg psp@landscentret.dk Tlf 8740 5301/30921774 Udfordringer kødkvæg 10.000
Læs mereUdfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning
Udfordringer og muligheder ved ekstensiv græsning Teamleder Per Spleth, Videncenter for Landbrug, Kvæg Mail: psp@vfl.dk Tlf : 8740 5301 Kvægfaglige udfordringer ved afgræsning på ekstensive arealer Økonomi
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mere21. Generelt om økologisk husdyrhold
21. Generelt om økologisk husdyrhold 21.1 Generelle principper i økologisk husdyrhold Når du har en økologisk bedrift, skal dit husdyrhold være økologisk. Hele din bedrift, også dyrene, skal være begyndt
Læs mereProjekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET. 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg.
Projekt: Græs og grøntaffald til grise. 1. OM PROJEKTET 1.1. Hovedformål i henhold til landbrugsstøtteloven Forskning og forsøg. 1.2. Hjemmel i henhold til aktivitetsbekendtgørelsen 11 1.3. Projektets
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs mereDet Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark
Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske
Læs mereDen økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen
Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.
Læs mereØkonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.
Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV BISON 1 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL BISONPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6 PRIMÆRPRODUCENT 6 I. SPECIFIKATIONEN...
Læs mereKød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne
4 Kød fra produktion til opskæring Svineproduktion I Danmark produceres der hvert år ca. 25 millioner svin ud fra en bestand på 13,2 millioner. Heraf slagtes 23 millioner i Danmark, mens 2 millioner eksporteres
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1 (Dyrevelfærdsmærket)
Udkast per 19. juli 2019 [Høringsversion uden vis ændringer] Afsnit I Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner Afsnit II Krav til besætninger, herunder rugerier Kapitel 2 Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket
Læs mere1. hovedforløb Kvier
1. hovedforløb 2018 Kvier Kvie fra fødsel til ko Målet med opdræt af kvier er følgende: At få nye og gode (bedre) køer At lave gode kælvekvier Nem overgang fra kvie til ko uden problemer Køer med et stort
Læs mere22. Etablering af en besætning
22. Etablering af en besætning Du skal som udgangspunkt basere din husdyrproduktion på økologisk opdrættede dyr 304. Når din besætning er omlagt* eller begyndt omlægning*, skal du købe eller overtage dyr
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV SVIN
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SVIN Version 18 af 6. marts 2019 1 INDHOLD KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 Udvikling... 3 DB KONTROL... 4 Kontrolbesøg... 4 Kontrolgebyr... 4 MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereUdviklingsaktiviteter i VSP
Udviklingsaktiviteter i VSP -Friland og Økologi v. Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata 70 pct. i 2013 85 pct.
Læs mereMuligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed?
Muligheder for kødkvægsproducenter Kan Feedlots være en mulighed? Per Spleth, Teamleder i Kødproduktion. Udfordringer kødkvæg 10.000 besætninger med 100.000 moderdyr 1-30 køer Svært at lave en effektiv
Læs mereKalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:
Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD
Læs mereBilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold
Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-
Læs mereKRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 6
Version 11 af 4. februar 2014 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SVINEPRODUKTION OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereMere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion
Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - slagtekyllingebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd
Læs mereKvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET
KvægKongres 2015 Projektleder Jaap Boes Kvæg SMAG PÅ LANDSKABET SMAG PÅ LANDSKABET 2013-2015 MÅLET MED PROJEKTET Styrke naturplejen gennem samarbejde Fremme biodiversiteten Gøre naturpleje rentabel Øge
Læs mereFRILANDSSVINEPRODUKTION
AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION
Læs mereØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET
ØKOLOGISK SVINEPRODUKTION OG MILJØET UDFORDRINGER Udvaskning af næringsstoffer fra frilandsproduktionen Ammoniaktab fra staldene UDSPRING I FODRINGEN Kan ikke anvende syntetiske aminosyrer -> Råprotein-indholdet
Læs mereFra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent
Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk
Læs mereHøj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1
Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise
Læs mereGodt at vide: Godt at vide:
kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.
Læs mereErfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs
Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.
Læs mereMøde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
Læs mereKødproduktion Søer på græs Mærkevarer Statsgodkendte varer Kvægbrug
Søer på græs I Danmark har vi ikke skove til vores svineproduktion, så her er det udesvin, vi har erfaring med. Det mest almindelige er søer på friland. De bor i små huse eller i fælleshus på en græsmark,
Læs mereØkologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug
Økologi, dyrevelfærd og bæredygtigt landbrug Du skal kende og kunne håndværket for at drive den her slags landbrug. Alt foregår på naturens og dyrenes præmisser. Planterne skal gro uden kunstige tilsætningsstoffer,
Læs mereLæs og lær om. bondegårdens dyr
Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når
Læs mereOvertrædelserne er fordelt på mange forskellige områder. De 12 overtrædelser, der i 2012 er konstateret flest af, fremgår af tabellen neden for:
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2012 Kontrolåret 2012 løb fra den 1. marts 2012 til den 31. december 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mereDen 8. 10. juni 2007. Opgaveark
Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.
Læs merePraktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!
Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM Version 6 af 6. marts 2019 1 Indhold KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"...3 Udvikling... 3 DB KONTROL...4 Kontrolbesøg... 4 Kontrolgebyr... 4 MÆRKET "ANBEFALET
Læs mereStørre biodiversitet og højere udbytter
Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette
Læs mereGuidelines til bedre bedømmelse af fårets huld
Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet
Læs mere1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer
Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse
Læs mereVelfærd for danske køer og kalve
Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereØkologisk Engkalv. Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer
Økologisk Engkalv Manual for produktion af kalvekød med ammetanter af malkerace, i kombination med naturpleje af engarealer INDHOLD Økologisk Engkalv kvalitetskød, naturpleje og dyrevelfærd...3 Før dyrene
Læs mereKrav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Læs mereKampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.
Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.
Læs mereOplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,
Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000
Læs merev./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail:
v./ Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk Har Hereford et økonomisk potentiale i genet for Mælk? På seneste avlsdag kom genet for Mælk ind som prioritet 3. Vigtigst var
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV FÅR OG LAM 1 Version 1 af 12. juni 2013 DB KONTROL 4 KRAV TIL PRODUKTION AF FÅR OG LAM OMFATTET AF MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 PRIMÆRPRODUCENT 5 I. SPECIFIKATIONEN...
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer)
UDKAST Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt ehold, husgødning, ensilage m.v. (Ændrede omregningsfaktorer) 1. I bekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt ehold,
Læs mereAnsøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus
Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig
Læs mere31-05-2016. Dagens talere. LandboNord. Hvad vil det sige at blive økolog? Dagsorden. Hvad vil det sige at blive økolog? Husdyrhold
Dagens talere LandboNord Økologimøde den 26. maj 2016 Dagsorden Hvad vil det sige at blive økolog? Hvad vil det sige at blive økolog? Reglerne Planteavl Husdyrhold Afgræsning Hvad skal der ske i praksis?
Læs mereVersion 8.5- august 2014
1 of 7 Beregning af antal dyreenheder og harmoniareal - beregnet på baggrund af: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Så vidt angår harmonireglerne fra den 1. august 2014 Version 8.5- august 2014 Dette program
Læs mereSpecifikation. Mærkekrav Vildtlevende kronvildt
Specifikation Mærkekrav Vildtlevende kronvildt 1 Version 3 af 1. januar 2019 INDHOLD KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 3 DB KONTROL 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE" 5 KRAV TIL
Læs mereBenchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Benchmarking kødkvæg hvad gør de bedste? Teamleder Per Spleth, Videncentret for Landbrug, Kvæg. Rådgivning Kødkvæg 2011-2012 Rådgivningsteam Kødkvæg består af 16 rådgivere fordelt over landet: Rådgivningsteam
Læs mereKvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP)
Kvalitet og integritet i økologiske æg, kyllinge- og svinekødsprodukter (QEMP) AG Kongsted, JE Hermansen, M Hammershøj, K Horsted, A Roepstorff, LL Hansen, S Steenfeldt, DL Baggesen, BH Andersen, HL Pedersen,
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mereArne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?
KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,
Læs mereTabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion
Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer
Læs mereOvertrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011.
Overtrædelser af økologireglerne på de økologiske bedrifter i kontrolåret 2011. Kontrolåret 2011 løb fra den 1. marts 2011 til den 28. februar 2012. Der gennemføres mindst et årligt kontrolbesøg på alle
Læs mereNye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP
Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata
Læs mereSlagtekalve - 1. Hovedforløb 2018
Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018 Plan/program Formål med tyrekalve Kort om kalven Div. intro om kalve/ungtyre-produktion Fodring Sygdomme Slagtning og klassificering Andre slagtedyr (køer, krydsningskalve,
Læs mereProduktionskoncept. - En god begyndelse
Produktionskoncept - En god begyndelse Friland A/S Marsvej 43 DK-8960 Randers Tel: (+45) 89 19 27 60 Fax: (+45) 89 19 23 51 e-mail: frilandinfo@friland.dk www.friland.dk Vejledning til leverandører af
Læs mereKOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!
KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereFLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE
FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE VIPiglet. Et projekt under ICROFS s RDD2 med støttet fra GUDP. Institut for Husdyrvidenskab og Institute for Molekylær biologi og genetik Aarhus Universitet SEGES økologi
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereListe over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018
Liste over væsentlige ændringer i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2018 Generelt: Afsnittene er nu struktureret i en mere logisk rækkefølge: Afsnit 1 10: Omhandler det at omlægge til økologi
Læs mereFRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST
FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST Agenda Strategiske overvejelser Hvor er det økonomiske potentiale Hvilke nøgletal kan der
Læs mereSPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ
SPECIFIKATION MÆRKEKRAV SLAGTEFJERKRÆ 1 KRAV TIL MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 3 DB KONTROL... 4 MÆRKET "ANBEFALET AF DYRENES BESKYTTELSE"... 5 KRAV FOR SLAGTEFJERKRÆPRODUKTION OMFATTET
Læs mereFåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
Læs mereBrancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin
Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk svin KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion i forhold til økologiske svin.
Læs merewww.friland.dk Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 423 Offentligt Friland A/S Brårupgade 3 DK-7800 Skive Tel: +45 8919 2760 Fax: +45 8919 2351 e-mail: frilandinfo@friland.dk
Læs mereHangrise og kastration update 2010
Hangrise og kastration update 2010 Chefforskere Margit Andreasen & Hanne Maribo Videncenter for Svineproduktion Politik - dyrevelfærd - kastration Ny bekendtgørelse smertelindring Pr. 1/1-2011 skal alle
Læs mereBeregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen
FARM-N 9. januar 2006 (17-7-06) Ib Sillebak Kristensen (LIM) Beregning af foderbehov til kvæg Troels Kristensen et udtrykkes pr. årsdyr (365 foderdage) ud fra standard effektivitet for energi- og proteinudnyttelse.
Læs mereVIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?
VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE? WORKSHOP Markedsbaseret dyrevelfærd kan forbrugernes efterspørgsel sikre løse søer? 24. Februar 2014 Lektor Tove Christensen Institut for Fødevare- og ressourceøkonomi
Læs mereØvelser vedrørende nøgletal
Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet
Læs mereKVÆGNØGLE RESULTATER 2013
KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...
Læs mereDuroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning
Duroc - Pietrain sammenligning Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning Duroc-Pietrain-forsøg Baggrund Efterspørgsel og omtale af Pietrain som ornerace i Danmark Pietrain sæd til
Læs mereDM I SVINEPRODUKTION. - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015
DM I SVINEPRODUKTION - en dyst mellem landets landbrugsskoler Kongres for svineproducenter 2015 DELTAGERE Landbrugsskolen Sjælland Mads Boman Jensen Simone Mikkelsen Gråsten Landbrugsskole Nicki Kristensen
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereEr der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?
Side 1 af 6 Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion? 14. december 2017 af: Lene J. Pedersen, Sarah-Lina Aa. Schild, Marianne Bonde og Tove Serup Ny forskning peger mod, at
Læs mereAmmekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint
Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint af Finn Strudsholm 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Et nyt forsøg på Kvægbrugets Forsøgscenter viser, at kalve som er fravænnet ved 3 måneder klarer sig mindst
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mere