Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen
|
|
- Jonas Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen 1
2 Oplæggets temaer Bag om projektet: Baggrund og data Karakteristik af samspillet og samspillets parter Resultater: Samspillets udvikling Mulige forklaringer på udviklingen Hvilken betydning har de ændringer, der er sket? 2
3 Hvorfor undersøge samspillet mellem kommuner og foreninger? 1) Begrænset viden om det lokale samspil på trods af emnets aktualitet 2) Kommunalreformen som unik mulighed for at belyse samspillet i forskellige institutionelle rammer 3
4 Afhandlingens formål og fokus Hvilken betydning kommunalreformen har haft for samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger? Hvilke ændringer er der sket i samspillets indhold og form? Påvirker kommunalreformen samspillet forskelligt på forskellige samfundsområder? Har det indbyrdes størrelsesforhold mellem de kommuner der er lagt sammen betydning? Belysning af institutionelle rammers betydning for samspillet 4
5 Datagrundlag Kvalitative data Casestudier i to sammenlagte kommuner (Assens, Svendborg) 53 interviews med politikere, embedsmænd og frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet Skriftlige dokumenter Kvantitative data Foreningsundersøgelser på Fyn i 2004 og 2010 Kommunalpolitikerundersøgelse på landsplan
6 Komparative aspekter Før og efter reformen Mellem samfundsområder Mellem kommuner 6
7 Hvad består samspillet af? 7
8 Samspillets elementer Samspillets indhold Det politiske/administrative samspil Politikker Møder Samarbejdsprojekter Samspil gennem råd og udvalg Uformel dialog Syn på foreningers rolle Det økonomiske samspil Tilskud: Direkte Indirekte Betingelser for tilskud Samspillets form Formaliseringsgrad Standardiseringsgrad Graden af nærhed/afstand Formaliseringsgrad Standardiseringsgrad 8
9 Samspillets parter foreningerne og kommunerne 9
10 Forskellige sektorer forskellige logikker FRIVILLIGE FORENINGER KOMMUNER Fleksibilitet Lyst Bureaukrati Fritid og frivillighed Uformelle arbejdsgange Fokus på aktiviteter Hurtige beslutninger Fællesskab og gensidighed Arbejdstid Formalisering Hierarki Pligt Regler Dokumentation Fokus på resultater 10
11 Holdninger til inddragelse i opgaveløsning % Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver 11
12 50 Holdninger til inddragelse i opgaveløsning % Foreninger Politikere Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver 12
13 Ændringstendenser i samspillet 13
14 Ændringer i det økonomiske samspil Begrænsede ændringer i støtteniveauet Begrænsede øgede krav til foreningerne Øget standardisering Øget formalisering 14
15 Udviklingen i støtte på idrætsområdet (1.000 kr.) Kilde: Danmarks Statistik Kommunale regnskaber, driftskonto og faste priser (beregnet ud fra KL s prisindeks). Idrætsområdet er estimeret til 75 % af de samlede udgifter på de to konti. 15
16 Andel af bloktilskud udbetalt som 18-støtte Kilde:, Tal fra Ankestyrelsen 2011, Tallene omfatter alle KL kommuner (dvs. København og Frederiksberg kommuner indgår ikke). Der er ikke tilgængelige tal fra
17 Samspillets udvikling Det økonomiske samspil Reformens betydning for foreningens økonomi Meget positiv betydning 3 % Positiv betydning 9 % Hverken positiv eller negativ betydning 65 % Negativ betydning 18 % Meget negativ betydning 5 % I alt 100 % (N= 569) Kilde: Foreningsundersøgelsen
18 Samspillets udvikling Det økonomiske samspil Den offentlige støtte er for lille Ikke et problem 39,2 % 38,9 % Delvist et problem 36,1 % 38,7 % Et stort problem 24,7 % 22,4 % I alt 100 % (N =712) 100 % (N= 517) Kilder: Foreningsundersøgelsen 2004 og
19 Det økonomiske samspils form 19
20 Øget standardisering i det Opgør med særordninger økonomiske samspil Jeg tror foreningerne synes, der er blevet længere, og så tror jeg de er irriterede over, at det er blevet sværere at lave sådan nogle specielle ordninger, som man bedre kunne tillade sig i de små kommuner, eller som man nogle gange var næsten tvunget til, for at kunne få nogle ting udviklet [ ] I den store kommune skal man være så påpasselig med ikke at gøre forskel, fordi så kommer alle mulige andre løbende, og vil have de samme fordele. Og det er ikke nogen fordel for foreningerne, at det ikke er muligt længere. (Fritidschef Egebjerg ) Vi er gået fra at have 20 foreninger til at have 110, og så kan vi ikke sidde med sådanne skufferegler. De er nødt til at være mere stringente. (Fuldmægtig Assens, ) 20
21 Øget standardisering Mindre fleksibilitet i dagligdagen Faktisk i stort set alle henseender er vi blevet bedre stillet lige med undtagelse af det her klipning af græs,. Vi synes, at man burde skele lidt mere til, hvilken sæson man er i, og om græsset er i vækst, frem for at skemalægge tingene og sige, at det bliver slået græs hver mandag. [ ] Før, der havde vi jo en dialog med de folk, som arbejdede med det her, og det var sådan, at hvis banen var for lang, så kunne man tage telefonen og ringe og sige: Ved I hvad, den trænger simpelthen til at blive klippet herovre. Og i 99 % af tilfældene så sørgede man for at få det gjort. Et eller andet sted, så er vi jo ikke selv herre over, hvor hurtigt det græs det skal gro. (Idrætsforening J Aarup, ) 21
22 Fra en sjat til kriterier, skemaer og dokumentation De brugte den vending: "om de kunne få en sjat..?". Så fik de en kr., og når de ikke rakte længere, så kom de op og sagde kan vi få en sjat til?, og så kom de igen [ ] Og der så vi jo ikke noget regnskab, og det var fordi, man kendte hinanden. Og det var bare kontanter de tog med hjem, og så holdt de selv styr på det. (Socialchef Gudme, ) 22
23 Samspillet er blevet mere formaliseret efter reformen Foreninger (2010) Kommunalpolitikere (2009) Helt uenig 5 % 2 % Uenig 5 % 9 % Hverken enig eller uenig 50 % 29 % Enig 26 % 44 % Helt enig 14 % 16 % I alt 100 % (N=430) 100 % (N=902) Kilde: Kommunalpolitikerundersøgelsen 2009, Foreningsundersøgelsen Noter: Ikke relevant er kodet som missing. En relativt stor andel af foreningerne har besvaret spørgsmålet med ikke relevant formentlig fordi samspillet med kommunen for mange foreningers vedkommende er begrænset, eller fordi de ikke har oplevet nogen sammenlægning. Dette forklarer, at N i analysen er væsentligt lavere end det samlede antal foreninger i undersøgelsen på de udvalgte områder. 23
24 Spørgsmål og kommentarer 24
25 Det politiske/administrative samspil Øget brug af skriftlige politikker på området Øget samspil gennem foreningssammenslutninger Øget brug af møder Flere samarbejdsrelationer Flere skriftlige aftaler Større specialisering i samspillet Mindre kendskab i samspillet 25
26 Foreningssammenslutningernes stigende rolle Stigning i udbredelsen af idrætssamvirker, frivillighedsråd og andre foreningssammenslutninger Medfører en stigende specialisering i samspillet Foreningerne står potentielt stærkere over for kommunen Men det giver nogle nye præmisser for samspillet: : Jamen [man var bange for], at der skulle være den der afstand. At så skulle man igennem et lag mere for at komme igennem og få truffet nogle beslutninger. Før kunne man bare gå direkte til den gamle kommune. Og så var man bange for at det gik op i bureaukrati og ingenting. At så blev det idrætspolitikere, der skulle kopiere de rigtige politikere, og dermed også bremse lidt op for udviklingen. Det var de tanker, man havde. Men som sagt så tror jeg, at man er glad nok for det i dag. (Tidligere Fritidschef ) 26
27 Foreningssammenslutningernes stigende rolle FrivillighedsRådet betyder ikke noget for foreningens arbejde. Vi har klaret os fint, og vi klarer os fint. Og meningen er jo, at man kan kontakte FrivillighedsRådet, når man har problemer. Men så vidt jeg ved, så er der ikke de store henvendelser fra foreningerne. Og det bevirker, at jeg føler: Hvad gavn gør vi?. Nu skal jeg jo ikke sidde og nedgøre FrivillighedsRådet. Slet ikke, for det råd fungerer godt. Men nødvendigheden af det, eller hvad skal man sige. Jeg vil gerne se resultater, af det man gør. Og det er lidt svært, føler jeg. (Social forening, ) 27
28 Udviklingen i samarbejdsrelationer 28
29 Flere samarbejdsrelationer: Samarbejdet med andre aktører Signifikant stigning i foreningernes samarbejde om aktiviteter, arrangementer og projekter Samarbejde med skole 26,5 % (N=688) 33,4 %* (N=551) Samarbejde med daginstitution, SFO o.l. 11,1 % (N=639) 17,9 %* (N=526) Samarbejde med anden kommunal institution/forvaltning 21,2 % (N=671) 27,5 %* (N=549) Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2004, Foreningsundersøgelsen Omfatter udelukkende foreninger på kultur- og fritidsområdet og social- og sundhedsområdet 29
30 Flere skriftlige aftaler Stigende andel af foreningerne har skriftlige aftaler med kommunen omkring bestemte opgaver eller aktiviteter Har skriftlig aftale med 15,5 % 25,9* % kommunen (N=919) (N=613) Kilde: Frivillighedsundersøgelsen 2004, Foreningsundersøgelsen Omfatter udelukkende foreninger på kultur og fritidsområdet og social- og sundhedsområdet 30
31 Udviklingen i den uformelle kontakt Foreningernes kontaktmønster vedr. offentlige/politiske spørgsmål Taget kontakt til borgmesteren 5,6 % 9,8 % * Taget kontakt til andre folkevalgte 8,8 % 19,7 % * Taget kontakt til forvaltningen 10,9 % 27,3 % * N Note: *p < 0.05, spørgsmålsformulering: Har foreningen inden for de seneste to år involveret sig i offentlige/politiske spørgsmål? Hvis ja, på hvilken måde har foreningen involveret sig? 31
32 Fra familiær til professionel relation Jamen det er også en af de ting, som de ikke kan forstå. Hvorfor jeg ikke kan være ude og være dirigent til deres generalforsamlinger. Og det har jeg sagt, det gør jeg ikke, fordi så skal jeg ud og være dirigent til 130 foreningers generalforsamlinger, og det er ikke det, jeg er ansat til. Og jeg vil slet ikke være inde i, hvis det kom med stridigheder eller et eller andet. Det ville være frygteligt at sidde som fritidskonsulent (Fritidskonsulent Svendborg, ) 32
33 Øget betydning af synlighed Vi kan sige, at kravene til en leder er større ment på den måde, at man er nødt til at deltage i andet end sin egen lille forening, hvis man kan sige det sådan. Man er også nødt til at synliggøre sig selv i det store. Der kunne man bedre køre på frihjul i den lille kommune, for der vidste fritidskonsulenten godt, hvor den forening var, og havde sagt goddag til den forening, der normalt ikke, i den store sammenhæng, er synliggjort. (Idrætsforening C Egebjerg, ) Foreninger, der har formel kontakt til kommunen, er også mere tilbøjelig til at tage den uformelle kontakt Større spredning i foreningernes kontaktflade 33
34 Konklusion Samspillet bærer i højere grad end før reformen præg af offentlige logikker: Større fokus på formaliserede og standardiserede procedurer i form af regelrethed, skriftlighed, dokumentation, faste procedurer og kriterier. Større fokus på foreningernes instrumentelle potentialer. 34
35 Hvad kan forklare ændringerne? Det økonomiske samspil: Kommunalreformen som anledning og kommunernes nye størrelse har haft stor betydning for ændringerne Det politiske/administrative samspil: Både øget størrelse og nye opgaver har betydning Men mange af ændringerne er en del af en udvikling, der allerede var i gang forud for reformen kommunalreformen som katalysator 35
36 Hvilken betydning har ændringerne? 36
37 Foreningernes demokratiske potentiale Interne effekter: Positive effekter for individet skoler i demokrati Eksterne effekter: Bindeled mellem borgere og det politiske system Antagelse: Samspillet med kommunen har betydning for foreningernes demokratiske potentiale 37
38 Hvilke forhold i samspillet fremmer foreningernes demokratiske potentiale? Autonomi Nødvendigt for at kunne være skoler i demokrati og for at kunne varetage interesser Transparens Nødvendigt for at kunne træffe begrundede valg Lighed Nødvendigt for tilliden til systemet Indflydelse Nødvendigt for interessevaretagelse 38
39 Resultaterne i et demokratisk perspektiv Opgør med særordninger, gennemskuelige kriterier, øget dokumentation og skriftlighed Øget transparens og øget lighed Stigende fokus på foreningslivet, flere formelle kanaler i samspillet Nye muligheder for indflydelse 39
40 Potentielle udfordringer for foreningernes autonomi Autonomi er centralt for foreningernes demokratiske selvforståelse På hvis præmisser foregår det øgede samspil? Ingen tegn på direkte indskrænkning af autonomi Men øget pres for deltagelse i samarbejdsprojekter Spændingsfelt mellem autonomi og afhængighed 40
41 Potentielle udfordringer for pluralismen i foreningslivet 41
42 Tak for ordet! 42
Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen
Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen 1 2. maj 2013 Forskningsprojekt Kommunerne har stor betydning for foreningslivet Mange foreninger får
Læs mereog autonomt foreningsliv som en betydningsfuld del af det lokale demokrati (Dahl 1999). Samspillet mellem foreningerne og kommunen kan imidlertid
Resumé INDLEDNING & DEL 1 Denne afhandling beskæftiger sig med samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger på idrætsområdet og social- og sundhedsområdet. Det overordnede formål er at belyse,
Læs mereUDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET
LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereVisioner for samskabelse myte eller realitet?
Visioner for samskabelse myte eller realitet? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Myterne Foreningsliv og frivillighed (citat fra Danmarkskanon
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereHvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører
Læs mereDilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store kommunale forventninger til at foreninger
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereDen kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne. Malene Thøgersen & Evald Bundgaard Iversen
Den kommunale idrætspolitiks betydning for foreningerne Malene Thøgersen & Evald Bundgaard Iversen mthogersen@health.sdu.dk evbiv@faaborgmidtfyn.dk 1 Et par citater: Når kommunen ikke støtter tilstrækkeligt
Læs mereDet frivillige arbejde.
Det frivillige arbejde. Samvirkets kvartalsmøde, Gellerup d. 27. September 2016 Michael Fehsenfeld Hvad er en frivillige forening : At den er frivilligt grundlagt At dens primære formål ikke er at skabe
Læs mereFolkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder
Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og
Læs mereForskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati.
Forskellige deltagelsesformers betydning for deltagelsen i det lille og det store demokrati. Oplæg ved konferencen Folkeoplysningens demokratiske værdi Onsdag den 13. maj 2015 På Syddansk Universitet (e-mail:
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereHvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan. Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet.
Hvad kan frivillige som vi ansatte ikke kan Samspil mellem det offentlige, det private og civilsamfundet. Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence og udviklingscenter
Læs mereFakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018
Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018 Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Tre spørgeskemaundersøgelser i Faxe Kommune i 2018 1. Voksne
Læs mereNye stier i den kommunale idrætspolitik
Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger
Læs mereHvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?
Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet 1 Formaliseringen af det frivillige arbejde 2 Professionelt
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereTVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?
TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereCLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor
CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereSammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed
Sammen om sundhed Civilsamfundet og kommuners indsats for friluftsliv og sundhed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereHvad kan vi forvente af fremtidens forening?
Hvad kan vi forvente af fremtidens forening? Oplæg ved seminar for ledere i Byens Leg i Gerlev Legepark (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Læs mereUDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi
Februar 2013 UDKAST: Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Baggrund En attraktiv og aktiv by med aktive medborgere Frederiksberg Kommune og byen Frederiksberg har i udgangspunktet en stærk tradition for
Læs mereUdvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.
Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i
Læs mereCivilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?
Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Store politiske forventninger til civilsamfund
Læs mereÅrskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet
Årskonference: Værdig rehabilitering KP & Substans, d. 14. marts, 2019 v/prof. Janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereSBH, d. 4. okt v/janne Seemann, Aalborg Universitet
SBH, d. 4. okt. 2018 v/janne Seemann, Aalborg Universitet Der findes ikke én sektor eller én Afdeling for Menneskebehandling. Vores velfærdsorganisationer er præget af specialisering og arbejdsdeling,
Læs mereFORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6
FORENINGER OG FRIVILLIGE I SAMSPIL MED KOMMUNALE INSTITUTIONER OG FORVALTNINGER 2018 Bjarne Ibsen og Klaus Levinsen 2019:6 Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereAktivt Medborgerskab hvad gør vi?
Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for
Læs mereFrivillighedspolitik UDKAST
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer
Læs mereBetydninger og dilemmaer i samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor
Betydninger og dilemmaer i samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Refleksioner fra studiet af 17 samarbejdsprojekter. Lise Specht Petersen, Michael Fehsenfeld, Bjarne Ibsen, Evald Bundgaard
Læs mereSkolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport
Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
Frederiksbergs Frivillighedsstrategi 2 Forord 3 Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereLedelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...
Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage
Læs mereFremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet.
Fremtidens frivillighed og samspillet mellem det offentlige og civilsamfundet. Hjerteforeningen, Roskilde 3.oktober 2018 Center for Frivilligt Socialt Arbejde CFSA er det nationale videns-, kompetence
Læs mereVÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor
VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereÅbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/ Evald Bundgaard Iversen. Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter
Åbningsseminar Fremtidens Idrætsfaciliteter 29/09-2015 Evald Bundgaard Iversen Offentlig styring af selvejende idrætsfaciliteter Menu Hvad er relevansen af offentlig styring af idrætsfaciliteter? Hvilken
Læs mereFolkeoplysning & foreningernes rolle
Anbefalinger fra Kultur Danmark arbejdsgruppen om 01.10.2013 Folkeoplysning & foreningernes rolle Resume: Arbejdsgruppen finder, at der er et stort potentiale i at styrke samarbejdet mellem de folkeoplysende
Læs mereKommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov
Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereSlår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?
Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller
Læs mereI Haderslev Idrætsråd er vi meget glade for at samarbejdet med NORDEA, som gør det muligt at prisen også får et økonomisk indhold.
Haderslev Idrætsråd Nyhedsbrev september 2012 Årets bredde-idrætsforening Bestyrelsen i HIR har fundet årets bredde idrætsforening. Der var indkommet 13 meget fornemme og velbegrundede indstillinger til
Læs mereTAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03
Navn TAP'ers evaluering af fleksordning Dato 2010-09-29 10:20:03 Hvad er din holdning til fleksordningen? Hvilke fordele kan du se ved ordningen? (Gerne flere svar) Andre fordele: Det gavner både SDU og
Læs mereBØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Læs mereStrategi for aktivt medborgerskab og frivillighed
FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien
Læs mereFrederiksbergs Frivillighedsstrategi
April 2013 Frederiksbergs Frivillighedsstrategi Kære borger, frivillig, medarbejder og samarbejdspartner. Frederiksberg er hovedstadens sunde, pulserende og grønne hjerte. Det skyldes ikke mindst byens
Læs mereJeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!
Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt
Læs mereGUIDE Udskrevet: 2018
GUIDE Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark Udskrevet: 2018 Indhold Fakta og tal om frivillige organisationer i Danmark.................................... 3 2 Guide Fakta og tal om frivillige
Læs mereFleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien
Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Trine Larsen & Anna Ilsøe FAOS, Københavns Universitet Baggrund Øget decentralisering i Europa, men variationer inden for de europæiske
Læs mereHvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn
Hvordan påvirker styring og værktøjer myndighedspersoners udøvelse af skøn Matilde Høybye-Mortensen, forsker, maho@kora.dk Årskurset for myndighedspersoner 2013, Svendborg Skøn er som et hul i en doughnut
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereForord. Maj 2006 Forfatterne
Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs meregladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sammen Børn og unge former fremtiden Børne- og skolepolitik i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune har vi store ambitioner for vores arbejde med børn og unge. Vi har en vision om, at børn og unge vokser
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereHERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs mereIdrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF)
Idrætsforeningernes rammer og vilkår Kommuneundersøgelse af Danmarks Idrætsforbund (DIF) Kort beskrivelse af følgende baggrundsnotat: Nedenstående baggrundsnotat giver et overblik over kommuneundersøgelsen,
Læs mereSamlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25.
Samlede høringssvar vedr. forslag til ændrede retningslinjer for tildeling af 18 puljemidler samlet efter høringsfristens udløb den 25. oktober 2013 Indsendt af Høringssvar Administrationens bemærkninger
Læs mereGUIDE. Foreningens vedtægter
GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter
Læs mereLederskab og følgeskab
Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre
Læs mereReferat Folkeoplysningsudvalg's møde Onsdag den 27-08-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G
Referat Folkeoplysningsudvalg's møde Onsdag den 27-08-2014 Kl. 17:00 Udvalgsværelse 5, Ramsherred 12, 3.sal, Indgang G Deltagere: Jan Find Petersen, Preben Juhl Rasmussen, Birgit Sørensen, Frank Müller-Bøgh,
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereVÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN
VÆRDIGHED MED TEKNOLOGI OG DIGITALISERING SENIOR- OG SOCIALFORVALTNINGEN VISION: VI VIL HAVE TEKNOLOGI OG DIGITALISERING TIL AT SKABE SELVVÆRD OG SAMMENHÆNG FOR MENNESKER Teknologi og digitale løsninger
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereTILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE
TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI
Læs mereHvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012
Hvilke kendetegn har et godt breddeidrætsprojekt? Evalueringens hovedresultater Jørgen Hansen Brian Landbo 11. juni 2012 Den samlede evaluering 3 evalueringsrapporter 5 ERFA-møder 2 konferencer Hovedformål
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereLedelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi
Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.
Læs merePolitik for borgerinddragelse
Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er
Læs mereKommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund
Side 1 af 6 22.06.15 22:31 Kommuner får flere og flere ansatte med ikke-vestlig baggrund Kontakt Journalist RASMUS GIESE JAKOBSEN: RAGJ@kl.dk Andelen af kommunalt ansatte med ikkevestlig baggrund er steget
Læs mereSamarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereGod ledelse og styring i Region Midtjylland
God ledelse og styring i Region Midtjylland Koncernledelsen Region Midtjylland God ledelse og styring i Region Midtjylland Til alle ledere og medarbejdere Region Midtjylland er en politisk ledet organisation,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereKommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer
Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale organisationer - paragraf 115 November 21 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Kommuners og amtskommuners samarbejde med frivillige sociale
Læs mereOrganisatorisk læring
Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér
Læs mereIshøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE
Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE
Læs mere