Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Transkript

1 MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby i Luxembourg, en aftale, der har til formål at sikre fri passage af de indre grænser for medlemsstaternes statsborgere og fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser. De oprindelige fem Schengen-lande undertegnede konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen den 19. juni 1990 og fik den 27. november 1990 følgeskab af Italien, den 25. juni 1991 af Spanien og Portugal, den 6. november 1992 af Grækenland, den 28. april 1995 af Østrig og den 19. december 1996 af Danmark, Sverige og Finland. Den 19. december 1996 indgik Norge og Island også en samarbejdsaftale med medlemsstaterne med henblik på at tiltræde konventionen. Fra 26. marts 1995 er Schengen-reglerne således fuldt ud blevet anvendt i Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene, Spanien og Portugal, fra 31. marts 1998 i Østrig og Italien og fra 26. marts 2000 i Grækenland. Fra 25. marts 2005 blev Schengen-reglerne fuldt ud anvendt i Norge, Island, Sverige, Danmark og Finland. Schengen-reglerne blev indarbejdet i Den Europæiske Unions retlige rammer ved protokoller, der i 1999 blev knyttet som bilag til Amsterdam-traktaten. Den 20. maj 1999 blev der vedtaget en rådsafgørelse om fastsættelse af retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengen-reglerne, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union. Schengen-evaluering af nye medlemsstater Eksperter fra medlemsstaterne har i de sidste to år udført den såkaldte "Schengenevaluering" af de nye medlemsstater. I 2006 blev der gennemført 58 evalueringsbesøg, der omfattede databeskyttelse, politimæssigt samarbejde, kontrol ved de ydre land-, sø- og luftgrænser samt visumpolitikken. I 2007 blev der foretaget 15 nye evalueringsbesøg samt en ny evaluering af sø- og luftgrænserne. Der blev gennemført 9 evaluringsbesøg vedrørende Schengeninformationssystemet. Selv om der også deltog eksperter fra Kommissionen i disse evalueringer, ligger ansvaret herfor hos Rådet. Evalueringen bestod bl.a. i en kontrol af, at de ledsageforanstaltninger, der giver mulighed for at ophæve kontrollen ved de indre grænser, anvendes korrekt og effektivt af de nye medlemsstater. Der blev foretaget evalueringsbesøg vedrørende kontrol ved de ydre grænser, visa, databeskyttelse, politimæssigt samarbejde og Schengen-informationssystemet. 1

2 Schengen-evalueringen er nu fuldendt, og Estland, Tjekkiet, Litauen, Ungarn, Letland, Malta, Polen, Slovakiet og Slovenien har nu tydeligt vist, at de kan anvende Schengen-reglerne korrekt på alle områder. Proceduren Schengen-evalueringerne af EU-medlemsstater, der er kandidater til at ophæve kontrollen ved de indre grænser, iværksættes på anmodning af de enkelte berørte medlemsstater, når de finder, at de opfylder alle betingelser. Det er de nuværende Schengen-staters ansvar at fastslå, at alle betingelser er opfyldt, og det er Rådet, der har ansvaret for gennemførelsen af evalueringerne. Tidsplan Den 5. november 2004 I Haag-programmet i konklusionerne af Det Europæiske Råds møde blev Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne anmodet om "at træffe alle nødvendige foranstaltninger til afskaffelse af kontrollen ved de indre grænser snarest muligt, forudsat at alle krav vedrørende anvendelsen af Schengen-reglerne er opfyldt ( )". Ni af de stater, der blev medlemmer af EU i 2004 (Ungarn, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen og Malta) erklærede sig fra 2006 parate til at blive evalueret for så vidt angår gældende EU-ret, der ikke vedrører SIS. Januar-oktober Besøg vedrørende databeskyttelse, politimæssigt samarbejde, ydre grænser og visum blev indledt i slutningen af januar og afsluttet i oktober. December 2006 Efter gennemførelsen af evalueringen af alle områder af Schengen-samarbejdet blev Rådets konklusioner om, hvorvidt de medlemsstaterne, der deltog i evalueringen, var parate eller ej, vedtaget. I disse konklusioner blev der redegjort for de fundne svagheder, og opført en liste over de steder i hvert land, der skulle besøges igen i Oktober 2007 Efter disse konklusioner blev de i 2007 anbefalede besøg gennemført og afsluttet i oktober. Evalueringen af anvendelsen af SIS i de nye medlemsstater fandt sted i september og oktober november 2007 Justits- og indenrigsministrene konkluderede, at alle betingelser for at ophæve kontrollen ved de indre grænser med ovennævnte medlemsstater var opfyldt. Den 6. december 2007 vedtog Rådet en afgørelse og en dato for ophævelse af kontrollen ved de indre grænser. Den 21. december 2007 (kl ): Ophævelse af kontrollen ved de indre landog søgrænser. Den 30. marts 2008 ophæves kontrollen ved de indre grænser i lufthavne. De vigtigste konklusioner af evalueringerne Efter gennemførelsen af evalueringsbesøgene i december 2006 på grundlag af evalueringsrapporterne for hvert evalueringsområde blev der draget en række konklusioner om, hvorvidt de evaluerede lande var parate eller ej. De steder, hvor der blev afsløret svagheder, eller hvor bygge- og anlægsarbejder ikke var langt nok fremme, blev der anmodet om fornyede besøg. Der blev udarbejdet en liste over de steder (hovedsagelig lufthavne og grænseovergangssteder) i hvert land, der skulle besøges igen. De besøg, der blev gennemført i 2007, viste, at der var sket væsentlige fremskridt på alle besøgte områder. 2

3 De pågældende medlemsstater viste, at de var tilstrækkeligt godt forberedt til at anvende gældende EU-ret både vedrørende SIS og ikke vedrørende SIS på tilfredsstillende vis. På grundlag heraf stod der ikke længere hindringer i vejen for i december 2007 at træffe den afgørelse, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten af 2003, der tillader, at kontrollen ved de indre land- og søgrænser ophæves fra 21. december 2007 og ved luftgrænserne fra 30. marts Schengen-faciliteten I medfør af artikel 35, stk. 1, i tiltrædelsesakten fra 2003 blev der indført et midlertidigt instrument, der blev benævnt "Schengen-faciliteten", til støtte for Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet og Slovenien i tidsrummet mellem 1. maj 2004 og udgangen af 2006 for at finansiere foranstaltninger ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrol ved de ydre grænser (961 mio. EUR). Schengen-faciliteten er blevet anvendt til foranstaltninger vedrørende hovedsagelig investeringer i driftsudstyr og grænseinfrastruktur ved EU's ydre grænser, ajourføring af diplomatiske og konsulære repræsentationer, forberedelse til Schengeninformationssystemet (SIS II) og Visuminformationssystemet (VIS) samt operationel uddannelse og sprogundervisning. Fordeling af midlerne fra Schengen-faciliteten: I mio. EUR i alt EE LV LT HU PL SI SK I alt 77,01 79,7 151,6 165,7 313,87 119,8 53,58 961,45 Schengen-faciliteten vil også blive anvendt til at gennemføre Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien. Fra 2007 vil der desuden blive ydet betydelig finansiel bistand til fonden for de ydre grænser (1820 mio. EUR i tidsrummet ). 3

4 Udvidelsen af Schengen-området: Tal Længden af de nye Schengen-medlemsstaters ydre grænser: Ydre landgrænser: Medlemsstat Ydre landgrænse med Længde i km Estland Rusland 294 Ungarn Kroatien 344 Serbien 174 Ukraine 136 Letland Belarus 167 Rusland 282 Litauen Belarus 679 Rusland 272 Polen Rusland 210 Belarus 418 Ukraine 535 Slovakiet Ukraine 97 Slovenien Kroatien 670 I alt 4278 Ydre søgrænser: Medlemsstat Ydre søgrænse i Længde i km Estland Østersøen 769 Letland Østersøen 498 Litauen Østersøen 120 Malta Middelhavet 246 Polen Østersøen 440 Slovenien Adriaterhavet 47 I alt 2120 Den samlede befolkning i Schengen-området: Den samlede befolkning i de 24 Schengen-medlemsstater er på (skøn: Eurostat 2007). Evalueringsperiode: 2 år ( ) Antal evalueringsbesøg i 2006: 58, der omfattede databeskyttelse, politimæssigt samarbejde, kontrol af ydre land-, sø- og luftgrænser Antal evalueringsbesøg i 2007: 15 hovedsagelig nye evalueringsbesøg samt en ny evaluering af sø- og luftgrænserne. 9 evalueringsbesøg vedrørende Schengen-informationssystemet. Spørgsmål og svar: Udvidelse af Schengen-området Ophævelse af kontrollen ved de indre grænser Hvilke "nye" medlemsstater forventes at tiltræde Schengen-området ved udgangen af 2007? Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien,Tjekkiet og Ungarn. 4

5 Hvilke medlemsstater tilhører allerede Schengen-området? Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Spanien, Sverige, Tyskland og Østrig og de to associerede lande Norge og Island. Hvornår tiltræder Cypern, Rumænien og Bulgarien Schengen-området? Disse medlemsstater indgår ikke i den række af medlemsstater, der tiltræder Schengen-området ved udgangen af december. Disse medlemsstater mangler at gå gennem Schengen-evalueringen, før de kan tiltræde Schengen-området. Der er på nuværende tidspunkt ingen præcis tidsplan. Hvornår vil kontrollen ved de indre grænser blive ophævet? Datoen for ophævelse af kontrollen ved de indre grænser er den 21. december 2007 for land- og søgrænser, og den 30. marts 2008 for luftgrænser. Hvilken virkning har udvidelsen af Schengen-området for borgerne? Ved de indre grænser: Alle personer, der rejser lovligt ind i Schengen-området, har ret til at krydse de indre grænser med og mellem de nye Schengen-medlemsstater uden kontrol ved grænsen. Indre grænser er landgrænserne mellem medlemsstater, lufthavne med flyforbindelser mellem Schengen-staterne, og havne med færgeruter mellem Schengen-staterne. Det skal bemærkes, at ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser ikke påvirker politiets beføjelser, heller ikke i områder i umiddelbar nærhed af de indre grænseområder. I Schengen-området: Visumpligtige tredjelandsstatsborgere (forordning EF/539/2001 som ændret ved forordning EF/453/2003 og EF/1932/2006) kan rejse med ét Schengen-visum i hele Schengen-området og behøver ikke længere at ansøge om et nationalt visum i de nye medlemsstater. Tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse (se Den Europæiske Unions Tidende C 247 af og Den Europæiske Unions Tidende C 153 of ) udstedt af en Schengen-medlemsstat, kan rejse på grundlag af en sådan gyldig opholdstilladelse og behøver ikke søge om visum. Kan en person rejse i Schengen-området uden at medbringe pas eller andre rejsedokumenter? Medlemsstaterne kan kræve, at man medbringer sådanne dokumenter, mens man opholder sig på deres område. En sådan forpligtelse vil blive offentliggjort inden for de kommende uger i Den Europæiske Unions Tidende. Ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser påvirker ikke gennemførelsen af sikkerhedskontrol af personer i havne og lufthavne. Hvilke indrejsebetingelser gælder for tredjelandsstatsborgere? 5

6 De skal: være i besiddelse af et gyldigt pas eller rejsedokument være i besiddelse af et gyldigt Schengen-visum, hvis det er krævet - en opholdstilladelse udstedt af en Schengen-medlemsstat har samme gyldighed som et Schengen-visum have tilstrækkelige midler til det planlagte ophold ikke være indberettet som uønskede ikke kunne betragtes som en trussel mod den offentlige orden, den nationale sikkerhed, folkesundheden eller internationale forbindelser. Hvad angår disse indrejsebetingelser, er der ingen ændringer for tredjelandsstatsborgere, når de passerer en af de nye Schengen-medlemsstaters ydre grænser, bortset fra at de vil blive kontrolleret i Schengen-informationssystemet og ikke kun i nationale systemer. De nye medlemsstater har faktisk anvendt Schengen-reglerne for kontrol ved de ydre grænser siden deres tiltrædelse. EU-borgere kan indrejse på EU-medlemsstaternes område mod forevisning af et gyldigt pas eller ID-kort, medmindre de udgør en reel, aktuel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Gebyrer Prisen for et visum til kortvarigt ophold er 60 EUR. Den kan i enkelte tilfælde nedsættes eller frafaldes i overensstemmelse med national lovgivning af hensyn til kulturelle, udenrigspolitiske, udviklingspolitiske eller andre væsentlige offentlige interesser. Flere oplysninger kan findes på: Kort 6

7 7