Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Transkript

1 Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den offentlige saldo i Det viser denne status for 2020-planen. For at nå helt op på regeringens målsætning om en real offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct., så udestår der finansiering for ca. 4 mia. kr. Denne status viser desuden, at de økonomiske vismænd er mere optimistiske end Finansministeriet i deres fremskrivning. Vismændene vurderer, at selv med en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. årligt og uden nye reformer, så vil der være et offentligt overskud i 2020 på 7 mia. kr. af chefanalytiker Martin Madsen 13. december 2012 Analysens hovedkonklusioner Havde regeringen ingen reformer gennemført siden den trådte ind i regeringskontorerne, så kunne det offentlige forbrug kun vokse med 0,6 pct. om året i perioden , når der samtidigt skal sikres balance på den offentlige saldo i Det fremgår det af regeringen 2020-plan fra maj Med gennemførelsen af førtidspensions- og fleksjobreformen tilsammen med en opdateret befolkningsprognose er der rum til at det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse med 0,7 pct. årligt til 2020 uden yderligere reformer. Regeringens plan om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 er således ikke uden for rækkevidde. At løfte den offentlige forbrugsvækst fra 0,7 pct. til 0,8 pct. frem til 2020 vil isoleret koste ca. 4 mia. kr. I 2020-planen er der annoncerede men ikke gennemførte reformer på 5 mia. kr., når der ses bort fra det bidrag trepartsforhandlingerne skulle give. Denne status på 2020-planen viser desuden, at eftersom reformbidraget fra både skatteaftalen og aftalen om førtidspension og fleksjob blev en anelse mindre end planlagt (målt i mia. kr.), og da trepartsforhandlingerne samtidig blev aflyst, er der en manko i planen mellem de planlagte reformbidrag og anvendelsen på 3,4 mia. kr. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf Mobil mm@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Status for målet om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. fra I regeringens 2020-plan fra maj 2012 er der som udgangspunkt plads til en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i årene (i Finansministeriets såkaldte basisforløb ), når der skal sikres balance på den strukturelle offentlige saldo i Det er vel at mærke uden indregning af reformbidrag fra bl.a. førtidspensions- og fleksjobreformen, som efterfølgende blev vedtaget samt en ny befolkningsprognose, som reducerer kravet i basisforløbet 1. Regeringen har en målsætning om at sikre finansiering til en offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct. Det er omtrent den neutrale vækstrate, der sikrer en tidssvarende offentlig service, der på sigt kan følge med velstands- og befolkningsudviklingen, dvs. følge med at sundhedsydelserne forbedres, at vi bliver flere ældre, der har behov for pleje og at flere unge skal have en uddannelse. Frem mod 2020 betyder denne forbrugsvækstrate imidlertid, at den offentlige sektor vil udgøre en stadig mindre del af samfundskagen, fordi den private sektor forventes at vokse hurtigere. Finansministeriet vurderede i 2020-planen, at for at løfte den offentlige forbrugsvækst fra 0,6 pct. til de godt 0,8 pct. årligt i perioden kræves 7 mia. kr. (ekskl. besparelser på forsvaret på 2 mia. kr.). Efterfølgende er kommet tre nye oplysninger: 1. Ny befolkningsprognose styrker den offentlige saldo frem mod 2020 med 1 mia. kr. 2 og øger dermed den potentielle reale offentlige forbrugsvækst fra 0,6 pct. til 0,63 pct., som sikrer balance på den offentlige saldo i Skatteaftalen i juni 2012 bevirkede et reformbidrag på 2,7 mia. kr. I skattereformen indgik også forsvarsbesparelser på 2,7 mia. kr. At de to tal er ens er tilfældigt, men det betyder i en snæver offentlig forbrugssammenhæng, at bidragene udligner hinanden aftalen om førtidspensions- og fleksjobreformen sikrede et råderum på 1,9 mia. kr., som aftalepartierne øremærkede til at nå målsætningen om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. Når der samtidig tages højde for den reviderede befolkningsprognose, er resultatet, at der er plads til en offentlig forbrugsvækst på 0,70 pct. i perioden uden nye reformer og til stadig at sikre balance på den offentlige saldo i Tabel 1 viser, at der er råd til, at det offentlige forbrug vokser med 0,7 pct. årligt frem til 2020 uden nye reformer pba. af de nye oplysninger, der er efterfulgt 2020-planen, og at der udestår yderligere reformer for godt 4 mia. kr. for at nå målsætningen om en real offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. 1 Se regeringen Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020 (maj 2012) side 28, hvor der står: Hvis der ikke gennemføres nye reformer, vil det offentlige forbrug kun kunne vokse med 0,6 pct. om året i perioden idet der skal være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i 2020, jf. boks Det vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at sikre finansieringen af offentlig service til flere ældre borgere, styrket uddannelsesindsats, forbedrede sundhedsydelser mv. i de kommende år. konomi_mod_2020_web.pdf 2 Se notatet fra Finansmisteriet: Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan (maj 2012) _plan/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/05/Befolkningsprognose/opdateret%20befolkningsprognose%20og%20regering ens% plan.ashx 2

3 Tabel 1. Status for målet om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. årligt til 2020 Gnst. årlig realvækst , pct. Finansministeriets basisforløb, der sikrer balance i 2020 uden nogen reformer 0,6 Bidrag til realvækstmålet, mia. kr. - bidrag fra ny befolkningsprognose 0,03 1,0 Finansministeriets basisforløb korrigeret for ny befolkningsprognose 0,63 - bidrag fra aftale om førtidspension og fleksjob 0,07 1,9 Offentlig forbrugsvækst, der sikrer balance i 2020 uden nye reformer 0,7 - krav om yderligere reformbidrag for at nå mål om realvækst på 0,8 pct. 0,1 4,1 Mål om en offentlig forbrugsvækst på godt 0,8 pct. 0,8 De økonomiske vismænd tegner imidlertid et mere optimistisk billede i efterårsrapporten Her fremgår det, at selv med en offentlig forbrugsvækst på 0,9 pct. fra 2014 til 2020 og uden yderligere reformer, så er der et overskud på den strukturelle offentlige saldo i 2020 på 7 mia. kr. 3 Overskuddet på saldoen i 2020 er inkl. fremrykning af beskatning af kapitalpensioner, som ifølge vismændene svarer til 4 mia. kr. i 2020, og ekskl. besparelsen på Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. Vismændenes 2020-fremskrivning svarer til, at i et forløb med et krav om balance på den offentlige saldo i 2020, så har vismændene i deres fremskrivning plads til en realvækst på godt 1,1 pct. (1,0 pct. ekskl. fremrykket pensionsbeskatning og inkl. EU-besparelse). Eller sagt på en anden måde er der ifølge vismændenes beregninger uden nye reformer og en realvækst på 0,7 pct. et overskud på saldoen i 2020 på 13 mia. kr. (10 mia. kr. ekskl. fremrykket pensionsbeskatning og inkl. EU-besparelse), hvor Finansministeriet vurderer, at der præcis er balance. Det er usikkerheden i disse beregninger. Det fremgår af tabel 2. Tabel 2. Årlig realvækst i det offentlige forbrug ved forskellige antagelser Offentligt forbrug, realvækst , pct. Strukturel saldo i 2020 mia. kr. Finansministeriet - uden yderligere reformer 0,7 0 Vismænd uden yderligere reformer 0,9 +7/+4 1) Vismænd - uden yderligere reformer men 0,7 pct. realvækst fremfor de 0,9 pct. som i vismændenes 2020-fremskrivning 0,7 +13/+10 1) Vismænd uden yderligere reformer men balance i ,1/1,0 1) 0 1) Tal efter / angiver værdien ekskl. fremrykket pensionsbeskatning på 4 mia. kr. og inkl. besparelse på Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. 3 Vismændene skriver således i efterårsrapporten side 10: Nærværende fremskrivning lægger den aktuelle finanspolitik til grund og inkluderer de allerede vedtagne reformer. Fremskrivningen viser, at der inden for en målsætning om mindst balance i den offentlige økonomi i 2020 er plads til en vækst i det offentlige forbrug, som er neutral i forhold til den demografiske udvikling, svarende til en real vækst i det offentlige forbrug på omkring 0,9 pct. om året fra 2014 til 2020, jf. afsnit I.9. Fremskrivningen viser, at der i 2020 vil være et overskud på den offentlige saldo på ca. 7 mia. kr. 3

4 Status for den samlede 2020-plan For at lave en samlet status for regeringens 2020-plan er det ikke nok blot at se på en status for regeringens mål for det offentlige forbrug som ovenfor. Der er ydermere to mål, som er hhv. uddannelsesløft på de videregående uddannelser samt et lidt mere upræcist mål om vækst- og beskæftigelsesinitiativer, som bl.a. kan være skattelettelser. Der tages nedenfor udgangspunkt i Finansministeriets fremskrivning, der som nævnt er mere pessimistisk end de økonomiske vismænds fremskrivning. Fire nye oplysninger siden 2020-planen fra maj 2012 Siden 2020-planen blev offentliggjort i maj, skal der tages højde for nedenstående fire ting, der påvirker 2020-beregningen: 1. Ny befolkningsprognose der som nævnt reducerer 2020-udfordringen med 1 mia. kr. 2. Aftale om skattereform: Reformbidraget fra aftalen er 2,7 mia. kr., men var planlagt til at bidrage med 3 mia. kr., så der er en manko på 0,3 mia. kr Aftale om førtidspensions- og fleksjobreform: Reformbidraget fra aftalen er 1,9 mia. kr., men var planlagt til at skulle bidrage med 2 mia. kr., så der er en manko på 0,1 mia. kr. 4. Trepartsforhandlinger: Aflysningen heraf betyder, at det planlagte reformbidrag på 4 mia. kr. er bortfaldet. Hertil kommer, at der er bidrag fra fremrykning af beskatning af kapitalpensioner, samt at flere end ventet har valgt at få udbetalt efterlønsbidraget. Disse to effekter ses der bort fra i denne status. Status er således med de nye oplysninger siden regeringens 2020-plan blev offentliggjort, at der mangler 3,4 mia. kr. Det fremgår af tabel 3. Der er givet politiske tilkendegivelser om, at man fortsat vil hente det udestående reformbidrag, men der er ikke taget politisk stilling til, hvordan det skal nås. Hertil kommer naturligvis de ikke-udmøntede reformer i 2020-planen af bl.a. kontanthjælpen, hurtigere færdiggørelse af uddannelse, sygefravær, integration af indvandrere på arbejdsmarkedet, rekruttering og forebyggelse. Reformerne er tiltænkt at skulle bidrage med 5 mia. kr. Dette er imidlertid ikke nye oplysninger. Uden indregning af ikke-udmøntede reformer udestår der 8,4 mia. kr. for at nå målene i 2020-planen. Det skal understreges, at i modsætning til 2020-planerne under VK-regeringen er de 8,4 mia. kr. ikke det, der udestår for at sikre balance i Udgangspunktet er, at der er balance i 2020, ved at den offentlige forbrugsvækst som udgangspunkt er 0,6 pct. Alle reformbidrag, der kommer herudover, kommer for at skabe et albuerum til at investere i regeringens målsætninger. Når de økonomiske vismænd mfl. efterlyser en status på 2020-planen, så kan man få indtrykket af, at den ikke opfylder målet om balance på de offentlige finanser i Men der er altså ikke et hul i de offentlige kasser, men en manko i forhold til de ambitioner regeringen har ift. offentlig forbrugsvækst, vækst og beskæftigelse samt uddannelsesløft på videregående uddannelser. Og med vismændenes 2020-fremskrivning er der overskud på den offentlige saldo i Det forudsættes i denne status, at bidraget på 2,7 mia. kr. kommer allerede i 2020 på trods af, at skattereformen først er fuldt indfaset i

5 Tabel 3. Status på, hvad der mangler for at 2020-planen hænger sammen 1. Ny befolkningsprognose -1,0 2. Skatteaftale 0,3 3. Aftale om førtidspension og fleksjob 0,1 4. Trepartsforhandlingers aflysning 4,0 5. Manko i 2020-plan (1+2+3) 3,4 Regeringens tre målsætninger der rækker ud over balance på saldoen i 2020 I 2020-planen er der i tillæg til målet om balance på den strukturelle saldo i 2020 tre mål, der er mere ambitiøse end blot at sikre balance. Disse mål er: 1. Offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct for 8,7 mia. kr. 2. Vækst og beskæftigelse, som bl.a. dækker over skattelettelser for 6 mia. kr. 3. Mål om at flere tager en videregående uddannelse for 2 mia. kr. De tre mål beløber sig til et samlet reformkrav på 16,7 mia. kr. I regeringens 2020-plan fra maj 2012 var dette krav 17 mia. kr., men det er blevet en anelse mindre som følge af to efterfølgende ændringer, der trækker i hver sin retning. Dels har den nye befolkningsprognose trukket reformkravet 1 mia. kr. ned, men større besparelser på forsvaret end planlagt har modsat trukket reformkravet op med 0,7 mia. kr. Skatteaftalen og aftalen om førtidspensions- og fleksjob bidrager til offentligt forbrugsmål Skattereformen samt førtidspensions- og fleksjobreformen bidrager som beskrevet ovenfor med hhv. 2,7 mia. kr. og 1,9 mia. kr., der ifølge aftaleteksten er øremærket til at nå målsætningen om en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. Forsvars- og EU-besparelser bidrager til mål om vækst og beskæftigelse I 2020-planen fra maj 2012 var målet at spare 2 mia. kr. på forsvaret, og forsvarsbesparelserne var ikke en del af skattereformen, men lå uden for skattereformen. Det fremgår af bilagsfigur 1. I det snævre fokus på det offentlige forbrug vil skattereformens adfærdsbidrag på 2,7 mia. kr. udlignes af forsvarsbesparelserne (som aftalepartierne løftede til 2,7 mia. kr.), da forsvarsbesparelser er lig med besparelser på det offentlige forbrug. I det bredere 2020-fokus er fortolkningen en lidt anden. For at forstå det kan man tænke skattereformen bredere end det, som var i den oprindelige 2020-plan. Besparelsen på forsvaret bidrager i sammenhæng ikke til den offentlige forbrugsmålsætning, men har derimod bidraget til vækst og beskæftigelse i form af skattelettelser. I 2020-regnskabet betyder det blot, at besparelserne på forsvar anvendes på målet om vækst og beskæftigelse, som altså kan indeholde rene skattelettelser. På tilsvarende vis bidrager besparelsen på Danmarks betaling til EU på 1 mia. kr. til regeringens mål om vækst og beskæftigelse. Hurtigere færdiggørelse af uddannelse skal bidrage til mål om uddannelsesløft Der er i 2020-planen et nyt mål om, at 60 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse i 2020, og at 25 pct. gennemfører en lang videregående uddannelse. Når flere skal gen- 5

6 nemføre en videregående uddannelse, er der flere udgifter til SU og lavere skatteindtægter, fordi arbejdsudbuddet reduceres delvist for de personer, der er under uddannelse. Ifølge Finansministeriet kræver det finansiering for 1½-2 mia. kr. Beløbet er dog ikke offentlige forbrugsudgifter, da det forudsættes, at de øgede driftsudgifter i uddannelsessektoren i forbindelse med forøgelsen af uddannelsesomfanget er indeholdt i regeringens 0,8 pct. realvækst. Finansieringsbidraget til at nå uddannelsesmålet skal komme fra, at unge gennemfører deres uddannelse hurtigere end i dag. Derfor er der lagt op til reformer i 2013, der bl.a. skal se på SU-systemet. Tabel 4 viser hhv. kravet til reformer, allerede gennemførte reformer samt mankoen for at nå de tre mål i 2020-planen, hvor det især er bidraget på 3,7 mia. kr. under målet om vækst og beskæftigelse, der er vigtigt at bemærke. Tabel 4. Manko for at nå regeringens tre 2020-mål Mia. kr. Krav til reformer Allerede gennemførte reformbidrag 1. Offentlig forbrugs mål om 0,8% 8,7 4,6 4,1 Manko - Bidrag fra skattereform 2,7 1) 2,7 2) 0,0 - Offentlig forbrugs mål ekskl. virkning af skattereform 6,0 1,9 4,1 2. Vækst og beskæftigelse 6,0 3,7 2,3 3. Uddannelsesmål 2,0-2,0 4. Manko uden yderligere reformer (1+2+3) 16,7 8,3 8,4 5. Reformplaner 5,0 6. Manko inkl. reformplaner (4-5) 3,4 1) Forsvarsbesparelsen på 2,7 mia. kr. øger isoleret kravet til det offentlige forbrug, da forsvarsudgifter er offentlige forbrugsudgifter. 2) Adfærdsvirkningen af skattereformen på 2,7 mia. kr. skal indregnes i en brutto -opgørelse af skattereformens bidrag til det offentlige forbrug. Tilfældigvis er adfærdseffekten af skattereformen præcis lig med forsvarsbesparelsen. Med planerne om yderligere reformer for 5 mia. kr. er bidraget nok til at nå i mål ift. en offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. til 2020, der isoleret koster 4,1 mia. kr. Når regeringen ikke i mål med mankoen på reformbidragene på 3,4 mia. kr., betyder det, at regeringen enten må neddrosle målet vækst og beskæftigelse og herunder skattelettelser, eller må justere ambitionerne for offentlige service. I figur 1 er opstillingen vist med klodser som i den oprindelige 2020-plan (som ses i figur 2), hvor der dog er udeladt bidragene fra modernisering og trepartsforhandlinger, og hvor det fremgår, at besparelserne fra forsvar og EU gik til at finansiere regeringens mål om vækst og beskæftigelse i form af skattelettelser. 6

7 Figur 1. Reformbidrag og anvendelse i 2020-planen Mia. kr Reformbidrag i 2020 Anvendelse i 2020 Mia. kr EU-besparelse (1 mia. kr.) Forsvars-besparelse (2,7 mia. kr.) Hurtigere gennem uddannelse (2 mia. kr.) Kontanthjælp, integration, sygefravær mv. (3 mia. kr.) Førtidspension og fleksjob (1,9 mia. kr.) Skattereform (2,7 mia. kr.) Vækst, beskæftigelse, uddannelse, offentlig velfærd og grøn omstilling (6 mia. kr.) Uddannelsesmål (2 mia. kr.) Offentlig forbrugsvækst på 0,8 pct. om året (8,7 mia. kr.) Finansministeriet har endnu ikke lavet en status på 2020-planen og gør det måske først i forbindelse med Konvergensprogrammet i foråret Figur 2. Regeringens 2020-plans oprindelige målsætning om reformbidrag og anvendelse i 2020 Kilde: AE på baggrund af regeringens 2020-plan Danmark i arbejde udfordringer for dansk økonomi mod 2020 (maj 2012), figur