Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Transkript

1 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling om fattigdomsproblematikken fremsendes hermed til byrådets godkendelse. Byrådet har d. 30/ behandlet forslaget Forslag fra Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslisten De Rød-Grønnes byrådsgrupper til byrådsbeslutning om at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Aarhus. Jægergården 8000 Aarhus C M1/2011/ Sagsnummer M1/2011/00992 Sagsbehandler Peter Risvig Telefon Direkte telefon Telefax Forslaget blev 2. behandlet i byrådet d. 27/4 2011, hvor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse blev anmodet om at fremsende en indstilling til Byrådet om emnet. E-post beskaeftigelse@aarhus.dk E-post direkte risvig@aarhus.dk Siden forslaget blev fremsat og behandlet i Byrådet har Regeringen via regeringsgrundlaget lagt op til, at der skal arbejdes hen imod en officiel dansk definition af fattigdom, eller at der skal fastsættes en egentlig fattigdomsgrænse. Med udgangspunkt i dette, identificerer indstillingen grupper af borgere, som i relation til OECD s definition af fattigdom har en disponibel indkomst, der ligger under eller omkring denne internationale standard. Aarhus er en by, der længe har været kendetegnet ved vækst og fremgang, og følgerne af finanskrisen har ramt Aarhus knap så hårdt som andre steder i landet. Aarhus står dog stadig overfor en udfordring mhp. igen at skabe vækst og fremgang i kommunen, hvor det er vigtigt, at der bliver vækst og fremgang for alle.

2 Bekæmpelse af fattigdom og at sikre inklusion af alle kommunens borgere er et fælles ansvar, der involverer mange aktører, herunder kommunen, erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne, boligforeningerne, foreninger i øvrigt, organisationer og lokalsamfund. Den enkelte borger har naturligvis også et ansvar for at gøre en aktiv indsats for at blive inkluderet i samfundet. Der er ingen entydig national definition på fattigdom. Det betyder, at fortolkningen af, hvornår nogle er fattige, varierer efter hvordan grænserne fastsættes, og hvordan fattigdom forstås. Vurderingen er, at der er fordele og ulemper ved hver af de i afsnit 3 nævnte metoder til opgørelse af fattigdom. De belyser dog hver især forskellige sider af fattigdomsproblematikken. Med henblik på at belyse problemstillingen om fattigdom i Aarhus kommune peges der på en løbende afrapportering på udviklingen i antal borgere, der modtager offentlig forsørgelse svarende til et niveau, der ligger under eller omkring OECD s fattigdomsgrænse. Når der alene ses på udviklingen i den relative fattigdom vil der sandsynligvis også være en gruppe af folkepensionister og studerende, der vil ligge under eksempelvis OECD s fattigdomsgrænse. Da der er tale om grupper udenfor den erhvervsaktive alder, vil disse ikke indgå ifm en økonomisk beregning af fattigdom i den afrapportering, der foreslås i denne indstilling. 2. Beslutningspunkter At 1) Der årligt fremsendes en opgørelse til Byrådet med indikatorer, der viser udviklingen i antal borgere i Aarhus kommune, der modtager offentlig forsørgelse svarende til et niveau, som ligger under eller omkring OECD s officielle fattigdomsgrænse, jf. bilag 1. At 2) En officiel fattigdomsgrænse afventer beslutningen om, hvorvidt der skal fastsættes en national grænse på området. 3. Baggrund Byrådet har d. 30/ behandlet forslaget Forslag fra Socialdemokraternes, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslisten De Rød-Grønnes byrådsgrupper til byrådsbeslutning om at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Aarhus. Side 2 af 6

3 Forslaget blev 2. behandlet i byrådet d. 27/4 2011, hvor Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse blev anmodet om at fremsende en indstilling til Byrådet om emnet. Definition af fattigdom Selvom der aktuelt ikke er en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, så optræder der i den offentlige diskussion alligevel forskellige fattigdomsopgørelser med forskellige fattigdomsgrænser. I dansk sammenhæng er den mest anvendte afgrænsning af fattige foretaget pba OECD s fattigdomsgrænse, der defineres som 50 % af medianindkomsten. Medianindkomsten er den indkomst, hvor der er lige mange borgere, der har en indkomst der er lavere, og lige mange der har en indkomst, der er højere. EU opererer med en 60 % grænse, dvs. et lidt højere beløb. Der er altså her tale om relativ fattigdom ud fra borgernes disponible skattepligtige indkomster. Dvs. at metoden ikke tager hensyn til hvilke subsidier der eksisterer i de enkelte OECD/EU lande. I Danmark drejer det sig om børnefamilieydelse, børnebidrag, børnetilskud, friplads og boligstøtte. Dertil kommer de såkaldte 34 ydelser, dvs. særlig støtte til vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af kontant- eller starthjælp. Disse subsidier er relevante at nævne i en dansk sammenhæng, da disse ydelser skal kompensere for en forholdsvis lav nettoindkomst. Ydelserne er derfor indarbejdet i figuren i bilag 1. Andre modeller baseres på budgetmetoden - en aktuel minimumsstandard, der opgør hvad det koster at leve og samtidig opretholde en acceptabel levestandard i Danmark. Rådighedsbeløbet er det beløb, der er tilbage til husholdning, fritid, tøj mv., når de faste udgifter er betalt. Opgørelsen sker under hensynstagen til de danske husstandes sammensætning. Denne fattigdomsgrænse blev i 2010 anvendt i en undersøgelse om fattige i København. En tredje afgrænsning af fattigdom kan beskrives som en belysning af afsavnssituationen. Her afdækkes både sociale, sundhedsmæssige, materielle og boligmæssige afsavn. Dette gælder for såvel børn som for voksne. Familier har afsavn, når de ønsker at deltage i aktiviteter, udføre handlinger eller køber goder, der er alment accepterede, men ikke kan af økonomiske grunde. Side 3 af 6

4 Eksempler på nettoindkomst, subsidier og nedsættelse af ydelser OECD s fattigdomsgrænse er som nævnt indarbejdet i bilag 1, der viser nettoindkomsten for udvalgte målgrupper suppleret med de subsidier dvs. ikke-skattepligtige ydelser - der er nævnt ovenfor. Bilag 1 har til formål at give eksempler på, hvilket indkomstniveau hhv. borgere/familier på overførselsindkomst og lavtlønnede har set i relation til OECD s fattigdomsgrænse. Eksemplerne i bilag 1 viser, at særligt enlige på starthjælp er udsatte i forhold til fattigdom. Det fremgår, at en enlig på starthjælp har en årlig nettoindkomst på godt (2010-niveau). Subsidier i form af boligydelse og særlig støtte efter 34 udgør Et samlet rådighedsbeløb på svarer således til godt kr./måned, der skal dække udgifter til bolig, mad, tøj og andre fornødenheder. De er dermed godt under OECD s fattigdomsgrænse på for en familie bestående af én person. OECD s beløbsgrænser forholder sig således også til familiestørrelser, og tager dermed højde for stordriftsfordele. Generelt fremgår det af oversigten, at borgere på starthjælp har en nettoindkomst, der ligger under OECD s fattigdomsgrænse og er derfor afhængig af, at kunne modtage de subsidier lovgivningen giver mulighed for. For flere grupper af kontanthjælpsmodtagere er nettoindkomsten (kontanthjælpen) på et niveau, der betyder at de pågældende ligger omkring eller under OECD s fattigdomsgrænse. Derudover kommer konsekvenser af 225 timers reglen, kontanthjælpsloftet og reglerne vedr. 500 kroners nedsættelsen. Alle regler der bidrager til at minimere rådighedsbeløbet for modtagere af kontanthjælp. Disse regler er således ikke direkte indarbejdet i figuren i bilag 1. En beskrivelse af disse regler fremgår dog af side 2 i bilaget. 1 Indikator til belysning af fattigdom Det vurderes, at der er fordele og ulemper ved hver af de nævnte metoder til opgørelse af fattigdom. De belyser dog hver især forskellige sider af fattigdomsproblematikken. 1 Som konsekvens af at Regeringen og Enhedslisten har indgået aftale om finansloven for 2012 bortfalder starthjælp, 225 timers reglen, kontanthjælpsloftet og reglerne vedr. 500 kroners nedsættelsen for ægtepar med virkning fra d. 1. januar Side 4 af 6

5 Vurderingen er dog også, at der ved at opstille én overordnet indikator for borgernes udsathed, gives et udmærket overblik over omfanget og antallet af udsatte borgere i Aarhus kommune og udviklingen over tid. Udviklingen i borgernes disponible indkomst er et vigtigt og objektivt parameter, der derfor er den centrale indikator til beskrivelse af problemstillingen. Der peges derfor på én central indikator for belysning af fattigdom: Udviklingen i nettoindkomst blandt offentligt forsørgede inkl. subsidier (herunder en sammenligning med OECD s fattigdomsgrænse, jf. bilag 1, og en opgørelse af antal borgere, der modtager offentlig forsørgelse svarende til et niveau, der ligger under eller omkring OECD s fattigdomsgrænse). 4. Den forventede effekt Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse vil i første kvartal 2012 fremsende den første afrapportering med konkrete angivelser af niveauet af fattigdom og udviklingen over tid. På den baggrund kan byrådet drøfte, om der er mulighed for at igangsætte initiativer for at forebygge og imødegå fattigdom i Aarhus. 5. De planlagte ydelser I første omgang vil fattigdomsproblematikken blive afdækket via en tilbagevendende afrapportering på de indikatorer der er beskrevet ovenfor. 6. Organisering af indsatsen Opgaven med overvågning af udviklingen på området placeres i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. 7. Konsekvenser for ressourcer Afrapporteringen vil blive afholdt inden for de eksisterende økonomiske rammer. Hans Halvorsen / Erik Kaastrup-Hansen Side 5 af 6

6 Bilag Bilag 1: Oversigt over sammenhæng mellem den officielle OECD fattigdomsgrænse, nettoindkomster og subsidier. (Kopi til alle /+ elektronisk) Side 6 af 6