Fødevarepolitik for Københavns Amt
|
|
- Michael Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fødevarepolitik for Københavns Amt KØBENHAVNS AMT
2 Fødevarepolitik for Københavns Amt er udgivet af Københavns Amt Centralindkøb, marts 2001 Oplag: 3000 Tekst og proces: TL Kommunikation ApS Design, produktion og tryk: Datagraf Auning AS Illustrationer: Camilla Th. Ludvigsen Henvendelse: Københavns Amt Centralindkøb Mileparken Skovlunde Tlf Fax Information om amtet:
3 Forord Med god smag i munden Det er med både stolthed og glæde, at Københavns Amt som det første i landet kan præsentere en politik for, hvordan vi ønsker, at de fødevarer, som bruges i amtets institutioner, skal være. Fødevarepolitikken blev vedtaget af Amtsrådet den 20. september Som storindkøber har Københavns Amt et medansvar for kvaliteten af de fødevarer, som fremstilles i både landbrug og industri. Derfor er det vigtigt for os tydeligt at kunne forklare både borgere, medarbejdere og leverandører, hvad vi forstår ved god kvalitet. Det er lykkedes gennem denne fødevarepolitik! Vor kvalitetsopfattelse er bred. Derfor lægger Københavns Amt vægt på en afvejning af mange forskellige forhold omkring fødevarerne. Det drejer sig eksempelvis om, at fødevarerne skal være - friske, velsmagende og fri for sundhedsskadelige stoffer, - fremstillet, så mennesker, dyr og miljø belastes mindst muligt under produktion, forarbejdning og levering, - fremstillet, deklareret og mærket, så kvaliteten er gennemskuelig samt - have den rigtige pris i forhold til kvalitet og service fra leverandørerne. Fødevarepolitikken er blevet til i et samarbejde mellem en lang række af amtets institutioner. Det er et klart signal om, at der er både interesse for og opbakning til at tilbyde mad af de bedst mulige fødevarer til borgerne. Med fødevarepolitikken har vi taget endnu et skridt mod bedre mad og dermed forhåbentlig også livskvalitet for borgerne. I de kommende år følger vi udviklingen tæt og glæder os til at se resultater af vor fælles indsats.
4 3 Indledning 4 Fødevarepolitikkens rammer 4 Bred opfattelse af kvalitet 5 Fødevarepolitikkens indhold 6 1. Pris, miljøbevidsthed og samarbejde med private virksomheder Klar besked Sunde, velsmagende fødevarer Emballage Dyrevelfærd Økologi Arbejdsmiljø, brugsegenskaber og leverance 22 Sådan er fødevarepolitikken blevet til
5 Indledning Formålet med Fødevarepolitikken i Københavns Amt er at beskrive rammerne for, hvilke fødevarer der skal bruges i amtets institutioner. Hvert år køber Københavns Amt fødevarer for cirka 60 millioner kr. Som en stor indkøber har Københavns Amt indflydelse på, hvilke fødevarer der bliver fremstillet i landbrug og industri. Derfor vil amtet gå foran med et godt eksempel. I fødevarepolitikken gøres det klart, at Københavns Amt prioriterer at købe varer af høj kvalitet og derved påvirke den danske madkultur i en positiv retning. Amtet vil købe fødevarer, hvor der tages hensyn til såvel menneskers og dyrs sundhed som til naturen ved både produktion, forarbejdning og levering. Med fødevarepolitikken i hånden bliver det nemmere for alle at forstå og argumentere for eller imod de prioriteringer, amtet foretager. På den måde har fødevarepolitikken både et internt og et eksternt sigte. 3
6 F ødevarepolitikkens rammer 4 Fødevarepolitikken er begrænset til at omhandle krav til kvaliteten af de produkter, som amtet køber. Den omfatter således ikke ønsker og krav til, hvordan køkkenerne håndterer fødevarerne. Det er, fordi amtet finder det mest hensigtsmæssigt og effektivt, at de enkelte institutioner tager stilling til disse forhold i deres egen miljø- og kostpolitik. Bred opfattelse af kvalitet Udgangspunktet for indholdet i fødevarepolitikken er en bred opfattelse og vurdering af, hvad fødevarekvalitet er. I Københavns Amt mener vi, at fødevarer af høj kvalitet: har et højt indhold af næringsstoffer er fri for sundhedsskadelige stoffer er fremstillet af gode råvarer er friske belaster mennesker, dyr og natur mindst muligt ved produktion, forarbejdning og levering er fremstillet, deklareret og mærket, så kvaliteten er gennemskuelig. Amtets ønsker til kvaliteten af de fødevarer, som bruges i institutionerne, er nærmere beskrevet på de følgende sider.
7 F ødevarepolitikkens indhold 1. Pris, miljøbevidsthed og samarbejde med private virksomheder. 2. Klar besked. 3. Sunde, velsmagende fødevarer. 4. Emballage Dyrevelfærd. 6. Økologi. 7. Arbejdsmiljø, brugsegenskaber og leverance.
8 1. Pris, miljøbevidsthed og sam arbejde med private virksomheder 6 Institutionerne i Københavns Amt køber ikke fødevarer alene ud fra prisen. Det gøres altid ud fra overvejelser om sammenhængen mellem service, pris og varernes kvalitet. Amtet indkøbspolitik slår fast, at følgende tre principper skal vurderes forud for alle indkøb. Det er i prioriteret rækkefølge: Det økonomisk rationelle indkøb der handler om at opnå de økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra en vurdering af behov, kvalitet, service og pris. Det miljøbevidste indkøb der handler om at stimulere et øget forbrug af miljøvenlige produkter for at værne om miljø og natur. Produktion af fødevarer i både landbrug, industri og husholdninger af alle størrelser er i høj grad med til at belaste miljøet. Derfor har det betydning, at denne produktion foregår miljømæssigt forsvarligt. Det kan blandt andet ske ved begrænset brug af sprøjtemidler og kunstgødning. Det erhvervspolitiske indkøb der handler om at styrke det faglige samarbejde med private virksomheder om blandt andet produktudvikling.
9 Københavns Amt lægger vægt på: At opnå de økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra en vurdering af behov, kvalitet, service og pris. At købe fødevarer, som er fremstillet under de mest miljøvenlige forhold i landbrug og industri. Varerne kan eksempelvis være fremstillet efter stats- eller brancheregler som eksempelvis økologiske varer eller Fødevareministeriets kvalitetsmærkeordning. Det kan også være, at virksomheder har udarbejdet grønt regnskab eller lignende programmer, der kan dokumentere de miljømæssige kvaliteter ved den måde, fødevarerne er fremstillet og leveret på. 7 At producenter, leverandører og indkøbere i amtet bidrager mest muligt til at belyse sammenhængen mellem fødevarernes pris og kvalitet, så kvaliteten er gennemskuelig. At købe varer af producenter og leverandører, som udviser interesse i at udvikle fødevarer og service i takt med amtets og institutionernes behov. Det vil for eksempel sige, at virksomhederne har programmer til egenkontrol, kan bidrage med ny viden og produkter og er fleksible, når det gælder administration og service på alle niveauer. At amtets institutioner indgår et forpligtende samarbejde med producenter og leverandører om eksempelvis produktudvikling af fødevarer.
10 2. Klar besked! Det kræver viden om fødevarernes kvalitet at foretage et kvalificeret valg. 8
11 Københavns Amt lægger vægt på: At producenterne informerer om fødevarernes indhold og om produktionsmetoder i landbrug og industri. At producenterne kan dokumentere informationerne om fødevarerne, for eksempel i form af programmer til egenkontrol, anerkendte mærkningsordninger, certificeringer, analyseresultater eller lignende. At varerne er mærket med: - fuldstændig ingrediensliste - næringsindhold - oprindelsesland - dato for fremstilling, pakning og holdbarhed - fremstillingsmetode, for eksempel konserveringsmetode (bestråling, vakuumering osv.) - brugsanvisning, doseringsforhold med videre. 9 At producenter og importører kan dokumentere, at aromastoffer i fødevarerne ikke er sundhedsskadelige. At fødevarer, der er genmodificerede eller indeholder genmodificerede ingredienser, mærkes.
12 3. Sunde, velsmagende fødevarer Fødevarernes indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler har stor betydning for vores sundhed. 10
13 Fødevarernes indhold af næringsstoffer, vitaminer og mineraler har stor betydning for vores sundhed. Fødevarerne indeholder også naturlige smags- og farvestoffer med videre, hvis sundhedsmæssige betydning man endnu ikke kender så meget til. I fødevarerne findes også en del andre stoffer, for eksempel tilsætningsstoffer, der af forskellige årsager bruges i industrien. Fødevarerne kan være forurenet med stoffer, der stammer fra den måde, de fremstilles på i landbrug og industri. Det kan for eksempel være rester af sprøjtemidler, tungmetaller, sygdomsfremkaldende bakterier og blødgørere fra emballage. Selv om sammenhængen mellem menneskers sundhed og en del af disse stoffer endnu ikke er fuldt belyst, mener Københavns Amt, at fødevarer skal indeholde færrest mulige tilsætningsstoffer og være fri for alle former for forureninger fra produktionen i både landbrug og industri. Brug af gode, friske fødevarer er med til at give maden god smag. Derfor er amtet kritisk over for at købe fødevarer, hvori der er brugt råvarer, som ikke traditionelt bruges i kvalitetsfødevarer, for eksempel maskinudbenet kød og store mængder skind fra fjerkræ. At få dårlige råvarer til at ligne noget andet end det, de reelt er, øger behovet for tilsætningsstoffer. Det drejer sig ikke alene om farve- og aromastoffer, men også om emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler. fortsættes 11
14 Nænsom forarbejdning af råvarerne og brug af gode håndværksmæssige principper som eksempelvis langtidshævning af brød og længere modningstid for kødprodukter og ost kan være med til at sikre velsmagende fødevarer uden at skabe behov for farve- og smagsstoffer. Københavns Amt vil stimulere udviklingen af fødevareteknologier, distributionsformer med videre, der kan medvirke til, at institutionerne kan få leveret sunde, friske og velsmagende fødevarer. Det betyder også, at amtet vil være kritisk over for teknologier, der udelukkende har til formål at forlænge fødevarernes holdbarhed, eksempelvis bestråling. 12
15 Københavns Amt lægger vægt på: At fødevarerne er fremstillet, så de har et naturligt indhold af vitaminer, mineraler med videre. At fødevarerne er fri for alle former for forureninger fra produktionen i både landbrug og industri. Det drejer sig om rester af eksempelvis sprøjtemidler, tungmetaller, medicin, sygdomsfremkaldende bakterier og blødgørere fra emballage. At forbruget af fødevarer med aroma- og tilsætningsstoffer begrænses. 13 At virksomhederne bruger råvarer og håndværksmæssige principper, teknologier, distributionsformer med videre, der medvirker til, at institutionerne kan få leveret sunde, friske og velsmagende fødevarer. At anvendelsen af genmodificerede produkter begrænses i videst muligt omfang.
16 4. E m ballage Det har stor betydning for miljøet, hvor meget affald landbrug, industri og husholdninger producerer. Det har stor betydning for miljøet, hvor meget affald landbrug, industri og husholdninger producerer. unødigt, hverken når den fremstilles eller bortskaffes. 14 Derfor er det vigtigt, at de fødevarer, som institutionerne i Københavns Amt køber, ikke er unødvendigt emballerede. Emballagen skal samtidig være fremstillet af materialer, der ikke forurener miljøet Emballagen skal samtidig være af en kvalitet, så fødevarerne ikke forurener, forurenes eller ødelægges på andre måder.
17 Københavns Amt lægger vægt på: At fødevarerne ikke er overemballerede, så der produceres unødvendigt affald. At emballagen er fremstillet af materialer, der belaster miljøet mindst muligt, når den fremstilles og bortskaffes. At emballagen sikrer, at fødevarerne er beskyttet mod stød og anden ødelæggelse, og at de ikke forurener eller forurenes. 15 At producenter og leverandører kan dokumentere emballagens miljømæssige kvaliteter.
18 5. Dyrevelfærd Der er en stigende bevidsthed om sammenhængen mellem dyrs trivsel og fødevarernes kvalitet. 16
19 Der er en stigende bevidsthed om sammenhængen mellem dyrs trivsel og fødevarernes kvalitet. Københavns Amt ønsker at købe animalske fødevarer, der er fremstillet, så der tages hensyn til dyrenes trivsel. Det gælder for de forhold, dyrene bydes både i landbruget, under transport og slagtning. Københavns Amt lægger vægt på: At købe animalske fødevarer, der er fremstillet, så der tages 17 hensyn til dyrenes naturlige behov og adfærd både hos landmanden, under transport og slagtning. At producenter og leverandører kan dokumentere de hensyn, som tages til dyrene.
20 6. Økologi Ordet økologi er udledt af det græske ord for at holde hus og betyder videnskaben om levende væseners livsbetingelser i naturen. 18 Ordet økologi er udledt af det græske ord for at holde hus og betyder videnskaben om levende væseners livsbetingelser i naturen. I økologisk fødevareproduktion sigter man på at holde hus med naturens ressourcer, og på at husdyrene kan udfolde deres naturlige adfærd. I 1987 fik Danmark som det første land i verden en lov om, hvordan man skal fremstille økologiske fødevarer. Den økologiske kvalitet kontrolleres af myndighederne hos landmanden og hos de virksomheder, der forarbejder og pakker økologiske varer. Økologiske fødevarer har en fordelagtig virkning på miljø, fødevarekvalitet og dyrevelfærd, skriver regeringen i Fødevarepolitisk redegørelse,1998. Den opfattelse deles af Københavns Amt, der i flere år har arbejdet med at indføre økologiske fødevarer, blandt andet for at beskytte grundvandet mod forurening fra landbrugsproduktionen. Derfor har Københavns Amt besluttet, at institutionerne i stadig stigende omfang skal bruge økologiske fødevarer. Det skal dog ske på en måde, der ikke medfører væsentlige merudgifter.
21 Københavns Amt lægger vægt på......at købe økologiske fødevarer, fordi det har en fordelagtig virkning på både miljø, fødevarekvalitet og dyrevelfærd: Økologisk produktion belaster ikke miljøet på samme måde som konventionel produktion. For eksempel er hovedreglen i økologisk landbrug, at der ikke bruges pesticider. Derfor udvaskes der ikke pesticider fra økologisk dyrkede marker til drikkevandet. Økologiske fødevarer indeholder ikke pesticider fra produktionen, som uanset mængde er uønskede i mad til både mennesker og dyr. Reglerne for, hvordan den økologiske landmand skal passe sine dyr, er ofte mere omfattende end i det konventionelle landbrug. For eksempel skal økologiske dyr generelt have mere plads og adgang til det fri. Foderet til økologiske dyr må eksempelvis ikke indeholde farve- og aromastoffer, antibiotiske vækstfremmende stoffer eller genmodificerede organismer. 19 Der må generelt tilsættes langt færre tilsætningsstoffer til økologiske fødevarer end til tilsvarende konventionelle fødevarer. Økologiske dyr må ikke få forebyggende medicin. De må kun få medicin ved sygdom. Økologiske fødevarer må ikke fremstilles ved hjælp af genmodificering eller tilsættes genmodificerede organismer. Økologiske fødevarer kan have et højere indhold af sekundærstoffer som for eksempel smags- og duftstoffer.
22 7. Arbejdsmiljø, brugsegenskaber og leverance Det er vigtigt, at institutionerne i Københavns Amt kan få leveret fødevarer, der passer til køkkenets medarbejderstab samt produktions- og lagerforhold. 20
23 Det er vigtigt, at institutionerne i Københavns Amt kan få leveret fødevarer, der passer til køkkenets medarbejderstab samt produktions- og lagerforhold, så både arbejdsmiljø og den hygiejniske kvalitet af fødevarerne kan sikres. Derfor lægger Københavns Amt vægt på: At fødevarerne kan fås i varierende pakkestørrelser, så eksempelvis tunge løft kan begrænses, og håndtering i øvrigt kan foretages på ergonomisk forsvarlig vis. 21 At fødevarerne kan fås i forskellige forarbejdningsgrader, så institutionerne kan tilrettelægge produktionen i overensstemmelse med antallet af medarbejdere samt produktions- og lagerkapacitet. At fødevarerne kan leveres i de mængder og med den hyppighed, som institutionernes produktions- og lagerkapacitet stiller krav om.
24 Sådan er fødevarepolitikken blevettil 22 Fødevarepolitikken er blevet til i et bredt samarbejde mellem en lang række af amtets forskellige institutioner. Det er et klart signal om, at der er både interesse for og opbakning til amtets fødevarepolitik.
25 Amtet siger tak for indsatsen til: Køkkenchef Michael Allerup Nielsen, Amtssygehuset i Herlev Vicekontorchef Inge-Lise Bach, Centralindkøb Afdelingsøkonoma Camilla Bitz, Amtssygehuset i Herlev Økonoma Charlotte Blach, Plejehjemmet Nybrogård Økonoma Dorte Møller Christensen, Amtssygehuset i Gentofte Økonoma, projektmedarbejder Lise Hansen, Økologifonden 1999 Økonoma Liselotte Hansen, Jonstrupvang Økonoma for uddannelse Tom Hansen, Amtssygehuset i Glostrup Økonoma Jytte Henriksen, Bagsværd Observationshjem Økonoma Hanne Jensen, Damsager Ernærings- og husholdningsøkonom, projektmedarbejder Pia Jørgensen, Økologifonden 1999 Miljømedarbejder Tine Karup, Amtsgården, Teknisk Forvaltning Cheføkonoma Kirsten Koudal, Amtssygehuset i Gentofte Ledende økonoma Birte Mikkelsen, Vestervænget Susanna Papp, Blå Kors Behandlingshjem og Ambulatorium Økonoma Dorthe Perkild, Geelsgårdskolen Køkkenassistent Hanne Petersen, Hjortholm Kostskole Kantinechef Annette Randløv, Amtsgården Cheføkonoma Gitte Breum Rasmussen, Amtssygehuset i Glostrup Faglig sekretær Kirsten Skovsby, Økonomaforeningen Kemiingeniør, miljømedarbejder Solgerd Thomsen, Centralindkøb Kok Michael Tollundgaard, Amtsgården 23
26
27
28 KØBENHAVNS AMT CENTRALINDKØB Mileparken Skovlunde. Telefon Telefax
ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereØkologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer
Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mereMadservice. Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig
Madservice Servicelovens 83 til borgere i eget hjem eller ældrebolig Indholdsfortegnelse Hvem kan få hjælp til madservice? 3 Hvad er målet med madservice? 4 Hvad kan du få hjælp til? 4 Hvad kan du ikke
Læs mereØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1
ØKOLOGISK OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken Frugt Karl øko folder NY.indd 1 T AR FRU G L I OLOG K Ø K 17/02/15 10.33 ØKOLOGI fra sværmeri til sund fornuft De første mange årtier var
Læs mereTilsætningsstoffer og økologi
Kun relativt få tilsætningsstoffer er tilladte at bruge i økologiske fødevarer, da en af ideerne med økologi er at produkterne skal være så naturlige og opringelige som muligt som muligt. I økologiske
Læs mereVejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
26. april 2017 Vejledning om krav til analyser og deklaration af kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereVelkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg
Velkommen til kantinen på Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fazer Food & Co er stolte over at drive kantinen for Socialog sundhedsskolen Esbjerg. Herunder kan du møde vores køkkenteam på skolen. På de
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereGMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer
GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler
Læs mereNy rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier
Ny rapport fra Fødevareøkonomisk Institut om danske forbrugeres opfattelse af tilsætningsstoffer og andre teknologier Indledning Fødevareøkonomisk Institut, ved Københavns Universitet har undersøgt forbrugernes
Læs mereforbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 1 FORENINGS & FORBRUGERPROGRAM FOR FDB OG BRUGSFORENINGERNE
810882 forbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 1 FORENINGS & FORBRUGERPROGRAM FOR FDB OG BRUGSFORENINGERNE 810882 forbruger folder 155x210 25/06/03 8:53 Side 2 Andelsprincipperne vedtaget af den Internationale
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereOVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE
OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse
Læs mereKilde: www.okologi.dk
Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden
Læs mereHvad står der. 500g. Mængde. Varebetegnelse. Ingrediensliste. Holdbarhed. Fabrikant/ importør. juni 2008
Hvad står der Ris og fuldkornshvede i flager, beriget med vitaminer (B1, B2, B3, B6, folinsyre, B12, C) og jern Nettovægt: MINDST HOLDBAR TIL juni 2008 Mængde Varebetegnelse Cereal Lite Cereal Lite Lite
Læs mereØkologiske fødevarer og menneskers sundhed
Økologiske fødevarer og menneskers sundhed Kirsten Brandt Forskergruppe for Fødevarekvalitet og Naturstofkemi Økologiske fødevarer og menneskets sundhed Rapport fra en vidensyntese udført i regi af Forskningsinstitut
Læs mereMuligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)
Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden
Læs mereBiprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning
Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,
Læs mereVejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse
UDKAST Vejledning om krav til analyser og næringsdeklaration ved kosttilskud samt virksomhedens risikoanalyse I denne vejledning beskrives de krav, der stilles til analyser af næringsstoffer (vitaminer
Læs mereMad til borgere i plejeboliger
Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives
Læs mereMarkedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer
Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,
Læs mereKøkkenet på Aarhus Sygehus
Køkkenet på Aarhus Sygehus Vi er 100 medarbejdere fordelt på bagere, slagtere, kokke, ernæringsassistenter, økonomaer, PBére samt catere og husassistenter Vi laver mad til 800 patienter og 1500 kunder/gæster
Læs mereBilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste
Læs mereEr der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion?
Er der et marked for pesticidfri markafgrøder? - og dermed en vej mellem økologisk og konventionel produktion? Plantekongressen 2019 Thomas Roland, CSR-chef Hvad vi jeg sige? Dilemma: Der findes ikke et
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereKontrollens udførelse
Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når
Læs mereVigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer
Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister
Læs mereUniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere
UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereMiljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund
4. marts 2013 LICW/TS Miljømærkning Danmark Att.: Lisbeth Engel Hansen Kollegievej 6 2920 Charlottenlund I DI mener vi, at det forslag til kriterier for Svanemærkning af bagerier og brød, der er sendt
Læs mereMarkedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Læs mereBilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte
Læs mereFremtidens bæredygtige landbrug
Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som
Læs mereMarkedsanalyse. 22. okt. 2018
Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 106 Offentligt Den 22. november 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. AB og AD stillet af Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Læs mereHerlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer
Det Nordiske Køkken Herlev Hospital Det Nordiske Køkken Smagen af sæsonens råvarer Kære patient Nordisk menu I Det Nordiske Køkken på Herlev Hospital ønsker vi at servere velsmagende mad for vores gæster,
Læs merePost 2) og 3) Økologi, smag og sans
og 3) Økologi, smag og sans Placering: Tæt på skolekøkkenet Antal voksne: 2 Der er brug for én person til at hjælpe eleverne med at besvare spørgsmål om mad og økologi (post 2). Der er brug for yderligere
Læs mereNy fødevarevirksomhed kom godt i gang!
Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereSpørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer
#1 IKKE FULDFØRT Indsamler: Spørgeundersøgelse om mærkning af oprindelsesland på fødevarer (Weblink) Påbegyndt: 31. oktober 2013 00:53:40 Sidst ændret: 31. oktober 2013 00:55:07 Tidsforbrug: 00:01:26 IP-adresse:
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 183 Offentlig Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 13. januar 2005 NOTAT TIL FOLKETINGET EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens
Læs mereCASE 1: Nikolajs lasagne
CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereFair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika
Fair trade og økologiske krydderier med grøntsager fra Spanien og Sydamerika SPICEZ DE NUNEZ krydderier for både professionelle og dem der bare godt kan li god mad SPICEZ DE NUÑEZ forhandler krydderier
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet Maj 2003 Fælles indkøbspolitik i Fødevareministeriet (varer og tjenesteydelser) Overordnet politik for indkøb
Læs mereBilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE
Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Bilag 2: KVALITETSKRAV FOR MADSERVICE Til kommunale og private leverandører af Madservice med udbringning og Spisetilbud Københavns Kommune Sundheds-
Læs mereBioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas
BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i
Læs mereLovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2014 Biscas politikker for samfundsansvar Bisca har valgt at præcisere arbejdet med samfundsansvar i et sæt politikker. Politikkerne tager afsæt i Biscas forretningsstrategi
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereDemografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn
Appendix C Demografiske forhold Respondent Alder Køn Indkøb i familien By Uddannelse Jobtitel Børn Alder på Børn 1 54 M Ægtefælle Sjørring 10. klasse Chauffør Ja 26,23, 19 2 51 M Ægtefælle Hillerslev Kort
Læs mereHUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED
HUNDE- OG KATTEFODER VÆLG MED Hvad står der - og hvad står der ikke - i deklarationerne? Myndighederne har fastsat regler for, hvad der skal, og hvad der ikke må stå i en deklaration for hunde- eller kattefoder.
Læs mereKostpolitik i Dagmargården
Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,
Læs mereLovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2013
Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar 2013 Biscas politikker for samfundsansvar Bisca har valgt at præcisere arbejdet med samfundsansvar i et sæt politikker. Politikkerne tager afsæt i Biscas forretningsstrategi
Læs mereValsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a)
Valsemøllen CSR-politik (Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a) Generelt: Corporate Social Responsibility (CSR) kan bedst oversættes til dansk som: Virksomheders samfundsmæssige
Læs mereMarkedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Læs mereNy madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder
Ny madkultur skabes i køkkener men kræver omlægning og forandring af hoveder og gryder Hvad skal der til for at indføre et nyt måltids- og sundhedsparadigme? Skal OPUS blive til mere end et forskningsprojekt,
Læs mereStop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006
Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10
Læs mereOm stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>
Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?
Læs mereINFORMATIONSMØDE Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet
Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter : bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning og erhvervslivet.
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07117/Dep sagsnr: 25735 Den 16. april 2014 FVM 269 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereGrundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent
Formalia Grundforløbsopgave og -prøve Uddannelsen til ernæringsassistent Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag og danner grundlag for bedømmelse af din opfyldelse af de faglige
Læs mereVersion af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale
Læs mereCoops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016
Coops politik for Dyrevelfærd Coop Danmark November 2016 Dokumentkontrol Godkendt dato: 07-12-2016 Godkendt af: CSR-Board Dokument ejer: Signe D. Frese/ CSR udvikling Filnavn: Dyrevelfærdspolitik 1 Baggrund
Læs mereSlutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A
J. nr.: 2015-28-60-00104 02-06-2016 Slutrapport for kampagnen Styring af listeria i institutionskøkkener, hospitalskøkkener, cateringvirksomheder mv. Del A INDLEDNING Som følge af kritisk eftersyn af den
Læs mere60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2013-29-25-07116/Dep sagsnr: 25723 Den 16. april 2014 FVM 268 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Læs mereMad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk
Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk Mange børn spiser mindst halvdelen af deres daglige måltider i daginstitutionen. Måltiderne spiller derfor en vigtig rolle i børnenes hverdag, og de har betydning
Læs mereHVAD MED FORBRUGERNE?
HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget
Læs mereDer findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK
Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereTILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018
TILSYNSKAMPAGNER I 2017 I FREDERICIA RAPPORT 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kampagne Hjælp Fisken... 4 2.1 Baggrund for valg af kampagne... 4 2.2 Kampagnens mål... 4 2.3 Målgruppe... 4 2.4 Udførelse...
Læs mereMad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave
Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave agpleje, vuggestue og børnehave - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Horsens Kommunes: Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige i
Læs mereCASE 2: Lauras brunch
CASE 2: Lauras brunch Laura har inviteret tre veninder hjem til sund og lækker brunch. Først skal hun i supermarkedet og købe ind til sin brunch og I skal hjælpe hende. Nedenfor er der 7 stop i supermarkedet
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Økologi Indledning...3 Opgørelse...4 Samlet opgørelse...4 Skolemad...6 Plejehjem...8 Integrerede institutioner...5 Børnehaver...5 Vuggestuer...6 Fritidsklubber...6
Læs mereFREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fødevarestyrelsen Enhed/initialer: 280, Foder- og Fødevaresikkerhed / CSF/HE Sagsnr.: 2014-28-33-00002 Dato: 10-04-2014 UDKAST FREMSTILLING OG
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereVil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning?
Vil øget forbrug af økologiske fødevarer føre til en sundere kostsammensætning? Peter Sandøe, Kia Ditlevsen, Sigrid Denver, Jonas Nordström, Jesper Lassen og Tove Christensen Institut for Fødevare- og
Læs mereMaden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne oplever at få måltider af både kulinarisk og ernæringsmæssig god kvalitet.
Notat Bilag 2 Den 5. oktober 2011 Aarhus Kommune Sundhed og Velfærd Sundhed og Omsorg Sekretariatet Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Madens kvalitet Maden skal være sund og af høj kvalitet, så borgerne
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018
Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik
Læs mereGUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN
GUDP-KONFERENCE 30.10.2014 SÆRLIGE DANSKE KONKURRENCEPARAMETRE GRITH MORTENSEN OG MORTEN WÜRTZ CHRISTENSEN Hvad? Fremover vil de kvalitative parametre dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, sundhed, arbejdsmiljø
Læs mereForbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer
Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,
Læs mereFAKTA 5:1. Sikre fødevarer fra jord til bord. Sikre fødevarer fra jord til bord. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2
FAKTA 5:1 Sikre fødevarer fra jord til bord Der er mange involveret i en fødevares vej fra jord til bord. F.eks. starter fremstillingen af en ost hos landmanden, der malker sine køer. Mælken køres til
Læs mereValgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode
Lokal Undervisningsplan for hovedforløb Valgfagskatalog Gastronom 1. skoleperiode Beskrivelse af læringsaktiviteterne på 1. skoleperiode - valgfag - i Gastronomuddannelsen (3. niveau) 25. juli 2016 1 Valgfagskatalog
Læs mereTilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra?
Tilsætningsstoffer hvad gør de godt for, og hvor kommer de fra? # 1 Nogle tilsætningsstoffer er nyttige, og andre kaldes af nogle for madsminke. Det er især farvestoffer og aromastoffer, der kommer i den
Læs mereEn ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling
En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi
Læs mereHolmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.
CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til
Læs mereProjekt- og Udviklingskonsulenterne
Fremtidens behov og tendenser i Foodservice markedet indlæg på møde i projekt Fokus- udvikling af food service kravspecifikationer for pålæg, frugt, grøntsager og kartofler 4. november 2008 i Odense Mie
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 18 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen/ Departementet Sagsnr.: 2015-29-22-01052 / 2015-8907 Den 9. oktober 2015 MFVM 437 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereKostpolitik ved egenproduktion
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik ved egenproduktion Foreløbigt gældende for Vuggestuen Smaaland, D.I.I. Villekulla, Vuggestuen Vimmerby Kostpolitik ved egenproduktion for Dagtilbud Ø-gaderne: Vuggestuen
Læs mereDe store jordforureninger i Danmark
De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.
Læs mereMad- & Måltidspolitik
Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok
Læs mereGNG s CSR-politik. God social praksis
GNG s CSR-politik God social praksis GASA NORD GRØNT s CSR-politik er baseret på de 3 P er: PEOPLE PLANET PRODUCT Vi forsikrer, at GNG og de producenter, som leverer til GNG, der er omfattet af GLOBAL
Læs mereKostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.
Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...
Læs mereJuice og pulp - brug din fantasi
Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i
Læs mereSolhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1
Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_02052017.indd 1 05-05-2017 14:11:35 FRISKE og BÆREDYGTIGE råvarer til detail og foodservice Solhjulet er DIN leverandør af økologiske og biodynamiske råvarer. Vi håndplukker
Læs mereForbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson
Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten
Læs mereVidens seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen
Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og
Læs mere