Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen
|
|
- Christine Beck
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0523 Offentligt Opdateret notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet 20. august 2008 C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Sammenfatning Forventet udvikling i arealanvendelsen af arealer omfattet af udtagningsforpligtigelsen Ændring fra 2007 til Skønnet langsigtet opdyrkning af brak Miljømæssige effekter Kvælstofudvaskning Emission af ammoniak Emission af drivhusgasser Pesticidforbruget Fosforudledning Natur Forventet effekt af regeringens brakhandlingsplan Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler og forringelse af natur Vurdering af brakhandlingsplanens virkemidler Referencer Bilag 1 Arealanvendelsen 2007 og 2008 opgjort af DJF jf. Kristensen (2008) Bilag 2. Beregning af konsekvenserne af inddragelse af yderligere ha brak i omdrift Indledning Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet er af Fødevareministeriet og Miljøministeriet den 20. juni 2008 blevet bedt om at gennemgå den i notater af 5. oktober 2007 og 12. november 2007 (DJF, FØI og DMU, 2007a og b)foretagne konsekvensvurdering og i det omfang, der vurderes at være nye forudsætninger eller ny viden, at ajourføre denne. Særligt anmodes forskningsinstitutionerne om at inddrage de forventede effekter af regeringens brak-indsatsplan fra februar 2008 samt opgørelse fra Direktoratet for FødevareErhverv om opdyrkning af ca ha brak i Der anmodes om en ajourføring vedrørende konsekvenserne for kvælstofudvaskning, fosfortab, pesticidforbrug og -belastning, naturforhold og klima. Dette notat er udarbejdet af Jesper Waagepetersen, DJF, Torben Moth Iversen, DMU og Brian Jacobsen, FØI med faglige input fra Per Kudsk, DJF (pesticider), Hans E. Andersen, DMU (fosfor), Morten Strandberg, DMU og Flemming Skov, DMU (natur). C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
3 2. Sammenfatning Det samlede udtagningspligtige brakareal var i 2007 ca ha. I 2008 faldt dette brakareal med ca ha. Faldet var størst på sandjordene i Nord- og Vestjylland. Ud fra en analyse af de forventede effekter for landbrugserhvervet af sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik skønnes det, at af de ca ha udtagningspligtige braklagte arealer i 2007 vil på sigt o ha komme i omdrift o ha blive udlagt med vedvarende græs o ha fortsat være udyrket. I notat af 12. november 2007 (DJF, FØI og DMU 2007b) skønnedes det at ha af de udtagningspligtige brakarealer ville komme i omdrift. Et øget omdriftsareal på ha vurderes alt andet lige på sigt at o øge kvælstofudvaskningen med t N/år o øge ammoniakemissionen med t N/år o øge emissionen af drivhusgas med t CO2/år. Kvælstofkvoten er på landsplan uafhængig af størrelsen af det dyrkede areal, idet kvælstofnormen i kg N/ha reduceres når det dyrkede areal udvides. Der er dog en tidsforsinkelse på to år, før en arealudvidelse slår igennem i reduceret normer. Med et øget omdriftsareal på op til ha i 2008 og 2009 vil der derfor være en merudvaskning af kvælstof på t N/år, og en meremission af drivhusgasser på t CO2/år i disse to år. Pesticidforbruget vurderes at stige med 5-8% i mængden af aktivstoffer i de første år efter opdyrkning af ha brak og med 4-5% derefter. Ændringen i behandlingshyppighed forventes at være marginal. Fosfortabet til vandmiljøet ved opdyrkning af brak er afhængig af en række risikofaktorer. Ud fra en vurdering af de forskellige tabsveje for fosfor skønnes det, at fosfortabet til vandmiljøet alt andet lige permanent vil blive øget med 7-18 t P. Naturen påvirkes ved opdyrkning af brak i overvejende negativ retning. Naturindholdet nulstilles på de arealer der opdyrkes. Det er især et problem på tørre jorde, hvor der kan være udviklet værdifuld natur, men det er et generelt problem for arter, der ikke trives på arealer i omdrift, og som kun har få refugier i det moderne agerlandskab. Brakkens beskyttende virkning mistes i forhold til naboarealer med natur, og endelig har brakken betydning som spredningskorridor for dyr og planter. Samlet vil opdyrkning i det forventede omfang medføre tab for den terrestriske natur og der kan derfor være behov for kompensatoriske tiltag. Regeringens brakhandlingsplan vurderes at reducere udvaskningen af kvælstof i 2008 og 2009 med ca t N og emissionen af drivhusgasser med ca t CO2 i hvert af de to år. Brakhandlingsplanen omfatter derudover tilskyndelse til at etablere randzoner for at beskytte vandløb og søer, informationskampagne vedr. naturmæssigt værdifulde brakarealer og vejledning om pesticider. Handlingsplanens virkemidler bygger overvejende på frivillighed. Det vurderes, at de vil have begrænset effekt, men det kan ikke kvantificeres for nuværende. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
4 3 Forventet udvikling i arealanvendelsen af arealer omfattet af udtagningsforpligtigelsen 3.1 Ændring fra 2007 til 2008 Den udtagningspligtige brak udgjorde i 2007 ca ha, mens frivillig brak, her defineret som MVJ ordninger og vildtagre, tilsammen udgjorde ca ha. Dertil kommer ca ha som er klassificeret som udyrket. Tabel 1. Brak og ikke dyrkede arealer i henhold til indberetning til enkeltbetalingsordningen i 2007 og 2008 I 2008 faldt arealet af brak på tidligere udtagningspligtige arealer med ca ha som følge af, at der ikke var nogen udtagningsforpligtigelse i 2008 Den frivillige brak steg med ca. 500 ha, mens arealet klassificeret som udyrket faldt med ca ha. Udover faldet i brakarealet på ca skete der betydelige ændringer i afgrødesammensætningen fra 2007 til 2008 (bilag 1). Megen nedbør i efteråret 2007 betød, at mange arealer først blev tilsået i foråret Derfor kom der i 2008 relativt flere vårsædsarealer. Derudover kan prisniveauet for forskellige afgrøder have været medvirkende til den ændrede afgrødesammensætning. Det vurderes med udgangspunkt i bilag 1, at der på hovedparten af de opdyrkede arealer bliver dyrket vårbyg, men en mere præcis angivelse har ikke været mulig med udgangspunkt i bilag 1. Man kan af bilag 1 ikke se, hvilke afgrøder der blev dyrket flere af alene som følge af udtagningsforpligtigelsens ophør. Det skyldes, at også andre faktorer har været vigtige for ændringer i afgrødesammensætningen. Det fremgår af tabel 2, at i Østdanmark blev kun 36-45% af brakarealet i 2007 pløjet op i 2008 i Østdanmark. Derimod var det 57-64% af brakarealet i 2007 i Vest- og Norddanmark der blev pløjet op i 2008, dvs. betydeligt over halvdelen. Fordelt på jordtype er brakandelen i 2008 fortsat højere på lavbundsarealer end højbundsarealer og lidt højere på sandjord end på lerjord ha 2008 ha Pligtig brak Græs og plantedække på udtagne arealer Frivillig brak (MVJ ordninger) Skovtilplantning og 20 årig udtagning, vådområder Miljøgræs, braklagte randzoner, ikke landbrug Øvrige ordninger (nedsættelse af N-norm, ingen plantebeskyttelse, sprøjtefri randzoner, og ekstensive randzoner) Vildt agre I alt Udyrket C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
5 Tabel 2. Opdyrkning af brak i forskellige dele af Danmark i Amt Opdyrkede brakareal 2008 i % af brakarealet 2007 Brakareal 2008 i % af dyrket areal Storstrøm 45 3,5 Øvrige sjællandske amter 36 4,4 Fyn, Vejle, Århus 41 3,6 Nordjyl., Viborg, Sønderjyl. 57 2,4 Ribe, Ringkøbing 64 2,3 Hele landet 50 3,0 Den procentvise reduktion i brak på sandjorde var ca. 54% mens den på lerjord var ca. 42% (Kristensen, 2008). Af de ca ha der er kommet i omdrift vurderes de ca ha at ligge på sandjord, ca ha på lerjord og resten på humus og andet, idet det antages at de arealer, der var brak i 2008 også lå brak i 2007 (Kristensen, 2008). 3.2 Skønnet langsigtet opdyrkning af brak Fødevareøkonomisk Institut har analyseret effekten af EU s helbredstjek af landbrugspolitikken (Hansen, 2008) og udarbejdet et Notat om arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal frem mod 2015 til brug ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III (Jacobsen 2008). Det fremgår heraf, at der er betydelige vanskeligheder ved at vurdere effekten af EU s helbredstjek af landbrugspolitikken, prisudviklingen på landbrugsprodukter m.v. Derfor er det også særdeles vanskeligt at vurdere hvor meget brak, som det kan betale sig for landbruget at dyrke på længere sigt. Jacobsen (2008) vurderer, at de fleste landbrugere, der ønsker at opdyrke de udtagne arealer har gjort det i Omvendt vil fortsatte høje kornpriser betyde, at arealer med ringere udbytte bliver rentable. Med en kornpris på 130 kr./hk forventes det at ca ha udtagningsforpligtiget landbrugsjord fortsat vil være udyrket, fordi det ikke kan betale sig for landmændene at dyrke jorden. Med udgangspunkt heri vurderes det, at ud af de ca ha udtagningspligtige brakarealer i 2007 vil ha komme i omdrift ha blive udlagt med vedvarende græs ha fortsat være udyrket. Usikkerhed om priser og ændrede rammevilkår kan dog betyde at omfanget kan blive både højere og lavere. Siden analysen blev foretaget har der været en periode med meget høje priser, men det ser også ud til at priserne for høsten 2008 vil blive lavere bl.a. grundet større udbud og bedre høstbetingelser globalt. Dette kunne indikere, at der ikke inddrages markant flere arealer end der allerede er inddraget. Hvis kornprisen mod forventning stiger, vil yderligere brakarealer blive inddraget. Det vurderes, at brakarealerne i Vestdanmark også er inddraget for at øge harmoniarealet, mens opdyrkningen af arealer i Østdanmark primært skyldes muligheden for merindtjening fra planteavlen. Baseret på dækningsbidragskalkuler vil et øget omdriftsareal i 2007 have øget indkomsten med op imod kr. pr. ha ved normalt udbytte. Imidlertid vurderes udbyttet på de inddragne arealer at C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
6 være under middel. Med et udbytteniveau på 10-20% under gennemsnit skønnes det, at indtjeningen har været kr. pr. ha. Gevinsten ved at inddrage ha udgør således mio. kr. De store prisudsving synes at kunne være et forvarsel på at priserne på landbrugsprodukter vil svinge mere i fremtiden end tidligere. Dermed vil også arealanvendelsen variere. Dette er både en effekt af at der ikke længere er støtteordninger der fastholder stabile priser, men det skyldes også at der i højere grad spekuleres i fremtidige prisstigninger eller fald. Dette betyder, at handlen med korn er meget større end de fysiske mængder fordi der handles på futures og optionsmarkeder. Der skal derudover gøres opmærksom på, at der i 2006 var ca ha frivilligt udtagen brak, og at dette areal bortset fra 2008 har været faldende de sidste par år. På sigt vil det ikke være muligt at skelne mellem brakarealer og frivilligt udyrkede arealer. Ændringer i frivillig brak påvirkes ikke af ændringer i udtagningsforpligtigelsen, men skyldes især prisudviklingen på landbrugsprodukter. Ændringer i harmonikravene kan betyde, at der på kvægbedrifter i 2009 bliver et større krav til harmoniareal og det kan øge omfang af tidligere brakarealer i omdrift. Det må dog bemærkes, at det øgede pres især vil ligge i de egne, hvor opdyrkning af brak allerede er længst fremskredet. Endelig må man være opmærksom på at opgørelser af ændringer i arealanvendelsen som helhed, giver summen af en række forskellige faktorer der påvirker arealanvendelsen. Det er især vigtigt at være opmærksom på at medens opgørelsen af arealanvendelsen viser, hvor stor en del af brakken der inddrages, så fortæller den ikke, hvor stor del der indgår i omdriftsarealet og hvor stor del der bliver til det mere miljøneutrale vedvarende græs. Årsagen er, at de øgede kornpriser øger incitamentet til at en del af de arealer, der tidligere lå i vedvarende græs, også inddrages i omdriften. 4. Miljømæssige effekter Ved belysning af de miljømæssige konsekvenser tages der udgangspunkt i at ha tidligere brak kommer i omdrift. 4.1 Kvælstofudvaskning Da flere faktorer har været bestemmende for det ændrede valg af afgrøder i 2008, så kan man naturligvis heller ikke af tabellen se, hvilke afgrøder der blev dyrket mere af som følge af udtagningsforpligtigelsens bortfald. Ved vurdering af effekten på kvælstofudvaskningen regnes de to første år med et blandet vinter- og vårsædsarealer på de arealer der inddrages i sædskiftet, derefter regnes med et mere blandet afgrødevalg og det antages at der sideløbende sker en vis udvidelse af husdyrholdet. Beregningerne af kvælstofudvaskningen er baseret på samme grundlag som i DJF, FØI og DMU (2007a og b). Som tidligere beskrevet vil der være en merudvaskning af kvælstof de to første år efter en arealudvidelse, fordi normreguleringen sker med to års forsinkelse. Efter to år vil merudvaskningen i det væsentlige være forsvunden, fordi landskvoten ikke øges, dvs. man må bruge tilsvarende mindre kvælstof på de øvrige arealer. For at belyse merudvaskningens forløb er der i det følgende regneeksempel (tabel 3) taget udgangspunkt i at ha brak inddrages i sædskiftet i 2007/08 og yderligere ha i 2008/09. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
7 Tabel 3. Regneeksempel for merudvaskning af kvælstof efter omlægning af ha brak til sædskifteafgrøder i 2007/08 og yderligere ha brak i 2008/09, 07/08 t N/år 08/09 t N/år 09/10 t N/år Efterfølgende år t N/år Effekt af ha Effekt af ha Samlet effekt Regneeksemplet viser, at der er en betydelig merudvaskning de to første år og at hvis samlet ha ud af de ca ha udtagningspligtigt bringes i omdrift vil det medføre en merudvaskning på N/år i de to år. På sigt vil et skønnet yderligere omdriftsareal på ha medføre en permanent merudvaskning på t N/ha. Kvælstofudvaskningen var i 2003 ved Vandmiljøplan II s afslutning ca t N/år. I DJF, FOI og DMU (2007b) er det beskrevet, at hvis brak konverteres til ekstensivt græs vil det medføre en udvaskningsreduktion. Hvis f. eks ha brak omlægges til vedvarende græs er reduktionen ca. 400 t N/år. I bilag 2 er merudvaskningen som følge af opdyrkning af ha brak i år 1 og yderligere ha i år 2 sammenlignet med den merudvaskning man ville få ved opdyrkning af ha i år 1 og yderligere ha i år 2, som beskrevet i de tidligere notater. Det fremgår, at den samlede merudvaskning er den samme; men det tidsmæssige forløb er forskelligt. 4.2 Emission af ammoniak Meremissionen af ammoniak skyldes emissionen fra det opdyrkede brakareal fratrukket den reducerede emission på grund af de reducerede kvælstofnormer på det i forvejen opdyrkede areal. Meremissionen er estimeret som i tidligere notater (DJF, FØI og DMU, 2007a og b). Med et skønnet yderligere omdriftsareal på ha vurderes det at ammoniakemissionen alt andet lige på sigt vil stige med t N/år. Emissionen af ammoniak fra landbrugsarealer var i 2006 ca t N/år. Meremissionen er dog i høj grad afhængig af, at der samtidig sker en udvidelse af husdyrproduktionen, og denne sammenhæng må betegnes som usikker. Det skal også bemærkes, at der ikke i beregningen er taget højde for de krav om begrænsning af ammoniakudledningen, der kan være et vilkår ved godkendelse af en udvidelse af husdyrproduktionen. 4.3 Emission af drivhusgasser Ændringen i emission af drivhusgasser ved dyrkning af brak skyldes dels en ændret lattergasemission som følge af ændret kvælstofforbrug og dels at jordens kulstofindhold påvirkes, dvs. balancen mellem opbygning og nedbrydning af organisk stof i jordpuljen ændres. I forhold til DJF, FØI og DMU (2007a og b) er der i bilag 1 foretaget en genberegning. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
8 Den samlede udledning af drivhusgasser for dansk landbrug er pt. i størrelsesordenen 10 mio. t CO2-ekvivalenter. Ved et yderligere omdriftsareal på ha vil emissionen af drivhusgasser på sigt stige med t CO2-ekvivalenter. 4.4 Pesticidforbruget Som der blev redegjort for i notat af DJF, FØI og DMU (2007b) kan der forventes et forøgelse i herbicidforbruget på de brakarealer, der inddrages til dyrkning, mens forbruget af fungicider, insekticider og vækstreguleringsmidler kan antages at være uændret i forhold til forbruget i det øvrige sædskifte. Årsagen til det forøgede forbrug af herbicider er, at der på de fleste brakarealer er sket en opformering af især rodukrudt, og en effektiv bekæmpelse af disse meget tabsvoldende ukrudtsarter er en forudsætning for en god økonomi i dyrkningen. Stigningen i herbicidforbruget vil altovervejende kunne tilskrives en forøget anvendelse af glyphosat. En effektiv bekæmpelse af rodukrudt forudsætter en flerårig indsats, og derfor vil det være nødvendigt med en forøget anvendelse af glyphosat i 3-4 år, hvorefter ukrudtsbestanden antages at være sammenlignelig med ukrudtsbestanden i de øvrige marker. Beregningerne i tabel 6 er gennemført under den antagelse, at 50% af det opdyrkede brakareal tilsås med vintersæd og 50% med vårsæd. Beregningerne er gennemført med udgangspunkt i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik for 2006, da forbrugstallene for 2007 endnu ikke er offentliggjort. I Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik er behandlingshyppigheden angivet for hver af de 10 afgrødegrupper, dvs. man kan beregne effekten på den samlede behandlingshyppighed af at øge kornarealet med ha. Noget tilsvarende er ikke muligt, hvis man ønsker at beregne effekten på pesticidforbruget målt som tons aktivstof, da disse tal ikke er blevet fordelt på afgrødegrupper. Derfor er det antaget, at forbruget på de opdyrkede brakarealer svarer til gennemsnitsforbruget, som i 2006 var 1,46 kg/ha. For en mere detaljeret gennemgang af forudsætningerne for beregningerne henvises til DJF, FØI og DMU (2007b). Tabel 6. Pesticidforbruget angivet som anvendt mængde aktivstof og behandlingshyppighed opdyrkning af ha brak. Tallene i parentes er procentvis ændring i forhold til 2006 År 1-4 Efterfølgende år Mængde aktivstof (tons) (5,8-7,5%) (3,6-5,4%) Behandlingshyppighed 2,29 (0,6%) 2,27 (-0,6%) Den mindre stigning i pesticidforbruget målt som tons aktivstof efter år 4 kan tilskrives, at glyphosatforbruget efterhånden er faldet til niveauet på det øvrige dyrkede areal. Den meget lille reduktion i behandlingshyppigheden efter år 4 skyldes, at den gennemsnitlige behandlingshyppighed i korn er lavere end gennemsnittet af behandlingshyppigheden i de øvrige afgrødegrupper. Hvorvidt behandlingshyppigheden vil stige eller falde afhænger derfor af, om der sås vinter- eller vårsæd på de opdyrkede brakarealer, samt hvor stor en del af det samlede areal, der dyrkes med korn. Uanset hvilke antagelser, man lægger ind i beregningerne, vil effekten på behandlingshyppigheden være marginal, fordi behandlingshyppigheden er et arealbaseret mål, hvor forøgelsen i pesticidforbruget modsvares af en forøgelse i det dyrkede areal. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
9 4.5 Fosforudledning De langsigtede konsekvenser af en nulstilling af udtagningsforpligtigelsen på fosfortabet fra landbrugsjord afhænger af ændringerne i arealanvendelse og arealanvendelsens fordeling på jordtyper og på højbund/lavbund. I DJF, DMU og FØI (2007b) er givet en række kvantitative skøn over de forskellige tabsposters betydning hvis ha bringes i omdrift. Det fremgår at der er stor usikkerhed på disse skøn. Med udgangspunkt heri vurderes det at ha yderligere omdriftsareal vil medføre et yderligere tab til vandmiljøet på 7-18 t P/år. Ifølge Bøgestrand (2005) var tabet fra dyrkningsjorde til overfladevand i ca. 900 t P. 4.6 Natur Efter ophøret af udtagningsforpligtelsen har det vist sig, at der allerede er opdyrket brakarealer, der havde udviklet et naturindhold, der kan måle sig med mange områder, der er beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Dette viser at der er et behov for kompensatoriske tiltag målrettet den terrestriske natur og for en pleje af de arealer, der forbliver som frivillig brak, hvis udtagningsforpligtigelsens bortfald ikke skal forringe naturen. Brakarealer har i forhold til natur en tredobbelt funktion: 1. Naturen på det braklagte areal i sig selv, 2. Brakarealet som beskyttelse af naboarealer med natur - bufferzonevirkning 3. Funktion som korridorer eller trædesten for spredning af dyr og planter mellem naturområder. På grund af disse funktioner af brakken vil biodiversiteten i agerlandet og i landbrugsnære naturområder blive påvirket af opdyrkningen af de braklagte områder. Ad 1. På brakarealer på tørre sandjorde har en artsrig græslandsflora og -fauna kunnet indfinde sig mange steder, fordi næringsstofniveauet reduceres på sand efter få år med brak. Det har vist sig at mange sandjorde er blevet opdyrket efter udtagningsforpligtigelsens ophør. Hvis man vil bevare den artsrige flora og fauna på de arealer der forbliver braklagte, vil det være nødvendigt med en form for pleje, f.eks. ved etablering af græsning eller ekstensivt høslæt. Ad 2. Hvor den opdyrkede brak ligger som en bufferzone omkring anden terrestrisk natur, vil denne natur uanset jordbundsforhold blive påvirket negativt af det nye naboskab med dyrket mark. På sandjordsområder vil denne effekt blive forstærket, da øget jordfygning vil medføre transport af næringsstoffer fra dyrkningsjorde til næringsfattige naturområder. Vandlidende brakarealer kan eksempelvis have en positiv effekt der hvor de ligger som bufferzoner ovenfor rigkær og næringsfattige enge, idet de opsamler og/eller fjerner næringsstoffer som ellers ledes videre. Hvor de nuværende braklagte områder forbliver som bufferzoner mellem landbrug og landbrugsnær natur kan det være nødvendigt at sikre at der ikke sker en uønsket vegetationsudvik- C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
10 ling, f.eks. i form af indvandring af invasive planter som eksempelvis bjørneklo og udenlandske gyldenrisarter. Ad 3. De braklagte områders funktion i agerlandet som korridorer eller trædesten mellem agerlandets fragmenterede natur vil ved opdyrkning påvirke naturindholdet i agerlandet negativt. Der vil blive længere mellem områder med natur, og færre arter vil kunne udveksles mellem områderne. Herved vil det blive vanskeligere at erstatte tab i et område ved indvandring fra et andet naturområde. Hvor de nuværende braklagte områder har sådanne funktioner kan der være behov for at sikre, at der ikke sker en uønsket spredning af invasive arter. Ydermere vil den vildtpleje, der har været mulig i brakken, forsvinde og dermed påvirke vildtet, herunder agerhøne, som derved vil gå yderligere tilbage. Samtidig vil stigningen i pesticidforbruget alt andet lige øge den negative påvirkning af den landbrugsnære natur. Det er umuligt at kvantificere betydningen af disse påvirkninger uden meget detaljeret kendskab til lokalisering af brakken, dennes kvalitet og plantesamfundenes sammensætning. Usikkerheden om hvor meget der konverteres til permanent - og dermed gødsket - græs og arealernes usikre skæbne fra år til år forstærker uvisheden. En sådan usikker ændring i arealanvendelse (se punkt 3.2) øger især de negative påvirkninger af den terrestriske natur, fordi det kun er arter med frø der kan overleve mange år i jorden, som f.eks. mange ukrudtsplanter, der er tilpasset sådanne forandringer i levestedet. Arter fra andre naturtyper er tilpasset mere stabile forhold. Opdyrkning udover de ca ha i 2007/08 vurderes at have en negativ effekt på biodiversiteten i agerlandet der er mere end proportional med det ekstra opdyrkede areal. Dette skyldes at de først inddragne arealer sandsynligvis har været dem det har været lettest at opdyrke og haft det mindste naturindhold. De dårligste sandjorde og de mest vandlidende områder har alt andet lige det største naturindhold og er kun i mindre grad blevet opdyrket i første omgang. Overordnet set kan det konkluderes, at uden en kompensation der er målrettet den terrestriske natur, vil opdyrkningen af brakmarkerne betyde at Danmark får et tab af biodiversitet for den terrestriske natur i det åbne land. 5. Forventet effekt af regeringens brakhandlingsplan Regeringens brakhandlingsplan (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri & Miljøministeriet, 2008) indeholder to grupper af tiltag: Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof. Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler og forringelse af natur. 5.1 Tiltag i forhold til øget udvaskning af kvælstof Det beskrevne tiltag (FVM og MIM, 2008) består i at kravet om efterafgrøder forhøjes med 4%. Ifølge VMP III-aftalen skal jordbrugere udlægge mellem 6 og 10% af arealet med efterafgrøder, afhængig af dyretætheden på bedriften. Ifølge VMP III skal dette krav strammes med 4-procentpoint C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
11 fra 2009 til mellem 10 og 14%. Denne stigning fremrykkes, så den indføres fra 2008 for at modvirke det øgede kvælstoftab i For at sikre fuld effekt af forhøjelsen af kravet om efterafgrøder med 4% fastsættes det, at de ikke kan erstattes af vintergrønne marker. Der indføres dog en bagatelgrænse for bedrifter på mindre end 30 hektar, så de ikke skal etablere helt små arealer med efterafgrøder. Økologiske bedrifter friholdes også for en stigning i efterafgrødekravet. Tiltaget har således kun effekt i 2008 og Grundlaget for at beregne hvor mange arealer med efterafgrøder, der skal etableres er ca ha (Grant og Waagepetersen, 2003). Det giver ca ha yderligere efterafgrøder i de to år. Gennemsnitlig er reduktionen i kvælstofudvaskning ca. 31 kg N/ha. Ved fuld implementering vil kvælstofudvaskningen samlet reduceres med ca t N i hvert af de to år. Emissionen af drivhusgasser reduceres med 0,86 CO2-ækvivalenter pr. ha etableret efterafgrøder (Olesen et al. 2004). Samlet reduceres emissionen af drivhusgasser med ca t CO2 i hvert af de to år. 5.2 Foranstaltninger i forhold til øget tab af fosfor, øget belastning med sprøjtemidler og forringelse af natur Der er følgende tiltag, jf. FVM og MIM (2008): Tilskyndelse til at etablere randzoner styrkes For at tilskynde til at fastholde eksisterende og etablere nye randzoner indføres fra perioden 2008/2009, at jordbrugere frivilligt kan tilmelde sig en ordning, hvor kvælstofkvoten kan forhøjes mellem 2 og 10%, hvis eksisterende randzoner fastholdes eller der etableres nye randzoner på minimum 50 m og i alt mellem 0,1 ha til 1 ha eller mere inden for de grænser for støtteberettiget randzone bredde, der gælder efter Fødevareministeriets MVJ-ordning (10-20 m fra vandløbskanten). Det fremgår bl.a., at mindst 90% af bedriftens mulige areal langs målsatte vandløb og søer skal udlægges for at være med i ordningen, og at bedriften skal etablere yderligere efterafgrøder, der modsvarer den øgede udvaskning som følge af en forhøjelse af bedriftens kvælstofkvote. Tiltaget vil således være neutralt i forhold til kvælstofudvaskning. Tiltaget vil kunne have effekt for dyrkningsåret 2008/09 og frem. Randzonerne skal være udlagt senest 20. oktober 2008 og efterafgrøder i efteråret 2009 skal være tilmeldt april Informationskampagne for at skåne naturen For at reducere de negative konsekvenser for naturen gennemføres en informationskampagne sammen med Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening. Informationsindsatsen skal forebygge oppløjning af naturmæssigt værdifulde brakarealer. Kampagnen skal bl.a. pege på støttemuligheder i forhold til randzoner og ekstensiv dyrkning samt indeholde oplysninger om mulighederne i lovgivningen for at lade arealer stå udyrket i en årrække uden at disse senere bliver omfattet af beskyttelsesregler efter 3 i naturbeskyttelsesloven og dermed ikke kan dyrkes op igen på normale vilkår. Tiltaget vil have potentiel effekt for dyrkningsåret 2008/09 og frem. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
12 Miljøstyrelsen har oplyst, at første fase af informationskampagnen blev gennemført i starten af marts inden såningen gik i gang for høståret Vejledning om at holde igen med sprøjtemidler på brakarealer I forbindelse med at brakarealer bringes i landbrugsmæssige drift, vil der være behov for at rydde arealerne for ukrudt. Miljøstyrelsen vil i samarbejde med Plantedirektoratet udarbejde en vejledning om anvendelse af sprøjtemidler i forbindelse med eventuel opdyrkning af brakarealer. Vejledningen skal opfodre til minimering af forbruget, valg af de mest skånsomme midler, korrekt dosering og i øvrigt vejlede om principperne for godt landmandskab. Vejledningen udsendes senest 15. marts 2008, forud for forårssåningen. Miljøstyrelsen har oplyst, at første fase af informationskampagnen og vejledningen var en helsidesannonce i Landbrugsavisen i mart 2008 med gode råd til at bevare naturen på brakarealerne, en beskrivelse af randzoneordningen samt pesticidvejledning. Ligeledes er der i Landbrugsavisen juli 2008 en annonce med fokus på at bevare den brak der har udviklet sig til natur. Derudover har der i Landbrugsavisen været to DJF artikler om hvordan landmanden kunne minimere pesticidforbruget ved genopdyrkning af brak dels i foråret 2008 og dels august Samtidig er nærmere information om randzoneordningen indarbejdet i Plantedirektoratets årlige vejledning til landmændene om reglerne for gødning og plantedække. 5.3 Vurdering af brakhandlingsplanens virkemidler I afsnit 5.1 er tiltaget for at reducere kvælstofudvaskningen vurderet. Det fremgår at tiltaget vil reducere udvaskningen, men at der de to første år vil være merudvaskning. De tre tiltag beskrevet i afsnit 5.2 er overvejende frivillige virkemidler, som appellerer til landmændene om at agere natur- og miljømæssigt hensigtsmæssigt. Effekter af disse virkemidler kan derfor ikke kvantificeres, men vurderes at være beskedne. Referencer Bøgestrand J. (red) Vandløb NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. 82 s. Faglig rapport fra DMU nr Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet 2007a. Notat vedr. konsekvenserne i 2007/08 af udtagningsforpligtigelsens bortfald. 5. oktober s. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet 2007b. Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen. 12. november s. Grant, R. og Waagepetersen, J Vandmiljøplan II slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
13 Hansen, J Landbrugs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af de ændringer af landbrugspolitikken som Kommissionen har foreslået på baggrund af sundhedstjekket. Notat. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Jacobsen, B Notat om arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal frem mod 2015 til brug ved midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. Udkast til notat. Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet. Kristensen Brak Notat. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet. Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri & Miljøministeriet 2008: Indsatsplan om kompenserende foranstaltninger som følge af midlertidig ophævelse af kravet om braklægning i s. 28. februar Olesen, J.E: et al. (2004). Jordbrug og klimaændringer samspil med vandmiljøplaner. DJF rapport. Markbrug nr Danmarks JordbrugsForskning. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
14 Bilag 1 Arealanvendelsen 2007 og 2008 opgjort af DJF jf. Kristensen (2008) 2007/ ha 2008/ ha Vinterkorn Vårkorn Græs i omdrift Græs vedvarende Raps + non-food Brak (obligatorisk + frivillig) Udyrket Andet (frø, majs, kartofler, sukkerroer m.m.) I alt C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
15 Bilag 2. Beregning af konsekvenserne af inddragelse af yderligere ha brak i omdrift I tabel 1 vises beregninger over nogle miljømæssige konsekvenser i 2008, 2009, 2010 og på langt sigt, hvis ha brak inddrages i sædskiftet. Det anføres både hvad konsekvenserne er, hvis opdyrkningen sker med ha i 2007/08 og ha i 2008/09, og hvad der sker når ha opdyrkes i 2007/08 og ha i 2008/09. Opgørelsen er baseret på de tal for arealbelastning der er anført i DJF, FØI og DMU (2007a og b). Tabel 1 Miljøbelastning ved omlægning af ha brak til sædskifte. År 07/08 08/09 09/10 Langt sigt Forløb 1 Effekt af ha i 07/08 N-udvaskning, t NH3-emission, t * 800 Drivhusgas, i 1000t CO2 ækv.** Effekt af ha i 08/09 N-udvaskning, t NH3-emission, t Drivhusgas, i 1000t CO2 ækv.** Forløb 1 i alt N-udvaskning, t NH3-emission, t Drivhusgas, i 1000t CO2 ækv Forløb 2 Effekt af ha i 07/08 N-udvaskning, t NH3-emission, t * 1280 Drivhusgas, i 1000t CO2 ækv.** Effekt af ha i 08/09 N-udvaskning, i t NH3-emission, i t Drivhusgas, i 1000t CO2 ækv.** Forløb 2, i alt N-udvaskning, t NH3-emission,t Drivhusgas, i 1000t CO2 ækv * gennemsnit af år 2 og langt sigt **genberegnet, se tekst. C:\ Program Files (x86)\ neevia.com\ docconverterpro\ temp\ NVDC\ AD4-0FEC-4158-A830-
Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereIntern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et
Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereFØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE
FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereNotat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Waagepetersen, Jesper; Jacobsen, Brian H.; Iversen, Torben Moth
university of copenhagen Københavns Universitet Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen Waagepetersen, Jesper; Jacobsen, Brian H.; Iversen, Torben Moth Publication
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereSUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007
Europaudvalget 2007 2819 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 19. september 2007 FVM SUPPLERENDE
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereNotat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen
Notat vedr. effekterne af en permanent nulstilling af udtagningsforpligtigelsen af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereStatus for VMP i Limfjordens opland
Status for VMP i Limfjordens opland MVJ ordninger Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 MILJØVENLIGE JORDBRUGSFORANSTALTNINGER
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereØkonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 169 Økonomisk slutevaluering af Vandmiljøplan II Final Economic Evaluation of the Action Plan for the Aquatic Environment II Brian H. Jacobsen København 2004 2 Økonomisk
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Randzoner langs vandløb og søer Jacobsen, Brian H. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen Københavns Universitet Randzoner langs vandløb og søer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2006 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereDrift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Drift eller udtagning af arealer ved etablering af 25 m zone omkring grundvandsboringer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereUniversity of Copenhagen. Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per. Published in: Sammendrag af indlæg
university of copenhagen University of Copenhagen Hvad fortæller sprøjtejournalerne? Ørum, Jens Erik; Jørgensen, Lise Nistrup; Kudsk, Per Published in: Sammendrag af indlæg Publication date: Document Version
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle? Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Læs mereVirkemidler og omkostninger for landbruget?
Virkemidler og omkostninger for landbruget? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag 30.5.2011 Indhold De enkelte virkemidler og
Læs mereNotat vedr. konsekvenserne i 2007/08 af udtagningsforpligtigelsens bortfald
Notat vedr. konsekvenserne i 2007/08 af udtagningsforpligtigelsens bortfald af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereKonvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal
JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereInput til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren.
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1017 Offentligt AARHUS Input til besvarelse af spørgsmål 1017 stillet til Miljø og Fødevareministeren. Institut for Agroøkologi
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereOmkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen University of Copenhagen Omkostninger ved reduceret gødning og pesticidtildeling til naturarealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Beregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner Jacobsen, Brian H. Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereVurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels
university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af muligheder for dobbeltudbetalinger til husdyrbrugere som følge af CAP reformen Tvedegaard, Niels Publication date: 2004 Document Version Også
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 303 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 18. august 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets
Læs mereBelastningsindeks (B pr. BI) Solgte mængder (bilag 6) 1,39 0,29 0,21 Indberettede sprøjtejournaldata (bilag7) 1,32 0,28 0,21 (BH)
Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling) MOF Alm.del Bilag 111 Offentligt Effekterne på pesticidbelastningen ved indførelse af glyfosat-resistent majs Notat udarbejdet til Miljøstyrelsen (MST) Jens
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereAnalyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2012 Document
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning: Rapporten skal
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereMulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet
Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud
Læs mereKonsekvenser af et forbud mod glyphosat
Konsekvenser af et forbud mod glyphosat Hvad sker der i UK, Frankrig og Tyskland? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Danmark Lidt historik Nyvurdering af glyphosat senest d. 30. juni 2016 I marts
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereSammenfatning Baggrund...5
Denne midtvejsevaluering er udarbejdet af: Jesper Waagepetersen 1, Ruth Grant 2, Christen Duus Børgesen 1 og Torben Moth Iversen 2. 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet 2 Danmarks
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereNotat vedr. fremskrivning af N-deposition.
Notat vedr. fremskrivning af N-deposition. Fødevareministeriet har d. 9. februar 2010 lavet en bestilling til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet vedr. nogle beregninger, som Videncenter
Læs mereLandbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen
Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mere