Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8."

Christoffer Frandsen
8 år siden
Visninger:

1 Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014

2 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor skal der gøres en indsats? Hvad er hjemlen til kommunens udpegning? Men hvordan gør vi og hvor henne? Hvilket datagrundlag? Er der praksis på området? Foreløbig vurdering Og hvad så bagefter?

3 Hvorfor en indsats? Godkendelsesordningen informationer og modelleringer af stoffernes egenskaber Kan ikke i alle tilfælde fange uønskede egenskaber hos pesticider, derfor næste skridt = Varslingssystem for Pesticider (VAP) VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper 8-10 % af de sandede jorde er mere sårbare end VAP undersøger Koncept for ler endnu ikke færdig Overvågning viser udvaskning af flere stoffer Ikke alle godkendte midler testes kun udvalgte midler Indsatsplanen sidste beskyttelse af grundvandet I forarbejdet til loven forventede man, at indsatsten mod pesticider ville udgøre 10 % af landet areal.

næste skridt = Varslingssystem for Pesticider (VAP) VAP repræsenterer imidlertid ikke alle jordtyper 8-10 % af de sandede jorde er mere sårbare end VAP

4 Hvorfor en indsats? Kolding Kommunes indsatsplan Vonsild og Agtrup Fakta er imidlertid, at eksperterne er uenige om godkendelsessystemernes tilstrækkelighed og niveauet af grænseværdierne. Fakta er ogsa, at der er eksempler pa indvindingsboringer, der er sløjfet som følge af forekomst af pesticider. Det har ogsa været aktuelt i Kolding Kommune. Hvis vi vil sikre rent drikkevand i fremtiden, ma vi tage disse eksempler alvorligt. Dette er en forebyggende indsats og en indsats ved kilden til forurening

tilstrækkelighed og niveauet af grænseværdierne.

5 Pesticid Godkendt (g), med restriktioner (r), forbudt(f), nedbrydning sbrugt (n) antal Analyser Andel % med fund over grænseværdi fund koncentration i µg/l over grænseværdi min max 2,6-Dichlorbenzamid f (BAM) ,0 3,6 0,1 0,81 DEIA f ,5 3,1 0,01 0,26 Atrazin, desethyl- f n ,3 1,8 0,01 0,82 Atrazin f ,0 0,3 0,01 0,3 Atrazin, desisopropy f n ,5 2,0 0,01 0,45 Atrazin, hydroxy- f n ,6 0,0 0,01 0,06 4-CPP r ,9 0,0 0,02 0,08 Bentazon r ,8 0,1 0,01 0,19 Dichlorprop r ,6 0,2 0,01 0,98 Simazin f ,6 0,1 0,01 0,15 Isoproturon f ,3 0,4 0,02 1,07 Hexazinon f ,2 0,5 0,01 1,6 4-Nitrophenol f n ,0 0,3 0,01 0,14 Mechlorprop r ,8 0,1 0,01 0,32 Dichlobenil f ,8 0,0 0,01 0,06 Metsulfuron methyl r ,7 0,0 0,1 0,1 Ethofumesat r ,7 0,7 0,17 0,17 Lenacil f ,7 0,0 0,04 0,04 Fenpropimorph f ,6 0,0 0,03 0,03 Trichloreddikesyre f ,6 0,0 0,02 0,02 2,6-dichlorbenzosyre f n ,5 0,0 0,02 0,02 Glyphosat g ,3 0,0 0,01 0,02 Terbut.azin,desethyl f ,3 0,0 0,03 0,03 Metribuzin f ,3 0,0 0,02 0,02 AMPA g ,2 0,2 0,21 0,21 2,4-D r ,2 0,1 4,2 4,2 Terbuthylazin f ,1 0,0 0,02 0,02 MCPA r ,1 0,0 0,02 0,02

desisopropy f n 1210 31 24 4,5 2,0 0,01 0,45 Atrazin, hydroxy- f n 856 22 0 2,6 0,0 0,01 0,06 4-CPP r 365 7 0 1,9 0,0 0,02 0,08 Bentazon r 1221 21 1 1,8 0,1 0,01 0,19 Dichlorprop r 1325 19 2 1,6 0,2

6 Miljømål /Indsats (Udkast) Miljømål Det overordnede miljømål for pesticider er maksimalt indhold på 0,1µg/l. samlet indvinding i Sbk. Kommune 3 mio. m3 = udvaskning med 300 g aktivstof uden nedbrydning (teoretisk), så nås grænseværdien Indsats Ingen brug, håndtering eller opbevaring af pesticider i de sårbare grundvandsdannende oplande. Hvor henne?

m3 = udvaskning med 300 g aktivstof uden nedbrydning (teoretisk), så nås grænseværdien

7 Hvad er hjemlen til kommunens udpegning? Udkast til vejledning til indsatsplanlægning 2014 Kap 3.9 Et pa bud om ra dighedsindskrænkninger for sprøjtemidler i henhold til miljøbeskyttelseslovens 26a forudsætter, at der er vedtaget en indsatsplan efter vandforsyningslovens 13 eller 13 a, at kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for sprøjtemidler, og at pa buddet ikke er mere vidtga ende end nødvendigt. Naturstyrelsen finder, at det formelle lovgrundlag er tilstrækkeligt, til at kommunalbestyrelsen kan udstede et påbud om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger jf. miljøbeskyttelseslovens 26 a, også selvom der ikke er foretaget en statslig kortlægning. Jamen så er det jo, det vi må gøre.. 13a indsatsplan med yderligere kortlægning af pesticid følsomhed

kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for sprøjtemidler, og at pa buddet ikke er mere vidtga ende end nødvendigt.

8 Men hvordan?? Notat fra BLST 6. oktober 2011 Landbruget påpeger, at de mener følgende sætning mangler fra LF 56 af 1998: Det er således ikke meningen, at der skal ske indgreb over for den eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder. Nej, men jeg mener så, at landbruget mangler den næste sætning fra LF 56 af 1998: En nærmere identifikation af de områder, hvor dette kan komme på tale, vil ske i vandressourceplanlægningen.. Som grundlag herfor vil de forureningsudsatte områder blive sammenholdt med eksisterende og fremtidige drikkevandsinteresser, og der vil skulle ske en nærmere kortlægning

eksisterende lovlige gødnings- og pesticidanvendelse overalt i de således udpegede områder.

9 Hvilket datagrundlaget? stor grundvandsdannelse Administrationsgrundlaget for Statens Grundvandskortlægningen side 30 (Januar2013) Indvindingsoplande, grundvandsdannende oplande og områder med nogen og stor grundvandsdannelse er der ifølge miljømålslovens 8a ikke krav til udpegning af, men skal afrapporteres dels fordi de udgør et datagrundlag for NFI og dels fordi de kan bruges af kommunen til vurdering af pesticidfølsomhed. Vi må lede i vores redegørelsesrapporter og hydrologiske modelrapporter for svaret.

grundvandsdannende oplande og områder med nogen og stor grundvandsdannelse er der ifølge miljømålslovens 8a ikke krav til

10 Hvilket datagrundlag? Stor grundvandsdannelse Hovedgård Kortlægningen 3D geologisk voxelmodel Grid 100x100x5 m, ikke en hydrostratigrafisk model oversat til hydrologisk model ved at tildele de enkelte lithologiske enheder egenskaber, baseret på prøvepumpningsdata opdelt i 30 beregningslag GVD til beregningslag 1 øverste 0-5 m Solbjerg-Fillerup GVD til sand 2 (ikke det øverste beregningslag) Aarhus Vest GVD til Z0C (dvs. GVD ud af bunden af de øverste 30 m)

hydrostratigrafisk model oversat til hydrologisk model ved at tildele de enkelte lithologiske enheder egenskaber,

12 Hvad er praksis på området? Statens udmeldinger til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 (okt. 2012) Selvom byudvikling samt andre kommuneplanlagte aktiviteter i de fleste tilfælde ikke medfører, at der sker udvaskning af nitrat, kan NFI, som en analogibetragtning, anvendes til at definere, hvor der bør tages særlige grundvandshensyn. Det skyldes, at NFI blandt andet er defineret som områder med ringe dæklag over grundvandsforekomsterne og stor grundvandsdannelse, hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. NFI er således valgt som bedste tilgængelige parameter for vurderingen af et areals sårbarhed over for forurening af grundvandet, vel vidende at der ikke derved tages højde for alle faktorer i jord og grundvand, som styrer udvaskningen af forurenende stoffer, herunder pesticider

hvor der bør tages særlige grundvandshensyn.

13 Hvad er praksis på området? Brev fra NST til Landbrug & Fødevarer 14. januar 2013 Aarhus Kommunes anvendelse af parameteren stor grundvandsdannelse, som et af flere kriterier for fastlæggelse af indsatsområdet for pesticider, er kommunes ansvar. Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Styrelsen har i den forbindelse valgt denne parameter som udgangspunkt for vurderingen, fordi man i områder med stor grundvandsdannelse alt andet lige vil have en relativ hurtig og stor transport af eventuel forurening til grundvandet. Naturstyrelsen vurderer herudover, at de øvrige parametre som kommunen har lagt til grund ved fastlæggelse af indsatsområdet, er relevante, i og med at man blandt andet inddrager grundvandsressourcens sårbarhed og størrelse i forhold til prognoser for det fremtidige vandforbrug.

Jeg vil dog i den forbindelse fremhæve, at det afspejler Naturstyrelsens anvendelse af stor grundvandsdannelse som parameter ved vurdering af risiko ved byudvikling i områder med særlig

14 Foreløbig vurdering

15 Foreløbig vurdering Nitratfølsomme indvindingsområder = Områder med anden sårbarhed (herunder pesticider)

16 Og hvad så bagefter? Laver vores notat om udpegningen jf. 13a Hvor gøres indsatsen i de første indsatsplaner? Sårbare grundvandsdannende oplande til de vandforsyninger, hvor det er proportionalt at lave denne indsats = sammenholdt med ny Vandforsyningsplan Dvs. som landbruger siger det bliver ikke alle områder, der er udpeget som sårbare hvor der i første omgang laves en indsats.

Sårbare grundvandsdannende oplande til de vandforsyninger, hvor det er proportionalt at lave

17 Tusind tak for opmærksomheden

18 Hvad er praksis på området? Vejle Kommune - Indsatsplan for Giveområdet Vejle Kommune har udpeget pesticidfølsomme omra der. Da der findes mange forskellige pesticider, som nedbrydes forskelligt, kan man ikke identificere omra der, der er velbeskyttede pa baggrund af geologien, som man kan med nitrat. For pesticider er man nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor er større end andre steder. De pesticidfølsomme omra der er udpeget i de grundvandsdannende oplande til vandværkerne, som samtidig har stor sa rbarhed. Det er der, hvor der er størst grundvandsdannelse i forhold til vandværksboringerne.

Relaterede dokumenter

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen