Rubenlund Agro A/S Korsvej Tranekær. Grønt Regnskab 2014

Transkript

1 Rubenlund Agro A/S Korsvej Tranekær Grønt Regnskab 2014

2 Indhold Nøgleinformationer... 2 Forord... 4 Ledelsens redegørelse... 5 Bedriftsbeskrivelse... 6 Produktion... 6 Svineproduktionen... 6 Afgrødevalg... 6 Afgrødefordeling Husdyrproduktion... 9 Harmoniforhold Andre aktiviteter Områdeudpegninger Næringsstoffer Næringsstofregnskab for bedriften Planteværn Behandlingsindeks Energiforbrug El Diesel Halm Vand Tekniske anlæg Ordliste Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 1

3 Nøgleinformationer Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Ejer Henning og Ulrik Bremholm Areal ha agerjord Hovedaktivitet Svineproduktion og planteavl. Øvrige aktiviteter Bygge- og anlægsopgaver Maskinstation Kloakmester Anlægsgartner Tømrer Udlejningsaktiviteter Guidede ture på Segway Dyrehold I 2014 var det samlede dyrehold på ejendommen årssøer på ejendommen, smågrise og slagtesvin. Det samlede dyrehold i 2014 svarer til 1.456,2 DE. Produktion Selskabet ejer i dag Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård. Der er svineproduktion på Rubenlund og Sønderskovgaard, og den samlede produktion på de to ejendomme er registreret til 602,3 DE. Der er i 2012 lejet 3 stalde; Nedergård, Plovgården og Højvang, hvor der både kan produceres smågrise og slagtesvin. Godkendelser Rubenlund 3: Søer og smågriseproduktion 390,9 DE Sønderskovvej 2: Slagtesvineproduktion 209,3 DE Nedergård: Smågrise- og slagtesvineproduktion 463,1 DE Højvang: Slagtesvinproduktion 148,2 DE Plovgården: Smågrise- og slagtesvineproduktion 169,07 DE Tilladte produktion i henhold til godkendelser 1.380,57 DE Antal ansatte Rubenlund Agro A/S beskæftiger 26 medarbejdere inkl. ejere.. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 2

4 Miljømyndighed NaturErhvervstyrelsen har tilsyn med produktionen, fx harmoniregler, gødnings- og sprøjteplaner, udbringning og opbevaring af husdyrgødning og braklægning. Svendborg Kommune/Langeland Kommune er ansvarlig for, at miljøreglerne for produktionsomfang, dræningsforhold, dyrkningsfrie bræmmer ved vandløb, opbevaring af kemikalier, spildevand, affaldshåndtering og kloakker overholdes. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 3

5 Forord Formålet med det Grønne Regnskab er, at redegøre for de væsentlige miljøpåvirkninger Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS har på det omgivende miljø. Det Grønne Regnskab er udarbejdet på grundlag af bedrifternes registreringer af de aktiviteter, der er forbundet med planteavl og husdyrproduktion samt meddelte oplysninger. Det Grønne Regnskab skal ses som en måde at arbejde med miljøledelse i hverdagen. Et værktøj, der motivere bedriftens medarbejdere til at gøre det bedre og gør, at der konstant er fokus på miljøforberedende tiltag. Efter reglerne i miljøtilsynsbekendtgørelsen vil arbejdet med det Grønne Regnskab på bedriften også resultere i en mindre risikoscore under sandsynlighedsdimensionen Miljøledelse, systematik og miljøforbedringer. Derved kan arbejdet med Det Grønne Regnskab føre til en mindre tilsynsfrekvens. Målgruppen for det Grønne Regnskab er primært ejer og ansatte på Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS, men også afsætningskanaler, offentlige myndigheder og diverse organisationer vil kunne få udbytte af regnskabet. Det Grønne Regnskab er udarbejdet for kalenderåret Årets produktion og forbrug af foder er udarbejdet ud fra bedriftens regnskab samt effektivitetskontrol. Ved udarbejdelsen af næringsstofregnskabet er gødningsregnskabsåret (1. august juli) anvendt for markbruget. Med hensyn til husdyrgødningen er det, på grund af den tætte sammenhæng mellem husdyrgødning og foderforbrug, valgt at følge kalenderåret. Oplysningerne er indsamlet via bogføring, markstyring, gødningsregnskab, E-kontrol samt diverse registreringer på ejendommen. Behandlingen og kommenteringen af de enkelte tal er foretaget af Patriotisk Selskab. Ledelsens redegørelse er udarbejdet af Ulrik Bremholm. Det Grønne Regnskab er ikke revideret, men giver efter Patriotisk Selskabs vurdering et retvisende billede af aktiviteterne på Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS. Vort arbejde kan ikke påregnes at afsløre, om der forekommer fejl, mangler eller ulovlige forhold, men vi vil informere Dem om et hvert væsentligt forhold, som vi bliver opmærksomme på. Odense, oktober 2015 Patriotisk Selskab Tine Zimmermann miljøkonsulent Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 4

6 Ledelsens redegørelse Udfærdigelsen af det grønne regnskab skal opfattes som bevidsthed om fokus på miljøet og påvirkningen heraf fra vor virksomhed. Året 2014 uden markante ændringer i den samlede drift. Mission: At arbejde for målet om bedst mulige produktionsresultater til lavest mulige omkostninger under sikre og ordnede forhold for både dyr, miljø og mennesker. At tiltrække de bedste og mest engagerede medarbejdere i teamet. Ud fra hovedområderne næringsstoffer, energi og vand samt anvendelse af plantebeskyttelsesmidler kan følgende konkluderes for 2014 med tilfredshed; Et fald i elforbruget pr. DE på 2 % i forhold til 2013 gennem fokus på drift og investeringer i diverse tiltag. Et fald i vandforbruget på 7 % i forhold til et 5 års gennemsnit via fokus på drift og justeringer. Et fald på 1,54 i BI primært grundet reduktion i anvendelse af glyphosat. Målsætninger for de kommende år er som udgangspunkt at effektivisere virksomheden generelt med 2 %. I forhold til Grønt Regnskab og historikken i de senere år vil målsætningen dog være; At relativt tilnærme os måltallet for BI, dvs. 1,90 yderligere og begrænse mængde aktivstof pr. ha. De meget voldsomme udfordringer pga. specielt rævehale skal løses via ny strategi med øget mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Effektuering af potentielle energibesparende tiltag i svineproduktionen. Af konkrete tiltag kan nævnes; At udskifte den resterende del af lysstofrør til LED i vinteren At udskifte såvel gyllevogn og sprøjte og realisere yderligere brændstofbesparelser. Vi bliver aldrig færdige med at finde potentialer for forbedringer i vor produktion, hvorfor vi glæder os over udviklingen, som konstant bidrager med ideer med kort eller længere tilbagebetalingstid. Rubenlund Agro A/S Dir. Ulrik Bremholm 2015 Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 5

7 Bedriftsbeskrivelse Produktion Rubenlund Agro A/S ejes af far og søn, Henning og Ulrik Bremholm. Selskabet blev stiftet i I april 2012 blev B. Produktion ApS stiftet, og der blev overført forpagtede arealer fra Rubenlund Agro A/S til B. Produktion ApS. Selskaberne ejer i dag gårdene Rubenlund, Sønderskovgaard, Hestehave, Bregnegård og Jesbjerggård, mens øvrige ejendomme er forpagtede eller indgår i fast pasning. I april 2012 startede leje af Nedergård, hvor der produceres smågrise og slagtesvin. Både Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS er beliggende på Nordlangeland og består primært af svineproduktion og planteavl, sekundært af bygge/anlæg, maskinstation samt udlejningsvirksomhed. Planteavlen består af ha med alsidigt afgrødevalg geografisk fordelt over ca. 30 km på Langeland. Svineproduktionen Svineproduktionen består i dag af flere ejendomme og har en samlet produktion på søer, smågrise og slagtesvin. Produktionen er fordelt på de forskellige ejendomme. I foråret 2015 er der søgt om udvidelse af produktionen på ejendommen Sønderskovgaard, så det fremadrettet bliver muligt at producere både smågrise og slagtesvin på den pågældende ejendom. Afgrødevalg Afgrødevalget har stor betydning for bedriftens samlede økonomi, så en kritisk vurdering af ejendommens valg af afgrøder er et helt naturligt led i en tilpasning. Hvilke afgrøder der på bundlinen giver det bedst økonomiske resultat afhænger helt af de individuelle forhold på ejendommen. Følgende forhold har især betydning: Afgrødernes udbytte Mulighed for opnåelse af ekstra pris Afgrødernes krav til arbejds- og maskinkapacitet Sædskifteplanlægning og sortsvalg er derfor særdeles vigtigt. Hvis der planlægges et alsidigt og omhyggeligt sædskifte, med fokus på de individuelle forhold på ejendommens arealer, er det muligt at begrænse opformering af sygdomme, ukrudt og skadedyr. Sædskiftet har endvidere i høj grad indvirkning på, hvor godt man kan holde hus med næringsstofferne. Den valgte sorts modstandsdygtighed over for sygdomme er afgørende for, at angreb af sygdomme kan holdes på et lavt niveau. Den valgte sorts stråstyrke er afgørende for behovet for vækstregulering. Begge dele har stor betydning for behandlingsindekset. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 6

8 Afgrødefordeling 2014 Fordeling af afgrøder % 3% 1% 4% 6% 5% 1% 2% 60% Kornafgrøder Rødsvingel Brak Græs Strandsvingel Hundegræs Roer Andet Raps Jordtyper Rubenlund Agro og B. Produktion ApS Ha Jb. 5 - Grov sandblandet lerjord 141,24 Jb. 6 - Fin sandblandet lerjord 671,76 Jb. 7 Lerjord 579,07 Jb. 8 - Svær lerjord 54,59 Jb. 11 Humus 26,99 I alt 1.505,94* *Fordelingen af jordbundstyper stammer fra indsendte 16 ansøgning og oplysninger fra Troels Toft. Det samlede areal for Rubenlund Agro A/S og B. Produktion er ca ha. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 7

9 Udbytter Udbytte i kg pr. ha Afgrøde Vinterhvede Vårbyg Vårhavre Hundegræs Engrapgræs Rødsvingel Majs - - Vinterbyg Roefrø Markærter Vinterraps Strandsvingel Ejendommens gode jorder medvirker til, at udbytterne i kornafgrøderne normalt ligger på et højt niveau. Udbytteniveauet på den enkelte bedrift har stor indflydelse på resultatet i næringsstofbalancen, der behandles nærmere i afsnittet herom. Som det ses af tabellen, har udbyttet af vinterhvede været betydeligt højere i år end de sidste par år. Samme tendens er at se i udbyttet af vårbyg og vinterbyg. Det samlede udbytte i vinterraps, er en smule lavere end i Generelt afspejler udbytteniveauet for de forskellige afgrøder, at udbyttet i kg pr. ha har været betydeligt bedre end tidligere, hvis det holdes op med antallet af dyrket areal for de enkelte afgrøder. Udnytter fordelt på år Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 8

10 Husdyrproduktion Rubenlund Agro og B. Produktion ApS driver en række ejendomme, både ejede og lejede, med produktion af årssøer, smågrise og slagtesvin. Produktionen var i årssøer, smågrise og slagtesvin. De årssøer har i 2014 fravænnet 28,3 grise pr. årsso. Smågrisene fravænnes i gennemsnit ved 29 dage og vejer i gennemsnit 6,6 kg ved fravænning. Dødeligheden blandt pattegrisene er på 19 %, Dette tal er en smule højt sammenlignet med landsgennemsnittet på 14 %. DE Årssøer Produceret smågrise Produceret slagtesvin DE i alt (nyest DE) , ,2 Rubenlund Staldanlægget på Rubenlund blev i løbet af 2010 og 2011 udvidet, hvilket betød, at der blev plads til en årlig produktion på ca årssøer, ca stk. 7 kg s grise, stk. 30 kg s grise og ca grise, der opfedes til slagtning. Den tilladte produktion på ejendommen er årssøer og smågrise, 7-30 kg. Der er bygget ny drægtighedsstald og farestald med 225 farestier, mens den gamle drægtighedsstald er blevet renoveret og ændret til løbeafdeling, der er lagt sammen med den gamle løbeafdeling. I drægtighedsstalden er der installeret transponderstationer samt strømaskine. I hver ornesti er der monteret orneantenner, hvilket vil sige, at der er et hul i væggen ind til ornen, hvor søerne kan stikke hovedet ind. Soen vil komme ud på liste over søer, der burde være drægtige, men nok alligevel ikke er det, da hun udviser interesse for ornen. Farestaldene er fra 1986, 1998 og De er indrettet med 2/3 fast gulv med varme og 1/3 spalter. Løbestalden er fra 1998 og 2010 og indrettet med løbestier med ornestier imellem. Drægtighedsstalden, som er fra 1998, er med dybstrøelse, og der fodres med ESF vådfoder. Til hele produktionen anvendes eget mølleri med vådfodringsanlæg fra Big Dutchman. Klimastalden er fra 1998 og indrettet med 8 sektioner á ca. 240 grise. Der fodres med vådfoder ad libitum fra ca. 8,5 kg. Sønderskovvej 2 Stalden på Sønderskovgaard blev bygget i på åben mark. Den er på stipladser fordelt på 10 sektioner med vådfodringsanlæg samt Skov diffus ventilation og fuldspalte gulv. Den tilladte produktion på ejendommen er i dag stk. slagtesvin, 31,1 103,3 kg. Det er dog intentionen, at produktionen skal udvides, således at der bliver mulighed for at producere både smågrise og slagtesvin på ejendommen. Der er derfor søgt om miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i foråret Det ønskes, at den fremtidige produktion skal være smågrise, 7-30 kg og slagtesvin, kg. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 9

11 Nedergård Produktionen på ejendommen Nedergård består på smågrise, 7,3-35 kg og slagtesvin, kg. Revurderingen af Nedergård er indsendt til Svendborg Kommune og igangsættelse af sagsbehandlingen afventes. Højvang Ejendommen anvendes til produktion af smågrise og slagtesvin. Den tilladte produktion på ejendommen er slagtesvin, kg. Plovgården Ejendommen anvendes til produktion af smågrise og slagtesvin. Den tilladte produktion er slagtesvin, kg og smågrise, 7,2-30 kg. Harmoniforhold For at leve op til harmonikravet med maks. 1,4 DE/ha skal ejendommen med 1.456,2 DE have et harmoniareal på ha. Ejendommen driver i dag over ha, og derved er harmonikravet fyldt opfyldt. Andre aktiviteter Rubenlund Agro udfører næsten alt indenfor bygge- og anlægsopgaver. Dette både for dem selv eller i deres samarbejde, men efterhånden også en del eksternt. Der er en autoriseret kloakmester fastansat, som udfører følgende opgaver: Tilslutning af offentlig kloak Nedsivningsanlæg Minirensningsanlæg Der er også ansat en faglært tømrer, som udfører alt inden for tømrerarbejde. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 10

12 Områdeudpegninger Kommunen og staten har gennem tiden foretaget forskellige geografiske udpegninger, såsom 3 natur, natura 2000-områder, inddeling af oplande i forhold til husdyrtryk m.v. Disse udpegninger kan have effekt på den måde, ejendommen kan drives på nu og i fremtiden. I relation til landbrugsdrift er det specielt følgende udpegninger, der er interessante: Natura 2000 områder SFL-områder Randzoner omkring søer og vandløb 3 naturtyper og naturkvalitetsmåls Fosforfølsomme oplande Drikkevandsinteresser Nitratklassekort - overfladevand Skovrejsning Markerne, der drives under Rubenlund Agro samt B. Produktion ApS, spreder sig over et stort geografisk område på den nordlige del af Langeland. Derfor er udpegningerne, der har betydning for landbrugsdriften, kun beskrevet i hovedtræk. Ved konkrete projekter eller aktiviteter bør der altid foretages en detailanalyse af udpegninger. Se oversigtskort bagerst i hæftet. Her er arealerne for Rubenlund Agro samt B. Produktion ApS indtegnet. Ingen af bedriftens arealer eller ejendomme ligger indenfor et Natura 2000 område, men der findes en række højt målsatte naturområder, hvoraf særligt bemærkes Helletofte Mose og Svalebølle Lung. Der er gennemført et større naturgenopretningsprojekt ved Botofte, hvor et større sammenhængende areal er udlagt som våde enge. Spredt over området hvor Rubenlund Agro og B. Produktion ApS s arealer ligger, er der udpegninger for Særligt Følsomt Landbrugsområde. Udpegningerne giver ingen begrænsninger i den nuværende eller fremtidige drift, men giver mulighed for at kunne søge MVJ-midler til ekstensivering af driften. De fleste af arealerne udpeget under SFL-ordningen er desuden omfattet af udpegninger, hvor skovrejsning er uønsket. Det betyder, at der kun må rejses skov mod dispensation, og at der i givet fald kun er begrænsede støttemuligheder. Alle markerne er omfattet af en udpegning med drikkevandsinteresser, og kun en mindre del syd for Lejbølle er omfattet af udpegning for Nitratfølsomt område. Ingen af arealerne er omfattet af udpegninger for fosforfølsomt område eller nitratklasser til overfladevand efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Udbringningen af husdyrgødning fra produktionerne, vil blive reguleret igennem den indsendte 16 godkendelse, så snart den er sagsbehandlet og godkendt ved kommunen. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 11

13 Næringsstoffer Et næringsstofregnskab er et godt værktøj til beskrivelse af et landbrugs næringsstofmæssige påvirkninger. Det kan udregnes efter høst, når man har et præcist kendskab til ejendommens samlede produktion (input og output). I figuren er vist de hovedfaktorer, der bruges til at beskrive næringsstofsammenhængene på bedriftsniveau. I korte træk vises tilførsel/input til venstre, fraførsel/output til højre, sammenhæng med jordbund nederst og med atmosfæren øverst. Et næringsstofregnskab på bedriftsniveau beskriver hele ejendommens næringsstofpåvirkning på det omliggende miljø. Hvis en ejendom har husdyr, er det dog nødvendigt at dele ejendommen op i en mark- og stalddel for at få et detaljeret billede af næringsstofsammenhængene. Ved at lave et næringsstofregnskab for både mark og stald med nøgletal pr. ha eller DE, er det muligt at analysere årsagerne til omfanget af næringsstofpåvirkningerne. Nøgletallene kan derefter bruges til dokumentation eller styringsredskab. Som tidligere beskrevet har det samlede antal ha i 2014 været ha. Når næringsstofferne skal fordeles pr. ha, fratrækkes arealerne med juletræer, MVJ-græs og udyrkede arealer. I alt fordeles næringsstofferne således på ha. Næringsstofregnskab for bedriften For Rubenlund Agro og B. Produktion ApS er der valgt at lave et stald- og markregnskab, og der er undladt at lave et næringsstofregnskab på bedriftsniveau. En del af kvælstoftilførslen sker fra atmosfæren, og der er regnet med en standardmængde på 15 kg N pr. ha. Overskuddet af fosfor og kalium skal ses i forhold til puljen i jordbunden. Et næringsstofregnskab kan anvendes til at analysere, hvordan næringsstofferne omsættes på bedriften og belyse, om de eventuelt kan udnyttes bedre. Der er lavet beregninger på kvælstof og fosfor, fordi disse er væsentlige for det omgivende miljø samt på kalium, der alene har produktionsmæssig betydning. Markregnskab Kvælstofregnskab for markbruget viser i år 2014 et kvælstofoverskud på 65 kg N pr. ha, et fosforoverskud på 7 kg P pr. ha. og et kaliumoverskud på 170 kg K pr. ha. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 12

14 De faktorer, som har indflydelse på markbrugets overskud af kvælstof og fosfor, er mængden af handelsgødning, udbragt husdyrgødning (DE/ha) samt udbytteniveauet det enkelte år og jordtypen på ejendommen. Hvis der eksempelvis dyrkes brødhvede og maltbyg, vil en høj proteinprocent i afgrøderne medvirke til et forbedret næringsstofregnskab, da der vil blive fjernet mere protein med afgrøderne. Der kan ske 4 ting med kvælstofoverskuddet i marken: Denitrifikation til fri N 2 i atmosfæren Binding i jordpuljen Fordampning til atmosfæren som NH 3 Udvaskning Disse forhold er ikke vurderet nærmere i dette Grønne Regnskab. Denitrifikation og binding i jorden giver ingen negativ miljøpåvirkning, mens fordampning og udvaskning visse steder kan udgøre et problem. Nærringsstofregnskab - mark Input mark Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Handelsgødning Husdyrgødning Udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total input Output mark Afgrøder Halm Total output Balance Pr. ha Staldregnskab Et næringsstofregnskab på staldniveau kan bruges til at holde styr på bedriftens påvirkning af miljøet. Beregningen på staldniveau kan bruges ledelsesmæssig i den enkelte bedrift. Kan der leves op til de nuværende og kommende regler med hensyn til udskillelse af kvælstof og fosfor. Inden den udskilte mængde kvælstof fra grisene bringes ud på marken, sker der en fordampning fra stalden. Fordampningens størrelse afhænger af staldsystemet og ventilationen. Der sker også et tab fra lageret. Tabets størrelse afhænger af flydelagets tilstand. Med veletablerede flydelag eller fast overdækning er fordampningen fra lageret meget lav - mellem 0,5 og 2 %. På Rubenlund Agro er gylletankene dækket af flydelag med snittet halm. Investeringen i forsuringsanlægget reducerer dette tab fra stald og lager yderligere. Det beregnede næringsstofregnskab for svineproduktionen viser i år 2014 en udskillelse af gødning på 86 kg N ab dyr pr. DE. Fosfor udskillelsen er på 22 kg P pr. DE. Kalium, der alene har dyrkningsmæssig interesse, viser et overskud på 47 kg K pr. DE. Alle værdier er væsentlig lavere end Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 13

15 for år tilbage, men er steget siden sidste år. Hvis en næringsstofbalance på stalden generelt skal forbedres, kan ændringer i følgende faktorer påvirke: Proteinindhold i blandingerne Foderforbrug Tilsætning af enzymet fytase Fasefodring Avl Nærringsstof regnskab - stald Input stald Kg Kvælstof Kg Fosfor Kg Kalium Foder Halm Dyr Total input Output Stald Solgte dyr Total output Gødning ab dyr i alt Gødning ab dyr pr. DE Sammenhæng stald og mark I nedenstående tabel er vist, hvorledes markregnskabet er koblet til staldregnskabet. Linjen Produceret i 2014 er output fra stalden, mens Overført til mark kan genfindes i markregnskabet. Husdyrgødning til rådighed Kg N Kg P Kg K Start lager Købt husdyrgødning Produceret i Solgt husdyrgødning Slut lager 31/ Overført til mark Overført til mark per harmoniareal Det skal noteres, at den producerede mængde husdyrgødning i tabellen er beregnet på baggrund af normtal og gødningsregnskabet på baggrund af en omregningsfaktor. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 14

16 Sammenligningstal Grønt Regnskab 2014 Mark Kg pr. ha N-overskud P-overskud K-overskud Stald Kg pr. DE N-overskud P-overskud K-overskud Da dyreenhedsberegningen løbende ændres i takt med normerne, kan det være svært at sammenligne de forskellige år. Derfor henvises der til vedlagte bilag over næringsstofregnskabet 2014 for en mere detaljeret oversigt. Nærringsstoftab i stalden er steget siden sidste år, men er acceptabelt. Nye foderblandinger og foderoptimering kan have indvirkning på resultatet. Næringsstofoverskuddet for marken ligger på samme niveau som sidste år. Når næringsstofoverskuddet på markniveau sammenlignes med andre bedrifter, skal man være opmærksom på, at kvælstof- og fosforoverskuddet stiger med stigende anvendelse af husdyrgødning. Det skyldes, at der er en lavere udnyttelsesgrad på husdyrgødning end på handelsgødning. Bedrifter på lerjord har typisk også lavere kvælstofoverskud end bedrifter på sandjord. Som tabellen afslører, er der tilført store mængder kalium til arealerne. Kalium er livsvigtigt for jorden, og er med til at regulere PH-værdien, så afgrøderne bedst muligt udnytter de mikro- og makronæringsstoffer, der er til stede, eller som tilføres via gødning. Vækstsæsonen 2013/2014 var præget af en mild vinter med få dage, hvor temperaturen nåede under frysepunktet. Marts, april og maj var præget af ustabilt vejr med regn. Dog var temperaturerne højere end tidligere. Sommermånederne var præget af varme, tropenætter og regn. Efteråret var særdeles mildt, hvilket resulterede i en let høst. Generelt betød de vejrlige forhold, at afgrøderne kunne høstes tidligt, og at udbyttet var lidt over middel. Grundet det tørre vejr var vandprocenten i det høstede korn 14,5 %. Kvælstofkvote Hver landbrugsejendom får tildelt en mængde kvælstof, der må anvendes på den enkelte ejendom. Mængden (kvoten) beregnes ud fra afgrødesammensætning, bonitet, udbyttepotentiale, sædskifte samt eventuel anvendelse af organisk gødning. Gødningsplaner Hvert år udarbejdes en gødningsplan. Heri beregnes den mængde af gødning, der skal anvendes til afgrøderne i løbet af vækstsæsonen. Som grundlag for beregningerne anvendes de seneste jordbundsanalyseresultater, bonitet, erfaring for udbytteniveau samt afgrødevalg. Øvrige næringsstoffer På en bedrift tilføres og bortføres der andre former for næringsstoffer end kvælstof, fosfor og kalium. 16 grundstoffer betegnes som nødvendige plantenæringsstoffer, og ud af dem skal de 13 være til stede i jorden i en tilgængelig form og i en passende mængde i forhold til plantens behov. Eksempler på disse næringsstoffer er blandt andet mangan, svovl, kobber, magnesium osv. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 15

17 Planteværn Behandlingsindeks Ved vurderingen af årets forbrug af planteværn er det vigtigt at huske, at behandlingsbehovet kan variere fra år til år. Derfor vil behandlings-indekset (BI) ofte svinge lidt. Set over flere år, kan bedriften danne sig et indtryk af, om målene i Pesticidhandlingsplanen kan overholdes. Behandlingsindekset beregnes som det antal gange en afgrøde kan behandles med normaldosis af et aktuelt middel i dyrkningsåret. Måltallene er beregnet ud fra gennemsnitstal for hele landet. Hvis det samlede BI kommer under måltallet, svarer det til, at Pesticidhandlingsplanens generelle mål er opfyldt på ejendommen. Alle beregningerne på planteværn er foretaget ud fra bedriftens egne registreringer i Næsgaard Mark. I 2014 er der anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 4,16. I 2014 er der, når der ses bort fra forbrug af glyphosatmidler, anvendt planteværn svarende til et behandlingsindeks (BI) på 4,16 for Rubenlund Agro og B. Produktion ApS. Med den valgte afgrødesammensætning er måltallet 1,38 og behandlingsindekset er dermed 2,78 enheder mere end måltallet, hvorved de generelle mål i Pesticidhandlingsplanen ikke er opfyldt i Det samlede forbrug indeholder væsentlige variationer mellem afgrøderne. Det ses tydeligt på figuren næste side. Behandlingsindeks Høstår 2014 Afgrøde Ha Ukrudt Svampe Skadedyr Vækstreg. I alt Mål Diverse 51, ,08 Hundegræs 69,64 1,83 1,98 0 2,83 6,65 1,55 Roefrø 15,93 7,00 1,45 0,62 0 9,07 2,60 Rødsvingel 26,89 0, ,50 2,50 1,50 Strandsvingel 87,7 0 1,42 0 1,76 3,43 1,00 Vinterbyg 174,23 1,82 0,97 0,40 0,30 3,48 1,20 Vinterhvede, foder 521,92 1,83 2,51 0,65 0,76 5,75 1,75 Vinterraps 268,27 1,41 0,67 0,86 0 2,93 1,55 Vårbyg, foder 180,41 2,11 0,92 0,72 0,40 4,14 1,30 Vårbyg, malt 26,37 1,82 0,69 0,72 0,40 3,63 1,30 I alt 1.422,61 1,88 1,06 0,40 0,70 4,16 1,38 Glyphosatmidler 0,79 0,25 Flyvehavre 0,67 0 I alt 0,73 0,13 Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 16

18 Grundet de vejrlige forhold i 2014, der især bød på et varmt forår, sommer og efterår, har en del af afgrøderne været plaget af svamp og skadedyr. Derfor har det været nødvendigt at behandle for lus i bl.a. hvede og vårbyg i sommermånederne. I efteråret var hveden endvidere plaget af svamp, hvilket afspejles af behandlingsindekset. Grundet havrerødsot i vinterbyg, er 65 ha blevet om sået. Det har også haft indflydelse på behandlingsindekset. Derudover var en del afgrøder plaget af græsukrudt. Det store behov for at behandle afgrøderne har betydet, at behandlingsindekset har været større end målet og betydet øgede omkostning. Behandlingsindeks BI Måltal Nedenfor ses udviklingen i behandlingsindekset (BI) og sammenligningstal for de foregående år. For at give et retvisende billede og give mulighed for sammenligning af BI, er behandlingsindekset angivet for den samlede bedrift. Som det afsløres af tabellen, er forbruget af pesticider på bedriften reduceret med 13 % reduktion i forhold til År BI, i alt 3,28 4,42 3,93 4,77 4,16 Måltal, i alt 1,94 1,83 1,48 1,80 1,38 * Alle landbrug 2, Der er ikke altid sammenhæng mellem behandlingsindekset og den forbrugte mængde aktivstof. Det skyldes, at de forskellige midler har varierende indhold af aktivstof pr. kg planteværn. Mængden af aktivstof, der anvendes det enkelte år, afhænger af den type planteværnsmidler der anvendes samt sædskiftet. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 17

19 Aktivstoffer Er den mængde stof, det enkelte kemikalie indeholder, som er aktivt over for det aktuelle problem. Planteværnsmidler anvendt på Rubenlund Agro og B. Produktion ApS i 2014 Additiver Rubenlund Agro B. Produktion ApS I alt Contact /agropol 26,04 0,00 26,04 l Dash HC 0,00 14,20 14,20 l DLG Contact 168,89 69,69 238,58 l NovoBlance 51,29 15,05 66,34 l Renol 165,47 40,14 205,61 l Team Up 536,54 0,00 536,54 l Næringsstof BioMangan ,04 174,23 389,27 l EPSO Microtop 839,91 0,00 839,91 kg Magnesiumsulfat 27,24 0,00 27,24 kg NitraMan ,28 0,00 70,28 l Solubor 20% 44,95 0,00 44,95 kg Ammoniakvand 584,44 637, ,14 l Skadedyrsmidler Biscaya OD ,22 0,00 19,22 l Cyperb ,53 39,95 90,48 l Mavrik 2 F 55,07 11,27 66,34 l Pirimor 19,15 18,90 38,05 kg Svampemidler Amistar 108,33 0,00 108,33 l Bell 484,94 275,36 760,30 l Bumper 25 EC 8,58 50,39 58,97 l Ceando 61,27 56,69 117,96 l Comet 33,48 39,97 73,45 l Folicur EC ,92 3,96 143,88 l Opera 11,49 0,00 11,49 l Orius 200 EW 59,39 3,96 63,35 l Proline 250 EC 159,47 90,13 249,60 l Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 18

20 Rubenlund Agro B. Produktion ApS I alt Ukrudtsmidler Agil 97,89 0,00 97,89 l Atlantis OD 205,90 111,04 316,94 l Betanal Power 95,82 0,00 95,82 l Boxer 444,90 598, ,87 l Catch 36,16 18,82 54,98 l Command CS 42,48 0,00 42,48 l DFF 37,03 15,97 53,00 l Focus Ultra 39,60 35,49 75,09 l Foxtrot 150, ,06 l Goltix 33, ,93 l Grasp 40 SC 0,00 34,85 34,85 l Glyfonova 450 Plus 1.608,34 628, ,13 l Hussar OD 0,00 4,36 4,36 l Kerb 400 SC 16,50 0,00 16,50 l Lexus 50 WG 879,75 871, ,90 g M ,70 0,00 33,70 l Matrigon 72 SG 11,84 0,00 11,84 kg Oxitril CM 32,26 0,00 32,26 l Primera Super 60,40 80,24 140,64 l Primus 9,43 0,00 9,43 l Reglone 31,86 0,00 31,86 l Roundup 149,02 0,00 149,02 l Safari 477,90 0,00 477,90 g Starane XL 21,69 43,56 65,25 l Stomp 289,92 199,66 489,58 l Tomahawk 180 EC 92,51 67,65 160,16 l Topik 32,90 32,11 65,01 l Vækstregulering CCC ,71 218, ,39 l Cerone 41,35 52,27 93,62 l Moddus M 88,72 21,31 110,03 l Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 19

21 Energiforbrug Ejendommens energiforbrug er opgjort i totaler for de forskellige energityper og efterfølgende omregnet til MJ. På den måde kan det samlede energiforbrug sammenlignes korrekt indenfor ejendommen. El Størstedelen af elforbruget er anvendt i svineproduktionen. Energiforbruget pr. DE er derfor brugbart til vurdering af, hvor effektivt energien er blevet anvendt. El bruges dog også til korntørring kwh MJ kwh pr. DE Svineproduktion Byggeri Forsuring Korntørring I alt Energiforbruget har været stigende de sidste 5 år. Men da energiforbruget foruden forbrug i svineproduktionen også dækker over forbrug til korntørring og forsuring af gyllen, vil forbruget kunne variere meget fra år til år, specielt afhængig af behovet for korntørring det enkelte år. Som det ses af tabellen, er det totale elforbrug er steget i Men hvis forbruget ses i sammenhæng med antallet af dyr, viser tabellen, at elforbruget faktisk er faldet med 12 kwh pr. DE. Det svarer til et fald på ca. 3 %. En yderligere reduktion af elforbruget per DE forventes at ske i det kommende år, grundet investeringer i bl.a. LED belysning. Elforbruget til korntørring er faldet i forhold til tidligere, hvilket skyldes et mindre behov for tørring af kornet, grundet en varmere sommer og efterår. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 20

22 Diesel Det er indregnet i arealet, for at få et realistisk tal på dieselforbruget pr. ha. Der er fratrukket liter til korntørring fra det totale forbrug for at beregne forbrug pr. ha Tørring Mark MJ Antal ha , Liter pr. ha normtal pr. ha** ** Normtallene er taget fra driftsanalyser. Her er regnet med mellem liter pr. ha for brug med svineproduktion Halm Rubenlund Agro anvender halmfyr til opvarmning. Halmfyret er udskiftet i slutningen af Halm Kg MJ * *Anvendt nyeste brændværdi for halm Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 21

23 Vand Som det fremgår af nedenstående tabel, så er vandforbruget efter at været steget i 2013 igen på vej ned. At det totale vandforbrug ligger omkring de liter i 2014 skyldes et større vandbrug i marken, der hænger sammen med et større dyrkningsareal end tidligere. Vandbruget er reduceret med mere end 6 % i forhold til Vandforbruget i staldene er faldet, selvom produktionen af dyr ikke reelt har ændret sig. Resultatet viser, at bedriften forsøger at indtænke vandbesparende initiativer, og at der ikke foregår et vandspild. Investeringen af vaskerobotten i 2012 har en positiv effekt på forbruget af vand. Vandbruget er derfor acceptabelt, i forhold til bedriftens samlede større, sammensætningen af dyr, og at der skal anvendes en del vand til drikkevand samt vask af staldene. Udvikling af vandforbrug Vand Totalt vandforbrug Marken, m Stalden, m Vand Marken, m 3 pr. ha 1,11 1,01 Stalden, m 3 pr. DE 26,58 24,39 Som det ses af ovenstående tabel, er vandforbruget pr. ha og DE faldet betydeligt i forhold til Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 22

24 Tekniske anlæg Opbevaring af husdyrgødning Type Anlægsår Kapacitet m 3 Gyllebeholder (Korsvej 3) Gyllebeholder (Korsvej 3) Gyllebeholder (Sønderskovvej 2) Syd Nord Fylde og vaskeplads Type Befæstning Anlægsår Bortledning Fylde- og vaskeplads Beton 2001 Gylletank Olie Brændstoftanke Dieseltank (Korsvej 3) Type Kapacitet Placering Underlag 2 x l 1 x l 2 x l 1 x 2600 l Sten Beton Beton Dieseltank (Sønderskovvej 2) 1 x l - Beton Dieseltank (Nordre Strandvej 7) 1 x l - Beton Mobiltank 1 x 700 l 2 x 450 l Affald Type Opbevaring Bortskaffelse Emballage (træ og papir) Container Langeland Forsyning Kemikalieaffald Kemirum Langeland Forsyning Spildolie Olietønder Marius Pedersen Opvarmning Halmfyr på Korsvej 3. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 23

25 Mængde Kilo kvælstof Kilo fosfor Kilo kalium Input Handelsgødning NPK m.s NPK S Svovlsur amm. (21N-24S) NS 27 4S Total i handelsgødning Husdyrgødning Modtaget fra stalden Modtaget fra øvrige Total i husdyrgødning Udsæd Sukkerroer Vinterbyg Vinterhvede, foder Vinterraps Svingel Vårbyg Hundegræs Total udsæd Tilført med nedbør Kvælstoffiksering Total Input total Output Afgrøder Kg pr. ha Total kg Vårbyg Vinterbyg Vinterhvede Vinterraps Rødsvingel Strandsvingel Roefrø Hundegræs Hø Total afgrøder Halm Halm til halmfyr Halm til grisene Halm solgt Total halm Output total Balance i mark I alt pr. ha ha Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 24

26 Output Dyr Kg Antal Kg kvælstof Kg fosfor Kg kalium Søer solgt Orner solgt Døde søer Døde pattegris Solgte smågrise Døde smågrise Slagtesvin solgt Døde/kass. Slagtesvin 59, /- besætningsforskydning Output total Husdyrgødn. ab dyr i alt Husdyrgødn. ab dyr pr. DE Stald og lager tab Husdyrgødn. ab lager i alt Husdyrgødn. ab lage pr. DE ,2 DE Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 25

27 Næringsstofregnskab - Stald 2014 Input Foder* Primo Ultimo Købt kg Forbrugt kg Kg kvælstof Kg fosfor Kg kalium Hvede Byg Hp soja Soja Fiskemel Landmix Landmix Porkido Zink ideal Svin slut Svin class Mineral Vand Total foder Halm Halm anvendt i stald Total halm Dyr Kg Antal Polte Total Input total Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 26

28 Hektar Afgrødefordeling Vinterhvede 390,55 486,54 614,1 502, Vårbyg 97,99 47,67 186,11 179, Hundegræs Rødsvingel 109,15 71,2 80,6 80,46 27 Engrapgræs 55,78 55,63 - Vinterbyg 48,03 64,46 149,86 165, Vårhavre 10,08-46, Brak 26,76 23,54 34,38 16,2 18 Markærter 76, ,49 - Vinterraps 198,05 216,54 248, Græs 31,45 41,57 50,24 53,01 51 Græs, MVJ 20,35 20,35 20,35 20,35 20,35 Vildtager - 7,11 5,62 6,73 12,89 Majs 10, ,2 12,89 Juletræer 1,87 0,97 0,97 0,97 0,97 Strandsvingel ,91 11,51 88 Roer 13,28 15, Vårhvede Energipil ,96 19,9 19,9 Total 1.037, , , , ,00 Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 27

29 Ordliste Additiver For at forbedre effekten af visse ukrudtsmidler tilsættes planteværnsmidlerne et additiv enten som et sprede-klæbemiddel eller en penetreringsolie. Sprede-klæbemidler nedsætter overfladespændingen, mens penetreringsolien øger det aktive middels evne til at trænge ind i planten. Aktivstof Den del af et planteværnsmiddel, der har effekt over for problemet, kaldes det aktive stof. Det er meget ofte % af det udbragte, der er den aktive del. Anbefalet dosis Til alle planteværnsmidler findes en dosering, der anbefales (normaldosis) til de enkelte behandlinger. Denne dosering er ofte svarende til et behandlingsindeks på 1. Arbejdspladsvurdering I dag skal alle landbrug med 1 ansat have udarbejdet en arbejdspladsvurdering. Behandlingshyppighed Defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant aktivstof i kalenderåret. Den beregnes på basis af salget af bekæmpelsesmidler, som fremgår af den årlige bekæmpelsesmiddelstatistik, der udarbejdes af Miljøstyrelsen. Behandlingsindeks Anvendes på bedriftsniveau og defineres som det antal gange, en afgrøde kan behandles med normaldosis af et relevant middel i dyrkningsåret. Bonitet Landbrugsjorden inddeles i grupper, efter hvilken type jord, pløjejorden består af. Jordbunden inddeles i 12 typer (Jb nr. 1-12) alt efter jordens indhold af fx sand-, ler- og siltpartikler. EM-38 Måler jordens elektriske ledningsevne. Det er en tæt sammenhæng mellem ledningsevnen og lerindholdet. Derfor kan målinger med EM-38 beskrive jordens bonitet. Fareklasser Når Miljøstyrelsen godkender de planteværnsmidler, der må anvendes i planteproduktionen, inddeles disse midler i fareklasser. Fareklasserne er typisk følgende for planteværnsmidler: sundhedsskadelig, lokalirriterende og brandfarlige. Der anvendes i dag ingen midler, der er i fareklasserne: meget giftig og giftig. Fungicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod svampe. GPS-udstyr Global Position System er et satellitbaseret system, der blandt andet anvendes af skibsfarten til at bestemme den præcise position, hvori skibet befinder sig. Systemet bliver i dag i større grad anvendt i landbruget, for på den måde at indsamle større viden om den enkelte mark. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 28

30 Grønt Regnskab Lov om Grønt Regnskab (Lov nr. 403 af 14. juni 1995, Lov om ændring af miljøbeskyttelse (Udarbejdelse af grønt regnskab)) forpligter visse virksomheder til udarbejdelse af Grønt Regnskab. Landbrug er ikke omfattet af denne lov, men man kan frivilligt udarbejde Grønt Regnskab. Gødningsregnskab Alle landbrug over 10 ha eller med en omsætning på mere end kr. skal udarbejde et gødningsregnskab. Gødningsregnskabet skal hvert år indsendes til NaturErhvervstyrelsen. Ha Hektar. Arealenhed som svarer til m 2 eller knap to tønder land. Herbicider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod ukrudt. Insekticider Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler mod insekter. ISO-14001/ISO-9002 Er den internationale standard, der beskriver, hvilke elementer en virksomhed skal opfylde for at blive certificeret. Derved opfylder virksomheder over hele verden de samme betingelser for miljøstyring. Kvælstof Det næringsstof, som indgår i proteiner, både hos planter, dyr og mennesker. Kvælstofkvote Den mængde kvælstof, en landbrugsejendom må anvende på landbrugsarealet, fastsættes efter det aktuelle års afgrødevalg, boniteten, anvendelse af husdyrgødning samt nedmuldning af halm. Markplan Det er lovpligtigt, at alle landbrug med mere end 10 ha skal udarbejde en mark og gødningsplan. Nedmuldning I en del kornafgrøder nedmuldes halmen efter høst. Ved en nedmuldning kan arealet tælle med, når arealet af grønne marker skal udregnes. Til erstatning for 1 ha mark med plantedække skal der nedmuldes halm på 1,6 ha. NPK En handelsgødning, der betegnes NPK-gødning, indeholder kvælstof, fosfor og kalium i et bestemt forhold. Næringsstoffer De stoffer, som plantevækst (og al anden vækst) er afhængig af, fx kvælstof og fosfor. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 29

31 3 - område Lov om naturbeskyttelse omhandler beskyttelse af visse naturtyper. Ordningen beskriver blandt andet i 3 (populært omtalt som 3 - områder) begrænsninger i fx søer, vandhuller, vandløb, heder, moser, overdrev, ferske enge og strandsumpe m.v. Pesticidhandlingsplan II I år 2000 blev det i Folketinget besluttet, at landbruget inden udgangen af år 2002 skal have nedsat forbruget af planteværnsmidler til i gennemsnit 2,0 i behandlingshyppighed. Dette omregnes til et måltal, der afhænger af, hvilke midler der anvendes på ejendommen det enkelte år. Planteværnsmidler Gruppen af planteværnsmidler (pesticider, sprøjtemidler) består af ukrudts-, svampe-, skadedyrsog vækstreguleringsmidler. Reformafgrøder Afgrøder omfattet af tilskud efter EU-landbrugsreformen i Rodzonen Er det område i jorden, hvor plantens rødder kan udnytte jordens indhold af næringsstoffer og vand. Sprøjtejournal På ejendomme, hvor der anvendes planteværnsmidler, skal der føres en sprøjtejournal. I sprøjtejournalen står, hvilket middel der er anvendt, dosering og dato samt hvor der er sprøjtet. Udvaskning Næringsstoffer, især kvælstof, der er i overskud, kan forurene grundvandet og vandløb ved at skylle ud af jordens dyrkningslag. Vandmiljøplan Folketinget har besluttet 3 vandmiljøplaner, der pålægger landbruget nogle driftsmæssige tiltag med det mål blandt andet at nedsætte kvælstofudvaskningen. Vækstregulering Anvendes for at hindre lejesæd. Rubenlund Agro A/S og B. Produktion ApS Side 30

32