Hvidbog. Forslag til Råstofplan Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

Transkript

1 Hvidbog Forslag til Råstofplan 2012 Behandling af henvendelser i for-offentlighedsfasen

2 Indhold Hovedgruppe navn Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Debatoplæg til Råstofplan 2012 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur Råstofindvinding og natur Råstofindvinding og drikkevand Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Udlæg af graveområder - Frederikshavn kommune Udlæg af graveområder - Hjørring kommune Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune - Gøttrup Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild Udlæg af graveområder - Morsø kommune Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Udlæg af graveområder - Rebild kommune Udlæg af graveområder - Vesthimmerland Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære Udlæg af graveområder - Aalborg kommune 20. december 2011 Side 1

3 Indsigelsesoversigt Navn: Adresse: By: Erhvervsvirksomheder Anders Olesen Grønnegade Fjerritslev Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretnin Grønnegade Fjerritslev Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretnin Grønnegade Fjerritslev Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretnin Grønnegade Fjerritslev Dangrus Aps v/niki Kristensen Evaholmvej Års Dansk Procesteknologi Koldsmindevej Nibe DIC v/arne E. Jørgensen Nørrehedevej 27, Tange 8850 Bjerringbro ICK Miljø Aps Tingvej Århus V. Jørgen Hedemand Døstrupvej Hobro Pipers Teglværk A/S, Gandrup Teglværk Teglværksvej Gandrup Pipers Teglværker A/S Teglværksvej Gandrup Sejlstrup Entreprenørforretning A/S Risgårdsvej Løkken Sindbjerg Grusgrav ApS Nørrealle Vils Svend Aage Christiansen A/S Høngårdsvej Østervrå Svend Aage Christiansen A/S Høngårdsvej Østervrå Svend Aage Christiansen A/S Høngårdsvej Østervrå Vognmand Ole Fogh Larsen Romdrupvej Klarup Aalborg Portland A/S v/preben Andreasen Rørdalsvej Aalborg Kommuner Brønderslev Kommune Ny Rådhusplads Brønderslev Brønderslev Kommune Rådhusgade Dronninglund Frederikshavn Kommune Rådhus Alle Fredshavn Hjørring Kommune Jørgen Fibigersgade Hirtshals Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Jammerbugt Kommune Toftevej Aabybro Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade Hobro Mariagerfjord Kommune Nordre Kajgade Hobro Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing M Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Morsø Kommune Jernbanevej Nykøbing Mors Rebild Kommune Hobrovej Støvring Thisted Kommune Kirkevej Hurup Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars 20. december 2011 Side 1 af 3

4 Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Fjerritslev Års Nibe Bjerringbro Århus V. Hobro Gandrup Gandrup Løkken Vils Østervrå Østervrå Østervrå Klarup Aalborg Brønderslev Dronninglund Fredshavn Hirtshals Aabybro Aabybro Hobro Hobro Nykøbing Mors Nykøbing M Nykøbing Mors Nykøbing Mors Støvring Hurup Aars

5 Navn: Adresse: By: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nørresundby Organisationer, foreninger m. Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade København Ø Danmarks Naturfredningsforening, Aars-Aalestr Sjøstrupvej Aars Danmarks Naturfredningsforening, Brønderslev Åkærvej Aså DN Jammerbugt Idrætsvej 8, Biersted 9440 Aabybro DN Jammerbugt Ove Albrektsen Bejstrupvej Fjerritslev DN Mariagerfjord - Kaj Edlund DN Mariagerfjord Steffen Elmose Oxendalen Mariager DN Samrådet i Nordjylland Halsvej Vodskov DN-Mariagerfjord v. Steffen Elmose Døstrup Landsbyråd v/lisbeth Sørensen Døstrupvej Hobro Lars Schönberg-Hemme, DN Brønderslev Åkærvej Aså Samrådet i Nordjylland DN v/ Thorkild Kjeldsen, Halsvej Vodskov Statslige myndigheder Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejdirektoratet Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Øvrige Anette og Lars Egelund Nørmark Sørensen Sdr. Ultrupvej Hobro Anne-Kirsten Mose og Stig Præst Andersen Sønder Ulstrupvej 34 og Hobro Arne Jensen Espelunden 7, Grindsted 9310 Vodskov Bent Thomassen 9550 Mariager Birgitte Lauritzen og Jens Ole Sørensen Sønder Ulstrupvej Hobro Carsten Hansen Randersvej Mariager Claus Kongstad Gunderupvej Gistrup Claus Neimann Søagervej Hobro Egon Thorsgaard Hobrovej 7B 9550 Mariager Ernst F. Hyllested Karen Palsgårds vej Storvorde Ernst F. Hyllested Karen Palsgårds vej Storvorde Frederik Neergaard-Petersen Randersvej Mariager Fredrik Neergaard-Petersen Randersvej Mariager H. K. og J. C. Hanson-Nortey, v/edc Morten Kro Jernbanegade Brovst Hans-Jørgen Kirstein Pajhede Skov, Søhedenvej Øster Vrå Jens J. Hammer Vest Hemvej Mariager John og Helle Hansen Gøttrupvej Fjerritslev Jørn Sørensen Blærevej Aars Kathrine Djernis Søheden Østervrå 20. december 2011 Side 2 af 3

6 Aars Nørresundby København Ø Aars Aså Aabybro Fjerritslev Mariager Vodskov Hobro Aså Vodskov Aalborg Øst Hobro Hobro Vodskov Mariager Hobro Mariager Gistrup Hobro Mariager Storvorde Storvorde Mariager Mariager Brovst Øster Vrå Mariager Fjerritslev Aars Østervrå

7 Navn: Adresse: By: Kathrine Djernis Søhedenvej Østervrå Kim Blaabjerg Gothersgade 17, 1.tv 8700 Horsens Kirsten og Fritz Kilian Randersvej Mariager Knud Erik Grud-Leth Blærevej Aars Lars og Lisbeth Erikslev Sønder Ulstrupvej Hobro Marianne og Jørgen Møller Eriksen Blærevej Aars Michael Pedersen og Soraya Damholdt Mona Bojer Ålborgvej 989, Årup 9760 Vrå Niels Jørgen Laursen Sdr. Ulstrpvej Hobro Ove og Helle Dalum Sønder Ulstrupvej Hobro Ove og Vibeke Neimann Sønder Ulstrupvej Hobro Palle og Lotte Støttrup Nielsen Svenstrupvej Aars Robert og Vinni Aden Blærevej Aars Svend Krebs Blærevej 45, Troelstrup 9600 Aars 20. december 2011 Side 3 af 3

8 Østervrå Horsens Mariager Aars Hobro Aars Vrå Hobro Hobro Hobro Aars Aars Aars

9 Oversigt over henvendelser Udsagn: Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 A 92 Erhvervs- og Byggestyrelsen EBST har ingen bemærkninger til denne høring. Styrelsens bemærkninger tages til efterretning. B 119 Hjørring Kommune Det er Hjørring Kommunes generelle vurdering at råstofplanen bør revideres, da afgørelser i Naturklagenævnet m.v. har bevirket, at retningslinier i Råstofplanen ikke længere er gyldige. Der bør samtidig være mulighed for at få nye områder med i planen, således at efterfølgende tillæg til planen minimeres. I kommuner som Hjørring, hvor forsyningen med sand, grus og sten er ringe, er det vigtigt at nye områder - selv de helt små - kan inddrages i planen, da det letter administrationen. C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland takker for debat oplægget "Råstofplan 2012", der er udsendt i høring af Region Nordjylland. Vi ønsker hermed at bidrage til oplægget. Danmarks Naturfredningsforening mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder tager ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så der ikke i den 4-årige planperiode gives dispensationer til ændringer for de udlagte Råstofområder. Ligeledes ønsker vi at anføre, at DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele arbejdet i planprocessen. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vurdering: Retningslinie 3 om indvinding uden for de udlagte graveområder er en skærpelse i forhold til hvad der gjaldt i de tidligere amters regionplaner. De tilfælde, hvor der er givet samtykke til tilladelse, er indskrænket til kun at omfatte begrænsede indvindinger i tid eller areal, og altid indenfor eller i umiddelbar tilknytning til eksisterende indvindinger. Retningslinien betyder betyder på den anden side, at der ikke kan åbnes en ny, længerevarende virksomhed eller gives tilladelse til større udvidelser i tid eller areal af eksisterende intensive indvindinger, uden at det sker gennem et tillæg til råstofplanen, og altså med den offentlighedsprocedure, der følger heraf. Bemærkningerne tages til efterretning. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 1

10 Debatoplæg til Råstofplan 2012 A 111 Vejdirektoratet Adgang til hovedlandeveje Adgangsmæssigt vil Vejdirektoratet umiddelbart ikke stille sig i vejen for udnyttelsen af råstofferne, så længe det ikke drejer sig om direkte adgange til motorvejene. Der skal indsendes en konkret ansøgning i hvert enkelt tilfælde, hvorefter tilladelsen vil blive givet på vilkår. Eksempelvis vil der være krav om faste belægninger et passende stykke ind på råstofområdet for at undgå, at der slæbes ler, jord og sand ud på Vejdirektoratets veje. Bemærkningerne tages til efterretning. Det er kommunernes opgave i administrationen at opstille konkrete krav til den enkelte indvindingstilladelse, herunder fastlæggelse af adgangsveje og afstandskrav i samarbejde med den pågældende vejmyndighed. Vejbyggelinjer langs hovedlandeveje Vejbyggelinjemæssigt vil Vejdirektoratet ved den endelige godkendelse af råstofindvindingerne kræve, at der ikke graves "helt ud til vejskel" for at sikre fornødne muligheder for vejudvidelse og for at undgå behov for opstilling af autoværn. B 115 Jammerbugt Kommune Retningslinie 6 og 8 Retningsline 6 og 8 i råstofplan 2008, bliver ikke videreført i Råstofplan 2012, p.gr.a. Naturklagenævnets afgørelse vedr. Regions Sjællands Råstofplan 2008 og By- og Landskabsstyrelsen notat "Regionernes råstofplanlægning på land" af november Det er hensigtsmæssigt, at planlægningen efter råstofindvinding varetages af kommunerne, som står for den øvrige planlægning under landplandirektiverne. Beskyttelse af grundvand bliver varetaget i forb. med Vandplaner og Indsatsplaner for OSD områder. Fra forskellig side er der udtrykt bekymring for at kommunerne ikke kan løfte denne opgave. En sådan bekymring er ubegrundet. Bekymringen tager udgangspunkt i, at kommunerne ikke er kompetente til at løse opgaven og/eller at kommunerne vil tilsidesætte beskyttelseshensyn til fordel for andre hensyn. Ingen af delene er tilfældet. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Den endelige vedtagelse af Råstofplan 2012 er afhængig af mængden og karakteren af de bemærkninger, der indkommer i 2. offentlighedsfase. Det kan ikke forventes at vedtagelsen vil ske inden juni 2012, men først i løbet af efteråret Den helt særlige retningslinie 8, der ikke bliver en del af Råstofplan 2012, kan være inspiration for kommunerne i behandling af ansøgninger: at det er muligt at stille vilkår om årstidsbegrænsning. D.v.s. at kommunen som tilladelses myndighed kan vælge at tidsbegrænse en indvinding, når det sker på baggrund af en interesseafvejning efter Råstoflovens 3 (formålsparagraffen). Helhedsplan og Råstofplan 2012 Revision af helhedsplanen (Kommuneplan 2011) skal være afsluttet i december Det er derfor vigtigt, at tidsplanen for Råstofplanen holder, så der foreligger en endelig Råstofplan i juni C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Den Regionale Råstofplan skal opstille disse generelle retningslinier eller vejledninger for råstofgravningen og efterbehandlingen. - Ingen gravning under grundvandsspejlet. - Krav til en effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne, så de enkelte kvaliteter kun bruges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares "sjældne" råstoffer til den rigtige udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning af Vurdering Ifølge råstofloven og Naturklagenævnets afgørelse af 9. marts 2010 kan Regionsrådet ikke i deres planlægning opstille retningslinier der binder kommunerne i deres vilkårsfastsættelse i tilladelser efter råstofloven. Til gengæld er der foretaget en miljøvurdering af de udlagte 3. september 2012 Side 2

11 Debatoplæg til Råstofplan 2012 råstofferne og gennem retningslinier i råstofplanen, som kommunerne skal føre tilsyn efter. Styringen af brugen af de forskellige kvaliteter af råstoffer skal ikke overlades til markedskræfterne. - Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape skal gøres færdig inden der åbnes nye områder eller nye delområder. - Overordnede retningslinier/vejledninger for gode efterbehandlingsplaner med formål for retablering, visualisering af området efter afgravning, tidsplaner, økonomisk sikkerhedsstillelse for at planens opfyldes. Derved kan der stilles ens overordnede krav i alle regionens kommuner. - Certificering af råstofindvinderne for at sikre, at indvinding og efterbehandling altid sker i henhold til de tilladelser, der gives af myndighederne og til det formål hvortil råstoffet er nødvendigt. D 125 ICK Miljø Aps Med tak for modtagelsen af "oplæg til debat om råstofplan for 2012", fremsættes herved nogle tanker i form af følgende bemærkninger til brug for idefasen. Tilførsel af fremmed jord til grusgrave: For at minimere transportarbejdet, kunne det tænkes at være en fordel hvis der kunne åbnes op for tilførsel af fremmed jord til grusgrave, hvor lokale forhold og hensyn iøvrigt tilsiger det kan arrangeres bæredygtigt uden øget risiko for grundvandsforekomsten. Derved kan arrangeres returkørsel hvorved mængden af lastbiltransport ved udskiftningsarbejder stort set kan halveres. Tilførsel af fremmed jord bør naturligvis ske under kontrollerede former, og på vilkår som det også i særlige tilfælde kan ske nu på dispensation. I øjeblikket er det vores indtryk at ren jord distribueres hvor som helst hen og udlægges på markarealer og at dette ikke kræver særlig dispensation eller tilladelse. Det er også vores indtryk at jordstrømmene ikke følges nærmere. Derved vil landskabstopografi og undergrundens beskaffenhed ændres noget tilfældigt over tid. Desuden kunne jord tilført på den måde i princippet risikere at blive udlagt på arealer der ville være mere følsomme end arealer med grusgrave. Rent jord kunne i stedet tænkes tilføres grusgrave. Jorden kunne udnyttes og udlægges som beskyttende lag. Mindre rent jord kunne placeres særskilt ovenpå ren jordmembranm, eller i særskilte depoter udenfor grusgrave. Med rettidig omhu kunne dette tænkes at medvirke til minimering aftransportarbejdet. graveområder i råstofplanen, og heri præsenteres de overvejelser, Regionsrådet har lagt til grund for udlægget. Styring af udnyttelsen af råstofforekomster efter deres kvalitet er, i henhold til råstofloven 4 overladt til Miljøministeren. Markedskræfterne kan på regionalt plan styres ved at lave en "stram" plan, hvor der kun er lagt graveområder ud så ressourcerne kun rækker få år frem. Denne situation er ikke holdbar, og kan medføre at de "gode" råstoffer bruges der hvor ringere kvaliteter kunne være brugt. Forslaget afvises af Regionsrådet. Vurdering: Rent fremmed jord tilføres allerede i dag efter dispensation fra jordforureningslovens 52 til råstofgrave rundt I Region Nordjylland, og hvordan regionen administrerer denne lovgivning er beskrevet i Råstofplanens retningslinie 7. Med hensyn til tilladelsesperiode, om den skal være længere end 10 år eller med anvendelse efter indvinding, er det kommunerne, der tager stilling til dette i deres vilkårsfastsættelse i forbindelse med behandlingen af den enkelte ansøgning. Bemærkningerne tages til efterretning. Tilladelsesperiode: Man burde måske overveje at give eksisterende grave tilladelse for længere perioder ad gangen end 10 år, det burde aflejre større mulighed for planlægning og for at minimere indvindingsarbejdets og transportarbejdets miljø belastning. Sikring af drikkevand: Man kunne måske overveje at anvende overjord og lerjord som beskyttende membraner hvor det kunne findes fornuftigt, da gennemstrømningshastighed i disse jordarter er langsommere end i sand og grus. Anvendelse efter indvinding: Efter indvinding kunne nogle arealer eventuelt anvendes som 3. september 2012 Side 3

12 Debatoplæg til Råstofplan 2012 boligarealer, industriarealer, rekreative arealer, landbrugsarealer eller andet, særligt hvis de er i nærhed af byområder. Måske kunne arealer allerede i graveplanerne tænkes grundmodnet for fremtidigt byggeri, eller anden ønsket anvendelse. Hvis gravning og efterbehandlingen tilrettelægges derefter bør der kunne forberedes og sikres forsvarlig klargøring til den efterfølgende anvendelse, og sikring afgrundvandsmagasiner. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 4

13 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) A 111 Vejdirektoratet Vejdirektoratet har via mail den 3. januar 2011 modtaget skrivelse vedr. indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan 2012 for Region Nordjylland. Idéer, forslag og bemærkninger til redegørelsen skal fremsendes inden den 11. marts Behov for større råstofmængder til vejformål Regeringen og folketingets partier har i 2009 indgået en aftale om dels de overordnede rammer og principper for udviklingen af en grøn transportpolitik i de kommende år, dels en række konkrete initiativer på transportområdet. Med aftalen og de efterfølgende transportforlig er der truffet beslutning om etablering af en række vejprojekter, hvilket betyder en meget markant vækst i Vejdirektoratets anlægsaktiviteter i de kommende år og dermed efterspørgslen på råstoffer til vejformål. For Nordjylland er der truffet aftale om forskellige planlægningsmæssige undersøgelser af store anlægsarbejder, som dog endnu ikke er endeligt vedtaget. Her tænkes på: - VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse, - Forundersøgelse for en udbygning af rute 26 og 35 mellem Hanstholm og Herning, - Forundersøgelse for etablering af en omfartsvej ved Brovst, Halvrimmen og Arentsminde. Hvis der i de kommende transportforlig træffes aftale om at realisere disse projekter, kan der efter Vejdirektoratets meget foreløbige skøn blive behov for op til 3 mio. kubikmeter sand og grus alene til disse anlægsarbejder. Region Nordjylland bør i sin Råstofplan 2012 tage højde for et muligt væsentligt øget forbrug af råstoffer til vejformål. Vurdering: Region Nordjylland har registreret Vejdirektoratets planer for anlægsaktiviteter i de kommende år, og har bemærket at specielt anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse i én af de to vestlige linieføringer medfører et større behov for tilførsel af fyldmaterialer nord for Limfjorden. Der er i dette område kun begrænsede ressourcer af sand, og det vil derfor være en opgave i råstofplanlægning at finde nye forekomster med det formål at begrænse transporten. Forsyningen med fyldsand til den tredje Limfjordsforbindelse bliver et planlægningstema frem til den næste revision af råstofplanen i B 106 Aalborg Kommune Hermed fremsendes Aalborg Kommunes bemærkninger til Region Nordjyl-lands oplæg til debat om en ny råstofplan. Regionens hovedspørgsmål i forbindelse med debatfasen til Råstofplan 2012 er, om der er udlagt tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Spørgsmålet er overordnet set vanskeligt at besvare, idet det forudsætter kendskab til, hvordan efterspørgslen bliver i de kommende år. Aalborg Kommunes indtryk er, at der i kommunen generelt set er udlagt et passende antal råstofområder. Dog har Aalborg Kommune fået henvendelser fra teglværksbranchen om bekymring for den fremtidige forsyningssituation for teglværksler. Det er i den forbindelse påpeget, at nogle af de allerede udlagte lerområder indeholder ler med indhold af skadelige mineraler, der gør dem uegnede til teglproduktion. Aalborg Kommune opfordrer til, at regionen udtager de områder, der ikke er egnet til indvinding og i stedet får kortlagt og udlagt nye graveområder, der reelt kan indgå i sikring af forsyningen til teglværkerne. Vurdering: I henhold til hvidbogen for Råstofplan 2008 forpligter regionen sig til i samarbejde med de berørte kommuner og de respektive teglværker at opstille en plan for den fremtidige indvinding af ler. Siden Råstofplan 2008 blev vedtaget er to teglværker lukket i Region Nordjylland, og der har været nedgang i indvindingen af ler generelt. Der er udlagt 24 graveområder med ler i Region Nordjylland, men med de seneste teglværkslukninger skal det vurderes, om der er behov for en større revision af disse udlæg. Som følge af mere presserende opgaver med hensyn til sand/grus/sten-indvindingen er planlægningen af den fremtidige lerindvinding udskudt til efter Råstofplan 2012 er vedtaget. Det besluttes, at strukturen for udlæg af graveområder til lerindvinding bliver et planlægningstema frem til den næste revision af råstofplanen i B 109 Thisted Kommune I Oplæg til debat om råstofplan 2012 stiller Region Vurdering: 3. september 2012 Side 5

14 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Nordjylland en række spørgsmâl om følgende: Optimal udnyttelse af râstoffer: I Thisted Kommune er der givet flere tilladelser til fornyet indvinding i allerede eksisterende råstofgrave, hermed fremmes en optimal udnyttelse, uden at der foretages nye store arealmæssige indgreb i landskabet. De tilgrundliggende ansøgninger har blandt andet været begrundet i det forhold, at der under den nuværende indvinding er fundet hidtil upåagtede råstofforekomster, som det på nuværende tidspunkt er skønnet rentabelt at indvinde. Også her ville en nærmere råstofkortlægning og vurdering af de enkelte råstofforekomster, samt udarbejdelse af behovsanalyser hos forbrugerne være formålstjenlig. Afklaring af nuværende interesseområder: For Thisted Kommunes vedkommende drejer det sig især om udlagte interesseområder til lerindvinding, hvor det fremtidige arealmæssige omfang skal afklares i et samarbejde mellem industri, kommune og region. Decentral struktur: I Thisted Kommune er der allerede i dag i stor udstrækning en decentral struktur (mange mindre råstofgrave), som også Region Nordjylland lægger op til i oplægget. Sammenfatning: Øget råstofkortlægning og løbende behovsanalyser hos forbrugerne af råstoffer bør have en høj prioritet i den kommende Ràstofplan I henhold til hvidbogen for Råstofplan 2008 forpligter regionen sig til i samarbejde med de berørte kommuner og de respektive teglværker at opstille en plan for den fremtidige indvinding af ler. Siden Råstofplan 2008 blev vedtaget er to teglværker lukket i Region Nordjylland, og der har været nedgang i indvindingen af ler generelt. Der er udlagt 24 graveområder med ler i Region Nordjylland, men med de seneste teglværkslukninger skal det vurderes, om der er behov for en større revision af disse udlæg. Som følge af mere presserende opgaver med hensyn til sand/grus/sten-indvindingen er planlægningen af den fremtidige lerindvinding udskudt til efter Råstofplan 2012 er vedtaget. Strukturen for udlæg af graveområder til lerindvinding bliver et planlægningstema frem til den næste revision af råstofplanen i B 110 Mariagerfjord Kommune Udvalget for Teknik og Miljø har i møde den 7. marts 2011 behandlet sag vedrørende ovennævnte og fremsender hermed kommunens anbefalinger og kommentarer. Kommunens anbefalinger og kommentarer til debatoplæg om Råstofplan 2012 tager konkret afsæt i den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune: "At der omkring Danmarks smukkeste fjord skal være attraktivt at bo, arbejde og leve". Der er i kommunens overvejelser lagt særlig vægt på, at regionens råstofplanlægning ikke må være til hindring for øget bosætning. Endvidere skal kommunens anbefalinger og kommentarer ses i forlængelse af kommunens anbefalinger til Region Nordjylland i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan Ressource Mariagerfjord Kommune har i perioden været regionens vigtigste leverandør af sand, sten og grus, idet der i perioden er indvundet m3. Der er i samme periode også indvundet en mindre mængde ler til teglproduktion. Mængden af indvundne materialer har været faldende siden Ca Vurdering: Vurderingen af de enkelte graveområder henvises til afsnit om udlæg af graveområder i Mariagerfjord Kommune. Graveområderne i Mariagerfjord Kommune indeholder, sammen med graveområderne i Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune ca. 90 % af de kendte forekomster af kvalitetsmaterialer af sand/grus/sten i Region Nordjylland. Udlæggene i Mariagerfjord Kommune udgør derfor et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at udlægge arealer til 24 års indvinding. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Regionen vurderer, at der er behov for udlæg af yderlige graveområder. Det drejer sig en udvidelse af graveområdet ved Gunderup syd for Mariager og udvidelse af et område ved Sdr. Onsild. Det er efter Mariagerfjord Kommunes opfattelse af stor betydning, at nye graveområder udlægges, hvor der er kendskab til at geologien er vigtige forekomster og ikke hvor der er indvindere eller jordejere, der har interesse i at der 3. september 2012 Side 6

15 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) skal indvi.ndes. Mariagerfjord Kommune vil ikke forholde sig konkret til nye graveområder på nuværende tidspunkt, men i stedet afvente regionens argumentation for behovet, den endelige afgræsning og regionens miljørurdering. Situationen i dag er, at indvinding i graveområdet ved Tisted, som blev udlagt af Nordjyllands Amt i 2006, ikke er påbegyndt, og at der i området Tofte ved Hobro er betragtelige arealer, som man ikke er begyndt at grave i. Mariagerfjord Kommune har en interesse i at graveområdeme bliver udnyttet i takt med at de bliver udlagt. Det er i kommunens egen planlægning interessant at vide, hvor længe området ved Tofte er reserveret til råstofindvinding, da det på sigt kunne være i den retning Hobro by skulle ekspandere. For borgere, der er nabo til en grusgrav eller bliver generet af transporten relateret til et graveområde, er det også af stor betydning at have en idé om, hvor længe man kan forvente der skal indvindes råstoffer i området. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at der ikke udlægges nye områder, hvis der ikke er et behov herfor indenfor en rimelig tidshorisont, at der lægges stor vægt på at behovet for udlæg af nye områder dokumenteres, at det overvejes om området ved Tisted skal udtages af råstofplanen, og at der gives en frist for eller tilkendegivelse om, hvornår området ved Tofte skal ophøre som graveområde, B 114 Rebild Kommune Øvrige ønsker og kommentarer til Råstofplan 2012 Ifølge regionens debatoplæg tegner Rebild Kommune sig for de største restressourcer af produktgrupperne andet (fyld og bundsand mv.) og sten (>2 mm), og for de tredjestørste forekomster at betonsand hhv. stabilgrus. Det er ligeledes Rebild Kommunes opfattelse, at udpegningen af flere graveområder i kommunen for tiden er unødvendig, eftersom den opsummerede udnyttelige restressource svarer til det fremskrevne behov i perioden Rebild Kommune har et ønske om, at det allerede udlagte område ved Tinghøj, Øster Hornum udtages som udlagt råstofområde på grund at drikkevandsinteresserne samt det forhistoriske minde, som er beliggende centralt i området. Der henvises til vedlagte billag. Rebild Kommune har ingen bemærkninger til de i debatoplægget trufne udsagn med hensyn til udpegningen at nye interesseområder, specielt de otte nye områder, som ikke er beliggende i Rebild Kommune. Vurdering: Vurderingen af de enkelte graveområder henvises til afsnit om udlæg af graveområder i Rebild Kommune. Graveområderne i Rebild Kommune indeholder, sammen med graveområderne i Mariagerfjord Kommune og Vesthimmerlands Kommune ca. 90 % af de kendte forekomster af kvalitetsmaterialer af sand/grus/sten i Region Nordjylland. Udlæggene i Rebild Kommune udgør derfor et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at udlægge arealer til 24 års indvinding. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Se desuden beslutningerne om de enkelte forslag til graveområder. Eftersom det ikke eksplicit nævnes vil kommunen dog gøre opmærksom på. at der på et tidligt stadie ønskes igangsættelsen af en dialog mellem Regionen og Kommunen om netop det arbejde, der skal udføres, når nye interesseområder skal udpeges for Rebild Kommunes vedkommende, herunder også eventuelt indkomne forslag i høringsperioden. B 115 Jammerbugt Kommune Optimal udnyttelse Vurdering: 3. september 2012 Side 7

16 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Udnyttelse af råstoffer er overladt til markedet. Jammerbugt Kommune har ikke kendskab til, at der på noget tidspunkt er blevet foretaget kontrol, for at sikre en optimal udnyttelse. I de tilladelser, Nordjylland Amt har givet i Jammerbugt Kommune, er der ikke stillet vilkår, der skal sikre en optimal udnyttelse. De nordjyske kommuner har ikke ændret denne praksis. En mere optimal udnyttelse vil forudsætte en meget klarere beskrivelse af forekomsterne, for at kommunerne ved tilsyn med råstofindvindingen kan sikre, at ressourcerne bliver udnyttet optimalt. Råstoffer, der opfylder kriterierne for at blive anvendt til E-beton (den højeste betonkvalitet) kan også anvendes som fyldsand (den laveste klasse i råstofkvalitet). Det er langt fra en optimal udnyttelse, men der er ingen tvivl om, at det finder sted. I henhold til Råstofloven kan Regionsrådet ikke opstille krav til råstoffernes anvendelse. Ifølge Råstoflovens 4 er det kun Miljøministeren der kan bestemme, at bestemte råstoffer skal bruges til bestemte formål. Den enste mulighed for faktisk styring i forhold til råstofplanlægningen er størrelsen af de arealer der udlægges til graveområder, og dermed mængeden af de forskellige råstofkvaliteten. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. B 119 Hjørring Kommune I kommuner som Hjørring, hvor forsyningen med sand, grus og sten er ringe, er det vigtigt at nye områder - selv de helt små - kan inddrages i planen, da det letter administrationen. Forsyning Da der i Hjørring Kommune kun er små og begrænsede forekomster af fyldsand, vil dette betyde, at der kan udlægges flere mindre graveområder, der samtidig hurtigt vil blive færdig gravet og kan udtages af planen igen. Udlæg af mindre graveområder vil lette administrationen, da mindre sager således ikke vil kræve samtykke fra Regionen. Der er pt. kun få mindre indvindinger udenfor graveområde, som ikke forventes, at strække sig over en længere periode. Der bør i den nye råstofplan indgå overvejelser om hvorvidt Hjørring Kommune og evt. andre dele af regionen kan forsynes med materialer fra indvinding til havs. I dag sker der en oprensning af indsejlingen til Hirtshals Havn på m3. Heraf nyttiggøres kun m3 til bygge- og anlægsarbejde, mens m3 anvendes til kystsikring. De resterende m3 klappes på dybt vand og fjernes dermed også fra sandbalancen ved kysten, disse materialer vil med fordel kunne nyttiggøres. Ved at inddrage en større mængde af der råstoffer der indvindes til havs til bygge- og anlægsprojekter, vil Hjørring Kommune i højere grad blive selvforsynende med råstoffer. Vurdering: Det nordvestlige Vendsyssel har altid været dårligt forsynet, hvad angår sand/grus/sten. Derfor nyder nye forslag til graveområder også stor bevågenhed i denne del af regionen. Tilførsel af større mængder sand fra oprensningen af sejlrenden til Hirtshals Havn kan være med til at dække noget af behovet. Administrationen af de tilladelser der skal til for at muliggøre dette, ligger hos henholdsvis staten og kommunen. Siden Råstofplan 2008 blev vedtaget, er to teglværker lukket i Region Nordjylland. Der er i alt udlagt 24 graveområder til indvinding af ler i Region Nordjylland, men med de seneste lukninger, skal det vurderes, om der er behov for en større revision af disse udlæg. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Strukturen for udlæg af graveområder til lerindvinding bliver et planlægningstema frem til næste revision af råstofplanen i Eksisterende graveområder Sandindvinding Da der kun er få udlagte graveområder for sand i Hjørring Kommune, bør disse områder bibeholdes i den nye råstofplan. Vrå Der graves på nuværende tidspunkt aktivt i området og der er stadig en stor uudnyttet ressource tilbage i området. Området foreslås derfor bibeholdt. Boller Der graves ikke i området pt. men et kommende projekt er i støbeskeen (ansøgningen er netop indkommet). Det ansøgte område strækker sig udenfor der regionale råstofområde, da dette vil kunne give en bedre helhed for gravningen og den efterfølgende efterbehandling. Hvis ikke der kan gives samtykke til denne gravning udenfor eksisterende graveområde, foreslås området tilrettet, så et mindre område 3. september 2012 Side 8

17 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) vest for også indgår i graveområdet. Tårs Der er i dag en aktiv grav i områderne, men da det stort set er de eneste graveområder for sand i kommunen, og der stadig er en stor ressource tilbage, bør områderne opretholdes i råstofplanen. Vennebjerg Den lille sandgrav på Sdr. Havgårdsvej er stadig aktiv og området bør derfor opretholdes indtil ressourcen er udnyttet, hvilket forventes at ske i løbet af få år. Lerindvinding I Hjørring Kommune er der flere større graveområder for ler, der pt. kun 2 igangværende indvindindinger på Nørumvej og ved Ugiltvej, derudover er der givet tilladelse til gravning på Borrisholtvej, denne tilladelse er dog ikke udnyttet endnu. Hundelev - Sejlstrup - Vennebjerg Der har indtil for nylig også været gravet på Vejbyvej, men indvindindingen her er midlertidig ophørt, da man ønsker at gemme ressourcen til senere og først udnytte ressourcen på Nørumvej. I de øvrige områder graves der ikke aktivt, men da området omkring Hundelev er udlagt for få år siden bør området opretholdes. Nørum Der graves pt. aktivt i området og graveområdet bør derfor opretholdes i den kommende råstofplan. Sindal (Ugiltvej) Graveområdet syd for Sindal by ved Ugiltvej. I dag graves der kun begrænsede mængder som forsyner Sindal Specialtegl. Da graveområde ligger tæt ved teglværk er det af transportmæssige årsager mest hensigtsmæssigt at bibeholde graveområdet. Astrup - Bindslev - Mygdal Omkring Baggesvogn Skov er der på nuværende tidspunkt ingen aktive grave. Tidligere da Bindslev Teglværk stadig var aktiv, blev der gravet her for at forsyne teglværket. Der er stadig en stor ressource i områderne, men en fremtidig udnyttelse af ressourcen vil afhænge at teglværker udenfor kommunen, og der vil samtidig være en øget transport af råstofferne. For et enkelt område omkring Borrisholt er der også efterladt en ressource udenfor selve graveområdet. Graveområderne for ler der er færdiggravede vil med fordel kunne tages ud af råstofplanen, men da flere områder kun er delvis færdiggravede og der i dag ikke er aktive råstofgrave indenfor områderne, bør disse i stedet overgå til interesseområde eller tilpasses. B 122 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 3. januar 2011 anmodet Vesthimmerlands Kommune om at fremsende ideer og forslag til Råstofplan 2012 til regionen senest 11. marts Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland mødtes 26. januar 2011, hvor hoved-trækkene i det kommende forløb med udarbejdelse af en ny råstofplan blev gennemgået. Det fremgår af indkaldelsesbrevet, at hovedspørgsmålet for høringsfasen er at få afklaret om der er udlagt tilstrækkeligt 3. september 2012 Side 9

18 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) med graveområder og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende år. Desuden skal berørte myndigheder høres, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljere oplysninger, der skal indgå i den strategiske miljøvurdering, i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Råstofreserver i eksisterende graveområder/interesseområder Natur og Miljø er ikke bekendt med, at der i den nærmeste fremtid vil blive mangel på de typer af råstoffer, som i dag indvindes i kommunen. Natur og Miljø vurderer, at kalkreserverne ved kalkværket i Aggersund rækker mange år ind i fremtiden. Natur og Miljø er heller ikke bekendt med, at der generelt skulle være mangel på sand, grus og sten i kommunen. Der er således store endnu ikke gravede delområder i de allerede udlagte graveområder. Dertil kommer, at det må antages, at der er store reserver i interesseområdet ved Blære, som måske kommer med som råstofområde i den nye råstofplan. C 123 DN-Mariagerfjord v. Steffen Elmose 4) I "Status over indvinding og ressourcer" fremgår det, at graveområderne i Mariagerfjord kommune indeholder ca. 1/3 af den kendte tilgængelige forekomst af råstoffer til både betonsand og stabilgrus. For stabilgrusets vedkommende er det næsten halvdelen af det opgjorte behov for perioden fra til At der således synes at være tilstrækkelige ressourcer underbygger vores argument om, at der ikke er behov for at udbygge Mariagerfjord-områderne, og at der er tid til at finde flere lokale ressourcer, ikke mindst i Himmerland og Thy. 5) DN vil opfordre Regionsrådet til at samarbejde med den midtjyske region om planlægning af indvinding og transport af råstoffer. Det har ikke mindst betydning for de kommuner, der grænser op til naboregionen. Der er flere forhold, der taler for en koordinering af planlægningen, herunder at råstofferne ikke blot anvendes i den region, de opgraves i, og derfor kan det være svært at opgøre mængden af ressourcer til disposition i Nordjylland. Desuden belastes veje, miljø og borgere i Mariagerfjord kommune ikke blot af råstoftrafik til Nordjylland men også sydpå, hvilket kunne minimeres ved en tværregional beslutning om i højere grad at satse på udnyttelse af lokale og mindre forekomster. Vurdering: Graveområderne i Mariagerfjord Kommune indeholder, sammen med graveområderne i Rebild Kommune og Vesthimmerlands Kommune ca. 90 % af de kendte forekomster af kvalitetsmaterialer af sand/grus/sten i Region Nordjylland. Udlæggene i Mariagerfjord Kommune udgør derfor et væsentligt bidrag til at opfylde målsætningen om at udlægge arealer til 24 års indvinding. Med hensyn til transporten af materialer frem og tilbage over regionsgrænsen, kan det nævnes, at det ofte er materialer af forskellig kvalitet, der køres med, idet de bedste materialer kun findes få steder. Regionsrådet har ingen mulighed for at styre, hvor materialerne køres hen, men med en politik om at udnytte materialerne efter deres kvalitet, skal råstofplanen muliggøre, at større indvindinger opstår med mulighed for at udvikle mange specialiserede produkter. Bemærkningerne tages til efterretning. C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening mener, at en god planlægning er en planlægning alle myndigheder tager ejerskab til. Det er vigtigt, at den vedtagne plan respekteres, så der ikke i den 4-årige planperiode gives dispensationer til ændringer for de udlagte Råstofområder. Ligeledes ønsker vi at anføre, at DN er imod indvinding af råstoffer i områder, der ikke er udlagt i råstofplanen. Det udhuler hele arbejdet i planprocessen. Vurdering: Retningslinie 3 om samtykke til råstofindvinding udenfor de udlagte graveområder er udtryk for en stram politik på området, og kun i to tilfælde er der vedtaget tillæg til Råstofplan Det drejede sig dels om en 30-årig forlængelse af en eksidterende indvinding, dels om et areal der var udlagt til interesseområde i Råstofplan I 9 tilfælde er der givet samtykke til indvinding udenfor de udlagte graveområder. Det drejer sig hovedsageligt om kortvarige forlængelser af eksisterende tilladelser med henblik på at få færdiggravet en ressource. 3. september 2012 Side 10

19 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Bemærkningerne tages til efterretning. C 152 Samrådet i Nordjylland DN Danmarks Naturfredningsforening ved Samrådet i Nordjylland ønsker hermed at komme med forslag og ideer til vurdering af de omtalte 6 interesse- og planlægningsområder til råstofom-råder, som Region Nordjylland har indkaldt. Som omtalt i vores høringssvar i marts 2011 ønsker Danmarks Naturfredningsforening ingen muligheder for, at der i Regionen kan udvindes råstoffer i Natura 2000 områderne, i fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. I miljøvurderingen af de 6 områder ønsker Samrådet, der skal ske en meget nøje vurdering af de forureningsmæssige risici, både før, under og efter en råstofindvinding, hvor der er grund-vandinteresser. Selv om Regionen ikke kan stille bindende retningslinier til efterbehandling og arealanvendelse efter afslutning af en råstofindvinding, ønsker DN, at Regionen grundigt redegør for de natur og miljømæssige problemstillinger, der vil være i hvert enkelt Råstofområde. Den strategiske miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er nu et særligt vigtigt redskab for Regionen, som vi tidligere har sagt. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at Den Regionale Råstofplan skal opstille disse generelle retningslinier/vejledninger for råstofgravningen og efterbehandlingen. - Ingen gravning under grundvandsspejlet. - Krav til en effektiv udnyttelse af råstofforekomsterne, så de enkelte kvaliteter kun bru-ges, hvortil det er teknisk nødvendigt. Herved spares sjældne råstoffer til den rigtige udnyttelse. Regionen skal styre dette gennem kortlægning af råstofferne og gennem retningslinier i råstofplanen, som kommunerne skal føre tilsyn efter. Styringen af brugen af de forskellige kvaliteter af råstoffer skal ikke overlades til markedskræfterne. - Krav om etapeopdelinger i større råstofområder. Hver etape skal gøres færdig inden der åbnes nye områder eller nye delområder. - Overordnede retningslinier/vejledninger for gode efterbehandlingsplaner med formål for retablering, visualisering af området efter afgravning, tidsplaner, økonomisk sikker-hedsstillelse for at planens opfyldes. Derved kan der stilles ens overordnede krav i alle regionens kommuner. - Certificering af råstofindvinderne for at sikre, at indvinding og efterbehandling altid sker i henhold til de tilladelser, der gives af myndighederne og til det formål hvortil råstoffet er nødvendigt. D 93 Aalborg Portland A/S v/preben Andreasen Tak for det fremsendte oplæg til debat om Råstofplan Jeg har følgende to bemærkninger: På side 19 under Cement vil jeg foreslå en lille ændring i teksten, første sætning i sidste afsnit: "Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri- og anlægsvirksomhed - både nationalt og internationalt, idet produktionen af grå og hvid cement afsættes på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkeder". Resten af teksten er OK. Vurdering Ifølge råstofloven og Naturklagenævnets afgørelse af 9. marts 2010 kan Regionsrådet ikke i deres planlægning opstille retningslinier der binder kommunerne i deres vilkårsfastsættelse i tilladelser efter råstofloven. Til gengæld er der foretaget en miljøvurdering af de udlagte graveområder i råstofplanen, og heri præsenteres de overvejelser, Regionsrådet har lagt til grund for udlægget. Styring af udnyttelsen af råstofforekomster efter deres kvalitet er, i henhold til råstofloven 4 overladt til Miljøministeren. Markedskræfterne kan på regionalt plan styres ved at lave en "stram" plan, hvor der kun er lagt graveområder ud så ressourcerne kun rækker få år frem. Denne situation er ikke holdbar, og kan medføre at de "gode" råstoffer bruges der hvor ringere kvaliteter kunne være brugt. Med hensyn til udlæg af graveområder i Natura 2000 områderne, i fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 er der ikke i denne plan lagt nye områder ud i de to første tilfælde, mens der er 3-beskyttede arealer indenfor nogle af forslagene. Det er så op til den kommunale administration at foretage den endelige afvejning om beskyttelse af de biologiske interesser. Bemærkningerne tages til efterretning. Den foreslåede ændring indarbejdes i afsnittet om råstofressourcer. 3. september 2012 Side 11

20 Forsyningsstruktur og udlæg af graveområder (Generelt) Det er af strategisk betydning for Aalborg Portland at det udlagte område til indvinding af sand til hvid cementproduktion i Tranum Klitplantage også bevares i den kommende Råstofplan Håber at I vil sikre at de to punkter bliver tilgodeset. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 12

21 Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur B 106 Aalborg Kommune Regionen lægger i debatoplægget op til en diskussion af, om udlæg af graveområder kan være med til at minimere transportafstanden og dermed miljøbelastningen ved transport af råstofferne. Aalborg Kommune finder, at der hidtil har været en fornuftig balance mellem udlæg af graveområder til en lokal baseret forsyning til fx det løbende forbrug i byggebranchen og så udlæg af større områder til forsyning med kvalitetsråstoffer til produkter med høje krav til råstoffernes kvalitet fx betonproduktion. Der kan i Aalborg Kommune indenfor den nærmeste fremtid forudses store anlægsprojekter, som vil medføre et øget forbrug på råstoffer, her tænkes bl.a. et nyt universitetshospital, 3. limfjordsforbindelse, Egnsplanvej og andre infrastrukturanlæg. Vurdering: Region Nordjylland har registreret Vejdirektoratets planer for anlægsaktiviteter i de kommende år, og har bemærket at specielt anlægget af en 3. Limfjordsforbindelse i én af de to vestlige linieføringer medfører et større behov for tilførsel af fyldmaterialer nord for Limfjorden. Der er i dette område kun begrænsede ressourcer af sand, og det vil derfor være en opgave i råstofplanlægning at finde nye forekomster med det formål at begrænse transporten. Regionen er også opmærksom på de andre større projekter, som kommunen nævner, og er indstillet på at de nødvendige materialer til disse anlæg også skal være til rådighed. Det besluttes, at forsyningen med fyldsand til større anlægsarbejder er et vigtigt tema i råstofplanlægningen. B 109 Thisted Kommune I Oplæg til debat om råstofplan 2012 stiller Region Nordjylland en række spørgsmâl om følgende: Focus på minimering af transportbelastning: I oplægget til Råstofplan 2012 spørger Region Nordjylland om udlæg af graveområder i râstofplanen kan bidrage til en minimering af transportbelastningen. En forudsætning for at opnâ en minimering af transportbelastningen mellem råstofgrav og forbruger, er at det rette råstof er til stede i nærheden af forbrugeren, til den pris og i den kvalitet, samt mængde, som forbrugeren finder acceptabelt. Der er således tale om særdeles komplekse forhold, men de forhold, som Råstofplan 2012 kan have indflydelse på, indebærer at Region Nordjylland skal tilvejebringe en større viden om de aktuelle/fremtidige behov for råstoffer, samt intensiverer råstofkortlægningen i mindre afgrænsede lokalområder. Denne indsats vil kunne sammenlignes med de tiltag, der er gjort, når råstoffer skal lokaliseres i nærheden af store projekter, som for eksempel motorveje og broer. B 110 Mariagerfjord Kommune Transport Diskussionen om udlægningen af graveområder kan bidrage til en minimering af transportbelasmingen afhænger i høj grad af markedsmekanismeme omkring udbud, efterspørgsel og kvalitet. Såfremt transportbelastningen skal minimeres er det nødvendigt at råstofplanen udpeger graveområder af samme kvalitet i hele regionen. Råstofplanen skal derfor være mere aktiv i undersøgelse, kortlægning og udpegningen af graveområder. På nuværende tidspunkt er det primært udvidelser af eksisterende graveområder og dette forventes ikke at ville minimere transportbehovet. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vurderingen af de enkelte graveområder henvises til afsnit om udlæg af graveområder i Mariagerfjord Kommune. Med hensyn til udbygning af vejnettet, er det kommunen henholdsvis staten der er ansvarlige for udbygning og vedligeholdelse af det offentlige vejnet. Regionen har ikke midler til at finansiere vejprojekter. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Idet råstoffeme ikke er fordelt ligeligt i hele regionen virker det søgt, at skulle minimere transportbehovet hvis man ikke vil gå på kompromis med kvaliteten og kundemes efterspørgsel. Vil Regionen mindske transportbehovet skal der indføres restriktioner, som vil sætte normale 3. september 2012 Side 13

22 Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur markedsmekanismer ud af funktion. Tiltag som kunne minimere transporten kan være udpegning indvindingsområder som skai anvendes af eksempelvis entreprenører indenfor afgrænsede områder. Andre tiltag kunne være en kobling mellem transporten og råstofafgiften. Den vigtigste forudsætning for at regionens råstofplan kan medvirke til en minimering af transportbehovet er, at der kan udpeges områder ligeligt i regionen og af tilsvarende kvalitet som kunderne efterspørger. Råstofplanen skal derfor kortlægge og undersøge forekomsteme i regionen for at kunne opfylde målsætningen om at reducere transportbehovet. Regionen skriver i sit debatoplæg, at regionen ønsker at fastholde, men samtidig styrke den forsyningsstrukrur der er i dag, dvs, en decentral, hvor der findes større regionale graveområder sammen med mindre, mere lokale graveområder for også at sikre den lokale forsyning. Mariagerfjord Kommune støtter hensigten med denne struktur, men savner dokumentation for, at strukturen fungerer som ønsket. Kommentarer til transport ved de enkelte indvindings områder. Tisted: Indvindingsonirådet beliggende ved Tisted kan anvende vejene Terndrupvej og Tistedvej. Tistedvej er en lokalvej, mens Terndrupvej er en fordelingsvej. Det må forventes, at råstof fra denne indvinding vil benytte statsvejen Hadsund- Aalborg som transportkorridor til lokaliteter i Nord/Syd. Dette er kun en overordnet vurdering, konkrete forhold om ind/udkørsel, oversigtsforhold, afgrænsning osv, er ikke vurderet. Gunderup: Indvindingsområdet ved Gunderup er placeret sydligst i kommunen/regionen og området betjener derfor Region Nord såvel som Midt. Området omkring Gunderup er opbygget af mindre lokalevej. Transporten fra Gunderup fordeler sig primært til Randersvej ved Mariager, på tværs af kommunen til motorvejen. Mariager bliver allerede i dag belastet af den tunge trafik fra dette område. Sdr. Onsild: Forholdene for den tunge transport ved Sdr. Onsild er ikke ideelle. I Sdr. Onsild er vejnettet meget snævert og oversigten er begrænset. Ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt hensyn vil mere tung trafik via Sønder Ulstrupvej ikke være hensigtsmæssigt. Tofte: Indvinding ved Tofte vil belaste Ulstrupvej med tung trafik. Ulstrupvej er koblet op på Aalborgvej/Rostrupvej. Ø. Doense: Udvidet indvinding vil medføre mere trafik som forventes at ville belaste Stenstrupvej og Aalborgvej. Områderne placeret ved Døstrup: Områderne ved Døstrup generer allerede i dag betydelige mængder tung trafik på den nord/syd gående akse. Dette belaster vejene gennem Døstrup og True. Flere borgere i Døstrup er allerede meget engageret i at finde løsninger der kan begrænse denne belastning. Indvindingsområdeme 3. september 2012 Side 14

23 Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur belaster ligeledes vejnettet i nabokommunen ligesom det er formodet af indvindingsområdeme i Nabokommunen også belaster vejene i Mariagerfjord Kommune. Det store område betjenes af én nord/syd gående vej som allerede er belastet af tung trafik. I oplægget er der vurderet, at Rebild Kommune har store ressourcer fordelt på sand/sten/grus. Udnyttes disse indvindinger i fremtiden må det forventes, at en del af denne transport vil foregå i Mariagerfjord Kommune, Døstrup/True området og dermed belaste det nuværende vejnet yderligere. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at regionen overvejer om målsætningen om at minimere transportbehovet kan opfyldes med den aktuelle udpegning af råstofområder, og at det overvejes om regionen/staten kan være medfinansierende i forbindelse med udbygninger af vejnettet således de trafikale forhold omkring råstof områderne forbedres. B 113 Morsø Kommune Transport For at opretholde den lokale forsyningssikkerhed for leverancer af sand, grus og sten er det afgørende at der fortsat er udlagt tilstrækkelige graveområder til formålet på Mors. Dette vil samtidig nedbringe den transport, som er knyttet til anvendelsen af disse forekomster. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Med hensyn til moleret, så vil åbningen af et nyt graveområde ved Stærhøj afstedkomme en længere transport mellem graveområdet og fabrikken ved Skarrehage. På grund af karakteren af vejnettet i området er denne transport ikke uproblematisk. Problemstillingen forventes at indgå i den kommende VVM-vurdering, som er aftalt med virksomheden. B 114 Rebild Kommune I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om RåstofpIan 2012 sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til debat på følgende områder: - Kan udlæg af graveområder i råstofplanen bidrage til en minimering af transportbelastningen? Vil råstofferne blive udnyttet optimalt, hvis der lægges vægt på en minimering af transporten? Minimering af transportbelastning Transportoptimering er selvfølgelig vigtigt af hensyn til miljømæssige, økonomiske og etiske årsager og der bør så vidt mulig tages hensyn til dette i den overordnede planlægning. Rebild Kommune er dog usikker på, om råstofferne ved en stram transportstyring vil kunne udnyttes optimalt. Det er på grund af råstoffernes skæve geografiske fordeling, deres indbyrdes kvalitetsforskelle og den mangelfulde viden om udviklingen af efterspørgslen efter disse råstoffer vanskeligt at planlægge en både økonomisk og økologisk udnyttelse af råstofferne i fremtiden hvad angår placeringen af regionale og lokale graveområder, da det ligeledes er uklart, hvordan den lokale efterspørgsel vil udvikle sig. 3. september 2012 Side 15

24 Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur Rebild Kommune har et stort ønske om at Regionen i forbindelse med den fremtidige kortlægning vil lægge vægt på en minimering af transportgenerne for de mindre bysamfund. Et skrækeksempel er Nysum True området som b.la. grundet den overordnede råstofplanlægning er utrolig plaget af transporten til og fra råstofgravene. En minimering af transportbelastningen af især landbysamfund kan kun ske ved en restriktiv udpegning af lokale graveområder. Derimod er der intet til hinder for en optimal udnyttelse af råstofforekomsterne ved en sådan strategi ved at sikre sig, at råstofforekomsterne udnyttes fuldt ud under hensyntagen til øvrige interesser (grundvand, natur mm.). For at minimere transportbelastningen bør udpegningen af graveomrker og fremtidige interesseomrder ske ved større fokus på lokalområdet og tilkørselsmulighederne til og fra området. Meget gerne i samarbejde med de berørte kommuner. B 115 Jammerbugt Kommune Focus på minimering transportbelastning I oplægget til Råstofplan 2012 lægges der op til at diskutere om udlæg af graveområder i råstofplanen kan bidrage til en minimering af transportbelastningen og om råstofferne vil blive udnyttet optimalt, hvis der lægges vægt på en minimering af transporten? Jammerbugt Kommune stiller spørgsmålstegn ved, hvilket potentiale der er i en ambition om at minimere transport belastning yderligere med råstofplanen som værktøj. Transportminimering er et vigtigt mål af økonomiske, miljømæssige og etiske årsager, men råstoffernes optimale anvendelse er også af stor væsentlighed. Minimering af transportbeslastning forudsætter større satsning på råstofkortlægning i regionen, for at få udpeget råstofferne tættere på de steder, hvor de skal anvendes. Derudover vil det med stor sandsynlighed blive nødvendigt at anvende råstoflovens ekspropriations muligheder for at sikre udnyttelsen i de udpegede områder. Det er ikke givet, at lodsejere i et regionalt råstofområde med den rigtige beliggenhed, er interesserede i råstofindvinding på deres jord, og ekspropriation kan blive sidste udvej for at gøre råstofferne tilgængelige. De tilfælde, hvor råstofferne kan findes i umiddelbar nærhed af nye store projekter, er indarbejdet i den eksisterende råstofplan og bør fastholdes. Den nuværende almindelige forsyningssituation, uden store anlægsprojekter er mere kompleks. Inden råstofferne ender hos slutbruger forudsætter det et samspil mellem lodsejer og indvinder samt indvinder og kunder. Med udgangspunkt i råstofplan 2008, er råstofforsyningen et marked, hvor udbud og efterspørgsel er den primære reguleringsfaktor. Under den nuværende råstofplanlægning vil en mærkbar minimering af transportbelastning, forudsætte muligheder for at regulere markedet f.eks. ved maksimale transportafstande. Det vil medføre et omfattende bureaukratisk kontrol system. Alternativt vil transport minimering forudsætte betydeligt større transport omkostninger end de gældende. B 119 Hjørring Kommune Transportbelastningen Det er en god tanke at ville udnytte råstofferne optimalt og minimere transportbelastningen, men i praksis vil det blive Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. 3. september 2012 Side 16

25 Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur svært. Indvinderne vil nok altid tænke i kroner og ører, f.eks. i krisetider vil det altid bedre at sælge sin vare til en ringere pris end slet ikke at få solgt noget. I dag er der kun få områder udlagt i Hjørring Kommune til sand, grus og sten, og de områder der er udlagte er primært områder hvor der findes fyldsand. Da de forekomster der er, er af den laveste kvalitet, vurderer Hjørring Kommune ikke at der kan gøres noget for at udnytte råstofferne bedre/mere optimalt. Omvendt vil det i kommuner, hvor der findes bedre kvaliteter være transportomkostningerne, der er medvirkende til at gode kvaliteter ikke udnyttes optimalt. Det vil oftest være den samlede pris for råstofferne inkl. transport der er afgørende for hvor en entreprenør henter sine råstoffer fra. Hvis den samlede pris er billigere længere væk, vil en entreprenør uvilkårlig vælge den billigste leverandør, uanset om råstofferne så ikke udnyttes optimalt. Råstofferne af bedre kvaliteter kommer udefra kommunen og her vil pris og transportafstanden også hænge sammen. B 122 Vesthimmerlands Kommune Indvindingen af sand, grus og sten er i nogen grad koncentreret i et bælte langs Aars Aggersund landevejen. Der er enkelte mindre indvindinger vest for denne, bl.a. nær Farsø og Aalestrup. Råstofindvindingen er således velplaceret i forhold infrastrukturen og de anlægstunge områder i kommunen. Det er Natur og Miljøs opfattelse, at den geografiske spredning af indvindingen allerede er tilstrækkelig, og at der ikke er et specifikt behov for nye indvindinger i kommunen med det formål at mindske transportmæssige omkostninger eller energiforbrug. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. I forbindelse med større anlægsarbejder vil der selvsagt kunne opstå situationer, hvor adgang til store mængder råstoffer lokalt, vil kunne være fordelagtigt. C 99 Døstrup Landsbyråd v/lisbeth Sørensen I forbindelse med planlægning af råstofplanen vil vi gerne fra Døstrup Landsbyråd side ønske, at man tager hensyn til den meget tunge trafik der skal køre gennem de små landsbyer. Ved planlægningen kan der evt. indarbejdes tvangsruter - så de tunge køretøjer kommer til at køre på de veje der er anlagt til tung trafik - og ikke gennem de små landsbyer. Vi ønsker endvidere, at man arbejder videre på den nye afkørsel/råstoframpe ved Skovmosevej. Vi er bekendt med at Mariagerfjord Kommune har modtaget penge til det videre arbejde med denne afkørsel. I dag er Døstrup meget belastet af tung trafik med de råstofområder der allerede eksisterer i vores område. Vi har stor forståelse for at de lokale entreprenører skal passere vores by - men vi kunne godt tænke os at blive fri for alle de store køretøjer - der kun bruger Døstrup til gennemkørsel. D 95 Jørgen Hedemand Om vejene ved Døstrup og Nysum - bilag. Med hensyn til udbygning af vejnettet, er det kommunen henholdsvis staten der er ansvarlige for udbygning og vedligeholdelse af det offentlige vejnet. Regionen har ikke midler til at finansiere vejprojekter. Bemærkningerne tages til efterretning. Med hensyn til udbygning af vejnettet, er det kommunen henholdsvis staten der er ansvarlige for udbygning og vedligeholdelse af det offentlige vejnet. Regionen har ikke midler til at finansiere vejprojekter. Bemærkningerne tages til efterretning. D 125 ICK Miljø Aps 3. september 2012 Side 17

26 Lokale og regionale graveområder - Transportstruktur D 125 ICK Miljø Aps Indvindingsarealer udenfor regionale råstofområder: Hvis arealer med større råstofforekomster, mængder til stor dybde og mængder af god kvalitet o.l. inddrages som indvindingsarealer selvom de ligger udenfor de regionale indvindingsområder, bør det være muligt derigennem at reducere transportarbejdet ud fra et nærhedsprincip. Af hensyn til de forholdsvis store investeringer der ligger i at starte indvinding op, burde man måske skele til at der trods alt bør være en vis afstand mellem graveområderne. Samlet vurdering: Bemærkningerne tages til efterretning. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 18

27 Råstofindvinding og natur B 105 Brønderslev Kommune Efterbehandling På spørgsmålet om, hvorvidt råstofgrave i højere grad skal efterbehandles til natur efter endt indvinding samt hvad skal der ske med den natur, der findes i graveområderne i dag har Brønderslev følgende kommentarer til. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. 1. Brønderslev Kommune mener, at råstofgrave i højere grad skal efterbehandles til natur efter endt indvinding. Målet indgår i Kommuneplan bl.a. som følgende (se også vedhæftet bilag): "At efterbehandlingen i højere grad sker med henblik på overgang til natur eller rekreative formål frem for jordbrugsmæssige formål samt at efterbehandlingen foregår så skånsomt som muligt." Brønderslev Kommune har endvidere fastsat retningslinier i kommuneplanen herfor som sikrer dette (se også bilag vedhæftet), herunder at: "Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening, naturens tilbagegang, befolkningens sundhed og friluftsliv bør alle færdiggravede arealer som hovedregel efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift, eller ekstensivt skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko." 2. Brønderslev Kommune mener, at råstofgrave ved efterhehandling til naturformål kan bidrage værdifuldt til naturforvaltningen og arbejdet for at hindre biodiversitetens tilbagegang. Naturen og diversiteten i landskaberne er trængt. De store trusler mod naturen er bl.a. eutrofiering (overbelastning med næringsstoffer) af landjorden og vandene og fragmentering og tab af naturområder. Jomfruelig nærigsfattig råjord er således en mangelvare i det eutrofierede danske landskab og naturområderne ligger, hvis de stadig er tilbage, spredte uden megen sammenhæng. Råstofgravning kan her give et positivt løft til naturen ved at sikre at der sker en tilgang af naturarealer, ved at skabe sammenhæng mellem de eksisterende og ved at give nye næringsfattige naturområder en mulighed for at starte forfra på næringsfattig jordbund som næsten ikke findes andetsteds i det danske landskab. Dette vil kræve, at der stilles vilkår om efterbehandling af råstofgrave til naturformål, hvilket kan skabe en tilgang af naturarealer fra de oftest intensivt drevne landbrugsarealer. For at sikre at der sker en hensigtsmæssig naturmæssig udvikling af den biologiske mangfoldighed på de færdiggravede arealer mener Brønderslev Kommune, at man ved efterbehandling af graveområderne bør foretage en grundig analyse af områdets naturmæssige, geografiske og landskabelige kvaliteter og muligheder. I Brønderslev Kommunes kommuneplan er der fastsat retningslinjer for efterbehandlingen, der skal søge at sikre dette: "Ved efterbehandling og evt. plantning bør der kun bruges hjemmehørende, danske arter for at sikre den biologiske mangfoldighed. Efterbehandlingsplaner bør søge at sikre befolkningens sundhed, trivsel, naturkendskab og adgang til naturen gennem udlæg af stisystemer og evt. skiltning. Kun i særlige tilfælde bør der ikke være offentlig adgang f.eks. ved forekomst af særligt truede arter der kan være væsentligt forstyrrede af rekreative aktiviteter. Hvis princippet om offentlig adgang til efterbehandlede arealer fraviges bør der redegøres tilstrækkeligt herfor." Brønderslev Kommune finder det således vigtigt, at naturen 3. september 2012 Side 19

28 Råstofindvinding og natur får plads og gunstige vilkår for mangfoldig udvikling i de efterbehandlede råstofgraveområder samtidig med at der sikres offentlig adgang i videst muligt omfang. Naturhistorisk Museum i Aarhus har lavet en række anbefalinger til forvaltning af råstofgraveområder som Brønderslev Kommune finder kan tjene som inspiration og eksempel til efterlevelse, og hvoraf de vigtigste fremhæves nedenfor (se også vedhæftede bilag): B 109 Thisted Kommune Efterbehandling til natur i stedet for jordbrugsdrift: Da den næringsfattige natur er på retræte i det danske kulturlandskab, kan det være relevant at overveje, hvorvidt afsluttede råstofgrave skal efterbehandles til natur i stedet for jordbrugsdrift, men da arealanvendelsen før råstofgravningen ofte var jordbrugsdrift og lodsejeren ofte er jordbruger, kan det tit være en forudsætning for hele projektet, at der efterbehandles til jordbrugsdrift. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Der kan dog være andre forhold, som kan bevirke, at et tidligere jordbrugsareal efterbehandles til natur, for eksempel når der tillades råstofgravning under grundvandsspejl, eller såfremt den efterbehandlede råstofgrav er beliggende på en lokalitet, som vanskelig kan bearbejdes af nutidens store landbrugsmaskiner. Endelig kan ønsker fra både lodsejer og naboer også bevirke, at der efterbehandles til natur i stedet for jordbrugsdrift. Som det ses, vil det være vanskeligt at opstille generelle vilkår om efterbehandling til naturformål. Hvad skal der ske med den natur, som allerede er tilstede i de aktive råstofgrave: Som ovenfor nævnt er det også her særdeles vanskeligt at opstille generelle vilkår, da der også her er tale om lokale forhold, som må afklares i henhold til den gældende lovgivning. B 113 Morsø Kommune Naturinteresser Indvinding af moler er hidtil foregået på arealer, som har været anvendt landbrugsmæssigt. Erfaringer fra både Ejerslev og Skarrehage har vist, at de meget specielle terræn- og jordbundsforhold som opstår efter endt råstofindvinding, kan være levested for adskillige arter - både blomster og insekter - som ikke findes i agerlandet. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. I disse år foregår en stor del af indvindingen af sand, grus og sten inde i Sønderherreds Plantage. Da arealerne er fredskovspligtige er der krav om, at arealer gentilplantes efter råstofindvinding. Også her viser erfaringerne at anvendelsen af flere træsorter ved gentilplantningen giver et mere varieret skovbillede og dermed et større naturindhold. Hvor indvindingen foregår på landbrugsarealer bliver disse - som udgangspunkt - genetableret til landbrug. B 114 Rebild Kommune I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om RåstofpIan 2012 sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til debat på 3. september 2012 Side 20

29 Råstofindvinding og natur følgende områder: - Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles til natur efter endt indvinding? - Hvad skal der ske med den natur, der findes i graveområderne i dag? Efterbehandling Det er Rebild Kommunes opfattelse, at der i forbindelse med udlægning af områder til råstofgravning tages hensyn til den eksisterende natur og at der i forbindelse med efterbehandlingen at råstofgrave ligeledes fokuseres på genopretning og fastholdelse at den natur som er fremkommet i forbindelse med råstofgravningen. Der er bl.a på Djursland i ikke efterbehandlede råstofgrave observeret forhold til gavn for f.eks. flora og fauna, der er tilpasset nærringsfattigt natur. Det er af hensyn til den danske natur vigtigt at der kommer mere fokus på efterbehandling til naturformål. Det er dog også Rebild Kommunes opfattelse, at det kan være svært at lave et generelt vilkår om efterbehandling til naturformål, at det måske kan blive en hindring for om råstofgravningen vil blive gennemført, hvis der ikke kan efterbehandles til landbrugsjord. B 115 Jammerbugt Kommune Efterbehandling Den næringsfattige natur har trange kår i det danske kulturmiljø. Råstofgrave kan efterbehandles til områder, hvor næringsfattig natur kan udvikle sig, hvis den afrømmede næringsrige muld ikke bliver brugt i efterbehandling. Råstofgrave er et af de få steder, hvor det er forholdsvis enkelt at skabe levesteder for flora og fauna, der er tilpasset et næringsfattigt miljø, Efterbehandling af råstofgrave kan derfor være et redskab til at skabe områder med levesteder for næringsfattig natur. Generelle vilkår om efterbehandling til naturformål kan imidlertid blive en hindring for at råstofressourcen bliver tilgængelig. Med de harmonibestemmelser som dansk landbrug eksisterer med i dag, vil mange lodsejere kun være interesseret i råstofindvinding på deres jord, hvis der efterbehandles til landbrugsjord. B 119 Hjørring Kommune Efterbehandling Det er Hjørring Kommunes holdning, at færdiggravede råstofgrave for sand, grus og sten så vidt muligt skal efterbehandles til natur. Kommunen har som oftest en dialog med indvinder om, hvordan området skal efterbehandles og anbefaler efterbehandling til natur samt vejleder indvinder om, hvordan den bedste natur opnås. Det vil dog være en hindring at fastsætte generelle retningslinjer for efterbehandling til natur. Hvor det er muligt vil det også være fordelagtigt, at kunne reetablere udgravning ved tilkørsel af ren overskudsjord, så arealet igen kan anvendes til landbrugsdrift. Selvfølgelig under de forudsætninger der gælder for tilførsel af jord til råstofgrave. Samtidig vil man kunne udnytte de tomme transporter der kører til råstofgraven, og man vil kunne bortskaffe den rene overskudsjord til nyttige formål i stedet for at deponere jord på lossepladser eller andre steder, fordi man ikke kan finde anvendelse til alt det jord, der er i overskud ved byggeri m.v. For områder, hvor der er blevet gravet ler er det dog mere nærliggende at efterbehandle til landbrugsformål, da indgrebet ikke er så drastisk som ved grusgravning, også her Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. 3. september 2012 Side 21

30 Råstofindvinding og natur vil man med fordel kunne udnytte de tomme transporter tilbage til råstofgraven. B 122 Vesthimmerlands Kommune Natur Områder, der indeholder væsentlige naturinteresser, bør efter Natur og Miljøs opfattelse som udgangspunkt ikke udlægges som graveområder. Naturhensyn bør derfor være en central del i den strategiske miljøvurdering. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Det bør, hvis et område med væsentlige naturinteresser alligevel udlægges som råstofområde, klart fremgå af miljøvurderingen, hvilke forudsætninger der er knyttet til, at området alligevel vurderes egnet til råstofindvinding. Kommunen skal således i forbindelse med udarbejdelse af gravetilladelser kunne knytte vilkår, som fuldt ud sikrer naturbeskyttelsen, f.eks. i forhold til efterbehandling, udlægning af erstatningsnatur mv. Det er også i den sammenhæng særdeles vigtigt at have for øje, at kommunen ikke kan nægte at meddele gravetilladelse i et udlagt graveområde. Et konkret eksempel er igen interesseområdet ved Blære, som delvist er beliggende i et område med naturinteresser, herunder hede og overdrev. En del af interesseområdet er i Kommuneplanen tillige udpeget som Særligt naturområde, hvor udgangspunktet er, at naturtilstanden ikke må forringes. Der skal derfor foreligge særligt vægtige begrundelser for et indgreb. Natur og Miljø er bekendt med, at der allerede er udarbejdet en grundig beskrivelse af naturområderne i interesseområdet, og Natur og Miljø finder det naturligt, at dette vil indgå i forbindelse med den strategiske miljøvurdering og afgrænsningen af et evt. nyt graveområde i Råstofplan Kommunen skal endvidere gøre opmærksom på de kulturhistoriske interesser, der er knyttet til forekomsten af beskyttede jorddiger i den nordlige og vestlige del af interesse-området. C 123 DN-Mariagerfjord v. Steffen Elmose 2) Spørgsmålet om efterbehandling: Med oplæggets egne argumenter om, at graveområdet ofte falder sammen med områder til drikkevandsindvinding kan der ikke være tvivl om, at reetablering efter råstofindvinding som hovedregel skal føre til naturgenopretning. Den konkrete løsning må bero på lokale naturforhold, såsom dominerende vegetations- og jordbundstype, men det bør høre til undtagelsen, at en reetablering ender med intensivt landbrug i et tidligere graveområde, idet der vil være fare for nedsivning af drikkevandsskadelige stoffer. Hvis ikke regionen kan opstille bindende retningslinjer for kommunerne, bør en regional gravetilladelse som minimum være betinget af en bindende aftale mellem ansøger og kommunen om reetablering. Og aftalen skal offentliggøres. C 124 DN Samrådet i Nordjylland Danmarks Naturfredningsforening ønsker ingen muligheder for, at der i Regionen kan udvindes råstoffer i Natura 2000 områderne, de fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. I Danmarks Naturfredningsforening ønsker vi selvfølgelig, at Vurdering: Et vilkår om en bindende aftale mellem ansøger og kommunen kan være en mulighed for Regionsrådets behandling af graveområder, hvor miljøvurderingen finder at der er vigtige hensyn, der skal varetages inden et område udlægges som graveområde. Det vurderes dog ikke at det vil være muligt at opstille et sådant krav som en generel retningslinje i råstofplanen. Bemærkningerne tages til efterretning. Vurdering Ifølge råstofloven og Naturklagenævnets afgørelse af 9. marts 2010 kan Regionsrådet ikke i deres planlægning opstille retningslinier der binder kommunerne i deres vilkårsfastsættelse i tilladelser efter råstofloven. 3. september 2012 Side 22

31 Råstofindvinding og natur efterbehandlingen af råstofgrave i størst mulig omfang sker til attraktiv natur. Men afhængig af graveområdernes geografi, geologi, størrelse og dybde kan der også ske efterbehandling til ekstensivt landbrugsformål og skovrejsning. Man skal være opmærksom på at efterbehandling til næringsfattige naturtyper kan ske ved ikke at lægge overjorden tilbage igen. Andre steder er overjorden vigtig for at mindske sårene i landskabet eller for at sikre grundvandet. Dette skal nøje vurderes ved udarbejdelsen af efterbehandlingsplanerne. Man skal også være opmærksom på, at de geologiske strukturer i landskabet bedst kan ses, hvor stejle skrænter efterlades uden udjævning. Disse skrænter kan også være til gavn for bl.a. digesvaler. Til gengæld er der foretaget en miljøvurdering af de udlagte graveområder i råstofplanen, og heri præsenteres de overvejelser, Regionsrådet har lagt til grund for udlægget. Styring af udnyttelsen af råstofforekomster efter deres kvalitet er, i henhold til råstofloven 4 overladt til Miljøministeren. Markedskræfterne kan på regionalt plan styres ved at lave en "stram" plan, hvor der kun er lagt graveområder ud så ressourcerne kun rækker få år frem. Denne situation er ikke holdbar, og kan medføre at de "gode" råstoffer bruges der hvor ringere kvaliteter kunne være brugt. Med hensyn til udlæg af graveområder i Natura 2000 områderne, i fredede områder og i områder, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 er der ikke i denne plan lagt nye områder ud i de to første tilfælde, mens der er 3-beskyttede arealer indenfor nogle af forslagene. Det er så op til den kommunale administration at foretage den endelige afvejning om beskyttelse af de biologiske interesser. Bemærkningerne tages til efterretning. Samlet vurdering: Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 23

32 Råstofindvinding og drikkevand B 105 Brønderslev Kommune Råstoffer og drikkevandsinteresser Hvad angår spørgsmålet om sikring af grundvandsinteresser har Brønderslev Kommune følgende bemærkninger. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. I vedhæftede kommuneplanretningslinie Arealanvendelse efter endt råstofgravning fremgår: Af hensyn til risikoen for grundvandsforurening, naturens tilbagegang, befolkningens sundhed og friluftsliv bør alle færdiggravede arealer som hovedregel efterbehandles til rekreative formål, naturformål, ekstensiv landbrugsdrift eller ekstensivt skovdrift, der ikke udgør nogen forureningsrisiko. Hvor der graves i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandværker skal der altid efterbehandles til et eller flere af de ovennævnte formål. Herudover mener Brønderslev Kommune ikke, at råstofindvinding generelt er en trussel mod grundvandet. Sikring af grundvandsinteresser vil kunne ske gennem vilkårsstillelsen og vil ikke blive ringere stillet med kommunerne som råstofmyndighed. Dette selv om råstofplanernes (Regionernes) manglende mulighed for sikring af efterbehandling efter Naturklagenævnets afgørelse af 9. marts 2010, j.nr. NKN , hvilket også får indflydelse på gyldigheden af retningslinie 6 i Region Nordjyllands Råstofplan B 106 Aalborg Kommune I forhold til beskyttelse og sikring af grundvandsressourcerne kan Aalborg Kommune ikke anbefale, at der udlægges graveområder i områder med særlige drikkevandsinteresser og i indvindingsoplande til almene vandværker. Der er en forureningsrisiko forbundet med selve råstofindvindingen. Det er dog efter selve indvindingen, at de afgravede områder vil være særligt sårbare, idet de beskyttende jordlag er fjernet. Den efterfølgende anvendelse er derfor afgørende for, hvilken risiko grundvandet udsættes for. Regionerne kan ikke stille krav til anvendelsen af graveområderne, når indvindingen er slut. Denne kompetence til planlægning og fastsættelse af den efterfølgende arealanvendelse ligger hos kommunerne. Aalborg Kommune prioriterer hensynet til grundvandsinteresserne og øvrige miljø- samt naturhensyn meget højt i forbindelse i fastsættelsen af den efterfølgende arealanvendelse. Dette arbejde starter allerede i den overordnede kommunale planlægning, men fastsættes i sidste ende som vilkår og betingelser i de enkelte råstoftilladelser. Eftersom det er regionen, som foretager kortlægning og udlæg af graveområderne opfordrer Aalborg Kommune til, at der ved udlæg af graveområder foretages en omhyggelig og specifik beskrivelse af bl.a. de geologiske og andre naturgivne forhold, der har betydning for sårbarheden i det enkelte område. Sådanne redegørelser vil kunne bidrage til at kvalificere særlige opmærksomhedspunkter i forbindelse med de vilkår og restriktioner, som kommunerne senere fastsætter i forbindelse med råstoftilladelserne. Vurdering: Selve råstofindvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten, forureningsrisikoen ligger primært i den efterfølgende arealanvendelse. F. eks. Ved jordbrugsmæssig drift, hvis der bruges gødning og pesticider. Under selve råstofindvindingen er forureningsrisikoen ikke større, end ved andet jordarbejde. Mange vigtige råstofforekomster er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) eller i indvindingsoplande til almene vandværker. Hvis vi skal se bort fra disse ressourcer i fremtiden, vil der opstå problemer med at sikre forsyningerne med en række vigtige råstofarter. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Med hensyn til den kommunale planlægning for den efterfølgende brug af råstofområderne, vil der især være fokus på områdernes sårbarhed i forhold til fx konventionel 3. september 2012 Side 24

33 Råstofindvinding og drikkevand landbrugsdrift. Planlægningsmæssigt vil anvendelse til skovrejsning, naturområder og meget ekstensive driftsformer blive prioriteret højt. Sikring af grundvandsressourcerne, forbedring af biodiversitet og styr-kelse af de rekreative muligheder er nøgleprioriteringer i planlægningen. B 109 Thisted Kommune Hvordan kan Råstofplanen medvirke til at sikre drikkevandskvaliteten: I forbindelse med råstofkortlægningen og udpegningen af udlagte graveområder og interesseområder bør Region Nordjylland tage hensyn til de kendte drikkevandsinteresser, men beskyttelsen af grundvandet i den enkelte råstofgrav beror på de vilkår, som opstilles i tilladelsen. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Afklaring af nuværende interesseområder: For Thisted Kommunes vedkommende drejer det sig især om udlagte interesseområder til lerindvinding, hvor det fremtidige arealmæssige omfang skal afklares i et samarbejde mellem industri, kommune og region. Retningslinie 6 og 8: Pâ grund af Naturklagenævnets afgørelse i en klagesag vedrørende Ràstofplan 2008 for Region Sjælland, oplyser Region Nordjylland, at Retningslinie 6 og 8 ikke vil blive videreført i den kommende Râstofplan I Retningsline 6 er der stillet krav om efterbehandling til bestemte arealanvendelser i områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandværker. Disse forhold bliver sikret i Kommunens vilkâr i tilladelse til råstofindvtnding, da Kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af indsatsplaner i forvejen varetager grundvandsbeskyttelsen, i øvrigt pà baggrund af den grundvandskortlægning der udføres af Staten (Naturstyrelsen) i forbindelse med udarbejdelsen af vand planerne. B 110 Mariagerfjord Kommune Grundvand I Mariagerfjord Kommune er der en del vandløbsoplande med manglende målopfyldelse, hvor der ikke må ske yderligere grundvandsindvinding og hvor det kan forventes, at der skal reduceres i den eksisterende grundvandsindvinding førend vandløbene har tilstrækkeligt vand til at opnå målopfyldelse. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Der er også flere områder, hvor der indvindes for meget grundvand i forhold til grundvandsdannelsen. I forbindelse med afvejninger og miljøvurderinger af råstofinteresseområder bør der være særlig fokus på grundvandsressourcen, hvis udnyttelsen af råstofkvaliteterne kræver at råstoffeme vaskes. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der i områder, hvor der er for stor grundvandsindvinding udlægges nye råstofområder, hvor udnyttelsen af råstofkvaliteteme kræver, at råstofferne vaskes. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at der ved udlæg af graveområder, hvor grusvask er nødvendig for optimal udnyttelse af ressourcen, inddrages viden om vandbalance og påvirkningsgrad af eksisterende grundvandsindvinding på vandløb, søer og natur. Efterbehandling af råstofgrave og arealanvendelse efter endt 3. september 2012 Side 25

34 Råstofindvinding og drikkevand indvinding: I foråret 2010 traf Naturklagenævnet afgørelse i en klagesag vedrørende råstofplanen for Region Sjælland. Afgørelsen vedrører planens retningslinjer om anvendelse og efterbehandling af arealer efter endt råstofindvinding. Råstofplan 2008 for Region Nordjylland indeholder lignende retningslinjer om efterbehandling af graveområder. Afgørelsen betyder, at Region Nordjylland ikke kan opstille retningslinjer, der binder kommunen i de vilkår, kommunen skal stille over for indvinderne, når der gives en tilladelse til råstofindvinding. Mariagerfjord Kommune foreslog allerede i forbindelse med høringen af Forslag til Råstofplan 2008, at remingslinje 6 om efterbehandling og arealanvendelse efter endt indvinding skulle udgå af Råstofplan Region Nordjylland indarbejdede ikke Mariagerfjord Kommunes foreslog. Mariagerfjord Kommune noterer sig derfor med tilfredshed, at retningslinje 6 ikke videreføres i den kommende revision af råstofplanen. Kommunen planlægger derfor, at udarbejde et kommuneplanstillæg, der skal sikre den mest hensigtsmæssige efterbehandling og arealanvendelse efter endt indvinding. Det er målsætningen at dette arbejde påbegyndes dette år og skal være afsluttet med den reviderede råstofplans ikrafttræden, således der ikke opstår et planmæssigt vakuum. Mariagerfjord Kommune bifalder, at retningslinje 6 om efterbehandling af graveområder og arealanvendelse efter endt indvinding udgår. B 113 Morsø Kommune Grundvandsinteresser Indvinding af moler foregår så tæt på kysten at der generelt ikke er grundvandsinteresser i området. Derimod foregår dele af indvindingen af sand, grus og sten ved Sønderherreds Plantage inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. Disse interesser forventes i fremtiden at skulle indgå i afvejningen af, hvor og hvordan nye råstofgraveområder udlægges i området. B 114 Rebild Kommune I det vi henviser til Region Nordjyllands oplæg til debat om RåstofpIan 2012 sender vi hermed et høringssvar fra Rebild Kommune. Rebild Kommune har valgt at kommentere på de spørgsmål, som Regionen har medtaget i sit oplæg samt inddrage øvrige kommentarer/ønsker til den fremtidige planlægning i vores høringssvar. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Region Nordjylland har i sit oplæg lagt op til debat på følgende områder: - Hvordan kan råstofplanen medvirke til at sikre drikkevandskvaliteten? Hvilken betydning får det for den efterfølgende arealanvendelse, hvis drikkevandskvaliteten skal sikres? Råstofindvinding og drikkevand Grundvandsressourcen bør ikke kun sikres gennem råstofplanlægningen, men overordnet gennem vand- og 3. september 2012 Side 26

35 Råstofindvinding og drikkevand miljøplanerne. Det er Rebild Kommunes vurdering at råstofplanlægningen skal sikre en balance mellem råstofinteresser og hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Indvinding at råstoffer sker altid med fare for en eventuel efterfølgende forurening at grundvandet og muligheden for at indvinde ned til 2 m over øverste grundvandsspejl fjerner nærmest al naturlig beskyttelse mod nedsivning at uønskede stoffer. Rebild Kommune er klar over, at ikke alle områder med grundvandsinteresser kan fritages for råstofgravning, da der ofte findes gode råstofressourcer de steder, hvor der ligeledes er gode grundvandsressourcer. Rebild Kommune har dog et ønske om, at særligt værdifulde områder for grundvandsressourcen kan friholdes for råstofgravning og et ønske om at regionen i den fremtidige planlægning vil medtage dette eventuelt igennem et samarbejde med Rebild Kommune. Rebild Kommune forsøger allerede nu gennem krav til den efterfølgende arealanvendelse igennem indvindingstilladelserne at sikre de mindre beskyttede grundvandsressourcer. B 115 Jammerbugt Kommune Råstofindvinding og drikkevand Råstofplanen er ikke det mest centrale redskab til at sikre grundvandsresscourcen. Råstofindvindingen i sig selv, er normalt ikke en trussel med grundvandet, hvorimod arealets anvendelse efter endt indvinding kan være en trussel mod grundvandsressourcen. Arealanvendelse efter endt indvinding er en del af vilkårsstillelsen i forbindelse gravetilladelser, bl.a. på baggrund af grundvandskortlægning og indsatsplaner for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ved udarbejdelse af råstofplanen må regionen derfor have tillid til, at Naturstyrelsen, i forbindelse med grundvandskortlægning, og kommunerne, i forbindelse med indsatsplaner, varetager beskyttelseaf grundvandsressourcen med samme nidkærhed om amtet i sin tid gjorde. B 119 Hjørring Kommune Beskyttelse af grundvand Det er også i Kommunens interesse at beskytte grundvandet, og der bliver i gravetilladelser stillet vilkår for at sikre grundvandet. Det er således ikke kommunen vurdering, at der ved bortfald af retningslinier vil ske en forringelse af grundvandsbeskyttelsen. B 122 Vesthimmerlands Kommune Grundvand Set i lyset af, at retningslinje 6 i den eksisterende råstofplan næppe bliver videreført i en ny råstofplan, er det efter Natur og Miljøs opfattelse særdeles vigtigt, at det i forbindelse med den strategiske miljøvurdering grundigt undersøges, hvordan evt. råstofindvindingen påvirker grundvandsbeskyttelsen, både under og efter en evt. råstofindvindingen. Det bør klart fremgå, hvilke forudsætninger, der er knyttet til, at et område med grundvandsinteresser vurderes egnet til råstofindvinding. Kommunen bør på baggrund af den strategiske miljøvurderingen, kunne knytte vilkår i gravetilladelser, som fuldt ud sikrer grundvandsbeskyttelsen, f.eks. i forhold til efterbehandling. Det er i den sammenhæng særdeles vigtigt at have for øje, at kommunen ikke kan nægte at meddele gravetilladelse i et udlagt graveområde. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. Vurdering: Ved udarbejdelse af miljøvurderinger for de enkelte graveområder vil det fremgå, hvorvidt der er grundvandsinteresser, der skal have særligt fokus når der gives tilladelse til råstofindvinding. Er der det, er det op til kommunen, når der stilles vilkår til den enkelte råstofindvinding, at indvinding og efterbehandling kan foregå, så der ikke sker en forurening af grundvandsressourcen. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. 3. september 2012 Side 27

36 Råstofindvinding og drikkevand Et konkret eksempel er interesseområdet ved Blære, som delvist er beliggende i et om-råde med særlige drikkevandsinteresser. Hvis området, eller dele af det, udlægges til graveområde, bør det af miljøvurderingen fremgå, hvorvidt det er forudsat, at området retableres til jordbrug, eller andre formål. Vesthimmerlands Kommune har iværksat arbejdet med at udarbejde indsatsplaner for grundvand. Kommunen inddrager sikring af grundvand i råstofområder, som en integreret del af indsatsplanerne. C 123 DN-Mariagerfjord v. Steffen Elmose 3) Spørgsmålet om sikring af drikkevandskvalitet: Regionen skal i forbindelse med nye tilladelser med ovennævnte argumenter opstille nødvendige forudsætninger for, at kommunerne sikrer både grundvand og overfladevand. DN foreslår derfor, at regionen gennem en række betingelser i tilladelsen sikrer sig, at kommunen tager hånd om drikkevandsressourcer og overfladevand både under råstofgravningen og ved den efterfølgende reetablering af området. Vurdering: Ved udarbejdelse af miljøvurderinger for de enkelte graveområder vil det fremgå, hvorvidt der er grundvandsinteresser, der skal have særligt fokus når der gives tilladelse til råstofindvinding. Er der det, er det op til kommunen, når der stilles vilkår til den enkelte råstofindvinding, at indvinding og efterbehandling kan foregå, så der ikke sker en forurening af grundvandsressourcen. Bemærkningerne tages til efterretning. C 124 DN Samrådet i Nordjylland I områder med grundvands- og drikkevandsinteresser, skal man efter DN s mening være meget varsomme med at lave råstofindvinding. Der skal ske en meget nøje vurdering af de forureningsmæssige risici, både før, under og efter en råstofindvinding. Nu hvor det ser ud som om Regionen ikke kan stille bindende retningslinier til efterbehandling og arealanvendelse efter afslutning af en råstofindvinding, ønsker DN, at Regionen grundigt redegør for de natur og miljømæssige problemstillinger, der vil være i hvert enkelt Råstofområde. Den strategiske miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er nu et særligt vigtigt redskab for Regionen. Vurdering: Ved udarbejdelse af miljøvurderinger for de enkelte graveområder vil det fremgå, hvorvidt der er grundvandsinteresser, der skal have særligt fokus når der gives tilladelse til råstofindvinding. Er der det, er det op til kommunen, når der stilles vilkår til den enkelte råstofindvinding, at indvinding og efterbehandling kan foregå, så der ikke sker en forurening af grundvandsressourcen. Bemærkningerne tages til efterretning. Samlet vurdering: Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 28

37 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune B 105 Brønderslev Kommune Interesseområde Hellum Brønderslev Kommune har for nuværende ingen kommentarer til udlæg af graveområde Hellum. Bemærkningerne tages til efterretning. D 104 Svend Aage Christiansen A/S Råstofplan Interesseområde Hellum. Svend Aage Christiansen A/S ønsker ikke Hellum opretholdt som råstof-interesseområde, idet Svend Aage Christiansen A/S efter råstofkortlægningens resultater ikke længere har råstofmæssige interesser i området. Vurdering: Bemærkningen tages til efterretning, da det var samme forslagsstiller, der foreslog området udlagt oprindelig. Det foreslåede område udgår som interesseområde i Råstofplan D 121 Sejlstrup Entreprenørforretning A/S Hermed fremsendes Sejlstrup Entreprenørforretning A/S forslag til nye graveområder, se vedlagte oversigtplan bilag 0. Graveområde 3 - Meldkærvej/Endeltvej, Hellum - Brønderslev Kommune Hermed stilles der forslag om at oprette et nyt graveområde. Der er tidligere indvundet sand til den nordjyske motorvej inden for området. Ejer af området: Alex Jensen, Skovsgårdsvej 90, 9740 Jerslev og Mads Thomsen Agnetevej Jerslev. Begrundelsen: Der er tale om en god kvalitetssand. Sikre en god forsyning af kvalitets sand til områderne omkring Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund. Kvalitet: Gode forekomster af bundsikringssand med fund af enkelte gruslommer. Vurdering: Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel råstofindvinding ved Hellum i Brønderslev Kommune. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Forslag til det nye graveområde ved Hellum er primært dækket af landbrugsarealer. Inden for området ligger en efterbehandlet råstofgrav. Graveområdet ligger ca. 5 km fra det nærmeste Natura 2000 område. Dette vurderes ikke at blive påvirket af en evt. råstofindvinding pga. afstanden. Inden for graveområdet ligger flere arealer beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er dog ikke konkrete registreringer af arter fra området. De be-skyttede arealer kan påvirkes direkte eller indirekte. En økologisk forbindelse overlapper i mindre grad med det foreslåede graveområde. Overlappet udgør dog kun en lille del af et større naturområde, hvorfor det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig til trods for mulig råstofgravning i det pågældende område. Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige inden for graveområdet. Diget er beskyttet mod tilstandsændringer. Forslaget medtages som graveområde i Råstofplan D 121 Sejlstrup Entreprenørforretning A/S Hermed fremsendes Sejlstrup Entreprenørforretning A/S forslag til nye graveområder, se vedlagte oversigtplan bilag 0. Graveområde 1 - Sdr. Vråvej/Smerstedvej, Vrå - Brønderslev Kommune Hermed stilles der forslag om at udvide det eksisterende graveområde mod øst, se bilag 1. Ejere af området: Gert Jonstrup Smerstedvej 64, 9760 Vrå og Henrik Larsen Smerstedvej 63, 9760 Vrå Begrundelsen: Sikrer at der er adgang til den nødvendige mængde sand i området. Kvalitet: Fyldsand/bundsikringssand. Vurdering: Forslaget til udvidelse af graveområdet ved Vrå vurderes ikke at påvirke andre interesser i området i negativt. Udvidelsen berører dog i mindre grad et særlig værdifuldt landskab, som er udpeget ved grænsen i den sydvestlige del af området. Indvindingen samt transporten til og fra forslaget til nyt graveområde igennem Sønder Vrå og Vrå by vil medføre en påvirkning af lokalområdet med støj, støv og vibrationer. Det forventes dog ikke, at denne påvirkning vil blive større end den der er i dag i forbindelse med det eksisterende graveområde. 3. september 2012 Side 29

38 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune Forslaget medtages som graveområde i Råstofplan Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 30

39 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage B 105 Brønderslev Kommune Interesseområde Søheden Brønderslev Kommune skal hermed henvise til de synspunkter der blev gjort gældende i forhold til behandlingen af Råstofplan 2008, samt til de fremsendte bemærkninger ved klage til Natur-klagenævnet over udlægget. Se hertil bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 23. juni 2009, j.nr. NKN Brønderslev Kommune mener, at den aktuelle sag om råstofindvinding i Søheden Plantage er et godt eksempel på, at den nye opgavefordeling inden for råstofforvaltningen, efter gennemfø-relsen af strukturreformen, kræver dialog mellem forskellige myndigheder. Brønderslev Kommune har gennem hele processen med tilblivelse af Råstofplan 2008 været modstander af udlæg af interesseområde i Søheden Plantage, hvilket kommentarerne til hvid-bogen også vidner om, tillige med klagen til Naturklagenævnet over Råstofplan Arealet ved Søheden Plantage har gennem tiden været genstand for en del debat grundet dets karakter samt naboer der er imod råstofindvinding. At området besidder en række kvaliteter fremgår af hvidbog til Råstofplan 2008 side 44 hvor det angives: Området er udlagt som regionalt naturområde i Regionplan Det er desuden omfattet af særligt værdifulde landskaber og er en del af et større uforstyrret landskab. Endelig ligger området i en økologisk forbindelse. Det regionale naturområde i Jyske Ås er et landskabeligt og nationalt set enestående område. Hvis der tillades gravning i området vil der være tale om irreversible ændringer i de flotte, karak-teristiske og autentiske landskabsformer der afspejler den geologiske dannelseshistorie. Brøn-derslev Kommune har endvidere en interesse i at fastholde og videreudvikle den nuværende natur og rekreative brug af området, samt at kunne tilgodese kommunens borgeres og instituti-oners adgang til området. I marts 1998 meddelte det daværende Nordjyllands Amt tilladelse til indvinding af sand og grus på den nuværende placering. Tilladelsen blev på grund af indskrænkelse af arealet påklaget af indvinder til Naturklagenævnet, der anfører følgende: Arealet, hvorpå der er meddelt indvindingstilladelse, er i regionplanen udlagt som regionalt naturområde. Det fremgår af retningslinierne for de regionale naturområder, at den nuværende arealanvendelse ikke må ændres, med mindre det tjener til at opfylde målsætningen for de regionale naturområder. Målsætningen for de regionale naturområder er bl.a. at sikre naturbeskyttelses- og bevaringsinteresserne. En tilladelse til en større udvidelse af indvindingsområdet vil være i strid med regionplanen og det af klageren anførte om materialets kvalitet kan ikke medføre, at der meddeles tilladelse til råstofindvinding i det regionale naturområde. Den meddelte tilladelse til en mindre udvidelse på 25% af det ansøgte areal anses af Amtet for en mindre fravigelse fra regionplanens bestemmelser om regionale naturområder. Naturklagenævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte denne vurdering. Brønderslev Kommune mener på baggrund af ovenstående, Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 31

40 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage at der allerede er givet køb på rå-stofindvindingen i Søheden Plantage med udvidelsen i 1998/1999. At lagkagemodellen igen bruges findes at være i modstrid med ovenstående afgørelse. Brønderslev Kommune er af den opfattelse, at Naturklagenævnet i 1998 har foretaget en endelig afvejning af hensynene til rå-stofforsyningen og landskabskvaliteterne ved en mindre udvidelse af graveområdet som derfor må betragtes som en endelig afslutning på indvindingen i området. Af de almindelige bemærkninger til ændringen af råstofloven2 i 2005 fremgår: Ved planlægningen skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af råstofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbe-skyttelse og vandforsyningsinteresser, beskyttelse af arkæologiske og geologiske interesser, naturbeskyttelse, her-under bevaring af landskabelige værdier og videnskabelige interesser, en hensigtsmæssig byudvikling, infrastruktur-anlæg, jord- og skovbrugsmæssige interesser, sandflugtsbekæmpelse og kystsikkerhed, fiskerimæssige interesser, ulemper for skibsog luftfarten samt ændringer i strøm- og bundforhold. Det er Brønderslev Kommunes vurdering, at der i sagen kun er taget hensyn til råstoferhvervet, både i forbindelse med tilladelsen i 1999 samt i forbindelse med udlæg af interesseområde i Søheden Plantage. Forhold såsom naturbeskyttelse, bevaring af landskabelige værdier, samt skovbrugsmæssige interesser synes der kun i ringe omfang at være taget hensyn til i forbindel-se med udlægget. Dette støttes af hvidbog til Råstofplan 2008 side 44f, hvor der angives: Interesseområdet reduceres fra ca. 29 ha til ca. 6,5 ha, og arbejdet med at afveje mulighederne for yderligere indvinding inden for dette område sættes i gang, inden den nuværende tilladelse på stedet udløber i sommeren Interesseområdet bestod indtil efteråret 2008 af nåleskov, men er nu beplantet med løvskov. Der er godt nok sket en indskrænkning af interesseområdet, men det vurderes kun at være rent proforma jf. tidligere sagsgang. I forhold til den forestående planproces hos Region Nordjylland er Søheden Plantage afrundet rent politisk hos Brønderslev Kommune, bl.a. qua den nye kommuneplan. Jævnfør den nye kommuneplan (juni 2010) har området ikke ændret status og fremstår som et område med sær-lige natur- og rekreative interesser. Byrådets holdning er således, at natur i dette tilfælde vejer tungest. I forbindelse med Region Nordjyllands ønske om nye udtalelser vedr. eventuel ændring fra interesseområde til graveområde, ha Brønderslev Kommune fremsende et antal tidligere og nye indsigelser, som alle er begrundet i natur-, landskabs- og rekreative værdier. Trods en frist på kun 3 uger er der desuden opnået oplysninger om tilstedeværelse af arter af, eller formodet velegnede biotoper for beskyttede, sjældne eller truede planter, padder, fugle og flagermus i selve det påtænkte graveområde eller dets nærhed. Det er derfor Brønderslev Kommunes vurdering, at det ikke kan afvises, at grundigere undersøgelser på de rette årstider kan påvise tilstedeværelsen af plantearter, dyrearter eller biotoper, som 3. september 2012 Side 32

41 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage vil stille sig hindrende i vejen for udpegning af et graveområde i Søheden Plantage. Se hertil bemærkninger fremsendt d. 15. november 2010 til Henry Bender, Niras (se vedhæftede mail) til brug for Region Nordjyl-lands behandling af sagen om udlæg af graveområde. Brønderslev Kommune er fuld ud klar over at hensynet til råstofforsyningen i visse tilfælde kan overtrumfe hensynet til landskabelige og naturmæssige værdier, fordi det ud fra en samfunds-betragtning findes mest hensigtsmæssigt og fordi materialerne kan være vanskelige at frem-skaffe på anden måde. I visse tilfælde kan landskabelige, naturmæssige og rekreative værdier dog også være så højt prioriterede, at udfaldet af afvejningen bliver det modsatte og råstofgrav-ning ikke tillades. Kommunen har i sin klage til Naturklagenævnet redegjort for, at den finder at dette er tilfældet i Søheden Plantage pga. de landskabelige, naturmæssige og rekreative vær-dier. Brønderslev Kommune er af den overbevisning, at de nuværende rekreative naturinteres-ser har en sådan kvalitet, at der ikke er grundlag for råstofgravning for efterfølgende at skabe en natur af samme kvalitet. Der bør i stedet for lægges vægt på at bevare en oprindelig natur. Slutteligt skal der henvises til bemærkninger fremført ved borgermøde på Jerslev Kro d. 18. no-vember B 146 Brønderslev Kommune Hermed følger Brønderslev Kommunes bemærkninger til forslag om anvendelse af interesseområde ved Søheden Plantage. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Brønderslev Kommune har ved gentagne lejligheder fremsendt indsigelser mod udlæg af inte-resseområde og senere graveområde ved Søheden Plantage. Brønderslev Kommune ønsker med dette brev at fastholde de tidligere fremsendte indsigelser. Brønderslev Kommune skal samtidig henvise til de synspunkter der blev gjort gældende i forhold til behandlingen af Råstofplan 2008, samt til de fremsendte bemærkninger ved klage til Naturklagenævnet over udlægget. Se hertil bl.a. Naturklagenævnets afgørelse af 23. juni 2009, j.nr. NKN Herudover skal der henvises til bemærkninger fremført ved borgermøde på Jerslev Kro d. 18. november 2010, samt brev dateret 28. februar 2011 indeholdende bemærkninger til debatoplæg vedr. revision af råstofplan Supplerende bemærkninger Der er fra flere sider fremført argumenter om eventuel forekomst af bilag bl.a. flagermus, som er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV, jf. også bilag 3 i naturbeskyttelsesloven. Herudover er der observeret stor hornugle og rød glente, der er anført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. Jf. 29a i naturbeskyttelsesloven må de dyrearter, der er nævnt i bilag 3 ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Yngle- eller rasteområder for de omtalte arter må ikke beskadiges eller ødelægges. Brønderslev Kommune mener ikke, at eventuel forekomst af bilag IV-arter i eller nær det udlagte interesseområde er 3. september 2012 Side 33

42 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage tilstrækkeligt belyst og gør opmærksom på, at Region Nordjylland skal belyse dette forhold førend der træffes endelig beslutning om udlæg af graveområde i Søheden Plantage. Det blev på borgermødet i Jerslev den 18. november 2010 påpeget, at den eksisterende råstofindvinding kunne have negative konsekvenser for den nærliggende Bekkasinmosen. Bekkasinmosen, der er lokaliseret umiddelbart sydvest for den eksisterende råstofgrav, er udpeget som 3-beskyttet eng. Jf. 3 i naturbeskyttelsesloven må der ikke foretages ændringer i tilstanden af bl.a. enge, moser mv., når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer jf. 3, stk. 1 er større end m2 i sammenhængende areal. Brønderslev Kommune finder ikke, at konsekvenserne for Bekkasinmosen er belyst og vurderet, således at Bekkasinmosen sikres mod tilstandsændringer, f.eks. som følge af hydraulisk påvirkning På borgermødet fremførte naboer ligeledes, at den nuværende indvinding havde negative kon-sekvenser for deres private drikkevandsboringer. Brønderslev Kommune mener ligeledes, at Region Nordjylland skal belyse dette forhold førend der træffes endelig beslutning om udlæg af graveområde i Søheden Plantage. Der er af Region Nordjylland og Svend Aage Christiansen (SAAC) flere gange henvist til, at betonsand i Søheden Plantage er af en sådan kvalitet og mængde, at indvinding bør tillades. Der henvises til, at samme kvalitet betonsand ikke er at finde nord for Limfjorden i rentable mængder foruden i Søheden Plantage. Postulatet er, at sker der ikke udlæg af graveområde i Søheden Plantage er følgerne heraf, at betonsand skal hentes syd for Limfjorden med heraf følgende transportbelastninger. Der savnes i den forbindelse undersøgelser, der understøtter ovenstående postulat. Er der f.eks. foretaget en tilbundsgående råstofkortlægning i Region Nordjylland, der kan underbygge ovenstående eller hvad bygger Region Nordjylland (og SAAC) sine antagelser på? Opsummering Brønderslev Kommune ønsker med dette brev at fastholde tidligere fremsendte indsigelser mod råstofindvinding i Søheden Plantage og henstiller i stedet til, at anvendelsen som naturnær og publikumsvenlig skov fastholdes. Brønderslev Kommune mener ikke, at Region Nordjylland på det foreliggende grundlag har belyst sagen tilstrækkeligt og fremskaffet de nødvendige oplysninger for at kunne træffe en korrekt afgørelse. For at kunne udlægge interesseområdet til graveområde mangler således en belysning og vurdering af forhold omkring tilstedeværelse af bilag IV-arter, konsekvenser for nærliggende 3-område, konsekvenser for private drikkevandsboringer i nærområdet samt en tilbundsgående råstofkortlægning for at kunne vurdere nødvendigheden af udlæg af graveområde i Søheden Plantage. Såfremt ovenstående ikke belyses finder Brønderslev Kommune, at der træffes afgørelse i strid med officialprincippet. C 124 DN Samrådet i Nordjylland - Søheden Plantage i Brønderslev Kommune. Her ønsker vi ikke, at der gives tilladelse til yderligere gaveområder. Interesseområdet bør tages ud af Råstofplan Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 34

43 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage C 132 Danmarks Naturfredningsforening Jeg vil gerne spørge til processen omkring Råstofplanen 2012, og specielt Søheden Plantage. DNs (og Brønderslev Kommunes) holdning er kendt fra processen omkring råstofplanen 2008, og vi vil som forening gentage en række tidligere udsagn om området, idet vi ligesom Brønderslev Kommune finder udpegningen til råstofgraveområde uforeneligt med hensynet til natur, landskab, geologi og friluftsliv. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. DN er dog vidende om kvaliteten af råstofferne på stedet. Men spørgsmålet er, om der fra Region Nordjyllands side har været taget initiativ til efterforskning efter alternative ressourcer i nærområdet såvel som i andre dele af regionen? Uden en sådan efterforskning kan det være svært at vurdere råstoffets egenart, ligesom mulighederne for at nøjes med ringere kvalitet vel også må vurderes. Endelig er spørgsmålet, hvorvidt Region Nordjylland mener, at man kan tvinge en udlægning (og indvinding) igennem, selv om lodsejeren (Brønderslev Kommune) er klart og entydigt imod dette. Selv om Region Nordjylland således kan skrive under på en forsyningssikkerhed med den sjældne type råstof, vil en indvindingstilladelse næppe blive givet af Brønderslev Kommune, idet kommunens holdning nu har været den samme, kendte i snart 4 år. Denne enestående kobling mellem offentligt ejerforhold og massiv og politisk bred modviljen mod indvinding har DN heller ikke kunne konstatere andre steder i regionernes udpegning - hverken i 2008 eller nu op til C 152 Samrådet i Nordjylland DN Søheden Plantage i Brønderslev Kommune. Som vi fremførte i marts, ønsker vi ik-ke, at der gives tilladelse til yderligere graveområder. Interesseområdet ønsker vi taget helt ud af Råstofplan Derfor bør der ikke arbejdes videre med råstofplanlægning her. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Begrundelse: Interesseområdet ligger som en del af Jyske Ås - det mest markante høj-dedrag i Vendsyssel. Store dele af åsen er fredet og resten er udlagt som særligt vær-difuldt naturområde i Brønderslev Kommunes kommuneplan Søheden Plantage har i sammenhæng med de nærliggende naturområder i Pajhede skov stor rekreativ be-tydning. Plantagen er et af få områder, der er adgang til fra alle sider. Der er stianlæg med afmærkede ruter. Selv om interesseområdet kun udgør godt 6. ha, mener Samrådet, at der med Natur-klagenævnets afgørelse i 1998 om kun at tillade en mindre afgravning i området er sat en stopper for yderlige gravearealer i området. Ellers kunne det ønskede større område være udlagt dengang. Udlægning af selv forholdsvis små arealer af Søheden Plantage i en ny råstofplan vil derfor være en utilbørlig salamimetode. C 158 Lars Schönberg-Hemme, DN Brønderslev I råstofplanforslaget 2011 er medtaget et kommunalt ejet område nær Kirkholt og grænsende op til Pajhede Skovs nordlige skovbryn kaldet Søheden Plantage. Området er optaget som»interesseområde«i Råstofplan 2008, men ønskes udlagt som»graveområde«(6,2 ha i skovens nordvestlige hjørne). Danmarks Naturfredningsforening foreslår regionsrådet at Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 35

44 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage udtage området af råstofplanen. Der er en hel del begrundelser: Området er en del af Jyske Ås, det mest markante højdedrag i Vendsyssel. Store dele af åsen er fredet og resten er "særligt værdifuldt naturområde" efter kommuneplan Dertil kommer at Søheden Plantage har status af "særligt værdifuldt landskab" og "uforstyrret landskab" efter kommuneplan Oven i det kommer status som "økologisk forbindelse". Det er på den baggrund svært at forstå at det overhovedet har kunnet komme på tale at udlægge Søheden Plantage som råstofinteresseområde til udvinding af støbesand. Plantagen er overvejende plantet til med graner af mange forskellige arter. Men der er påbegyndt en erstatningsplantning med løvtræ på store lodder. Overalt i skoven findes rester af bøgepur, som har fået lov at vokse op, derudover også andre store løvtræer, bl.a. småbladet lind. I den østlige del op mod de fredede arealer Lunken og Nymølle Bæk er der tale om egentlig bøgeskov. Uanset skovbeplantningen er landskabets dramatiske karakter synlig overalt. Det kan simpelthen ikke undgås, fordi landskabet er så kuperet. Mange steder er der storslåede udsigter. De højeste punkter ligger omkring 80 og 90m. Netop fordi landskabet har denne karakter som højdedrag med utallige slugter og andre niveauforskydninger, er det en utålelig tanke at det hele skulle graves ned til et langt lavere niveau. Det er ikke kun natur der vil gå tabt, men et værdifuldt landskab. Fordi skoven for størstedelens vedkommende er kommunalt ejet, har det været muligt at bruge den som indlæringsområde for børn og unge. Der er tilrettelagt ruter og opsat utallige oplysende plancher, som sandt at sige også må være til stor gavn for mange voksne skovgæster. En naturvejleder er fast knyttet til skoven og projektet "Skoven er Din". Oven i alle disse argumenter for at sløjfe Søheden Plantage af råstofplanen kommer at Brønderslev Kommune i sit høringsvar (vedtaget af kommunalbestyrelsen ) meddeler at den som ejer ikke vil udnytte området til råstofgravning og frabeder sig at det udlægges som interesseområde. Denne holdning fra kommunens side er blevet gentaget meget tydeligt på det høringsmøde om evt. råstofgravning i en del af Søheden Plantage, som Region Nordjylland har afholdt på Jerslev Kro Kommunens holdning har ikke ændret sig op til den aktuelle høringsrunde, som slutter 22.juli 2011, og vil blive fremsendt til Region Nordjylland. En nabo hvis ejendom grænser op til det område som Region Nordjyllands råstofkon tor ønsker udlagt som graveområde, Kathrine Djernis, Knasborg, Søhedenvej 192, 9750 Østervrå, har ifølge tingbogsattest særlig adkomst til ca. en tredjedel af det om hand lede areal. Også hun sætter sig imod råstofgravning. Ejeren af Pajhede Skov (syd og vest for Søheden Plantage) og af Grønskoven (nord for), Steen Juul Nielsen, har et udtalt ønske om at få standset råstofgravning i området. På høringsmødet har der i øvrigt ikke været fremført støtte til fortsat gravning fra nogen naboer, kun modstand. Man må i den forbindelse se bort fra entreprenøren, Sv.Åge Christiansen, som ejer jordlodder i området. Danmarks Naturfredningsforening skal understrege at det af hensyn til naturen, landskabet, naboerne, og almenvellet er nødvendigt at det nuværende»interesseområde«ikke bliver ændret til»graveområde«i Råstofplan Området skal helt fjernes fra råstofplanen, altså heller ikke stå som»interesseområde«. Ejeren, kommunen, skal kunne drive og forbedre skoven uden at være hæmmet af bindinger fra 3. september 2012 Side 36

45 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage regionen. I oplægget til den aktuelle høringsrunde har Region Nordjyllands råstofgruppe ved Niels Peder Mortensen lagt op til en indskrænkning af de mulige graveområder til kun 6 lokaliteter, heraf kun ét i Vendsyssel, Søheden Plantage. Det må af DN betragtes som et manipulationsforsøg over for regionspolitikerne. Det er ikke rimeligt at sætte det sådan op at der kun er et eneste sted i Vendsyssel af interesse for råstofgravning. Naturklagenævnet har i 1999 accepteret en bortgravning af den nordlige del Søheden Plantage, men med den tilføjelse at så kunne der heller ikke graves mere. Denne bortgravning er nu tilendebragt. Gravemaskiner og andet entreprenørmateriel er kørt bort. Det kæmpestore hul er under omdannelse til skov. Der er altså ikke tale om at en existerende grusgrav af rationelle grunde skal udvides. I øvrigt henvises til de mange indsigelser som tidligere er sendt til regionen, bl.a. fra Miljøcenter Ålborg (nu Naturstyrelsen Ålborg), fra Naturstyrelsen Vendsyssel, fra DOF, og fra amatørbotaniker Henning Thomsen, Hellum. E 96 Kathrine Djernis I Råstofplan 2008 er en del af Søheden Plantage ved Kirkholt i Brønderslev Kommune udlagt som interesseområde; dvs. med afvejning af eventuel ny råstofindvinding ind i Søheden Plantages nordvestlige del. Der er tale om et højt område, 96 m.o.h. og det er en del af Jyske Ås højderyg. Søhedens sidste indvindingsområde, er med godt et års forsinkelse endelig færdigreetableret. Stedet fremstår som et skæmmende dybt vådt hul, der forsøgsvist er blevet tilplantet. En farlig stejl og eroderende skrænt danner skel til vestsiden klods op langs Søheden Plantages vestlige træer.her var den gamle skovvej, den er for længst bortgravet. I dag: Et dybt grimt hul/ar i landskabet. Råstofindvindingen har været til stor gene herude. Forøget tung trafik til og fra graven. Cement- og stennedknusningsanlæg, sorterings- og vaskeanlæg har givet meget støv og støj, samt fået lette luftbårne materialer hen i naboskel og måske allerfarligst hen til mark med vedvarende græsensileringsafgrøder. Grundvand har været pumpet op i bassiner til vaskning af råstoffer for her at opnå en bedre kvalitet. Grundvandet er ledt tilbage efter brug. Et stykke af den højstbeliggende mose Bekkasindammen, er for længst gravet bort. Hornuglen er flyttet og de røde glenter ses nu kun i deres korte besøg herude. Heldigvis ser vi stadig flagermusene om aftenen. Holder de mon til i de gamle udgåede træer, i den nordvestlige del af Søheden? Søheden Plantage er et af de få tilbageblevne områder herude, med uhindret adgang fra alle sider. Her er godt stianlæg med oplysende plancer og farvelagte pile viser de afmærkede ruter. Den ejes af Brønderslev Kommune og drives som naturorienteret plantagedrift, - et fantastisk naturtilbud for de mange brugere af området. Her er også en skovbørnehave. Byrådet har flere gange med stort flertal stemt for bevarelse af Søheden Plantages natur og videreudvikling, via den naturorienterede drift. Det vil sige ikke mere råstofindvinding i Søheden. Søheden Plantage bør derfor tages ud af Råstofplanen. Til sidst bør nævnes at der findes en tinglyst servitut no 154, som omhandler et stykke af Søheden Plantages nordlige del. Det drejer sig om ca 4 tønder land. Påtaleretten er stadig gældende. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 37

46 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage E 156 Hans-Jørgen Kirstein Med reference til det afholdte orienteringsmøde og flere telefonsamtaler vil jeg gerne repetere følgende synspunkter: 1. Mødereferatet fra orienteringsmødet er mangelfuldt og medtager ikke lokalbefolkningens indsigelser mod projektet. 2. Mødereferatet refererer ikke Brønderslev Kommunes indsigelser. 3. De efterfølgende punkter blev rejst på mødet, og de står fortsat åbne, da der ikke var nogen besvarelse af spørgsmålene under eller efter mødet. a. Der er ikke foretaget reetablering af grusgraven i overensstemmelse med lovgivningen. b. Der er foretaget byggerier og anlægsarbejder inden for den fredede byggelinje fra fredsskov. c. Foreligger der en godkendt lokalplan for byggeriet i grusgravsområdet? d. Der er anrettet store skader på den fredede Bekkasinmose. e. Naboerne har problemer med deres brønde, som kan blive forstærket ved det nye indgreb. f. Har Naturstyrelsen været inddraget og tilladt dispensation for skovloven, fredsskovpligt etc.? g. Risiko for de omkringliggende skovområder vedr. grundvand og stormfald. h. Støjgener i forbindelse med såvel gravning som forarbejdning. i. Gener vedr. kørsel på grusveje og asfalteret vejnet. j. Naturskolens status uden naturområde? Ovennævnte punkter fra orienteringsmødet bør diskuteres i detaljer og analyseres af Brønderslev Kommune, Naturstyrelsen, Fredningsnævnet m.v., idet det på mødet blev fremført, at sagen, hvis der gives tilladelse, vil blive anket hos Naturklagenævnet. E 157 Mona Bojer Jeg forventer, at der må blive værnet om dette dejlige stykke natur. Så det igen kan blive et stille og roligt område, hvor både dyr og mennesker kan færdes og føle sig tilpas. Jeg er født og opvokset i området, og har set hvor stor forandring naturen har taget ved disse grusgravninger. Så stop nu inden alt det der er bevaringsværdigt bliver tilintetgjort. Det skyller vi vores natur, og alle de beboere, som boer i området. De har levet med støv og tunge trafik i alle disse grave år. Lad nu dette dejlige område, med sin flora og fauna få fred til at komme sig igen efter alle disse års overgreb. E 169 Kathrine Djernis Regionsrådet besluttede på sit møde den 17. maj i år, at indkalde ideer og forslag til hvad der skal indgå i afklaring af mulighederne for udlæg af 6 graveområder, i den kommende Råstofplan Et af planens 6 foreslåede interesseområder, er beliggende i Søheden Plantages nordvestlige del i Brønderslev kommune. Beboerne ved Søheden har følgende komentarer til planen. Vi ønsker at bevare Søhedens unikke natur og tilkendegiver hermed vores modstand mod nye råstofindvindinger i området. Søheden Plantage er en del af istidshøjderyggen Jyske Ås. Højdekvoten på interessseområdet er 96 m. over havet. Søheden Bakke er 112 m.o.h. og Pajhedegård-området med højmosen Bekkasinmosen ligger 114 m.o.h. Højmoser bør være totalt fredet. Bekkasinmosen blev stærkt reduceret ved Skovvejs omlægning, dvs. næsten halvdelen af højmosen dengang blev bortgravet. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 38

47 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage Skovbørnehaven i Søheden Plantage har deres træhus meget tæt ved det udpegede interesseområde. Det beboede skovhus ligger også her. Søheden Plantage er en fredskov. Den ligger desuden i området "Større uforstyrrede Landskaber", som kræver meget specielle naturbeskyttende foranstaltninger. Det er ikke blevet overholdt pga. gravning, tung lastbiltransport til og fra graven, støv og støj fra betonnedknuser samt fra sorterings- og vaskeanlæg. Naturklagenævnet stadfæstede i 1999 en deklaration for området og igen en i Brønderslev kommune ejer Søhede Plantage. De ønsker ikke nye gravetilladelser i området. Søheden Plantage drives som naturorienteret plantagedrift. Det er et velbesøgt område. Her er varieret natur med f.eks. velholdte stianlæg og oplysende plancher. Mange nye initiativer fostres i tæt samarbejde mellem kommune, naturvejledere, "Det grønne Råd" og de mange brugere af området. Plantagen er en del af Jyske Ås's vigtige lange økokorridor og her er et rigt dyre- og planteliv. Jagtforeningen plejer vildtet på bedste vis. Råstoffer vægtes højt i dag, men efter gældende lov, skal man også tage videst mulige hensyn til natur og mennesker, der bliver berørt af nye råstofindvinder. Ad åre føler vi beboere herude i Søheden, at vi er blevet overhørt ved vores mange henvendelser og klager. Sidste gang blev Søheden indlemmet i den gældende råstofplan Det ønsker vi ikke gentaget, da meget er blevet ødelagt ved sidste indvinding, der er jo stadig meget at bevare herude. Naturnyt fra Søheden: Gøgeurten på sydsiden af Søhedenvej er ved at afblomstre. De store røde glenter svæver igen over området Den lille sjældne præstekrave piler hurtigt afsted langs Søhedenvej Natravnens snurrende kald i natten og uglens tudens, når det bliver koldere herude. Mon vi også snart igen kan opleve flagermusenes små klikagtige lyde og hurtige flaksende jagt på aftenhimle - ofte meget tæt henover vores hoveder. Vi ved endnu ikke hvor de overvintrer, men det må vel være i nærheden, måske i de gamle udgåede træer i Søheden? Nogle af os beboere i er født i Søheden og bor her stadig. Undertegnede flyttede hertil i Vi er alle utrolig glade for at være her. Vi vil afslutte med at repetere følgende: 1: Søheden Plantage er en gammel fredskov 2: Området blev givet til Brønderslev Kommune for at Søheden kunne blive "til almenbefolkningens vel". 3: Søhedens ejer ønsker ikke flere gravetilladelser i området. 4: Søheden Plantage ligger i "større uforstyrrede landskaber" -dvs. der skal tages meget specielle hensyn til naturværdierne i disse områder. 5: Naturklagenævnet stadfæstede en afgørelse for området i 1999 og igen i : En gammel servitur gælder stadig op 2,2, ha i den nordlige del af Søheden Plantage Derfor: Tag venligst Søheden Plantage ud af den kommende råstofplan 2012! Brevet er skrevet i tæt samarbejde med Søhedens beboere. Kopi af brevet sendes til Brønderslev Kommune, regionens råstofafdeling og Danmarks Naturfredningsforening. 3. september 2012 Side 39

48 Udlæg af graveområder - Brønderslev kommune - Søheden Plantage Samlet vurdering: Råstofindvinding i Søheden Plantage har væsentlig påvirkning på miljøparametrene biologisk mangfoldighed og menneskers sundhed, fordi området er udpeget som særligt værdifuldt naturområde med stor vægt på udnyttelse til rekreative interesser. Området er ligeledes udpeget som værdifuldt landskab og som uforstyrret landskab. I henhold til kommuneplanens retningslinier bør det så vidt muligt undgås at indvinde råstoffer i disse områder. Såfremt der gives tilladelse til råstofindvinding skal der tages særlig hensyn til de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen som værdifuldt naturområde, og ved genetablering af området efter graveperiodens ophør skal de rekreative kvaliteter gerne forbedres, og hensynet til de værdifulde landskaber skal indbygges som vilkår i eventuelle efterbehandlingsplaner. Råstofindvindingen og transport vil i graveperioden medføre en belastning af omgivelserne i form af støj, støv og tung trafik. Sammenfattende vil råstofindivinding i Søheden Plantage være til ugunst for natur og menneskers sundhed i graveperioden, men herefter vil området kunne genetableres som rekreativt område med forbedrede naturmæssige og rekreative kvaliteter. En udpegning af Søheden Plantage til råstofgraveområde vil tilgodese behovet for materialer til byggeri- og anlægsformål i regionen. Dette gælder i særlig grad behovet for betonsand, da materialerne i området er i særklasse til dette formål. Forekomsten af betonsand i interesseområdet vurderes til at være på ca. 0,8 mio. m3. Området vil, hvis det udlægges kunne sikre forsyningen med betonsand i den nordlige del af Region Nordjylland i en periode på op til 20 år frem i tiden. Regionsrådets beslutning: Regionsrådet vedtog på mødet den 13. december 2011, at interesseområdet og det graveområde, der ligger umiddelbart nord for interesseområdet tages ud af forslaget til Råstofplan Beslutningen sker på baggrund af miljøvurderingen og den debat, der har været i offentligheden. 3. september 2012 Side 40

49 Udlæg af graveområder - Frederikshavn kommune B 116 Frederikshavn Kommune Svend Aage Christiansen A/S har Indsendt forslag om udlægning af et nyt råstofområde beliggende matr. nr. 7a og 9a Gærum By, Gærum. Begrundelserne for at indstille området til graveområde er: - en forventning om at kvaliteten af sand er god, og at der samtidig forefindes grus i området, hvilket er en mangelvare i Vendsyssel. - området ligger geografisk godt i forhold til afstand til naboer, andre råstofområder og i forhold til Frederikshavn by, hvor der vil være gode afsætningsmuligheder for materialerne. Samtidig vil transporten til og fra området kunne foregå uproblematisk, idet der er forholdsvis let adgang via Brønderslevvej. - dele af området har tidligere været gravet, uden dog at ressourcerne er blevet udtømt. Entreprenøren stiller samtidig forslag om, at der i forbindelse med råstofindvindingen, planlægges at området efterbehandles til et naturområde med offentlig adgang. Vurdering: Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel råstofindvinding ved Gærum i Frederikshavn Kommune. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Det foreslåede graveområde ved Gærum er primært dækket af landbrugsarealer. Inden for graveområdet ligger to efterbehandlede råstofgrave. Råstofres-sourcen er ikke udtømt i de tidligere grave. Graveområdet er beliggende ca. 15 m fra nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område nr. 8: Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omlig-gende overdrevsområder. Det kan ikke udelukkes at en eventuel råstofindvinding i det foreslåede graveområde kan påvirke det nærliggende Natura 2000 område. Forslaget blev tirsdag den 8. marts 2011 behandlet på politisk udvalgsmøde, hvor indstillingen blev, at området skulle forelægges for Regionen som muligt råstofområde i Råstofplan 2012, med det krav, at området efter endt indvinding, retableres til rekreativt naturområde. Graveområdet grænser op til flere arealer beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. I den sydlige del af graveområdet er et meget lille overlap til et 3 be-skyttet areal. De beskyttede arealer kan påvirkes direkte eller indirekte. En økologisk forbindelse overlapper i mindre grad det foreslåede graveområde. Overlappet udgør dog kun en lille del af et større naturområde, hvorfor det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig til trods for mulig råstofgravning i det pågældende område. Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige inden for graveområdet samt et på grænsen til området. De beskyttede sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer. Inden for forslaget til graveområde, er tre ikke fredede fortidsminder. Graveområdet er i kommuneplanen for Frederikshavn Kommune angivet til at være be-liggende i et værdifuldt kulturmiljø. Graveområdet er delvist beliggende i et område udpeget som geologisk interesseområde og beskyttelsesområde. Forslaget medtages som graveområde i Råstofplan D 107 Svend Aage Christiansen A/S Ovennævnte forslag til udlægning af graveområde i forbindelse med den aktuelle revision af råstofplan 2001 er udfærdiget i samråd med og med positiv opbakning fra Frederikshavn Kommune Mikael Jentsch (Teknisk Direktør) samt Søren Vestergaard (Myndighed, Teknisk Forvaltning). Det ønskede graveområde er markeret på vedlagte kortbilag. Den eksisterende geologiske kortlægning har vist, at der i det påtænkte graveområde er meget store mængder (den såkaldte råstof-mægtighed er over 11 m) af let tilgængeligt fint til groft, stedvist stenet, sand. Det primære råstofprodukt vil være bundsikringssand og fyldsand af høj kvalitet. Det stedlige kulturlandskab på både nord- og sydsiden af Vurdering: Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel råstofindvinding ved Gærum i Frederikshavn Kommune. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Det foreslåede graveområde ved Gærum er primært dækket af landbrugsarealer. Inden for graveområdet ligger to efterbehandlede råstofgrave. Råstofres-sourcen er ikke udtømt i de tidligere grave. Graveområdet er beliggende ca. 15 m fra nærmeste 3. september 2012 Side 41

50 Udlæg af graveområder - Frederikshavn kommune Brønderslevvej bærer meget tydeligt præg af, at råstofindvinding har fundet sted i området gennem generationer. Området må således ud fra et spørgsmål om stedlig erhvervstradition kategoriseres som råstofområde. Også i det herværende ønskede graveområde har der flere steder tidligere været råstofgrave. På baggrund af de indvindingsmuligheder, der er til stede med den nuværende indvindingsteknik, vil store mængder råstoffer i øvrigt stadig kunne indvindes i disse stedlige gamle råstofgrave i forbindelse med indvinding i et nyt stedligt graveområde. Igennem Ca. halvandet år har Frederikshavn Kommune, lodsejeren Erik B. Andersen samt Svend Aage Christiansen A/S, uformelt drøftet hvilke perspektiver og muligheder der kunne være ved at udlægge det aktuelt ønskede graveområde. De positive muligheder og regulære fordele, der umiddelbart forventes affødt af en stedlig indvinding, er følgende: lndvindingen vil kunne afhjælpe den totale mangel på fyldsand og sand til bundsikring, der er gældende for meget store oplande til Frederikshavn og Sæby. Råstofgraven vil for en længere årrække sikre tilstrækkelige lokalt baserede forsyninger af det aktuelle råstof. Transportafstandene for de aktuelle råstoffer til Frederikshavn og Sæby vil kunne afkortes; altså reduktion af C02-udledning i regionen, minimeret slid på vejnettet samt højnelse af trafiksikkerhed ved at tung trafik kører færre kilometer pr. t/råstof. - De stedlige råstoffer findes i meget store mængder set i forhold til arealudlæg således, at man på et relativt lille areal sikrer råstof-forsynings-sikkerhed for et stort område i mange år; altså ikke behov for opstart af nye råstofgrave i området i mange år. - Ved en stedlig råstofindvinding vil råstofferne i de gamle uudtømte råstofgrave kunne færdig-indvindes. - En stedlig råstofindvinding vil ikke gribe ind i eller ødelægge stedlig natur, idet området allerede markant er påvirket af tidligere stedlige råstofindvindinger, samt fordi området i Øvrigt udgøres af åbne landbrugsarealer beliggende i tilknytning til moderne svineproduktion og biogas-anlæg. - En stedlig råstofindvinding vil ikke berøre arealer med primære drikkevandsinteresser. - Kun ganske få naboer vil blive berørt af råstofindvindingen. Samtidig gør det beskedne antal naboer det muligt at tage vidtrækkende hensyn til disse. - En stedlig råstofindvinding skal samtidig ses som en stor mulighed for at tilføre lokalsamfundet Gærum et enestående stykke bynær rekreativ natur som resultat af en naturorienteret efterbehandling af råstofgraven, hvor det naturmæssige samt rekreative indhold i det nye naturområde bestemmes af lokalbefolkningen, Frederikshavn Kommune, Det Grønne Råd og diverse interessegrupper. - En naturorienteret efterbehandling vil ud over i sig selv at skabe korridoreffekt i naturen også for Gærums beboere skabe en stærkt forbedret natur-korridor fra selve Gærum til de naturområder, der i forvejen ligger i terrænet syd for byen. - En naturorienteret efterbehandling vil, hvis den er gennemtænkt, bl.a. på grundlag af erfaringer med naturorienteret efterbehandling andre steder i landet, uundgåeligt forstærke den stedlige biodiversitet. - En stedlig råstofindvinding vil positivt understøtte erhvervslivet i området, der får nemmere og billigere adgang til råstoffer. - En stedlig råstofindvinding og råstofindvinding i det hele taget skal også ses som en mulighed for alternativ indtægt for landbrugsvirksomheder, der generelt set efterspørger muligheder for alternative indtægtskilder. internationale naturbeskyttelsesområde Natura 2000 område nr. 8: Åsted Ådal, Bangsbo Ådal og omlig-gende overdrevsområder. Det kan ikke udelukkes at en eventuel råstofindvinding i det foreslåede graveområde kan påvirke det nærliggende Natura 2000 område. Graveområdet grænser op til flere arealer beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. I den sydlige del af graveområdet er et meget lille overlap til et 3 be-skyttet areal. De beskyttede arealer kan påvirkes direkte eller indirekte. En økologisk forbindelse overlapper i mindre grad det foreslåede graveområde. Overlappet udgør dog kun en lille del af et større naturområde, hvorfor det vurderes, at det vil være muligt for dyr og planter at sprede sig til trods for mulig råstofgravning i det pågældende område. Der er registreret et beskyttet sten- og jorddige inden for graveområdet samt et på grænsen til området. De beskyttede sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer. Inden for forslaget til graveområde, er tre ikke fredede fortidsminder. Graveområdet er i kommuneplanen for Frederikshavn Kommune angivet til at være be-liggende i et værdifuldt kulturmiljø. Graveområdet er delvist beliggende i et område udpeget som geologisk interesseområde og beskyttelsesområde. Det besluttes, at Regionsrådet medtager forslaget som graveområde i Råstofplan september 2012 Side 42

51 Udlæg af graveområder - Frederikshavn kommune - En stedlig råstofindvinding vil være med til at opretholde arbejdspladser og omsætning hos Svend Aage Christiansen A/S, der hører til blandt de store virksomheder i Frederikshavn Kommune. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 43

52 Udlæg af graveområder - Hjørring kommune B 119 Hjørring Kommune Måstrupmose I dag indvindes der begrænsede mængder tørvemuld i Måstrupmose. Indvindingen foregår meget skånsomt og har stået på i mange år. Indvindingen har det vist sig at være fordelagtig for plantelivet i mosen, da der fremkommer flere sjældne arter efter endt indvinding. Samtidig begrænses skoven og dannelse af ny mose fremmes. Hjørring Kommune er positivt stemt overfor en udlægning af de 2 områder i den kommende råstofplan, da det vil kunne medvirke til genskabelse af mosen. Gravningen vil samtidig kunne indgå i et naturgenopretningsprojekt, hvor der skabes/gendannes ny naturområder. Da gravningen kan strække sig over mange år og er forholdsvis lille, vil det være en fordel at inddrage områderne i en kommende råstofplan da der ellers vil skulle udarbejdes en VVM for gravning ud over 10 år, hvilket som oftest er tilfældet. Da der er tale om en lille indvinding er det ikke rentabelt såfremt der skal udarbejdes en VVM redegørelse. Tryn-Måstrupmoseområdet fremstår overvejende som tilgroet moseområde. Skovrydning og ekstensiv tørvegravning vil kunne bringe moseområdet tilbage og danne grobund for sjældne dyr og plantearter bl.a. soldug. Se desuden "Forslag til styrkelse og udvikling af naturen i Nationalpark Skagen Odde": aeb3e4bb955d767ebb 6970b56 Der er pt. to områder, som indvinder mener, har den rette beskaffenhed til indvinding af tørvemuld og som vil kunne omdannes til et godt naturområde af god kvalitet. Områderne er markeret med rødt på nedenstående kort. Vurdering: De foreslåede gravområder ved Måstrup Mose omfatter moseområder under tilgroning, med søer/lavninger efter tidligere tørveindvinding. Området er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som moser, om søerne kan ligeledes være beskyttede mod tilstandsændringer. Det vurderes dog, at det kan være en fordel for de konkrete arealer, at der bliver ryddet opvækst af træer og fjernet tørv i et vist omfang. Kommunen skal dog ud fra en konkret vurdering give en dispensation. De foreslåede graveområder ligger i en spredningskorridor, men udgør dog en ganske lille del, hvorfor det vurderes ikke at påvirke spredningsmulighederne væsentligt. Et skovområde ligger grænsende til det foreslåede graveområdes vestlige side. Der kan være værdifuldt dyre- og planteliv, som kræver særlige hensyn. Der er registreret ynglende traner i Måstrup Mose, og da disse er fredede og meget sky, bør der tages særlige hensyn i yngleperioden. Begge de foreslåede graveområder er endvidere kortlagt som "Regionalt Naturområde" og "Særligt værdifulde naturområder". Der vil være visse gener for befolkningen langs transportvejene i form af støj, støv og vibrationer i forbindelse med transport. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter de mulige transportruter. Dele er/krydser cykel og ridestier. Det vurderes, at få mennesker vil påvirkes i nærområdet. Grundvandet ligger højt, og der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand. Den vurderes at være relativt lille. Nærmeste vandforsyningsboring ligger ca. 700 m væk, og ikke i indvindingsopland til vandværk. Begge de foreslåede graveområder ligger inden for "Særligt værdifuldt land-skab", "Større uforstyrret landskab" og i "Geologisk interesseområde". Område 2 ligger endvidere i "Geologisk beskyttelsesområde". Tørvegravning vil dog være en relativt lille indgriben landskabsmæssigt, og ikke berøre selve jordbunden. Området medtages som graveområde i Råstofplan Beslutningen begrundes med, at indvindingen af tørv i mosen indgår i et naturgenopretningsprojekt i samarbejde med Hjørring Kommune B 119 Hjørring Kommune Forslag til nye områder Hjørring kommune har været i kontakt med enkelte indvinder som ønsker at udlægge nye graveområder for sand og tørvemuld. Lønstrupvej En indvinder har ytret ønske om at få udlagt et område ved Lønstrupvej til graveområde. Der har tidligere i 1960 erne været indvundet sand i samme område da man anlagde Lønstrupvejen, så det vurderes der stadig en er større ressource som kan forsyne området vest for Hjørring by med fyldsand i nogle år. Der har desuden været gravet sand til eget forbrug. Området er i forslaget begrænset til indvinders matrikel, men Vurdering: Det foreslåede graveområde dækker dyrkede marker, samt et mindre skovområde. Arealet er kuperet, og et beskyttet vandløb går langs grænsen til arealet. Vandløbet er tilløb til Liver Å, som løber øst for arealet, og er beskyttet af en åbeskyttelseslinje. Der er et mindre overlap. Langs de nærliggende vandløb, samt i skovområdet, kan der være værdifuldt dyre- og planteliv, som kræver særlige hensyn. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Der er planlagt en cykelrute på Lønstrupvej. Det vurderes, 3. september 2012 Side 44

53 Udlæg af graveområder - Hjørring kommune vurderes at strække sig ud over den angivne udbredelse. Der har været foretaget en prøvegravning på arealet, for at finde ud at hvor stor forekomsten er og hvor stor en udbredelse af ressourcen, der er tale om. Da sandforekomster i Hjørring Kommune generelt er af dårlig kvalitet, vurderes det at der er tale om fyldsand, hvilket også fremgik af prøvegravningen. Det vurderes at der er en ressource til minimum 5-10 år afhængig, hvor dybt ressourcen går ned, i bedste fald ned til 14 meter under terræn. Forsyningsmæssigt er området godt placeret tæt ved Hjørring by og med direkte adgang til Lønstrupvej og Løkkensvej, der giver gode forbindelser til den vestlige del af kommunen. at relativt få mennesker vil påvirkes, særligt i nærområdet, Gjurup og langs de øvrige transportveje. Det foreslåede graveområde ligger i område med drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog private vandforsynings-boringer inden for få hundrede meter. Dele af arealet ligger på lavbund med stor risiko for okkerudledning. Man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Grundvandet ligger relativt højt, og det forventes at der vil graves under grundvandsspejlet. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være lille. På nedenstående luftfoto er afgrænsningen af et evt. nyt graveområde vist med rødt og det blå-skraverede området viser hvor der tidligere har været gravet. D 121 Sejlstrup Entreprenørforretning A/S Hermed fremsendes Sejlstrup Entreprenørforretning A/S forslag til nye graveområder, se vedlagte oversigtplan bilag 0. Graveområde 2 - Toftevej 12, Vidstrup, Hjørring - Hjørring Kommune Ejer af området: Palle Lykke Jensen, Toftevej 12, Vidstrup, 9800 Hjørring Hermed stilles der forslag om at oprette et nyt graveområde. Området støder op mod et tidligere indvindingssted for sand, se bilag 2. Begrundelsen: At der nord for Hjørring by og Hirtshals område er nær og sikker tilgang til sand. Kvalitet: Fyldsand Området medtages som graveområde i Råstofplan Vurdering: Det foreslåede gravområde ved Vidstrup omfatter græsmarker, dyrkede arealer, beskyttet overdrev samt mindre træbevoksede arealer. Overdrev er svære at erstatte eller reetablere og Naturbeskyttelsesloven beskytter mod tilstandsændring. Et ligeledes beskyttet vandløb grænser til det foreslåede graveområde mod sydvest, og langs med dette findes overdrev og enge, som kan påvirkes indirekte hvis der mod forventning sker vandstandssænkning. Et skovområde ligger grænsende til det foreslåede graveområdes vestlige side. Der kan være værdifuldt dyre- og planteliv, som kræver særlige hensyn. Hele det foreslåede graveområde er endvidere kortlagt som "Regionalt Naturområde" og "Særligt værdifulde naturområder". Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter de mulige transportruter. Dele er/krydser cykel og ridestier. Det vurderes, at relativt få mennesker vil påvirkes i nærområdet og langs de øvrige transportveje. Det foreslåede graveområde ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog private vand-forsyningsboringer inden for få hundrede meter. Man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Grundvandet ligger i ca meters dybde, og det kan ikke udelukkes at der vil graves under grundvandsspejlet. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes at være relativt lille. Hele det foreslåede graveområde ligger inden for "Særligt værdifuldt landskab". Et beskyttet dige går langs den sydøstlige grænse, og en gravhøjs beskyttelsesinje rækker ind på arealet mod øst. Diget kan, ud over sin kulturhistoriske vær-di, også være hjemsted for værdifuldt dyre- eller planteliv. Området medtages ikke som graveområde i Råstofplan Beslutningen begrundes med, at området kun indeholder fyldsand, sammenholdt med de relativt 3. september 2012 Side 45

54 Udlæg af graveområder - Hjørring kommune værdifulde naturinteresser, der er knyttet til området. D 136 Svend Aage Christiansen A/S Ovennævnte forslag til udlægning af graveområde i forbindelse med den aktuelle revision af råstofplan 2008 er udfærdiget af Svend Aage Christiansen AIS og lodsejer Torben Højbjerg Pedersen i fællesskab. Den eksisterende geologiske kortlægning viser, at der i det Ca. 22 ha. store skitserede graveområde findes meget store mængder fyldsand samt fillersand med kornstørrelser, der gør det særlig velegnet til produktion af kosand og ridebanesand af høj kvalitet. Det skitserede graveområde, der forventes at indeholde Ca. 2,5 mio. tons sand, er indrammet med rød streg på vedlagte kortbilag. Argumenter for stedlig indvinding: - lndvindingen vil supplere den relativt beskedne adgang til fyldsand i Hjørrings opland, og vil for oplandet konsolidere en sikkerhed for forsyning af de aktuelle råstoffer i en længere årrække fremadrettet. - Med kort afstand til hovedafsætningsområdet Hjørring samt et stort afsætningsområde i Hjørrings sydøstlige opland vil den stedlige indvinding, i forhold til den nuværende forsyningssituation, bidrage til reduceret C02-udledning i denne del af regionen. - Det skitserede graveområde indeholder relativt store råstofforekomster i forhold til arealudlæg. - De stedlige råstoffer er let tilgængelige, hvilket betyder relativ lav C02-udledning i indvindingsprocessen. -Til- og frakørselsforholdene til det skitserede indvindingsområde er ukomplicerede, og vil ikke afstedkomme særlige gener for naboer eller afstedkomme særlige trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger. -En stedlig indvinding vil ikke gribe ind i særlige natur- eller drikkevandsinteresser. Det skitserede indvindingsområde ligger i åbent terræn i tilknytning til traditionel landbrugsproduktion. -En stedlig indvinding vil understøtte områdets erhvervsliv samt generelt set bidrage til skabelse af tiltrængte alternative indtægtskilder for landbruget. Vurdering: Det foreslåede graveområde dækker dyrkede marker. Der ligger dog mindre søer, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3 ind til 30 m fra det fo-reslåede graveområde. Endvidere ligger et skovområde grænsende til det fore-slåede graveområdes nordvestlige hjørne. Nærliggende naturområder som disse kan påvirkes negativt, såfremt der mod forventning sker vandstandsændringer. Der kan være værdifuldt dyre- og planteliv, som kræver særlige hensyn. Arealer syd og vest for det foreslåede graveområde kortlagt som "Værdifulde naturområder" og særligt værdifuldt landskab, dog ikke inden for selve graveområdet. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Der er planlagt en cykelrute på Trangetvej og andre dele af den mulige transportrute. Det vurderes, at relativt få mennesker vil påvirkes i nærområdet og langs de øvrige transportveje. Det foreslåede graveområde ligger dels i område med særlige drikkevandsinteresser og dels område med drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog private vandforsyningsboringer inden for få hundrede meter. Man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Grundvandet ligger relativt dybt, og det forventes ikke at der vil graves under grundvandsspejlet. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være lille. Området medtages som graveområde i Råstofplan Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 46

55 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune B 115 Jammerbugt Kommune Ågårdsmark Der er et mindre område med beskyttet natur og 3 gravhøje med 100 m beskyttelseslinier i den nordlige del af interesseområdet. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. B 115 Jammerbugt Kommune Kokkedalsmark Jammerbugt kommune foreslår, at arealet syd for Aggersundvej tages ud af råstofplanen og at arealet nord for afgrænses i overensstemmelse med råstofkortlægningen "Råstofkortlægning i Brovst Kommune, Kokkedalsmark, Råstofkortlægning fase 2, Sand, grus og sten, rapport nr. 1", Amtsarkitekskontoret, På arealet syd for Aggersundvej, er hovedparten gennemgravet og den resterende del er for en stor dels vedkommende omfattet af beskyttelseslinier for fredede gravhøje eller er en del af særligt værdifuldt kulturmiljø: Alsbjerg Bakker - Attrup. B 115 Jammerbugt Kommune Sandmosen øst for Udholmvej Jammerbugt Kommune foreslår, at den del af det regionale råstofområde Sandmosen, der ligger øst for Udholmvej tages ud af Råstofplanen. Forslaget begrundes med, at der blev udlagt 170 ha i den vestlige del af Sandmosen i forbindelse med Regionplan 2005 uden at der blev taget stilling til at sløjfe den østlige del. Under alle omstændigheder bør råstofområdet reduceres så den del af arealet, hvor der har fundet indvinding sted, bliver taget ud af råstofplanen. Vurdering: Kortlægningsrapporten viser en væsentlig forringet råstofkvalitet og en mindre råstofmængde i den nordlige del af graveområdet i forhold til det resterende graveområde. Hele det foreslåede graveområde er endvidere centralt placeret i et landskab registreret som værdifuldt kulturmiljø. Tre fredede gravhøje ligger udenfor graveområdet mod øst. På baggrund af miljø- og kortlægningsrapporten, udtages hele graveområdet ved Kokkedalsmark i den kommende Råstofplan Vurdering: Området øst for Udholmvej ønskes forsat udlagt som regionalt graveområde jf. bemærkning fra Aalborg Portland. Det er af strategisk betydning for Aalborg Portland, at det udlagte område til indvinding af sand til hvid cementproduktion i Tranum Klitplantage også bevares i den kommende Råstofplan De efterbehandlede områder udtages af den kommende Råstofplan Det drejer sig om området nord for det udlagte område ved Udholmvej, samt områderne syd for Rødhusvej. Endvidere bibeholdes området øst for Udholmvej i den kommende Råstofplan B 115 Jammerbugt Kommune Store Vildmose Jammerbugt Kommune foreslår, at det regionale råstofområde i St. Vildmose vest for Biersted Mosevej får status som interesseområde i forbindelse med Råstofplan Forslaget begrundes med, at det nærmer sig 30 år siden råstofområdet blev udpeget og at der derfor er brug for at genoverveje områdets status som regionalt råstofområde. I 1992 trådte Naturbeskyttelsesloven i kraft. Hovedparten af det regionale råstofområde vest for Bierstedmosevej er vejledende registreret som beskyttet natur efter Naturbeskyttelseslovens 3. Dertil kommer at kortlægningsrapporten for St. Vildmose er fra De lagtykkelser, der blev registreret for 30 år siden, kan ikke genfindes idag. Tykkelsen af tørvelaget bliver hele tiden mindre, fordi tørvelaget nedbrydes p.gr.a. iltning. På udvalgte områder blev tykkelsen af tørvelaget mål til 4-5 m i I de samme områder blev lagtykkelsen mål til under 2 m i 1980 (Kortlægningsrapporten p. 18). På godt 60 år blev tørvelaget godt og vel halveret. I de 30 år der er gået siden 1980 er nedbrydning af tørvelaget forsat og Jammerbugt Kommune finder derfor at det er væsentligt, at genoverveje udpegningen. Vurdering: Bemærkningen tages til efterretning. Der er stadig ressourcer i form af tørv tilbage i Store Vildmose. Graveområdet ved Store Vildmose bibeholdes i den kommende Råstofplan 2012, ligesom det inden næste revision af råstofplanen i 2015 afklares hvorvidt lagtykkelsen har ændret sig siden sidste måling i september 2012 Side 47

56 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune C 124 DN Samrådet i Nordjylland - Store Vildmose i Jammerbugt Kommune. Vi ønsker ligesom kommunen at råstofområ-det vest for Biersted Mosevej udtages af planen. Dette område er for størstedelen om-fattet af naturbeskyttelseslovens 3. C 126 DN Jammerbugt Interesseområde B52 Aagård sydøst for Fjerritslev i et jordbrugsområde. DN JAMMERBUGT har noteret sig, at Region Nordjylland har ovennævnte interesseområde for Råstofindvinding. DN JAMMERBUGT har hertil visse indsigelser: Der findes i dette område flere grav-høje (100 meter beskyttelseszone) og dertil også beskyttede sten - og jorddiger. Ydermere findes et enkelt 3 natur inden for dette område. Dette i sig selv gør, at DN JAMMERBUGT mener man bør udtage dette område af Råstofplanen. Der ud over vil der højst sandsynligt i en type område som dette, kunne findes yderligere kultur spor fra fortiden. Da Aagård området var en del af bakkeøen Fjerritslev i Lit-torinahavet i stenalderen. Bemærkningen tages til efterretning. Bemærkningerne tages til efterretning. Interesseområdet udtages af Råstofplan 2012, da forslagsstilleren har trukket forslaget pga. at råstofferne ikke havde den forventede kvalitet. Afsluttende bemærkninger om området Aagård sydøst for Fjerritslev: DN Jammerbugt mener, at det er vigtigt, at når man udpeger interesseområder for Råstoffer, så at myndighederne koordinerer med hinanden (Jammerbugt kommune), for derved på forhånd at have kendskab til kulturminder og spor, foruden 3 natur (eng, mose, hede, overdrev o. s. v.). Ovenstående er vigtigt for at planlæggende "myndigheder" ikke spilder deres egen og andres tid og kræfter på at udpege interesseområder, som med stor sandsynlighed ikke bliver til noget! D 93 Aalborg Portland A/S v/preben Andreasen Det er af strategisk betydning for Aalborg Portland at det udlagte område til indvinding af sand til hvid cementproduktion i Tranum Klitplantage også bevares i den De arealer, der stadig indeholder råstoffer bibeholdes i kommende Råstofplan Råstofplan D 94 Dangrus Aps v/niki Kristensen Vi har Dangrus ApS revurderet vore interesse i Ågårdsmark ved Fjerritslev og mener ikke der for os er basis for en egentlig indvinding Vi begrunder vore revurdering af interessen med at der stort set kun er opserveret fyldsand og ler i området. Vurdering: Bemærkningen tages til efterretning, da det var samme forslagsstiller, der foreslog området udlagt oprindelig. D 98 Klim strand matrikel nr. 42 d, 42q. Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Vurdering: Det foreslåede område udgår som interesseområde i Råstofplan Området består af et mindre areal beliggende mellem stranden og Havvejen. Området ligger både i kystnærhedszone og i geologisk beskyttelsesområde. Hele det foreslåede graveområde ligger i større uforstyrret landskab, hvor forstyrrelser jf. kommunens retningslinier bør undgås, samt i særligt værdifuldt landskab og der er økologiske forbindelser i området. Endelig udgør strækningen fra Bulbjerg til 3. september 2012 Side 48

57 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune Svinkløv et større, uforstyrret landskab. D 98 Langt størstedelen af forslaget til graveområdet ved Klim Strand er registreret som beskyttet natur, enten i form af klithede og strandeng, der strækker sig gennem hele området. Hvor der tidligere er indvundet ral, findes gamle gravesøer. Det foreslåede graveområde ligger desuden indenfor klitfredningslinien på 300 meter. Det vurderes, at en indvinding af råstoffer her skal vejes op mod, at den type råstofindvinding på andre dele af kyststrækningen i Thy og Hanherred er afviklet, og funktionsmæssigt tilsvarende materialer i dag indvindes fra betydelige forekomster på havet. Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Stenbjerg Hul, Thorup Klitplantage Jf. side 11 i rapport nr. 4 - Råstofkortlægning i Fjerritslev Kommune. Forslaget medtages ikke i Råstofplan Dette begrundes med 1. De meget store naturværdier, specielt de geologiske og landskabelige interesser, der betyder, at autenticiteten i landskabet kun kan fastholdes, hvis strandvoldsdannelserne ikke udsættes for gennemgravning. 2. Der er gennem de sidste 20 år gjort store bestræbelser på at afvikle ralindvindingen i Thy og Hanherred. 3. Funktionsmæssigt tilsvarende materialer (klasse A sten) indvindes på Jyske Rev. Vurdering: Det foreslåede graveområde ligger i Stenbjerg Hul, der er en del af Vester Thorup Klitplantage. Området er beliggende ud til kysten, delvis indenfor klitfredningsgrænsen og består primært af plantage og hedearealer med kalkrige moser. Hele det viste område er kortlagt som Regionalt naturområde med økologiske forbindelser. Området er desuden registreret som særligt værdifuldt landskab. Gennem hele området strækker sig arealer beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Området ligger både i og nær et geologisk beskyttelses- og interesseområde (Lien-Svinkløv- Bulbjerg). Syd for området findes et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er store forekomster af klasse A søsten in området jf. råstofkortlægning i Fjerritslev Kommune marts 1982 rapport nr. 4. Forslaget medtages ikke i Råstofplan Dette begrundes med de meget store naturværdier, specielt de geologiske og landskabelige interesser i området, hvilket betyder, at autenticiteten i landskabet kun kan fastholdes, hvis strandvoldsdannelserne ikke udsættes for gennemgravning. 3. september 2012 Side 49

58 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune D 98 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Klim by matrikel nr. 4e og 4f. Ejer Knud L. Jensen, Kirkegade 3, 9690 Fjerritslev. Der har i en lang årrække været enighed om at afvikle indvinding i kystzonen både i Jammerbugt og i Vigsø Bugt. Vurdering: Området er beliggende umiddelbart øst for Klim By grænsende op til Gl. Landevej og Thistedvej mod nord og består primært af landbrugsarealer. Jf. miljørapporten vil råstofindvinding i det pågældende område ikke have en væsentlig indvirkning på andre interesser i området. Det foreslåede område ligger således hverken i større uforstyrret landskab, eller i særligt værdifuldt landskab, ligesom der ikke er kendskab til naturfredninger indenfor området. Forslaget til graveområde Klim By medtages i Råstofplan D 101 DIC v/arne E. Jørgensen På vegne af råstofindvinder og ejer af matr. nr. 37 m Gøttrup anmodes om, at nævnte område udlægges som et råstof interesseområde. Området er i dag en Put and Take sø, hvor endags lystfiskere tilbringer nogle timer med at fiske i søen via køb af et fiskekort. Der har tidligere været gravet råstoffer på matriklen af anden entreprenør og dermed er dannet den nuværende sø. Men alle råstoffer blev ikke gravet op på daværende tidspunkt. Gravedybden har været 4,00-4,25 m under nuværende GVS, men der er flere råstoffer. Der regnes med råstoffer til ca. 20 m under GVS - og disse råstoffer er af en god kvalitet og bør udnyttes i henhold til råstoflovens intention om optimal udnyttelse. Nærmeste analyse - Borerapport, DGU vedlægges. Her er der foretaget boreprøver og analyser til 24 m s dybde. Andre undersøgelser er foretaget ved prøvegravninger - og gennem Ingeniørfirmaet COWI. Disse boreprøver viser, at der er gode grus og stenmaterialer til rådighed. Forekomsten består af smeltevendssand og -grus. Området er placeret mellem 2 graveområder i Gøttrup, hvorfra der i dag foregår råstofindinving af råstofindvinder Karsten Jespersen, Gøttrup. Derfor bør nævnte område udlægges som råstofinteresseområde, og ikke uudnyttede råstofferindgå en en fremtidig råstofplanlægning. Jf. Råstofplan pkt. 4.4 udlæg af grave og interesseområder, samt oplæg til debat om Råstofplan side 10 - og 11. Efter endt gravning påregnes nævnte område udlagt til naturområde - evt. fortsat Put and Take sø. Indvinding af råstoffer i den sydlige del af Jammerbugt kommune har ligeledes en gunstig virkning på transport og CO2 udledning for opgaver i Thy og Himmerland. Vurdering: Området består af et søareal opstået ved grusindvinding og ligger umiddelbart øst for Gøttrup by. Grusindvindingen afsluttedes i 1980 erne og siden har der været put-and-take fiskeri. Det foreslåede område dækkes af Gøttrup Sø og skrænterne omkring og er registreret efter naturbeskyttelseslovens 3. Søen vurderes, på trods af status som fiskesø, til at kunne være levested for bilag IV arter, samt andre sjældne arter. Gravens bynære beliggenhed vil medføre gener i form af øget trafik, støj og støv, ligesom der skal udvises agtpågivenhed overfor risikoen for skader på de ejendomme, der ligger tættest på området. Området medtages ikke i Råstofplan 2012, da området er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og Jammerbugt Kommune har tilkendegivet ikke at ville dispensere fra denne. Fig. 3 i oplæg til Debat om råstofplan 2012 viser, at der er en tradition for indvinding og salg af gode stabilgrus materialer, sten og sand. Derfor er det også væsentligt, at der sikres fremtidige 3. september 2012 Side 50

59 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune område - og forekomster udnyttes optimalt, også af hensyn til forsyningssikkerheden. Interesseområdet bør derfor gennem planlægning sikres, således råstoffer udnyttes, at der ikke sker planlægning til andre formål. Såfremt der er spørgsmål til fremsendte - bedes henvendelse ske til ingeniør Arne E. Jørgensen - D.I.C. Dette fremsendes på vegne af Entreprenør Karsten Jespersen - og bedes indgå i Oplæg til debat om Råstofplan D 102 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Jægerum: Anders Olsens Grusværk anmoder om at få det anførte område med i råstofplanen 2012 (1a-1d-8f) (Jægerumgård, Brovst, red.). I henhold til borerapporterne menes der at være store mængder af råstoffer inklusiv P-sten. Vurdering: Det foreslåede graveområde ligger øst for Jægerum og syd for Thistedvej og består af landbrugsarealer, delvist omgivet af levende hegn. Området mod øst grænser op til marker, registreret som ferske 3 naturbeskyttede enge. Jf. miljørapporten vil råstofindvinding i det pågældende område ikke have en væsentlig indvirkning på andre interesser i området. Det foreslåede område ligger således hverken i større uforstyrret landskab, eller i særligt værdifuldt landskab, ligesom der ikke er kendskab til naturfredninger indenfor området. D 117 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Fosdal: Vurdering: Der er rigtig interessante forekomster af sand og grus på. matr. nr. 3q og 3h (V. Svenstrup By, Hjortdal red.), klasse M- sten og sandet et velegnet til stabilgrus. Lodsejer: Ole Mogensen Grønhøjvej 23, Vester Svenstrup 9690 Fjerritslev Forslaget til graveområde medtages i Råstofplan Det foreslåede graveområde Fosdal ligger midt i Fosdal Plantage. Hjortdalvej gennemløber området. Landskabet indenfor det foreslåede graveområde er i dag hovedsageligt opdyrket landbrugsland. Et nærliggende Natura 2000 ligger nord for området med habitatnaturtyper og med en stor artsrigdom som helhed. Derudover er hele området udlagt som værdifuldt kulturmiljø (Telling - Fosdal Plantage) og som særligt værdifuldt landskab. Kulturmiljøarealet Fosdal-Telling-Lerup er et plantage og hedeareal beliggende på ungmoræne-landskab. Området omfatter store del af Fosdal plantage, området omkring Lerup samt det åbne område ned omkring Telling. Kulturmiljøarealet ved Fosdal-Telling-Lerup præges især af en mængde meget velholdte gravhøje af anseelig størrelse. Endvidere ligger det foreslåede graveområde både i geologisk beskyttelses- og interesseområde Lien - Svinkløv - Bulbjerg. Forslaget medtages ikke i Råstofplan 2012, idet det foreslåede graveområde ligger i et område registreret som værdifuldt kulturmiljø. D 117 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Hvashøj: Vurdering: Samme forekomster på matr. nr. 8y (Kollerup By, Kollerup, red.) Det foreslåede graveområde Hvashøj ligger umiddelbart 3. september 2012 Side 51

60 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune Lodsej er: Michael Winther Grønhøjvej 7, Vester Svenstrup 9690 Fjerritslev øst for Kollerup Plantage. Landskabet indenfor det foreslåede graveområde er i dag hovedsageligt landbrugsland, dog med enkelte gravhøje. Hele området ligger i værdifuldt kulturmiljø (Hingelbjerge). Hvashøj, en gravhøj fra oldtiden med en stenbygget grav, ligger indenfor det foreslåede graveområde. Den er et fredet fortidsminde og har en beskyttelseslinje, som dækker ca. halvdelen af det foreslåede graveområde. Derudover findes to ikke-fredede fortidsminder indenfor det foreslåede graveområde i den sydøstlige del. Kulturmiljøområdet ved Hingelbjerge udgør et bakket terræn med Hingelbjerge som det højeste punkt beliggende i den nordlige del af Han Herred. Store dele af området består af hedearealer og er privatfredet. Størstedelen af forslaget ligger i et område med drikkevandsinteresser og i nitratfølsomt indvindingsopland til Fjerritslev vandværk Kollerup Klit. Området er byzone. De nærmeste ejendomme ligger kun ca. 15 m mod syd på et areal der for nylig er udstykket til byggegrunde. Der er bygget på otte af disse nye grunde. D 118 Anders Olsens Grusværk & Entreprenørforretning Eksport af søsten til Norge, Sverige, Finland, Island og Grønland er meget truet, fordi mulighederne for at tilvejebringe materialerne, er blevet stærkt begrænset. I mere end 50 år har vi leveret sømaterialer til de nordiske lande. Det har vi haft mulighed for, da vores virksomheds opstart var ved Stenbjerg Hul ved Thorupstrand, og senere placeret ved Kollerup Strand, Jammerbugt kommune, hvor netop de gode sømaterialer er til stede. Søsten udmærker sig ved at være helt unikke i både form og farve. For tre år siden udløb vores tilladelse til at grave efter søsten ved Kollerup Strand, men inden da, var der søgt tilladelse til at grave efter de samme materialer ved Klim Strand. Desværre var der en yderst lang behandlingstid på ansøgningen, som siden har bevirket, at eksporten er svækket. Kunder fra de nordiske lande kontakter os næsten dagligt. De ønsker leverancer af de eftertragtede 8-12 mm, og det er med stor skuffelse, vi må meddele, at vi desværre ikke kan levere dem. Vi forsøger at bibeholde og tilgodese den kundekreds, som vores firma har leveret søsten til i mange år, men vi afviser desværre flere og flere nye kunder. Krogh s Stensiloer er aftager af sømaterialerne ved Thorupstrand og Lildstrand Fiskeriforeninger. De to foreninger har hver tilladelse til, at der må hentes henholdsvis 3000m3 og 2000m3 ral på selve stranden. Forslaget medtages ikke i Råstofplan 2012, idet det foreslåede graveområde er registreret som værdifuldt kulturmiljø. Vurdering: Den nuværende indvinding ved Klim Strand sker i et område, der frem til 2008 var udlagt som råstofområde. Området ligger i helhed inden for klitfredningslinien og en del er tillige beskyttet natur. Strandbredden er ikke udlagt som råstofområde, hverken i Jammerbugt kommunes eller Region Nordjyllands gældende råstofplaner. Af naturbeskyttelseslovens 8 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og klitfredningslinien. Der må ikke foretages gravearbejder, etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, arealerne må ikke afgræsses, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Klitfredningen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af klitfredningen. Sidst i februar og først i marts 2011, købte jeg 100 tons sømaterialer ved Krogh s Stensiloer, en ordrer som gik videre til Sverige. Det har så siden vist sig, at jeg desværre ikke kan købe mere materiale hos firmaet, da man af gode grunde ønsker at kunne levere og derved bibeholde firmaets egen kundekreds af aftagere afsømaterialerne 8-12 mm. I 2009 kontaktede et firma fra Island os. Man ønskede at købe en stor mængde 8-l2mm, som udelukkende skulle Det vurderes, at indvinding af ral og andre råstoffer på strandbredden og i de klitfredede arealer i øvrigt, ikke er forenelig med de landskabelige og rekreative interesser, der skal beskyttes med forbuddet mod tilstandsændringer i de klitfredede arealer. Fiskeriforeningerne ved hhv. Lild og Thorup Strand har, som der henvises til, dispensation fra klitfredningslinien til 3. september 2012 Side 52

61 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune bruges til facadepyntning. Desværre måtte vi afvise firmaet. Det er meget vigtigt, at I er opmærksomme på, at 8-12 mm materialerne står for 90% af eksporten af sten i norden. I 2010 eksporterede jeg mit sidste lager af 8-12 mn kun 3 aftagere i Norge/Sverige. Materialerne havde en eksportværdi af 400,00 kroner pr. tons, og en samlet værdi på ,00. Men jeg kunne have eksporteret for omkring 20 /30 gange mere, hvis jeg havde haft materialerne. Det er vigtig at forholde sig, at de sten der omtales, ikke kan erstattes afralmaterialer fra Nordsøen. Sømaterialer gravet op på land eller hentet på Jammerbugtens Nordstrand, har en helt anden form og helt andre farvenuancer end materialerne hentet på havbunden. Materialerne fra Nordsøen anvendes hovedsageligt som råmaterialer til produktion af beton, hvorimod materialeforekomsterne ved Klim- og Kollerupstrand og ikke mindst ved Stenbjerg Hul, både kan anvendes til de dyre og let omsættelige "pyntematerialer", samt beton af høj kvalitet, cia stenene er benævnt A-sten. Sømaterialer er yders eftertragtede til facadepyntning og vi kan til orientering oplyse, at rådhuset i Helsinki er bygget op affacadeelementer pyntet med sten, gravet ved Kollerupstrand. Eksport af sten til bl.a. De nordiske Lande er overordentlig vigtig. Ikke mindst for bevarelse afbeskæftigelsen i Nordjylland, min virksomheds overlevelse og i det hele taget for generelt at løfte indtjeningen på alle niveauer. Maj 2009 fik Anders Olsen s Grusværk tilladelse til at grave efter ral på matr. nr. 421, 42g, 42h og 42d. Efterfølgende reducerede Jammerbugt kommune arealerne, således det kun var muligt at grave på omkring halvdelen. Det har haft overordentlig stor betydning for min virksomhed, da de arealer som er fjernet fra den oprindelige tilladelse, netop er de arealer, der indeholder flest af de attraktive, efterspurgte og dyre materialer, nemlig 8-12 mm stenene. Alternativt kunne min virksomhed ligestilles med de to fiskeriforeninger, Lildstrand og Thorupstrand, som har tilladelse til at fjerne henholdsvis 2000 og 3000m3 fra stranden. Overordnet vil det betyde, at de firmaer der helt klart efterspørger 8-12 mm gravet på land, kan tilgodeses og eksporten opretholdes i perioden indtil nye graveområder foreligger. Jeg forstiller mig, at tilladelsen gives på samme grundlag, som givet de andre steder. Jeg vil fjerne grus indenfor et afgrænset område og lige nedenfor området, hvor jeg for nuværende har tilladelse til at grave. Grusværket er endvidere placeret mindre end 150 meter fra stranden. Området ligner området ved Thorupstrand. Der er ingen sommerhuse eller anden bebyggelse, som kan blive genert af aktiviteterne på stranden. Fjernelsen vil udelukkende foregå tidlig morgen og ophøre senest klokken 8:30. Jeg ser frem til positiv dialog. at fjerne ral fra strandbredden ved landingspladserne. Dispensationerne er meddelt af hensyn til muligheden for at opretholde fiskeriet der, idet der opskyllede ral lejlighedsvis forhindrer fiskerbådenes adgang til havet. Forslaget til ralindvinding på Klim Strand medtages ikke i råstofplan D 174 Anders Olesen Hjortdal: Der er interessante forekomster af sand og grus på matr. 7a og 9a V. Svenstrup By, Hjortdal. Vurdering: Det foreslåede graveområde Hjortdal ligger mellem landsbyerne Hjortdal og Vester Svenstrup, nord for Hjortdalvej. Landskabet indenfor det foreslåede graveområde er i dag hovedsageligt opdyrket landbrugsland. Der findes en fredet 3. september 2012 Side 53

62 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune gravhøj indenfor området. Denne kan udover den kulturhistoriske og landskabelige værdi også have værdi som levested for værdifuldt dyre- eller planteliv. Derudover findes tre ikke-fredede fortidsminder nærved. Endvidere ligger det foreslåede graveområde både i geologisk beskyttelses- og interesseområde Lien - Svinkløv - Bulbjerg. Et hotel ligger blot 115 meter væk og det formodes, at driften af hotellet vil påvirkes at en nærliggende råstofindvinding. Området ligger ca. 50 m til et nitratfølsomt indvindingsområde. Hjortdal vandværk er det nærmeste vandværk med en boring ca. 150 m sydvest for forslaget til graveområde. E 173 H. K. og J. C. Hanson-Nortey, v/edc Morten Krogh Jeg skal herved på vegne Henriette Kiilerich Hanson-Nortey og Jerry Christian Hanson-Nortey, Alsbjergvej 13, 9460 Brovst, ansøge om tilladelse til råstofindvinding på matr.nr. 1 fv Kokkedal Hgd., Torslev. Forslaget medtages ikke i Råstofplan 2012, idet det foreslåede graveområde ligger både i et geologisk beskyttelses- og interesseområde. Derudover vurderes det, at erhvervslivet i form af nærliggende hotel vil påvirkes negativt. Vurdering: Det foreslåede graveområde Kokkedal Mark syd ligger mellem Kokkedals Mark og Alsbjergvej, umiddelbart syd for det eksisterende graveområde Kokkedal Mark. Landskabet indenfor Kokkedal Mark syd er i dag er relativt fladt dyrket landbrugsjord. Hele det foreslåede graveområde er centralt placeret i et landskab registreret som værdifuldt kulturmiljø. Tre fredede gravhøje ligger udenfor de foreslåede graveområde mod øst, men så tæt på, at forslaget til graveområdet berøres af beskyttelseszonerne. Endvidere ligger ca. 2/3 af det foreslåede graveområde i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Forslaget medtages ikke i Råstofplan 2012, da det foreslåede graveområde er centralt placeret i et værdifuldt kulturmiljø. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 54

63 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune - Gøttrup Rimme B 115 Jammerbugt Kommune Gøttrup Rimme I det nuværende regionale råstofområde er der ikke foretaget råstofkortlægning, hvorimod der er foretaget kortlægning af et interesseområde nord for. Jammerbugt Kommune foreslår derfor, at det regionale råstofområde ved Gøttrup Rimme ændrer status i den kommende planperiode til Interesseområde, med det formål at få området kortlagt for råstoffer og få tilpasset det regionale råstofområde ved næste revision af Råstofplanen. Vurdering: Jammerbugt Kommunes bemærkninger tages til efterretning. Området ved Gøttrup Rimme har i årtider været præget af intens råstofgravning, ligesom der forsat graves i en del af graveområdet Gøttrup Rimme. Området bibeholdes som graveområde i den kommende råstofplan Inden næste revision af råstofplanen i 2015 afklares hvilke områder, der er efterbehandlede og derfor kan udtages. B 115 Jammerbugt Kommune Interesseområder i Råstofplan 2008 Gøttrup Rimme Der er en del beskyttet natur i den vestlige del af dette interesseområde. Den vestlige del bør ikke tages med i en evt. udpegning af et råstofområde. B 137 Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har modtaget indkaldelse af idéer og forslag om anvendelse af interesseområde ved Gøttrup Rimme d. 18. maj Jammerbugt Kommune har følgende bemærkninger: 3 registrering Jammerbugt Kommune henstiller til at afklaring af 3 status fremover skal afklares som en del af miljøvurderingen. Bane tracé Der skal i planlægningen tages hensyn til det gamle banetracé (Aalborg-Thisted ba-nen), der går gennem interesseområdet Gøttrup Rimme. Redegørelse: Som anført i tidligere høringssvar vedr. ideer og forslag til Råstofplan 2012 og som det fremgår af Miljøvurdering og miljørapport, Råstofplanlægning, Gøttrup Rimme interesseområde, Jammerbugt Kommune på side 8 og 21, er der registreret flere naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 i interesseområdet. Det drejer sig om eng, hede og overdrev, der optræder i den vestlige del af interesseom-rådet. Registreringen er vejledende. I forb. med råstofansøgninger på andre arealer, i det eksisterende råstofområde ved Gøttrup Rimme, har naturværdivurdering af beskyttede naturtyper resulteret i at Jammerbugt Kommune ikke kunne meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslo-vens 3. Som følge deraf har kommunen meddelt afslag på råstofansøgninger eller dele heraf i de pågældende områder. En afklaring af naturtilstanden i det aktuelle område kan derfor meget vel resultere i, at der ikke kan meddeles tilladelse til råstofindvinding. Da erhvervet har en forvent-ning om, at der kan meddeles råstoftilladelse i regionale råstofområder, er det ikke hensigtmæssigt, at udlægge regionale råstofområder, hvor råstofindvinding ikke kan lade sig gøre. Banetracéen er et markant landskabselement og Jammerbugt Kommune har i for-bindelse med fremtidig stiplanlægning, en ambition om at flytte den nationalecykelrute 12 Han Herredsruten til det gamle banetracé. C 126 DN Jammerbugt B 52 området Gøttrup Rimme: Her er det forlængelse af eksisterende Råstof område ved Gøttrup Rimme. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 55

64 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune - Gøttrup Rimme DN JAMMERBUGT mener ikke at grusgravning kan foregå i områder med naturbeskyttede områder. Her er desuden en økologisk forbindelse i den vestlige del af interesseområdet. Derfor mener DN JAMMERBUGT, som det fremgår af ovenstående, at området skal udgå af Råstof planen. Desuden finder DN JAMMERBUGT det mærkeligt, at området indgår i planen, da man åbent erkender, at det er usikkert hvor meget råstof der er tilbage i dette område. DN JAMMERBUGT finder det derfor uden mærkeligt at tidligere udnyttede områder i mindre grad er blevet efterbehandlet! Vi har her at gøre med et område med en økologisk forbindelse! Er der ikke her blevet opstillet klare regler for efterbehandling? Afsluttende bemærkninger angående Gøttrup Rimme: DN JAMMERBUGT mener, ligesom med Aagård området, at myndighederne bør koordinere bedre med hinanden. Derved undgår man at spilde tid og kræfter på Råstof projekter, der ikke bliver til noget. I dette område, som udgør en del af strandvoldssystemet fra perioden hvor stenalderhav blev til land, kan mængden og kvaliteten af Råstoffer selvsagt være usikkert. Området ved Gøttrup Rimme har hårdt brug for den "lille" natur i det store landbrugs - landskab! C 152 Samrådet i Nordjylland DN Gøttrup Rimme i Jammerbugt kommune. DN ønsker, at en undersøgelse af områ-det skal sikre en registrering af flora og fauna, da vi mener at området er med til at binde Klim og Fjerritslev biologisk sammen og medvirke til spredningskorridor for plan-ter og dyr. Naturbeskyttede områder ønsker vi udtaget ud af interesseområdet. Vi øn-sker også, at den nedlagte Aalborg Thisted bane skal sikres gennem et eventuelt gra-veområde. Derved bevares et historisk element i landskabet med mulighed for at etab-lere en cykelsti på den gamle jernbane. E 154 Michael Pedersen og Soraya Damholdt Jeg har følgende ang ideer og forslag til gøttrup rimme vis det bare er for at undersøge om der er noget sand/grus i undergrunden har jeg ingen indsigelser Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Men hvis det også er en tilladelse til at grave grus med det samme har jeg det at sige til det at det er meget tæt på vores hus der tænker jeg jo med det samme værdi tab på huset og støv støj og så vidre og så vidre og at der jo så ikke er noget med at arbejde på hellig dage og lørdag og søndage Det er så de tanker jeg har gjort mig indtil nu men håber jo at høre noget mere om det når der sker noget E 155 John og Helle Hansen Vi vil herigennem gøre opmærksom på vore holdninger til dette. I området ligger der flere beboede ejendomme - der vil blive berørt af evt. indvinding af grus. Det vi støje meget og det støver, til- og frakørselsveje vil kun kunne foregå ad grusveje der også vil støve og ikke kunne bære alt den tunge trafik. Det gamle baneareal bliver i dag brugt af mange til vandreløbe eller cykelture - der med grusgravningen absolut ikke vil blive det samme. Vi har valgt at bo på landet - netop på grund af freden og roen samt fuglefløjt og en enkelt hare, rådyr eller fasan i ny og næ, og ønsker absolut ikke halvfærdige månekratere i vores baghave. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 56

65 Udlæg af graveområder - Jammerbugt kommune - Gøttrup Rimme Det vil samtidig også medføre en forringelse af ejendommens værdi. Der kan på kortet findes andre områder hvor der ikke er beboelse i nærheden. Vi håber hermed at I har velvilje til at finde andre mere egnede områder til grusgravning. Samlet vurdering: Gøttrup Rimme er et interesseområde til indvinding af grusede materialer. Interesseområdet ligger umiddelbart vest for Fjerritslev og dækker primært dyrkede landbrugsarealer og mindre bevoksninger. Geologisk er området beliggende i et marint forland dannet siden stenalderen for ca år siden og karakteriseret ved et større strandvoldssystem, der består af parallelle, lave strandvolde (rimmer), adskilt af svage lavninger (dobber). Området mod vest grænser op til et morænelandskab fra sidste istid. Således markerer arealet vest for Gøttrupvej overgangen mellem Littorinahavets udbredelse og morænelandskabets øer fra sidste istid. I et område vest for Gøttrupvej (Rimme 1) er der registreret flere naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om eng, hede og overdrev. Jammerbugt Kommune ønsker, at interesseområdet afgrænses i forhold til arealet vest for Gøttrupvej grundet flere naturtyper der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes påpeger Jammerbugt Kommune, at der i planlægningen bør tages hensyn til det gamle banetracé (Aalborg - Thisted banen), der går gennem interesseområdet. DN - Jammerbugt stiller spørgsmål ved størrelsen af forekomsten i forhold til de samfundsgoder, der fås ved reetableringen af jernbanestien, ligesom de påpeger, at råstofgravning, der forstyrrer 3 beskyttet natur ikke bør tillades. Det er Jammerbugt Kommune der i en evt. råstoftilladelse sætter vilkår for hvordan jernbanen beskyttes. Regionsrådets beslutning: Området vest for Gøttrupvej tages ud af forslaget. Derved bevares overgangen mellem Littorinahavets udbredelse og morænelandskabets øer fra sidste istid. Derudover beskæres området generelt til kun at omfatte de dele, hvor kortlægningen har vist, at der er råstoffer. Endvidere vil en afgrænsning af interesseområde bevirke, at de naturtyper i den vestlige del af interesseområdet, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 ikke påvirkes væsentligt. 3. september 2012 Side 57

66 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune B 110 Mariagerfjord Kommune Situationen i dag er, at indvinding i graveområdet ved Tisted, som blev udlagt af Nordjyllands Amt i 2006, ikke er påbegyndt, og at der i området Tofte ved Hobro er betragtelige arealer, som man ikke er begyndt at grave i. Mariagerfjord Kommune har en interesse i at graveområdeme bliver udnyttet i takt med at de bliver udlagt. Det er i kommunens egen planlægning interessant at vide, hvor længe området ved Tofte er reserveret til råstofindvinding, da det på sigt kunne være i den retning Hobro by skulle ekspandere. For borgere, der er nabo til en grusgrav eller bliver generet af transporten relateret til et graveområde, er det også af stor betydning at have en idé om, hvor længe man kan forvente der skal indvindes råstoffer i området. Vurdering: Jævnfør administrationens ressourceberegning af de tilgængelige råstoffer i regionen er råstofressourcer med samme råstofkvalitet som ved Tofte (stabilgrus) knappe. Tofte bibeholdes som graveområde i den kommende råstofplan B 110 Mariagerfjord Kommune Situationen i dag er, at indvinding i graveområdet ved Tisted, som blev udlagt af Nordjyllands Amt i 2006, ikke er påbegyndt, og at der i området Tofte ved Hobro er betragtelige arealer, som man ikke er begyndt at grave i. Mariagerfjord Kommune anbefaler, at der ikke udlægges nye områder, hvis der ikke er et behov herfor indenfor en rimelig tidshorisont, at der lægges stor vægt på at behovet for udlæg af nye områder dokumenteres, at det overvejes om området ved Tisted skal udtages af råstofplanen, og at der gives en frist for eller tilkendegivelse om, hvornår området ved Tofte skal ophøre som graveområde, Vurdering: Jævnfør administrationens ressourceberegning af de tilgængelige råstoffer i regionen er råstofressourcer med samme råstofkvalitet som ved Tisted (betonsand) knappe. Tisted bibeholdes som graveområde i den kommende råstofplan Samlet vurdering: Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 58

67 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup B 110 Mariagerfjord Kommune Gunderup: Indvindingsområdet ved Gunderup er placeret sydligst i kommunen/regionen og området betjener derfor Region Nord såvel som Midt. Området omkring Gunderup er opbygget af mindre lokalevej. Transporten fra Gunderup fordeler sig primært til Randersvej ved Mariager, på tværs af kommunen til motorvejen. Mariager bliver allerede i dag belastet af den tunge trafik fra dette område. B 150 Mariagerfjord Kommune Gunderup Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Afsnit 5.1 Der kan forekomme 3-beskyttede naturtyper i Nonneholt, som kommunen ikke er bekendt med. Der kan også forekomme beskyttede naturarealer omfattet af skovlovens 28. Dette bør undersøges konkret i miljøvurderingen. Der er ikke registreret bilag IV. Der savnes en faktisk vurdering af forekomstpotentiale. Det vil efter kommunens vurdering være relevant at vurdere/undersøge mulighederne for forekomst af spidssnudet frø, strandtudse, odder, stor vandsalamander, mark-firben, løgfrø og alle arter af firben. Hvad er grundlaget for udsagnet Det vurderes, at bestanden [af odder] i Kastbjerg Ådal er stabil og har en god ungeproduktion? Afsnit 5.3 Der ønskes en vurdering af, hvordan den lokale store grundvandsindvinding til grusvask vil påvirke grundvandskemien i området. Afsnit 8 Der ønskes en sikkerhed, på baggrund af objektive kriterier, for at råstofindvindingen og medfølgende grusvask ikke vil være i modstrid med bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 223 Yderlige bemærkninger Kommunen har viden om, at der i området er ynglende stor hornugle. Stor hornugle er opført på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I Der ønskes en klarere argumentation for, at det er nødvendigt, at udvide området ved Gunderup. C 124 DN Samrådet i Nordjylland - Gunderup i Mariagerfjord Kommune er foreslået som nyt interesseområde. DN mener ikke dette område skal udlægges, da vi har en opfattelse af, at der allerede er udlagt områder i Mariagerfjord Kommune med tilstrækkelige råstoffer. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. C 152 Samrådet i Nordjylland DN 3. september 2012 Side 59

68 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup Gunderup i Mariagerfjord Kommune. DN mener ikke dette område skal udlægges, men fjernes som interesseområde, da store dele af området er et særligt værdifuldt landskab med fredskovsarealer og store naturværdier indeholdende beskyttelseskræ-vende og fredede flora og fauna. Desuden er der en del fortidsminder i området. Vi har en opfattelse af, at der allerede er udlagt områder i Mariagerfjord Kommune med til-strækkelige råstoffer. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. C 160 DN Mariagerfjord Steffen Elmose Regionsrådet har på baggrund af sit møde d. 17. maj d.å. bedt om ideer og forslag til at afklare balancen mellem råstofindvinding og miljøinteresser i bl.a. Mariagerfjord kommune. Vore tidligere indsendte kommentarer følger nedenfor som punkterne 1-5. Disse kommentarer fastholder vi som relevante i forhold til den videre sagsbehandling. Nedenstående nye bemærkninger afgives derfor som følge af regionsrådets opfordring og vil dels omhandle forslag til overordnede perspektiver, der ifølge DN bør anlægges, når graveområder søges igangsat eller udvidet, og dels vil bemærkningerne knytte sig til den miljøvurdering, som et konsulentfirma har udarbejdet på vegne af Råstofgruppen vedrørende den påtænkte udvidelse af Gunderup, Mariagerfjord Kommune. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Forslag til, hvad der skal indgå i det kommende arbejde med at afklare mulighederne for udlæg af graveområder: DN vil foreslå en faglig og politisk vurdering af mulighederne for at opspore og igangsætte flere mindre og lokale råstofgraveområder, specielt hvad angår sand, grus og sten, med henblik på at mindske trafikbelastningen og transportomkostningerne med disse råstoffer. Der skal indgå overvejelser over, om markedet kan anvende en måske lidt ringere kvalitet til cement og beton samt vejbyggeri og lignende, mod at udnytte råstofressourcer, der ligger tættere på produkternes bestemmelsessted. (se i øvrigt kommentar nr. 1 nedenfor). En grundig vurdering af virkningerne på det menneskeskabte og naturlige miljø i undersøgelsesområder for udvidelser, herunder Gunderup. Med grundig menes mere tilbundsgående end de miljøvurderinger, der er udarbejdet i forbindelse med undersøgelse af interesseområderne, se bl.a. _og%20_scoping_gunderup_vs2%20endelig.pdf En vurdering skal bl.a. tage højde for indvirkninger på Natura2000 områder og andre beskyttede naturtyper, som interesseområderne enten ligger umiddelbart op ad eller på anden måde har tilknytning til. Kan råstofplanen være årsag til konflikt med Danmarks internationale forpligtelser til at beskytte sårbar natur, herunder Habitatområde 223, Kastbjerg Ådal? En vurdering skal endvidere tage højde for inddragelse af landbrugsjord til råstofindvinding samt de landskabelige og naturmæssige konsekvenser af nedlæggelse af store og varierede skovområder. Der skal indgå i overvejelserne, hvordan to tilgrænsende regioner kan samarbejde om de begrænsede ressourcer, der findes. Det giver ingen planlægningsmæssig mening, at den nordjyske region reserverer en bestemt mængde råstoffer til brug for denne region, hvis graveområder tømmes for ressourcer til brug i en anden region. Derfor må der udarbejdes mængdeopgørelser for det enkelte graveområde, der svarer til dels ressourcer og dels den reelle produktion fra 3. september 2012 Side 60

69 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup området. På baggrund af disse opgørelser udarbejdes en plan for i hvilket tempo, ressourcerne kan udnyttes, således at prioriterede behov kan opfyldes. Bemærkninger til miljøvurderingen vedr. Gunderup interesseområde I afsnittet Ikke-teknisk resumé omtales, at Gunderup i mange år har fungeret som et lokalt ressourceområde til gravning efter råstoffer til lokalt forbrug. Konsulentrapporten konkluderer, at hvis ikke det lokale graveområde eksisterede, skulle der hentes råstoffer længere væk fra med større omkostninger til følge. DN anerkender konsulentrapportens konklusion vedrørende lokale ressourcer til lokale formål. Dette argument er dermed også et modargument mod at eksportere råstoffer fra Gunderup over lange afstande til den øvrige region og dermed et modargument mod en udvidelse. DN finder ikke, at resumeets konklusion om at miljøpåvirkningerne kan begrænses ved at grave indenfor det planlagte område, er en holdbar konklusion. Det burde være en selvfølge, at der kun graves indenfor det planlagte område, og argumenterne i rapporten, der leder frem til konklusionen kan opfattes som tvivlsomme, således at konklusionen synes givet på forhånd. Vi vil i det følgende give eksempler på tvivlsomme argumenter. s. 11 i rapporten: Der er så vidt DN Mariagerfjord er orienteret ikke foretaget en systematisk registrering af flora og fauna i undersøgelsesområdet, hvilket må være en grundlæggende forudsætning for at kunne vurdere påvirkningen af en eventuel udvidelse af graveområdet. Der er dog via ikkesystematiske observationer registreret Odder (Lutra lutra en bilag IV-art) i Kvinddal og sydlige kildeområde, ligesom der i både Trusø og Fjeldsted Sø findes ynglende Gråstrubet Lappedykker (Podiceps grisegena en gullisteart) og der er gjort flere uafhængige observationer af Stor Hornugle (Bubo bubo en rødlisteart) i Nonneholt skoven. Derfor forekommer det tvivlsomt, at konsulentrapporten konstaterer, at der ikke er registreret fredede arter eller bilag IV arter i naturområderne. s. 13 i rapporten: Det fremgår korrekt, at en væsentlig del af undersøgelsesområdet er udpeget som naturområde og særligt værdifuldt landskab. Nonneholt-skoven, som er fredskov, er både karakteriseret ved sine landskabelige særkender som stor højdevariation og en overvældende mængde registrerede og uregistrerede fortidsminder. Det er også korrekt, når rapporten konstaterer at en stor del af skoven blev ramt af stormfald i Det er imidlertid diskutabelt, når rapporten fastslår, at skoven har tydelig plantagekarakter med ensaldrende rødgran. For det første er der i skoven parceller med ældre og yngre løvtræ og blandet løv og nål, og for det andet er der som foreskrevet i skovloven efter stormfaldet påbegyndt tilplantning med både blandet løvtræ og flere nåletræsarter. Argumentet om, at skoven ikke tillægges større rekreativ værdi, må kaldes en udokumenteret subjektiv mening, der må stå for konsulentfirmaets egen regning. DN konstaterer derimod, at skoven ofte benyttes af publikum til vandre- og motionsture, herunder organiserede rute- og orienteringsløb. DN bemærker desuden, at konsulentgruppens miljøvurdering ikke omtaler Kjellerupskoven. Den største del af denne skov 3. september 2012 Side 61

70 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup indgår i undersøgelsesområdets sydøstlige hjørne, og grænser op til både Natura2000-områder samt beskyttede naturtyper. Udover, at skoven udgør en vigtig bufferzone mellem et intensivt graveområde og beskyttet natur, så er fredskoven i sig selv et beskyttet naturområde, og Kjellerupskoven er varieret med parceller med primært nåletræ og parceller med ældre højstammet løvtræ, primært bøg. Skoven indeholder i hvert fald ét registreret fortidsminde, og med sine forstmæssige, landskabelige og kulturelle værdier burde skoven underkastes en grundig miljøvurdering som baggrund for dets eventuelle indlemmelse i et fremtidigt graveområde. Konsulentgruppens manglende inddragelse af Kjellerupskoven må derfor betragtes som en fejl og dermed en tvivlsom miljøvurdering af det samlede undersøgelsesområde. s. 14: Der ligger ingen fredede arealer.. Dette er ikke korrekt, idet der udover de angivne skovområder, diger og fortidsminder findes en mindre fredning (under 1 ha) mellem veteranjernbanen og Nonneholtskoven, på højde med Fjeldsted Sø. Denne fremgår også af miljørapportens kortbilag. s. 16: Det fremgår af teksten vedrørende grusgravning i et område med særlige drikkevandsinteresser, at gravningen over grundvandspejlet nærmest vil have en positiv effekt på miljøet. DN betvivler, at en fjernelse af 30 meter sand, grus og sten kan undgå at påvirke drikkevandskvaliteten af det grundvand, der bl.a. forsyner Himmelkol vandværket. Disse materialer vil også have en filtrerende effekt i forhold til miljøfremmede stoffer i nedbøren. Hvad angår støj (afsnit 5.4), så forudsiger rapporten, at støjen fra det udvidede graveområde ikke vil virke generende på befolkningen. Det nuværende graveområde ved Gunderup virker i forvejen generende på lokalbefolkningen, og ved den fremherskende vindretning (vest) er støjen lejlighedsvis generende i en radius på 5 km mod øst. Det er derfor sandsynligt, at byområdet (Mariager by) mod nordøst og nord i forhold til undersøgelsesområdet vil blive støjmæssigt belastet ved den planlagte udvidelse, idet centrum ligger mindre end 3 km. fra grænsen af undersøgelsesområdet. Støjbelastningen vil være et resultat af både den øgede anvendelse af grave- og sorteringsanlæg samt den øgede trafikbelastning af tunge dieseldrevne køretøjer. Rapportens forudsigelser hviler derfor på et usikkert grundlag, som i en mere tilbundsgående miljøvurdering ville være baseret på egentlige støjmålinger og beregnede støjprofiler ved beskrevne scenarier. s.17: 0-alternativet er beskrevet som om, der ikke er alternativer til Gunderup-udvidelsen. Denne situation kan vel knapt kaldes et 0-alternativ. Med henvisning til nedenstående pkt. 1 vil DN foreslå, at Regionsrådet grundigt undersøger det alternativ, der handler om flere, mindre og mere lokale råstofudnyttelser, kombineret med et udbygget samarbejde med naboregionen om udnyttelse af dens råstofforekomster. Et 0-alternativ burde også mere præcist beskrive, hvor meget dyrere inddragelse af såkaldte sø-materialer vil være som hel eller delvis erstatning til materialerne fra Gunderupudvidelsen. s.19: Konklusion. Afsnittet har form som en sammenfatning af indholdet i foranliggende delafsnit. Vore kommentarer til disse skal ikke gentages her. Argumentet om, at der vil ske en positiv miljøpåvirkning ved den lokale råstofindvinding, er imidlertid stærkt tvivlsomt, for ikke at kalde det 3. september 2012 Side 62

71 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup selvmodsigende, idet transporten fra det udvidede råstofområde jo netop ikke er tiltænkt lokale formål, men skal forsyne hele regionen (se afsnittet om 0-alternativet s. 17 og 18). DN erklærer sig dermed uenig i konsulentrapportens konklusioner, og ser frem til en mere grundig og saglig behandling af de omfattende konsekvenser af udvidelsen af graveområdet indenfor det skitserede undersøgelsesområde. 1) Spørgsmålet om der er udlagt tilstrækkelige graveområder: DN- Mariagerfjord er af den opfattelse, at transportbelastningen skal minimeres yderligere i forhold til oplæggets forventninger. Det vil sige, at der i højere grad skal satses på mindre og lokale råstofforekomster på bekostning af større og regionale. Råstofgruppen argumenterer for de større områder og den øgede trafik med, at der er forskel på kvaliteten af råstofforekomsterne, hvilket bl.a. har som konsekvens, at der må transporteres grus og sand fra Mariagerfjord-området til Vendsyssel (s. 14). DN anbefaler, at man dels intensiverer opsporingen og kortlægningen af lokale ressourcer i hele regionen og dels reducerer kravene til råstofkvalitet med henblik på at sprede belastningen af naturen og dels at reducere transportbehov og medfølgende øget udledning CO2 og andre emission. DN- Mariagerfjord anfører endvidere, at planerne om udvidelse af de to graveområder i kommunen, ved Sdr. Onsild og Gunderup, kolliderer med betydelige naturinteresser, idet begge ligger umiddelbart op ad Natura 2000-områder og omfatter fredsskov. Det kan ikke undgås at en eventuel realisering af interesseområderne vil skabe konflikter med anden planlægning, lovgivning og hensyn. Også af denne årsag bør regionen sprede den planlagte råstofgravning til flere og mindre områder. 2) Spørgsmålet om efterbehandling: Med oplæggets egne argumenter om, at graveområdet ofte falder sammen med områder til drikkevandsindvinding kan der ikke være tvivl om, at reetablering efter råstofindvinding som hovedregel skal føre til naturgenopretning. Den konkrete løsning må bero på lokale naturforhold, såsom dominerende vegetations- og jordbundstype, men det bør høre til undtagelsen, at en reetablering ender med intensivt landbrug i et tidligere graveområde, idet der vil være fare for nedsivning af drikkevandsskadelige stoffer. Hvis ikke regionen kan opstille bindende retningslinjer for kommunerne, bør en regional gravetilladelse som minimum være betinget af en bindende aftale mellem ansøger og kommunen om reetablering. Og aftalen skal offentliggøres. 3) Spørgsmålet om sikring af drikkevandskvalitet: Regionen skal i forbindelse med nye tilladelser med ovennævnte argumenter opstille nødvendige forudsætninger for, at kommunerne sikrer både grundvand og overfladevand. DN foreslår derfor, at regionen gennem en række betingelser i tilladelsen sikrer sig, at kommunen tager hånd om drikkevandsressourcer og overfladevand både under råstofgravningen og ved den efterfølgende reetablering af området. Øvrige kommentarer: 4) I Status over indvinding og ressourcer fremgår det, at graveområderne i Mariagerfjord kommune indeholder ca. 1/3 af den kendte tilgængelige forekomst af råstoffer til både 3. september 2012 Side 63

72 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup betonsand og stabilgrus. For stabilgrusets vedkommende er det næsten halvdelen af det opgjorte behov for perioden fra til At der således synes at være tilstrækkelige ressourcer underbygger vores argument om, at der ikke er behov for at udbygge Mariagerfjord-områderne, og at der er tid til at finde flere lokale ressourcer, ikke mindst i Himmerland og Thy. 5) DN vil opfordre Regionsrådet til at samarbejde med den midtjyske region om planlægning af indvinding og transport af råstoffer. Det har ikke mindst betydning for de kommuner, der grænser op til naboregionen. Der er flere forhold, der taler for en koordinering af planlægningen, herunder at råstofferne ikke blot anvendes i den region, de opgraves i, og derfor kan det være svært at opgøre mængden af ressourcer til disposition i Nordjylland. Desuden belastes veje, miljø og borgere i Mariagerfjord kommune ikke blot af råstoftrafik til Nordjylland men også sydpå, hvilket kunne minimeres ved en tværregional beslutning om i højere grad at satse på udnyttelse af lokale og mindre forekomster. E 91 Fredrik Neergaard-Petersen I råstofplanen for 2012 bør medtages området syd/øst for det nuværende graveområde, således at dele af matr. 1q og 1r Kjellerup Hvg. samt noget af Kjellerup Skov medtages. Graveområdet, der bør medtages i planen, er indtegnet på vedhæftede kort. Argumenterne herfor er, at der er store mængder af grus i område. I de år der er forløbet siden udarbejdelsen af råstofplan 2008 ses tydeligt, at det går hurtigt med udnyttelsen af de områder, der tidligere er udlagt, således at der i løbet af få år vil blive brug for nye områder. I stedet for den nuværende dybe stejle skrænt ind mod graveområdet vest for ovennævnte område, vil der med udvidelse ind i 1q og 1r blive mulighed for en jævn og naturlig overgang til det sydøstlige areal. Ved efterbehandling af området er jeg som ejer indforstået med, at der laves et område, der tilgodeser både miljø og natur. Et område som vil danne en naturlig og miljørigtig overgang til det syd/øst for liggende Natura-2000 område og tiltrække både vilde dyr og planter. Herudover er jeg indforstået med udover at genplante det område, der medtages af Kjellerup Skoven, at tilplante yderligere områder. E 130 Frederik Neergaard-Petersen Vedlagt kort med angivelse af forslag til udvidelse af graveområde i den kommende Råstofplan Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Som anført i tidligere skrivelser ønsket graveområdet udvidet mod øst-sydøst, således at dele af matr. nre. 1q, 1r og 1a, Kjellerup Hvg., Svenstrup bliver inddraget i graveområdet. Da der er store mængder grus af god kvalitet i arealet, og det grænser op til allerede udlagte graveområder, vil det være fornuftigt at medtage dette areal. Herved bliver der mulighed for at kunne danne en jævn og naturlig overgang til de øst for liggende arealer. den nuværende stejle skrænt vil forsvinde, og det vil være muligt efter gravningen at retablere området, således at sporene efter grusgravningen forsvinder, og der dannes et område, der i højere grad end nu vil tilgodese både natur og miljø. E 134 Egon Thorsgaard Med henvisning til J.nr samt Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 64

73 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup Regionens skrivelse dateret 18. maj 2011 vil vi gerne tilslutte os Regionens planer om udvidelse af anvendelsesområdet. På vegne af min fader, Egon Thorsgaard, ejer af Hobrovej 7B, 9550 Mariager, matr.nr. 6n Fjelsted, Mariager Jorder, skal jeg tiltræde Regionens planer. På kortet er angivet et beskyttet stendige, som vi dog aldrig har set men vil være yderst tilfreds med, såfremt der blev givet dispensation til fjernelse af dette. Området er endvidere godt beliggende for den tunge trafik og er iøvrigt ikke begrænset af andre fortidsminder (så vidt vides). Vi ser frem at høre nyt om sagen. Med venlig hilsen Egon & Morten Thorsgaard E 145 Jens J. Hammer Jeg refererer til Indkaldelse af ideer og forslag om anvendelse af planlægningsområde ved Gunderup. Som næsten nabo til det eksisterende graveområde, kan jeg udtale mig på baggrund af erfaringer om denne industris indvirkning på natur og mennesker i det omkringliggende landområde. Den nuværende gravning giver store gener på især 2 omåder: For det første er støj, fra hvad der formodentlig er sortering og rensning af rus og sten tilsyneladende overhovedet ikke forsøgt dæmpet eller minimeret som ved anden nutidig industri. Vi bor mere end 1 kilometer fra den nuværende gravning, og støjen er så overvældende fra meget tidlig morgen, at selv hunde og andre dyr reagerer på de pludselige meget høje lyde fra sten der bliver kastet i og kørt igennem jerntromler. Stille dage er fortid! For det andet er den meget tunge trafik der naturligt følger af en sådan industri til stor gene, ikke blot for anden trafik (bl.a. cyklister), men også fordi infrastrukturen omkring graveområdet slet ikke er indrettet til så mange og store lastbiler. Det er som om Mariagerfjord Kommune/Region Nordjylland har været tilfredse med at have udpeget et råstofområde, men har glemt den nødvendige infrastruktur i form af veje og cykelstier. Resultatet er naturligvis, at trafikken helt anarkistisk foregår på de små veje i området som er helt uegnede til dette formål. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Nu vil Region Nordjylland så mangedoble graveområdet og dermed mangedoble de problemer det påfører det omliggende samfund! Det udvidede undersøgelsesområde er meget omfattende og vil for altid påvirke landskab og fauna. Det er derfor afgørende at der både tænkes kortsigtet (10 år) og langsigtet, hvilket vil sige at den fremtidige udformning (konstruktion) af næste århundredes landskab bliver en nænsom genskabelse med bevaring af områdets karakteristika. Til det formål vil det være nødvendigt med en simuleret dokumentation af det nye landskab. Kun derved vil en reel diskussion af og stillingtagen til projektet være mulig og det vil samtidig tvinge bygherren til at have gennemtænkt de fleste detaljer, inden der gives grønt 3. september 2012 Side 65

74 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup lys for udvinding. På kort sigt er det nødvendigt at detaljudvikle infrastrukturen i projektet. Det betyder at adgangsveje til udvindingsområdet fastlægges og udbygges således, at de både kan tage den tunge trafik til og fra grusgravene og samtidig sikre en sikker lokaltrafik af både personbiler og ikke mindst cyklister. I den forbindelse vil det være oplagt at fremskynde projektering og bygning af den, i mange år, planlagte fortsættelse af Hobrovej til Havndalvej. Endelig skal støj og støvproblemerne løses: Det må kræves at alle aktive graveområder omgives af en eller anden form for støjdæmpende foranstaltning til overholdelse af givne maksimum støjværdier og at arbejdstiden nøje fastlægges. I perioder med støvproblemer skal entrepenøren pålægges at anvende støvdæmpende foranstaltninger. Det er åbenlyst at samfundsudviklingen kræver, at der hele tiden kan fremskaffes råstoffer til byggeri mm. Derfor er det nødvendigt at myndighederne tager meget seriøst på opgaven med at lette de betydelige gener der påføres de ramte borgere og områder i en given fremtid. E 159 Carsten Hansen Da jeg bor i Nonneholt skoven, vil jeg udelukkende kommentere planerne til den del af undersøgelsesområdet, og mine overvejelser/bekymringer er følgende: Som mulig nabo til en kommende grusgrav er jeg først og fremmest bekymret om hvor meget vi vil blive generet af støj og støv, og om der vil være tung transport forbi os ud til Randersvej. Vi er i forvejen generet af støj fra Nonneholt Savværk som vi ligger nabo til. Nonneholt er fredskov og har aldrig været opdyrket, den har en kulturhistorisk værdi bl.a. med flere beskyttede diger og 19 registrerede gravhøje. Jeg mener der er stor risiko for at fjerne fortidsminder og vores fælles kulturarv for altid. Hele Nonneholt området har desuden status af område med særlig drikkevandsinteresse og ca halvdelen af området hører da også indenfor indvindingsoplandet til Himmelkol Vandværk. Hvis der bliver givet tilladelse til at udvinde råstoffer i drikkevandsområder kan jeg også være bekymret for, om vores drikkevand vil blive forurenet. Nonneholt fungerer i dag også som et rekreativt område for mange mennesker. Vi ser dagligt folk som løber, cykler eller går tur i skoven. Bortset fra at vejene mange steder er kørt op af tunge maskiner, er det efter stormfaldet blevet mere attraktivt at bruge skoven f.eks. er der etableret store nyplantede arealer med blandet løv, som også har resulteret i et mere varieret dyre og fugleliv. Jeg kører af og til forbi Gunderup og de områder som er blevet reetableret. Der er det tydeligt at se at naturen og landskabet er forandret for bestandigt. Jeg synes personligt ikke at reetableringen er lykkedes særlig godt der og området er efter min mening ødelagt for altid. Jeg frygter at Nonneholt også kommer til at se sådan ud. E 161 Bent Thomassen som ejer af matr. nr 1a.og 1a1. er jeg nu blevet nærmeste nabo til grusgravning da der nu ogå graves i del nr 2. 1ak ;som i øvrigt ikke var udlagt som graveområde; og dermed yderlige generet af støj mv. skal Nonneholt så også være graveområde vil vi være omgivet af grusgrave på 3 sider. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. i øvrigt bliver skoven brugt af rigtig mange så som 3. september 2012 Side 66

75 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup motionister. terrænløbere. botanikere. mm. husk der er mange unge her tænker jeg på højskoler mv. i øvrigt vil jeg henvise til tidligere insendte indsigelse. E 162 Kirsten og Fritz Kilian Vi er som ejere af Matrikel nr.1at Kjellerup Hovedgård, Svenstrup nærmeste naboer til den foreslåede udvidelse af graveområde i en kommende revideret Råstofplan Det kort der er medsendt viser tydeligt hvor der er undersøgelses område og hvor der er graveområde. Det der undrer os er at der bliver givet tilladelse til råstofindvinding i et undersøgelsesområde, som det tilsyneladende er sket i tilknytning til det eksisterende graveområde vest for ejendommen Randersvej Mariager, hvor der det seneste halve års tid er blevet gravet. Vi vil gerne ha redegjort for hvordan den slags kan forekomme. Da vi er utrolig generet af det graveområde der allerede er udlagt så ønsker vi bestemt ikke graveområdet udvidet yderligere da det indskrænker vores personlige udfoldelser betragteligt i forhold til ude og inde aktiviteter og det vil formentlig forringe vores ejendom betragtelig i værdi jeg mener hvem ønsker at bo i en sandkasse. Det der generer mest er støjen fra den tunge trafik, støj fra maskinerne i graveområdet, sandflugt og lys. Der er meget støj omkring grusgraven som generer i det daglige, eks. når der bliver hamret/stampet/ så det runger i jorden og der er store sten der kører i tromler når det bliver sorteret eller renset sten fra. Støjen er meget høj idet vinden oftest er i vest/syd vestlig retning og derved kommer den lige til os. Så er der den tunge trafik som vi ikke kan undgå at føle os generet af da vi bor tæt på Randersvej. Der er meget støj og forurening fra de tungt læssede lastbiler/traktorer der er læsset med sten og grus. Det kan også mærkes i jorden når de kører på Randersvej. Sandflugt bliver der naturligt, da det oftest blæser fra vest og sydlig retning og det generer meget, både mennesker og dyrene der går på marken. Der er tændt lys fra projektører som vi ikke kan undgå at føle os generet af da det rammer lige ind i vores soveværelse. Der er så mange naturinteresser der skal tilgodeses og det er en stor miljøbelastning for hele området. Regionsrådets beslutning fra 2008 hvoraf det fremgår at det foreslåede interesseområde tages ud af den endelige plan vil vi godt tilslutte os, idet vi ikke ønsker den negative miljøbelastning og naturforringelse det medfører, for dette bevaringsværdige naturområde Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 67

76 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Gunderup Samlet vurdering: De primære negative miljøpåvirkninger ved råstofindvindingen er ændringen af landskabet, herunder de kulturhistoriske interesser, der findes i fredskovsarealerne i området. Derudover vil der i mindre omfang kunne ske en negativ påvirkning af dyrelivet i området. Påvirkningerne af det primære grundvand samt det nærved liggende habitatområde vurderes at være uvæsentlig. Etableringen af et nyt graveområde vil medføre en ændring af landskabstrækkene i området, som i Mariagerfjords kommuneplan er udlagt som særligt værdifuldt landskab. Der findes flere fredede fortidsminder af kulturhistorisk værdi indenfor undersøgelsesområdet, særligt i Nonneholt Plantage og på den østlige side af jernbanen Mariager-Handest. Desuden er veteranjernbanen Mariager-Handest et vigtigt kulturhistorisk strækningsanlæg i området. Undersøgelsesområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), samt delvis i indvindingsoplandet til Himmelkol Vandværk. Råstofindvindingen vurderes ikke at påvirke kvaliteten af det primære grundvand samt indvindingen af grundvand til drikkevandsformål. Indvindingen samt transporten til og fra undersøgelsesområdet vil medføre en påvirkning af lokalområdet med støj, støv og vibrationer. Disse påvirkninger vil være mindst ved gravning i skovområderne, idet afstanden til naboer derved forøges. De to områder, der foreslås udlagt vurderes ifølge kortlægningen af råstoffer, at rumme henholdsvis ca. 12 mio. m3 og ca. 3 mio. m3. Sammenholdt med at der vurderes at være en restressource i det eksisterende graveområde på ca. 3 mio. m3, vurderes det at det samlede område indeholder ressourcer til ca års indvinding med den indvindingstakt der er i dag. Regionsrådets beslutning: To områder henholdsvis i den sydvestlige del af Nonneholt Plantage samt den nordvestlige del af Kjellerup skov udlægges til graveområder i Råstofplan Med hensyn til det eksisterende graveområde fastholdes afgrænsningen i Råstofplan 2012, mens det ved næste revision af råstofplanen skal vurderes, om de færdigafgravede arealer kan tages ud af råstofplanen. 3. september 2012 Side 68

77 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild B 110 Mariagerfjord Kommune Sdr. Onsild: Forholdene for den tunge transport ved Sdr. Onsild er ikke ideelle. I Sdr. Onsild er vejnettet meget snævert og oversigten er begrænset. Ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt hensyn vil mere tung trafik via Sønder Ulstrupvej ikke være hensigtsmæssigt. B 150 Mariagerfjord Kommune Sdr. Onsild Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Der savnes en faktisk vurdering af forekomstpotentiale af bilag IV-arter. Det vil være relevant at vurdere/undersøge mulighederne for forekomst af spidssnudet frø, strandtudse, odder, stor vandsalamander, mark-firben og alle arter af firben. Bilag IV-arter er, så vidt kommunen kan læse, ikke nævnt ét sted i miljøvurderingen! Der ønskes en sikkerhed, på baggrund af objektive kriterier, for at råstofindvindingen ikke vil være i modstrid med bevaringsmålsætningerne for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 30. Der tænkes særligt på, om råstofindvinding kan have lokale hydrologiske effekter for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget Yderlige bemærkninger Der ønskes en klarere argumentation for, at det er nødvendigt, at udvide området ved Sdr. Onsild Kommunens anbefalinger og kommentarer til Forslag til Råstofplan 2008 (ØK s ambefalinger), samt kommunens anbefalinger og kommentarer til debatoplæg om Råstofplan 2012 (Underskrevet høringssvar) er vedhæftet. Kommunen kommenterer på de aktuelle områder i begge breve, og disse tilkendegivelser er stadig gældende. C 152 Samrådet i Nordjylland DN Sdr. Onsild i Mariager Kommune. Samrådet henviser til DN- Mariagerfjords bemærk-ninger om fredsskov, beskyttede jord- og stendiger, og de meget store reserver af sand, grus og sten. Vi foreslår derfor at interesseområdet reduceres på baggrund af konkrete undersøgelser, så fredskovene og øvrig beskyttet natur udtages. C 165 DN Mariagerfjord - Kaj Edlund Som led i den offentlige debat om Råstofplan 2012 fremsætter DN Mariagerfjord følgende bemærkninger til interesseområdet ved Sdr. Onsild: De skønnede reserver er på 8,1 mio m3 sand, grus og sten og med den nuværende indvindingshastighed på ca m3 om året, vil der være forsyninger til 270 år. I betragtning af de store mængder og den forholdsvis dårlige kvalitet, synes det at være unødvendigt at udlægge et så stort interesseområde. I området indgår beskyttede jord- og stendiger, som bør respekteres. Endvidere skal der også tages hensyn til gravhøjen Terrup Høj, som ligger midt i graveområdet. En stor del af interesseområdet er udlagt og for ca. 10 år Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 69

78 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild siden beplantet som fredskov med blandet løv- og nåleskov. Det er et forholdsvist stort og sammenhængende naturområde, som det ville være meget uhensigtsmæssigt at skulle ødelægge igen om måske år for at muliggøre råstofgravning. E 141 Lars og Lisbeth Erikslev Jeg og min familie er bosiddende Sønder Ulstrupvej 26, Sdr. Onsild, 9500 Hobro. Hvilket er indenfor foreslået graveområde. Vi har bestemt ingen interesse i at få råstofindvinding på vores side af Sønder Ulstrupvej, fordi: -STØJ niveauet vil blive endnu højere og større gene end i dag, og vi mener absolut vi har udvist stor tolerance i forhold til nuværende grusgrav. -Ved gravearbejde fra vest, så forudser vi også stor gene af STØV. Både jeg og min søn har astma, og vi er aktive udemennesker, hvilket vi ønsker at fortsætte med. -UDSIGT, vi har i dag en flot udsigt over mark, eng, mosen og skoven, som vi sætter stor pris på at bevare. Det er dagligt vi observerer et rigt dyreliv, i form af bl.a. rådyr, hare, ræve og fasaner. -TRAFIKKEN, lige vest for vores ejendom er der i dag en markvej ned til "Hitlerbroen", som er meget benyttet af motionister og naturelsker. Hvilket vi bestemt er glade for. Men vi kan ikke acceptere at markvejen evt, blev til trafikfarlig vej p.g.a. tungtrafik til fly grusgrav. Vores børn skal fortsat kunne lege frit på hele vores grund og i området. -VÆRDITAB. Hvis vores ejendom bliver placeret i et indvendingsområde, vil det betyde den er usælgelig. Hvilken pris vil I købe ejendommen til? -Al vores overfladevand bliver via dræn ledt over marken ned til mosen. Vi har stor interesse i sagen, og ønsker løbende orientering som sagen udvikler sig. Som oplyst pr. telefon til Rikke Ellemann-Biltoft, er I altid velkommen på ejendommen. E 142 Ove og Helle Dalum Jeg har modtaget materialet fra Rikke Ellemann-Biltoft (Jnr ) og indsender hermed mine kommentarer. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Jeg og min familie har store bekymringer på væsentlige områder i denne sag: 1. Dalen omkring Kongsvad Mølle å er en af Danmarks smukkeste ådale, med stejle moræne-bakker og skove. Dette fantastiske naturområde vil blive helt ødelagt ved at igangsætte en større udgravning til råstofudnyttelse. Dette projekt vil vi til enhver tid være imod. Trodser man alligevel lokalbefolkningens protester, så skal det siges at det blå undersøgelsesområde er langt bedre end det røde interesseområde. Det røde interesseområde går alt for langt ned mod ådalen og inddrager fantastiske natur og skovområder. Det blå undersøgelsesområde vil tilgodese disse naturområder lidt bedre. Men selv det blå undersøgelsesområde er alt for stort til at vi vil acceptere det. 2. Udvidelse af graveområdet vil medføre en væsentlig øget lastbil-trafik, som den eksisterende vej Sønder Ulstrupvej ikke kan bære, da vejen er meget smal. Allerede med den nuværende lille grusgrav og tilhørende kørsel er vejen stærkt belastet. I trevejs-krydset ved Fiskervej og Sønder Ulstrupvej, giver det ofte trafikale problemer, da store lastbiler ikke kan passere samtidig med en almindelig modkørende bil på den meget smalle vej. Her er et næsten 90 graders sving og en kirkemur helt ud til kørebanen. Den gamle landsby er delvis 3. september 2012 Side 70

79 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild fredet, med servitutter på bygninger og bevoksningen, så ændringer af vejen i landsbyen vil blive yderst svært. En udvidelse af graveområdet vil helt sikkert kræve en ny tilkørselsvej til graveområdet. En ny tilkørselsvej skal gå uden om Sdr. Onsild by. En passende placering for en ny tilkørselsvej kunne være en forlængelse af Søagervej langs med motorvejen til graveområdet. 3. Vi er bekymrede for miljøpåvirkningen og grundvandspåvirkningen. Vi er ikke eksperter, men vi tror at fjernelse af så store mængder jord, grus og sand vil have en væsentlig effekt på grundvandet, nedsivningseffekter og rensningseffekter af pesticider og anden forurening. Vi gør desuden opmærksom på at der i interesseområdet ligger en gammel losseplads. Hvad vil der ske hvis man fjerner omliggende jord og sand? Man kan frygte udsivning og spredning af uheldige stoffer fra lossepladsen. 4. Der er uklarhed om hvem der bliver spurgt og hørt i denne debat. Vores naboer har ikke alle fået tilsendt samme materiale. Skal man virkelig være jordejer i det berørte område for at blive hørt/spurgt. Vi syntes egentlig at et så stort projekt berører alle beboere i Sdr. Onsild. I bør sætte projektet ud i en større offentlig høring, så alle beboere i området får informationen og bliver hørt/spurgt. Projektet kommer på den ene eller anden måde til at berøre alle i lokalområdet. 5. Endelig er vi usikre på om jordarealerne kan eksproprieres eller de kun kan erhverves til råstof-udvindelse, hvis de nuværende lodsejere ønsker at sælge. Hvis en ekspropriering kan komme på tale, vil vi protestere højlydt. Det vil være at bryde med den private ejendomsret, da her ikke er tale om et for samfundet vitalt projekt, som ikke kan gennemføres på anden vis. Der er nemlig masser af anden jord til salg, hvor undergrunden indeholder grus og sand. Alt i alt er vi stærke modstandere af projekt og anbefaler et langt mindre grave-projekt, som kun kan baseres på frivillighed fra lodsejernes side. E 143 Ove og Vibeke Neimann Vi har med tak modtaget skrivelse og oversigtskort angående Råstofplan Som nærmeste nabo til en ret nyetableret grusgrav her i Sdr.Onsild, vil vi tillade os at gøre opmærksom på at det absolut ikke er ønskeligt at blive omgivet af grusgrave, i stedet for det vi holder meget af, nemlig en ualmindelig smuk natur, som af rigtig mange bruges til cykel og vandreture! Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Der ud over vil vi gerne vide, om vi, i tilfælde af at udvidet grusgravning bliver en realitet, vil få kompensasion for ejendomsprisforringelse? Efter venlig samtale med Rikke Ellemann Biltoft, forstod vi at man ikke kan risikere at vore ejendomme i tilfælde af udvidet grusgravning, vil blive eksoroprieret. E 163 Anette og Lars Egelund Nørmark Sørensen Tak for brev af angående anvendelse af Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. interesseområder ved Sdr. Onsild. Da vores ejendom, Terrupgaard, er beliggende i det aktuelle råstofområde, vil vi hermed gøre opmærksom på, at vi ikke finder udvindingen af råstoffer i vores nærområde for en god ide. Vi er i gang med en restaurering af vores gård, en tidligere proprietærgård, og er netop påbegyndt en anlægning af 3. september 2012 Side 71

80 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild vinmarker, som er meget afhængige af undergrundens beskaffenhed, og det er netop derfor, vi har valgt denne afgrøde i dette område. Den omkringliggende fredskov er meget vigtig for gården ud fra flere betragtninger: 1 Den skærmer mod lyd og forurening fra den tæt ved liggende motorvej. 2 Herlighedsværdien ville totalt forsvinde, hvis skoven forsvinder og bliver erstattet af en grusgrav. 3 Vores ejendoms værdi er meget afhængig af, hvorledes udviklingen bliver i området. Grundet ovenstående er vi ikke interesserede i, at råstofudvindingen kommer for tæt på vores grund/marker. Skulle der ske en forringelse af vores ejendoms værdi, forventer vi selvfølgelig at blive holdt skadesløse. Vi forventer endvidere at blive holdt løbende underrettet om planerne for området. E 164 Niels Jørgen Laursen Af jeres indkaldelse af ideer og forslag om anvendelse af interesseområder ved Sdr. Onsild, kan jeg se, at store dele af min bedste avlsjord er udpeget til råstofindvinding. Jeg er meget betænkelig ved hvad det vil betyde for ejendom, både produktionsmæssig og værdimæssig. Men også miljøet for mennesker og dyr i så stor målestok, som der er foreslået. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Vi er, selvfølgelig i perioder, stærk plaget af tung trafik med grus og jord til og fra grusgraven, som alle sammnen skal igennem byen på en alt for smal vej. Vi husker alle, da der blev kørt grus til bygning af motorvejen. Det var et mareridt for os, der bor langs vejen, som også tog voldsom skade af den tunge trafik fra 6 morgen til 6 aften, alle ugens dage. Jeg ved, jeg har stor opbakning fra de der bor på Ulstrupvej, når jeg siger, at trafikken er meget belastet for beboerne, børnene, husdyr, haven og de gamle huse. De store lastbiler, som skal passere hinanden ødelægger vejkanten, grøften og dræn. Jeg har intet imod råstofindvinding, men man er nødt til at ændre transporten så den matcher tidens krav. En fortsættelse på det nuværende niveau er uacceptabelt, og en forøgelse vil være fuldstænding ødelæggende for beboerne og vejen. Transporten til og fra området må omlægges eller begrænses meget på den smalle og snoede vej gennem byen. E 166 Birgitte Lauritzen og Jens Ole Sørensen I brevet af 18. maj 2011 fra Region Nordjylland med den lidt pudsige overskrift: "indkaldelse af ideer og forslag om anvendelse af interesseområdet ved Sdr. Onsild" gives der mulighed for at komme med indsigelser eller bemærkninger inden den 22. juli 2011 til planen om udvidelse af råstofindvindingsområdet. Hermed indsigelse og bemærkninger: Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. indledningsvis vil vi præcisere, at de følgende bemærkninger mv. vedrører det område, der er markeret med blåt i brevet fra Region Nordjylland, idet vi går ud fra, at det er det område alene, hvor det kan blive aktuelt med råstofindvinding. 3. september 2012 Side 72

81 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild Vi er selfølge helt enige i, at det er en god ide, at have langsigtede paner mht. råstofudvinding og vi er også klar over, at nogen skal tåle generne fra en råstofudvinding. Overordnet set må det være oplagt, at en fremtidig råstofudvinding placeres centralt i forhold til, hvor råstofferne skal anvendes, hvor naturen bliver mindst berørt og hvor vejene er dimensioneret til lastbiltransport. Natur Det virker fuldstændigt absurd, at det foreslås at nedlægge en fredskov (anslået areal 30 Ha), der udgør hele den nordøstlige del af det foreslåede område - her skal det bemærkes, at det tilsendte kort er forældet og helt misvisende - også i forhold til fredskovens udstrækning. Specielt virker det uforståeligt at råstoffet, som vurderet af Carl Bro, alene kan anvendes som fyldmateriale og kun forefindes i et relativt tyndt lagt i en stor del af fredskovsområdet. I tilknytning hertil skal det bemærkes, at der løber et 600m langt "landskabeligt væærdigfuldt" jorddige fra Ulstrup og nord på, således at de 200 m af diget ligger langs fredsskoven i det foreslåede område. At diget betragtes som "landskabeligt værdigfuldt" kan læses i et afslag fra det tidligere Nordjyllands Amt dateret 19. januar 1996 på en ansøgning om fjernelse/beplantning af diget. Transport I dag benyttes "Sønder Ulstrupvej" gennem Sdr. Onsild eller langs Kongsval Mølleå til transport af sand og grus. Denne vej er på ingen måde dimensioneret til intensiv lastbiltrafik, hverken hvad angår bredde eller oversigtsforhold. Derfor er det efter vores menning absolut påkrævet - hvis råstofudvindingen i området skal udvides - at der etableres en ny vej f.eks. direkte til Viborg Landevej fra området. Endelig skal det for en orden skyld bemærkes, at ca. 90% at det areal, der er markeret som et aktivt råstofindvindingsområde på det tilsendte kort for længe siden er reetableret som landbrugsjord og vel derfo ikke burde indgå i planerne. Opsummering Vi opfordrer derfor til, at man ikke nedlægger fredsskov for at indvinde fyldsand og at der, hvis råstofindvindingsområdet ved Sdr. Onsild overhovedet skal udvides, etableres en ny vej direkte til Viborg Landevej. E 167 Anne-Kirsten Mose og Stig Præst Andersen I brevet af 18. maj 2011 fra Region Nordjylland med den lidt Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. pudsige overskrift: "indkaldelse af ideer og forslag om anvendelse af interesseområdet ved Sdr. Onsild" gives der mulighed for at komme med indsigelser eller bemærkninger inden den 22. juli 2011 til planen om udvidelse af råstofindvindingsområdet. Hermed indsigelse og bemærkninger: indledningsvis vil vi præcisere, at de følgende bemærkninger mv. vedrører det område, der er markeret med blåt i brevet fra Region Nordjylland, idet vi går ud fra, at det er det område alene, hvor det kan blive aktuelt med råstofindvinding. Vi er selfølge helt enige i, at det er en god ide, at have langsigtede paner mht. råstofudvinding og vi er også klar over, at nogen skal tåle generne fra en råstofudvinding. Overordnet set må det være oplagt, at en fremtidig råstofudvinding placeres centralt i forhold til, hvor råstofferne 3. september 2012 Side 73

82 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild skal anvendes, hvor naturen bliver mindst berørt og hvor vejene er dimensioneret til lastbiltransport. Natur Det virker fuldstændigt absurd, at det foreslås at nedlægge en fredskov (anslået areal 30 Ha), der udgør hele den nordøstlige del af det foreslåede område - her skal det bemærkes, at det tilsendte kort er forældet og helt misvisende - også i forhold til fredskovens udstrækning. Specielt virker det uforståeligt at råstoffet, som vurderet af Carl Bro, alene kan anvendes som fyldmateriale og kun forefindes i et relativt tyndt lagt i en stor del af fredskovsområdet. I tilknytning hertil skal det bemærkes, at der løber et 600m langt "landskabeligt væærdigfuldt" jorddige fra Ulstrup og nord på, således at de 200 m af diget ligger langs fredsskoven i det foreslåede område. At diget betragtes som "landskabeligt værdigfuldt" kan læses i et afslag fra det tidligere Nordjyllands Amt dateret 19. januar 1996 på en ansøgning om fjernelse/beplantning af diget. Transport I dag benyttes "Sønder Ulstrupvej" gennem Sdr. Onsild eller langs Kongsval Mølleå til transport af sand og grus. Denne vej er på ingen måde dimensioneret til intensiv lastbiltrafik, hverken hvad angår bredde eller oversigtsforhold. Derfor er det efter vores menning absolut påkrævet - hvis råstofudvindingen i området skal udvides - at der etableres en ny vej f.eks. direkte til Viborg Landevej fra området. Endelig skal det for en orden skyld bemærkes, at ca. 90% at det areal, der er markeret som et aktivt råstofindvindingsområde på det tilsendte kort for længe siden er reetableret som landbrugsjord og vel derfo ikke burde indgå i planerne. Opsummering Vi opfordrer derfor til, at man ikke nedlægger fredsskov for at indvinde fyldsand og at der, hvis råstofindvindingsområdet ved Sdr. Onsild overhovedet skal udvides, etableres en ny vej direkte til Viborg Landevej. E 168 Claus Neimann Efter telefonsamtale dags dato sender vi hermed vores kommentarer til råstofplanen vedr. Sdr. Onsild. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Da vi ejer en stor del af jorden der indgår i råstof planen, meddeler vi at vi IKKE er interesseret i at få vores jord til at indgå i råstofområde. Vi skal bruge vores jord i vores landbrugsproduktion. Vi ønsker heller ikke at give jord til ny vej til det omtalte råstofområde, da denne vej vil komme til at lægge tæt på vores ejendom. 3. september 2012 Side 74

83 Udlæg af graveområder - Mariagerfjord kommune - Sdr. Onsild Samlet vurdering: Området er præget af åbent område med landbrug, en eksisterende råstofgrav, hegn samt områder med relativ ny skov. I området er der registreret tre mindre områder med beskyttede naturtyper (moser og søer). Områdets østgrænse ligger 160 meter fra EU-habitatområde nr Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Hovedparten af området er udpeget som særligt værdifuldt geologisk landskab. Det geologiske landskab udgør en del af Gudenå Systemet og omfatter således dele af det dalkompleks, som i sidste istid virkede som afdræningsvej for smeltevandet i det øst- og midtjyske landområde. Det er selve landskabet med terassemorfologien, den geologiske interesse er knyttet til ved Sdr. Onsild. Afgrænsningen af forslaget bør foretages sådan, at det forslåede graveområde ikke strækker sig indover skrænterne ned mod Kongsvad Mølleå. Området omfatter beskyttede jord- og stendiger. Endvidere bør der tages hensyn til gravhøjen Terrup Høj, der ligger midt i graveområdet. Jf. mijørapporten vil transporten medføre en væsentlig negativ indvirkning på området, idet Sønder Ulstrupvej, der i dag benyttes som transportvej, ikke er dimensioneret til intensiv lastbiltrafik, hverken hvad angår bredde eller oversigtsforhold. Ud fra et trafiksikkerheds-mæssigt hensyn vil mere tung trafik via Sønder Ulstrupvej ikke være hensigtsmæssigt. En evt. udpegning til graveområde bør bero på en løsning af de trafikale problemer. Regionsrådets beslutning: Området ved Sdr. Onsild fastholdes som interesseområde, da forholdene for transporten til og fra området ikke er ideelle. Det er i henhold til råstofloven ikke muligt at foretage direkte reguleringer eller forudsætte, at kommunen skal sikre alternative transportveje. Kommunen kan kun regulere indenfor de områder, hvor der er ansøgt om tilladelse samt trafikbegrænse evt. adgangsveje. Der foreslås efter dialog med Mariagerfjord Kommune og indvinder en retningslinje, hvori det præciseres at Mariagerfjord Kommune i deres vilkårsstillelse i forbindelse med en råstoftilladelse skal fastsætte en årlig indvinding. Derved kan transporten til og fra graveområdet fastholdes på det nuværende niveau. Forslag til retningslinje: For graveområdet ved Sdr. Onsild i Mariagerfjord Kommune kan der alene gives tilladelse til en indvinding på op til m3 sand, grus og sten om året samlet for alle de tilladelser, der gives i området. Bliver der på et senere tidspunkt etableret en alternativ tilkørselsvej til området, der går uden om den bymæssige bebyggelse, kan grænsen for den maksimale årlige indvinding tages op til revision. 3. september 2012 Side 75

84 Udlæg af graveområder - Morsø kommune B 113 Morsø Kommune Regionen har den 3. januar 2011 udsendt "Oplæg til debat om Råstofplan 2012" og samtidig indkaldt ideer og forslag. Udvalget for Teknik og Miljø har behandlet debatoplægget på møde den 9. marts 2011 og besluttet at fremsende nedenstående bemærkninger: Råstofgraveområder Der er i Råstofplan 2008 udlagt 3 graveområder på Mors. Et graveområde ved Sønderherreds Plantage, hvor der indvindes sand, grus og sten samt to graveområder for moler ved henholdsvis Ejerslev - Skarrehage og Mosebjerg - Stærhøj. Kommunens bemærkninger tages til efterretning. B 128 Morsø Kommune Morsø Kommune har den 9. marts 2011 fremsendt sine bemærkninger til Regionen vedr. Oplæg til debat om Råstofplan 2012,som blev udsendt 3. januar Fremsendelsen af bemærkningerne skete på baggrund af en behandling af debatoplægget på møde i Udvalget for Teknik og Miljø den 9. marts På mødet i udvalget for Teknik og Miljø ønskede udvalgsmedlem Per Noe, at man ved planlægningen af molergravningen tog hensyn til naturbeskyttelsen og at Mosebjerg og Stærbjerg udskydes, indtil der er taget beslutning vedr. molerets fremtidige rekreative og naturmæssige beskyttelse, idet moleret er optaget på Unescos tentative liste. Et flertal af udvalget godkendte sagsfremstillingen som indstillet, idet man samtidig præciserede, at der skulle gøres opmærksom på de arkæologiske interesser ved Sindbjerg. Sagen blev herefter efterfølgende behandlet i kommunalbestyrelsen på møde den 28. marts På mødet genfremsatte Per Noe sit forslag til bemærkninger vedr. debatoplægget. Et flertal på 17 stemte for Udvalget for teknik og miljøs flertalsindstilling af 9. marts 2011 og forslaget blev dermed forkastet. Mindretallet ønskede imidlertid sine bemærkninger videregivet til Region Nordjylland i forbindelse med fremsendelsen af ideer og forslag til Råstofplan Da dette beklageligvis ikke er sket, skal man hermed videregive mindretallets bemærkninger til debatoplægget til ny Råstofplan Vurdering: Region Nordjylland har foretaget en vurdering af miljøpåvirkningerne forbundet med en eventuel råstofindvinding ved Stærhøj i Morsø Kommune. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens parametre inddrages. Forslag til graveområde ved Stærhøj er beliggende i det åbne land umiddelbart ved et eksisterende graveområde. Det foreslåede område er et mindre område på 1,82 ha. Det foreslåede område ligger ca. 7,3 km fra nærmeste Natura 2000 område og dette vurderes ikke at blive påvirket af en evt. råstofindvinding. Det foreslåede graveområde er beliggende i et landskabeligt beskyttelsesområde. Ændret arealanvendelse må kun finde sted såfremt det styrker områdets karakter, tilstand m.m. Undtaget er dog områder der indgår i den regionale råstofplan. Graveområdet er endvidere beliggende indenfor kystnærhedszonen indenfor beskyttelseszonen. Beskyttelseszonen er en planlægningszone jf. planloven. Byggeri og anlæg samt indgreb eller ændringer i arealanvendelsen kan kun finde sted hvis det kan ske uden at påvirke de landskabelige karakteristika, udsigterne og de visuelle sammenhænge. Graveområdet er beliggende i et geologisk interesseområde og skal dermed søges anvendt på en sådan måde, der sikrer bevaring af området. Damolin, som råstofindvinder og Morsø Kommune er i gang med at lave en VVM-vurdering af en kommende råstofindvinding i Stærhøjområdet, og i den sammenhæng har de foreslået at det eksisterende graveområde udvides mod syd, for at opnå en bedre udnyttelse af materialerne. Forslaget medtages som graveområde i Råstofplan september 2012 Side 76

85 Udlæg af graveområder - Morsø kommune Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 77

86 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage B 113 Morsø Kommune Sand, grus og sten. På vedlagte oversigtskort: Råstofplan oplæg Sønderherreds Pl. er med gråt vist det nuværende graveområde, med brun skravering vist de aktive gravearealer og med brunt vist de resterende arealer inden for det nuværende råstofgraveområde, som endnu ikke er udnyttet og hvor der skønnes at være udnyttelige forekomster af sand, grus og sten. De uudnyttede dele af graveområdet ligger fortrinsvis vest for Sønderherreds Plantage. Derudover er der et mindre areal i forlængelse af den eksisterende indvinding på matr.nr. 7 f, Sindbjerg By, Redsted og et område øst for plantagen, hvor Nykøbing Flisefabrik indvinder materialer fra et mindre graveområde. Sidstnævnte areal vurderes at kunne dække det beskedne forbrug, som virksomheden årligt indvinder. Derimod er det usikkert, hvor store anvendelige forekomster der er i de øvrige uudnyttede dele af det nuværende graveområde. Ligesom arealerne ikke vurderes at kunne dække behovet for indvinding af sand, grus og sten på Mors ret mange år ud i fremtiden. Af samme grund har regionen iværksat en kortlægning af yderligere forekomster i området med henblik på at få udpeget nogle nye råstofgraveområder for sand, grus og sten. Selv om det efterhånden er et par år siden dette arbejde blev påbegyndt foreligger der endnu ikke konkrete resultater. Da kommunen er bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration er det afgørende for den lokale forsyning af sand, grus og sten på Mors, at der fortsat er udlagt tilstrækkelige store arealer, hvor der er mulighed for at søge om nye råstoftilladelser. Kommunen skal derfor foreslå, at der udlægges et nyt råstofgraveareal umiddelbart i forlængelse af det eksisterende område vest for plantagen, jf. vedlagte oversigtskort: Råstofplan Sønderherreds Plantage. Kommunen skal desuden foreslå, at der udlægges et nyt råstofinteresseområde øst for plantagen, jf. oversigtskortet. For begge områder gælder at der ud over landbrugsinteresserne også er nogle arkæologiske interesser knyttet til en række ikke-synlige fortidsminder (overpløjede gravhøje). Derudover er der i området øst for plantagen også væsentlige drikkevandsinteresser. Hvis området senere skal udlægges som et egentligt råstofgraveområde vil kommunen som råstof- og drikkevandsmyndighed sikre, at den fremtidige arealanvendelse ikke udgør en trussel mod grundvandet. Det vil betyde, at kommunen vil stille vilkår i fremtidige råstoftilladelser om forbud mod anvendelse af gødning og pesticider på de efterbehandlede arealer. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. B 135 Morsø Kommune Regionsrådet har i forbindelse med indkaldelse af idéer og forslag om anvendelse af planlægningsområde ved Sønderherreds Plantage offentliggjort en "Miljøvurdering og miljørapport - Sønder Herreds Plantage interesseområde, Morsø Kommune". Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Ved gennemlæsning af rapporten er kommunen faldet over en række faktuelle fejl og mangler. Indledningsvis er kommunen forundret over at læse, at 3. september 2012 Side 78

87 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage berørte myndigheder skulle være blevet hørt i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurderingen, jf. side 3. Ligesom kommunen også undrer sig over, at scoopingen har været sendt i høring hos en række myndigheder og organisationer, jf. side 4. Kommunen har deltaget i et såkaldt planlægningsmøde den 23. september 2010, hvor selve planprocessen og arealinteresserne blev drøftet; men - efter kommunens opfattelse - er kommunen hverken blevet hørt under scoopingfasen eller i forbindelse med afgrænsningen af planændringer og miljøparametre i forbindelse med udarbejdelsen af selve miljørapporten. Af Fig. 1 side 5 i miljørapporten er angivet 4 forslag til graveområder, hvor det af teksten til kortbilaget fremgår, at der er tale om Morsø Kommunes forslag. dette går igen flere steder i miljørapporten. Som det også vil fremgå af "Oversigt over indkomne idéer, forslag og bemærkninger", side 42 har kommunen foreslået de to af områderne - nemlig: Ejstrup Mark og Sønder Herreds Plantage Øst. De to andre er foreslået af Sindbjerg Grusgrav ApS, jf. side 43 i oversigten. På side 6 i miljørapporten henvises til retningslinierne i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Da Morsø Kommune tidligere var beliggende i Viborg Amt må det være retningslinierne i Regionplan 2005 for Viborg Amt, som har retsvirkning som landsplandirektiv på Mors. I forbindelse med - den i øvrigt - udmærkede gennemgang af miljøstatus og eksisterende miljøproblemer mangler - efter kommunens opfattelse - en meget væsentlig faktor - nemlig udpegningen af en meget stor del af Sønderherreds Plantage, som kulturarvsareal. Efter Kommunens opfattelse er denne udpegning af stor betydning for den samlede interesseafvejning af, hvor den fremtidige råstofindvind skal foregå. Kommunen vil gerne samtidig benytte lejligheden til at opfordre Regionsrådet til at afholde et offentligt møde i forbindelse med offentlighedsfasen. For det første vil planlægningen berøre mange private lodsejere i området og samtidig er der - efter kommunens vurdering - meget modsatrettede opfattelser blandt beboerne i området, om hvorvidt og hvor der i givet fald skal ske yderligere råstofindvinding. Kommunen vil senere vende tilbage med et mere udførligt bidrag til den fremtidige afvejning af råstofindvindingen i området. B 170 Morsø Kommune Indledning Med brev af 18. maj 2011 indkalder Regionsrådet ideer og forslag til vurdering af om planlægningsområdet ved Sønder Herreds Plantage skal udlægges til graveområde i en kommende revideret Råstofplan Ud over de bemærkninger af mere teknisk karakter, som er fremsendt den 20. juni 2011, har Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 79

88 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage kommunen følgende bemærkninger: 1. Hidtidig råstofforsyning Der har været indvundet sand, grus og sten i området omkring Sønder Herreds Plantage i over 50 år. Indvindingen foregår indenfor et 278 ha stort graveområde, som er beliggende både syd for og delvis inde i plantagen. Derudover ligger der et mindre graveområde på 9 ha øst for plantagen. Der er for tiden 5 aktive råstofgrave på i alt 41 ha, hvor der indvindes sand, grus og sten i op til 8-10 m s dybde. Der har i mange år været en årlig råstofindvinding på ca m3, som efter "finanskrisens" indtræden dog er faldet til m3 i Der er stadig ca. 34 ha inden for graveområdet, som råstofindvinding endnu ikke er påbegyndt; men skønsmæssigt er godt og vel 90 % af de tilgængelige råstoffer inden for råstofområdet formentlig udnyttet. Råstofgraveområdet med de aktive grave og tilbageværende uudnyttede områder fremgår af kort Generelt om kortlægningsområdet Landskabet er i sin oprindelse en smeltevandsslette med en del sandede og grusede aflejringer. Det når op i en højde på over 60 m, som det højeste område på Sydmors. Her findes noget af den dårligste jord på Mors og samtidig de største forekomster af tilgængeligt sand og grus. Centralt i området ligger Sønder Herreds Plantage, som er øens største plantageområde. Ca. ¾ af plantagen er tilplantet med nåleskov domineret af Rødgran og resten er Bøg, Eg og andre løvtræer fortrinsvis i Sindbjerg Plantage. De største naturmæssige interesser knytter sig til en række tørvemoser, som er beliggende i den sydøstlige del af plantagen. Især den 350 m lange Damgårds Mose, som har hængesæk, rummer adskillige sjældne og karakteristiske planter. En del af de ældre råstofgrave uden for plantagen er med årene groet til i skov. I sammenhæng med plantagen står de i stærk kontrast til områderne uden for, hvor landskabet er småbakket med intensivt dyrkede marker og spredt bebyggelse langs områdets vejnet. De væsentligste kulturmønstre i området knytter sig til plantagerne og deres anlæggelse. Tilplantningen af øens sidste store hedestrækning begyndte med anlæggelse af Sindbjerg Plantage i 1850 erne. I 1890 fulgte etableringen af Sønder Herreds Plantage. De to plantager støder op til hinanden, hvor hele 4 sogneskel mellem Ovtrup, Mollerup, Vejerslev og Redsted sogne mødes. Plantagerne er stadig omgivet af de jorddiger, som blev anlagt i forbindelse med deres etablering af plantagerne. Jorddigerne indgår desuden i de føromtalte sogneskel. De gamle vejforløb inde i Sønder Herreds Plantage kan genfindes på udskiftningskortene fra 1700-tallet. De tidligere hedejorder er relative magre og jordlagene har ikke været forstyrret af moderne tiders landbrug. Samtidig er en stor del af plantagerne anlagt inden de moderne dybdeplove kom i anvendelse. Råstofplanlægning Sønderherreds Plantage De øvre jordlag er relativt uforstyrrede og dermed også de kulturarvsspor, der måtte være i området. Derfor er de centrale dele af plantagen udpeget som såkaldt: 3. september 2012 Side 80

89 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage kulturarvsarealer. Området rummer over 40 fortidsminder, hvoraf over halvdelen ligger i eller omkring plantagen. Især Kløvenhøj (57 m), Malhøje (64 m) og Skårhøje (50 m) kan nævnes. Højene har utvivlsomt fungeret som pejlemærker i forbindelse med færdsel over de tidligere hedestrækninger. Kløvenhøj ligger, hvor de tre sogneskel mellem Redsted, Rakkeby og Ovtrup sogne mødes. Et mindre område omkring højen blev fredet i Sønder Herreds Plantage er i sammenhæng med de tidligere råstofgrave et af de største sammenhængende ubebyggede områder på Mors. Med årene er flere tekniske anlæg placeret i området. Sindbjerg Fyldplads ligger i en tidligere råstofgrav umiddelbart syd for plantagen. Sydvest for fyldpladsen ligger er nyt biogasanlæg og mod sydøst en skydebane. Begge anlæg er placeret i tidligere råstofgrave. 3. Forhold til Kommuneplan I Kommuneplan er plantagen og de enkelte tørvemoser udpeget som særlige naturområder. Samtidig er der udpeget et net af økologiske forbindelseslinier, som strækker sig fra plantagen og ud mod de nærliggende naturområder - typisk ådalene langs f.eks. Vejerslev Bæk mod øst, Nørremøllebæk og Spang Å mod vest samt Sindbjerg Bæk og Nørå mod syd. Et større område syd for plantagen og et område øst for plantagen er desuden udpeget som skovrejsningsområde. Hele området har drikkevandsinteresse, medens den østlige del har særlig drikkevandsinteresse. Udpegningerne fremgår af kort 2. Kommunalbestyrelsen besluttede den 1. december 2010 at indlede en planlægningsproces for udlæg af et nyt vindmølleområde ved Sønder Herreds Plantage. Debatoplægget var i offentlig høring i perioden fra den 4. marts til den 2. maj Der er endnu ikke taget stilling til den konkrete placering af vindmøllerne. Kommunen finder ikke, at der er konflikt imellem opstilling af vindmøller og en evt. råstofindvinding. Såfremt der skulle blive en arealmæssig sammenfald imellem udlæg af nye råstofområder og opstilling af vindmøller kan man formentlig sørge for, at råstofferne udnyttes inden vindmøllerne opstilles. Skulle dette ikke kunne lade sig gøre, er det arealmæssige behov for anbringelse af en vindmølle ganske beskeden. 4. De potentielle råstofområder. I forbindelse med den råstofgeologiske kortlægning er der peget på 3 områder, som vurderes at være interessante med hensyn til indvinding af sand og grus nemlig: 1. Ejstrup Mark. 2. Ovtrup. 3. Sønder Herreds Plantage Øst. I det følgende er der knyttet nogle mere konkrete bemærkninger til de tre områder Ejstrup Mark Området er ca. 25 ha stort og vurderes at rumme ca. 0,75 mio. m3 råstof. Det grænser umiddelbart op til det område, som i forvejen er udlagt til råstofgravning i Råstofplan Se kort september 2012 Side 81

90 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage Både nord for og øst for er der stadig uudnyttede arealer inden for det nuværende råstofgraveområde. Der ligger et par overpløjede høje i området, men derudover er der tale om et sammenhængende landbrugsareal uden andre særlige interesser. Den nærmeste beboelse ligger ca. 100 m fra området. Morsø Kommune har i forbindelse med idéfasen til Råstofplan 2012 peget på området, som et nyt muligt råstofgraveområde Ovtrup Området er ca. 33 ha stort og vurderes at rumme ca. 1,4 mio. m3 råstof. Det ligger på nordsiden af Sønder Herreds Plantage med ca. ¹/I af området inden i selve plantagen. Se kort 4. Uden for plantagen er der tale om et sammenhængende landbrugsareal uden særlige interesser. De nærmeste boliger ligger ca. 200 m fra området. Den del af området, som ligger inde i plantagen er udpeget som et særligt naturområde. Det er desuden udpeget som kulturarvsareal af Kulturarvsstyrelsen. Plantagen er afgrænset af et beskyttet jorddige og endelig ligger der et par overpløjede fortidsminder inde i plantagen. Hvor der ikke er de store arealkonflikter uden for plantagen vil råstofgravning inden for plantagen kræve en nærmere gennemgang af områdets biologiske og kulturhistoriske interesser, før end det kan afgøres om denne del af området bør udpeges som råstofgraveområde Sønder Herreds Plantage øst. Området er ca. 331 ha stort og vurderes at rumme ca. 23 mio. m3 råstof. Det er både det største område og også det mest komplekse. Da interessekonflikterne er forskellige er kommentarer knyttet til følgende underopdelinger: I. Nord og øst for plantagen. II. Plantagedelene III. Syd for plantagen Se desuden kort Nord og øst for plantagen. Området er altovervejende et landbrugslandskab med mellem boliger, hvoraf hovedparten ligger i selve området og andre meget tæt derpå. Helt mod sydøst grænser det op til det særskilt beliggende graveområde på 9 ha, som er udlagt i Råstofplan I den nordlige del ligger en række småsøer i dyrket mark, som er beskyttet efter nbl 3. Ingen af søerne vurderes at rumme særlige biologiske interesser af større værdi. De har derimod værdi, som enkeltelementer med naturmæssigt indhold i et større landbrugslandskab. Spredt i området ligger desuden en række beskyttede jorddiger, hvoraf især diget, som markerer skellet mellem Ovtrup og Mollerup sogne har stor kulturhistorisk interesse. En del af diget udgør desuden grænsen indtil plantagen. Plantagen inden for diget er desuden udpeget som kulturarvsareal. I den sydlige del af området ligger gravhøjen Folsted Høje. Der er tale om en 2,5 m høj og 19 m stor oldtidshøj, som ligger frit i landskabet. Endelig findes en række overpløjede fortidsminder spredt i området. Hele området er udpeget som særlig drikkevandsområde og arealerne mellem Sønder Herreds Plantage og kommunevejen Plantagen er udpeget som 3. september 2012 Side 82

91 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage skovrejsningsområde. Morsø Kommune har peget på området, som et fremtidigt interesseområde for råstofgravning. Forinden bør der foretages en nærmere interesseafvejning først og fremmest i forhold til de mange boliger i området. På grund af områdets udpegning som særlig drikkevandsområde vil det være påkrævet med restriktioner mod anvendelse af gødning og pesticider på de efterbehandlede arealer. Dette vil formentlig betyde, at arealernes værdi i landbrugsmæssig henseende vil være stærkt reduceret. I stedet ville det være en mulighed at tilplante de arealer, som er udpeget som skovrejsningsområde Plantagedelene. Denne del af området består af den østligste del af Sønder Herreds Plantage nord for Næssundvej og Sindbjerg Plantage syd for. Der ligger 3 boliger samt det tidligere savværk i området. Hele området er pålagt fredskovspligt. Nord for Næssundvej er der overvejende tale om ældre nåletræsplantage. Her ligger Damsgårds Mose, som med dens sjældne og karakteristiske mosevegetation er beskyttet efter nbl 3. Nordøst herfor ligger en stensat grav fra oldtiden, som er et fredet fortidsminde. Spredt i området ligger desuden 3 overpløjede fortidsminder. Området vest for Plantagen er udpeget som kulturarvsareal. De 4 sogneskel mellem Ovtrup, Mollerup, Vejerslev og Redsted sogne mødes i området. Hvor sogneskellene er sammenfaldende med skovgrænsen er disse markeret med beskyttede jorddiger. Arealerne syd for Næssundvej er overvejende tilplantet med Bøg med et relativt spændende skovbillede. I kommuneplanen er området udpeget både som et særligt naturområde og særligt drikkevandsområde. Umiddelbart vurderes der at være store interessekonflikter med en evt. råstofgravning Syd for Plantagen. Området er et småkuperet landbrugslandskab med boliger, hvoraf hovedparten ligger i selve området og andre meget tæt derpå. Denne del af området ligger i umiddelbar forlængelse mod øst af det nuværende råstofgraveområde. Der har tidligere været indvundet sand og grus på nogle arealer øst for kommunevejen Tornhøj. Midt i området ligger et ca. 0,8 ha stort sø- og moseområde i en større lavning omgivet af skov og engarealer. Spredt i området ligger desuden en række mindre søer i de naturlige lavninger i landskabet. Disse vådområder er beskyttet efter nbl 3. Spredt i området er desuden både en række beskyttede jorddiger og nogle overpløjede fortidsminder. I kommuneplanen er det centrale sø- og moseområde med omgivelser udpeget som et særligt naturområde. Den nordlige del af området er udpeget som et særligt drikkevandsområde og arealerne vest for Tornhøj er udpeget som skovrejsningsområde. På grund af de mange boliger samt sø- og moseområder vurderes der at være væsentlige interessekonflikter med en evt. råstofgravning. 5. Konklusion og sammenfatning Der er i dag en række aktive råstofgrave samt nogle 3. september 2012 Side 83

92 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage uudnyttede arealer inden for det udlagte råstofgraveområde: Sønder Herreds Plantage i Råstofplan 2008, jf. kort 1. Disse arealer ønskes videreført som råstofgraveområder i den kommende Råstofplan Med baggrund i den udførte råstofkortlægning foreslås udlagt et nyt råstofgraveområde: Ejstrup Mark i overensstemmelse med miljørapportens afgrænsning. Der foreslås desuden udlagt et nyt råstofgraveområde: Ovtrup svarende til den del af området i miljørapporten, som ligger uden for Sønder Herreds Plantage. Den del af området, som ligger inde i plantagen foreslås udlagt som et nyt råstofinteresseområde, hvor der er behov for en nærmere kortlægning og værdisætning af områdets biologiske og kulturhistoriske interesser. Endelig foreslås udlagt et nyt råstofinteresseområde: Sønder Herreds Plantage øst i princippet svarende til kommunens indspil til Råstofplan 2012; men udvidet mod nord. Det nye råstofinteresseområde foreslås i første omgang afgrænset, så det ligger øst for skellet mellem Ovtrup og Mollerup sogne og vest for randbebyggelsen langs med kommunevejen Plantagen. Derved friholdes selve plantagen og sognediget mod vest og antallet af boliger, som vil blive mere eller mindre berørt af en evt. råstofindvinding reduceres væsentligt. Den nærmere udstrækning af et evt. råstofgraveområde skal afklares i dialog med de berørte lodsejere. Ligesom der skal foretages en nærmere værdisætning af de berørte småsøer og jorddiger samt afklaring af forholdet til Folsted Høje. De samlede udpegninger fremgår af kort 6. C 152 Samrådet i Nordjylland DN Sdr. Herreds Plantage i Morsø Kommune. Der skal i planlægningen tages hensyn til de små højmoser og søer i plantagen og de dele af interesseområdet, der rummer drikkevands interesser eller vandindvindingsoplande. Der skal også tages hensyn til at hele plantagen er beliggende i "landskabeligt beskyttelsesområde". D 120 Sindbjerg Grusgrav ApS Hermed to forslag til nye indvindingsområder for sand og grus. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Forslag 2. Et område på ca 13 Ha beliggende nord for Morsø Sønderherreds Plantage. Der har været gravet enkelte prøvehuller som ser ud til at indeholde gode grusforekomster. Arealet er landbrugsjord, og Matr.nr. 33a Outrup, Outrup By, Morsø Kommune tilhører Niels-Bertel Klausen, Fjallerslevvej 11, Fjallerslev, 7900 Nykøbing Mors og Matr. Nr. Ig Outrup, Outrup By, Morsø Kommune tilhører Niels Kr. Larsen, Østervang 48, Frøslev, 7900 Nykøbing Mors. D 120 Sindbjerg Grusgrav ApS Hermed to forslag til nye indvindingsområder for sand og grus. Forslag 1. Et mindre område på godt 4 Ha beliggende umiddelbart øst for vores nuværende graveområde. Langs hele syd skellet af Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 84

93 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage området er der afnaboindvindere gravet helt ind til skeldiget. Der har været gode forekomster af grus og sand helt ind til skellet. Arealet ligger på Matr.nr 1 d Outrup, Outrup By, Morsø Kommune, og tilhører A/S Morsø Sønderherreds Plantage. E 171 Kim Blaabjerg Som opfordret pr. brev fra Dem af den 18. maj 2011, anføres her med følgende: Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 1) Ejendommen Plantagen 16, Mollerup, 7980 Viis - ejes af undertegnede, som er 4. generation på gården (familiens eje siden 1885). Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg planlægger at flytte fra Horsen og op på min gård i den nærmeste fremtid. Ejendommen bliver - og vil også i fremtiden blive drevet som et aktiv landbrug i harmoni med den omgivende natur / miljø. 2) Enhver dokumenteret natur - eller miljømæssig forringelse af nærområdet - grænsende op til min gård - vil blive fulgt op i form af et erstatningskrav. I tilfælde af at det besluttes at anlægge grusgrav i nærområdet til min gård - vil jeg foranledige en ejendomsvurdering - baseret på 3 uafhængige af hinanden ejendomsmægler før en påtænkt anlæggelse af grusgrav. Dette vil efterfølgende blive fulgt op i form af endnu 3 uafhængige ejendomsvurderinger efter anlæggelsen af grusgrav. En given værdiforringelse af min gård vil således føre til et krav om erstatning fra undertegnede. 3) Udover det økonomiske aspekt, som direkte måtte berøre mig - skal jeg også gøre opmærksom på, at netop dette nærområde er kategoriseret som et område med særlig drikkevand interesser, historiske gravhøje m.m., som er natur -, kultur- og samfundsmæssigt værdifuldt. 3. september 2012 Side 85

94 Udlæg af graveområder - Morsø kommune - Sdr. herreds Plantage Samlet vurdering: Der er mange naturinteresser umiddelbart nord for det eksisterende graveområde. Det kan ikke afvises, at gravning umiddelbart op til moserne vil påvirke naturtilstanden negativt i disse moser som ligger som en perlerække langs med skovvejen. Den nordlige del af plantagen er desuden udlagt som landskabeligt beskyttelsesområde. Råstofindvinding i områderne uden for selve plantagen ventes ikke at have en væsentlig indvirkning på andre interesser i området. Derimod vurderes råstofindvinding i plantagens nordøstlige at have en væsentlig negativ indvirkning, på grund af specielt natur og kulturhistoriske interesser. Sammenfattende kan det konkluderes, at den nordlige del af Sønder Herreds Plantage indeholder flere landskabelige, biologiske og kulturhistoriske elementer, der kan påvirkes negativt af råstofindvinding. Èt af de indkomne forslag ligger i dette område, mellem det eksisterende graveområde og dalstrøget med moserne. De øvrige forslag ligger udenfor skovområdet. Vest for det eksisterende graveområde har kortlægningen påvist muligheder for yderligere forekomster i Ejstrup Mark som en fortsættelse af de forekomster der indvindes på i dag. Ligeledes har kortlægningen påvist muligheder for at der er forekomster umiddelbart nord for plantagen ved Ovtrup samt i et større område nordøst for plantagen ved Mollerup. I den sydlige og sydvestlige del af det sidstnævnte forslag begrænses indvindingsmulighederne dog af kulturhistoriske interesser. I disse tre områder vurderes det, at råstofindvinding ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på andre interesser i området. De tre områder, der foreslås udlagt vurderes ifølge kortlægningen af råstoffer, at rumme henholdsvis ca. 0,5 mio. m3 og ca. 1 mio. m3 og ca. 7,5 mio. m3. Sammenholdt med at der vurderes at være en restressource i det eksisterende graveområde på ca. 2 mio. m3, vurderes det at det samlede område indeholder ressourcer til ca års indvinding med den indvindingstakt der er i dag. Regionsrådets beslutning: De tre områder Ejstrup Mark, Ovtrup og Mollerup udlægges til graveområder i Råstofplan For de to sidstnævnte er afgrænsningen ændret i forhold til de indkomne forslag. Det indkomne forslag om at udvide graveområdet inde i plantagen afvises på grund af væsentlige naturinteresser, der taler imod råstofindvinding. Med hensyn til det eksisterende graveområde fastholdes afgrænsningen i Råstofplan 2012, mens det ved næste revision af råstofplanen skal vurderes, om de færdigafgravede arealer kan tages ud af råstofplanen. 3. september 2012 Side 86

95 Udlæg af graveområder - Rebild kommune B 114 Rebild Kommune Kommentarer til eksisterende råstofområder i Rebild Kommune 3. Tinghøj, Øster Hornum Status for råstofindvinding i området Der er hidtil hverken gravet eller givet tilladelser til gravning i området. Rebild Kommune har d modtaget ansøgning om gravning i området på matr. nr. 5a, Estrup By, Øster Hornurn, syd for Gl. Viborgvej. Rebild Kommune har lavet en VVM-afgørelse på sagen og har efterfølgende ikke hørt mere fra ansøger. Drikkevandsinteresser Området er i Regionplan 2005 udpeget til område med særlige drikkevandsinteresser. Indvindingsoplandet til Øster Hornum vandværk grænser op til det udlagte råstofområde. Natur- og landskabsinteresser Ifølge regionplan 2005 har det udpegede råstofområde status af jordbrugsområde efter afsluttet råstofindvinding. Den del af området der ligger syd for Gl. Viborgvej rummer landskabelige interesser i form af kuperet terræn med mosaik af dyrkede jorder, overdrev og småplantninger ned mod Guldbækken. Overdrev og småplantninger vurderes at have betydning for økologisk sammenhæng i Guldbækdalen. Overdrevene er 3-beskyttede. Den del af området der ligger nord for GI. Viborgvej rummer ikke større landskabelige eller biologiske interesser. Midt i området, umiddelbart op til Gl. Viborgvej, ligger det fredede fortidsminde Tinghøj, der er en stor og velbevaret gravhøj med fremtrædende beliggenhed, højt og åbent i landskabet. Stedet er tillige en betydende lokalhistorisk lokalitet som hjemsted for Hornum herreds tingsted. Råstofgravning i området omkring Tinghøj, også uden for 100 m beskyttelseszonen omkring højen, vurderes alt andet lige at ville ændre landskabet og forringe tingstedets historiske autencitet. Trafik Indvindingsområdet er beliggende Øst for Øster Hornum, og området er beliggende ved de offentlige veje Øster Hornumvej, Gammel Viborgvej og Estrupvej. Der skal sikres, at trafik til og fra indvindingsområdet ikke sker ad de mindre kommunale veje gennem byerne Øster Hornum by og Guldbæk. Trafikken til og fra området bør ledes ad Gammel Viborgvej og videre ad statsvejen Nibevej, henholdsvis mod nord gennem Øster Hornum og mod syd gennem Sørup til motorvejen. Samlet indstilling: Området ved Tinghøj, Øster Hornum anbefales udtaget som udlagt råstofområde på grund af drikkevandsinteresser samt et forhistorisk minde beliggende centralt i området. Vurdering Vigtige råstofressourcer kan ofte være beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller i indvindingsoplande til vandværker. Tages de graveområder ud af råstofplanen, vil de tilgængelige ressourcer blive beskåret kraftigt i visse dele af regionen. Administrationen vurderer, at råstofkvaliteten på stedet kan anvendes som stabilgrus. Råstofindvinding vurderes ikke i sig selv at forurene grundvandet, men uheld, oliespild og lignende er selvfølgelig en risiko. Denne risiko kan imødeses ved at kommunen stiller vilkår til sikring imod forurening under indvindingsperioden. Større risiko vurderes der at være ved den anvendelse, som arealerne overgår til efter endt indvinding. Anvendelse af gødning og pesticider ved landbrugets dyrkning kan medføre en risiko for grundvandet, idet jordlagene på stedet er reduceret i tykkelse. Centralt i området - tæt ved Gammel Viborgvej - findes den fredede gravhøj Tinghøj. I området er der endvidere registreret en række ikke-fredede fortidsminder. Området grænser mod øst op til et særligt værdifuldt landskab. Graveområdet Øster Hornum bibeholdes i Råstofplan D 172 Vognmand Ole Fogh Larsen Brev af 28. februar 2008 til Ole Fogh Larsen fra Rebild Kommune, fremsendt af Rebild Kommune: Vedrørende forespørgsel om indvinding af råstoffer på matr.nr. 3d og 7a Fløe By, Gravlev I henhold til Råstoflovens 5a udarbejder regionen en råstofplan, som kommunerne er bundet af i deres planlægning og administration af loven. Det påtænkte område er ikke omfattet af den regionale råstofplan. Region Nordjylland har sendt en ny råstofplan i høring. Der har i forbindelse med for-offentlighedsfasen i 2007 været Vurdering: Det foreslåede graveområde ved Sørup Syd er primært dækket af landbrugsarealer. Vest for graveområdet ligger et større område med fredskov. Nord for Sørup Syd er et eksisterende graveområde, Sørup. En enkelt ejendom er beliggende inden for Sørup Syd området og flere er beliggende tæt ved området. Et enkelt ikke fredet fortidsminde er beliggende inden for 3. september 2012 Side 87

96 Udlæg af graveområder - Rebild kommune mulighed for at indstille til regionen, at området skulle medtages i den ny råstofplan. det foreslåede graveområde. Graveområdet ligger delvist i et værdifuldt kulturmiljø ved Hjedsbæk Plantage. I tilfælde af, at Rebild Kommune skal give en indvindingstilladelse på ejendommen, skal der foreligge meget gode begrundelser for nødvendigheden af en sådan. Afgørelse om, der skal gives en indvindingstilladelse på ejendommen, vil ske i tæt samarbejde med Region Nordjylland. Jeg skal endvidere oplyse, at vi ikke har undersøgt om der eventuelt kan være andre forhold som betyder, at der ikke kan gives en indvindingstilladelse på det påtænkte areal. Endvidere er cirka 2/3 af Sørup Syd beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og ca. 1/3 er beliggende i et område med drikkevandsinteresser (OD). En mindre del af Sørup Syd er beliggende i et nitratfølsomt indvindingsopland. Forslaget til graveområde Sørup Syd medtages i Råstofplan Ansøgningsskema kan findes på By og landskabsstyrelsens hjemmeside under råstoffer eller ved henvendelse til Rebild Kommune. Er der spørgsmål eller kommentarer til ovenstående, er De velkommen til at kontakte undertegnede. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 88

97 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære B 138 Vesthimmerlands Kommune Region Nordjylland har i brev dateret 18. maj 2011 indkaldt ideer og forlag vedr. anvendelse af interesse området ved Blære. Dette medfører ikke nye bemærkninger fra Vesthimmerlands Kommune. Vi vil henvise til vores kommentarer til den nye Råstofplan 2012 i brev af 11. marts 2011, som i høj grad omhandler interesseområdet i Blære. I øvrigt henvises til kommunens høringssvar af 11. juni 2010 vedr. omfang og detaljeringsgrad af miljørapporten for interesseområde Blære. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. C 103 Danmarks Naturfredningsforening, Aars-Aalestrup Vi vil gentage vores forslag om, at interesseområdet ved Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Blære skal udgå eller reduceres kraftigt. Vi vedhæfter vores oprindelige indsigelse fra E 131 Svend Krebs Fortsat indvinding af grus på Svenstrup Gårde Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Med dette forslag bliver beboerne generet mindst. Rør kan føres under Blærevej, herved undgår man at flytte sorteringsanlæg. Ravndal er en naturperle, som ikke bør ødelægges på grund af råstoffer. Tænk også på vort grundvand, de fleste beboere i området har egen vandforsyning (brønd 28 m) E 140 Jørn Sørensen Det kan ike komme som nogen overraskelse, at vi som beboere i området ikke ønsker nogen grusgravning lige uden for vores vinduer. Grusgravning medfører mange ulemper i form af støj fem dage om året rundt, risiko for støvstorme 365 dage om året samt den permanente ødelæggelse af landskabet og faldende ejendomsværdier, indtil råstofindvindingen er afsluttet. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. I udlægningen af interesseområdet, blev der ikke taget hensyn til indsigelserne. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at der bliver lavet en samlet vurdering af området, således at der kan foretages en endelig afklaring af, hvilke dele af interesseområdet, der kan anvendes til råstofindvinding og hvilke områder, der ikke kan anvendes begrundet i natur, drikkevand, oltidsminder og manglende muligheder for at kunne reetablere området til et fornuftigt udseende efter endt indvinding. Det kan synes uretfærdigt, at de som tager beslutningerne om grusgravning og dem som tjener pengene ikke bliver generet af gravningen, mens de, som får deres formue reduceret gennem lavere ejendomsværdier og ellers bliver generet af støj og støv, må leve med alle ulemperne uden kompensation. Oven i dette kommer så usikkerheden om, hvornår den uønskede råstofindvinding starter og hvornår den kan forventes afsluttet. For at minimere generne og afgrænse, hvor lang tid generne står på, fremsendes følgende tre forslag: 1. forslag er naturligvis, at der ikke bør foretages råstofindvinding på den nordlige/vestlige side af Blærevej (interesseområdet). Begrundelsen herfor kan findes i 3. september 2012 Side 89

98 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære indsigelsen mod interesseområdet. (Der henvises til den indsigelse, som flere naboer i området indsendte i fællesskab.) Hovedpunkterne kan hurtigt opridses: Den nordlige del afgrænses af Ravndalvej, som er et naturskønt område skabl af smeltevand efter sidste istid. Der findes endvidere et antal smeltevandskanaler/dale, heriblandt Ravndalen, som ikke bør røres ved. I den østlige del af området er der forholdsvis tæt beboelse, samt en gravhøj, og såfremt afstandskrav til disse overholdes, vil det være begrænset, hvor meget grus, der kan indvindes i det østlige område. Endvidere vil landskabet komme til at fremstå meget kunstigt, hvis slutresultatet er, at der afgraves mellem alle beboelserne så de kommer til at ligge på hver sin bakketop. Den vestlige del er kendetegnet ved at være indvindingsområde for drikkevand. Området afgrænses tillige af skov på tre sider og fungerer som passage for dyrelivet i området. Det skal endvidere bemærkes, at Vesthimmerlands kommunes vurdering er, at der ikke er mangel på grus, sand og sten i de allerede udlagte graveområder i kommunen. 2. forslag er, at den østlige/nordlige del af interesseområdet friholdes med samme argumentater som ovenfor: Ravndalen samt de øvrige smeltevandsdale ikke må ødelægges og landskabet efter gravning af grus vil komme til at fremstå meget kunstigt, med dale mellem alle bygningerne samt mellem de naturligt forekommende smeltevandsdale. Der kan sålede udvindes grus i den sydlige/vestlige del af området med mindre gener for de lokale beboere, samt minimal ødelæggelse af de landskabelige værdier. Det vil således være naturligt, hvis den nuværende grusgrav forlænges ved, at der udlægges transportbånd fra til den eksisterende grusgrav til det nye område og Blærevej krydses mellem Svenstrupvej og hvor den private fællesvej til ejendommene Blærevej udmunder i Blærevej.. 3. forslag er, at hvis der tillades grusgravning omkring/tæt på ejendommene, skal der sættes en tidsramme på, således at grusgravningen påbegyndes og afsluttes indenfor en overskuelig tid, således at generne for beboerne mindskes og afgrænses mest muligt. En større stressfaktorer er usikkerheden om, hvornår grusgravningen starter og afsluttes. Den nuværende grusgravning viser med al tydelighed, at når først hullet er lavet, så kan det forventes, at det ikke lukkes igen indenfor en overskuelig tid. Den nuværende grusgrav har været åben i op mod 30 år!!!! Omvendt er der så demonstreret i den nuværende grusgrav, at et område kan udgraves og reetableres indenfor en endog meget kort tidsramme. Et rimeligt krav må derfor være, at der indenfor en afstand af 200 meter fra beboelse, skal landskabet være reetableret indenfor 3 år efter at overjorden er blevet fjernet. Hvis tidsrammen på 3 år ikke overholdes skal tilsynsmyndigheden sørge for reetablering for ejeren af råstofrettighedens og /eller jordejerens regning. E 144 Knud Erik Grud-Leth Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi som beboere i området ikke ønsker nogen grusgravning lige uden for vores vinduer. Grusgravning medfører mange ulemper i form af støj fem dage om ugen året rundt, risiko for støvstorme 365 dage om året samt den permanente ødelæg gelse af landskabet og faldende ejendomsværdier, indtil råstofindvindingen er afsluttet. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 90

99 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære I udlægningen af interesseområdet, blev der ikke taget hensyn til indsigelserne. Vi vil på det kraf tigste opfordre til, at der bliver lavet en samlet vurdering af området, således at der kan foretages en endelig afklaring af, hvilke dele af interesseområdet, der kan anvendes til råstofindvinding og hvilke områder, der ikke kan anvendes begrundet i natur, drikkevand, oldtidsminder og manglende muligheder for at kunne reetablere området til et fornuftigt udseende efter endt indvinding. Det kan synes uretfærdigt, at de som tager beslutningerne om grusgravning og dem som tjener pengene ikke bliver generet af gravningen, mens de, som får deres formue reduceret gennem lavere ejendomsværdier og ellers bliver generet af støj og støv, må leve med alle ulemperne uden kom pensation. Oven i dette kommer så usikkerheden om, hvornår den uønskede råstofindvinding starter og hvor når kan den forventes afsluttet. For at minimere generne og afgrænse, hvor lang tid generne står på, fremsendes følgende tre for slag: 1. forslag er naturligvis, at der ikke bør foretages råstofindvinding på den nordlige/vestlige side af Blærevej (interesseområdet). Begrundelsen herfor kan findes i indsigelsen mod interesse om rådet. (Der henvises til den indsigelse, som flere naboer i området, indsendte i fællesskab). Hoved punkterne kan hurtigt opridses: Den nordlige del afgrænses af Ravndalvej, som er et natur skønt område skabt af smeltevand efter sidste istid. Der findes endvidere et antal smelte vands kanaler/dale, heriblandt Ravndalen, som ikke bør røres ved. I den østlige del af området er der forholdsvis tæt beboelse, samt en gravhøj og såfremt afstandskrav til disse overholdes, vil det være begrænset, hvor meget grus, der kan indvindes i det østlige område. Endvidere vil land ska bet komme til at fremstå meget kunstigt, hvis slutresultatet er, at der afgraves mellem alle beboel serne, så de kommer til at ligge på hver sin bakketop. Den vestlige del er kendetegnet ved at være indvindingsområde for drikkevand. Området afgrænses tillige af skov på tre sider og fungerer som passage for dyrelivet i området. Det skal endvidere bemærkes, at Vesthimmerlands kommunes vurdering er, at der ikke er mangel på grus, sand og sten i de allerede udlagte graveområder i kommunen. 2. forslag er, at den østlige/nordlige del af interesseområdet friholdes med samme argu men ter som ovenfor: Ravndalen samt de øvrige smeltevandsdale ikke må ødelægges og landskabet efter gravning af grus vil komme til at fremstå meget kunstigt, med dale mellem alle bebyggelserne samt mellem de naturligt forekommende smeltevandsdale. Der kan således udvindes grus i den syd lige/vestlige del af området med mindre gener for de lokale beboere, samt minimal ødelæg gelse af de landskabelige værdier. Det vil således være naturligt, hvis den nuværende grusgrav forlænges ved, at der udlægges transportbånd fra til den eksisterende grusgrav til det nye område og Blærevej krydses mellem Svenstrupvej og hvor den private fællesvej til ejendommene 3. september 2012 Side 91

100 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære Blærevej udmunder i Blærevej. 3. forslag er, at hvis der tillades grusgravning omkring/tæt på ejendommene, skal der sæt tes en tidsramme på, således at grusgravningen påbegyndes og afsluttes indenfor en over skuelig tid, således at generne for beboerne mindskes og afgrænses mest muligt. En af de større stressfaktorer er usikkerheden om, hvornår grusgravningen starter og afsluttes. Den nuværende grusgravning viser med al tydelighed, at når først hullet er lavet, så kan det forventes, at det ikke lukkes igen indenfor en overskuelig tid. Den nuværende grusgrav har været åben i op mod 30 år!!!! Omvendt er der så også demon streret i den nuværende grusgrav, at et område kan udgraves og reetableres indenfor en endog meget kort tidsramme. Et rimeligt krav må derfor være, at der indenfor en afstand af 200 meter fra beboelse, skal landskabet være reetableret indenfor 3 år efter at overjorden er blevet fjernet. Hvis tidsrammen på 3 år ikke overholdes skal tilsynsmyndigheden sørge for reetablering for ejeren af råstofrettighedens og/eller jordejerens regning. E 147 Palle og Lotte Støttrup Nielsen Undertegnede gør hermed indsigelse mod råstofplanen 2012 i interesseområdet ved Blære beliggende i Vesthimmerlands kommune. Vores ejendom har en placering i et område, som er udpeget som særligt drikkevandsinteresseområde, og eksisterende boringer til dækning af Aars by, findes mindre end én kilometer fra interesse området. Vi ved alle sammen, at vi skal prioritere beskyttelsen af grundvandet meget højt. Da vores område er nitratfølsomt, har man fra l99oerne opkøbt jord i området, så der kunne laves skovrejsning for at forbedre de nitratfølsomme områder, ud fra at vandets kvalitet ikke forringes. Derfor undrer det os, at skovområdet er med på jeres liste over interesseområder, nu da skovrejsning på længere sigt skal minimere nitraten i området. Vi har egen vandboring på vores ejendom. Vi henter vandet i 23 meters dybde, hvis der bliver gravet, er vi bekymret for at miste vores vandforsyning, og hvem skal betale, hvis vi skal på det offentlige vand, og hvad med det offentlige vand til Aars by, der bliver hentet her i skoven?? Vi har kendskab til, at der i de sidste 38 år på vores matrikel, ikke har været mangel på rent vand, så så frem der skal graves efter grus, vil det ikke være ét tilfælde, hvis vi en dag står uden vand!! Vores ejendom ligger i et skønt natur område med masser af dyreliv. Aars skov er ved at være vokset godt til, og vi ser dagligt dyr og fugle, som vil blive berørt, hvis grusgraven kommer og tager en stor del af deres hjemsted, samt støj der vil jage dem på flugt. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. Mindre end 5 m og 15 m fra vores ejendom ligger 2 fredede gravhøje, som efter de informationer vi har fundet om fredede fortidsminder her i området, har en beskyttelseslinje på 100 m. Så dette område burde slet ikke være med i jeres interesse områder. Som husejer har vores hus pt. en værdi. Men hvis der kommer grusgrav i stedet for vores dejlige skov, så vil værdien på vores ejendom falde, og hvem skal betale det??? Vi ønsker bestemt ikke en grusgrav som nabo (kan allerede høre nuværende grusgrav), og her tænker vi på både støj, støv og vores natur udsigt der forsvinder i mange år frem. Vi vil ud fra alle vores indsigelser og argumenter, anbefale at natur området med skov og området med særligt drikkevandsinteresser, samt området med fortidsminder 3. september 2012 Side 92

101 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære bliver slettet fra råstofplanen Vi agter, så frem at disse områder bliver udtaget til brug af råstoffer, at tage kontakt til miljø- og naturfredningsforeningen, for at ffi deres vurderinger om det kan være rigtig, at lave så stor et indhug i skoven, naturen og drikkevandet. E 151 Robert og Vinni Aden 1. forslag er naturligvis, at der ikke bør foretages råstofindvinding på den nordlige/vestlige side af Blærevej (interesseområdet). Begrundelsen herfor kan findes i indsigelsen mod interesse om rådet. (Der henvises til den indsigelse, som flere naboer i området, indsendte i fællesskab). Hoved punkterne kan hurtigt opridses: Den nordlige del afgrænses af Ravndalvej, som er et natur skønt område skabt af smeltevand efter sidste istid. Der findes endvidere et antal smelte vands kanaler/dale, heriblandt Ravndalen, som ikke bør røres ved. I den østlige del af området er der forholdsvis tæt beboelse, samt en gravhøj og såfremt afstandskrav til disse overholdes, vil det være begrænset, hvor meget grus, der kan indvindes i det østlige område. Endvidere vil land ska bet komme til at fremstå meget kunstigt, hvis slutresultatet er, at der afgraves mellem alle beboel serne, så de kommer til at ligge på hver sin bakketop. Den vestlige del er kendetegnet ved at være Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. indvindingsområde for drikkevand. Området afgrænses tillige af skov på tre sider og fungerer som passage for dyrelivet i området. Det skal endvidere bemærkes, at Vesthimmerlands kommunes vurdering er, at der ikke er mangel på grus, sand og sten i de allerede udlagte graveområder i kommunen. E 153 Marianne og Jørgen Møller Eriksen Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi som beboere i området ikke ønsker nogen grusgravning lige uden for vores vinduer. Grusgravning medfører mange ulemper i form af støj fem dage om ugen året rundt, risiko for støvstorme 365 dage om året samt den permanente ødelæggelse af landskabet og faldende ejendomsværdier, indtil råstofindvindingen er afsluttet. I udlægningen af interesseområdet, blev der ikke taget hensyn til indsigelserne. Vi vil på det kraftigste opfordre til, at der bliver lavet en samlet vurdering af området, således at der kan foretages en endelig afklaring af, hvilke dele af interesseområdet, der kan anvendes til råstofindvinding og hvilke områder, der ikke kan anvendes begrundet i natur, drikkevand, oldtidsminder og manglende muligheder for at kunne reetablere området til et fornuftigt udseende efter endt indvinding. Det kan synes uretfærdigt, at de som tager beslutningerne om grusgravning og dem som tjener pengene ikke bliver generet af gravningen, mens de, som får deres formue reduceret gennem lavere ejendomsværdier og ellers bliver generet af støj og støv, må leve med alle ulemperne uden kompensation. Oven i dette kommer så usikkerheden om, hvornår den uønskede råstofindvinding starter og hvornår kan den forventes afsluttet. Desuden er længden af graveperioden lang. Dette gør at man som nabo til et sådant område, kan opleve lange perioder hvor der ikke sker noget. Så man kan få det indtryk at der ikke er så stort et behov. Se den samlede vurdering og beslutning om dette afsnit. 3. september 2012 Side 93

102 Udlæg af graveområder - Vesthimmerlands kommune - Blære Hvem bestemmer, hvor der skal graves? Er det entreprenøren eller jordejeren? Nogen gange kan man komme i tvivl. Der ikke bør foretages råstofindvinding på den nordlige/vestlige side af Blærevej (interesseområdet). Begrundelsen herfor kan findes i indsigelsen mod interesseområdet. (Der henvises til den indsigelse, som flere naboer i området, indsendte i fællesskab). Hovedpunkterne kan hurtigt opridses: Den nordlige del afgrænses af Ravndalvej, som er et naturskønt område skabt af smeltevand efter sidste istid. Der findes endvidere et antal smeltevandskanaler/dale, heriblandt Ravndalen, som ikke bør røres ved. I den østlige del af området er der forholdsvis tæt beboelse, samt en gravhøj og såfremt afstandskrav til disse overholdes, vil det være begrænset, hvor meget grus, der kan indvindes i det østlige område. Endvidere vil landskabet komme til at fremstå meget kunstigt, hvis slutresultatet er, at der afgraves mellem alle beboelserne, så de kommer til at ligge på hver sin bakketop. Den vestlige del er kendetegnet ved at være indvindingsområde for drikkevand. Området afgrænses tillige af skov på tre sider og fungerer som passage for dyrelivet i området. Det skal endvidere bemærkes, at Vesthimmerlands kommunes vurdering er, at der ikke er mangel på grus, sand og sten i de allerede udlagte graveområder i kommunen. Samlet vurdering: De vigtigste naturarealer ligger i den nordlige del af området ved Ravndal, hvor de omfatter slugten med græsarealer og de omgivende bakke- og overdrevsskrænter. Ravndal indgår som en vigtig økologisk korridor i området. Området omkring Ravndal er i kommuneplanen udpeget som område med særlig landskabelig værdi. Den centrale til sydlige del af interesseområdet er omfattet af fredskovspligt, ligesom der findes flere fredede fortidsminder indenfor interesseområdet. Der er registreret beskyttede jord- og stendiger langs interesseområdets nordvestlige og nordøstlige grænse. Den sydligste del rummer arealer med løvblandingsskov, eng og overdrev, som tilsammen har en del biologisk indhold, men ikke rummer særlig store landskabelige værdier. Arealerne har også en vis værdi som økologisk korridor. Der er flere naturtyper, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig bl.a. om eng-, hedearealer og moser. Den vestlige del og hovedparten af den sydlige del af interesseområdet er beliggende i område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Området er beliggende udenfor nitratfølsomme indvindingsområder. Vesthimmerlands Kommune gør opmærksom på, at dele af området ved Blære er beliggende i et område med særlige grundvandsinteresser, ligesom området indeholder væsentlige naturinteresser, og der derfor bør tages væsentlige hensyn ved en eventuel udlægning af et graveområde. Danmarks Naturfredningsforening ønsker tilbundsgående undersøgelser af bl.a. naturområder, økologiske forbindelser og historiske landskabselementer, der derved helt kan udtages. Tre områder vurderes at være potentielle råstofområder; to områder i den nordlige del, hvor Ravndal ligger imellem og et område i den sydlige del. De øvrige områder vurderes ikke umiddelbart at være interessante med hensyn til råstofressource. Regionsrådets beslutning: Området omkring slugten Ravndal og området umiddelbart øst for udtages af interesseområdet grundet de særlige naturinteresser. Derudover besluttes det, at området syd for Svenstrupvej og vest for Blærevej ikke medtages i forslaget, da råstofkortlægningen har vist, at der er begrænsede råstofkvaliteter i dette område. Firmaet Kroghs A/S foreslog i forbindelse med udarbejdelsen af Råstofplan 2008 et område medtaget vest for Blærevej. Området medtages. 3. september 2012 Side 94

103 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune D 100 Pipers Teglværk A/S, Gandrup Teglværk Med henvisning til Regionens brev af 3. januar 2011 vedr. forslag til ny råstofplan skal vi hermed komme med vore kommentarer. Rødler: Vedr. graveområder til indvinding af rødler er der - i forhold til forbruget på Gandrup Teglværk - udlagt områder, som skønsmæssigt kan forsyne Gandrup Teglværk år frem. Bemærkningen tages til efterretning D 100 Pipers Teglværk A/S, Gandrup Teglværk Med henvisning til Regionens brev af 3. januar 2011 vedr. forslag til ny råstofplan skal vi hermed komme med vore kommentarer. Blåler: Hvad angår blåler, ser situationen helt anderledes ud. Der er udlagt et område syd for Holtet som graveområde. Dette område er ifølge vore undersøgelser ikke velegnet til teglfremstilling, både på grund af sand og på grund af kloridindhold i de nederste lag. De øvrige områder med blåler i området omkring Gandrup vil overslagsmæssigt være indvundet om 5-6 år. Der er tale om blålersforekomster af meget svingende kvalitet. Herudover har vi en lergrav i Grindsted. Dette graveområde blev i Råstofplan 2008 indsnævret til kun at omfatte det nuværende graveområde. Der resterer i dette graveområde ca m2 med en gennemsnitlig lagtykkelse på ca. 4 meter. Afhængig af udviklingen i byggeriet og hvilke farver på mursten, der anvendes, skønnes området at være gravet færdigt om ca. 13 år. Der er ikke udlagt yderligere områder for indvinding af blåler i Vendsyssel. Dette er efter vor opfattelse ikke i overensstemmelse med de retningslinier, som angiver, at der skal være udlagt graveområder til minimum 24 års forbrug - set i lyset af, at forekomsterne forefindes. Alene i Grindstedområdet er der skønsmæssigt mere en 1 mio. m3 af god kvalitet, og yderligere findes der store blålerforekomster af god kvalitet i Rebsenge sydvest for Brønderslev. Konsekvenserne af, at der ikke er udlagt graveområder, kan være, at der skal transporteres blåler fra forekomster i Himmerland eller sydligere. Dette vil fordyre produktionen, i værste fald så meget, at der vil ske tab af arbejdspladser i Nordjylland. Endvidere vil det betyde en øget CO2-belastning. Vurdering: De foreslåede graveområder er dækket af dyrkede marker. Dog går Ger Å langs med områderne, og der ligger et vandhul i det østlige område. Der kan være sjældne, fredede eller beskyttede arter af dyr eller planter tilstede. Da der graves under grundvandsspejlet vil der frilægges vandflade, og der er en lille risiko for vandstandssænkning og påvirkning af grundvandet. Lerindvinding er dog normalt ikke en forurenende proces. Ger Å og vandhullet kan ligeledes påvirkes såfremt der sker en vandstandssænkning, men risikoen vurderes at være lille. Der vil sandsynligvis efterbehandles til natur, da der vil opstå søer. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj og muligvis vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er lergrav på naboarealet i forvejen. De foreslåede graveområder ligger i område med drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der er ca. 800 m til nærmeste vandforsyningsboring. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være relativt lille, da lerindvinding normalt ikke er en forurenende proces. Området medtages som graveområde i Råstofplan Vi skal derfor foreslå, at hele forekomsten i Grindsted udlægges som graveområde. Alternativt at matr. Nr. 40d og delareal af 13a udlægges. Dette har lodsejer Arne Jensen ligeledes interesse i at få udlagt jf. Arne Jensens brev af 7. februar 2011 (kopi vedlagt). Arealerne andrager i alt ca. 12½ ha. Med en gennemsnitlig lagtykkelse på ca. 4 meter vil det betyde, at der er udlagt til yderligere års forbrug. D 108 Dansk Procesteknologi For Kongerslev Kalk A/S, Vildmosevej 13, 9293 Kongerslev, ansøges herved om ændring/udvidelse af graveområdet for kalk/kridt ved Kongerslev, og at ændringen/udvidelsen tages med i Råstofplan NUVÆRENDE OMRÅDE: Vurdering: Den foreslåede udvidelse af graveområdet er dækket af dyrkede marker, og selv om der er meget værdifuld habitatnatur med høj biodiversitet i nærområdet vurderes naturområderne ikke at påvirkes negativt. Der bør dog 3. september 2012 Side 95

104 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune Det nuværende graveområde udlagt i Råstofplan 2008 omfatter bl.a. arealer, som Kongerslev Kalk A/S i dag indvinder kalk fra. Kongerslev Kalk A/S s areal inden for graveområdet er på ca. 90 ha, hvoraf - ca. 78 ha udnyttes til kalkindvinding, - ca. 3 ha anvendes til produktionsanlæg, lagerfaciliteter, maskinpark mv., og - ca. 9 ha er omfattet af beskyttede naturtyper (EFhabitatområde, overdrev og sø). De resterende arealer indenfor graveområdet udgøres af et areal på ca. 11 ha nordvest for Kongerslev Kalk A/S og et areal på ca. 27 ha sydvest for Kongerslev Kalk A/S. Arealet sydvest for Kongerslev Kalk A/S falder ned mod det lave område ud mod Haslevgaarde Å, hvilket betyder, at kalkindvindingen ikke vil være optimal og hensigtsmæssig på grund af vandindvindingsinteresser. Samtidig er området beliggende tæt på bymæssig bebyggelse (200 m). Arealet nordvest for Kongerslev Kalk A/S er et område med god forekomst af kalk med en overjordstykkelse på omkring 0,5 m. foretages en nærmere undersøgelse af direkte og indirekte påvirkninger af disse inden råstofindvinding påbegyndes. Arealet ligger i en større landskabs- og naturkile og "særligt værdifuldt landbrugsområde". Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er kalkværk på stedet i forvejen. På sigt vil ændringen fra landbrugsareal til natur muligvis være en fordel for befolkningen og naturen, men negativt for jordbrugserhvervet. Hele det foreslåede graveområde ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men ligger umiddelbart udenfor indvindingsopland til vandværk. Der er dog flere vandforsyningsboringer i nærheden. Der skal således foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger, og man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand. ANVENDELSE: Den udvundne kalks anvendelse fordeler sig cirka således set over en 3-årig periode (tons): Periode/type Jordbrugskalk Foderkalk Miljøkalk 2007/ %/ %/ ,4%/ / %/ %/ %/ / %/ %/ ,07%/100 Af fordelingen fremgår tydeligt, at der er sket en kraftig stigning i anvendelsen til foderformål. Dette skyldes især den specielle kalktype i graveområdet, der gør dens anvendelse velegnet til foderformål. Det vurderes, at anvendelsen til foderformål vil stige til ca. 50 % over de kommende 3-5 år. Kalktypen i graveområdet er i øjeblikket genstand for en udviklingsproces som Kongerslev Kalk A/S gennemfører sammen med Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet med henblik på en produktion af kalk/kridt til levnedsmidler og farmaceutiske formål. De foreløbige resultater tyder meget på, at netop kalken fra graveområdet vil være egnet hertil. Der forventes igangsat en produktion af kalk/kridt til humane formål i løbet af 3-5 år. Produktionsstørrelsen er på nuværende tidspunkt ukendt, men der forventes en produktion på 100 tons ved start stigende til tons i løbet af 5 år. Hele graveområdet ligger i "større uforstyrret landskab", hvor forstyrrelser jf. kommunens retningslinjer bør undgås, samt i geologisk interesseområde. En ganske lille del ligger i geologisk beskyttelsesområde. Derudover vurderes der ikke at være kulturmæssige eller landskabsmæssige elementer at tage hensyn til inden for det konkrete areal. Regionsrådet har besluttet at medtage forslaget om udvidelse af graveområdet ved Kongerslev i Råstofplan Det er endvidere besluttet, at udtage et areal i den sydvestlige ende af det eksisterende graveområde. FREMTIDIGT OMRÅDE: På basis af besigtigelse i marken og undersøgelser i diverse databaser indeholder området nord for Kongerslev Kalk s graveområde en stor forekomst af samme kalktype, som den der i dag indvindes af Kongerslev Kalk A/S. Derfor søges et område på ca. 33 ha inddraget under "Graveområde Kongerslev" i forbindelse med Råstofplan Af de 33 ha ejes de 30 ha af familien til Kongerslev Kalk A/S. Alle lodsejere har godkendt, at arealet søges medtaget i Råstofplan Arealet er beliggende i en afstand fra bymæssig bebyggelse på ca. 600 m. 3. september 2012 Side 96

105 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune KONGERSLEV KALK A/S s INTERESSER: På grund af kalkens særlige type er det væsentligt for Kongerslev Kalk A/S at sikre indvindingsarealer for fremtiden til specielt foderformål og humane formål. Produktionen af jordbrugskalk vil også fremover være en del af virksomhedens produktion. På medfølgende kortbilag 1(matrikelkort i 1:8.000) er vist 3 områder: - Område 1 som omfatter Kongerslev Kalk A/S s nuværende graveområde samt arealer tilhørende andre lodsejere, som Kongerslev Kalk A/S på sigt agter at erhverve til kalkindvinding. Området er i sin helhed omfattet af Råstofplan Område 2 er omfattet af Råstofplan 2008, men bortset fra en mindre afrunding er området ikke interessant for kalkindvinding for Kongerslev Kalk A/S. - Område 3 omfatter et område udenfor Råstofplan 2008, som Kongerslev Kalk A/S ønsker at sikre til fremtidig kalkindvinding og derfor ønsker det medtaget i Råstofplan På medfølgende kortbilag 2 (luftfoto i 1:10.000) er ligeledes vist de 3 områder. FORSLAG TIL ÆNDRING/UDVIDELSE: Kongerslev Kalk A/S ønsker at fremsætte følgende forslag til "Graveområde Kongerslev" til optagelse i Råstofplan 2012: - De ca. 27 ha sydvest for Kongerslev Kalk A/S (område 2 på kortbilag 1) udtages af råstofplanen og i stedet medtages de ca. 33 ha nord for Kongerslev Kalk A/S (område 3 på kortbilag 1) i råstofplanen. Bilag, der vedlægges og kan udskrives i det angivne målestokforhold: Bilag 1: Matrikelkort 1: Bilag 2: Luftfoto 1: Såfremt der måtte være brug for yderligere oplysninger eller andet, er undertegnede til rådighed herfor. D 133 Pipers Teglværker A/S Vedr. forslag til område, som kan udlægges som indvindingsområde. I forbindelse med Råstofplan 2012 er der tidligere blevet indkaldt forslag til fremtidige indvindingsområder. Vi skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på 1,4 ha stort areal af matr. Nr. 1 2f Melsted By, Sulsted, som ejes af Allan Lund og Betina Olsen, Søvej 10, 9400 Nørresundby. Der har tidligere været indvinding afblåler op til nævnte adresse, og det vil derfor være nærliggende at inddrage området. Det skønnes, at der i området er Ca m3 blåler af god kvalitet til teglfremstilling. Vurdering: Det foreslåede graveområde ligger nær Hirtshalsmotorvejen på et lavbundsareal, og er i dag hovedsageligt kulturenge/dyrkede marker. Dele er registreret som 3 eng, men der er tvivl om status både inden for og uden for registreringen, da denne er gammel. Umiddelbart nord for det foreslåede graveområde ligger en tidligere/aktiv lergrav, hvor der er opstået søer. Der ligger endvidere flere mindre vandhuller i nærområdet, som muligvis kan være hjemsted for værdifuldt dyre- og planteliv. Et tilløb til Lindholm Å går langs den sydlige del af det foreslåede graveområde. Det kan ikke udelukkes at disse naturarealer vil påvirkes, hvis der mod forventning sker en vandstandssænkning, og dette bør undersøges inden en evt. råstoftilladelse gives. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj og muligvis vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. En rekreativ rute (cykelsti) er sammenfaldende med dele af transporvejen. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der 3. september 2012 Side 97

106 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune er lergrav på naboarealet i forvejen. I den østlige del er det planlagt at den nye motorvejsforbindelse over Lindholm skal forbindes med den eksisterende Hirtshalsmototvej. Det er usikkert om forudgående lerindvinding kan udgøre et problem, da der vil opstå søer hvor der graves, og der normalt ikke må tilføres jord. Det foreslåede graveområde ligger i område med drikkevandsinteresser, men uden for indvindingsopland til vandværk. Der er ca. 810 m til nærmeste vandforsyningsboring. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være relativt lille, da lerindvinding normalt ikke er en forurenende proces. Der er ikke kendskab til interesser indenfor kulturarv eller geologi på de berørte arealer. Dog ligger en række bygninger med middelhøj bevaringsværdi langs transportvejene, og en enkelt på samme matrikel som det foreslåede graveområde. Området medtages som graveområde i Råstofplan 2012 D 172 Vognmand Ole Fogh Larsen Forespørgsel om indvinding af råstoffer på matr.nr lok Fjellerad By, Gunderup,som ikke er i udlagte regionale råstofområde, kan omtalte matr.nr.evt. komme med i den nye råstofplan? Vedlagt: 1. Kortbilag 2. Brev af 28. januar 2008 fra Aalborg Kommune Vurdering: Det foreslåede graveområde er dækket af dyrket mark, og der vurderes ikke at være værdifulde naturområder i nærheden som vil påvirkes af råstofindvinding. Da der ikke forventes at graves under grundvandsspejlet, og dermed normalt ikke sker en vandstandssænkning, vurderes de nærliggende vandhuller ikke at blive påvirket. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse pri-mært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være be-grænset, da der er grusgrav på naboarealet i forvejen. Hele det foreslåede graveområde ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog et vandværk uden kortlagt indvindingsopland i nærheden. Der bør således foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger, og man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være lille. Forslaget medtages som graveområde i Råstofplan E 97 Arne Jensen Undertegnede - der bl.a. ejer ovennævnte matrikler, der omfatter en blålersforekomst, der grænser op til Pipers Teglværkers graveområde, vil herved tilkendegive, at det for mig, som ejer af ejendommen, vil give mig flere muligheder i fremtiden, såfremt ovennævnte arealer bliver udlagt som potentielt graveområde i Råstofplan Vurdering: (Samme areal som Pipers Teglværker har foreslået ved Grindsted) De foreslåede graveområder er dækket af dyrkede marker. Dog går Ger Å langs med områderne, og der ligger et vandhul i det østlige område. Der kan være sjældne, fredede eller beskyttede arter af dyr eller planter tilstede. 3. september 2012 Side 98

107 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune Jeg skal derfor meddele, at jeg har interesse i, at arealet medtages i Råstofplan 2012 som graveområde til lerindvinding. Da der graves under grundvandsspejlet vil der frilægges vandflade, og der er en lille risiko for vandstandssænkning og påvirkning af grundvandet. Lerindvinding er dog normalt ikke en forurenende proces. Ger Å og vandhullet kan ligeledes påvirkes såfremt der sker en vandstandssænkning, men risikoen vurderes at være lille. Der vil sandsynligvis efterbehandles til natur, da der vil opstå søer. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj og muligvis vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er lergrav på naboarealet i forvejen. De foreslåede graveområder ligger i område med drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der er ca. 800 m til nærmeste vandforsyningsboring. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være relativt lille, da lerindvinding normalt ikke er en forurenende proces. Området medtages som graveområde i Råstofplan E 127 Claus Kongstad Jeg vil ansøge om at få udlagt Gunderupvej 99, matrikel nr 17B (se kort) til grusgravning. Vi er naboer til den nuværende grusgrav på Essendrupvej, så vi formoder der også må være grus på vores ejendom. Vurdering: De foreslåede graveområder er dækket af plantage, og der vurderes ikke at være værdifulde naturområder i nærheden som vil påvirkes af råstofindvinding. Dog kan der findes fredede, sjældne eller beskyttede arter, særligt på arealet, hvor der bl.a. er en ældre træbevoksning og mulige levesteder for flere bilag IV arter. Da der ikke forventes at blive gravet under grundvandsspejlet, og dermed normalt ikke sker en vandstandssænkning, vurderes de nærliggende vandhuller ikke at blive påvirket. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil blive påvirket, og disse primært af transporten. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er grusgrav på naboarealet i forvejen. Hele det foreslåede graveområder ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog et vandværk uden kortlagt indvindingsopland knap 100 m nord området. Der bør således foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger, og man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vur-deres her at være lille. Forslaget medtages som graveområde i Råstofplan E 148 Ernst F. Hyllested 3. september 2012 Side 99

108 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune E 148 Ernst F. Hyllested Undertegnede ejer landbrugsejendommen Sejlflodgård, matr. nre. 2a m. fl. Sejlflod By, sejlflod. Ejendommens adresse er Karen Plasgårds Vej 14, 9280 Storvorde. Til nævnte ejendom hører tillige matr. nr. 2am, sejlflod By, Sejlflod, hvor der tidligere er indvundet sand og grus. Denne kommercielle indvinding stoppede omkring Siden har jeg indvundet til privat brug, og har p.t. også anmeldet denne indvinding til aalborg kommune. For overblik og orientering henvises til vedlagte 2 kortbilag fra Rossels tegnestue. Disse kortbilag er udarbejdet på foranledning af en projektgruppe hvor jeg deltager med henblik på at få et område mellem Sejlflod og Storvorde inddraget til boligformål i forbindelse med revisionen af kommuneplanen. Der er flere indikatorer på, at der seriøst bliver arbejdet fra kommunalt hold på at imødekomme ønsket om boligformål. Bl.a. er OSD-grænsen (Område med Særlig Drikkevandsinteresse blevet flyttet udenfor området. Udover selve arealerne til boligformål er det tanken at udlægge arealerne omfattende Tofthøj og Tvebakke Skov til grønne områder og rekreative formål. Disse arealer ejes ligeledes af undertegnede. der er ikke lyst fredsskov på Tvebakke Skov. På vestsiden af Tvebakke Skov findes en godt 20 meter høj skrænt hvor indvindingen af sand og grus i sin tid stoppede. Der er stadigvæk store mængder sand og grus i forekomsten og det er formentlig nu denne forekomst skal indvindes inden området overgår til anden anvendelse. Som det fremgår af vedlagte sider fra Råstofindvindingsplan fra maj 1988 er det tale om materialer af høj kvalitet lige under muldlaget. Et indvindingsområde er på luftfotokortet vist med blå streg og gul markering. Jeg er tilfulde klar over de landskabelige interesser tilknyttet lokaliteten. den væsentlige interesse er at bakkeøen ikke graves igennem mod øst. Man ønsker med andre ord at bevare "skyline" mod bakkeøen når man kigger ind fra det nordøstlige Himmerland hvor skoven gå som et væsentligt element i det landskabelige profil. Der er herfra intet ønske om at ændre dette profil ved råstofindvinding. Bevoksningen med høje træer skjuler indvindingsaktiviteten og det er naturligvis ikke tanken at grave gennem bakkesiden. Vurdering: De foreslåede graveområder er dækket af dels dyrket mark, dels skove og overdrevslignende arealer. Da området er rigt på kalk kan der f.eks. have udvik-let sig værdifulde naturtyper som kalkrige overdrev på arealerne. Disse, samt skovområderne, kan være hjemsted for fredede, sjældne eller beskyttede arter, som er indvandret fra de nærliggende lokaliteter hvor de er observeret. Området ligger delvist i en økologisk forbindelse og i kilen Lindenborg Åbåndet, men disse sammenhænge vurderes dog ikke at påvirkes væsentligt af evt. råstofindvinding. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Området ligger tæt på byzone. Derudover vil øget tung trafik udgøre en sikkerhedsrisiko, særligt for bløde trafikanter. Det vurderes dog at relativt få menneske vil påvirkes, og disse primært af transporten. De foreslåede graveområder ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog et vandværk med indvindingsopland ca. 250 m syd for området. Der bør således foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger, og man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Der er dog ca meter ned til grundvandet. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være lille. Tofthøj, som er en stenalder rundhøj, samt i alt seks ikkefredede fortidsminder ligger inden for de foreslåede graveområder. Sejlflod Kirke ligger bare 45 m fra området, og byggelinjen og fjernbeskyttelseslinjen rækker ind i området. Størstedelen af det foreslåede graveområde ligger i "større uforstyrret landskab". Området ligger på sejlflod Kridtø. Området ligger i geologisk beskyttelsesområde, og i geologisk interesseområde, og jf. Miljøministeriet i "Værdifulde geologiske områder", "Nationale Geologiske Interesseområder" og "Amtslige geologiske Interesser". De geomorfologiske konturer omkring bakkeøen bør således bevares intakte. Undertegnede har tidligere erfaring med indvinding af sand og grus og det er forventeligt og i vor interesse at indvindingen foregår hurtigt og afsluttes med en tidshorisont på et par år efter igangsætning. Indvinding vil kunne foretages fra vest med bortkørsel fra Lirkebakken og Kærgårdsvej samt Sejlflodvej og således uden væsentlige gener for omgivelserne. Som anført er OSD-grænsen flyttet mod vest. En privat boring på Kirkebakken 12 er blevet sløjfet for ca. 5 år siden. Arealet var tidligere tæt på indvindingsopland for 2 offentlige vandværksboringer i Sejlflod, men indvindingen fra disse boringer er ophørt, så der eksisterer ikke flere vandindvindingsinteresser i området. Området medtages ikke som graveområde i råstofplan Dette begrundes med, de store geologiske og landskabelige interesser, der er knyttet til området, samt de store kulturhistoriske interesser og den bynære beliggenhed. Endelig er nærheden til Sejlflod kirke også et element der er vigtigt i begrundelsen. Jeg derfor foreslå, at matr. nr. 2am, Sejlflod By, Sejlflod på ny inddrages i råstofplanen med henblik på indvinding af forekomsten af sand og grus. E 149 Ernst F. Hyllested 3. september 2012 Side 100

109 Udlæg af graveområder - Aalborg kommune E 149 Ernst F. Hyllested Undertegnede har sammen med min bror Niels Peter Hyllested erhvervet ejendommen matr. nre. 52a og 52b, Lillevorde By, Lillevorde af samlet areal ifølge matriklen m2. Ejendommens adresse er Kærgårdsvej 8A, 9280 Storvorde. For overblik og orientering henvises til medsendte fil med kort i målforhold 1:2000 med de matrikulære forhold indlagt på luftfotobaggrund optaget i På ejendommen findes en ældre bebyggelse med status af sommerhus opført omkring Ejendommen har tidligere i sin helhed været udlagt som indvindingsområde for sand og grus i råstofplanen og der har tidligere været meddelt indvindingstilladelse fra Nordjyllands Amt den 14. november 1989, j. nr / ligesom der i samme forbindelse den 10. januar 1990 blev tinglyst deklaration om vilkår for råstofindvindingen på ejendommen. Daværende ejer valgte senere af personlige grunde ikke at udnytte den meddelte tilladelse. Kopi af sagens akter er medsendt som bilag til dette forslag. De facto ligger ejendommen nu med en beholdning af sand og grus som en kile midt i et større afgravet område afgrænset af den off. vej Rødageren mod øst og matr. nr. 51c, Lillevorde By, Lillevorde mod vest samt matr. nr. 20bo, Storvorde By, Storvorde. Sidstnævnte matrikelnumre ejes ligeledes af undertegnede og er en del af min landbrugsejendom matr. 2a m. fl. Sejlflod By, Sejlflod. Øst for vor areal og Rødageren forefindes en igangværende gravning på matr. nr. 53a, Lillevorde By, Lillevorde tilhørende entreprenør Jens Carl Jensen, Storvorde. Dette areal er snart afgravet. Vurdering: Det foreslåede graveområde er dækket af skov. Skovområdet, kan være hjemsted for fredede, sjældne eller beskyttede arter, som er indvandret fra de nærliggende lokaliteter hvor de er observeret. Der vil være visse gener for den nære befolkning i form af støj, støv og vibrationer. Øgningen af negative påvirkninger vurderes at være begrænset, da der er grusgrav på naboarealet i forvejen. Det foreslåede graveområde ligger i område med særlige drikkevandsintereser, men udenfor indvindingsopland til vandværk. Der ligger dog private vandforsynings-boringer indtil 30 m fra området. Der bør således foretages særlige beskyttelsesforanstaltninger, og man bør være særligt opmærksom på disse forhold i en evt. råstoftilladelse. Der er dog ca meter ned til grundvandet. Der er altid en vis risiko for udledning af uønskede stoffer til natur, vandløb og grundvand, men den vurderes her at være lille. Det foreslåede graveområde ligger i "større uforstyrret landskab". Det foreslåede graveområde ligger på Sejlflod Kridtø, som er en markant bakkeø der rejser sig fra den omkringliggende Litorina-havbund. Det foreslåede graveområde ligger i geologisk interesseområde, og jf. Miljøministeriet i "Værdifulde geologiske om-råder", "Nationale Geologiske Interesseområder" og "Amtslige geologiske Interesser". De geomorfologiske konturer omkring bakkeøen bør således bevares intakte. Det foreslåede område ligger centralt på bakkeøen, og berører således ikke disse konturer. Undertegnede har tidligere erfaring med indvinding af grus, og det er forventeligt og i vor interesse at indvindingen foregår hurtigt og afsluttes med en tidshorisont på et par år efter igangsætning. Indvinding vil kunne foretages fra vest og nord på ejede matrikler med bortkørsel fra Kærgårdsvej og Sejlflodvej og således uden væsentlige gener for omgivelserne. Området medtages som graveområde i Råstofplan Det kan tillige oplyses, at der ikke længere foregår indvinding af drikkevand i nabolaget efter at 2 boringer er nedlagt som følge af for højt indhold af nitrat mm., så ejendommene i området forsynes nu alle med vand fra et offentligt vandværk. Vi skal derfor foreslå, at vor ejendom Kærgårdsvej 8A, 9280 Storvorde på ny inddrages i råstofplanen med henblik på indvinding af forekomsten af sand og grus. Samlet vurdering: Der henvises til de enkelte bemærkninger og beslutninger, idet der ikke gives nogen samlet vurdering og beslutning om dette afsnit. Regionsrådets beslutning: 3. september 2012 Side 101