& Beskrivelse af to kulturmetoder ved etablering af skov på agermark
|
|
- Tobias Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 H. Daus skovfoged Skovetablering på agermark ved Århus Historie Metoder & Beskrivelse af to kulturmetoder ved etablering af skov på agermark Gammel metode Ny metode Side 1 af 9
2 ETABLERING AF SKOV PÅ AGERMARK. Af skovfoged H.Daus.1998 Historie: Midt i firserne stod det klart at Århus Kommunes skovareal i modsætning til Danmarks 11% kun var på ca 5%. Det måtte der gøres noget ved. Planen Århus omkranset af skov fødtes på skovrider Peter Brun Madsens initiativ. Den blev godkendt i Århus byråd i Tidligere havde kommunens skovdistrikt etableret skov på agermark. I 1976 ved Skødstrup. Denne skov på 22 ha blev sået med agern. En gammel tradition med indkøb af olden havde været en årligt tilbagevendende begivenhed. Indkøb af olden foregik via et indkøbssted syd for byen (Havreballe skov), og et nord for byen (Riisskov). Disse indkøb er foregået fra 1921 til det sluttede i Indkøbene blev kun afbrudt enkelte år under anden verdenskrig. I perioden blev der ialt indkøbt 419 ton agern, 132 ton bog og 90 ton kastanjer. I 1976 havde vi sprængoldenår. Der blev indkøbt 32 ton agern. Med 22 ton af disse agern blev Skødstrup skov sået.. Egeskoven ved Skødstrup kan nu besigtiges som en 21 årig bevoksning. Jeg viser den gerne frem. På samme måde blev der i Plant et Træ året 1983 tilsået en udvidelse på 6 ha af Viby Høskov. Denne udvidelse som værn for og erstatning for det areal som motorvejsindføringen til Århus tog af Viby Høskov. Samme år påbegyndtes også Tranbjerg skov med 6 ha. sået af børnene på Tranbjerg skole og Grønlykke skole. Disse 2 gange 6 ha er også et besøg værd til sammenligning m.m. Der var før planen Århus omkranset af skov i alt lavet 34 ha skov på agermark. Områder på kommunalt ejede marker var udpeget og godkendt til skov. De første planer blev udarbejdet for en udvidelse af Trandbjerg skov og etablering af Gjellerup skov. Disse to skove repræsenterer i alt de første 71 ha. Siden fulgte mod vest Brendstrup skov 73 ha, mod nord Mollerup skov 90 ha, og til sidst også mod nord udvidelse af Lisbjerg skov 90 ha.. Der er i årene 1988 til 1996 i gennemsnit etableret ca. 40 ha årligt. Da de tidligere skove var såningsskove, blev det nu et pionerarbejde. At plante med maskine på kraftig østjysk hvedejord var en opgave uden egentlig fortilfælde. Plantemaskinerne var hovedsagelig fremstillet til at plante juletræer på lettere jorde. Der blev indkøbt to Egedal plantemaskiner og to Lindenborg spadeharver. Vi har prøvet at forberede jorden før plantningen på forskellig vis. At gøre jorden helt fri for kvikgræs er, som vores forhold er nu, praktisk taget umuligt. Resten er rent tekniske opgaver der kan løses. Med årene er prøvet flere modeller for gennemførelse af det egentlige arbejde i marken. Erfaringen har vist, at vores nuværende fremgangsmåde er god og fremkommelig på vore jorder. Metoden er særdeles anvendelig især på det tidspunkt (november, december), hvor vi gerne vil plante. Lad os kalde det vanskelig vinterplanting. Side 1 af 9
3 Metoden er følgende: 1. Jordbundsanalyser er foregået mindst året forud.(er endelig kommet med i forarbejdet) 2. Kortlægning af under- og overjordiske deklarationer m.v. mindst året før. 3. Arkæologiske undersøgelser foregår helst året før plantning. 4. Marken overtages den 1. september i planteåret. (Ideelt er 2-3 år forud). 5. Der sprøjtes mod kvik før høst eller snart derefter. (En forudgående lucerneafgrøde i to år forud har længe været et udtalt ønske) 6. Skovgrøft og dige etableres langs særlige yderkanter ved entreprenør 7. Veje og stier etableres ved entreprenør. 8. Ydre skovbryn plantes som 6 rækker læhegn ved entreprenør. 9. Indre skovbryn plantes som 3 rækker læhegn ved entreprenør. Plantearbejdet: 1. Dybdepløjning til cm dybde med enkeltfuret landbrugsplov og kraftig traktor.der pløjes ikke mere for end således, at plantemaskinen akkurat kan få plads til at køre. 2. Rotorharvning.En smal stribe i modsætning til tidligere traditionel harvning. Rotorharven kører tæt mellem plov og plantemaskine. 3. Plantning med tofuret (Egedal) plantemaskine. Der plantes hovedkultur og ammekultur på en gang. Rækkeafstand 170 cm og planteafstand 100 cm. Det giver ca stk. planter pr. ha. Det er min opfattelse at den bedste ammetræseffekt opnås ved at plante i marts april med 3/0 60/80. Hovedstrukturen er rene skovkulturer af bøg, eg og ask samt enkelte kulturer af kirsebær, lind og avnbøg. Der er brugt lærke-ammetræer i bøg og rødel-ammetræer i eg. Hvor lærk står i ren kultur med stor afstand er dette at forstå som en forkultur. Dette til brug som forhaling af aldersklassefordelingen. Birk som ammetræ kan også bruges. Den er mere mild i sin struktur og ikke så hård ved kulturen som f. eks. lærk. Renholdelse: Kulturerne holdes rene mekanisk. Med en stor radrenser med hydraulisk udskud til begge sider, kan vi med traktoren skræve over en række, og rense tre rækkemellemrum. I årene brugte vi gåsefodstænder på harven. Disse gennemskærer (fuld gennemskæring) jorden i nogle cm dybde. Det ser pænt ud. Når vi efter to til tre års rensning forlader kulturen, fremspirer det overskårne ukrudt (kvik), som en tætklippet græsplæne. Derfor er vi gået over til, at rense med almindelige stubharvetænder. Disse tænder løsner jorden i en lidt større dybde og rykker ukrudtet op. Derved følger mange kvikrødder med op på overfladen, hvor de udtørrer og dør. Udgiften til harvetænder er også blevet reduceret væsentlig. Lindenborg spadeharven satte vi ud i Den kunne ikke klare sig i konkurrensen med radrenserens større kapacitet. Side 2 af 9
4 Sådan: Efter ovenstående model har vi her ved Århus Kommune nu etableret ca. 350 ha skov fordelt på 4 større skovkomplekser og nogle mindre. Et par af skovene kommer til at fremstå som kulisseskove. Der er ved anlæggelsen taget stor hensyn til udsigter. Skovene betjener allerede nu byens borgere til rekreativitet i det daglige. Derved aflastes de gamle skove, hvilket er meget påtrængt. Foruden at være vedproducerende, vil disse skove og deres placering kunne give byen alt, hvad man kan tænke sig en skov skal kunne give en by og dens befolkning. Der er kun ét at sige. Med den forøgede frihed befolkningen får, skal der flere større og mere kompakte skove til. Dette uanset at staten etablerer en stor skov vest for byen som kommer til at skjule den store motorvejsudfletning der m.m. Desuden skal byernes parker være meget mere farverige og storslåede i den retning. Det er min overbevisning og mening af hensyn til vore efterkommere. Side 3 af 9
5 BESKRIVELSE AF TO KULTURMETODER VED ETABLERING AF SKOV PÅ AGERMARK Af skovfoged H. Daus1998. GAMMEL METODE: Pløjning: Arealet pløjes til lidt under normal landbrugs pløjnings dybde (8 =20 cm) nemlig til ca cm dybde. Faktum blev som regel, at pløjningen kom til at ligge i næsten samme dybde, som den tidligere alm. pløjedybde. (20-25 cm) Der skal mere til for at bryde den gamle pløjedybdes pløjesål - eller til at bryde pløjemandens indgroede pløjedybde. Pløjningen foregik på hele arealets udstrækning. Harvning: Efter pløjningen krydsharves samme areal i sit fulde mål. Harvningen foregik med en stor moderne udfoldelig (Kongskilde) kulturharve i 6 m bredde. Denne gamle proces foregik som regel dagen før eller i dagene før plantearbejdet. Senere gik vi over til at den gamle proces forgik i morgentimerne (kl ) før plantearbejdet skulle begynde. Pløjning med jordpakker er også forsøgsvis afprøvet. Det synes ikke at give nogen særlig effekt. KOMMENTAR. Det store problem ved plantning på agermark om efteråret/ - vinteren er vejrliget der oftest er ustyrbart. Regn og slud samt frost inflorerer på jordstrukturen således, at arbejdet gang på gang må standses. Deraf følger frem og tilbagesendelse af medarbejdere og entreprenører og dermed manglende homogenisering af arbejdet. Side 4 af 9
6 NY METODE: Pløjning. Med en firefuren (Kuhn RLM 16 ) vendeplov med hydraulisk stenudløser pløjes nu i 35 cm til 50 cm dybde. Dette indebærer, at vi i alle tilfælde er under den gamle pløjesål. Det opfatter jeg som et faktum for en god start på kulturen. Rødderne skal have de bedst mulige betingelser for at yde planten optimale livsbetingelser. Ved den allersidste plantning (Lisbjerg 1996) pløjede vi med enkeltfuret Bovlund plov med forplov. Dette i et forsøg på at pløje mere konstant i cm dybde. Det lykkedes også i hovedsagen. Dette er måske den helt rigtige løsning her på vore stive lerjorder. Det har nemlig vist sig p.t. at det er urealistisk at tro, at man kan gennemføre reolpløjning korrekt. Der skal helt andet materiel til end vi har afprøvet her på stedet. Reolpløjningen skal kunne erstatte den forudgående kemiske behandling. Det forudsætte bare at reolpløjningen er en rigtig og ordentlig gennemført reolpløjning. Det har jeg ikke set gennemført her på vore jorde endnu. Der er brugt professionel entreprenører. Grubning: Vi har ikke grubbet forud for nogle af vore plantninger. Derfor har jeg ikke erfaringer, men det var måske en god ide at få høstet nogle erfaringer her - hvem ved. En grubning med paraplov på arealerne ved Viby Høskov i 1983 ser ikke ud til at have haft nogen effekt. Harvning: Straks efter pløjningen køres med en rotorharve (Amazone), hvis arbejdsbredde kun er 3m. Til sammenligning med den 6m brede kulturharve. Præstationen er herved mindre selv om arealet kun overkøres en gang. Rotorharvens arbejde kan betragtes, at være lig med to overkørsler med en alm. kulturharve. Til forskel fra kulturharven, som skal trækkes frem gennem jorden kører rotorharven frem også ved hjælp af pakkevalsen. Pakkevalsen pakker jorden lidt i overfladen. Alt i en arbejdsgang. Traktorens hjul trykker ikke jorden på samme måde, som hvis den skulle trække en stor kulturharve på 6 m to gange over arealet. Vi opnår ved kørsel med rotorharve mindre ødelæggelse af jordstukturen. Rotorharven er også mere fremkommelig over fugtige lokaliteter, hvor kulturharven må give op. Side 5 af 9
7 Filosofi: Filosofien er nu, at vi kan plante så godt som uafhængig af, hvordan vejret arter sig idet: Vi pløjer, rotorharver og planter i en og samme arbejdsgang. De enkelte maskiner må vente/arbejde i takt med hinanden. Det er vigtigt at pløjning/harvning ikke kommer for langt foran plantemaskinen. Der er så lidt afstand mellem maskinerne/processerne, at en regnbyge skal være meget kraftig før jorden er så våd, at hjulslip standser fremrykningen. Frosten kan standse planteprocessen når den giver en skorpe på 2-3 cm. Med denne metode er det muligt at plante efter at planterne er garanteret helt afmodnede i planteskolen. Planterne kan sættes dybt nok til at stå vinteren over. I milde vintre og når foråret kommer tidlig er planten på plads til at begynde sin vækstsæsson. Den tåler forårets tørre perioder og starter ikke med at blive toptør og miste den sidste tilvækst som den fik i planteskolen. Den eneste ulempe er, at den står derude til fryd og gammen for harer og råvildt. Hegn: Det kan meddeles at jeg ind til videre har gode erfaringer med el-hegn til at holde råvildt ude. Harerne lægger ørerne ned og smutter under. Overfor dem er bekæmpelse med jagtbøssen det bedste middel. Desuden er plantning af min. 3/0 30/50 i bøg af betydning for hvor store hareskaderne bliver. Afslutning: Der er selvfølgelig mange andre spørgsmål involdveret i hele denne store opgave - at frembringe ny skov på agermark. Der gøres i disse år mange forskellige erfaringer rundt omkring i landet. Her er et meget lille udpluk af nogle af disse erfaringer, som jeg har hentet mig siden 1976 hvor jeg lavede den første skov på agermark. Skødstrup såede egeskov på 22 ha. Side 1 af 9
Både og versus enten eller
PLØJNING ELLER PLØJEFRI? Sammenligning af udbytter, kapacitet og omkostninger Maskinkonsulent Christian Rabølle Både og versus enten eller Meget få, som kun pløjer eller kun pløjefri Flertallet pløjer,
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereEventyrlig bygmark efter ti år uden plov
Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.
Læs mereLisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Læs mereRensning af nyplantede skovarealer for Naturstyrelsen Østsjælland
Bilag 3. Kravspecifikation Rensning af nyplantede skovarealer for Naturstyrelsen Østsjælland 6. marts 2015 NST-222-00029 Beskrivelse af rensningsopgave Nærværende udbud omhandler rensning af kulturer i
Læs mereAllrounder - classic -
Allrounder - classic - Varitationsmuligheder Allrounder - classic - En allround harve til mange opgaver ALLROUNDER Classic uden valse For at opnå en optimal løsning og beluftning af jorden kan Allrounder
Læs mereStrukturskader markbrugets store problem
Strukturskader markbrugets store problem Planteavlsafdelingen afholder demonstration på Bramstrup Videncenter, Bramstrup 1, 5792 Årslev tirsdag den 8. oktober 2013. Kl. 13.00 bydes der velkommen, og de
Læs mereDyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte
Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830
Læs mereMiscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017
Miscantus på Julianelyst - sommer og efterår 2017 Af Knud R. Nielsen Indholdsfortegnelse TIRSDAG DEN 23. MAJ... 3 TIRSDAG DEN 6. JUNI... 5 TIRSDAG DEN 27. JUNI... 5 FREDAG DEN 7. JULI... 7 BESØG DEN 8.
Læs mereRevolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere...
Effektivt landbrug Også uden bekæmpelsesmidler Revolutionerende ukrudtsbehandling Præcis såning Øget mineralisering og meget mere... Gothia Redskap System Cameleon System Cameleon er udviklet til at give
Læs mere1.Status for projekt: Greve Skov
NST-203-00004 Referat fra møde den 8.11 2017 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Mødedeltagere: Alice Petersen, Greve Kommune Maria Skytt Burr, Greve Kommune Tommy Koefoed, Greve Kommune Anne-Mette Jansen
Læs mereGødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning
Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Udgave: 1. udgave august 2002 Oplag: 4.000 stk. Layout: Gitte Bomholt, Landbrugets
Læs mereLæbælter. Dybdepløjet / reolpløjet. Antal Rækker. Alm. pløjet Renhold Ingen renhold. 1a 3 x x. 1c 3 x x. 1d 3 x x. 1f 6 x x x.
Læbælter Læbælter - nr. 1 på demonstrationsarealet Der er en meget lang tradition for at plante læbælter i Danmark. Rundt omkring står der stadig rester af de første enkeltrækkede læbælter af sitka- eller
Læs mereIndhold. Traktorens hjulstilling (bag) Pløjedybde Topstangens længde Plovens vinkel Furebredde Forreste fures bredde
Indstilling af plov Indhold Justering inden brug Traktorens hjulstilling (bag) Traktorens hjulstilling (forrest) Dæktryk Liftarmene Plovens bæreaksel Forplove Muldplader Rulleskær Auto Reset System (udløsere)
Læs mereNy beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning
Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner
Læs mereLU Pointsystem og bedømmelsesvejledninger Revideret til 2017
Pointsystem Pointsystem for standardplov 1. Flækning 10 point 2. Sammenkast (lukket, plantedækning, hjulspor). 10 point 3. Sammenkast (højde, ensartet, overgang, såbed). 10 point 4. Dækning af plantemateriale
Læs mereKverneland Packomat. Færdigt såbed mens du pløjer
Kverneland Packomat Færdigt såbed mens du pløjer Kverneland Packomat Det perfekte såbed mens du pløjer I mange jordtyper opnås det perfekte såbed under pløjningen. Denne kombination af plov og pakker er
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning
Aktuelt nyt om majs Martin Mikkelsen Landscentret Planteavl Aktuelt nyt om majs Plantetal Status på plastdækning Hvordan dyrker man Fusarium Høsttid og Pioneer-metoden Plantetal i majs Optimale plantetal
Læs mereSikker majsdyrkning. v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl
Sikker majsdyrkning v/ Martin Ringsing, Agri Nord, planteavl Disposition Sorter og økonomi Etablering efter græs Undergrundsløsning Delt gødskning Bekæmpelse af svampe Pløjefri dyrkning, hvordan? Sorter
Læs mereFremtidens økologiske maskinpark
Fremtidens økologiske maskinpark Omlægning af maskinpark. Hvordan vælges de rigtige maskiner? Plove Strigler og radrensning Robotter med inspiration fra Agromek 2018 Maskinøkonomi Ved planterådgiver Jonas
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/10/2012 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2100 ha fordelt med ca. 700 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 325
Læs merePointsystem. Pointsystem og bedømmelsesvejledninger Skole DM standardplov Revideret til Pointsystem for standardplov
1 Pointsystem Pointsystem for standardplov 1. Flækning 10 point 2. Sammenkast (lukket, plantedækning, hjulspor). 10 point 3. Sammenkast (højde, ensartet, overgang, såbed). 10 point 4. Dækning af plantemateriale
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereNOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov
NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereStatus efter 8 år uden plov
Status efter 8 år uden plov Farvel til ploven i 2001 Grej og ændringer undervejs Fast sædskifte Jordstruktur Minimal jordbearbejdning 10 liter diesel/hektar til etablering Efterafgrøder På vej mod direkte
Læs merePløjedag. Salg Service Reparation af traktorer og landbrugsmaskiner Bizonvej Kongerslev
Pløjedag 2018 Salg Service Reparation af traktorer og landbrugsmaskiner Bizonvej 7 9293 Kongerslev 40 30 87 65 96 77 12 34 RÅDGIVNING I VERDENSKLASSE FRA A-HOLDET på planteavl, økologi, miljø og natur
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereFra plov til Conversation Agriculture
HVAD ER CONSERVATION AGRICULTURE Fra plov til Conversation Agriculture Internationalt anerkendt Dyrkningssystem der anbefales af FAO til anvendelse i hele verdenen. Formål med CA er at producere på en
Læs mereKverneland Packomat. Færdigt såbed mens du pløjer
Kverneland Packomat Færdigt såbed mens du pløjer Pløjer og pakker i én overkørsel Pløjning med Packomat er den mest miljøvenlige metode til ukrudtsbekæmpelse. God pløjning er meget effektiv til ukrudtsbe
Læs mereIndhold. Justering inden brug. Justering i marken. Pløjedybde Topstangens længde Plovens vinkel Furebredde Forreste fures bredde
Indstilling af plov Indhold Justering inden brug Justering i marken Traktorens hjulstilling (bag) Traktorens hjulstilling (forrest) Dæktryk Liftarmene Plovens bæreaksel Forplove Muldplader Rulleskær Auto
Læs mereVingeskærs stubharve SYNKRO
97+220.07.0103 Vingeskærs stubharve SYNKRO Successfuld SYNKRO En af landmanden s nøgleopgaver Er at behandle jorden rigtigt efter høst En rigtig behandling efter host, vil sige en god stubharvning. 2 c
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereErfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012. Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde.
Erfaringer fra Isbjerg Møllegård, majshøsten 2012 Ved landmand Jan Møllegård Jensen Varde. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6 febr. 2013. Hvordan behandler vi jorden- Jysk Plantedag d. 6
Læs mereFocus TD. Fremtidens bearbejdning i striber
Focus TD Fremtidens bearbejdning i striber Michael HORSCH: Emner som dyrkningssikkerhed og omkostningsbesparelser får stadig større betydning. Talrige institutter har i årevis gennemført udførlige test
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 1/30/2013 1 Footer Text 1/30/2013 2 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2350 ha fordelt med ca. 800 ha vinterhvede 300 ha
Læs mereErfaringer fra praksis på problemjord. Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S
Erfaringer fra praksis på problemjord Jens Richter Jungersen JSJ AGRO I/S Footer Text 11/4/2013 1 JSJ AGRO I/S Driftsfællesskab 2300 ha fordelt med ca. 750 ha vinterhvede 300 ha brødrug 300 ha raps 425
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereAnlæg af træartsforsøg 1964/65. Løvenholm skovdistrikt. Marielund. Bang, C.
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Løvenholm skovdistrikt. Marielund. Bang, C. Publication date: 1966 Citation for published version (APA): Bang, C. (1966).
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i sukkerroer
Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske
Læs mereTRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE
TRÆPOLITIK STEVNS KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 De overordnede mål... 3 2.3 Afgrænsning... 4 3. TRÆETS FYSIOLOGI... 4 3.1 Introduktion til træets fysiologi...
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereKøbenhavns Universitet. Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Stenholt skovdistrikt afd. 55. Bang, C. Publication date: 1966
university of copenhagen Københavns Universitet Anlæg af træartsforsøg 1964/65. Stenholt skovdistrikt afd. 55. Bang, C. Publication date: 1966 Citation for published version (APA): Bang, C. (1966). Anlæg
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereNaturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Læs merePløjefri dyrkning af majs. Planterådgiver Kjeld Nørgaard
Pløjefri dyrkning af majs Planterådgiver Kjeld Nørgaard Pløjefri dyrkning af majs på sandjord Fordele Udfordringer Hvad viser forsøgene? Økonomi og kapacitet Erfaringer med striptill i majs fra Tyskland
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereKernemajs dyrkning og fodring i praksis
Kernemajs dyrkning og fodring i praksis Af Planteavlskonsulent Hans Kristian Skovrup, Sønderjysk Landboforening Svineproduktionsrådgiver Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning Kongres 26. oktober 2010,
Læs mereNem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve
Quadro Nem udskiftning af skær Quadro - 4 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereJordpakning Pløjefri dyrkning
Jordpakning Pløjefri dyrkning Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Specialkonsulent, kulturteknik Jordpakning sikke noget pjat Vi høster høje udbytter, så skidt da være med det. Vi kan sagtens køre med
Læs mereMødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
Læs mereNitratudvaskning fra skove
Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger
Læs mereEFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER
EFFEKTIV PLANTEAVL UDEN BRUG AF KEMIKALIER GOTHIA REDSKAP AB 2 SYSTEM MODULOPBYGGET 3 Systemet tilpasses dine behov System Cameleon er konstrueret til at kunne give flere og mere flexible muligheder for
Læs mereReferat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00
Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer
Læs mereAfværgeprojekter AFGRAVNING AF FORURENET JORD PRAKTISKE INFORMATIONER TIL GRUNDEJEREN
Afværgeprojekter AFGRAVNING AF FORURENET JORD PRAKTISKE INFORMATIONER TIL GRUNDEJEREN Grunden bliver til en byggeplads Hvert år gennemfører Region Nordjylland, Kontoret for Jordforurening og Råstoffer,
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 294 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Brændstofforbrug og arbejdsindsats Villy Nielsen, Henrik S. Mortensen og Karsten Sørensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereNotat. Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
Notat Referat fra møde den 14.9 2011 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00044 Mødedeltagere: HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune EHP Esben Haarder Paludan, Roskilde Kommune
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereNotat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled
Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune
Læs mereRetningslinier for afbrænding
ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676
Læs mereVurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen
Vurdering af jordens frugtbarhed Jacob Nielsen Projekt: Sund jord nu og om 20 år 4 pilot ejendomme Pløjet system: JB 6-7 Reduceret system (pløjefri 6 år) JB 6-7 Direkte såning (pløjefri næsten 20 år) JB
Læs mereELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed
ELEV BAKKE Et perspektivareal med unik beliggenhed Det 140 HA store perspektivareal på Elev Bakke har en unik beliggenhed tæt på skov og sø, eksisterende by og store infrastrukturelle tiltag; letbanen
Læs mereNST Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Tune Skov
NST-210-00014 Referat fra møde den 20.11 2018 i skovrejsningsrådet for Tune Skov Mødedeltagere: Jesper Kuhre, Greve Kommune Benedict Moos, Greve Kommune Tommy Kofoed, Greve Kommune Morten Vincents, Roskilde
Læs mereNet-Let maskiner. Håndtragt Net-Let type Euro Net-Let type I Net-Let type II Net-Let type III. - Mobile og effektive maskiner til netning af juletræer
Net-Let maskiner Håndtragt Net-Let type Euro Net-Let type I Net-Let type II Net-Let type III - Mobile og effektive maskiner til netning af juletræer Side 2: Net-Let type Euro Side 3: Net-Let type I Side
Læs mereFaste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning
21. januar 16 Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning Michael Nørremark, Ph.d., Adjunkt, Aarhus Universitet Science and Technology Institut for ingeniørvidenskab præsen TATION Faste kørespor,
Læs mereTrykskader forårsaget ved gylleudbringning
Trykskader forårsaget ved gylleudbringning Hvad betyder dæktryk, antal overkørsler samt de forskellige maskinstørrelser? Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Temadag: Optimal
Læs mereNordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov
Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereNørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk
Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mere16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.
dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereRetningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.
Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereEtablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice
Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice Formålet med demoen At fastslå, hvilket eller hvilke såsystemer, der klarer sig bedst på varierende
Læs mereNotat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Læs mereSådan fødes nye produkter hos Kongskilde
Sådan fødes nye produkter hos Kongskilde Navn: Funktion: Anker U. Glerup Produkt chef for jord. Plove Såbeds- og stubharver - radrensere Fræsere Rotorharver Såmaskiner - gødningsspredere Baggrund : Tidligere.
Læs mereStennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov
Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige
Læs mereOptimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning. Delrapport 2014
Optimalt forårskoncept/ Jordbehandling og lægning Delrapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4 Gennemførelse
Læs mereGenerelle regler for konkurrencepløjning Indhold
Generelle regler for konkurrencepløjning Indhold 1.1. Plove... 2 1.2. Typer af pløjejord... 2 1.4. Pløjetid... 4 1.5. Furestørrelse... 5 1.6. Forseelser fradrag af point... 5 1.7. Start- og slutsignaler...
Læs merePoul P. Gade - Ungdoms- og Familieboliger
4.0 Bygningsdelsbeskrivelser Side : 1/5 4.0 4.1 Orientering 4.2 Omfang Følgende bips basisbeskrivelse(r) er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet: bips B2.110, Basisbeskrivelse
Læs mereDanmarksmesterskabet i pløjning fredag den 1. november og lørdag den 2. november 2013
Danmarksmesterskabet i pløjning fredag den 1. november og lørdag den 2. november 2013 Information om DM i pløjning 2013 Pløjevært: Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj Ausumgaard Holstebrovej 101 7560
Læs mere3 gear 4,41 km/t Kobling: Tør dobbeltplade. Differentiale: Med spærre, kun MAK5
NIBBI BRIK1 og 3 NIBBI BRIK1 er med 1 gear frem og bak, hjulstørrelse 400-8 NIBBI BRIK3 er med 2 gear frem og bak, desuden har den brede hjul 600-6 og motorhjelm. Begge modeller har gearuafhængigt kraftudtag.
Læs meresom gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel
Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt
Læs mereUnico og Mirco. liftophængte og halvbugserede vendeplove
Unico og Mirco liftophængte og halvbugserede vendeplove Prisliste Januar 2019 *Danmarksmester udstyret: *Majs forplov Halm forplov Halm skræller *4WD krop (standard) Skrueformet Skandinavisk underplov
Læs mereTrio - 3 Rækket stubharve til øverlig
Trio TrioT Trio - 3 Rækket stubharve til øverlig og dyb stubharvning Nem udskiftning af skær Alle komponenterne er kun monteret med en bolt, det gør at skæret passer nøjagtigt til stilken, og at en ændring
Læs mereUkrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende
Maj nyheder Ukrudt er også blomster, når man først lærer dem at kende Peter plys Kære Forældre Kom maj, du søde, milde... gør skoven atter grøn. Sådan lyder de første strofer i en kendt, dansk forårssang.
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mere