Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9
|
|
- Bodil Danielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene bliver på listen, indtil de er registreret beskåret Vi anbefaler, at svære hornrelaterede renskæres efter 1-2 måneder. Derfor medtages disse dyr, når listens opsætning følger vores vejledning, men det er muligt at fjerne dyrene, ved at fjerne kriterier på fanen Vælg kriterier og kolonner. Læs evt. om opsætning af kriterier og kolonner under arbejdslister. For at få de rigtige dyr på listen, er det vigtigt, at listen tilpasses dine arbejdsgange omkring klovbeskæring. For at guide dig til den rette vejledning, starter vi med et beslutningstræ herunder. Begynd ved 'Start', svar på spørgsmålet og følg pilene. I elektronisk udgave fører 'Klik' dig til den hjælp, du skal bruge på baggrund af dine svar. Her kan du se hvilket sidetal din vejledning er på Se side 2 Se side 3 Se side 4 Se side 5 Se side 6 Se side 7 Se side 8 Se side 9 1
2 Beskæring to gange i laktationen, klovlidelser og obs. Du har valgt at beskære dine dyr to gange i laktationen og har derfor behov for en liste med dyr der beskæres et passende antal dage efter sidste kælvning og før goldning. Det anbefales at medtage dyr, der skal tilses efter en svær klovlidelse ved sidste beskæring eller dyr du har overført til listen som et obs-dyr. Vælg fire kriterier: Dyr Kriterie Tips til indstillinger Første Da laminitisskader normalt ikke ses før 60 dage efter kælvning, anbefales det at sætte [dit valg] til 60 dage. Ved høj ydelse og/eller stort klovslid kan du gå ned til 50 dage. Anden Færre end [dit valg] dage til forventet kælvning Indstil [dit valg] til goldperiode i dage + antal dage mellem klovbeskærerens besøg. En god klovform ved kælvning er vigtig. Dyret er overført fra obs liste og ingen Dyr kan lægges på obs-listen via SmartKoen Registrering af svær klovlidelse ved sidste Det anbefales at renskære svære hornrelaterede beskæring 2
3 Beskæring tre gange i laktationen, klovlidelser og obs. dyr Du har valgt at beskære dine dyr tre gange i laktationen og har derfor behov for en liste med dyr der beskæres et passende antal dage efter sidste kælvning, midt i laktationen og før goldning. Det anbefales at medtage dyr, der skal tilses efter en svær klovlidelse ved sidste beskæring eller dyr du har overført til listen som et Fokusdyr. Vælg fem kriterier: Dyr Kriterie Tips til indstillinger Første Da laminitisskader normalt ikke ses før 60 dage efter kælvning, anbefales det at sætte [dit valg] til 60 dage. Ved høj ydelse og/eller stort klovslid kan du gå ned til 50 dage. Anden Tredje Færre end [dit valg] dage til forventet kælvning Dyret er overført fra obs liste og ingen Registrering af svær klovlidelse ved sidste beskæring Indstil [dit valg] til det ønskede antal dage mellem beskæringer. Intervallet bestemmes efter ydelsesniveau: En ko bør beskæres for hver 3000kg mælk, dvs. ca. 120 dage efter foregående beskæring. Indstil [dit valg] til goldperiode i dage + antal dage mellem klovbeskærerens besøg. En god klovform ved kælvning er vigtig. Dyr kan lægges på obs-listen via SmartKoen Det anbefales at renskære svære hornrelaterede 3
4 Beskæring fire gange i laktationen, klovlidelser og obs. dyr Du har valgt at beskære dine køer fire gange i laktationen og har derfor behov for en liste med dyr der beskæres et passende antal dage efter sidste kælvning, to gange midt i laktationen og før goldning. Det anbefales at medtage dyr, der skal tilses efter en svær klovlidelse ved sidste beskæring eller dyr du har overført til listen som et Fokusdyr. Vælg 6 kriterier: Dyr Kriterie Tips til indstillinger Første Da laminitisskader normalt ikke ses før 60 dage efter kælvning, anbefales det at sætte [dit valg] til 60 dage. Ved høj ydelse og/eller stort klovslid kan du gå ned til 50 dage. Anden Tredje Fjerde Færre end [dit valg] dage til forventet kælvning Dyret er overført fra obs liste og ingen Registrering af svær klovlidelse ved sidste beskæring Indstil [dit valg] til det ønskede antal dage mellem beskæringer. Intervallet bestemmes efter ydelsesniveau: En ko bør beskæres for hver 3000kg mælk, dvs. ca. 80 dage efter foregående beskæring. Indstil [dit valg] til det ønskede antal dage mellem beskæringer. Intervallet bestemmes efter ydelsesniveau: En ko bør beskæres for hver 3000kg mælk, dvs. ca. 80 dage efter foregående beskæring. Indstil [dit valg] til goldperiodens længde i dage. En god klovform ved kælvning er vigtig. Dyr kan lægges på obs-listen via SmartKoen Det anbefales at renskære svære hornrelaterede 4
5 Suppler din faste intervalbeskæring med køer fra obs-listen og med svær klovlidelse Du har valgt at beskære dine dyr med et fast antal dage mellem hver beskæring. Du skal derfor have dannet en liste med både lakterende og golde, der har gået længere end det valgte antal dage, samt dyr der skal tilses efter en svær klovlidelse ved sidste beskæring eller dyr du har overført til listen som et Fokusdyr. Dyrene bliver på listen indtil de beskæres hvilket kan afhjælpe at dyr glemmes for længe. Vælg tre kriterier: Dyr Kriterie Tips til instillinger Interval Mere end [dit valg] dage siden sidste beskæring Indstil [dit valg] til det ønskede antal dage mellem beskæringer. Dyret er overført fra obs liste og ingen Registrering af svær klovlidelse ved sidste beskæring Intervallet bestemmes efter ydelsesniveau: En ko bør beskæres for hver 3000kg mælk. Dvs. efter dage Dyr kan lægges på obs-listen via SmartKoen Det anbefales at renskære svære hornrelaterede 5
6 Suppler din holdbeskæring med goldkøer, obs-dyr og svære klovlidelser Du har valgt at beskære dine dyr i de fysiske hold du har dem gående. DMS kan ikke håndtere hold og du kan derfor ikke bruge klovbeskæringslisterne til at udvælge dyr ved besøg fra klovbeskæreren. Du kan alligevel bruge listen til at udpege dyr der skal beskæres i forbindelse med goldning og dyr der skal tilses efter en svær klovlidelse ved sidste beskæring eller dyr du har overført til listen som et Fokusdyr. Vælg tre kriterier: Beskæring Kriterie Tips til indstillinger Goldkøer Færre end [dit valg] dage til forventet kælvning Indstil [dit valg] til goldperiodens længde i dage fordi en god klovform ved kælvning er vigtig. Dyret er overført fra obs liste og ingen Dyr kan lægges på obs-listen via SmartKoen Registrering af svær klovlidelse ved sidste Det anbefales at renskære svære hornrelaterede beskæring 6
7 Beskæring af hold Du har valgt at beskære ud fra fysiske hold og har derfor ikke brug for en styringsliste. Du kan dog bruge listen til at se hvornår alle køerne sidst blev beskåret. Lav listen uden kriterier, så er alle dyr med på listen og vælg kolonnerne Klovbesk.dato og Dg.Siden klovbesk. Notèr evt. selv køer, der ikke beskæres på dagen, så de huskes ved en opsamling eller næste gang. 7
8 Beskæring af hele besætningen hver gang Du har valgt at beskære på en måde, der ikke understøttes direkte af vore arbejdslister og du kan derfor ikke anvende listen til udvælgelse af køer. Du kan dog bruge listen til at se hvornår alle køerne sidst blev beskåret. Lav listen uden kriterier, så er alle dyr med på listen og vælg kolonnerne Klovbesk.dato og Dg.Siden klovbesk. Notèr evt. selv køer, der ikke beskæres på dagen, så de huskes ved en opsamling eller næste gang. 8
9 Beskæring efter egen strategi Du har valgt at beskære på en måde, der ikke understøttes direkte af vore arbejdslister og du kan derfor ikke anvende listen til udvælgelse af køer. Du kan dog bruge listen til at se hvornår alle køerne sidst blev beskåret. Lav listen uden kriterier, så er alle dyr med på listen og vælg kolonnerne Klovbesk.dato og Dg.Siden klovbesk. Notèr evt. selv køer, der ikke beskæres på dagen, så de huskes ved en opsamling eller næste gang. 9
Klovbeskæringslister
Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene
Læs mereFå overblik over klovtilstanden
Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen
Læs mereForebyggelse frem for brandslukning
Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål
Læs mereStyr på klovsundheden - hvordan?
Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst
Læs mereDMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden
DMS analyseværktøj Yversundhed goldperioden 24-9-2018 Analyseværktøjet er udviklet i forbindelse med projektet Vejen til 6. laktation, med det formål at analysere resultatet af forskellige managementbeslutninger
Læs mereHjælp til OSR arbejdslisten
Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen
Læs mereRibeegnens Dyrlæger. Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED. Pia Nielsen, dyrlæge
Ribeegnens Dyrlæger Kalvslund forsamlingshus Den 19. januar 2015 KLOVSUNDHED Pia Nielsen, dyrlæge Registreringer giver overblik Hvad siger lagkagen? Ingen sværhedsgrad Mild Svær I forhold til laktations-status:
Læs mereTæt opfølgning skaber økonomisk fremgang
Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt
Læs mereForlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi
Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac
Læs mereFOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER
FOREBYGGELSE AF MÆLKEFEBER HOS ØKOLOGISKE MALKEKØER V. HEIDI VOSS, INGER ANNEBERG OG MOGENS A. KROGH. FODRINGSDAGEN I HERNING, 5. SEPTEMBER 2017 PROJEKTET ER FINANSIERET AF MÆLKEAFGIFTSFONDEN UDFORDRINGEN
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES
NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau Højere
Læs mereAlle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.
SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning
Læs mereSYGDOMME VED KÆLVNING
SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog
Læs mereKlovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015
Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?
Læs mereDMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik
DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan
Læs mereGOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER
GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det
Læs mereFarmTest Klovbehandlingsbokse. Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg.
FarmTest Klovbehandlingsbokse Konsulent Morten Lindgaard Team Produktionsanlæg, Dansk Kvæg. 2 typer klovbehandlingsbokse Klovbeskæringsboks Klovplejeboks Arbejdsvenlig Tunge funktioner helt eller delvis
Læs mere1. Klove Flytning af dyr
1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse
Læs mereNTM HANDLER OM PENGE!
NTM HANDLER OM PENGE! Gert Pedersen Aamand, NAV Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES FREMTIDENS PRODUKTIONSSYSTEM Store enheder Flere medhjælpere Malkerobotter eller store malkestalde Højt omkostningsniveau
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er
Læs mereMastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation. Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE
Mastitismanagement Fokus på goldperioden og tidlig laktation Ilka Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KU, LIFE ick@life.ku.dk Hvorfor fokus på goldperioden? > 50% af yverinfektioner med miljøbakterier
Læs mereUDSKRIFTER / NØGLETAL I DMS FORSLAG Udfyldes før besætningsbesøg
Vers. 1.0 Side 1/5 Udfyldes før besætningsbesøg EJER DATO BESÆTNINGER I DRIFTSENHED, CHR-NR. KONVENTIONEL BESØG FORETAGET AF ØKOLOG Kalve 0-2 mdr. / Kalve 2-6 mdr. / Kvier 6 mdr. - løbekvier Døde kalve
Læs mereVejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering
Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereHjælp til OSR arbejdslisten
Hjælp til OSR arbejdslisten På OSR arbejdslisten kan du se de dyr, som skal undersøges af dyrlægen i forbindelse med rådgivningsbesøg. Arbejdslisten skal opsættes ud fra kriterier som findes under fanen
Læs mereFigur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter
Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, den er RYK s kvittering til besætningsejeren
Læs mereStyr på produktionen i det daglige. Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg
Styr på produktionen i det daglige Driftsleder Jens Kristiansen Specialkonsulenter Søs Ancker og Lars A. H. Nielsen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Disposition Beskrivelse af Nørgaard Den daglige overvågning
Læs mereNye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden
Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport
Læs mereAnvendelse af kønssorteret sæd i Danmark
Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående
Læs mereHvordan arbejder jeg med Gårdråd?
Hvordan arbejder jeg med Gårdråd? Praktiske fif til: - systematik - opfølgning - økonomi Oplæg ved LVKs årsmøde februar 2018 af kvægdyrlæge Susanne Sommerlund Hvem er jeg? Kvægdyrlæge i LVK - landbrugsfaglig
Læs mereVejledning til Celletalslisten
Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereRepro-fokus køer, brugervejledning
Repro-fokus køer, brugervejledning Arbejdslisten Repro-fokus køer finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KØER Mål med arbejdslisten Repro-fokus køer Målet med
Læs mereNøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode
Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som
Læs mereBedre opstart af køer i AMS
Bedre opstart af køer i AMS Dorte Bossen Specialkonsulent, Team Foderkæden, Kvæg, VFL Baggrund Samme laktationsydelse Lavere startydelse v/ams 2 malkning Ydelse pr. årsko kg EKM Baggrund Højere startydelse
Læs mereAnvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management
Anvendelse af klovdata til forbedring af klovsundheden via management v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovregistreringer - hvor mange og hvor meget? Hvordan trækkes data ud via Dyreregistrering Styringslister
Læs mereHusdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010
Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar
Læs mereReduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer
Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger
Læs mereSådan avler jeg min favoritko
Sådan avler jeg min favoritko Teamleder Anders Fogh, VFL, Kvæg Team Reproduktion og Avl Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereListe over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse
Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende
Læs mereEnergibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering. LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane
Energibalancen omkring kælvning -metoder til vurdering LVK-årsmøde 2016, Høng, 11. februar 2016 Kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane Seges Danske anbefalinger for management af goldkøer 21 tips og kontrolpunkter,
Læs mereSundhed & velfærd. Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014. Henrik Læssøe Martin
Sundhed & velfærd Indlæg Det Økologiske Akademi 23. April 2014 Henrik Læssøe Martin 2... Er der særlige sygdomsproblemer i økologiske besætninger? 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Konventionel
Læs mereKlovsundhedsrådgivning hvordan?
Klovsundhedsrådgivning hvordan? Indlæg på Dansk Kvægs klovseminarer 15. 18 og 20 maj 2009 Kenneth Krogh før 1. maj. Teamleder, Dansk Kvæg, Landscentret Efter 1. maj. Chefdyrlæge, Landbrugets Veterinære
Læs mereAMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter
Læs mereVejledning til. KvikKoen
Vejledning til KvikKoen KvikKoen, version 1.1 27.06.2006 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en PDA 3 2. Hvad kan KvikKoen 4 3. Hvordan bruges KvikKoen 5 4. Indberetning 6 5. Besætningslister 8 6. Generelt
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får
Læs mereTjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:
Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek
Læs mereHoldbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen
Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis
Læs mereE. Coli-yverbetændelse og vaccination
E. Coli-yverbetændelse og vaccination Kvægkongres Herning 2019 Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES KVÆGKONGRES 2019 Hvad ved vi om E. coli i Danmark? Vurdering af hygiejne Vurder hygiejne (ko, yver
Læs mereVejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...
Læs mereOffice/Outlook. Vejledning
Af: Anders C. H. Pedersen E-mail: Achp@norddjurs.dk Revideret: 30. april 2015 IT-AFDELINGEN Vejledning Office/Outlook Giv adgang så en anden kan modtage dine mails og mødeindkaldelser og reagere på dine
Læs mereKom godt i gang med DLBR Prognose
Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,
Læs mereLæs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program
Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan
Læs mereStatus på data og avl
Status på data og avl Avlsforum for RDM Brædstrup 9. december 2010 Anders Fogh Disposition Malketid Ny håndterminal Klovsundhed Data fra malkerobotter Afstamningsfejl Hvorfor er inddragelse af data fra
Læs mereVejledning til Photo Story 3
Vejledning til Photo Story 3 Start på billedfortælling Når du har startet programmet, får du dette vindue. Du får 3 valg: 1. Opret en ny fortælling. 2. Redigere et projekt 3. Afspille en fortælling. Den
Læs mereGodt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data
Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data Holstein og RDC: Data Model Generelle resultater Jersey: Svenske data Model Resultater Projektgruppen Jørn Pedersen & Jukka Pösö
Læs mereAvaila Organiske mikromineraler til køer
Organiske mikromineraler til køer Erfaringer med tilskud af organiske mikromineraler til køer har i danske og udenlandske undersøgelser vist: Højere mælkeydelse Bedre yversundhed Øget frugtbarhed Større
Læs mereAvlsværdital for klovsundhed
Avlsværdital for klovsundhed Jørn Pedersen Jan-Åke Eriksson Kjell Johansson Jukka Pösö Morten Kargo Sørensen Ulrik Sander Nielsen Gert Pedersen Aamand Anders Fogh Oversigt Generelt om klovsundhed registreringer
Læs mereTyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!
Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes! Dansk Kvægs Kongres 2007 Mandag den 26. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ulrik Sander Nielsen Dansk Kvæg, Afdeling
Læs mereFå bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn
Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130
Læs mereKrydsning et stærkt alternativ
Krydsning et stærkt alternativ Morten Kargo Sørensen og Anders Fogh Krydsning hos andre arter På New Zealand er ⅓ af køerne krydsninger 4,25 millioner malkekøer i New Zealand Betydelig krydsningsfrodighed
Læs mereLars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup
Lars Lomholdt Skårhøjgård Aarestrup Lars Lomholdt - Baggrund 43 år Købte Skårhøjgaard i 1998 sammen med en kompagnon 38 ha 70 køer i løsdriftsstald fra 1978 Lagde om til økologi i 1998 Købte kompagnon
Læs mereRegistrering af klovlidelser
Registrering af klovlidelser Bredsten - den 18. januar 2010 Klovregistreringsprogrammet Klovregistrerings program Overblik! Data Central Kvæg database Udskrifter / Output Data Dyreregistrering Krav til
Læs mereHÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER
HÅNDTERING AF MILD YVERBETÆNDELSE VED AFGOLDNING AF ENKELTKIRTLER I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER ORGANICDAIRYHEALTH - Arbejdspakke 5 DISPOSITION Baggrund Spørgeskemaundersøgelse Eksperimentelt forsøg Opsætning
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mereBilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal
Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".
Læs mereVejledning til Foderregistrering og Foderkontrol
Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Indhold Foderregistrering og Foderkontrol sker i forskellige moduler 2 Foderregistrering 3 Fanebilledet Foderforbrug... 7 Fanebilledet Gyldighedsperioder...
Læs mereKlovsundhed i nye og ældre stalde
Klovsundhed i nye og ældre stalde Herning Kongres Center den 23. og 24. februar 2009 v/pia Nielsen Dansk Kvæg Peter Thomsen, 2004: 28 % af alle døde køer kan relateres til klovlidelser 40 % af aflivede
Læs mereKåringens indflydelse på avlsværdital ELLER. Hvordan opnås mest sikre avlsværdital. Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand
Kåringens indflydelse på avlsværdital ELLER Hvordan opnås mest sikre avlsværdital Anders Fogh, Ulrik Sander Nielsen og Gert Pedersen Aamand Informationskilder Bedømmelse - Meget information (h 2 ) - Alle
Læs merePRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
Læs mereKom godt i gang med Klovregistrering
Kom godt i gang med Klovregistrering Kom godt i gang med Klovregistrering Denne vejledning giver en introduktion til Klovregistreringsprogrammet, som er udviklet af Dansk Kvæg i samråd med engagerede klovbeskærere.
Læs mereOpmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.
DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul
Læs mereAMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg
AMS og fodring Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Introduktion Robotmalknings betydning for ydelsen Fodrings betydning for ydelsen Fodring som virkemiddel på besøgsfrekvens Link til European Agricultural
Læs mereSkab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen
Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret
Læs mereHaderup 20. maj 2015 Jens Vingborg, Kvæg DMS SOM STØTTE TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING
Haderup 20. maj 2015 Jens Vingborg, Kvæg DMS SOM STØTTE TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING PROGRAM Introduktion og forventningsafstemning Status på udviklingen og ibrugtagningen Den praktiske brug i dagligdagen
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereÉn sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge
Én sygdom kommer sjældent alene produktionsbetingede sygdommes årsager og sammenhænge Af Karen Helle Sloth og Anne Mette Kjeldsen Afd. for Specialviden Produktionsbetingede sygdomme Produktionssystem Infektiøse
Læs mereKlovregistreringer og udskrifter
Klovregistreringer og udskrifter Dansk Kvægs Klovseminar Maj 2009 Pia Nielsen Dansk Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning Dansk Kvæg Overordnede emner: 1) Hvem ønsker registreringer og hvorfor? 2) Den elektroniske
Læs mereRepro-fokus kvier, brugervejledning
Repro-fokus kvier, brugervejledning Arbejdslist Repro-fokus kvier finder du i DMS under Daglig styring > Dagligt overblik > Fokusdyr > REPRO-FOKUS KVIER Mål med arbejdslist Repro-fokus kvier Målet med
Læs mereKvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål
Kvægbrugerens syn på fremtidens avlsmål Tema 2 Matcher avlsmålet kravene til fremtidens malkeko? Kvægbruger Erik Hansen Højager, Hjerting Fremtidens produktionsforhold Hvad påvirker produktionsforhold?
Læs mereDet bliver klart og tydeligt, når en medarbejder er oprettet og klar til planlægning.
Medarbejder i ét flow (MIF) Medarbejder i ét flow kaldes i daglig tale MIF. Løsningen er indeholdt i SD Tjenestetid. Når der kommer nye medarbejdere ind fra lønsystemet, så kan man opdatere dem i ét samlet
Læs mereØko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning.
Øko SOP-Afgræsning Øko SOP-Afgræsning beskriver de arbejdsgange, der sikrer, at økologikravene overholdes med hensyn til kvægets afgræsning. Blandt de emner der behandles, er: Specifikke krav til afgræsning
Læs mereTeknikken i testdagsmodellen (2)
Teknikken i testdagsmodellen (2) Gert Pedersen Aamand Single trait versus multi trait Den gamle danske model Single trait en egenskabs model mælk fedt og protein separat NAV-model Multitrait fleregenskabsmodel
Læs mereØkonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser
Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...
Læs mereKom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer
Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv
Læs mereMalketid ud fra automatiske mælkemålere
Malketid ud fra automatiske mælkemålere Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Tidsplan Forventet 2008 Tidspunkt Resten af 2008 Forår 2009 April 2009 April 2009 Aktivitet Færdig udvikling af system til avlsværdivurdering
Læs mereManagement af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation
Management af goldkøer og yversundhed i den efterfølgende laktation Baggrund Adjunkt Ilka C. Klaas Institut for Produktionsdyr og Heste, KVL ick@kvl.dk Goldperioden er en høj-risiko periode for opståen
Læs mereRaceovervejelser i mit krydsningsprogram
Raceovervejelser i mit krydsningsprogram Mogens Hjort Jensen og Morten Kargo KVÆGKONGRES 2018 Indledning 1. Vælg den tredje race Mogens Hjort Jensens besætning Beskrivelse og udfordringer Overvejelser
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereHvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?
Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg
Læs mereNTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt
NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt Diskussionsmøde om avlsmål indenfor HF 21. januar 2010, Agerskov Kro Morten Kargo Sørensen 1 NTM et fælles nordisk avlsmål foar alle pr. race
Læs mereVejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering
Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12
Læs mereLEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER LEDER WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK WALK AND TALK
Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt Hvad er det vigtigste for et godt
Læs mereFASEFODRING MED PROTEIN
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM, & NICOLAJ I. NIELSEN, SEGES UNI VERSITET HVORFOR NU FASEFODRING? Konceptet Høj tildeling af protein i tidlig laktation Lavere tildeling af protein i senlaktation Fordele Højere
Læs mereBlending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg.
Blending af testdagsydelser og laktationsydelser ved avlsværdivurdering for ydelse hos malkekvæg. Bilag til konsulentmøde om avlsmæssige aktiviteter på Landskontoret d. 16. maj 2002 Af Trine Villumsen
Læs mereFra bedriftsdata til beslutningsstøtte
Fra bedriftsdata til beslutningsstøtte Workshop Kvægproduktion 2010 2. Marts 2004 v/ Peter Stamp Enemark, Dansk Kvæg Min disposition Hvordan opnår vi viden og hvad er viden? Nøgletal hvad er det? Registreringer
Læs merePoul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN
Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet
Læs mereKom godt i gang med Dyreregistrering
Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.
Læs mere