At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet"

August Ibsen
8 år siden
Visninger:

1 Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem (mel.: Svensk) - 192: Hil dig, Frelser og Forsoner! 380: Op dog, Zion (mel.: Kom, Gud Faders Ånd fuldgod) Efter altergang: 476: Kornet, som dør At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset At stå ved brønden og se børnene lege på torvet At ligge i olivenlundens skyge og se de små, sorte frugter hænge fra de krogede grene At plukke en drue og putte den i munden og mærke den søde, friske saft mod tungen At sidde ved bordet og spise med venner og slægtninge At pløje sin mark og iagttage jordens fedme og fugtighed det er fred. Det er fred i gammeltestamentligt forstand. Fravær af hærgende hære, af plyndrende soldater, fraværet af undertrykkere og udbyttere, der tager ens afgrøder og stjæler hussdyrene. Fred i gammeltestamentlig forstand er, at man kan passe sit landbrug og høste det, man behøver uden at nogen tager det fra én

: Kom, Gud Faders Ånd fuldgod) Efter altergang: 476: Kornet, som dør At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset At stå ved brønden og se børnene lege på torvet At ligge i

2 og at man kan sidde under figentræet og glæde sig over det alt sammen. Som Esjas skriver: På den dag holder en mand en kvie og et par får, v22 og med den mængde mælk, de giver, kan han spise tykmælk. Ja, alle, der er tilbage i landet, skal spise tykmælk og honning. Tykmælk og honning, figner og olieven, vin og brød. Det er fred. Det er drømmen. Og det er den drøm, der får sprog og stemme i dag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem. Man har ventet så længe, man har ventet i generationer på, at der kom én, der kunne skabe fred. Ikke Paradis på jord men bare helt almindelig fred fred til passe sine marker og malke sit kvæg, fred til at presse sine druer og høste sit korn. Fred. Det skulle være ligesom dengang David var konge. Eller ligesom man fortalte, at det havde været. Det var jo hen ved tusind år siden nu. Og det er ham, man ser fredskongen - da Jesus rider ind i Jerusalem, på æselet, fredskongens dyr. Krigskongen rider på en hurtig arabisk hingst, men ikke fredens konge, han rider på et æsel. Og al længsel efter et tåleligt liv bliver lagt over på ham, der rider på

Og det er den drøm, der får sprog og stemme i dag, hvor Jesus rider ind i Jerusalem. Man har ventet så længe, man har ventet i generationer på, at der kom én, der kunne skabe fred.

3 æselet. Det er derfor, man ikke blot hiver blade af palmerne, men gør det meget, meget større at brede sin kappe ud på vejen. Kappen var overtøj og sengetøj, den var det eneste værn mod støvet blæst og nattekulde. Og man havde kun den ene. Men da man ser ham, der vil gøre alting godt, da går det an at risikere sin kappe, da kan man lægge det tøjstykke på jorden, der næsten er et stykke af én selv. Også selv om den bliver ødelagt, også selv om det skulle ske, at man ikke fik den igen. For nu bliver alting godt og så gør det ikke noget. Nu gør manden på æslet alting godt Man forstår dem godt, disse mennesker, man forstår deres skuffelse, som vi vel også kender fra os selv? At Gud ikke opfylder vore helt rimelige og ikke særligt krævende drømme, man forstår godt, at de den ene dag råbte Hosianna og den næste Korsfæst ham!. For han havde fået dem til at håbe, han havde fået dem til at håbe, og det kunne de ikke tilgive ham. Han havde løftet fligen ind til et liv, de længtes efter, et liv med fred til at sidde under figentræet og se alting vokse omkring sig. Han havde fået dem til at håbe. Men han opfyldte ikke håbene. Det var jo ikke engang særligt vildt eller umuligt eller krævende, det de håbede på det var jo bare et nogenlunde tåleligt liv. Og man får lyst at spørge Vorherre, hvad der er galt med drømmen om et tåleligt liv? Med at alle, der er tilbage i landet, skal spise tykmælk og honning. Og hvorfor han ikke bare lader Jesus virkeliggøre den drøm? Det er jo en god drøm for det fælles

Men da man ser ham, der vil gøre alting godt, da går det an at risikere sin kappe, da kan man lægge det tøjstykke på jorden, der næsten er et stykke af én selv.

4 liv, at der skal være fred til det daglige arbejde og tykmælk og honning til alle, sådan i billedlig forstand? Men sagen er jo, at uanset hvor meget en konge kommer med fred, uanset hvor meget man rider på et æsel, så er det kun dem, der er tilbage i landet, der får tykmælk og honning. Nogen må nedkæmpes, nogen må lade livet, nogen må miste en søn, en far, en bror, en ægtemand, førend tykmælken kan komme på bordet hos sejrherren og de, der er tilbage kan sidde under figentræet. Sådan er det. Og det er jo desuden også sådan, at hvis Jesus havde opfyldt drømmen om et liv i fred på den tid, på det sted, så havde det da været godt for dem, der var dér, men tykmælken ville aldrig løbe over grænser og freden under figentræet ville kun gælde en tid. Så ville der komme andre, konger på stridsheste, med jernbeslåede vogne, med spyd og sværd og lanser, så ville magten igen slå til og hugge figentræet om, slagte køerne og brænde bistaderne. Velsignet være han som kommer i Herrens navn. Jo, det er sandt, at Jesus kommer med fred, med Guds fred. Men ikke med den fred, de håbede på. Ikke en fred udefra og ovenfra, hvor én tager magten og så ellers går i gang med at indrette samfundet, så man kan sidde i fred under figentræet og spise tykmælk. Gudsfreden er noget andet. Den fred Jesus rider ind i byen for at bringe i stand er af en anden art. Og både meget større og helt

Nogen må nedkæmpes, nogen må lade livet, nogen må miste en søn, en far, en bror, en ægtemand, førend tykmælken kan komme på bordet hos sejrherren og de, der er tilbage kan sidde under figentræet.

5 undseelig. Det er en fred nedefra, eller indefra. - Gudsfreden kommer ikke i stand ved magt eller vold eller tvang. Den tager derimod underfuldt bolig i menneskers hjerter, som Paulus siger det, og derfra vokser den ud i verden, videre til andre mennesker, gennemsyrer alting. Og kun sådan kan den brede sig over alt til alle tider, Gudsfreden. Indefra og nedefra ved Helligåndens kraft. Og hvad den dybest set er Gudsfreden det er påskens mysterium og fortælling, hvor ikke engang et helt liv slår til, hvis man skal til bunds i det. Men så meget kan siges, at den er Guds ubrydelige nærvær selv i den værste lidelse, at den er solidaritet og omsorg for alle gudsforladte og udstødte, at den er ordet om at intet selv ikke døden kan stå kærligheden imod, at den er løftet om, at det ødelagte og sønderbrudte skal genrejses og løftes mod alle stjerner. Så meget kan vi vel sige her på kanten af påsken.. Så det er med rette, de råber Hosianna og velsignet være han som kommer i Herrens navn og breder deres kapper ud på vejen. Selv om Jesus rider ind i byen med en helt anden fred, end de havde forestillet sig. Gudsfreden. Amen

Og kun sådan kan den brede sig over alt til alle tider, Gudsfreden. Indefra og nedefra ved Helligåndens kraft.

Relaterede dokumenter

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I