Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes?
|
|
- Andrea Lauritzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fysisk træning som led i anti-cancer behandling Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
2 Status 2018: Cancer og Træning
3 Status 2018: Cancer og Træning Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling?
4 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Dodd et al. 2001, J Adv Nursing
5 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol 242 BCa patienter INTERVENTION, 16 uger Styrketræning, n=82 Konditionstræning, n=78 Kontrol, n=82 OUTCOMES Muskelstyrke Muskelmasse Fedtprocent Fitness Livskvalitet Courneya et al. 2001, J Clin Oncol
6 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre symptomkontrol Positive effekter på patient-reporterede og fysiologiske outcomes Mindre fatigue, angst og depression, Bedre fitness / kondition Højere muskelstyrke og fysisk funktion Struktureret træning er nødvendig (ikke bare mere aktiv ) Superviseret træning har større effekt end u-superviseret Studiekvalitet: Lav validitet, bias, selekterede populationer Akut vs langtidseffekter (permanent adfærdsændring?) Baseret på få diagnosegrupper
7 Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling?
8 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko
9 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Rugbjerg et al. 2013, J Nat Cancer Inst
10 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Senfølger af kemoterapi for personer med testis cancer Følgesygdomme Rygning, HR (95% CI) BEP, HR (95% CI) CVD (risiko) 1.6 ( ) 1.4 ( ) Diabetes (risiko) 1.3 ( ) 1.4 ( ) Død (CVD) 1.6 ( ) 1.7 ( ) Lauritsen et al. 2013, Eur J Cancer
11 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko The Multiple Hit Hypothesis Christensen et al., 2015, Acta Oncologica
12 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Styrketræning for patienter med testis cancer under kemoterapi Christensen et al. 2014, Br J Cancer
13 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Styrketræning for patienter med testis cancer under kemoterapi TNF-a IL-6 Christensen et al. 2014, J Clin Endocrinol Metab
14 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko HIIT for patienter med testis cancer efter afsluttet behandling Adams et al., 2017, Cancer
15 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko HIIT for patienter med testis cancer efter afsluttet behandling Adams et al., 2017, Cancer
16 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at reducere CV/MetS risiko Træning kan modvirke akutte behandlings-toxiciteter Muskeltab, hjertekar-funktion Træning kan forbedre CVD/MetS risikofaktorer Overvægt/BMI/Taljemål Kolesterol, insulin og blodsukker Inflammation Implikationer for behandlingseffekt og senfølger Langtidsopfølgning/power Kun evidens for surrogat-mål (ikke hårde effektmål ) Patienter med følgesygdomme ekskluderes
17 Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling?
18 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Brystkræft (Holmes, 2005) Prostatakræft (Kenfield, 2011) Tarmkræft (Arem, 2015)
19 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise
20 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise
21 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise
22 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Courneya et al. 2007, J Clin Oncol; Couneya et al 2014, Med Science Sports Exercise
23 Status 2018: Cancer og Træning Træning som intervention til at forbedre kræftoverlevelse Observationelle studier viser effekt på overlevelse Især brystkræft, prostatakræft, tarmkræft Niveau med (større) end fx adjuverende kemoterapi Dosis-respons forhold (jo mere, jo bedre) Kritisk mindste dosis? Confounders/anden sundhedsadfærd? Prædiagnostisk niveau, overvægt/fedme, stillesiddende tid Mulige mekanismer? Forbedret behandlings-tolerance Øget anti-cancer effekt Hæmning af metastasedannelse
24 Hvorfor skal man lave fysisk træning som led i anti-cancer behandling? Træning kan forbedre symptom kontrol ved fysiologiske og patientrapporterede outcomes under og efter behandling Træning kan modvirke akutte toxiciteter og forbedre langtidsrisikofaktorer for CV/MetS Træning kan måske forbedre overlevelse/prognose ved at forbedre behandlingstolerance, -effekt eller hæmme metastasedannelse.
25 Videnskab og Virkelighed Hvordan bør fysisk træning indtænkes i klinisk praksis?
26 Videnskab og Virkelighed
27 Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning
28 Scott et al. 2011, Cirkulation
29 Kirkham et al. 2017, Int J Cardiol
30 DeMark-Wahnefried et al. 2001, J Clin Oncol
31 Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning
32
33 Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning
34
35 Winters-stone et al 2014, Med Sci Sports Exerc
36 Uth et al 2016, Osteoporos Int
37 Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning
38 Cases 5 min sidemands-diskussion Case 1 Case 2 Case 3 Case 4 Kvinde, 46 år (præmenopausal), med brystkræft, Kvinde, 78 år, med avanceret stadie lungekræft, Mand, 72 år, diagn med prostatakræft for 5 år siden Mand, 67 år, nydiagnosticeret kræft i spiserør. Startet i adj kemo + efterfølgende antihormonbehandling Netop opstartet 2. linje palliativ kemoterapi I ADT behandling i 3 år. Skal starte neo-adj. kemo + operation (+adj kemo) Diskutér: - Patient/borgerens karakteristika - Primær klinisk problemstilling ( sundhedsudfordring ) - Cost-benefit ved fysisk træning
39 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer
40 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Detection 12 wks neo-adjuvant treatment 12 wks adjuvant treatment Control and follow-up Diagnosis Surgery Discharge Davies et al J Clin Oncol Kofoed et al Ann Surg
41 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Detection 12 wks neo-adjuvant treatment 12 wks adjuvant treatment Control and follow-up Diagnosis Surgery Discharge
42 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review
43 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review
44 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review
45 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Christensen et al. In review
46 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer PRESET pilot studiet viste, at præ-operativ træning er sikkert er gennemførbart forbedrer muskelfunktion forbedrer fitness forbedrer livskvalitet, angst og depression (måske) øger chancen for at nå frem til operation (måske) mindsker risiko for hospitalsindlæggelse
47 The PRESET Study Impact of Exercise Training on Treatment Tolerability in Gastro-Esophageal Cancer Næste skridt: RCT, n=310 forventet start sommer 2018 Træningsintervention tæt på patienternes bopæl. Dette kræver sundhedsprofessionelle i nærområder til: Frikøb (timer) Netværk, projektudvikling/sparring Supervision af træning (adgang til udstyr) Registrering af fremmøde, modifikation, afbrydelse og utilsigtede hændelser
48 CFAS Ambassadørprogrammet Viden om fysisk træning som behandling Efteruddanne fagpersoner ift. fysisk aktivitet Skabe et netværk for idé og erfaringsudveksling Næste Ambassadørdag: 24. Maj aktivsundhed.dk
49 CFAS AMBASSADØRER TIL PRESET RCT Næste Ambassadørdag: 24. Maj aktivsundhed.dk
50 Tak for jeres opmærksomhed! Kontakt:
FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes?
FYSISK TRÆNING SOM LED I ANTI- CANCER BEHANDLING Hvordan kan det indtænkes? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet Status 2018: Cancer og Træning 30 års forskning:
Læs mereFysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet
Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes
Læs mereCANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? Jesper Frank Christensen, PhD Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet CANCER OG TRÆNING HVOR STÅR VI I DAG? In this new century, exercise physiology could
Læs merePROLUCA. Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie
PROLUCA Perioperativ Rehabilitering til Operable LUngeCAncer patienter et feasibility studie Maja Schick Sommer, fysioterapeut og ph.d. studerende (på barsel) Maja Bohlbro Stærkind, fysioterapeut og forskningsassistent
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereBliver man syg af trafikstøj?
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereMary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014
UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker
Læs mereKræftrehabilitering 06-12-2011. Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet
Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet Temadage om kræftrehabilitering. Danske Fysioterapeuter 5.-6. december 2011 Hvorfor er kræftrehabilitering på dagsordenen?
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereHjernetumorer & motion
Hjernetumorer & motion Anders Hansen Fysioterapeut, MHS, PhD stud. Forskningsgruppe: Fysisk aktivitet og sundhed i arbejdslivet Institut for Idræt & Biomekanik Syddansk Universitet Rehabiliteringsafdeling
Læs mereGeriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions
Geriatric oncology: Geriatric assessment, frailty and interventions Danske kræftforskningsdage 2019 Cecilia Lund, Geriatrisk sektion Cecilia Margareta Lund 1 Conflicts of interests Foredrag og undervisning
Læs mereDanish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Adjuverende endokrin terapi. Ann Knoop. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM
DBCG Adjuverende endokrin terapi Ann Knoop 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM Endokrin behandling i DBCG Program Præ Menopause status 77 0 0 Post 82 0 TAM 1 år 89 0 TAM 1-5 år 99 og 01 TAM 5 år TAM 5 år 04
Læs mereLungekræft og Fysisk Træning
Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager
Læs mereHyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose
Hvad laver kliniske epidemiologer? Fastlæggelse af: Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose for klinisk definerede patientgrupper (fx. cancer, diabetes, lungebetændelse, ) Epidemiologiske begreber
Læs mereFysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft
Fysisk aktivitet og kræftsygdom- virker det? Concept Krop og Kræft Postdoc. MPH sygeplejerske Daglig leder af Krop &Kræft Christina Andersen Universitets Hospitalerne Center for sundhedsfaglig Forskning
Læs mereEFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK. kraeftcenter-kbh.dk
EFFEKTMÅLING PÅ KRÆFTOMRÅDET ET PILOTPROJEKT Forskningskoordinator Karen Trier, CKSK Plan for de næste 45 minutter Præsentation (30 min.): Baggrund Proces Resultater Diskussion af ovenstående (15 min):
Læs mereEt strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Et strategisk forskningsinitiativ målrettet rehabilitering af kræftpatienter Lis Adamsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Center for integreret rehabilitering af kræftpatienter
Læs mereNedtrapning af aksilkirurgi
Nedtrapning af aksilkirurgi Overlæge, lektor, DMSc, PhD Tove Filtenborg Tvedskov Brystkirurgisk afdeling Herlev og RH Tove Filtenborg Tvedskov 1 Halsteds mastektomi Tove Filtenborg Tvedskov 2 Aksilrømning
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereMindfulness-Baseret Terapi og brystkræft
Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft Dansk Center for Mindfulness, Klinisk Institut, Århus Universitet, Anne Søndergaard, speciallæge i almen medicin Dagens program Hvad er mindfulness? MBSR og MBKT
Læs mereSOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Læs mereFlowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre
Flowcharts National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre 24.04.2018 Flowchart: Søgning efter retningslinjer (n = 954) (n = 954) (n = 883) (n = 71) (n = 71) Ikke guideline: (n=44) Referat
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereKræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.
Kræft og senfølger Kræft og senfølger Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D. Senfølger helbredt men ikke rask Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle
Læs mereDEFACTUM. Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi?
DEFACTUM Effektmål: Hvad giver værdi for patienter med apopleksi? Marie Louise Overgaard Svendsen, ph.d., cand.scient.san. Tel. +45 2921 7802, e-mail: marie.louise.svendsen@rm.dk www.defactum.dk 1 RAMMEN
Læs mereREHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
REHPA seminar 2/3-2018 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereRisk reduction anbefalinger. Abreast in a Boata race against breast cancer
Tung styrketræning hos kvinder i adjuverende kemoterapi for brystkræft og risiko for udvikling af lymfødem Kira Bloomquist PT, MHS, Phd (UCSF), Rigshospitalet 1 Risk reduction anbefalinger Undgå tunge
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mereRehabilitering af patienter med prostatakræft
Rehabilitering af patienter med prostatakræft Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor. Læs mere på enhedforkvalitet.dk Anbefalinger
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereMotion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen
Motion efter Hjerte-kar sygdom. V. fysioterapeut Mariana B. Cartuliares, Hjerteforeningen Agenda Kort om evidensen fysisk træning efter en Hjerte-karsygdom IHD CHF Atrieflimren Online rådgivning Fysisk
Læs mereKræft og motion www.inflammation-metabolism.dk
Kræft og motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns Universitet,
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereDFS. Guidelines DFS årsmøde Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter
DFS Guidelines DFS årsmøde 2017 Kontrolleret ovariel stimulation hos IVF/ICSI-patienter Mette Petri, Marie Louise Wissing, Mette Toftager, Vibeke Hartvig, Bettina Breitowicz, Carita Nørgaard Skaugen, Leif
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs mereKost og kræft - sandheder og myter
Kost og kræft - sandheder og myter Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse SKA Tirsdag den 18. september 2018 Hvad ved vi om kost og kræft? WWW.WCRF.ORG Oversigt Hvad ved
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereFraktur efter brystkræft
DBCG s 40 års jubilæumsmøde 18. 19. januar 2018 Hotel Marselis, Aarhus Bent Kristensen Klinisk fysiologisk afd. Z, Herlev Hospital Cancer-relateret knogletab og fraktur Mekanismer: Hypogonadisme fremkaldt
Læs mereType 2 diabetes og intervalgang
Type 2 diabetes og intervalgang Laura Staun Valentiner PT, MSc., PhD studerende CopenRehab, Institut for Folkesundhed Københavns Universitet & TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) Rigshospitalet
Læs mereIdræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard
Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mere1 Visionen med FCM SAMFUND er, at vi vil: Bruge sportens magt til at engagere, inspirere og hjælpe folk i vort samfund til at nå deres livsmål. Være med til at skabe et godt, festligt og lykkeligt fritidsliv
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereaccelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?
accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereTræning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis
Træning bør altid være en del af behandling af artrose i primær praksis Behandlingsanbefalinger Danske (2012) og internationale kliniske retningslinjer for knæ- og hofteartrose anbefaler information, træning
Læs mereDAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter
DAHANCA 25 studierne Styrketræning til hoved-halscancer patienter Tab af muskelmasse hos kræftpatienter Tab af muskelmasse er et specifikt og hyppigt forekommende fænomen hos adskillige grupper af kræftpatienter
Læs mereMÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS
MÅLEMETODER I KLINISK PRAKSIS Mary Jarden Fast Track 2016 1) Symptomerne kan i væsentlig grad forringe en patients livskvalitet, komfort og evne til at fungere. 2) Manglende evne til at tolerere behandlingsrelaterede
Læs mereYdelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereRehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen
Rehabilitering set fra borgernes perspektiv hvad lægges der vægt på? Centerchef, læge Jette Vibe-Petersen CIRE Center for Integreret REhabilitering af kræftpatienter 5-årigt multidisciplinært forskningsprogram
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereRehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune
Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereOptimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS
Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor
Læs mereStepped care. Allan Jones - PSYDOC
Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i
Læs mereHvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet?
Hvad skal der til for at værdibaseret sundhed kan lykkes set fra patientperspektivet? Maj 2018 Linda Aagaard Thomsen Afdelingschef, Dokumentation & Kvalitet lath@cancer.dk Anvendelsespotentialer Populationsniveau
Læs mereKan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke?
Kan tidlig intensive træning forebygge et lille stroke? Rikke Steen Krawcyk, PhD, MSc., PT 8. Oktober 2019 Overordnet formål Hvordan faciliteres patienter med et lille stroke til fysisk træning tidligt
Læs mereReviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;
Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereSENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereVolumen og kvalitet i cancerkirurgi. Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK
Volumen og kvalitet i cancerkirurgi Peer Wille-Jørgensen, overlæge, dr. med. Kirurgisk afdeling K Bispebjerg Hospital, DANMARK IS BIG BEAUTIFUL???? Eller: Er antallet af indgreb ligefrem proportional med
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs mereKræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden
Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereEvaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereTemadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019
Ernæringsstøtte i hjemmet efter udskrivelse Jette Lindegaard Pedersen Udviklingsansvarlig sygeplejerske PhD Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019 Alder Sygdom Stress metabolisk tilstand
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereUlighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning. Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter
Ulighed i overlevelse efter kræft faktorer af betydning Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet levetid mellem
Læs mereÅrsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.
Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18 Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft. Introduktion Udannet læge fra AU januar 08 Ansat på Sygehus Lillebælt, Vejle, siden 2009 heraf
Læs mereHoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH
Hoved-hals kræft Post-ASCO 2017 Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH Oversigt Cisplatin ugentligt vs. hver 3. uge 6006 og 6007 Escalate vs. de-escalate 6015 og
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013
Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013 TAILOR- THROMBOCYTES AND THE INDIVIDUALIZATION OF ORAL ANTIPLATELET THERAPY IN PATIENTS UNDERGOING PCI Nadia Paarup Dridi Denne præsentation må kun benyttes til
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mere3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne
Flowchart. Søgning efter retningslinjer (n = 1849) (n = 1712) (n = 137) (n = 134) Ikke en retningslinje = 44 Ældre version = 15 Ikke omhandlende prostata kræft = 21 Inkluderede retningslinjer (n = 0) 3
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereEt samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft
MitHelbred Et opfølgningsprogram til kræftpatienter Et samarbejde mellem onkologiske klinikker i Region Hovedstanden og Region Sjælland og Afdeling for Livet efter Kræft P.t. er opfølgning af brystkræft
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mere