Thurø Sejlklub. Vejr for lystsejlere. Dagens emner: Klargøring til sejlads. Vejrudsigter
|
|
- Aksel Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejr for lystsejlere Mette Hundahl Thurø Sejlklub 1 2 Dagens emner: Marstal Navigationsskole Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 3 4 Klargøring til sejlads Vejrudsigter Redningsvest Strømtabel Vejrudsigt 5 6 1
2 Farvandsudsigter - Havprognoser Farvandsudsigt som tekst fra DMI Bælthavet og sundet Tirsdag den 25. februar Oversigt En højtryk, over 1040 hpa, over det centrale Rusland ligger næsten stille. En højtryksryg herfra til Syd- og Mellemskandinavien bevæger sig lidt mod nord. Et lavtryk, 970 hpa, nordvest for Irland, langsomt bevæger sig mod nordøst. En tilhørende svag koldfront trænger i aften ind over Danmark fra vest. Mild luft strømmer op over Danmark fra sydøst og syd. Udsigt for bælthavet og sundet Farvandsudsigter, der gælder til onsdag middag, udsendt kl Bælthavet: Omkring sydøst, 5 til 10 m/s, fra i nat omkring syd under 6 m/s. Moderat til god sigt, og fra i aften til tider regn. Sundet:Omkring sydøst, 5 til 10 m/s, fra i nat sydøst og syd 3 til 8 m/s. Moderat til god sigt. 7 8 Vinden lige nu fra DMI 9 10 Vejrudsigter fra GRIB-filer UGRIB-programmet
3 Det er godt! Forstå en vejrudsigt Husk det varme og vindtætte tøj! Tirsdag den 25. februar Vejrudsigt, der gælder til onsdag morgen, udsendt kl Tørt med en del sol, men i de vestlige egne bliver det stedvis mere skyet i eftermiddag. Temp. op mellem 5 og 10 grader, i Sydog Vestjylland stedvis 12 grader. Let til frisk vind fra sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind. I aften og nat en overgang regn hist og her, men ellers tørt og tildels klart vejr. Temp. falder til mellem 2 og 5 grader og vinden bliver svag til frisk fra sydøst og syd. Det ser ikke godt ud! Det var da altid noget! 13 Forstå en vejrudsigt Hvorfor er det blevet lidt varmere? Hvor meget blæser det? Hvorfor kommer der blæst? Hvorfor er vinden fra sydøst? Hvorfor kommer der regn? Hvorfor regn hist og her? Hvor koldt vil det føles? 14 Hvad er kuldeindeks? (windchill) Vindstyrker i orkanen Allan Danmarks første lavtryk med et officielt navn Hård vind Så koldt føles det 15 Husk: Det er middelvinden målet over 10 minutter Beaufort-vindstyrken og vindhastigheden Styrke Hastighed Hastighed Benævnelse 0 0-0,2 m/s 0 knob stille 1 0,3-1,5 m/s 1-3 knob næsten stille 2 1,6-3 m/s 4-6 knob svag vind m/s 7-10 knob let vind m/s knob jævn vind m/s knob frisk vind m/s knob hård vind m/s knob stiv kuling m/s knob hård kuling m/s knob stormende kuling m/s knob storm m/s knob stærk storm 12 >32 m/s > 63 knob orkan Højeste vindstød i oktoberorkanen
4 Sommerstorm er en sjældenhed Hvor meget vind vil du sejle ud i? Hvad har indflydelse på din beslutning om at sejle ud, når det blæser? Båden Årstiden Besætningen Vind Farvandet Vejrudsigten Afhænger af: størrelse, udstyr temperaturen erfaring, alder, antal, formåen modvind, medvind åben sø eller læ vejrtype, ændring de kommende timer Forstå en vejrudsigt Bælthavet og sundet Tirsdag den 25. februar Oversigt Interessant, fordi den fortæller os, hvorfor vejret bliver sådan. En højtryk, over 1040 hpa, over det centrale Rusland ligger næsten stille. En højtryksryg herfra til Syd- og Mellemskandinavien bevæger sig lidt mod nord. Et lavtryk, 970 hpa, nordvest for Irland, langsomt bevæger sig mod nordøst. En tilhørende svag koldfront trænger i aften ind over Danmark fra vest. Lun luft vil i de kommende dage strømme frem til os sydfra. Fredag ventes en svag front med regn at bevæge sig op over landet fra sydvest Danmark har fire vejrtyper: 1. Højtryksvejr 2. Frontvejr = Lavtryksvejr 3. Bygevejr 4. Tåge Højtryksvejr En sommerdag i Danmark Derudover er der lokalt vejr
5 Højtryksvejr Gibraltarstrædet mellem Afrika og Spanien Bemærk: Der kan være skyer i højtryk Både sommer og vinter Højtryksvejr: Lufttrykket over ca hpa Stabil vejrtype, dvs. ensartet vejr Enten skyer eller skyfrit begge dele er muligt Ingen nedbør Oftest svage vinde Barometret siger Smukt eller Sol Tåsinge Rundt Lavtryksvejr - frontvejr Lavtryksvejr - frontvejr Blæst, bølger og regn Eller ingen blæst og ingen bølger men silende regn
6 Lavtryksvejr - frontvejr Frontkort fra DMI i dag kl Lufttrykket falder Ustadigt vejr, dvs. det veksler meget Fronter Mange skyer og stor risiko for nedbør Blæsende Vindstød og springende eller drejende vind. Lavtryksvejr Højtryksvejr Dvs. vinden ændrer sig kortvarigt under 1 minut Højtryksvejr Vind i isobarkort Farvandet ved Drejø i dag kl Stor afstand mellem isobarerne (tryklinjerne) betyder svage vinde Lille afstand mellem isobarerne betyder kraftige/stærke vinde Fronter Varmfront varm kold Definition: Skillelinje mellem kold og varm luft Kommer sammen med lavtryk Der findes 4 slags fronter: Varmfront Koldfront Okklusionsfront Stationær front Varm luft skubber kold luft foran sig, og samtidig glider den varme luft op over den kolde
7 Koldfront kold varm Okklusionsfront Kold luft skubber varm luft foran sig, og samtidig skubbes den varme luft op over den kolde. En koldfront har indhentet en varmfront, og de er blevet til én front. Den varme luft rører ikke jorden. Der er kold luft på begge sider af fronten Okklusionsfront dannes Skyerne viser fronten: En front og regnvejr kan være på vej: Høje hvide fjerskyer (cirrus) ses En stor ring ses om solen (en halo) eller bisole Lammeskyer (altocumulus) ses Skyer trækker op (bliver lavere) En koldfront indhenter en varmfront Tordenfront på vej 15. maj
8 Hvilket vejr er farligt for en sejler? Blæsevejr Bølger Kulde Strøm Nedsat sigt Nedbør hård vind, kuling, storm, orkan åbne havområder kold vand eller kold luft stærk strøm, strømsøer tåge, stærk regn sne, slud, hagl, torden og lyn To modsatte vejrtyper: Tåge i stabil luft: luften køles ned af et koldt hav- eller landområde luften klæber til overfladen. Byger i instabil luft: luften varmes op over et varmt hav- eller landområde luften stiger til vejrs Tåge: Tåge er, når der er en sigtbarhed < 1000 m Dis er nedsat sigtbarhed, men > 1000 m Tåge dannes på 4 forskellige måder: 1) Udstrålingståge 2) Advektionståge 3) Sørøg 4) Fronttåge Udstrålingståge: Svendborg kl. 08 den 3. oktober 2007 Dannes over land Skyfrit Nat Svag vind Starter som dug/rim Morgentåge
9 Samme morgen kl. 08 her set mod nordvest Også kl. 08 set mod syd der var samtidig dug i meget stor højde timer senere samme sted Svendborg kl. 10 onsdag den 3. oktober Oktober 2007 kl. 7 kl Varm fugtig luft Koldt hav eller land Mest ved svag vind Kan dannes i kuling Hyppigste tågeform Havtåge eller landtåge Havgus Advektionstågen Advektionståge dannes altså, når luften køles ned af koldt hav eller land. Meget farligt at sejle ud i, for man kan ikke se noget, og den er måske tættere over havet og den kan vare længe
10 Sørøg Kold luft Varmt hav t > 10ºC Vintertåge Arktisk tåge Mosekonebryg Kaffetåge Finland 28. nov 2004 t sea =+5ºC t air =-12ºC Foto: Martin Woodall Sørøg i Stillehavet ud for Chile Foto: Jonas Pedersen Fronttåge Skyer: Varm regn falder ned i kold luft Foran varmfront eller ved okklusionsfront Brusebadståge - dvs. regn og tåge samtidig Skybase Etage Høj C H Slægt Skynavn Cirrus Cirrostratus Cirrocumulus Forkortelse Ci Cs Cc Højde af skybase tempereret 5-13 km Mellem C M Altostratus Altocumulus As Ac 2-7 km Lav C L Stratus Nimbostratus Stratocumulus Cumulus Cumulunimbus St Ns Sc Cu Cb 0-2 km
11 Lagskyer himlen helt grå Nimbo-stratus hvis nedbør Stratus 7. Februar 2010 kl Cumulus Blomkålsagtige, blå himmel mellem skyerne Godtvejs-cumulus Cumulu-nimbus Cb hvis nedbør Flere skyer Cirrocumulus Optårnede cumulus 63 Stratocumulus frontoptræk, Sc Lammeskyer, Altocumulus Ac Cirrus Høje hvide fjeragtige skyer består af iskrystaller Cirrus Her er samtidig lave cumulus
12 Nedbørsformer: Nedbør kan falde på to helt forskellige måder: Vind i bygeskyer Byger fra Cumulu-Nimbus Vedvarende regn = silende regn = dagsregn fra Nimbo-Stratus Bygeregn (konvektionsnedbør): Typisk bygevejr husk der er ofte meget vind sammen med bygen Sol og blå himmel mellem mørke tunge skyer fyldt med store tunge regndråber Bygevejr kan være hyggeligt Regnbuer ses ofte med bygevejr
13 Torden og lyn Hvis du vil lære mere Husk at meget kraftige vindstød og vindbyger kan opstå i ygevejr Lyn og torden kommer i bygevejr Sider på Internettet hvor man kan lære mere om vejr, bølger m.m.: Kilder til statistisk vejr til søs: Den Danske Havnelods: Den Danske Lods: e+lods+-+generelle+oplysninger/ Sailing Directions Enroute: Aktuelt vejr Før sejladsen: Danmarks Meteorologiske Institut: DMI Center for Ocean og Is: FCOO (sejladsudsigten): Maritimt: TV, radio, Egne observationer Tak for i dag! 77 13
09-11-2014. Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014. Mette Hundahl. Thurø Sejlklub
Vejr for søspejdere. Kolding 8. november 2014 Mette Hundahl 1 Thurø Sejlklub 2 1 Marstal Navigationsskole 3 Dagens emner: Vejrudsigter Forstå en vejrudsigt Danske vejrtyper Farligt vejr i DK 4 2 Klargøring
Læs mereVæret (vejret) Mette Hundahl
Været (vejret) Mette Hundahl Oslo 10. marts 2018 Marstal Navigationsskole, Ærø Danmark Navigationslærer Lystsejler Forfatter Styrmand 1 2 Det skal være sjovt og ufarligt at sejle Vær forberedt på det vejr,
Læs meremed meteorologi ved Lars Nielsen
Velkommen til en aften med meteorologi ved Lars Nielsen Atmosfæren Solen og jorden Corioliskraft København 960 km/t Windsystems Vindangivelse Vindangivelse Vinden angives ved to størrelser: dens retning
Læs mereI det følgende beskrives en række vejrsituationer, hvor himlen og skyerne har et karakteristisk udseende.
Kend din sky Har man mulighed for at studere skyer, ændringer i vindretning og -styrke eller ændringer i lufttrykket, kan man øve sig i at lave egne vejrudsigter - og så kan man jo kontrollere dem mod
Læs mereVejret påvirker din rotur
Vejret påvirker din rotur Fra: Trygfonden, Respekt for havet. Vinden og vejret har stor betydning for en sikker rotur. Derfor er det en fordel at sætte sig ind i, hvorfor vejret opfører sig, som det gør,
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger
Om www.trygsejlads.dk På www.trygsejlads.dk kan alle med adgang til Internettet på en pædagogisk, nemt tilgængelig måde lære om søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, praktisk sejlads og
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK
Værd at vide om vejr og bølger BASISVIDEN OM HIMMEL OG HAV WWW.SOESPORT.DK UDARBEJDET MED STØTTE FRA TRYGFONDEN Formål Formålet med denne brochure er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereVærd at vide om vejr og bølger. Søens elementære færdselsregler. www.soesport.dk
Værd at vide om vejr og bølger Søens elementære færdselsregler www.soesport.dk UDARBEJDET MED STØTTE FRA trygfonden Formål Formålet med denne pjece er at hjælpe dig til at kunne forstå vejrmeldinger og
Læs mereSteen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.
Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget
Læs mereVind, Vejr og Tryksystemer
Vind, Vejr og Tryksystemer 4.1 Den globale luft cirkulation 4.2 Vejret i tropiske zone 4.3 Tropiske cykloner 4.4 Vejret i subtropiske zone 4.5 Vejret i tempererede zone 4.6 Luftens stabilitet 4.7 Fronter
Læs merePPL(A) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6230 Masterset: 7359
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6230 Masterset: 7359 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 599 Hvor langt er 8,3 nm i km? a) 1,5 km. b) 8,3 km. c) 15,4 km. d) 4,2 km. Tekst7 Spørgsmål2 ID: 606 Hvor lang tid tager
Læs merePPL(H) Flyvningens planlægning og udførelse. 44 spørgsmål, 120 minutter. Elevsæt: 6274 Masterset: 7403
44 spørgsmål, 120 minutter Elevsæt: 6274 Masterset: 7403 Tekst7 Spørgsmål1 ID: 134 Den temperatur en luftmasse skal afkøles til før mætning finder sted, kaldes for: a) dugpunktstemperaturen. b) minimumtemperaturen.
Læs mereAEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.
AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereVejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereVejret - hvad er det?
Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde
Læs mereSkyerne - himlens vejrudsigt
Af John Cappelen, DMI Storm P. sagde engang : Der findes ikke dårligt vejr - kun forkert påklædning! Det kan der selvfølgelig være en vis form for sandhed i, men det er nu engang rarere og mere bekvemt
Læs mereI aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende øst under 5 m/s. God sigt.
OPGAVE 1 Gilleleje Havn Höganäs Havn Planlæg en natsejlads fra Gilleleje Havn til Höganäs Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat syd omkring 3-8 m/s, i morgen drejende
Læs mereFØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER
Forskerne tror, at jordens klima forandres, fordi vi slipper alt for meget ud i naturen. Forstå, hvorfor jordens klima er ved at blive varmere. For at kunne løse dette store problem, må vi hjælpes ad.
Læs mereEgå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17
Egå sejlklub Duelighedsbevis 11. Aften Vinteren 2016/17 I nærmer jer slutningen 11. aften Søvejsregler: - Navigation Sikkerhed: Folder: Repetition kurser, strøm, afdrift, misvisning og deviation, beholden-
Læs mereSKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN
SKYERNES FORUNDERLIGE VERDEN Hvorhen? I flyvende Kæmper, Som over mit Hoved drog Med myldrende Luftuhyrer Paa Skycaravaners Tog! skrev B.S. Ingemann i 1840 som en del af et af syv digte med den samlende
Læs mereVarmfronten. Lodret snit gennem varmfront
Varmfronten Ved en varmfront, er det den varme luft der er aggressiv, og prøver at presse den kolde luft væk. Da den koldeste luft er tungest, vil den varme luft blive presset opad og kondensere til regn.
Læs mereVi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.
1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog
Læs mereI aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.
OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst
Læs mereA. Indtegn din valgte rute på kortet og opmål de nødvendige søkortskurser og distancer.
OPGAVE 1 Marselisborg Havn Knebelbro Havn Planlæg en dagsejlads fra Marselisborg Havn til Knebelbro Havn. En koldfront passerer ind over landet i løbet af eftermiddagen. I formiddag sydvest 3-8 m/s, fra
Læs mereLav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller
Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent
Læs mereLommevejrforudsigelse
Lommevejrforudsigelse Et grundlæggende kendskab til vejrforudsigelse giver en fordel ved planlægning af friluftsture. Danmark er lokaliseret i en del af verden, hvor vestenvinden er fremherskende. Det
Læs mereInversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen
Inversion ved flyvningen fra Nässjö Af Ove Fuglsang Jensen Indledningsvis vil jeg bemærke, at denne analyse er lavet som et eksempel på indvirkningen af en inversion på en given kapflyvning. Weekendflyvningerne
Læs mereOversigt over opgaver til DKS sæt 4
Oversigt over opgaver til DKS sæt 4 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Hornbæk Mölle 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer 2 Gilleleje Höganäs 401 // 403 nat vinddrej strøm fyrkarakterer
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev
Læs mereJetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004
Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Læs mereVejr. Matematik trin 2. avu
Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder
Læs mereOversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront
Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø
Læs mereTemperatur. Termometer
Elevark Klimakassen Klimakassen er udviklet af ONITOs Klimaambassade og betalt af midler fra Klimapuljen, som administreres af Departementet for Natur og Miljø. Forløb 1: Vind og vejr Temperatur Temperaturen
Læs mereAnalyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne , samt
Analyse af kapflyvningerne 14. maj 2016 i sektionerne 53-54-63, samt 60-61-62 Af Ove Fuglsang Jensen Efter kapflyvnings dagen 14. maj i det nordjyske og vestjyske, står det klart, at det var kapflyvninger
Læs mereVejret. Niveau: 7. klasse. Varighed: 14 lektioner
Vejret Niveau: 7. klasse Varighed: 14 lektioner Præsentation: Dette forløb omhandler forskellige vejrsituationer, der opstår i Danmark og andre steder på Jorden. Eleverne arbejder med mange af de faktorer,
Læs mereVejret i Danmark - efteråret 2015
Vejret i Danmark - efteråret 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Lunt og vådt efterår med underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Ikke siden efteråret 1998 har vi haft et vådere efterår. Midlet
Læs mereVejret i Danmark - året 2015
Vejret i Danmark - året 2015 9. varmeste år og næstlaveste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer indtager en ottendeplads siden 1953. Midlet af daglige minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - december 2015
Vejret i Danmark - december 2015 Næstvarmeste, syvendevådeste og med lidt under gennemsnit soltimer. Midlet af de daglige minimum- og maksimumtemperaturer kom på en andenplads siden 1953. Den næsthøjeste
Læs mereVejr og vejrforudsigelse
Side 1/21 Vejr og vejrforudsigelse... For coal is a portable climate. It carries the heat of the tropics to Labrador and the polar circle; and it is the means of transporting itself whithersoever it is
Læs merePlanlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr).
OPGAVE 1 Fynshav Bådehavn Fåborg Trafikhavn Planlæg en dagsejlads fra Fynshav Bådehavn (Als) til Fåborg Trafikhavn (det grønne molefyr). I formiddag syd 3-8 m/s, i eftermiddag syd 5-10 m/s og fra i aften
Læs mereBrevduer og fronter. Af Ove Fuglsang Jensen
Brevduer og fronter Af Ove Fuglsang Jensen I sæsonen 2015 og 2016, har der været tilfælde af kapflyvninger i DdB, hvor duerne uheldigvis har måttet forcere en koldfront, med det resultat, at duerne kom
Læs mereMeteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014
Meteorologi for sejlere Ålborg Sejlklub 19. marts 2014 O. Plett Seniorklimatolog, MsC. og Videnskabsjournalist John Cappelen, Danmarks Meteorologiske Institut jc@dmi.dk john.cappelen@vejrformidler.dk www.vejrformidler.dk
Læs meresvæveflyve kapitel meteorologi + materiel
svæveflyve h å n d b o g e n kapitel 1 2 3 aerodynamik flyvelære instrumenter + materiel meteorologi 5 6 myb flyvebestemmelser redaktion: Per Weishaupt tegninger: Otto Sørensen ( Tyr ) bidrag: P. Trans,
Læs mereOlivers rejse N N NNV V N V NV V V S V
V NV Olivers rejse NNV N N VNV VSV Det her er min mors båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min mor! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse
Læs mereKerteminde Kajakklub
Version: 2018.05.15.docx Side 1 af 5 Grøn, gul og rød tur (Sidst revideret af GRL 18/10-2016) Siden foråret 2014 er alle klubturene i blevet tildelt en farve: grøn, gul eller rød som information, når man
Læs mereKerteminde Kajakklub Turfarver. Kerteminde Kajakklub. Turfarver. Version: Turfarver.docx Side 1 af 5
Version: 2018.05.15.docx Side 1 af 5 Grøn, gul og rød tur (Sidst revideret af GRL 18/10-2016) Siden foråret 2014 er alle klubturene i blevet tildelt en farve: grøn, gul eller rød som information, når man
Læs mereNATURLIGT. designed & photograph by Sophie Louise Piper
En kreativ og anderledes måde, at beskrive det naturlige. Idéerne flyver rundt i hovedet på mig, ud i fingrene, ned på tastaturet & til sidst er der det fulde resultat. NATURLIGT designed & photograph
Læs mereDANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND
DANSK SVÆVEFLYVER UNION TILSLUTTET KONGELIG DANSK AEROKLUB OG DANMARKS IDRÆTS-FORBUND Til Svæveflyveklubberne MEDDELELSE NR. 11 FLYVNING NR. 02 DATO: 06.03.2006 Emne: PFT-teori 2006. Hermed fremsendes
Læs mere5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:
SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,
Læs mereOversigt over opgaver til DKS sæt 1
Oversigt over opgaver til DKS sæt 1 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Kalkgrund til Flensburg 101 // 108 nat fyrkarakterer 2 Gråsten til Gelting Mole 101 // 108 torden brosignaler 3 Eckernförde
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2013-2014 Femtevarmeste siden 1874, solfattigste siden 2008-2009 og vådeste siden 2006-2007. Vinteren fik den fjerdehøjeste laveste minimumtemperatur. Orkanagtig langvarig storm
Læs mereVejret i Danmark - året 2012
Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereKKKK, Sikkerhedskursus. Juni 2012
KKKK, Sikkerhedskursus Juni 2012 Dagens program 1. Sikkerhed før tur 2. Kuldepåvirkning 3. Søfartsregler 4. Vind og bølger 5. På vandet 1. Makkerredning 1 og 2 2. Selvredning 3. Svømning med kajak 4. Bugsering
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2014-2015 Syvende vådeste siden 1874. Pænt overskud af varme med niende mindste antal frostdøgn. Nær normal solskinsmæssigt. Seks blæsevejr ramte landet, to i december, tre
Læs mereSejlerkursus/Basisteori 2012-2013. SEJLER meteorologi. Tirsdag, den 26. feb. 2013. Rasmus Hjorth
Sejlerkursus/Basisteori 2012-2013 SEJLER meteorologi Tirsdag, den 26. feb. 2013 Rasmus Hjorth 1 SEJLER meteorologi SSK TEORI Faget formål: Indhentning af vejr til sejlplanlægning, så I kan færdes sikkert
Læs mereIngen vejrbegrænsning
Ingen vejrbegrænsning Hvad siger vejrudsigten? Lørdag 28 Søndag 19 1 m/s 12 m/s Alu-single & Alu-double Skydedøre til glasinddækning af udestuer, overdækninger og altaner Driller vejre t? D r l i v l r
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, METEOROLOGI og OCEANOGRAFI
LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 METEOROLOGI og OCEANOGRAFI Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mereGiessen 22. juli 2006 En analyse
Giessen 22. juli 2006 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Mange sportsudøvere har undret sig over forløbet af Giessen-flyvningen den 22. juli 2006 om morgenen inklusive undertegnede. Jeg har forsøgt at analysere
Læs mereOrdne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft
Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi
Læs mereKerteminde Kajakklub
Version: 2019.05.02.docx Side 1 af 5 Grøn, gul og rød tur (Sidst revideret af TBC 27/03-2019) Siden foråret 2014 er alle klubturene i blevet tildelt en farve: blå, grøn, gul eller rød som information,
Læs mereVejret i Danmark - november 2015
Vejret i Danmark - november 2015 Produktionstidspunkt: 2015-12-01 Næst vådeste november siden 1874. Tredje varmeste (sammen med november 1953 og 2014) siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer
Læs mereAf Michael Stoltze & John Cappelen
VEJRET 2007 Mange vil sikkert huske tilbage på 2007 som året med en rigtig elendig og regnvåd sommer der efterfulgte en grå og rekordvåd vinter hvor det bare ikke var til at planlægge ture ud i det grønne
Læs mereMeteorologiske forhold. kapflyvning fra Sverige. ved. Af Ove Fuglsang Jensen. www.brevduesport.dk 1
Meteorologiske forhold ved kapflyvning fra Sverige Af Ove Fuglsang Jensen www.brevduesport.dk 1 Jylland-Fyn flyver Sverige Kapflyvningsplanen 2006-2008 indeholder kapflyvninger fra Sverige i Gruppe 3-4,
Læs mereUddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi
Dansk Hanggliding og Paragliding Union 1. Udgave Ver. maj 19 Uddannelsesplan SafePro-Delta Meteorologi Generelt: Nedenstående uddannelsesplan for teoriundervisning til SafePro-Delta teorifag Meteorologi
Læs mereRegn i februar varsler frost i marts
Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs mereGLOBUS B. Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå GLOBUS B Af Peter Bering; Niels Kjeldsen; Ove Pedersen Dette er en pdf-fil med Globus B Filen er stillet til rådighed for elever
Læs mereAnalyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen
Analyse kapflyvning Stendal 8. juli - Antwerpen 9. juli Ove Fuglsang Jensen BrevdueNord.dk Side 1 Stendal 8. juli Stendal er løsladt 11.15. Desværre har jeg ikke kort fra dette tidspunkt, idet jeg ventede
Læs mereMETEOROLOGI. Supplerende kompendie til undervisning til SPL-teori som tillæg til Flyvehåndbogen Meteorologi 1 og Meteorologi 2
METEOROLOGI Supplerende kompendie til undervisning til SPL-teori som tillæg til Flyvehåndbogen Meteorologi 1 og Meteorologi 2 Indholdet i dette kompendium indgår i teorikravene til faget Meteorologi i
Læs mereAnalyse Soltau 23. maj 2015
Analyse Soltau 23. maj 2015 Af Ove Fuglsang Jensen Denne artikel vil give en kort og letforståelig indsigt i de vanskelige flyvninger fra Soltau den 23. maj kl. 13.30 og 14.00. Det er at håbe, at artiklen
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereLeas rejse N N NNV V N V N V V V S V
V NV Leas rejse NNV N N VNV VSV Det her er min fars båd. Sejlet hedder et råsejl, og det er vist ret gammeldags. Ligesom min far! Når det blæste, kom bølgerne ind over bådens ræling. Så skulle jeg øse
Læs mereVEJR OG UVEJR. Af Peter Bering
ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ 123456789,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå VEJR OG UVEJR Af Peter Bering Dette er en pdf-fil med Vejr og uvejr. Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder.
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve August 2007 Geografi - facitliste
August 2007 1/23 G5 Indledning Norden Danmark, Norge, Sverige og Finland kaldes sammen med Island for de nordiske lande. På mange områder er der tætte bånd mellem befolkningerne i de nordiske lande. De
Læs mereSkæbnedøgnet for de bornholmske skove
Skæbnedøgnet for de bornholmske skove Tirsdag den 23. onsdag den 24. november 2010. Efter regn, regn og atter regn tirsdag den 23. november med en temperatur på 8 grader og vinden i vest, skete der det,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster
Læs mereVinter. Salt sprednings måling. Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW 3501)
Fyns Amt Vejvæsenet Driftskontoret Tlf.: 6 6 19 76 Ørbækvej Fax: 6 6 19 33 22 Odense SØ Mobil: 31 32 33 34 Mail: jkf@vej.fyns-amt.dk Vinter Salt sprednings måling Epoke fugtsaltspreder Ældre model (SW
Læs mereHvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet
Hvordan var det nu det var? Vejret i 2012 i Rigsfællesskabet Af John Cappelen, DMI I Danmark blev 2012 et lidt koldere år med overskud af nedbør og et lille underskud af sol set i forhold til perioden
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereVejret i Danmark - december 2013
Vejret i Danmark - december 2013 Næstvarmeste og våd december 2013 med et lille underskud af sol. Femte mindste antal frostdøgn og en orkanagtig, langvarig storm. December 2013 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2013
Vejret i Danmark - sommer 2013 Tørreste siden 1996 og ottende solrigeste siden 1920, men en anelse køligere i forhold til 2001-2010. Kalendersommeren 2013 (juni, juli og august) fik en middeltemperatur
Læs mereVejr. Matematik trin 1. avu
Vejr Matematik trin 1 avu Almen voksenuddannelse 9. december 2008 Vejr Matematik trin 1 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Solskinstimer
Læs mereVejret i Danmark - november 2017
Vejret i Danmark - november 2017 Koldere, solrigere og nedbør nær gennemsnitlig ift. 2006-15. Mange døgn med nedbør. Første sne i efteråret den 20. Blæsevejr den 9-10. November 2017 fik en døgnmiddeltemperatur
Læs mereVejret i Danmark - december 2011
Vejret i Danmark - december 2011 Varm og våd december 2011. December 2011 fik en døgnmiddeltemperatur i gennemsnit på 4,2 C. Det er 2,6 C over normalen beregnet på perioden 1961-90 og den ottendevarmeste
Læs mereSoltau 13. august En analyse -
Soltau 13. august 2005 - En analyse - Af Ove Fuglsang Jensen Denne kapflyvning viste sig at have en vis sværhedsgrad, især for duerne fra Sjælland, idet et simpelt gennemsyn af hjemkomsterne viser, at
Læs mereAntwerpen 17. juli 2004 En analyse
Antwerpen 17. juli 2004 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Hvorfor det skulle være nødvendigt med en analyse af Antwerpen 2004, er vist ikke nødvendigt at begrunde. Rundt omkring i klubhusene taler man
Læs mereVejret i Danmark - november 2016
Vejret i Danmark - november 2016 Produktionstidspunkt: 2016-12-01 Femte solrigeste november (sammen med november 1925 og november 1937) siden 1920 og koldeste siden 2010. Kølig med gennemsnitlig nedbør.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land
Læs mere3/10/2015. Eksempel på prøveopgave. Testopgave 4. Generel opgave. Hjælpemidler: Ingen. Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1.
Eksempel på prøveopgave Testopgave 4 Generel opgave Hjælpemidler: Ingen Opgaven bør kunne besvares på en halv time. Opgave 1 Hvilken signalfigur skal du føre, om dagen når du ligger til ankers? En sort
Læs mereArbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x
Arbejde med EKSTREMT VEJR i 8.x 8.x har arbejdet med VEJRET i både fysik/kemi og geografi. Eleverne har lavet vejrmålinger og læst vejrudsigter fra DMI. Desuden har klasset lært om drivhuseffekten og klimaændringer.
Læs mereVindmøllebekendtgørelsen
Vindmøllebekendtgørelsen Vindmøller støjer Støjen ødelægger søvnen Ødelagt søvn forringer helbredet Søvnforstyrrelser: Forhøjet blodtryk Blodprop i hjertet Slagtilfælde Fedme Psykiatriske problemer (depression)
Læs mereT 12:07. Wind-Drawing. Hygum Kunstmuseum. 24. og 17. August Klavs Weiss
05. 08. 24. - T 12:07 Wind-Drawing Hygum Kunstmuseum 24. og 17. August 2005 Klavs Weiss Vejrudsigten 05. 08. 24 Morgen/vestlig vind, svingende til syd vest - syd i løbet af formiddagen. Sol og temperatur
Læs mereVejret i Danmark - forår 2014
Vejret i Danmark - forår 2014 Næstvarmeste forår siden 1874. Højeste laveste minimumtemperatur og næst mindste antal frostdøgn siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en førsteplads
Læs mere