Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester

Transkript

1 Konkurrencestyrelsen Att.: Bente Jepsen Sølvsten og Samuel Eddie Mogensen og 18. december 2009 Høring over forslag til bekendtgørelse om beregning af det årlige abonnement i henhold til 80, stk. 3, i lov om betalingstjenester Dansk Erhverv har modtaget ovennævnte høring d. 14. december Generelle bemærkninger Dansk Erhvervs medlemsvirksomheder og tilknyttede organisationer repræsenterer små, mellemstore og store betalingsmodtagere i Danmark. Det gælder lige fra de mindste udvalgsvare aktører til de største dagligvarekæder. For Dansk Erhverv er det derfor afgørende med en langtidssikring af Dankortet, der både er et sikkert, effektivt og velfungerende betalingskortsystem sammenlignet med de internationale betalingskort, som bliver stadig mere udbredte i Danmark. Dankortsystemet udgør en væsentlig del af den danske infrastruktur for betalinger og er derfor af vital interesse for vores medlemmer. For at sikre Dankortsystemet er det helt afgørende, at den forestående regulering af abonnementssystemet sikrer såvel bredden (dvs. udbredelsen af systemet) som dybden (dvs. de aktører som sikrer systemet har volumen). Det gør det foreliggende forslag til abonnementmodel ikke og Dansk Erhverv ønsker en anden abonnementsmodel. Abonnementsmodellen skal afspejle omkostningsstrukturen Dansk Erhverv har arbejdet for en abonnementsmodel, som tager udgangspunkt i Dankortsystemets faktiske omkostningsstruktur. En ny abonnementsmodel skal afspejle, at en overvejende del af omkostningerne til driften af Dankortsystemet er faste. HHY/MFE mfe@danskerhverv.dk Side 1/5 Deres ref.: Vores ref.:

2 En lignende omkostningsstruktur kendes eksempelvis fra internetabonnementer, hvor størstedelen af omkostningerne er forbundet med at etablere og opretholde en forbindelse uanset hvor meget man benytter forbindelsen. Dansk Erhverv har på vegne af sine medlemmer fremlagt en forslag til det fremtidige Dankortabonnement over for Økonomi og Erhvervsministeriet. Udgangspunktet har været, at alle betalingskortmodtagere skal betale deres rimelige andel af grundomkostningerne til at drive Dankortsystemet. Dansk Erhverv har således fremlagt en model, hvor de mindste betalingskortmodtagere skulle betale 1000 kr. om året, mens de største betalingskortmodtagere skulle betale knap kr.om året. En sådan model ville skaffe det fornødne provenu til at betale op til halvdelen af bankernes omkostninger ved at drive Dankortsystemet. Dansk Erhverv beklager stærkt, at der ikke har været politisk opbakning til den fremlagte model. Den i bekendtgørelsen forslåede model vil navnlig påføre butikker, der forhandler dagligvarer fx håndværksbagere, kiosker, købmænd og supermarkeder men også byggemarkeder med mange typisk mindre transaktioner en voldsom merudgift til Dankortsystemet på helt op til knap 1100%. Der er tale om en stigning som ikke kan begrundes i den faktiske omkostningsstruktur. Øget betaling til bankerne fra butikker, restauranter og andre betalingskortmodtagere Bekendtgørelsen om den nye abonnementsmodel tager udgangspunkt i Dankortaftalen fra Den åbnede mulighed for, at betalingskortmodtagere fra 1. januar 2010 skal betale op til halvdelen af omkostningerne til driften af Dankortsystemet direkte gennem Dankortabonnementet. Dertil kommer en langt større regning til terminaler, serviceabonnementer, kasse og ITløsninger samt internetforbindelser. Dansk Erhverv er imod, at betalingskortmodtagernes samlede omkostninger til drift af Dankortsystemet i den fysiske handel også fremover vil blive belastet af yderligere Dankortgebyrer end abonnementet. Bekendtgørelsen lægger med sin sondring mellem fysisk og ikkefysisk handel op til, at betalingskortmodtagerne ud over selve Dankortabonnementet også fremover skal betale særskilt for fysisk handel gennemført via selvbetjeningsløsninger. Selvbetjeningsløsninger bliver stadig mere udbredte og kendes allerede i dag fra fx benzinstandere, selvbetjeningskasser i detailhandelen, parkometre, broforbindelserne, billetautomater mv. Disse selvbetjeningsløsninger bliver således ikke omfattet af abonnementet og ej heller af reglerne for Dankort på Internettet men udgør en hybrid midt imellem. Side 2/

3 Dansk Erhverv finder det særdeles uhensigtsmæssigt at gebyrstrukturen på Dankort i sig selv skal modvirke indførelsen af ny teknologi i detailhandlen. Ved revisionen af den foreliggende bekendtgørelse er en tidssvarende ændring af definition af fysisk handel, så selvbetjeningshandel også var omfattet af Dankortabonnementet påkrævet. For Dansk Erhverv har det været afgørende, at betalingskortmodtagerne ikke kommer til at betale mere end højest nødvendigt af bankernes og PBS omkostninger til drift af Dankortet. Det skal navnlig ses i lyset af, at betalingskortmodtagerne jo allerede selv betaler betydelige udgifter til drift af Dankortet i form af kortterminaler,serviceaftaler samt ITløsninger og internetforbindelser til disse. Derudover betaler kortholderne i mange tilfælde bankerne for at overhovedet at have et Dankort, særligt hvor Dankortet er cobranded med VISA. Dansk Erhverv har derfor opfordret Konkurrencestyrelsen til at gennemgå bankernes og PBS udgifter til drift af Dankortet meget nøje. Dansk Erhverv konstater med tilfredshed, at omkostningerne pr. Dankorttransaktion er faldet som følge af Konkurrencestyrelsens opgørelse af omkostningerne til drift af Dankortsystemet. Dansk Erhverv ser frem til, at der også fremover bliver gennemført analyser af omkostningerne til drift af Dankortsystemet hver andet år. Dermed kan fremtidige rationaliseringsgevinster og stordriftsfordele ved drift af Dankortet komme betalingskortmodtagerne til gode gennem nedsættelse af abonnementet. Specifikke bemærkninger 1, stk. 2. Anvendelsesområde og 2, nr. 5 Dansk Erhverv foreslår en ny definition af anvendelsesområdet for denne bekendtgørelse, så også selvbetjeningshandel i den fysiske handel omfattes af Dankortabonnementet. Konkret foreslår Dansk Erhverv fx en model, hvor man sondrer mellem transaktioner, hvor betalingskortet bruges fysisk i selve transaktionen (card present) og transaktioner, hvor selve betalingskortet ikke bliver anvendt (card not present). En lignende definition kendes fra andre lande. Ved at fastholde det eksisterende anvendelsesområde med den deraf følgende definition af fysisk handel straffes virksomheder med selvbetjeningsløsninger reelt, da de både skal betale Dankortabonnement for de betjente transaktioner i de fysiske butikker mens yderligere opkræves et særskilt gebyr pr. transaktion for selvbetjeningshandel. 7. Beregning af abonnementssatser Dansk Erhverv er stærkt imod de foreslåede abonnementssatser, da de ikke afspejler omkostningerne til driften i Dankortsystemet. Side 3/

4 Dansk Erhverv vil i stedet foreslå en model som tager afsæt nærmere de faktiske omkostningsforhold. En model for fordelingen af abonnementet kunne være: kr kr kr kr kr kr o kr. Denne model medfører som politisk ønsket en meget markant merbetaling for de største betalingsmodtagere på knap 400% samtidig med at de mindste betalingsmodtagere slipper med en årlig merbetaling på 410 kr. svarende til 69%. 8. Kvartalsmæssig opkrævning Dansk Erhverv ser positivt på, at Dankortabonnementet fremover bliver opkrævet pr. kvartal bagudrettet i stedet for som i dag årligt forud. Det giver en mindre likviditetsmæssig fordel for betalingsmodtagerne. Høringsbrevet side 2, Gradvis indfasning Dansk Erhverv efterlyser klarhed over, hvordan afslaget på 25 pct. i 2010 af forhøjelsen skal fordeles mellem abonnenterne. Af høringsbrevet fremgår, at PBS giver et afslag på 25 pct. af den stigning, som PBS har krav på i Derfor må rabatten fordeles, så abonnenterne får 25 pct. rabat på de stigninger, som de ellers er stillet i udsigt i den fremlagte abonnementsmodel. Eksempelvis får en butik med årlige transaktioner en abonnementsstigning på kr. 25 pct. rabat af denne stigning svarer til 6156,25 kr. Dermed skal butikken i stedet for det fulde abonnement på kr. betale et abonnement i 2010 på ,75 kr. Rabatten skal fordeles med 1/3del i årets første 3.kvartaler, hvorefter den normale kvartalsbetaling indføres. Høringsbrevet eftergivelse af gæld på 50 mio. kr. Af høringsbrevet fremgår det at betalingsmodtagerne eftergives gæld på 50 mio. kr. Betalingsmodtagerne har ikke tidligere hørt der skulle være gæld til PBS, hvorfor denne oplysning er noget overraskende. Imidlertid kan det konstateres at fastholdelsen af definitionen på fysik/ikke fysisk handel også fremover vil sikre PBS et ikke uvæsentligt og formentlig kraftigt stigende årligt mio.beløb i ekstra Dankortgebyrer. Det er ikke på tilsvarende vis fremhævet i høringsbrevet. Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger. Side 4/

5 Med venlig hilsen Henrik Hyltoft Markedsdirektør Side 5/