Torben Ebbensgaard, Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur

Transkript

1 Temadag Jysk Naturhistorisk Forening Natur og naturgenopretning på forsvarets arealer i Grønland Torben Ebbensgaard, toeb@cowi.dk Biolog (veg-øk) v. COWI afd. Vand og Natur 1

2 Temadag Jysk Naturhistorisk Forening Natur og naturgenopretning på forsvarets arealer i Grønland Baggrund korte besøg mhp. registrering, vurdering, projektforslag Mix af rejsebeskrivelse, fotos (!) og datafremstilling Grønnedal Nedbrydning, naturgenopretning og lupinbekæmpelse Mestersvig og Daneborg Basisregistrering af natur, risikovurdering St. Nord snapshots Upublicerede data 2

3 Stationernes beliggenhed 3

4 Kangilinnguit/Grønnedal Grønlands Kommando -> 2012 Eksisteret siden ha, beboelse, havn, vej, helip mm Nedrives og naturen genoprettes Felt + Best practise (Norge) Lupinbekæmpelse!? 4

5 BE Grønnedal 5

6 Naturgivne vilkår for natur (vegetationsgenopretning) Vegetation i (sub)arktis er tilpasset vanskelige levevilkår: lave temperaturer, lav næringstilgængelighed og ofte et tyndt substratlag stor risiko for udtørring, en kort vækstsæson (mørkt en stor del af året), stor risiko for fysiske skader fra sne, fygning, storme, is- og stenskred. => dominans af små, nøjsomme, stresstolerante urter og dværgbuske med lang levetid + laver, mosser og levermosser Biologiske processer er langsomme i arktis => regenerationstid år? 6

7 Befæstede arealer Stationen =>menneskeskabte, vegetationsløse arealer NIR-dronefotografering ca. 31 ha, heraf bygninger ca. 2 ha befæstede veje ca. 3 ha 7

8 Nedrivning og naturgenopretning Grønnedal Nedrivning, fjernelse, oprensning Udbudsfase i gang Mål: på lang sigt at genoprette naturlig, hjemmehørende vegetation og plantedække, hovedsageligt med dværgbuskhede (krat + kær) på rømmede arealer. (Naturlige landskabsformer så vidt muligt) Feltarbejde: Vegetation, jordbund og topografi er undersøgt i Grønnedal og Hospitalsdalen ved Narsarssuaq for at vurdere perspektiverne i forbindelse med fjernelse af bygninger og retablering af plantedække i Grønnedal. Litteraturstudier + besøg Hjerkinn Norge 8

9 Delområder Inddeling i delområder Artslister og specifikke genopretningsforslag for hvert delområde beskrevet 9

10 Feltregistreringer Grønnedal "løs registrering" => ca. 190 plantearter (ca 500, Rune, 2011, 539, PW ) Stor dominans af dværgbuske, buske/krat: Pil (Blågrøn-, tundra-, melbær- og dværg-), Bjerg-el, fjeld-ene, Grl.røn, kirtel-birk mm - mange karsporeplanter. Ubeskrevne arter (Böcher) - dyrkede eller passivt indførte. Eng-brandbæger, svine-mælde, græsbladet fladstjerne, drue-hyld, hyrdetaske, lugtløs kamille, skive-kamille, hvid kløver, rød kløver, alm. kvik, eng-rottehale, stor nælde, rejnfan, alm. røllike, nyse-røllike, alm. svinemælk, ager-tidsel, glat vejbred, muse-vikke, hvid-gran, sibirisk lærk,pur-løg, rabarber, ribs. 60 mosser kun indsamlet sporadisk 20 fuglearter moskusokse, polarræv og snehare 10

11 Anbefalinger ved nedbrydning og genopretning Overjordiske fremmedelementer (bygninger, armeringsjern, træ o.lign.) fjernes. Materialer uden indhold af miljøfremmede stoffer kan evt. knuses og graves ned. Forurenet jord (olie) renses eller fjernes hvor muligt Kunstigt etablerede volde og lavinesikringer fjernes for at få dynamikken tilbage til området. Rørføringer af vandløb og kildevæld fjernes, så vandet kommer tilbage til området. Undgå yderligere ødelæggelse af eksisterende plantedække fokus: skabe velegnet substrat, naturlig, varieret topografi og substratstørrelse =>mange forskelligartede levesteder. Substratet på hårdt sammenpressede arealer (pladser og veje) vendes og luftes for at fjerne eventuel traktose. 11

12 Topografi Grønnedal anlagt på terrasse men med stedvist stort naturligt fald Kunstigt etablerede Skråninger med hældning større end 40 grader skal udjævnes Herved minimeres erosionsrisikoen. 12

13 Anbefalinger til etablering af nyt plantedække Fravælg udsåning med græsser, gødskning, pløjning (forhindre dom.fremmede arter). Dyrkning og opformering af hjemmehørende planter i drivhus ikke m.) Sats på naturlig succession men tørv fra randområder kan fordeles jævnt på arealerne Laver, mosser og frø kan indsamles på de omgivende, intakte arealer og spredes og trædes ned på de nyretablerede, vegetationsløse arealer. Vegetationens genetablering i området bør overvåges og dokumenteres. 13

14 Alaska-lupin - Lupinus nootkatensis Stærkt invasiv - Island 1885 (erosionshæmmer og jordforbedring) -> Grønland > Grønnedal 1990?? Forventning: Vil dominere de nyetablerede, vegetationsløse områder. Sten- og sand. > 20 år, 100 stængler, 8000 frø, stærkt giftige, frøbank lang levetid Succesfuld bekæmpelse er vanskelig, da spiredygtige frø kan overleve flere år i jorden. 14

15 Lupin-kortlægning Forsøg m. afbrænding, slåning/rodstikning og sprøjtning både før, under og efter nedbrydningsfasen. Effekten heraf overvåges og dokumenteres. Undgå yderligere spredning Sibirisk Valmue 15

16 DEL 2: NØ-Grønland Mestersvig og Daneborg Hhv. 500 og 60 ha omkring station/bebyggelse og Landingsbane Mestersvig især flad slette ved (tørlagt) elv-delta 16

17 Daneborg.. 17

18 Formål og metodik Basisregistrering af naturværdier Kortlægning af naturtyper (jf. Fredskild) Udlægning af prøvefelter a la NOVANA Bestemmelse af karplanter og bladmosser, indsamling af laver og levermosser + det løse (fugle, pattedyr, insekter ) Risikovurdering af specifikke projekter 18

19 Særlige feltforhold - Isbjørnerisiko? 19

20 Vegetationsanalyse og særlige forhold 20

21 Naturtyper Dryashede (D. octopetala, Kirtel-fjeldsimmer) Dværgbuskhede (kantlyng, mosebølle, bjerg-melbærris) Afblæsningsflade Kær Fell-Field Elvleje 21

22 Elvleje 22

23 Mestersvig Prøvefelter 68 prøvefelter 5 dages feltarbejde (1) 23

24 Mestersvig Naturtyper 24

25 Prøvefelter Daneborg (32 stk, 3 dage) 25

26 Daneborg naturtypekortlægning 26

27 Resultat eksempler fra NØ-Grønland I alt 100 pf, 128 arter af højere planter 97 ved mestersvig, 80 ved Daneborg Stort set fravær af buske, kun arktisk pil. Dominans af laver (mosser i kær) Arktisk pil, topspirende pileurt, tue-limurt, purpur-stenbræk i > 80 % af pf. 70 arter af bladmosser Blot 2 fund af tørvemosser! 36 arter af levermosser mulig tegn på klimaforandring? 45 arter af laver 27

28 Eksempler på særlige arter Lophozia decolorans ny levermos for Grønland Tidl. British Col., Alperne, Norge og Asien (alt. > 1000 m.) Eks. Encalypta Longicollis Gul Stenbræk Laver 28

29 Desuden: 29

30 Risikovurdering Daneborg Ederfuglekoloni (1200 reder) Hvalros Sabinemåge 30

31 St Nord Ekstreme forhold Permafrost udbredt Polygonjord 31

32 Sommer på St. Nord 32

33 Vegetationshøjde og vedplantedækning? 33

34 Perspektivering Samlet karplante-artsantal for Grønnedal, Mestersvig og Daneborg > 275 (> 50 %) Fald i artsantal med stigende br.grad, faldende veg-hjd og stigende dominans af lichener og levermosser. Karsporeplanterne forsvinder gradvist mod nord Fra krat og revling/ene dom. dværgbuskhede til dryas/kantlyng-dbh og lichenheder Stigende dækning af laver, levermosser (bladmosser) Grænserne rykker nordpå (klimaforandringer) Databehandling forestår 34

35 Tak for opmærksomheden. Også til eksperter på levermosser, laver, bladmosser! (KD, ESH, IG) 35