Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 14, skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i region Midtjylland, VIA University College og Diakonhøjskolen. Praktikstedsbeskrivelsen skal revideres hvert halve år og placeres efter gældende praksis OG på institutionernes hjemmeside 1

2 Beskrivelse af praktikstedet: Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og By: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Gnisten Flintebakken Risskov bepet@aarhus.dk Betina Petersen Mandag torsdag Fredag Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige X 2. og 3. praktikperiode 1. praktikperiode 2

3 Praksisform sæt gerne flere krydser se evt. nederst på denne blanket: (se uddannelsesplan for de enkelte praktikperioder) Børn og unge X x Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. Evt. målgruppekarakteristika Flygtninge/indvandrere Fysisk handicappede Fysisk og psykisk handicappede Psykisk handicappede Sociale vanskeligheder Udviklingshæmmede Foranstaltningstype sæt kun 1 kryds: Dagophold X Døgnophold Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg./støtte og behandling x Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal X Privat x Hjemkommune: Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: Århus 3

4 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger Integreret institution (del af Jellebakken Dagtilbud) 12 børn ½ - 2 år og 39 3 år skolestart 3 stuer Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger Studerende (pædagoguddannelsen) Praktikant (pædagogisk assistentuddannelsen) Pædagogmedhjælpere Rengøringsassistent Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagoguddannelse: Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau 2 2 Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Malene Ø. Lunde (1. praktik) Lotte Petersen (2. og 3. praktik) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Formål jf. lovgrundlag. Betina Petersen, pædagogisk leder Christian Thaarup, dagtilbudsleder Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) 1. Formålet med denne lov er at 1) fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske 4

5 fritidstilbud, 2) give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker, 3) forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og 4) skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Se endvidere Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Børnegruppen udgøres i hovedsagen af børn som bor i lokalområdet. Familierne er almindelige familier med høj erhvervsfrekvens. Antal børn med dansk som andetsprog er lavt. Pædagogisk praksis hviler på fagbegrebet Den pædagogiske Relation. Det betyder, at medarbejderne bærer ansvar for, at der etableres en relation til barnet, og at relationen etableres for barnets skyld. Barndommen betragtes som en periode i tilværelsen, som bør præges af trivsel og udvikling. Hverdagslivet bør således være karakteriseret af populært sagt væren og læren. Børns og medarbejderes initiativer indgår i en vekselvirkning; der er derfor rum for både leg og anden selvstændig eksperimenteren og målrettede aktiviteter. Blandt de 6 læreplanstemaer lægges især 5

6 vægt på Krop og bevægelse (bevægelsesglæde, kropslig sansning/læring), Barnets alsidige personlige udvikling (selvværdsfølelse), Sociale kompetencer (anerkendelse, tillid og fællesskab) og fra 2008 Sprog. Læreplanstemaerne er fokusområder i de aktiviteter, som er naturlige i småbarnets tilværelse. er formålet med bevægelsesaktiviteter både udviklingen af motoriske færdigheder og udviklingen af personlige og sociale kompetencer. På samme måde bringes læreplanstemaet Sprog i fokus gennem f.eks. dialog med barnet om noget, det er optaget af/er meningsfuldt for barnet. Tværprofessionelt samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Gnisten samarbejder med Jellebakkeskolen (overgang fra dagtilbud til skole), Videncenter for Pædagogisk Udvikling (VPU) (generelt vedr. pædagogik, indsatsområdet Sprog og Læsning), Videncenter for Integration (VI) (børn med dansk som andetsprog), Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik samt PPR (børn med særlige behov). Den studerende er tilknyttet en børnegruppe. I 1. praktik er det en børnehavegruppe, i 2. og 3. praktik en vuggestuegruppe. Den studerende forventes at kunne arbejde selvstændigt, men ikke alene. Øvrige oplysninger 6

7 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode (1. semester) Periodens Faglige Kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Uddannelsesmål Den pædagogiske relation er det centrale omdrejningspunkt for denne praktikperiode. Den studerende gives derfor vejledning i og mulighed for at erfare, hvorledes relationer til andre mennesker børn og voksne etableres. Den studerendes og praktikvejlederens refleksion over eksempler fra hverdagslivet indgår i vejledningstimerne. Erkendelse af, at den pædagogiske relation etableres på den professionelles ansvar med udgangspunkt i barnets behov (i modsætning til f.eks. venskabsrelation, som etableres med udgangspunkt i mere eller mindre symmetriske behov) vil indgå som vejledningstema. Den studerende gives indføring i SMTTEmodellen som metode til at nå rundt om pædagogisk praksis. I sammenhæng 7

8 Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 Fælles for de tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. d) Etik, værdier og menneskesyn. e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. d) Magt og etik i relationer. hermed deltager den studerende i dagtilbudets dokumentationsarbejde, men udarbejder desuden selv i forhold til et afgrænset forløb skriftligt dokumentationsmateriale og anvender det i samarbejde med vejlederen til evaluering. CKF: Dagtilbudets samfundsmæssige opgaver Dagtilbudets lovgrundlag (politiske vilkår) Byrådsvedtagelser (politiske vilkår) Børn og Unge (forvaltningsvilkår) Ledelse (dagtilbud og afdeling) o Pædagogisk ledelse o Personaleledelse o Strategisk ledelse o Administrativ ledelse Økonomi (dagtilbud og afdeling) Denne del af praktikken foregår som vejledningstimer ud over de ugentlige vejledningstimer og uden for den skemalagte arbejdstid og varetages af dagtilbudslederen. 8

9 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Det forventes, at den studerende har et vist minimum af kendskab til dagtilbudsområdet. Samtidig lægges der vægt på engagement i og interesse for at opnå fagets viden og færdigheder. Den studerende forventes at udforme sit bud på, hvorledes han/hun ønsker at beskæftige sig med såvel de faglige kompetencemål som med CKF erne. Den studerende forventes tillige at have en vis fornemmelse for egne relationsmæssige ressourcer. Den studerende forventes at deltage i at levere dagtilbudets kerneydelse (som kort fortalt drejer sig om børns trivsel og udvikling/læring). Den studerende er således til stede for barnets skyld. Samtidig forventes den studerende gennem vejledning og refleksion over egne praksiserfaringer at uddanne sig. Den studerende er således også til stede for sin egen skyld. Endelig forventes den studerende at udvise fleksibilitet. Dagtilbudet danner rammen om mange børns og voksnes hverdagsliv. Samværet rummer derfor muligheder for uforudsete hændelser, som kræver hyppig prioritering af opmærksomhed og handling. Med udgangspunkt i den studerendes erfaringer fra og praktikvejlederens observation af praksis vurderes den studerendes adfærd i forhold til opstillede mål. Den studerende øver sig i at formidle sin opnåede viden og erfaring til husets øvrige medarbejdere (f.eks. på 9

10 personalemøder). Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende forventes at deltage i personalearrangementer (f.eks. stue- og personalemøder i afdelingen, personalemøder for alle dagtilbudets huse, kursus- og foredragsarrangementer for dagtilbudet) både i og uden for åbningstiden. Den studerende tilbydes at deltage i udviklingsarbejdet Inklusion (som det øvrige personale) Arbejdstiden er placeret i tidsrummet (mandag torsdag) og (fredag). Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 timer pr. uge. Århus kommune, Børn og Unge: Fælles Læringsforståelse Handlingsplan for Sprog og Læsning Jellebakken Dagtilbud: Udviklingsplan 2013 Sprog og Læsning 1, 2 og 3 Når jeg skal i skole (hvis praktik i børnehavegruppe) Den studerendes forslag. Vejledning varetages af praktikvejlederen ved ugentlige vejledningsmøder. Vejledning vedr. CKF varetages af dagtilbudslederen. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der samarbejdes med udgangspunkt i initiativ(er) fra uddannelsesinstitutionen. Evt. bekymringer/problemer drøftes i første omgang mellem den studerende og vejlederen, dernæst med den pædagogiske leder og endelig med uddannelsesinstitutionen. 10

11 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode (3. semester) Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Uddannelsesmål Den pædagogiske institution er det centrale omdrejningspunkt i denne periode. Der arbejdes således med pædagogiske forløb/aktiviteter (planlægning, gennemførelse, dokumentation og evaluering) samvær og samværets muligheder for at udvikle spontant opståede tiltag blandt børnene Relationen barn/voksen: ligheder og forskelle mellem hjem og daginstitution. Den studerendes mål for praktikperioden er dobbelt: både at medvirke til børns trivsel og udvikling og at medvirke til egen trivsel og udvikling. Det første mål tilgodeses gennem deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag; det andet gennem refleksion over egen læring. 11

12 Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. e) Internt og eksternt samarbejde. f) Magt og etik i den institutionelle ramme. CKF: Dagtilbudets samfundsmæssige opgaver Dagtilbudets lovgrundlag (politiske vilkår) Byrådsvedtagelser (politiske vilkår) Børn og Unge (forvaltningsvilkår) Ledelse (dagtilbud og afdeling) o Pædagogisk ledelse o Personaleledelse o Strategisk ledelse o Administrativ ledelse Økonomi (dagtilbud og afdeling) Denne del af praktikken foregår som vejledningstimer ud over de ugentlige vejledningstimer og uden for den skemalagte arbejdstid og varetages af dagtilbudslederen. 12

13 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Den studerende forventes at sammenholde sine erfaringer fra 1. praktikperiode med de faglige kompetencemål og CKF er for denne praktikperiode. Således gives den studerende mulighed for at udpege personlige og faglige indsatsområder. Kort sagt er der mulighed for at øve sig på det, der var vanskeligt i foregående praktikperiode. Den studerende forventes at deltage i personalearrangementer (f.eks. stue- og personalemøder i afdelingen, personalemøder for alle dagtilbudets huse, kursus- og foredragsarrangementer for dagtilbudet) både i og uden for åbningstiden. Den studerende tilbydes at deltage i udviklingsarbejdet Inklusion (som øvrige medarbejdere) Arbejdstiden er placeret i tidsrummet (mandag torsdag) og (fredag). Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 timer pr. uge. Århus kommune, Børn og Unge: Fælles Læringsforståelse Handlingsplan for Sprog og Læsning Jellebakken Dagtilbud: Udviklingsplan Sprog og Læsning 1, 2 og 3 Den studerendes forslag Vejledning varetages af praktikvejlederen ved ugentlige vejledningsmøder. Vejledning vedr. CKF varetages af dagtilbudslederen. Med udgangspunkt i den studerendes erfaringer fra og praktikvejlederens 13

14 observation af praksis vurderes den studerendes adfærd i forhold til opstillede mål. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Der samarbejdes med udgangspunkt i initiativ(er) fra uddannelsesinstitutionen. Evt. bekymringer/problemer drøftes i første omgang mellem den studerende og vejlederen, dernæst med den pædagogiske leder og endelig med uddannelsesinstitutionen. 14

15 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder: På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge x Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama:

16 Værksted, natur og teknik: 3 For yderligere information, se bilag 4, 5 og 6 i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Periodens faglige kompetencemål jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Uddannelsesmål Den pædagogiske profession er det centrale omdrejningspunkt i denne periode. Det handler således om at blive professionel. I den teoretiske undervisning forventes den studerende at have tilegnet sig fagets viden. I praktikken forventes den studerende at tilegne sig fagets metoder (her skelnes f.eks. mellem det, man professionelt ved/kan og det, man privat synes om). Professionsetik: det professionelle forhold til andre mennesker drøftes med hensyn til respekt for andre mennesker(s grænser), dialog med f.eks. forældre om følelsesladede emner, egne følelsesmæssige reaktioner. Den studerendes mål for praktikperioden er dobbelt: både at medvirke til børns trivsel og udvikling og at medvirke til egen trivsel og udvikling. Det første mål tilgodeses gennem deltagelse i planlægning, gennemførelse og evaluering af tiltag; det andet gennem refleksion over egen læring. Refleksion over egen læring forventes at foregå sideløbende med andre gøremål. Den studerende skal således uophørligt forholde sig vurderende til egen praksis 16

17 Specialiseringens faglige kompetencemål jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. og således afklare, om aktuel adfærd fører til det opstillede mål. Den studerende inddrager vejlederen i sine overvejelser. Med udgangspunkt i den studerendes erfaringer fra og praktikvejlederens observation af praksis vurderes den studerendes adfærd i forhold til opstillede mål. Periodens Centrale Kundskabsog Færdighedsområder, jf. bilag 7 (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og Specialiseringen anskues i et generelt perspektiv. Feltet Børn og Unge gøres således til genstand for overordnede betragtninger og kan f.eks. omfatte: Dagtilbudets samfundsmæssige opgaver (her kan den studerende foretage en prioritering blandt de CKF er, som er nævnt under Specialisering inden for Børn og Unge) Dagtilbudets lovgrundlag (politiske vilkår) Byrådsvedtagelser (politiske vilkår) Børn og Unge (forvaltningsvilkår) Ledelse (dagtilbud og afdeling) o Pædagogisk ledelse 17

18 terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. e) Professionsbevidsthed og - identitet. f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. o Personaleledelse o Strategisk ledelse o Administrativ ledelse Økonomi (dagtilbud og afdeling) Denne del af praktikken foregår som vejledningstimer ud over de ugentlige vejledningstimer og uden for den skemalagte arbejdstid og varetages af dagtilbudslederen. Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold for praktikstedet? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Institutionen er som alle kommunale daginstitutioner i Århus organiseret som en afdeling i et dagtilbud. Dagtilbuddet er en del af området Grenåvej Vest Områdechef Jane Foged. Den studerende forventes at deltage i personalearrangementer (f.eks. stue- og personalemøder i afdelingen, personalemøder for alle dagtilbudets huse, kursus- og foredragsarrangementer for dagtilbudet) både i og uden for åbningstiden. Den studerende tilbydes at deltage i 18

19 udviklingsarbejdet Sprog og Læsning (som øvrige medarbejdere) Andet: Den studerendes arbejdsplan: Angivelse af relevant litteratur: Arbejdstiden er placeret i tidsrummet (mandag torsdag) og (fredag). Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 timer pr. uge. Århus Kommune Børn og Unge-politikken Århus kommune, Børn og Unge: Fælles Læringsforståelse Handlingsplan for Sprog og Læsning Jellebakken Dagtilbud: Udviklingsplan Sprog og Læsning 1, 2 og 3 Den studerendes forslag Organisering af praktikvejledning Hvordan og hvornår gives der vejledning? Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Vejledning varetages af praktikvejlederen ved ugentlige vejledningsmøder. Vejledning vedr. CKF varetages af dagtilbudslederen. Med udgangspunkt i den studerendes erfaringer fra og praktikvejlederens observation af praksis vurderes den studerendes adfærd i forhold til opstillede mål. Der samarbejdes med udgangspunkt i initiativ(er) fra uddannelsesinstitutionen. Evt. bekymringer/problemer drøftes i første omgang mellem den studerende og vejlederen, dernæst med den pædagogiske leder og endelig med uddannelsesinstitutionen. 19

20 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? 20

21 Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter der udfoldes i den pædagogiske praksis? f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Hvordan arbejder I med Børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. 21

22 Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? Pædagogiske læreplaner har gennem en årrække været organiseret således, at medarbejderne indirekte gennem repræsentation i Pædagogisk Udvalg og direkte gennem dialog i grupper har været deltagende i såvel udarbejdelse, gennemførelse og evaluering. Processen er dokumenteret i Sprog og Læsning 1, 2 og 3. Sprogvurdering foretages på initiativ af enten forældre eller medarbejdere. Sprogvurderingsmaterialet er udviklet af et sprogkonsortium bestående af CVU Storkøbenhavn, Syddansk Universitet, Mikro Værkstedet og Nationalt Videncenter for Læsning. Sprogvurderingen foretages af en pædagog, som barnet er fortrolig med, og under vejledning af dagtilbudets sprogvejleder. k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Både forældre og børn er involveret i denne proces, som er tilrettelagt i et samarbejde mellem Jellebakkeskolen, SFO en Frihavnen og Jellebakken Dagtilbud. Se venligst pjecen Når jeg skal i skole, som er tilgængelig på hjemmesiden 22

23 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og 23

24 relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. Hvilke muligheder er der for at kompensere for 24

25 funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k)kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 25

26 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for jeres praksis? Hvordan kommer det til udtryk(pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. 26

27 Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse. g) Brugerinddragelse og rettigheder. Hvordan arbejdes der med bruger inddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 27

28 28