DEN EUROPÆISKE UNION. Regionsudvalget. Høring Din mening om Europa Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

Transkript

1 DEN EUROPÆISKE UNION Regionsudvalget Høring Din mening om Europa 2020 Hovedkonklusioner, vurdering og politiske konsekvenser maj 2010

2 HOVEDKONKLUSIONER, VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER Regionsudvalgets undersøgelse "Din mening om Europa 2020" EU'S KOMMUNER OG REGIONER: EUROPA 2020 ER VIGTIG 90 europæiske regioner og kommuner fra 21 medlemsstater i EU deltog i Regionsudvalgets undersøgelse. De har fremsendt svar af høj kvalitet, der dokumenterer deres engagement i den nye Europa strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Regionerne og kommunerne har fremsat et væld af kommentarer og forslag tillige med konkrete eksempler på, hvordan de kan bidrage til gennemførelsen af strategien. Respondenterne tager positivt imod den nye balance i strategien, der afspejles i dens prioriteter og ambitiøse, forpligtende tilsagn om at nå strategiens fælles målsætninger. De svarer ligeledes, at de betragter flagskibsinitiativerne som konkrete instrumenter, der kan bringe strategien tættere på borgerne. Respondenterne stiller imidlertid spørgsmålstegn ved en række centrale aspekter af strategiens indhold. De påpeger, at den ikke i tilstrækkeligt omfang erkender og tackler forskelle og uligheder på lokalt plan, at den ikke supplerer BNP med nye indikatorer, der kan bruges til udformning af politiske tiltag, at den ikke anviser løsninger på fragmenteringen af de eksisterende politiske programmer og dertil knyttede finansieringskilder, at den ikke prioriterer administrativ forenkling, at den ikke skubber på for at gennemføre partnerskabsprincippet mellem de statslige, regionale og lokale myndigheder, og at den ikke erkender rækkevidden af den kommunikationsudfordring, der består i at bringe strategien tættere på borgernes dagligdag. Derfor giver de fleste regioner og kommuner udtryk for bekymring over, at den meget stramme køreplan for vedtagelsen af den nye strategi vil medføre en gentagelse af de alvorlige fejl og mangler i Lissabonstrategien. Af samme grund fremsætter de en lang række konkrete forslag til, hvordan konceptet for den nye strategi kan forbedres, og hvordan der kan sikres en effektiv gennemførelse af strategien. DA

3 - 2 - TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE AF DEN NYE STRATEGI: UDFORDRINGER OG MULIGHEDER 1) Europa 2020-strategien tager ikke hensyn til de eksisterende samfundsøkonomiske uligheder og den ulige fordeling af mulighederne indbyrdes mellem regionerne og kommunerne. Ulighederne, der er vokset i det seneste tiår, er ikke alene udtryk for den "sædvanlige" kløft mellem de udviklede regioner og dem, der halter bagefter. De kan også registreres internt i nogle af de mest udviklede områder, f.eks. i de belastede kvarterer i en række af EU's byer. Fordi strategien med sin top-down-tilgang kun opstiller målsætninger for EU og medlemsstaterne, gør den det umuligt at skræddersy formål, indikatorer og målsætninger, så de tager hensyn til de nævnte lokale og regionale forskelle. Strategien kan gøres mere realistisk, hvis dens formål, indikatorer og målsætninger tilpasses til de lokale og regionale forhold, og derved gøres relevant for almindelige EU-borgeres dagligdag. 2) Europa 2020-strategien fremmer ikke udbredelsen af indikatorer for bæredygtig vækst som supplement til BNP. Vedtagelse af sådanne indikatorer kombineret med en fleksibel gennemførelse af den nye strategi i fællesskab mellem de relevante styringsniveauer og andre interessenter er et nødvendigt led i fastlæggelsen af målsætninger på lokalt og regionalt niveau og vil være et bidrag til en optimal tilrettelæggelse af strategiens gennemførelse på lokalt niveau. De lokale og regionale myndigheder giver adskillige eksempler på mulige indikatorer. 3) Europa 2020-strategiens politiske virkemidler og de dertil knyttede finansieringskilder er fortsat stærkt fragmenterede, ligesom det var tilfældet med Lissabonstrategien. Dette kan gøre dem ineffektive. Endvidere prioriterer strategien ikke administrative forenklinger. De politiske virkemidler bør koordineres og anvendelsen af dem forenkles, således at der kan fokuseres på et begrænset antal målsætninger på en konsekvent og effektiv måde. Dette vil også sikre den nødvendige integration af en række forskellige EU-politikker, herunder samhørighedspolitikken og andre relevante sektorpolitikker. 4) En effektiv gennemførelse af Europa 2020-målsætningerne afhænger i sidste ende ikke så meget af, hvad de relevante statslige myndigheder vil gøre hver for sig, men i langt højere grad af, hvorvidt de vil være i stand til at samordne og synkronisere deres foranstaltninger. De lokale og regionale myndigheder er i forreste front, hvad angår gennemførelsen af en lang række aspekter af de syv planlagte flagskibsinitiativer. På trods af velmente hensigtserklæringer gøres der imidlertid konkret ikke noget for at fremme partnerskabet mellem samtlige relevante styringsniveauer om gennemførelsen af strategien. Tværtimod er en række centrale beslutninger (fastsættelsen af målsætninger på EU og nationalt niveau) blev taget i stor hast og oppefra og ned.

4 - 3 - Hvis strategien skal holde, hvad den lover, skal der fra starten foretages en løbende koordinering mellem samtlige styringsniveauer. Navnlig bør de lokale, regionale og statslige myndigheder og EU i 2010 i fællesskab for det første fastsætte målsætninger, herunder på regionalt niveau, og for det andet tilrettelægge og igangsætte flagskibsinitiativerne og de nationale reformprogrammer. Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal overholdes nøje i denne proces. 5) Selvom det i strategien med rette fremhæves, at samhørighedspolitikkens foranstaltninger bidrager til Europa 2020-målsætningerne, forekommer det, at omfanget af de lokale og regionale uligheder i EU undervurderes, og at det ikke præciseres, i hvilket omfang Europa 2020 vil kunne bidrage til at styrke samhørigheden i EU. En følge af strategiens manglende smidighed og top-down-tilgang kan faktisk blive, at muligheden for at udnytte lokale menneskelige ressourcer og andre aktiver til at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst forspildes. Derfor er der en risiko for, at strategien, ligesom Lissabonstrategien, af en stor del af EU-borgerne vil blive opfattet som irrelevant i deres dagligdag. Bidragyderne er enige om at understrege, at Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken skal ses som politiske instrumenter, der gensidigt forstærker hinanden for at fremme bæredygtig vækst og samtidig styrke den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed. På grund af den stigende bekymring for den territoriale samhørighed, selv i EU's mere velstående regioner, bør samhørighedspolitikken fortsat omfatte alle regioner og samtidig opfylde sin målsætning om en omfordeling af de økonomiske midler. Bevillingerne til Europa 2020-strategien og samhørighedspolitikken bør ikke beskæres, men bør i det omfang, dette er muligt, snarere øges. Men endnu vigtigere er det, at anvendelsen af midlerne rationaliseres, forenkles og gøres mere effektiv i kraft af bedre kontrol og evaluering. Det er også værd at se nærmere på, hvilke muligheder der er for at belønne regioner og kommuner, der er økonomisk effektive, og for at støtte dem, der er villige til at forbedre deres udgiftspolitik, og sanktionere dem, der ikke lever op til målsætningerne. Kommunalbestyrelserne er centralt placerede med hensyn til at opnå resultater af Europa 2020-strategien, da de kan være en drivkraft for vækst, men også rammes økonomisk og socialt af de mere alvorlige samhørighedsproblemer. Landdistrikterne bør have støtte i deres bestræbelser på at sætte skub i væksten på et nyt og solidt grundlag. Det kan forventes, at Europa 2020-strategien vil satse på at forbedre den grundlæggende infrastruktur i det omfang, der er behov herfor, og dette vil ligeledes sætte skub i væksten og sikre samhørigheden. En række bidragydere har også fremhævet, at grupperinger af regioner med beslutningsbeføjelser, herunder grænseoverskridende grupperinger (såsom EGTS'er og makroregioner) ligeledes bør betragtes som partnere.

5 - 4-6) At formidle EU-samarbejdet til borgerne har altid været en Herkulesopgave at fremlægge Europa 2020 for dem i usminket form vil ikke blive lettere. Hvis bestræbelserne på at kommunikere Europa 2020-strategien til borgerne skal bære frugt, bør ét af budskaberne være, at strategien yder et ægte bidrag på det lokale og regionale niveau til gavn for samtlige borgere og økonomiske sektorer. Dette budskab skal viderebringes med moderne teknologi og under aktiv inddragelse af de lokale og regionale myndigheder. VURDERING OG POLITISKE KONSEKVENSER I betragtning af følgende forhold er respondenternes interesse i Europa 2020-strategien ikke overraskende: Den nye strategi lanceres samtidig med, at den værste recession i årtier rammer medlemsstaterne og deres regioner og kommuner (men ikke jævnt) og derved udvider de eksisterende samfundsøkonomiske uligheder og påvirker EU's samlede udsigter til at opnå økonomisk vækst negativt; Bekymringer om den monetære stabilitet i eurozonen øger kun behovet for at kombinere strammere budgetdisciplin med forbedrede langsigtede vækstperspektiver for EU med det formål at opnå en holdbar budgetpolitik i medlemsstaterne, samtidig med at en langstrakt recession undgås. At de økonomiske udsigter er bekymrende, gør det så meget desto vigtigere at erstatte Lissabonstrategien med en ny, mere effektiv strategi, der kan gøre EU mere konkurrencedygtig og derved skabe plads til vækst. De indsendte bidrag viser, at EU's lokale og regionale myndigheder er klar over, hvad der står på spil. De har forpligtet sig til at opnå relevante målsætninger og er rede til at leve op til deres ansvar for at sikre, at målsætningerne nås (jf. f.eks. Borgmesteraftalen). De myndigheder, der har indsendt svar, sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om den nye Europa 2020-strategi i sin nuværende udformning vil kunne levere de lovede resultater. For at få det bedst mulige ud af denne stærkt påkrævede mulighed for at overvinde den økonomiske krise og sætte skub i en langsigtet, bæredygtig udvikling og samtidig mindske ulighederne og forbedre borgernes livskvalitet bør Europa 2020-strategien give samtlige styringsniveauer, herunder de lokale og regionale myndigheder, lejlighed til at bidrage til dens tilrettelæggelse og gennemførelse i egenskab af permanente partnere i processen. I 2010 bør dette gælde fastsættelsen af målsætninger samt udformningen af flagskibsinitiativerne og de nationale reformprogrammer.

6 - 5 - Derfor er det tilrådeligt, at Kommissionen og Det Europæiske Råd fastsætter en ny køreplan for Europa 2020-strategien i indeværende år for at afsætte tilstrækkelig tid til at drøfte kommende beslutninger med samtlige relevante partnere. I mellemtiden bør medlemsstaterne i fællesskab samarbejde med regionerne og kommunerne og gøre aktivt brug af de eksisterende institutionelle redskaber. Regionsudvalget vil gennem sin Europa 2020-platform fortsat overvåge de lokale fremskridt i Europa 2020-strategien og regelmæssigt rapportere herom til Rådet, Kommissionen og Europa- Parlamentet. Fiche CdR 4695/2010 KPF/HE/et