11. Udvaskning af organisk kulstof efter kløvergræs
|
|
- Frederik Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 11. Udvaskning af organisk kulstof efter kløvergræs Finn P. Vinther, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Opløst organisk stof danner grundlaget for mange af de biogeokemiske processer der foregår i jorden. Der er foretaget talrige undersøgelser af dannelse og tab af organisk stof fra skovjorde, hvorimod kun få er gennemført i landbrugsjord. Det vides at græsmarker øger jordens pulje af organisk stof, men kendskabet til det organiske stofs skæbne efter ompløjning af græsmarker er mangelfuldt. Formålet med denne undersøgelse var at bestemme størrelsesordner for udvaskning af opløst organisk kulstof (DOC) og den samlede mængde mobilt organisk kulstof (MOC) i dyrkningssystemer med kløvergræs, med særlig fokus på perioden efter ompløjning af græsmarken. Undersøgelserne er gennemført dels i Foulum i et markforsøg anlagt med henblik på at måle kvælstofudvaskning og eftervirkning af kløvergræs af forskellig alder, og dels i Sønderjylland i et markforsøg anlagt for at afprøve forskellige strategier til reduktion af N-udvaskningen. Jordvand fra forskellige dybder blev udtaget med sugeceller og analyseret for C-indhold, hvorefter udvaskningen blev beregnet vha. modelleret afstrømning. Målingerne i Foulum viste, at koncentrationen af DOC aftog med dybden: mg C l -1 i 3 cm, 7 12 mg C l -1 i 6 cm og 6-11 mg C l -1 i 9 cm. Værdierne var højere i en eksisterende 9. års kløvergræs end efter ompløjning af 1. års eller 8. års kløvergræs. Med en afstrømning på 218 mm blev den samlede udvaskning til en meters dybde i Foulum i ompløjet 1. års og 8. års, og i en eksisterende 9. kløvergræs beregnet til henholdsvis 15, 15 og 27 kg DOC ha -1 i løbet af en 4-måneders periode fra november 22 til marts 23. I Sønderjylland varierede koncentrationen af DOC i 7-1 cm s dybde mellem 9 og 4 mg C l -1 og koncentrationen af MOC mellem 16 og 63 mg C l -1. Den samlede afstrømning her var mm, afhængig af forsøgsbehandling, hvilket resulterede i en udvaskning af DOC på kg C ha -1 år -1 og af MOC på kg C ha -1 år Indledning Opløst organisk stof (DOM) i jordvæsken har stor betydning for omsætning og transport af næringsstoffer, idet det fungerer som energikilde for mikrobiologiske processer i jorden, f.eks. denitrifikationen (Burford og Bremner, 1975; Bradley et al., 1995). Jordtype og dyrkningsforhold har afgørende indflydelse på mængden af organisk stof i jorden, og for hvor stor en del af det organiske stof, der kan udvaskes i form af opløst organisk kulstof (DOC) og kvælstof (DON). I litteraturstudier af Chantigny (23) og Zsolnay (1996) fremgår det bl.a., at der er foretaget talrige undersøgelser af DOC i skovjord og i overfladevand, hvorimod kun få er gennemført vedr. indhold og udvaskning af DOC i dyrket jord. På trods af en stor variation mellem de foreliggende undersøgelser, synes de dog at pege i retning af at skovjord > græsmarksjord > landbrugsjord i omdrift mht. til indhold af DOC. Således angiver Zsolnay (1996), at indholdet af DOC i skovjorde varierede mellem 5 og 4 mg C l -1, mens indholdet i landbrugsjord varierede mellem og 7 mg C l -1 med de højeste koncentrationer i græsmarksjord.
2 Dyrkning af græs øger generelt indholdet af organisk stof i jorden (Christensen og Johnston, 1997; Soussana et al., 24), idet der i løbet af græssets levetid foregår en minimal forstyrrelse af jorden samtidig med at der opbygges et tæt rodsystem (Eriksen et al., 24), hvorfra der udskilles store mængder rodexudater (Tisdall og Oades, 1979). Rødder og rhizodeposition udgør således et betydeligt lager af C i græsmarken og spiller derfor en væsentlig rolle som energikilde for den mikrobielle omsætning og jordens C-balance (Helal og Sauerbeck, 1986; Milchunas et al., 1985). Formålet med denne undersøgelse var at bestemme størrelsesordnen for udvaskning af organisk stof fra kløvergræssædskifter med fokus på udvaskningen efter ompløjning af græsmarken Metoder Forsøgslokaliteter Undersøgelserne fandt dels sted i et afgræsningsforsøg i Foulum, beliggende på en lerblandet sandjord (JB3-4), og dels på et økologisk landbrug på grovsandet jord (JB1-3) i Sønderjylland. Tabel Skematisk oversigt over forsøget i Foulum med angivelse af hvilke afgrøder og gødningsmængder, der blev anvendt forud for måleperioden fra oktober 22 til april 23. A og B angiver forsøgsbehandlinger, hvor opsamling af jordvand blev foretaget med henholdsvis keramiske sugeceller installeret i 1 cm, og teflon sugeceller installeret i 3, 6 og 9 cm J F M A M J J A S O N D J F M A A. 1. års kløvergræs Vårhvede (, 115 & 23N) Efterafgrøde (alm. rajgræs) 2. års kløvergræs Vårhvede (, 115 & 23N) Efterafgrøde (alm. rajgræs) 8. års kløvergræs Vårhvede (, 115 & 23N) Efterafgrøde (alm. rajgræs) B. 1. års kløvergræs Vårhvede (N) Efterafgrøde (alm. rajgræs) 2. års kløvergræs Vårhvede (N) Efterafgrøde (alm. rajgræs) 8. års kløvergræs 9. års kløvergræs 9. års kløvergræs Afgræsningsforsøget i Foulum var anlagt med henblik på at måle kvælstofudvaskning og eftervirkning af kløvergræs af forskellig alder (Eriksen and Mogensen, 21), hvor henholdsvis en 1. års, 2. års og 8. års kløvergræs blev ompløjet i foråret 22, hvorefter der blev sået vårhvede med udlæg af alm. rajgræs som efterafgrøde. Vårhveden blev dyrket ved gødningsniveauerne, 115 og 23 kg total-n i gylle (tabel 11.1A). I afgræsningsforsøget i Foulum blev der i 1996 blevet installeret keramiske sugeceller i 1 cm dybde, og disse blev i oktober 22 suppleret med teflonsugeceller i 3, 6 og 9 cm i udvalgte parceller, hvor der havde været ugødet vårhvede efter henholdsvis 1. og 8. års kløvergræs (tabel 11.1B). Desuden blev der installeret teflon-sugeceller i 3, 6 og 9 cm s dybde under en eksisterende 9. års kløvergræs (tabel 11.1B). Opsamling af jordvand fra sugecellerne blev foretaget i perioden fra oktober 22 til april 23.
3 Forsøget i Sønderjylland blev anlagt i foråret 23 efter ompløjning af to kløvergræsmarker (3. og 5. års), hvor 3. års marken befandt sig ca. 5 m fra gården og indgik i et kornrigt sædskifte, mens 5. års marken befandt sig i umiddelbar nærhed af gården og indgik i et græsrigt sædskifte med meget afgræsning (tabel 11.2). Efter ompløjning blev der i hver mark anlagt forsøg med en række forsøgsbehandlinger i fire gentagelser til afprøvning af to forskellige metoder til reduktion af N- udvaskningen: 1) udlæg af en kraftigvoksende efterafgrøde (ital. rajgræs) og tidlig høst af byg som grønkorn og 2) udlæg af langsomt voksende efterafgrøde (sildig alm. rajgræs) og høst af byg ved modenhed. Disse to forsøgsbehandlinger blev sammenlignet med en forsøgsbehandling, hvor byg blev høstet ved modenhed, og hvor det efterfølgende efterår blev benyttet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved to gange fræsning den 26/9 og 21/1. Afgrøderne i alle tre forsøgsbehandlinger blev gødet med enten, 6 eller 12 kg ammonium-n pr. ha i gylle, nedfældet i pløjet jord. Udvaskningen blev bestemt fra maj 23 til maj 24 vha. sugeceller installeret i fem udvalgte forsøgsbehandlinger (tabel 11.2), hvoraf der i to behandlinger, efterfølgende kaldet henholdsvis grønkorn, N og bar jord, 12N, blev foretaget målinger af C-indhold. Tabel Skematisk oversigt over forsøget i Sønderjylland med angivelse af hvilke afgrøder og gødningsmængder, der blev anvendt forud for måleperioden fra maj 23 til maj 24. I de to forsøgsbehandlinger markeret med * blev der målt organisk kulstof D J F M A M J J A S O N D J F M A 3. el. 5. års kløvergræs* Vårbyg (N) Efterafgrøde (ital. rajgræs) 3. el. 5. års kløvergræs Vårbyg (N) Efterafgrøde (alm. rajgræs) 3. el. 5. års kløvergræs Vårbyg (N) Bar jord (2 x fræsning) 3. el. 5. års kløvergræs Vårbyg (12N) Efterafgrøde (ital. rajgræs) 3. el. 5. års kløvergræs* Vårbyg (12N) Bar jord (2 x fræsning) Opsamling af jordvand Opsamling af jordvand blev foretaget med 8 til 14 dages intervaller igennem måleperioden, som i Foulum var fra oktober 22 til april 23, og i Sønderjylland fra maj 23 til maj 24. I Sønderjylland blev sugecellerne i foråret 23 installeret 1 meters dybde, men som følge af høj grundvandsstand, blev de imidlertid hævet til 7 cm den 8/12 23, hvor de forblev i resten af måleperioden Forbehandling og analyse af jordvand Opsamlet jordvand blev opbevaret ved -18 C indtil analyser kunne foretages. Jordvand fra Foulum blev filtreret gennem et.45 µm filter inden analyse for total kulstof blev foretaget på en Shimadzu 55 TOC Analyzer. Prøverne fra Sønderjylland blev dels analyseret uden forbehandling og dels efter centrifugering i 5 min. ved 5 omdr. per min. Prøver fra Foulum blev analyseret for opløst organisk kulstof (DOC), og prøver fra Sønderjylland blev analyseret for både DOC og en mobil fraktion af organisk kulstof (MOC), dvs. den fraktion der kan passere sugecellernes porer på ca. 1 µm Beregning af C-udvaskning Udvaskning af MOC og DOC blev beregnet ved at multiplicere middelkoncentrationen mellem to udtagningstidspunkter med afstrømningen for den pågældende periode. Afstrømning blev beregnet
4 vha. vandbalancemodellen Evacrop (Olesen og Heidmann, 199), hvor input var daglige meteorologiske målinger (nedbør, temperatur og fordampning), afgrødetype, såtidspunkt og jordfysiske parametre Resultater En sammenligning af DOC-koncentrationen i jordvand udtaget med keramiske eller teflon sugeceller i 1 m s dybde viser, at der ikke er signifikant forskel mellem de to typer sugeceller (figur 11.1). Dette er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser af Guggenberger & Zech (1992), som i en skovjord fandt at keramiske sugeceller, som var installeret 2-3 år før målinger, var i ligevægt med jordvandet, og derfor ikke tilbageholdt kulstof i det keramiske materiale, hvilket ellers kan være tilfældet for nye keramiske sugeceller. De væsentlig dyrere teflon sugeceller er bl.a. kendetegnet ved ikke at tilbageholde kulstof. 1 8 Teflon Keramik DOC, mg C/l Ompløjet 1. års kløvergræs Ompløjet 8. års kløvergræs Gennemsnit Figur Middelkoncentration af opløst organisk kulstof (DOC) i jordvand udtaget i perioden 2/12 2 til 18/3 3 med henholdsvis teflon- og keramiske sugeceller i ca. 1 meters dybde Lerblandet sandjord - Foulum
5 Koncentrationen af DOC i 3 cm s dybde i de to ompløjede forsøgsled varierede i starten af perioden mellem 2 og 3 mg C l -1 og faldt i løbet af vinteren til ca. 2 mg C l -1 (figur 11.2AB). I 9. års kløvergræs var koncentrationen i starten ca. 4 mg C l -1 og faldt ligeledes til omkring 2 mg C l - 1 (figur 11.2C). I dybderne 6 og 9 cm sås ikke et tilsvarende fald igennem perioden, men en konstant koncentration på ca. 1 mg C l -1 i 6 cm og 6-1 mg C l -1 i 9 cm. Middelkoncentrationen for hele måleperioden var signifikant højere i 3 cm, end i 6 og 9 cm s dybde. Det yderligere fald i middelkoncentrationen fra dybden 6 til 9 cm var kun signifikant i 1. års ompløjet kløvergræs. Middelkoncentrationen var i alle tre dybder signifikant højere i 9. års kløvergræs end i de to ompløjede forsøgsled. DOC, mg C/l DOC, mg C/l DOC, mg C/l O N D J F M Figur Koncentrationer af opløst organisk kulstof (DOC) i jordvand udtaget i 3 cm ( ), 6 cm ( ) og 9 cm ( ) med teflon sugeceller i perioden 29/1 2 til 12/3 3 efter høst af ugødet vårhvede. Vårhveden blev sået efter ompløjning af 1. års (A. øverst) eller 8. års (B. midterst) kløvergræs. Tilsvarende viser C (nederst) koncentrationen af DOC under 9. års kløvergræs. Resultater af målinger med keramiske sugeceller, som blev foretaget i 1 meters dybde under rajgræs og kløvergræs af forskellig alder og ved forskellige gødningsniveauer, er vist i figur Koncentrationen af DOC som gennemsnit af de tre gødningsniveauer var ikke væsentlig forskellig, men dog signifikant højere under kløvergræs end under rajgræs med værdier på henholdsvis 5,3 og 4, mg C l -1. I forsøgsled med og 115 kg N/ha var koncentrationen af DOC signifikant højere efter kløvergræs end efter rajgræs, hvorimod der ikke var nogen forskel mellem de to græstyper hvor vårhveden var gødet med 23 kg N ha -1 (tabel 11.3). Endvidere havde gødnings-niveauet en effekt på DOC, idet koncentrationen efter ompløjning af kløvergræs var signifikant højere i ugødet end
6 gødede forsøgsled (tabel 11.3). Der var imidlertid ikke forskel på om vårhveden var gødet med 115 eller 23 kg N ha -1. Efter ompløjning af rajgræs gjorde de samme tendenser sig gældende, uden at være signifikante (tabel 11.3). DOC, mg C/l N 115 N 23 N 1. års 2. års rajgræs 8. års 1. års 2. års 8. års kløvergræs Figur Middelkoncentration af opløst organisk kulstof (DOC) i jordvand udtaget i 1 m med keramiske sugeceller i perioden 2/12 2 til 18/3 3. Målingerne er foretaget i vinterperioden efter høst af vårhvede gødet med henholdsvis, 115 og 23 kg total-n ha 1 i kvæggylle. Vårhveden blev sået efter ompløjning af 1. års, 2. års eller 8. års rajgræs eller kløvergræs. Tabel Middelkoncentration af opløst organisk kulstof (DOC) for perioden 2/12 2 til 18/3 3 ved tre gødningsniveauer. Målingerne er foretaget i vinterperioden efter høst af vårhvede gødet med henholdsvis, 115 og 23 kg total-n ha -1 i kvæggylle. Vårhveden blev sået efter ompløjning af kløvergræs eller rajgræs. Kg tot-n/ha Kløvergræs Rajgræs LSD 95 6,4 4,2 1, 115 5, 4,,5 23 4,3 3,8,9 LSD 95,9,8 Den modellerede afstrømning i måleperioden på 4,5 måneder var 218 mm og udvaskningen af DOC blev beregnet til 15 kg C ha -1 efter ompløjning af 1. og 8. års kløvergræs, og 27 kg C ha -1 under en 9. års kløvergræs Sandjord - Sønderjylland De to marker med 3. og 5. års kløvergræs placeret henholdsvis ca. 5 m fra gården og i umiddelbar nærhed af gården var forskellige mht. tekstur (tabel 11.4). Således var indholdet af humus i 3. års marken næsten det dobbelte af indholdet i 5. års marken, mens lerindholdet var noget højere. Det betyder, at 3. års marken kan karakteriseres som en JB3-jord og 5. års marken som en JB1.
7 Tabel Alder af ompløjet kløvergræs, placering i forhold til gården og jordens tekstur (%) i de to marker der indgik i undersøgelsen. Alder Placering Humus Ler Silt Grovsilt Finsand Grovsand Total C 3. års 5 m fra garden 9,9 6,7 5,1 7,6 2, 5,8 5,8 5. års Ved gården 5,5 4,6 3,6 3,1 27,4 55,8 3,2 Koncentrationerne af opløst organisk C (DOC) og mobilt C (MOC) igennem måleperioden fra maj 23 til maj 24 er vist i figur Forskellen mellem DOC og MOC var generelt størst i den første halvdel af måleperioden fra maj til november 24, hvor koncentrationen af MOC var 2-3 gange større end koncentrationen af DOC, og forskellen var tilsyneladende større efter ompløjning af 5. års marken end 3. års marken. I den resterende del af perioden var forskellen mellem DOC og MOC mindre markant med en MOC-koncentration på 1,5-2 gange DOC-koncentrationen. 8 A 8 B 6 6 mg C/l 4 mg C/l C 8 D 6 6 mg C/l 4 mg C/l M J J A S O N D J F M A M M J J A S O N D J F M A M Figur Jordvandets indhold af opløst ( ) og mobilt organisk kulstof ( ) i forsøgsbehandlingerne grønkorn, N (A og C) og bar jord, 12N (B og D) efter ompløjning af henholdsvis 3. (A og B) og 5. (C og D) års kløvergræs. Karakteristisk for begge marker var at koncentrationen af DOC forblev på et forholdsvis konstant eller svagt stigende niveau igennem hele måleperioden i begge forsøgsbehandlinger (figur 11.4), hvorimod der blev observeret et betydeligt fald i koncentrationen af MOC i forsøgsbehandlingerne bar jord, 12N (Figur 11.4BD); dog mest markant i 5. års marken (Figur 11.4., D). Det markante fald i koncentrationen blev observeret umiddelbart efter at sugecellerne blev flyttet fra 1 til 7 cm s dybde, hvilket kan være en del af årsagen, idet sugecellerne muligvis er flyttet op over udvasknings-fronten. Dette understøttes af at der i en periode på to måneder forud for flytningen af
8 sugecellerne var en forholdsvis stor afstrømning (157 mm) i forsøgsbehandlingen bar jord, 12N (figur 11.5). Herved er MOC flyttet længere ned i rodzonen, samtidig med at der i disse parceller uden planter ikke blev produceret rodexudater og dermed ikke organisk C. I perioden efter det markante fald skete der igen en stigning i koncentrationen af både MOC og DOC, hvilket muligvis kan skyldes mineralisering af jordens organiske materiale med efterfølgende frigivelse organisk C til vandfasen. Samtidig med det markante fald i koncentration i forsøgsbehandlingerne bar jord, 12N var der en mindre stigning i både MOC- og DOC-koncentrationen i behandlingerne grønkorn, N (figur 11.4AC). Dette kan måske forklares med, at der i denne forsøgsbehandling blev beregnet en lavere afstrømning (125 mm) i perioden før flytningen af sugecellerne, samtidig med den veludviklede efterafgrøde via rodexudater til stadighed formodes at producere organisk C. Afstrømning, mm Grønkorn, N Bar jord, 12N M J J A S O N D J F M A M Figur Afstrømning i forsøgsbehandlingerne grønkorn, N og bar jord, 12N. udvaskning, kg/ha A udvaskning, kg/ha B udvaskning, kg/ha C udvaskning, kg/ha D M J J A S O N D J F M A M M J J A S O N D J F M A M Figur Akkumuleret udvaskning af opløst ( ) og mobilt organisk kulstof ( ) i forsøgsbehandlingerne grønkorn, N (A og C) og bar jord, 12N (B og D) efter ompløjning af henholdsvis 3. (A og B) og 5. års (C og D) kløvergræs.
9 Den samlede afstrømning igennem måleperioden blev beregnet til henholdsvis 596 og 645 mm i behandlingerne grønkorn, N og bar jord, 12N. Den akkumulerede udvaskningen af organisk C (figur 11.6) kunne således beregnes til kg DOC ha -1 år -1 og kg MOC ha -1 år -1. Udvaskningen af C var tilsyneladende større fra den plantedækkede jord med kg DOC ha -1 år -1 og kg MOC ha -1 år -1 end fra bar jord med kg DOC ha -1 år -1 og kg MOC ha -1 år -1. Det kan dog ikke afgøres om forskellene alene skyldes forskelle i plantedække, eller om flytningen af sugecellerne fra 1 til 7 cm s dybde også har påvirket forsøgsbehandlingerne forskelligt. Der var derimod ingen forskel mellem de to marker, selv om man ville forvente en større udvaskning fra en ompløjet 5. års kløvergræs med høj afgræsningsintensitet end fra en 3. års med mindre afgræsning. Denne sandsynlige forskel bliver muligvis udlignet af forskelle i jordens tekstur, hvor 3. års marken havde et væsentlig højere humusindhold end 5. års marken (tabel 11.4) Diskussion Der er i litteraturen divergerende opfattelser af hvordan opløst organisk stof (DOM) defineres, idet det ikke er helt entydigt hvor stor en fraktion af det mobile organiske stof (MOM), der medregnes til DOM-fraktionen. MOM anses almindeligvis for at være den del af det organiske stof der under naturlige forhold i jorden bliver transporteret med porevandet (Zsolnay, 1996). MOM er således den totale mængde organisk stof, der kan registreres i vand fra lysimetre, dræn eller sugeceller. MOM består af partikulært bundet organisk stof (POM) og af kolloidbundet og opløst organisk stof, der i reglen under et betegnes DOM. For at adskille MOM og DOM foretages en centrifugering eller filtrering gennem,4-,6 mm filter. Mængden af MOM eller DOM kvantificeres i reglen ved at måle indholdet af kulstof (C), hvorved man oftest kan sætte lighedstegn mellem MOM og MOC, såvel som mellem DOM og DOC. I denne undersøgelse har vi i forsøget i Foulum målt fraktionen af DOC, der kan passere et,45 mm filter, og forsøget i Sønderjylland en fraktion af DOC, der er tilbage efter centrifugering, samt den del af MOC, der blev opsamlet med keramiske sugeceller. I et litteraturstudie af Zsolnay (1996) er undersøgelser vedr. organisk stof i jordvand samlet, og det fremgår bl.a. heraf at 15 af de 2 refererede undersøgelser på daværende tidspunkt omhandlede MOC i skovjorde, én om MOC fra vulkansk aske, én om rismarker, og altså kun 3 om decideret landbrugsjord. Derudover var der refereret tre undersøgelser, hvor sammenligninger af indholdet af DOC mellem skov- og landbrugsjord var foretaget. Selv om der er kommet enkelte undersøgelser til siden da, viser statistikken, at vores nuværende viden om dannelse og transport af MOM i overvejende grad er hentet fra undersøgelser i skovjorde, og at vor viden om landbrugsjord i denne henseende er mangelfuld. Der er dog gennemført en del undersøgelser af hvordan forskellige dyrkningsfaktorer og arealanvendelser i landbruget påvirker den ekstrahérbare pulje af organisk stof i jorden (Chantigny, 23). Denne pulje af organisk stof ekstraheres ved at ryste jordprøven i vand, hvorved også organisk stof fra mindre porer frigøres, idet jordens struktur forstyrres. Denne ekstrahérbare pulje er således oftest større end MOM målt i uforstyrret jord, men beskriver dog potentialet for hvad den pågældende jord maksimalt kan frigive til puljen af MOM.
10 Sammenfattende om ekstrahérbart i landbrugsjord kan det udledes, at når græsmarksjord med en stor biomasse af rødder omlægges til andre afgrøder så falder indholdet af ekstrahérbart organisk stof, og dermed sandsynligvis også indholdet af DOC (Chantigny, 23). Dette er i overensstemmelse med, at vi fandt et højere indhold af DOC under en eksisterende 9. års kløvergræs end under ompløjet kløvergræs, samt at indholdet af specielt MOC var højere under en veludviklet efterafgrøde end i bar jord. I denne undersøgelse fandt vi at indholdet af DOC i pløjelaget varierede mellem 21 og 31 mg C/l, hvilket er lidt lavere end de 3-7 mg C/l målt af Beyer et al. (1993), men i overensstemmelse de 22 mg C l -1 fundet af Monreal og Mcgill (1989). McTiernan et al. (21) målte udvaskning af DOC i et ugødet og N-gødet (ca. 3 kg N ha -1 ) markforsøg med afgræsning af kløvergræs, hvor jordvand blev opsamlet fra dræn i 55 cm s dybde. Målingerne blev foretaget over en to måneders periode fra november til januar, hvor der var en samlet afstrømning på 274 mm. McTiernan et al. (21) fandt at indholdet af DOC i en lerjord varierede mellem ca. 3 og ca. 5 mg C l -1, hvilket er i god overensstemmelse med vores målinger, i betragtning af at vores målinger fandt sted i sandede jorde. Endvidere fandt McTiernan et al. (21), at indholdet af DOC faldt i løbet af måleperioden, svarende til vores observationer i den eksisterende 9. års kløvergræs. Det samlede udvaskningstab af organisk stof afhænger selvsagt af afstrømningens størrelse, og der vil derfor være en betydelig variation mellem sted og år. I markforsøget i Foulum blev udvaskning af DOC beregnet til kg C ha -1 for en periode på ca. 4 måneder og i Sønderjylland kg C ha -1 år -1, hvilket er i sammen størrelsesorden som McTiernan et al. (21), der beregnede en udvaskning på kg C ha -1 i løbet af en kun to måneder. Det skal dog bemærkes, at sidstnævnte undersøgelse blev foretaget på en lerjord, hvor makropore-flow i forbindelse med kraftige nedbørshændelser antages at øge transporten af organisk stof ned gennem profilet (Jørgensen og Fredericia, 1992). I et litteraturstudie fandt Hope et al. (1994), at udvaskningen af DOC fra større afvandingsområder varierede mellem 7,9 og 89,9 kg C ha -1 år -1, med de største værdier fra humusrige jorde. Selv om de målte mængder af MOC og DOC kun repræsenterer en lille del (<,5%) af jordens totale kulstofindhold, menes denne mobile fraktion dog at udgøre den vigtigste energikilde for denitrificerende bakterier i dybere jordlag. Jarvis og Hatch (1994) påviste således et betydeligt potentiale for denitrifikation i indtil ca. en meters dybde under græsmarker, ligesom Vinther et al. (1999) påviste en klar sammenhæng mellem ekstrahérbart organisk C og antal denitrificerende bakterier i makroporer i 2-3 meters dybde, og dermed et stort potentiale for denitrifikation i dybere jordlag under vandmættede forhold (Jørgensen et al., 24). Undersøgelserne her har omfattet målinger af mobilt organisk stof og beregninger af C-udvaskning til ca. 1 meters dybde i dyrkningssystemer med kløvergræs. Der er imidlertid behov for yderligere undersøgelser vedr. transport og omsætning af organisk stof også fra mere kornrige dyrkningssystemer, samt undersøgelser af hvilken betydning det organiske stof har for denitrifikationen i dybere jordlag.
11 11.5 Konklusion Målinger af jordvandets indhold af MOC og DOC under eksisterende kløvergræs og efter ompløjning viste, at den samlede C-udvaskning over en 4-måneders periode fra en lerblandet sandjord varierede mellem 15 og 27 kg DOC ha -1 og i en grovsandet jord var udvaskningen i løbet af et år efter ompløjning af kløvergræs kg DOC ha -1 og kg MOC ha -1, med de højeste værdier under en veludviklet efterafgrøde. Der sker således et betydeligt tab af organisk stof ved udvaskning, men som dog formodes at øge potentialet for denitrifikation i dybere jordlag. Erkendtlighed En stor tak til medarbejdere ved Jyndevad forsøgsstation, som i al slags vejr har udtaget prøver i marken, og til Gitte Hastrup og Jørgen M. Nielsen for analysering af prøverne. Ligeledes takkes Forskningscenter for Økologisk Jordbrug (FØJO), som via projekterne ØKOVAND og NITGRASS har finansieret undersøgelsen Referencer Beyer, L., Blume, H.P., Henss, B. & Peters, M., Soluble aluminium-organic and iron-organic complexes and carbon cycle in Hapludalfs and Haplorthods under forest and cultiva-tion. Sci. Total Environ. 138, Bradley, P.M., Mcmahon, P.B. & Chapelle, F.H., Effects of carbon and nitrate on denitrification in bottom sediments of an effluent-dominated river. Water Res. Res. 31, Burford, J.R. & Bremner, J.M., Relationships between the denitrification capacities of soils and total water-soluble and readily decomposable soil organic matter. Soil Biol. Bio-chem. 7, Chantigny, M.H., 23. Dissolved and water-extractable organic matter in soils: a review on the influence of land use and management practices. Geoderma 113, Christensen, B.T. & Johnston, A.E., Soil organic matter and soil quality - Lessons learned from long-term experimetns at Askov and Rothamsted. Del. Soil Science 25, Eriksen, J. & Mogensen, J., 21. Forfrugtsværdi og N-udvaskning efter ompløjning af flerårige græsmarker med forskellige forhistorier. DJF rapport Markbrug nr. 46. Eriksen, J., Vinther, F.P. & Søegaard, K., 24. Nitrate leaching and N 2 -fixation in grasslands of different composition, age and management. J. Agric. Sci., Camb. 142, Guggenberger, G. & Zech, W., Sorption of dissolved organic carbon by ceramic P 8 suction cups. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 155, Helal, H.M. & Sauerbeck, D., Effects of plant roots on carbon metabolism of soil microbial biomass. Z. Pflanzenernähr. Bodenk. 149, Hope, D., Billett, M.F. & Cresser, M.S., A review of the export of carbon in river water fluxes and processes. Environ. Poll. 84, Jarvis, S.C. & Hatch, D.J., Potential for denitrification at depth below long-term grass swards. Soil Biol. Biochem. 26,
12 Jørgensen, P.R. & Fredericia, J., Mitigation of nutrients, pesticides and heavy metals in fractured clayey till. Geotechnique 42, Jørgensen, P.R., Urup, J., Helstrup, T., Jensen, M.B., Eiland, F. & Vinther, F.P., 24. Transport and reduction of nitrate in clayey till underneath forest and arable land. J. Contam. Hydrol. 73, McTiernan, K.B., Jarvis, S.C., Scholefield, D. & Hayes, M.H.B., 21. Dissolved organic carbon losses from grazed grasslands under different management regimes. Water Res. 35, Milchunas, D.G., Lauenroth, W.K., Singh, J.S., Cole, C.V. & Hunt, H.W., Root turnover and production by 14 C dilution: implications of carbon partitioning in plants. Plant Soil 88, Monreal, C.M. & Mcgill, W.B., Kinetic analysis of cystine cycling through the solution of Gray Luvisols and an Andept soil. Soil Biol. Biochem. 21, Olesen, J.E. & Heidmann, T., 199. EVACROP. Et program til beregning af aktuel fordampning og afstrømning fra rodzonen. Version 1.1. Arbejdsnotat nr.9, Afd. for Jordbrugsmeteoro-logi, Tjele, Danmark Soussana, J.F., Loiseau, P., Vuichard, N., Ceschia, E., Balesdent, J., Chevallier, T. & Arrouays, D., 24. Carbon cycling and sequestration opportunities in temperate grasslands. Soil Use Manage. 2, Tisdall, J.M. & Oades, J.M., Stabilization of soil aggregates by the root systems of ryegrass. Aust. J. Soil Res. 17, Vinther, F.P., Eiland, F., Lind, A.M. & Elsgaard, L., Microbial biomass and numbers of denitrifiers related to macropore channels in agricultural and forest soils. Soil Biol. Biochem. 31, Zsolnay, A., Dissolved humus in soil water. I: Piccolo, A. (red.) Humic Substances in Terrestrial Ecosystems. Elsevier Science B. V., s
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker
Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 4. oktober 2013 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereProduktion og næringsstofudnyttelse
Temadag om økologiske græsmarker 15. sept. 21 Produktion og næringsstofudnyttelse Jørgen Eriksen, Karen Søegaard, Margrethe Askegaard Mathieu Lamandé, Paul-Henning Krogh A A R H U S U N I V E R S I T E
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereNotat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereAnvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden
Grøn Viden Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden Jørgen F. Hansen, Svend Elsnab Olesen, Ilse Gräber, Jens Petersen, Hans S. Østergaard og Hanne Damgaard Poulsen Kobber
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereKoncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse
Koncept til måling af udvaskning fra markstakke af dybstrøelse Af Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Baggrund og formål Det er i dag muligt at opbevare
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereUdvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg
Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for
Læs mereAARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION
4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereEnergi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereFjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs meremateriale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereReduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger
Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger Jørgen E. Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Landbrugets udledninger drivhusgasser (2006)
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereFINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereForholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereMåling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Måling af nitratkoncentrationer under elefantgræs og korn Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Målingerne af nitrat under elefantgræs til tækning i dette projekt er første gang,
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereUdvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede
Grøn Viden Udvaskning af kvælstof og fosfor efter tilførsel af separeret gylle til vinterhvede Peter Sørensen og Gitte Holton Rubæk 2 På mange husdyrbrug tilføres jorden i dag et overskud af fosfor med
Læs mereUdnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl
Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter
Læs mereSkov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S
Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Grundvandsbeskyttelse: Omlægning fra intensivt landbrug til ekstensivt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereGrøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mere