Saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Nr. 1 - marts 2011 Saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne Virksomheder og elever, der ønsker mere faglighed og flere udfordringer i erhvervsuddannelserne, har nu fået nye muligheder. De nye muligheder er: Erhvervsuddannelse med EUX Erhvervsuddannelse med fag på højere niveau Centres of Excellence De tre initiativer er udviklet på baggrund af tilbagemeldinger fra erhvervslivet om, at der er stigende behov for at øge fagligheden i erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelse med EUX EUX er et tilbud til unge, der ønsker at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse. Uddannelsen giver direkte adgang til videregående uddannelser. Eleven starter med et forløb på 40 uger på en erhvervsskole og fortsætter derefter på hovedforløbet. Der indgås på helt normal vis en uddannelsesaftale mellem elev og virksomhed. Eleven er skiftevis et halvt år i praktik og et halvt år på skole. Uddannelsen afsluttes med svendeprøve og EUX-eksamen. Eleven får både et svendebrev og et EUX-bevis. INDHOLD 01 Saltvandsindsprøjtning til erhvervsuddannelserne 03 Praktikpladspræmie: Underskriv max. tre måneder før start 04 Håb for erhvervs akademierne 06 Godtgørelse af løntab bliver digital 06 Ny guide til AMU En videregående uddannelse øger prisen for deltagelse i AMUkurser 09 Ny håndbog om erhvervsuddannelsesloven Erhvervsuddannelse med EUX starter d. 1. august 2011 inden for disse uddannelser: Automatik Elektronik Industriteknik Klejnsmed Værktøjsmager Datatekniker Procesoperatør

2 EUX varer et halvt år længere end en ordinær erhvervsuddannelse. I det ekstra halve år skal virksomheden aflønne eleven efter de samme satser og vilkår, som normalt gælder for elever i overenskomsterne. Virksomheden har følgende muligheder for tilskud: Bonus og præmie for at indgå aftale på op til kr. Lønrefusion, når eleven er på skole via Tilskud til transport, når eleven er i skole. Erhvervsuddannelse med fag på højere niveau På udvalgte erhvervsuddannelser kan eleverne tage fag på et højere fagligt niveau. Det højere faglige niveau forlænger ikke uddannelsestiden, men er et tilbud til elever med gode faglige forudsætninger. Det aftales med den enkelte erhvervsskole, om eleven skal tage fag på højere niveau. Ønsker virksomheden at bruge de nye muligheder for EUX eller fag på højere niveau, kan I kontakte erhvervsskolen. I kan også præcisere jeres ønsker, når I annoncerer efter elever. Vær opmærksom på, at der er optag til EUX i marts Masterclass på Centres of Excellence Det tredje initiativ rettet mod dygtige elever er Centres of Excellence - et samarbejde mellem Industriens Fond og DI om at gøre det muligt for dygtige elever at få undervisning på højt niveau. Undervisningen udbydes på to stærke faglige centre, et i Vest og et i Øst. Det faglige indhold er rettet mod cleantech og fremstilling. Der er forløb for eksempelvis industriteknikere, mekanikere, datateknikere, procesoperatører og automatikteknikere. Læs mere om Centres of Excellence på eller kontakt Birgitte Winge, DI på tlf eller biw@di.dk. Birgitte Winge, biw@di.dk 2

3 Praktikpladspræmie: underskriv aftale max. 3 måneder før start For at kunne få praktikpladspræmie og bonus på op til kr. må uddannelsesaftalen med en elev eller lærling ikke være underskrevet mere end 3 måneder før, uddannelsesforholdet starter. Den senest vedtagne præmieringsordning til virksomheder, der uddanner elever og lærlinge i en erhvervsuddannelse, gælder for de uddannelsesaftaler, der er indgået efter den 15. november Virksomheden skal imidlertid være opmærksom på følgende betingelser for at kunne søge præmie og bonus for uddannelsesaftaler: Der må højst gå 3 måneder fra elev og virksomhed har skrevet under på uddannelsesaftalen, til uddannelsen faktisk påbegyndes. I modsat fald vil virksomheden ikke kunne søge eller modtage præmie og bonus. Det er altså ikke muligt at få praktikpladspræmie, hvis aftalen f.eks. er underskrevet fem måneder før aftaleperioden faktisk starter. Præmie og bonus Virksomheden kan få op til kr. i praktikpladspræmie. Den er opdelt i hhv. en præmie og bonus. Præmien udgør i alt op til kr., og der kan søges kr. for hver 30 dage i praktik, som ligger i prøvetiden. Bemærk at eventuelle skoleperioder i prøvetiden ikke indgår i opgørelsen af de 30 dage. Efter gennemført prøvetid kan virksomheden dermed få udbetalt en samlet en præmie på kr. Bonus udgør i alt op til kr., afhængig af uddannelsesaftalens varighed. Opgørelse af, hvornår den enkelte bonus kan udbetales, sker med udgangspunkt i afsluttet prøvetid: 3

4 90 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få udbetalt en bonus på kr. 180 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere kr. 270 dage efter prøvetidens ophør kan virksomheden få yderligere en bonus på kr. Den fjerde og sidste bonus på kr. kan virksomheden søge efter 630 dage. Både præmie og bonus udbetales efter ansøgning til AER. Ikke til voksenelever med tilskud Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens indgåelse, er også omfattet af præmieringsordningen, hvis virksomheden ikke samtidig modtager løntilskud til eleven fra Jobcenter. Det vil sige det tilskud på 30 kr. i timen, som virksomheden kan få i op til to år, hvis de indgår uddannelsesaftale med en elev over 25 år, og hvor uddannelsen er på den pågældende beskæftigelsesregions positivliste. Hvis virksomheden opfylder betingelserne for at modtage både praktikpladspræmie og tilskud fra Jobcenter, står det virksomheden frit for at vælge mellem de to tilskud. Birgitte Winge, biw@di.dk Håb for erhvervsakademierne DI og LO lancerede i november 2010 en fælles ambitiøs handlingsplan for erhvervsakademierne, og siden er udviklingen hen imod selvstændige og stærkere erhvervsakademier gået stærkt. Handlingsplanen har mødt stor tilslutning både blandt arbejdsmarkedets parter, hvor Dansk Erhverv, Dansk Byggeri, Tekniq og Finanssektorens Arbejdsgiverforening allerede har tilsluttet sig, og blandt akademierne, hvor otte ud af ni erhvervsakademier har tilsluttet sig. EA Kolding har endnu ikke svaret. 4

5 Handlingsplan med klart mål Målet med handlingsplanen er klart: I 2015 skal der være færre, stærke og selvstændige erhvervsakademier, som udbyder både erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (korte og mellemlange videregående uddannelser) på det tekniske og merkantile område. Opnåelsen af det mål kræver en ændring af loven, hvor det er fastsat, at erhvervsakademierne senest i 2015 enten skal afgive deres professionsbacheloruddannelser til en professionshøjskole eller skal fusionere med en professionshøjskole. Professionshøjskolerne udbyder først og fremmest pædagogisk-sundhedsfaglige uddannelser som pædagog, lærer og sygeplejerske. Evaluering i 2013 Erhvervsakademierne og deres uddannelser skal evalueres i 2013, og der er blandt de uddannelsespolitiske ordførere og undervisningsministeren udtalt enighed om, at evalueringen vil få stor betydning for, hvad der skal ske i Ordførerne og ministeren har taget positivt imod DI-LO s initiativ til at få samlet sektoren bag en fælles handlingsplan og ser frem til at få præsenteret resultaterne. Handlingsplanen for erhvervsakademierne har fokus på tre hovedområder: Bæredygtige institutioner, bæredygtige uddannelser og en bæredygtig sektor. Implementeringen af handlingsplanen ledes af en styregruppe, som består af DI, LO, 2 rektorer fra erhvervsakademier samt 2 bestyrelsesformænd for erhvervsakademier. Bak op om erhvervsakademierne! DI mener, at det er afgørende at støtte akademierne i bestræbelserne på at blive færre, stærkere og selvstændige. En klarere selvstændig profil og institutionel løsrivelse fra erhvervsskolerne er en nødvendig del af processen. DI opfordrer erhvervsskolernes bestyrelser til at hjælpe akademierne godt på vej og dermed sikre, at der også fremover bliver selvstændige videregående teknisk-merkantile institutioner. Anja Trier Wang, atw@di.dk 5

6 Godtgørelse af løntab i AMU bliver digital Fra 1. juli 2011 er det obligatorisk for virksomhederne at bruge når der skal søges om VEUgodtgørelse til medarbejdere på AMU-kursus. På virk.dk kan I som virksomhed få en digital signatur, som er øremærket til netop denne opgave. Der ligger en vejledning på efteruddannelse.dk om, hvordan man får den digitale signatur, og hvordan den virker. Hvis det volder problemer at få den digitale signatur, kan I enten kontakte Undervisningsministeriets hotline på tlf eller den lokale erhvervsskole. Automatisk VEU-godtgørelse Baggrunden for, at hele AMU-området er ved at blive digitaliseret, er at forenkle administrationen af AMU. Og gevinsten for virksomhederne ligger i digitaliseringen af VEU-godtgørelsen. Når I har tilmeldt en medarbejder, og kurset er gennemført, får I automatisk godtgørelsen ind på jeres NEM-konto. DI vil stærkt opfordre til, at virksomheder, der bruger AMUkurser til deres medarbejdere, og som endnu ikke har fået digital signatur, får bestilt den. Så kan I allerede nu tilmelde kursister og er klar til at hjemtage VEU-godtgørelsen til 1. juli Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk Ny Guide til AMU 2011 DI har netop færdiggjort Guide til AMU 2011, hvor de nye regler for AMU er beskrevet. Især bør virksomhederne være opmærksomme på, at der fremover er fuld deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse, samt at VEUgodtgørelsen reduceres. 6

7 Finansloven for 2011 har ført en række ændringer på efteruddannelsesområdet med sig. Blandt de væsentligste kan nævnes, at personer med en videregående uddannelse nu skal betale fuld pris for at deltage i efteruddannelse under videregående niveau. Dette gælder bl.a., når sådanne personer deltager i AMU-kurser. Hertil kommer, at satsen for VEU-godtgørelsen 7. februar 2011 reduceres fra den maksimale dagpengesats til 80 pct. af den maksimale dagpengesats. Samme reduktion i satsen gennemføres for Statens VoksenUddannelsesStøtte (SVU) den 4. april Du kan downloade en pdf-udgave af guiden på DI s hjemmeside. Christine Bernt Henriksen, cbh@di.dk En videregående uddannelse øger prisen for deltagelse i AMU-kurser Fra 1. januar skal medarbejdere med en videregående uddannelse betale fuld takst for at gå på AMU-kursus og andre kurser under videregående niveau. De konkrete priser foreligger nu. Eksempler på deltagerbetalingen for personer med en videregående uddannelse er anført for en række af de mest anvendte AMUkurser nedenfor. Tabellen indeholder ligeledes deltagerbetalingen for personer uden en videregående uddannelse. Kr. pr. kursus Med videreg. udd. Uden videreg. udd. TIG-svejsning, 5 dage ugers chaufførkursus, bus eller gods Gaffeltruck B, 7 dage Kvalifikation til taxikørsel, 12 dage

8 Konflikthåndtering, 3 dage Certifikatuddannelse C for kranførere, 7 dage Grundlæggende vagt, 3 uger Individuel kompetencevurdering i AMU flygtninge/indv Prisen for medarbejdere, der ikke har en videregående uddannelse, udgør enten 118 eller 176 kr. pr. dag - eller som anført for kompetencevurdering 0 kr. Videregående uddannelse Den videregående uddannelse medregnes, når den er afsluttet, og der ingen forældelsesfrist er, dvs. at der skal betales fuld pris, uanset hvornår uddannelsen er taget, og uanset om medarbejderen bruger sin uddannelse eller ej. Typisk gennemføres en videregående uddannelse efter en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Blandt de erhvervsuddannede på det merkantile område er der dog mange, som har gennemført en kort videregående uddannelse, før deres erhvervsuddannelse. Især for områder med medarbejdere med anden etnisk oprindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at videregående uddannelse taget i udlandet også tæller med, hvis uddannelsen kan sammenlignes med en tilsvarende dansk. Dette gælder også selv om medarbejderen ikke har fået anerkendt sin udenlandske uddannelse i Danmark. DI mener DI finder, at denne lovændring kan skade fleksibiliteten og muligheden for integration. DI har arbejdet aktivt for, at lovændringen blev taget af bordet, idet fleksibiliteten på arbejdsmarkedet vil lide under, at det bliver væsentligt dyrere at opkvalificere mennesker, som - af den ene eller anden grund - begynder en ny karriere eller har en karriere, som ikke baserer sig på, at de er uddannet på videregående niveau, eventuelt for længe siden eller fra udlandet. DI mener, at de nødvendige besparelser kunne være fundet på en måde, som var mindre skadelige for integration og fleksibilitet, og som er mindre bureaukratiske. DI vil forsøge at vise, hvordan denne lovændring påvirker mulighederne for kompetenceudvik- 8

9 ling i jeres virksomhed, og vi modtager derfor gerne konkrete eksempler. Inge Steen Mikkelsen, inm@di.dk Ny håndbog om erhvervsuddannelsesloven Alle virksomheder med lærlinge og elever ved, at der er mange regler, der skal tages hensyn til, og at reglerne ofte justeres og ændres. Derfor er der nu udkommet en helt nyskrevet udgave af håndbog, som gennemgår alle regler i erhvervsuddannelsesloven, relevante bekendtgørelser og væsentlige afgørelser i konkrete sager. Den beskriver reglerne på en måde, så brugerne kan finde svar på centrale spørgsmål. Der er især lagt vægt på at beskrive de situationer, der er relevante for praktikvirksomheder og de regler, som vedrører elevernes retsstilling. Du kan bestille bogen i DI s shop på Den koster 465 kr. for medlemmer + 20 kr. i ekspedition. Anja Trier Wang, atw@di.dk 9