UDKAST Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDKAST 041214. Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser"

Transkript

1 UDKAST Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 1. september 2014, fastsættes: Kapitel 1 Særlige gymnasiale fag til brug for eux-forløb 1. Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag fremgår af de respektive læreplaner som beskrevet i bilag 1.I.-1.IX (i parentes er angivet fagets uddannelsestid i timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse): 1) Biologi B, jf. bilag 1.I (uddannelsestid: 200). 2) Dansk A, jf. bilag 1.II (uddannelsestid: 260). 3) Engelsk B, jf. bilag 1.III (uddannelsestid: 210). 4) Informationsteknologi B, jf. bilag 1.IV (uddannelsestid: 200 timer). 5) Teknikfag B Byggeri og energi, jf. bilag 1.V (uddannelsestid: 200). 6) Teknikfag B Design og produktion, jf. bilag 1.VI (uddannelsestid: 200). 7) Teknikfag B Proces, levnedsmiddel og sundhed, jf. bilag 1.VII (uddannelsestid: 200). 8) Teknologi B, jf. bilag 1.VIII (uddannelsestid: 200). 9) Virksomhedsøkonomi B, jf. bilag 1.IX (uddannelsestid: 225 timer). 2. Et fag efter 1 skal eller kan indgå i et forløb, der kan give ret til eux-bevis (eux-forløb), hvis det fremgår af reglerne for den pågældende erhvervsuddannelse. I disse tilfælde fremgår det, om og i hvilket omfang den i 1 anførte uddannelsestid afkortes efter 3, stk. 4, i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., når faget indgår i euxforløbet. Kapitel 2 Eksamensprojekt og større skriftlig opgave i eux-forløb 3. I ethvert eux-forløb skal indgå følgende, jf. læreplanerne i bilag 2.I.-2.II (i parentes er angivet en uddannelsestid i timer a 60 minutter inden eventuel afkortning efter reglerne for den enkelte erhvervsuddannelse): 1) Eksamensprojekt, jf. bilag 3.I (uddannelsestid: 25 timer). 2) Større skriftlig opgave, jf. bilag 3.II (uddannelsestid: 25 timer). Kapitel 3 Andre særlige gymnasiale fag 4. Målene for og indholdet af undervisningen i følgende fag, jf. 6 i lov om studiekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., fremgår af læreplanen som be-

2 skrevet i bilag 3.I (i parentes er angivet fagets uddannelsestid og et minimum for elevtid i timer a 60 minutter): 1) Dansk B, jf. bilag 2.I (uddannelsestid/elevtid: 180/50). Kapitel 4 Ikrafttræden 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 880 af 2. juli 2013 om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser. 6. I eux-rammebekendtgørelse, bekendtgørelse nr. [...] af [...] 2014, ændres i 13, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, "studierettede" til: "gymnasiale".

3 Bilag 1.I Biologi B særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, december Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi omhandler det levende og samspillet mellem det levende og dets omgivende miljø, herunder livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget omfatter anvendelsen af biologisk viden og biologiske processer inden for områder som produktion, bioteknologi, miljø, medicin og sundhed. Fagets viden og forståelse er baseret på naturvidenskabelige arbejdsmetoder og har udgangspunkt i videnskabsfaget og teknisk videnskab. Biologi er et eksperimentelt fag, hvor feltundersøgelser og laboratoriearbejde er en væsentlig baggrund for forståelse af biologiske sammenhænge. Ved analyse af biologiske og biologisk-tekniske problemstillinger og eksperimentelle resultater lægges der vægt på at finde sammenhænge, opstille modeller og udvikle løsninger. Biologi bidrager til forståelsen af os selv og naturen omkring os og giver fagligt grundlag for handling, holdningsdannelse og etisk stillingtagen i forbindelse med aktuelle samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold med biologisk indhold Formål Formålet med faget er, at eleverne opnår forståelse af sammenhængen mellem biologisk viden og dens anvendelse i teknologisk og erhvervsmæssig sammenhæng. Formålet er endvidere, at eleverne får indsigt i biologiske kerneområder og opnår forståelse for biologiske principper for egen sundhed og bæredygtig udvikling. Herved får eleverne fagligt grundlag for at forholde sig reflekterende, innovativt og ansvarligt til anvendelsen af biologisk viden og bioteknologi, deltage kvalificeret i samfundsdebatten om emner med biologisk indhold og for at handle i demokratisk sammenhæng såvel lokalt som globalt. Faget bidrager til eux-forløbets studieforberedende formål ved, at eleverne får erfaring med relevant studieteknik, udvikler evnen til faglig fordybelse og får forståelse af samspillet mellem teori og praksis ved undersøgelse og analyse af biologiske problemstillinger og ved praktisk anvendelse af deres biologiske viden. Faget bidrager til uddannelsens erhvervsforberedende formål ved, at eleverne får et vidensbaseret grundlag for handling i landbrugs-, gartneri- og skovbrugsteknisk sammenhæng og i de områder, der produktionsteknisk og erhvervsmæssigt knytter sig dertil. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - formulere og analysere biologiske problemstillinger i tilknytning til eget uddannelsesområde med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller - opstille en hypotese og gennemføre eksperimenter til afprøvning af hypotesen, herunder kontrolforsøg - planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og feltundersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier - opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser

4 - analysere og forklare resultater fra eksperimenter og feltundersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation - dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater - formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt - indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling - analysere og diskutere samfundsmæssige, miljømæssige og bioetiske perspektiver i tilknytning til erhvervsmæssige problemstillinger med biologisk indhold Kernestof Undervisningen skal omfatte biologisk viden på celle-, individ- og økosystemniveau, som finder anvendelse inden for biologisk baseret produktion, miljøbeskyttelse, sundhed og sygdomsforebyggelse. Naturvidenskabelige arbejdsmetoder er en væsentlig og integreret del inden for alle undervisningens temaer. Kernestoffet er: - cellens opbygning og udvalgte celleorganellers overordnede funktion, herunder forskelle på plante-, dyre-, svampe- og bakterieceller - virus opbygning og funktionsmåde - enzymers opbygning og funktion og elementær enzymkinetik - opbygning af kulhydrater, fedtstoffer og proteiner og eksempler på deres biologiske betydning - kostens sammensætning hos mennesker og produktionsdyr - udvalgte organsystemers opbygning og funktion - eksempler på anvendelse af biologisk viden i sygdomsforebyggelse og -behandling hos mennesker og produktionsdyr - adfærd hos dyr, herunder eksempler fra produktionssystemer - pattedyrs og menneskers forplantning, herunder hormonregulering og seksuelt overførte sygdomme - nukleinsyrernes opbygning og funktion, herunder proteinsyntesen - grundlæggende genetiske begreber, herunder nedarvningsmønstre - mutation, variation, selektion og biodiversitet, herunder eksempler fra avlsarbejde og udvikling af resistens - et eksempel på genteknologiske metoders anvendelse i produktion - vækst og eksempler på udbredelse af planter, dyr og mikroorganismer, herunder vækstfaktorers betydning - energiomsætning i celle, individ og økosystem, herunder fotosyntese, respiration, gæring og energistrømme - planters opbygning og næringsstofoptagelse - eksempler på stofkredsløb, plantenæringsstoffers omsætning i jorden og miljøeffekter af udvaskning - et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og det supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter problemstillinger inden for produktion, bioteknologi, miljø og sundhed, som uddyber og perspektiverer kernestoffet. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Der skal inddrages aktuelle eksempler, der belyser biologiens betydning i lokale og globale sammenhænge. Eleverne inddrages i udvælgelse af dele af det supplerende stof, hvor det er muligt.

5 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen er tematisk opbygget. Temaerne tilrettelægges med et undersøgende afsæt i praktiske eksempler og erfaringer fra elevernes uddannelsesområde eller i andre nære og aktuelle problemstillinger. Temaerne udvælges, så de er egnede til at vise betydningen af anvendelse af biologisk teori og metode inden for uddannelsesområdet, og så de støtter elevens forståelse af sammenhænge mellem kernestoffets forskellige elementer. Nogle af temaerne vælges, så de egner sig til at indgå i samspil med andre fag, herunder erhvervsuddannelsesfagene. Eksperimentelt arbejde og teori indgår integreret i undervisningen. Undervisningen tilrettelægges med vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, der sikrer progression fra det lærerstyrede til, at eleven kan arbejde selvstændigt med afgrænsede problemstillinger såvel praktisk som teoretisk. Der lægges vægt på elevens aktive og kreative rolle gennem dialog, undersøgelse, dokumentation og formidling Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med: - eksperimentelt arbejde med vægt på eleven som den undersøgende part - elevaktiverende arbejdsformer - mundtlig formidling ved elevoplæg og diskussion - forlagt undervisning i form af feltarbejde eller studiebesøg - skriftlig dokumentation, i form af blandt andet rapporter og laboratoriejournaler. Det eksperimentelle arbejde udgør ca. 20 pct. af fagets uddannelsestid. Skriftlighed i faget omfatter arbejde med fagets forskellige skriftlige genrer og er en væsentlig del af læreprocessen. Det skriftlige arbejde omfatter blandt andet følgende: - journaler over eksperimentelt arbejde og feltarbejde - rapporter udarbejdet på baggrund af journaler - forskellige opgavetyper, blandt andet med henblik på træning af faglige elementer og samspil med andre fag - andre produkter, f.eks. præsentationer, posters og projektrapport. Det skriftlige arbejde i biologi B skal give eleverne mulighed for at fordybe sig i biologiske problemstillinger og styrke tilegnelsen af biologisk viden og arbejdsmetoder. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed It It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for opfyldelsen af de faglige mål og for at understøtte fagets studieforberedende sigte, f.eks. i forbindelse med dataopsamling, databehandling og beregninger, informationssøgning, bioinformatik, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentationer Samspil med andre fag Biologi B tager konkret udgangspunkt i emner og problemstillinger fra uddannelsens erhvervsuddannelsesfag og elevernes praktik. Med udgangspunkt i biologi B tilrettelægges undersøgelser med udgangspunkt i erhvervsuddannelsesfag eller praktik. Der skal i undervisningen indgå mindst ét forløb, hvor sammenhængen mellem biologi, matematik og andre naturvidenskabelige fag tydeliggøres for eleverne.

6 4. Evaluering 4.1. Den løbende evaluering Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev i arbejdet med at nå de faglige mål og for justering af undervisningen Prøveform Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en case- eller temaopgave, der er udarbejdet af eksaminator. Opgaven tager udgangspunkt i cases, problemstillinger, artikler eller lignende, som har sammenhæng med et eller flere af undervisningens temaer. Opgaven indeholder en uddybende undertekst samt kendte og ukendte bilag. Dokumentationer fra undervisningen kan inddrages. Opgaverne skal kunne danne basis for analyse af biologiske undersøgelsesresultater, redegørelse for relevant faglig baggrundsviden, inddragelse af undervisningens eksperimentelle og teoretiske indhold og perspektivering til problemstillinger af teknologisk, samfundsmæssig, erhvervsmæssig, sundhedsmæssig, miljømæssig eller bioetisk art. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Opgaverne udleveres ved lodtrækning dagen før prøven, og forberedelsestiden er ca. 24 timer, dog ikke mindre end 24 timer. Hver opgave må anvendes højst to gange på samme hold. Bilag må anvendes flere gange efter eksaminators valg. Opgaverne uden bilag skal være kendt af eksaminanderne inden prøven Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Der lægges vægt på elevens evne til at: - analysere og redegøre for biologiske problemstillinger og sammenhænge med korrekt anvendelse af biologiske fagudtryk - analysere og diskutere biologiske undersøgelsesresultater - sætte opgavens problemstilling i relation til relevant biologisk teori - perspektivere faglig viden til erhvervsmæssige, sundhedsmæssige, miljømæssige, samfundsmæssige, teknologiske eller bioetiske forhold. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.

7 Bilag 1.II Dansk A særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, december Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og tekstproduktion, idet der læses, fortælles, skrives og tolkes tekster, som udtrykker menneskers tanker, oplevelser, følelser, intentioner og holdninger. Faget beskæftiger sig med sprog, litteratur og medier. Det danske sprog er udgangspunktet for fagets arbejde med at afdække, frembringe og forstå betydning i forskellige teksttyper, herunder at se og fortolke i arbejdet med visuelle tekster Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kreative og kritiske sans gennem tilegnelse og anvendelse af viden om sprog, litteratur og medier. Faget bidrager til opbygning af elevernes studiekompetence ved at udvikle refleksion og analytiske evner gennem arbejdet med tekster i et sprogligt, æstetisk, kulturelt, historisk og erhvervsrelateret perspektiv. Beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk, refleksion samt kritisk-analytisk sans udvikler elevernes evne til at begå sig med ansvarlighed og tolerance og til aktivt at tage del i et demokratisk samfund. Formålet er desuden, gennem arbejdet med teksttyper, der varierer i tid, sted, genre og intention, at udvikle elevernes selv- og omverdensforståelse som et led i den personlige identitetsdannelse. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende - demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi - anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer, herunder oplæsning, referat, redegørelse, karakteristik, diskussion og debatoplæg - selvstændigt udføre metodisk og relevant analyse og fortolkning af forskellige litterære tekster, såvel mundtligt som skriftligt - analysere trykte og elektroniske medietekster og vurdere disse som led i en kommunikationssituation, såvel mundtligt som skriftligt - perspektivere og vurdere tekster ud fra viden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige, æstetiske, psykologiske, kommunikative og erhvervsrelaterede sammenhænge - karakterisere litterære hovedværker fra epoker med betydning for udviklingen af nutidens tankegang - demonstrere kendskab til danske og internationale strømninger inden for litteratur og medier og samspillet med kultur og samfund - orientere sig i store tekstmængder, såvel trykte som web-baserede, samt fokuseret kunne udvælge og dokumentere.

8 2.2. Kernestof Kernestoffet er: - mundtlig og skriftlig sprogfærdighed, herunder retorik og argumentation trykte og elektroniske tekster - mangfoldige litterære genrer, herunder folkeviser - journalistik, billeder, film og kommerciel kommunikation - oversatte og nordiske tekster - danske tekster fra centrale perioder i de seneste 400 år, med særlig forpligtelse på tekster efter det moderne gennembrud - mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg - tekster med betydning for dansk, nordisk eller europæisk kultur og tankegang - sprog-, medie- og litteraturvidenskabelige begreber, redskaber og metoder. Der skal læses værker, herunder mindst én roman Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal udvælges, således at det medvirker til at uddybe og perspektivere kernestoffet og dermed medvirker til at opfylde de faglige mål. Til det supplerende stof hører: - kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger samt erhvervsrelateret stof. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen bygger videre på dansk C i fra grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen. Undervisningen tilrettelægges, således at fagets skriftlige og mundtlige dimension arbejder sammen og understøtter en videreudvikling af kompetencerne lytte, tale, læse, skrive og se. Undervisningen tilrettelægges desuden med en faglig progression gennem forløbet. Arbejdet med sprog, litteratur og medier skal så vidt muligt integreres. Der arbejdes sprogligt, litterært og medieanalytisk med tekster. Fagligt relevante læsestrategier inddrages i arbejdet med tekster Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges med vekslende arbejdsformer og forskellige læringsstrategier, som tilgodeser elevernes kulturelle baggrund, indflydelse og faglige fordybelse. Eleverne inddrages i valg af stof og arbejdsformer. Arbejdet med mundtlig og skriftlig fremstilling integreres. Den mundtlige dimension tilrettelægges som klassediskussioner samt gruppevise og individuelle fremlæggelser med stigende krav til form og indhold. Den skriftlige dimension tilrettelægges ligeledes med progression i form, indhold og omfang. Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner elevernes delkompetencer, samt større genredefinerede opgaver inden for tekstanalyse, essay og formidling. Procesorienterede skriveøvelser foregår med faglig vejledning i forbindelse med det mundtlige arbejde og i forbindelse med elektronisk baseret skriftligt arbejde.

9 3.3. It It er et redskab i undervisningen. It anvendes i forbindelse med elevernes informationssøgning, kommunikation, tekstanalyse og tekstproduktion Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. I samspil med andre fag står tekstanalyse, tekstproduktion og historisk bevidsthed centralt. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleverne skal undervejs i det samlede forløb gennem opgavearbejde og individuel vejledning opnå en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål Prøveformer Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er seks timer. Opgavesættet udleveres ved prøvens start. Alle hjælpemidler er tilladt. Brug af internettet er tilladt. Den mundtlige prøve Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale, som skal gøres til genstand for analyse, fortolkning og perspektivering. Det samme ukendte tekstmateriale må anvendes højst tre gange på samme hold. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Et prøvemateriale, dvs. et ukendt tekstmateriale, må anvendes højst tre gange på samme hold. Det samlede prøvemateriale skal bredt dække kernestof og supplerende stof Bedømmelseskriterier I bedømmelsen indgår, i hvor høj grad eksaminanden er i stand til at opfylde fagets mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan: - demonstrere korrekt og hensigtsmæssig skriftlig fremstilling - demonstrere genrebevidst formidling - anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden kan: - demonstrere hensigtsmæssig og nuanceret mundtlig fremstilling - redegøre selvstændigt for det trukne tekstmateriale - anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder relevant. Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse.

10 Bilag 1.III Engelsk B særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, december Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og globale sammenhænge. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur og samfundsforhold i de engelsksprogede områder. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis, tekstanalyse og tekstperspektivering samt det engelske sprogs opbygning og grammatik Formål Det er formålet med undervisningen, at eleven gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og erhvervsmæssigt. Det er også formålet, at eleverne opnår aktuel viden om engelsksprogede samfund og globale sammenhænge. Faget skal desuden skabe grundlag for, at elevernes evne til at kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene og erhvervsrelaterede sammenhænge fremmes. Endelig skal undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrage til at udvikle elevernes sproglige viden og bevidsthed. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - forstå autentisk engelsk - anvende hensigtsmæssige læsestrategier og sprogindlæringsstrategier - anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster - anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sprogiagttagelse - anvende viden om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige og kulturelle forhold i et engelsktalende område til perspektivering af aktuelle forhold - anvende relevante hjælpemidler til erhvervelse, vurdering og formidling af ny viden om sprogområdet og globale sammenhænge - redegøre sammenhængende for og deltage i samtale om erhvervsrelaterede, samfundsmæssige, kulturelle og almene emner - skriftligt formulere forskellige teksttyper, herunder oversættelser, interne og eksterne forretningsmeddelelser og formulere tekster med erhvervsmæssigt, samfundsmæssigt, kulturelt og alment indhold - anvende et erhvervsfagligt og alment ordforråd - anvende it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion Kernestof Kernestoffet er: - faglige tekster, nyhedstekster og elektronisk baseret materiale, der behandler erhvervsmæssige, samfundsmæssige og kulturelle emner - tekster af engelsksprogede forfattere inden for udvalgte litterære hovedgenrer

11 - centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der tilsammen giver et portræt af enten Storbritannien eller USA omfattende erhvervsrelaterede, historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold - erhvervsrelaterede og almene kommunikationsformer - en systematisk engelsk grammatik, der kombinerer teori, sprogforståelse, sprogiagttagelse og praktisk anvendelse Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Dele af det supplerende stof hentes fra erhvervsuddannelsesfagene. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau. Afhængigt af elevens faglige forudsætninger bygger undervisningen således videre på engelsk niveau C i erhvervsuddannelserne eller på slutmålene for faget engelsk i grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, således at eleven gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til egen faglige udvikling. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer. Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleven oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevens egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Arbejdssproget i undervisningen er helt overvejende engelsk. Valg af arbejdssprog afhænger i øvrigt af undervisningens forskellige fokusområder og tilgodeser elevens individuelle sproglige forudsætninger Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i form af tre til fem emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale med udgangspunkt i fagets kernestof. Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over uddannelsen og integreres i arbejdet med kernestoffet samt tilrettelægges med progression. Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevens færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essay-skrivning. I undervisningen indgår et selvvalgt emne, som bestemmes i samråd mellem lærer og elev, og hvor eleven arbejder med én eller flere tekster med et erhvervsrelateret eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis og et præsentationsmateriale, der skal anvendes i prøveform a) ved den afsluttende mundtlige prøve It og elektroniske medier It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat. Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.

12 It skal anvendes som ét af flere redskaber til støtte for skriftlig og mundtlig kommunikation, til informationssøgning og ved udvikling og afprøvning af sproglige færdigheder og integreres i undervisningen, hvor det er relevant. 3.4 Samspil med andre fag Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til toningen af faget i forhold til elevens erhvervsuddannelse. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleven opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål Prøveform Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve Grundlaget for den skriftlige prøve er en centralt stillet opgave. Prøvens varighed er fire timer. Den mundtlige prøve Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. to til fire normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk. Tekstmateriale samt en fortegnelse over de valgte emner sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid. Eksaminationen er todelt. Første del består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af ét af de studerede emner. Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele. Det samme ukendte tekstmateriale må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Prøveform b) Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af kendt case og bilagsmateriale. Case og bilagsmateriale kan være enslydende for alle elever på et hold. Prøvens grundlag er en for eksaminanden kendt casevirksomhed samt ét caseopgavesæt med seks ukendte caseopgaver, der alle tager udgangspunkt i eller perspektiverer til den kendte casevirksomhed. Opgavesættet skal i sin helhed dække de faglige mål og kernestoffet.

13 Prøven indledes med en casearbejdsdag af en varighed på otte timer. På casearbejdsdagen udarbejder eksaminanderne, enkeltvis eller i grupper, præsentationsmateriale, herunder opgaveløsninger og faglige produkter, til brug for eksaminationen. På casearbejdsdagen stiller skolen relevante hjælpemidler og ressourcer til løsning af de udleverede opgaver til rådighed. Der må ikke ydes faglig vejledning til eksaminanden af skolens lærere under prøveforløbet. Præsentationsmaterialet afleveres ved casearbejdsdagens afslutning. Før den mundtlige del af prøven sender skolen caseopgavesættet samt eksaminandens præsentationsmateriale til censor. Censor vælger to til tre opgaver fra caseopgavesættet, som udgør eksaminationsgrundlaget for den enkelte eksaminand. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ingen forberedelsestid. Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af præsentationsmaterialet suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om præsentationsmaterialet som helhed. Selvstuderende aflægger prøve efter prøveform a) Bedømmelseskriterier Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på: - tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer - forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager - evne til at strukturere, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer - sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd - evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende - evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it. Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på: - forståelse af emne og tekst - evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende under anvendelse af it - evne til at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende - evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser - sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd. Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation. Ved den mundtlige prøve indgår alene den mundtlige præstation i bedømmelsen.

14 Bilag 1.IV Informationsteknologi B særligt gymnasialt fag til brug for merkantile eux-forløb, december Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i en praksisnær kontekst i et samspil mellem model/teori på den ene side og afprøvning/eksperiment på den anden. Fagets genstandsområder er information, struktur, proces, model og interaktion i forbindelse med it-systemer. Faget omfatter en lang række metoder og begreber til problembehandling, modellering og udvikling, der er grundlaget for at anvende informationsteknologi til udvikling af virksomheden. Faget har en innovativ tilgang til it-produktudvikling og giver grundlag for at forstå informationsteknologiens udvikling, opbygning og samspil med virksomheder, brugere og samfund Formål Informationsteknologi bidrager til uddannelsernes overordnede formål ved at styrke elevernes generelle og specifikke kompetencer med henblik på at gennemføre en erhvervsuddannelse og videregående uddannelse. Formålet er, at eleverne bliver i stand til at arbejde systematisk og reflekteret med it-problemløsninger som et led i udviklingen af virksomhedens forretningsprocesser gennem inddragelse af teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden side. Faget bidrager til elevernes generelle studiekompetencer gennem forståelse af it og it-udvikling, og det kan indgå i samspil med andre fagområder i uddannelsen og bidrag til elevernes generelle forståelse af anvendelse af informationsteknologi i branchen. Faget øger elevernes evne til at forholde sig til den enkeltes, uddannelsens, virksomhedens og samfundets brug af it gennem teoretisk indsigt i og praktisk arbejde med at udvikle og skabe forskellige former for it-produkter. Endvidere gør faget eleverne i stand til at håndtere it som en teknologi i stadig udvikling med inddragelse af innovative og eksperimenterende elementer og til at anvende it som et værktøj til forståelse og udvikling af virksomhedens forretningsprocesser. 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1. Faglige mål Eleven skal kunne: - analysere og vurdere, hvordan it-systemer har betydning for og påvirker menneskelige aktiviteter og organisatoriske processer, samt anvende brugerorienterede teknikker til konstruktion af itprodukter - anvende konkrete arkitekturer ved udarbejdelse af simple it-produkter og tilpasning af eksisterende - integrere forskellige typer af data i simple it-produkter og udvide funktionalitet i eksisterende itsystemer ved at tilføje nye typer af data - identificere basale strukturer i programmeringssprog, udarbejde it-produkter i form af simple programmer og tilpasse eksisterende programmer - realisere udvalgte modeller i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende modeller og systemer i konsekvens heraf - realisere udvalgte interaktionsdesign i et konkret it-produkt og tilpasse eksisterende design og sy-

15 stemer i konsekvens heraf - redegøre for innovative it-systemer sammenholdt med egne it-produkter - identificere it-sikkerhed med hensyn til trusler og trusselsaktører og imødegåelse heraf Kernestof Kernestoffet er: It-systemers betydning for og påvirkning af menneskelig aktivitet, herunder virksomhedens medarbejdere og målgrupper for systemerne (kunder, klienter, borgere) - Begrebs- og teoribaseret analyse og syntese (analyse af eksisterende systemer; arbejdsformer ved konstruktion af nye systemer, f.eks. kooperativt design). It-systemers arkitektur - Cloud-computing, client-server -arkitektur og model-view-controller, konkrete systemer baseret på disse arkitekturer. Repræsentation og manipulation af data - Håndtering af samlinger af data. Programmering - Gængse strukturer i programmeringssprog; programmering af mindre programkomponenter, modifikation af større systemer. Modellering og strukturering af data, processer og systemer - Modeller som design-/udviklingsredskab under hensyntagen til brugskontekst og målgruppe. Interaktionsdesign - Identifikation og anvendelse af designprincipper for brugergrænseflader Supplerende stof Eleverne kan opfylde 80 pct. procent af de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal bruges til yderligere at perspektivere kernestoffet og til at styrke toningen af dette i forhold til elevens erhvervsuddannelse. Det supplerende stof skal bl.a. omfatte aktuelle udviklingstendenser inden for elevens branche, sociale medier i en forretningsmæssig sammenhæng, digitaliseringsstrategier i den offentlige forvaltning og anvendelse af it-værktøjer i en kundesituation. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring et eller flere temaer, hvor der for hvert af disse inddrages flere faglige mål og kernestofpunkter, så de kommer til at udgøre en helhed. Der veksles mellem introducerende og overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og mere selvstændige elevprojekter. Undervisningen tilrettelægges, så eleven oplever en sammenhæng mellem teori og modeldannelse på den ene side og implementering og afprøvning på den anden Arbejdsformer I undervisningen er projektarbejdsformen fremtrædende, hvor der efter behov veksles mellem projekter baseret på delopgaver, emneområder og deltagerbestemte mål. Arbejdet kan foregå både i grupper og individuelt, og den enkelte elev dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en netba-

16 seret portfolio. Dokumentationen kan have form af it-produkter, noter, synopser, logbog, journaler, programbeskrivelser og rapporter. Hvis faget har fået tillagt elevtid, skal det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. Valget af arbejdsform skal ske under hensyn til den valgte prøveform, jf. pkt Ved valg af prøveform a): Eleven udarbejder i den afsluttende periode af undervisningen en eksamensportfolio med et udvalg af materialer fra sin netbaserede portfolio, som tilsammen dækker de faglige mål. Eksamensportfolioen skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter og i den eventuelle prøve. Før prøven sendes eksamensportfolioen til censor. Ved valg af prøveform b): I den afsluttende periode af undervisningen afsættes 20 timers uddannelsestid til, at eleverne med vejledning fra læreren gennemfører et projekt individuelt eller i grupper af to til tre personer. Projektet skal være inden for rammerne af et projektoplæg stillet af skolen, og projektbeskrivelsen skal godkendes af skolen. Projektet skal bestå af et it-produkt og en skriftlig dokumentation af udviklingsprocessen. Projektet skal indgå i grundlaget for den afsluttende standpunktskarakter og i den eventuelle prøve. Før prøven sendes projektet til censor It Da fagets genstandsområde er informationsteknologien, er der en udstrakt brug af it-værktøjer til undervisning, eksperimenter og afprøvning Samspil med andre fag Faget informationsteknologi kan indgå i et samspil med de fleste andre fag i eux-forløbet. Det kan bidrage med en reflekteret og konstruktiv tilgang til anvendelse af it og med udvikling af itprodukter med udgangspunkt i et andet fags problemfelt. 4. Evaluering 4.1. Løbende evaluering Eleverne udarbejder i undervisningsperioden en række it-produkter med tilhørende dokumentation. Eleven samler produkter og dokumentation i sin netbaserede portfolio, som anvendes i forbindelse med elevens selvevaluering og ved evalueringssamtaler med læreren. I forbindelse med afslutningen af hvert temaforløb evalueres elevernes præstationer. Evalueringen skal give en individuel vurdering af niveauet på og udviklingen af elevens faglige standpunkt i forhold til den forventede udvikling og de faglige mål Prøveformer Der afholdes en mundtlig prøve. Skolens leder vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst to faglige mål. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Eksaminationen består af to dele: - En besvarelse af eksamensopgaven og samtale om, hvorledes den kan relateres til og perspektivere eksaminandens eksamensportfolio, jf. pkt Eksaminanden vælger selv, hvilke dele af eksamensportfolioen der skal inddrages. - En redegørelse for og samtale om eksamensopgavens teoretiske aspekter.

17 Prøveform b) Mundtlig prøve på grundlag af en eksamensopgave, der dækker mindst ét fagligt mål, samt et projekt, jf. pkt Eksaminationstiden er ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid. Der skal laves så mange opgaver, at alle faglige mål er repræsenteret i disse. Eksaminationen består af to dele: - En præsentation af og samtale om projektet. - En besvarelse af eksamensopgaven suppleret med uddybende samtale om opgavens teoretiske aspekter samt om, hvorledes opgaven kan relateres til og perspektivere eksaminandens projekt Bedømmelseskriterier Kun eksaminandens præstation under den mundtlige eksamination indgår som grundlag for bedømmelsen. Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt Ved bedømmelsen lægges vægt på såvel elevens dokumentation af de produkter, der inddrages i eksaminationen, som teoretisk indsigt og refleksion.

18 Bilag 1.V Teknikfag B Byggeri og energi særligt gymnasialt fag til brug for tekniske eux-forløb, december Identitet og formål 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter inden for bygge- og anlægsområdet og forudsætningerne herfor. Faget omfatter samspillet mellem teknik, viden, organisation og produkt, med fokus på at teknisk og naturvidenskabelig viden integreres i produktudvikling og fremstillingsproces og kombineres med praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget omhandler konstruktion, materialer, produktionsprocesser, anlæg, installationer, forsyning, administration og organisation. I faget indgår procesforløb og produktfremstilling på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig professionalisme inden for bygge- og anlægsområdet. I teknikfaget sikres samspil med andre fag, såvel fagene på gymnasialt niveau som fag fra erhvervsuddannelsen. Store dele af teknikfaget gennemføres som projektbaseret undervisning i samspil mellem teori og praktisk arbejde i værksteder og laboratorier. Faget sikrer faglig fordybelse, selvstændigt arbejde refleksion og kendskab til projektbaserede metoder. Projektforløbene indebærer, at eux-forløbets enkelte fag anvendes i en sammenhæng, der kombinerer forskellig faglig viden på relevant måde Formål Teknikfaget bidrager til eux-forløbets overordnede formål ved, at eleven styrker sine formelle og reelle forudsætninger for at gennemføre videregående uddannelser især inden for det tekniske og naturvidenskabelige område. Teknikfaget udvikler evnen til at forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. Inden for teknikfagets faglige områder er formålet, at eleverne får indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter. Endvidere er formålet, at eleverne udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer, til at fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling og til at kombinere teori og praktisk arbejde. Eleverne skal kunne inddrage og anvende elementer fra andre fag i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i uddannelsen. Endelig skal teknikfaget bidrage til, at eleverne opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder, herunder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre. 2. Faglige mål og fagligt indhold Teknikfaget er sammensat af nøgletemaer, som er obligatoriske for teknikfaget, af to valgtemaer, som skolens leder udvælger blandt de valgtemaer, som er fastsat nedenfor, og af et fordybelsesområde. Valgtemaer og fordybelsesområdet vælges, så det støtter erhvervsuddannelsesfagene i hovedforløbet, herunder valgfri specialefag, inden for det eux-forløb, hvori faget indgår. En del af det afsluttende projekt ligger i fordybelsesområdet. Nøgletemaerne og de valgte valgtemaer udgør ca. 70 pct. af fagets uddannelsestid. Fordybelsesområdet udgør ca. 30 pct. af fagets uddannelsestid. Teknikfaget og de valgtemaer, der indgår i faget, angives på elevens eux-bevis Faglige mål Eleverne skal kunne følgende:

19 Nøgletemaer (30 pct.) 1) Planlægning: - arbejde med planlægningsprocesser, der kendetegner en bygge- eller produktionsproces fra idé til færdig konstruktion - arbejde med organisering, herunder tidsplaner, for teknikfagets produktionsprocesser. 2) Projektering: - arbejde med udvikling af et projekt fra idé til færdig bygnings- eller produktkonstruktion - udarbejde tegninger ved hjælp af CAD - foretage et argumenteret valg af materialer og komponenter i relation til økonomi, levetid og miljøpåvirkning - foretage evaluering af færdige projekter og foreslå eventuelle ændringer. 3) Konstruktion: - konstruere og fremstille enkle bygnings- eller produktkonstruktioner i fuld skala - arbejde og færdes sikkert i værksted og på byggeplads - udføre kvalitetskontrol på egne konstruktioner. 4) Energi og miljø: - gøre rede for brug og funktion af energikilder til forsyning af et hus, herunder vedvarende energiformer - redegøre for udvalgte miljøforhold ved almindelig drift af bygninger. Valgtemaer (40 pct.) 5) Bygningskonstruktioner: - gøre rede for dele af arkitekturhistorien - foretage dokumenteret valg af dimensioner på enkle konstruktioner - konstruere, fremstille og sammensætte bygningsdele, i en given sammenhæng, i fuld skala - vurdere kvaliteten af den udførte bygningsdel. 6) Installationer: - gøre rede for udviklingen inden for spildevandshåndtering - gøre rede for installationsprincipper for vvs og kloak - beregne og løse opgaver ved dimensionering af mindre installationer fra forsyning til brugsgenstand - udføre hele eller dele af enkle installationer i fuld skala - vurdere kvaliteten af den udførte installation. 7) Energianlæg: - gøre rede for forskellige typer af boliger med hensyn til energi- og varmeforbrug - foretage varmetabsberegninger i relation til energirammen - gennemføre forsøg og udvikle og udarbejde løsningsforslag til energioptimering i en valgt bolig - udføre hele eller dele af løsningsforslaget - vurdere løsningsforslagets kvalitet i forhold til opstillede energimål. 8) Byggekomponenter: - gøre rede for udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter - gennemføre test og afprøvning af byggematerialers egenskaber og give forslag til udvikling af komponenter til bygningskonstruktioner - udføre hele eller dele af en bygningskonstruktion, hvor komponenten indgår - vurdere den udførte bygningskonstruktions og komponentens kvalitet. 9) Landmåling og anlægsarbejde: - redegøre for principper for og udføre jordbundsundersøgelser - redegøre for principper for og udføre mindre landopmålings- og nivelleringsopgaver

20 - planlægge og udføre enkle belægnings- og anlægsarbejder - vurdere kvaliteten af den udførte anlægsopgave. 10) Bearbejdning: - redegøre for materialers egenskaber og anvendelse i forhold til komponenter, inventar eller møbler - opstille krav og specifikationer til almindelige bearbejdningsmetoder af materialer til et produkt - udføre et produkt ud fra et givent materiale ud fra krav til bearbejdninger og finish - redegøre for kvalitetssikring og vurdere kvaliteten af et produkt. 11) Produktionsprocesser: - opstille krav og specifikationer til en produktionsproces - planlægge en enkelt automatiserings- eller robotproces - vælge automatiseringskomponenter - udarbejde relevante diagrammer/programmer for processen - eventuelt fremstille det automatiserede produkt. Fordybelsesområde (30 pct.) - gennem fordybelse i et af nøgletemaerne eller i valgtemaet demonstreres større faglig viden, forståelse, refleksion og selvstændighed i temaet. Målet konkretiseres i skolens studieplan forud for undervisningens påbegyndelse Kernestof Kernestoffet er følgende: Nøgletemaer 1) Planlægning: - planlægningslove og regler - planlægningsprocesser i forbindelse med anlæg, bygninger, komponenter, inventar og møbler. 2) Projektering: - bekendtgørelser og regler - teknisk kommunikation, herunder projekteringsforløbet - materialer, konstruktioner, installationer og anlægsarbejder - anvendelse af it-værktøjer ved projektering - kvalitetskontrol. 3) Konstruktion: - konstruktion af enkle bygningsdele - 2D og 3D CAD - sikkerhed på arbejdspladsen - kvalitetskontrol. 4) Energi og miljø: - forskellige energiforsyningsformer til en bolig - afløbssystemer, emission og renovation med tilhørende bortskaffelse. Valgtemaer 5) Bygningskonstruktioner: - arkitekturhistorien inden for enfamilieshuse - bygningskonstruktioner, herunder bærende konstruktioner, normgrundlag, anvisninger, analyser, materialer og udførelsesprocesser. 6) Installationer:

21 - udviklingen inden for spildevandshåndtering - vvs-installationer og afløbsanlæg, herunder ressourceforbrug - regler for dimensionering og udførelse. 7) Energioptimering: - forskellige boligtypers energiforbrug - energioptimering, herunder principper for energiramme- og varmetabsberegninger - anvendelse af energianlæg. 8) Byggekomponenter: - udviklingen inden for byggematerialer og -komponenter - materialeegenskaber - forsøgsmetoder til udvikling og eftervisning af byggematerialer. 9) Landmåling og anlægsarbejde: - jordbundsforhold og jordbundsundersøgelser - afsætning, nivellering og landopmåling - planlægning og opbygning af enkle anlægsarbejder. 10) Bearbejdning: - materialeegenskaber - planlægning og kvalitetskontrol. 11) Produktionsprocesser: - analyser af produktionsprocesser - automatiseringssystemer - robotanlæg Supplerende stof Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal have et omfang svarende til ca. 30 pct. af det faglige indhold. Stoffet skal udvælges således, at det fremdrager nye dimensioner, perspektiverer og uddyber kernestoffet, især med henblik på målopfyldelse i fordybelsesområdet, samt i særlig grad understøtter inddragelse af viden fra erhvervsuddannelsesfagene i elevens projekter. 3. Tilrettelæggelse 3.1. Didaktiske principper Undervisningen repræsenterer en bred vifte af forskellige læringsstrategier, herunder problembaseret læring i længere projektforløb, der i teknikfaget tager udgangspunkt i en teknisk problemstilling inden for bygge- anlægsområdet. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner, såvel fra selve teknikfaget som fra erhvervsuddannelsesfagene, opleves som en helhed. Der lægges i undervisningen vægt på, at projektarbejdsformens metoder (herunder gruppens rolle i idégenerering, informationssøgning og udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan) opleves som en helhed. Det teoretiske arbejde sker med stadigt henblik på det praktiske, og det praktiske arbejde sker med stadig inddragelse af det teoretiske. Nøgle- og valgtema samt erhvervsuddannelsesfagene integreres i stigende grad og med øget progression i projektforløbene såvel i forhold til faglige discipliner som til selve projektarbejdsformen. I det omfang det er muligt, inddrages ligeledes elevernes erfaringer fra praktikperioderne Arbejdsformer Undervisningen gennemføres som projektbaseret undervisning støttet af emneundervisning. Undervisningen er praksisnær og anvendelsesorienteret med vekselvirkning mellem teori og praktisk arbejde. Eleverne arbejder med tekniske problemstillinger, og der lægges lige vægt på teori og værkstedsarbejde. Den praktiske undervisning foregår på et niveau, der afspejler erhvervsmæssig profes-

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Dansk A hhx, februar 2014

Dansk A hhx, februar 2014 Bilag 1»Bilag 9 Dansk A hhx, februar 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget dansk er et humanistisk fag med berøringsflader til de samfundsvidenskabelige fag. Fagets kerne er tekstanalyse og

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Biologi A stx, juni 2010

Biologi A stx, juni 2010 Biologi A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere handelseksamen BEK nr 153 af 18/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.98P.391 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser BEK nr 172 af 23/02/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 093.01S.541 Senere ændringer til

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi C Fagets rolle 2 Fagets formål 3 Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi C - 2018 1 Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Dansk A - toårigt hf, juni 2010

Dansk A - toårigt hf, juni 2010 Dansk A - toårigt hf, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af

Læs mere

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål

Bilag 18. It A hhx, juni 2010. 1. Identitet og formål Bilag 18 It A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet It er et samfundsvidenskabeligt fag med berøringsflader til teknologiske fagområder. Faget giver viden inden for databehandlingsteknologier

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

UDKAST AF 13. JUNI 2013. Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser UDKAST AF 13. JUNI 2013 Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser I medfør af 4, 6, stk. 2, og 7, stk. 3, i lov nr. 578 af 1. juni 2010 om studiekompetencegivende

Læs mere

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål

Læreplaner Høringsforslag Informationsteknologi C [forsøgsfag] 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål Læreplaner 2013-2017 2013 Høringsforslag 2017 Informationsteknologi C [forsøgsfag] Informatik C 1. Identitet og formål 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion

Læs mere

Elektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux)

Elektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux) Gymnasiale fag Timer Afkortning fra EUD timer Dansk A (stx) 240 0 Engelsk B (htx) 210 50 1 Matematik B (htx) 285 140 2 Samfundsfag C (htx) 75 0 Kemi C (hf) 75 0 Fysik B (htx) 190 40 3 Valgfag (evt. Matematik

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Informatik B hhx, august 2017

Informatik B hhx, august 2017 Bilag 35 Informatik B hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Informatik er et almendannende og studieforberedende it-fag. Faget tager udgangspunkt i virkelighedsnære arbejdsprocesser og

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Eksamensreglement og bedømmelsesgrundlag den merkantile EUX det studierettede år

Eksamensreglement og bedømmelsesgrundlag den merkantile EUX det studierettede år November 2015 Eksamensreglement og bedømmelsesgrundlag den merkantile EUX det studierettede år Side 1 af 55 Indhold... 5... 5... 6... 6... 6... 6... 7... 7... 7... 7... 7... 8... 8... 9... 9... 10... 10...

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Teknikfag A byggeri og energi. 1. Fagets rolle

Teknikfag A byggeri og energi. 1. Fagets rolle Teknikfag A byggeri og energi 1. Fagets rolle Teknikfag beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og med forudsætningerne herfor. Teknikfaget omfatter samspillet mellem teknik, viden og

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse om særlige studierettede fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser BEK nr 880 af 02/07/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 086.41L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Biologi B Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål

Biologi B Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Biologi B - 2018 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Afsætning A hhx, juni 2010

Afsætning A hhx, juni 2010 Bilag 7 Afsætning A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen BEK nr 154 af 18/02/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 055.98P.391 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som modersmål A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som modersmål A 1. Fagets rolle Grønlandsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med det sproglige og det tekstuelle. Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur.

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER HADERSLEV HANDELSSKOLE

EKSAMENSBESTEMMELSER HADERSLEV HANDELSSKOLE EKSAMENSBESTEMMELSER 2019-2020 HADERSLEV HANDELSSKOLE 2 INDHOLD Forord 4 Uddannelsens formål 4 Fag på EUX 5 Skemaet 5 Gode studievaner 5 Computer 6 Kommunikation mellem dig og skolen 7 Lektier Online 7

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Klare MÅL. Dansk D/C

Klare MÅL. Dansk D/C Klare MÅL Dansk D/C Fagets Mål Dansk har fire kerneområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling For hvert område er der mål som skal opnås Målene på C-niveau er indsat med kursiv Kommunikation:

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017

Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig. FIP 30. marts 2017 Læreplansændringer matematik høringsversion ikke endelig 2013 2017 FIP 30. marts 2017 Hvilke væsentlige forskelle? Justering af kernestof mm Ændring af prøveformer Disposition: 1. Hurtig præsentation af

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER HADERSLEV HANDELSSKOLE

EKSAMENSBESTEMMELSER HADERSLEV HANDELSSKOLE EKSAMENSBESTEMMELSER 2017-2018 HADERSLEV HANDELSSKOLE 2 INDHOLD Forord 4 Uddannelsens formål 4 Fag på EUX 5 Skemaet 5 Gode studievaner 5 Computer 6 Kommunikation mellem dig og skolen 7 Lektier Online 7

Læs mere

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B

Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx. Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Implementering af Matematikkommissionens anbefalinger på hhx Screeningstest Mindstekrav Prøveformer Projekt eksamen Pensum reduktion på niveau B Screening En del af det faglige stof, der skal behandles

Læs mere

Teknikfag A byggeri og energi htx, august 2017

Teknikfag A byggeri og energi htx, august 2017 Bilag 76 Teknikfag A byggeri og energi htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af produkter og forudsætningerne herfor. Faget omfatter

Læs mere

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,

Læs mere

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål

Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK. Formål Grundfagsbekendtgørelsen Fagbilag juni 2004 DANSK Formål Formålet med faget er at styrke elevernes sproglige bevidsthed og færdigheder, så de bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og

Læs mere

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Engelsk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Engelsk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et kommunikationsfag, som giver viden, færdigheder og kompetencer inden for sprog, kultur og samfundsforhold. På en praksisrettet og procesorienteret

Læs mere

Bioteknologi A htx, august 2017

Bioteknologi A htx, august 2017 Bilag 54 Bioteknologi A htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til bl.a. forskning, analyse, produktion, miljøbeskyttelse og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...

Læs mere

Grønlandsk modersmål A

Grønlandsk modersmål A Grønlandsk modersmål A - 2018 1. Fagets rolle Fagets kerne er grønlandsk sprog og litteratur. Grønlandskfaget beskæftiger sig med viden og kundskab om og undersøgelse af grønlandsksprogede tekster i en

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017

Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 Idræt A forsøgslæreplan, stx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Idræt er et videns-, kundskabs- og færdighedsfag. Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C

Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Prøvebeskrivelse Dansk niv. F, E, D og C Gælder for alle elever/hold startet før 1. august 2019 Denne prøvebeskrivelse tager afsæt i BEK nr. 683 af 08/06/2016, bilag 4 Beskrivelse af prøven Der afholdes

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af dansk A på hhx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af dansk a på hhx indeholder i tabelform

Læs mere

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi.

Faget bidrager til at give eleverne forudsætninger for ansvarlig og kritisk stillingtagen til anvendelse og udvikling af bioteknologi. Bioteknologi A 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Bioteknologi er teknologisk udnyttelse af biologiske systemer til forskning, analyse, produktion og sygdomsbehandling. Bioteknologi tager udgangspunkt

Læs mere

Eksamensbestemmelser

Eksamensbestemmelser 2019-2020 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig (Start 2017)... 3 Afsætning A, mundtlig (Start 2017)... 3 Afsætning B, mundtlig (Start 2018)... 3 Dansk A, skriftlig (Start 2017)...

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Engelsk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Engelsk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars hhx Dansk A Allan Brager (alb) 2b16 Forløbsoversigt (4) Forløb 1 Forløb 2 Forløb 3 Forløb

Læs mere

1.1. Danskfagets formål og indhold

1.1. Danskfagets formål og indhold 1.1. Danskfagets formål og indhold Præsentation Denne opgave har til formål at skabe større bevidsthed om, hvorfor man skal have dansk i gymnasiet, og større viden om, hvad man arbejder med i faget dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Institution Rybners Uddannelse EUX Fag og niveau Teknikfag B Byggeri og Energi Niels Erik Petersen Hold 0XT+M 31911

Undervisningsbeskrivelse. Institution Rybners Uddannelse EUX Fag og niveau Teknikfag B Byggeri og Energi Niels Erik Petersen Hold 0XT+M 31911 Undervisningsbeskrivelse Termin 2019 - forår Institution Rybners Uddannelse EUX Fag og niveau Teknikfag B Byggeri og Energi Lærer Niels Erik Petersen Hold 0XT+M 31911 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder

Læs mere

Undervisningsplan Engelsk D GF2

Undervisningsplan Engelsk D GF2 Undervisningsplan Engelsk D GF2 Indhold Faglige undervisningsmål på Engelsk D... 2 Elevbeskrivelse:... 3 Fagligt indhold:... 3 Dokumentation:... 3 Tilrettelæggelse og didaktiske overvejelser:... 4 Elevarbejdstid:...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Det Naturvidenskabelige Gymnasium på Hotel-

Læs mere