TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a."

Transkript

1 TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING AFTALER

2 LOVGIVNING Reglerne for anvendelse af kartoffelfrugtvand som gødning i landbruget findes i Slambekendtgørelsen, der bl.a. fastlægger: - Godkendt til økologi i efteråret - at den samlede tilførsel af næringsstoffer fra kartoffelfrugtvand og husdyrgødning ikke må overstige 170 kg totalkvælstof og 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år (fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over 3 år), - at der med kartoffelfrugtvand ikke må tilføres jorden mere end 7 tons tørstof pr. år (beregnet som et gennemsnit over 10 år), - at der i perioden fra høst til 1.oktober maksimalt må tilføres 50 kg totalkvælstof pr. ha og 122 kg. kali pr. ha med kartoffelfrugtvand på arealer med vinterraps eller overvintrende græs, Græsarealerne skal afgræsses/høstes inden 31. december. - at der i perioden 1.oktober til 1.februar ikke må udbringes kartoffelfrugtvand på landbrugsjord. AKM har dispensation til at udbringe vaskevand på overvintrene græs i perioden fra 1. oktober til 31. januar. - at de maksimale mængder pr. ha pr. år for totalkvælstof, totalfosfor, tørstof og kubikmeter frugtvand skal overholdes inden for enhver 12-måneders periode (hvor mængderne kan beregnes som et gennemsnit over 3 eller 10 år, skal kravene være opfyldt for enhver 36- hhv måneders periode). AKM indsender aftalen om planlagt udbringning af frugtvand/vaskevand og tilhørende kort til kommunalbestyrelsen i modtagerens kommune senest 8 dage før første udbringning. Frugtvands- og vaskevandsmodtagerens skal selv fremsende markplan for jordbrugsbedriften for indeværende planperiode samt kort med angivelse af udspredningsarealer til kommunalbestyrelsen i brugerens kommune inden den 31. marts. KARTOFFELFRUGTVAND Kartoffelfrugtvand fra Andels-Kartoffelmelsfabrik- Ken MIDTJYLLAND A.m.b.a. er et restprodukt fra kartoffelstivelses- og kartoffelproteinproduktionen. Kartoffelfrugtvand indeholder foruden vand en lang række stoffer, herunder vigtige næringssalte (kvælstof, fosfor, kalium, magnesium og svovl), som gør kartoffelfrugtvandet meget velegnet som et gødningsprodukt. Kartoffelfrugtvand produceres i perioden fra ca. 20.august til ca. 20.december og leveres udbragt på landbrugsjord fra ca. 20.august til 1.oktober. Må kun anvendes til græs og vinterraps fra høst til 1. oktober. Forårsudbringning må starte ca. 1. februar og er færdig ca. 1.maj. GØDNINGSVÆRDI OG REGNSKAB Ved udarbejdelse af det årlige gødningsregnskab anvendes gødningsværdierne i de deklarationer, som fabrikken udsender til frugtvandsmodtagerne, og som er baseret på laboratorieanalyser af det aktuelle kartoffelfrugtvand. Kartoffelfrugtvand, der efter Slambekendtgørelsen tilføres landbrugsjord, skal anvendes til gødningsformål og indgå i gødningsplan og regnskab. Forbrug af kvælstof til gødningsformål, herunder fra kartoffelfrugtvand, skal indregnes i en planperiode, der går fra 1.august til 31.juli året efter. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter 31.juli men inden 30.september, og som skal høstes eller afgræsses inden 31.december, forlænges planperioden frem til 30.september. Andelen af kvælstof i kartoffelfrugtvand, der skal indgå i gødningsplan og regnskab, er 50 %, og der skal ikke ske fradrag i næste planperiode for eftervirkning. Den nugældende Slambekendtgørelse er MILJØ- og Energi- Ministeriets bekendtgørelse nr af 13. december 2006.

3 BESTILLING Omkring 1. juli udsender fabrikken en tilmeldingsskrivelse til alle frugtvandsmodtagere, som derefter inden for ca. 15 dage skal melde tilbage om, hvor mange ha der ønskes tilført kartoffelfrugtvand i efterårsperioden. Sammen med tilmelding skal frugtvandsmodtageren indsende kort over, hvilke arealer der ønskes tilført frugtvand. Kortet skal være en kopi af det kort, der anvendes ved mark- og gødningsplan i forbindelse med gødningsregnskabet. Omkring 1.juli udsender fabrikken et skema til frugtvandsmodtagerne, som skal udfyldes med antal tdr. kartofler på skemaets leveringsuger og tilbagesendes fabrikken senest 1.august. I løbet af perioden december-januar udsender fabrikken meddelelse til frugtvandsmodtagere om modtaget mængde i efterårsperioden, bilagt deklaration for frugtvand for perioden, og endvidere meddelelse om påregnet udbringningsmængde i den kommende forårsperiode. Efter afslutning af udbringning i foråret, ca. omkring 20. maj, udsender fabrikken meddelelse til frugtvandsmodtagere om modtaget mængde i alt fordelt på efterår og forår. Meddelelsen er bilagt deklaration for frugtvandet i forårsperioden. LEVERING OG UDBRINGNING Levering af kartoffelfrugtvand sker efter en af fabrikken udarbejdet plan på de arealer og med de mængder, som er aftalt med den enkelte frugtvandsmodtager. Frugt-/Vaskevandsmodtageren er ansvarlig overfor myndighed på bestilte mængder på div. arealer. AFTALER Mellem AKM A.m.b.a. og frugtvandsmodtagerne i det rørlagte område er aftalen følgende: - Ret til levering af 500 tdr. kartofler efter leveringsplan for frugtvandskartofler pr.100 m3 frugtvand man modtager i efteråret til udlægning på overvintrene græs eller vinterraps (hvis man selv har tegningsret til det). - Ved modtagelse af vaskevand kan man levere 500 tdr. kartofler pr. 700 m3 vaskevand efter de samme regler. - Ret/pligt til at modtage 2 m3 frugtvand om foråret for hver m3 frugtvand/7 m3 vaskevand man modtager i efteråret, såfremt fabrikken kan afsætte frugtsaften blandt de øvrige frugtvandsmodtagere bortfalder pligten. - Aftalerne med vaskevands- /frugtvandsmodtagerne er lavet på baggrund af den nuværende produktion, og kan opsiges med et års varsel af begge parter, hvor ikke andet er kontraktligt aftalt. - Pris for frugtvand i foråret 2014 er 10,86 kr. pr. m3 udbragt som tidligere. Prisen indeksreguleres hvert år 1. Januar. HENVENDELSE Eventuelle spørgsmål eller problemer i forbindelse med udbringning af kartoffelfrugtvand kan rettes til: Jens Studsgaard på tlf. : eller Ebbe Sig Christensen på tlf. : Henvendelse kan også ske til fabrikkens kontor i kontorets åbningstider på telefon :

4 DEKLARATION forår 2014 Til brug for den omtrentlige gødningsplanlægning i forbindelse med anvendelse af kartoffelfrugtvand: Tørstof : 22,00 kg/m3 Totalkvælstof : 1,15 kg/m3 Totalfosfor : 0,22 kg/m3 Kalium : 3,40 kg/m3 Magnesium : 0,19 kg/m3 Svovl : 1,46 kg/m3 Grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er overholdt. DEKLARATION efterår 2013 Til brug for den omtrentlige gødningsplanlægning i forbindelse med anvendelse af kartoffelfrugtvand: Tørstof : 24,00 kg/m3 Totalkvælstof : 1,20 kg/m3 Totalfosfor : 0,23 kg/m3 Kalium : 3,46 kg/m3 Magnesium : 0,19 kg/m3 Svovl : 0,58 kg/m3 Grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er overholdt. KONTORETS ÅBNINGSTID Mandag-torsdag.Kl Fredag.. Kl Telefon VIGTIGE DATOER for frugtvandsmodtagere 1. juli: Tilmelding af antal ha til kartoffelfrugtvand/vaskevand i efteråret bilagt markkort over udbringningsarealer samt dosering pr./ha. 1. august: Indsendelse af skema til fabrikken om antal tdr. kartofler i de enkelte leveringsuger. 20. august: Kampagnen starter og udbringning af kartoffelfrugtvand begynder. 1. oktober: Udbringning på landbrugsjord må ikke foretages i perioden 1.oktober til 1.februar. 1. januar: Tilmelding af antal ha til kartoffelfrugtvand i foråret bilagt markkort over udbringningsarealer samt dosering pr./ha.. 1. februar: Udbringning på landbrugsjord kan påbegyndes. KONTORETS ADRESSE Herningvej Brande Telefon Telefax Hjemmeside...

5 17. september 2007 Notat om anvendelse af kartoffelfrugtsaft m.m. - i relation til gødskning med kalium Resumé I forbindelse med anvendelse af kartoffelfrugtsaft m.m. har der i de sidste par år været en diskussion om tolkningen af bek. 623 af 30. juni 2003 om anvendelse af affald til jordbrugsformål 22.: "Affald, der ifølge denne bekendtgørelse udbringes til jordbrugsformål, skal anvendes til gødskningsformål og indgå i gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet." I den forbindelse har kartoffelmelsfabrikkerne i Brande, Karup og Toftlund samt planteavlskontorerne i områderne bedt Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret om at udarbejde et forslag til håndtering af kartoffelfrugtsaft, så det opfylder ovenstående lovgivning. Slambekendtgørelse\Kartoffelfrugtsaft\lek _notat om anvendelse af kartoffelfrugtsaft i relation til Rådgivningspraksis om anvendelse af kartoffelfrugtsaft mv. Udgangspunktet er, at kartoffelfrugtsaft indarbejdes i gødningsplanlægningen med den aktuelle planlagte udspredte mængde og med de aktuelle analyser for kvælstof, fosfor og kalium samt kartoffelfrugtsaft mv. Kartoffelfrugtsaft anvendes derfor til at dække beregnede behov for næringsstoffer. Med udgangspunkt i en analyse af beregnede kaliumbehov og forsøg gennemført med kartoffelfrugtsaft af Statens Planteavlsforsøg anbefales det, at administrationsgrundlaget tager udgangspunkt i, at kaliumtilførslen i plantetilgængeligt kalium over en 4-årig periode ikke overstiger kaliumbortførslen med mere end i alt 200 kg kalium pr. ha forudsat, at der i ét af årene i perioden dyrkes kartofler, græs eller græsudlæg til slæt. I de tilfælde, at der kan dokumenteres et større kaliumbehov, f.eks. på grund af meget lave kaliumtal i jorden, større vinternedbør end normalt, eller større udbytter end normerne, kan der tildeles mere kalium efter en konkret faglig vurdering. En tabel over kaliumbortførsel + 50 kg kalium pr. ha er vist i tabel 1: Tabel 1. Kaliumbortførsel + 50 kg kalium pr. ha ved normudbytter og standardindhold af kalium i afgrøden. Kaliumbehov ved anvendelse af kartoffelfrugtsaft, kg K pr. ha Vårbyg/havre 100 Vinterbyg 105 Vinterrug 130 Vinterhvede 130 Vinterraps 130 Kartofler, industri og spise 280 Græsudlæg, slæt * 1) 110 Græs, slæt til fabrik 455

6 * 1) udlæg efter korn, der høstes til slæt.

7 Baggrund Anvendelse af kartoffelfrugtsaft i relation til gødskningsbehov for kalium rejser følgende spørgsmål: Kaliumbehovet i de enkelte afgrøder? Kaliumbehovet i sædskiftet? Bortførslen af kalium ved forskellig kaliumtildeling? Forskelle mellem efterårs- og forårstildeling? I notatet belyses problemstillingerne ved at sammenligne anvendelsen af frugtsaft med anvendelsen af handelsgødning. Desuden belyses udvaskning af kalium ved anvendelse af kartoffelfrugtsaft. Udgangspunktet for notatet er dels, hvordan kaliumbehovet beregnes i gødningsplanmodulet i det elektroniske driftsplanlægningsværktøj BEDRIFTSLØSNING, hvor hovedparten af landbrugets gødningsplaner og dels resultaterne af et forsøg med tilførsel af kartoffelfrugtsaft er gennemført af Statens Planteavlsforsøg. Kaliumbehovet i de enkelte afgrøder Afgrødens forsyning med kalium fra jorden er et komplekst samspil mellem tilgængeligt kalium primært bundet på jordkolloiderne, nettofiksering (frigivet fikseret) af kalium i lermineralerne og udvasket kalium fra rodzonen. Ved fastsættelse af behovet for kalium i den enkelte mark tages i princippet højde for disse processer. I praksis sker det automatisk ved brug af gødningsplanlægingsværktøjet BEDRIFTSLØSNING. Her er kaliumbehovet til en afgrøde afhængigt af: Kaliumoptagelsen i afgrøden (bestemt af afgrøde, udbytte og kaliumindhold i afgrøden). Kaliumbalancen fra sidste års afgrøde. Kaliumtallet i jorden bestemt ved analyse (normalt ca. hvert 5. år) og ajourført ved årlige modelberegninger. Udvaskningen af kalium fra rodzonen i løbet af vinteren. Nettofiksering af kalium i vinterperioden. Kaliumindholdet i afgrøden - specielt i afgrøder, der høstes grønne (f.eks. græs) - varierer meget efter kaliumtilførslen. I græs er kaliumindholdet i græs uden kaliumtilførsel ca. 1,5 pct. mens det er over 3 pct. ved tilførsel af 300 kg kalium (Fællesberetningen, s.182). I halm varierer kaliumindholdet også, men her afhænger indholdet tillige meget af nedbøren i høstperioden og modningsperioden, hvor halmen ligger på skår. Kaliumbalancen fra sidste års afgrøde påvirker størrelsen af det teoretisk beregnede kaliumtal det følgende år, og dermed kaliumbehovet. Derudover regnes der med en direkte påvirkning af kaliumbehovet det følgende år med halvdelen af kaliumoverskuddet. Kaliumtallet bestemmes ved udtagning af jordprøver på den enkelte mark typisk hvert 4. til 6. år. Disse tal indgår i beregningen af kaliumbehovet. Mellem jordprøveudtagningerne beregnes det teoretiske kaliumtal ud fra kaliumbalancen, jordtypen mv. Udvaskningen af kalium beregnes som en funktion af jordtypen (lerindholdet), af kaliumtallet om efteråret og af vinternedbøren. Udvaskningen stiger med aftagende lerindhold. Nettofikseringen af kalium af lermineralerne beregnes primært ud fra lerindholdet og ud fra kaliumtallet om efteråret.

8 Afgrødens grundnorm for kaliumbehov beregnes ud fra udbyttet multipliceret med kaliumindholdet i afgrøden. I modellen indgår en beregning af kaliumindholdet i afgrøden ud fra den tilførte mængde kalium. Bortførsel af kalium på forskellige jordtyper I tabel 2 er vist en beregning af kaliumbortførslen i forskellige afgrøder. Udbytterne for afgrøderne er fastsat ud fra Plantedirektoratets Vejledning for mark og gødningsplaner 2005/2006. Udbytterne i halm er fastsat som i Grønt Regnskab, som er et EDB-program med faciliteter til udarbejdelse af et næringsstofregnskab. Kaliumindholdet i afgrøderne er fastsat ud fra Fodermiddeltabel for Kvæg. Tabel 2. Oversigt over bortførte kaliummængder ved standard kaliumindhold og normudbytter, pr. ha. Udbytter, hkg, Tørstof Bortførsel, kg kalium pr. ha vand et 6 Pct. pr. enhed Kaliumindhold,stand ard, pct. Vårbyg, kerne ,85 0, Vårbyg, incl. halm ,85 1, Vinterbyg, kerne ,85 0, Vinterbyg, incl. halm ,85 1, Vinterrug, hybrid, kerne ,85 0, Vinterrug,hybr. incl. halm ,85 1, Vinterhvede, kerne ,85 0, Vinterhvede, indl.halm ,85 1, Vinterraps, frø ,91 1, Vinterraps, incl. halm ,85 1, Kartofler, industri ,24 2, Kartofler, spise * 4) ,20 2, Græsudlæg, slæt * 1,3) ,20 3, Græs, slæt til fabrik * 2) , * 1) Udbytter i FE pr. ha, I feltet pct. tørstof er angivet antal kg tørstof pr. FE. * 2) Udbytter i ton færdigvarer pr. ha * 3) Der er tillagt 20 pct. udbytte som korrektion fra nettofoderenheder til høstet ab mark * 4) Der er regnet direkte med udbytter fra Plantedirektoratets normtabel. I praksis er udbytter højere, fordi der sker en sortering, og udbytter i Plantedirektoratets normtabel er salgbar vare. Kaliumbehov beregnet Ud fra samme normudbytter er kaliumbehovet beregnet ved anvendelse af BEDRIFTSLØSNINGen. Beregningen er foretaget i en fireårig periode for at opnå "ligevægt" i systemet. Beregningen er gennemført på 1 vandet jord. Hvert enkelt år er tildelt den mængde kalium i handelsgødning, som er beregnet i programmet. Kaliumbehovet udtrykker derfor behovet for kalium for marker i normal drift. Resultatet af beregningen fremgår af tabel 3. I tabel 3 er desuden vist kaliumbehovet, hvis der tilføres frugtsaft. Den forventede virkning af kalium i frugtsaft er 90 pct. af totalkaliumindholdet. Det svarer til den forventede udnyttelse af kalium i gylle og anden husdyrgødning, og som det er indregnet i BEDRIFTSLØSNINGEN. Den lidt dårligere virkning end i handelsgødning skyldes en dårligere fordeling i marken samt en evt. binding i tungere omsættelige organiske forbindelser. Endelig er der i tabellen også vist kaliumbehovet, hvis det antages, at behovet for kalium på en 1 er 50 kg kalium pr. ha større end bortførslen, idet der forventes et tab ved udvaskning og/eller nettofiksering af denne størrelse jf. resultaterne af nedenstående omtalte forsøg v. 6

9 Tabel 3. Oversigt over kaliumbehov mv. 1+3 Beregnet vandet behov for jord K i BDL på Bortførsel, 1+3 v. kg K/ha 90 pct. effekt af kalium Bortførsel af kalium + 50 kg Vårbyg Vinterbyg Vinterrug,hybrid Vinterhvede Vinterraps Kartofler, industri Kartofler, spise * 1) Græsudlæg, slæt Græs, slæt til fabrik) * 1) I praksis er kaliumbehovet større, fordi der i nærvende beregninger er regnet med nettoudbytter (jf. note tabel 1). Desuden er det vigtigt med en stor kaliumtilførsel til spisekartofler af hensyn til kvaliteten (stødpletter, udkogning). Flerårig virkning af kalium Miljøstyrelsen skriver i svaret den 31. juli 2003: "Miljøstyrelsen har ikke fundet dokumentation for, at afgrødernes kaliumforsyning bør ses over en flerårig periode, hvor tildelingen af kalium til den enkelte afgrøde i sædskiftet foretages ud fra en gennemsnitsberegning, som beskrevet ovenfor". Denne dokumentation kan bl.a. findes i de forsøg, som Danmarks JordbrugsForskning gennemførte med kartoffelfrugtsaft i perioden ved Brande. I rapporten konkluderes det: "Analyser af jordprøver udtaget ved start og slutning af balanceperioden viser, at der er sket en stigning i jordens kaliumindhold i de fleste forsøgsled i alle forsøgsår. Det gælder alle forsøgsled, hvor der har været efterafgrøde af rajgræs, og hvor der er tilført frugtsaft. Alene de to forsøgsled 3 B og 4 B, hvor der er gødet med handelsgødning, og hvor der ikke har været efterafgrøde er kaliumindholdet i jorden uændret". Desuden konkluders det ud fra måling af tilførsel i gødning herunder frugtsaft, bortførsel med afgrøden og målinger af kaliumtal, at der tillige er sket en nettofiksering af kalium i de enkelte forsøgsled. Resultaterne fremgår af tabel 3. Resultaterne viser således, at der skal tages flerårige hensyn ved fastlæggelse af kaliumbehovet - også på grovsandet jord. Det gælder specielt, hvis der anvendes efterafgrøder, der netop er typisk i sædskifter med anvendelse af kartoffelfrugtsaft. Udvaskning af kalium I ovennævnte forsøgsserie blev udvaskningen af kalium og kvælstof målt. Resultaterne med hensyn til kaliumtilførsel og kaliumbalance er gengivet i tabel 4. Forsøget er gennemført i vårbyg med udlæg af rajgræs på en grovsandet jord ved Brande (Simmelsgaard, 1991). I forsøget indgår også et led uden efterafgrøde af rajgræs.

10 Tabel 4. Oversigt over kaliumtilførsel og kaliumbalance i forsøg gennemført på grovsandet jord (Simmelsgaard, 1991). Kaliumtilførsel, kg K/ha Tilførsel bortførsel, kg K gns. af 3 år Hand.- gødn. KFS I alt Sept. Marts November Bevokset Bevokset Ubevokset Ingen frugtsaft N i KFS N i KFS N i KFS Af tabel 4 fremgår det, at der er tilført fra 105 til 170 kg kalium pr. ha per år. Kun en mindre del af dette er fjernet med afgrøden. Kaliumoverskuddet har derfor været højt og varieret fra 77 til 106 kg kalium per år. Overskuddet af kalium stiger med tilførsel af kalium. I forsøget er gjort rede for, hvordan overskuddet af kalium fordeler sig. Dette fremgår af tabel 5. Udvaskningen af kalium har været næsten konstant og uafhængig af kaliumtilførslen på bevokset jord om efteråret og ligget på et lavt niveau. Der er sket en betydelig ændring i indholdet af mineralsk kalium i jorden målt som ombytteligt kalium (kaliumtal). Resten af kaliumoverskuddet må forventes at findes som ændringen i fikseret kalium i jorden, dvs. kalium indlejret i lerpartiklerne i jorden. Beregningen af denne størrelse er relativ usikker, fordi det beregnes som en residual. Tabel 5. Udvaskning og kaliumfiksering i jord. Udvaskning, kalium, kg/ha Ændring i mineralsk kalium i jord Rest (kaliumfiksering), kg kalium pr. ha Sept. Marts November Sept. Marts November Sept. Marts Novembe Bevokset Bevokset Ubevokset Bevokset Bevokset Ubevokset Bevokset Bevokset Ubevokse Hand.gødn N i KFS N i KFS N i KFS Forsøgene dokumenterer, at der selv på en grovsandet jord specielt når den er bevokset om efteråret: - Skal tages flerårige hensyn ved tilførsel af kalium til jord, fordi der sker en ændring i jordpuljen. - At udvaskningen af kalium på bevokset jord er næsten uafhængig af kaliumtilførslen og er i niveauet 40 kg kalium pr. ha pr. år. - At selv et betydeligt kaliumoverskud ikke har ført til et betydeligt tab af kalium. - At selv på en 1 er der sket en nettofiksering af kalium i lermineralerne. Middelkoncentrationen af kalium i det afstrømmende jordvand blev på bevokset jord målt til fra 7,1 til 10,8 mg K pr. liter. Sammenligner man det beregnede kaliumbehov med BEDRIFTSLØSNING med de aktuelle resultater fra de omtalte forsøg, virker det umiddelbart som om, at kaliumbehovet i BEDRIFTSLØSNING undervurderes, fordi udvaskningen undervurderes.

11 Forslag til administration Ser man på beregningen af kaliumbehov i BEDRIFTSLØSNING på vandet sandjord, hvor modellen søger at tage hensyn til kaliumdynamikken i jord, synes det fornuftigt at administrere efter, at overskuddet af kalium må være kg i forhold til bortførslen. Tager man imidlertid udgangspunkt i forsøgsresultaterne fra grovsandet jord, hvor der i forsøget er kørt med et overskud af kalium på omkring 100 kg kalium pr. ha og en udvaskning på kg kalium pr. ha næsten uafhængig af tilførslen samt en vis nettofiksering, synes det rimeligt under normale omstændigheder at tillade et overskud af kalium på 50 kg kalium pr. ha bare for at opretholde en kaliumbalance i jorden. Resultaterne dokumenterer også, at administrationen skal ske over flere år. Der kan dog være situationer, der begrunder et større kaliumoverskud. Det foreslås derfor, at grundlaget for håndtering af kartoffelfrugtsaft i gødningsplanerne tager udgangspunkt i, at kaliumtilførslen i plantetilgængeligt kalium over en 4-årig periode ikke overstiger bortførslen af kalium med mere end 200 kg kalium i alt pr. ha forudsat, der i ét af årene i perioden dyrkes kartofler, græs eller græsudlæg til slæt. En 4-årig periode svarer til den almindelige sædskifterotation på mange bedrifter med kartofler. Der opstilles en tabel med kaliumbortførslen pr. afgrøde baseret på vandet 1. Det foreslås, at der ikke skelnes mellem bjærget halm og nedmuldet halm, fordi det er vanskeligt at planlægge og reelt ikke påvirker kaliumbehovet så meget på grovsandet jord. Et forslag er givet i tabel 6. Tabel 6. Kaliumbortførsel + 50 kg kalium pr. ha ved normudbytter og standardindhold af kalium i afgrøden. Kaliumbehov ved anvendelse af kartoffelfrugtsaft, kg K pr. ha Vårbyg/havre 100 Vinterbyg 105 Vinterrug 130 Vinterhvede 130 Vinterraps 130 Kartofler, industri og spise 280 Græsudlæg, slæt * 1) 110 Græs, slæt til fabrik 455 * 1) udlæg efter korn, der høstes til slæt. I de tilfælde, at der kan dokumenteres et større kaliumbehov, f.eks. på grund af meget lave kaliumtal i jorden, større vinternedbør end normalt, eller større udbytter end normerne, kan der tildeles mere kalium. 17. september 2007 Leif Knudsen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov

Udfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11 Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen

KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse

Læs mere

Regulering af affald til landbrugsjord

Regulering af affald til landbrugsjord EnviNa Regulering af affald til landbrugsjord - Håndtering og regulering af affaldsprodukter Middelfart, torsdag d. 14. juni 2018 Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark 2 Håndtering og regulering

Læs mere

Resultat af jordanalyser

Resultat af jordanalyser Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.

Læs mere

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt

Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler. Delrapport 2018 AKV Langholt Tildeling af Magnesium ved dyrkning af stivelseskartofler Delrapport 2018 AKV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr

Vedr.: Høring over udkast til ændret husdyrgødningsbekendtgørelse (justering af vilkår for kvægundtagelsesbrug) J.nr Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Erhvervsregulering mfvm@mfvm.dk Danmarks Jægerforbund Molsvej 34 8410 Rønde Tlf. + 45 88 88 75 00 post@jaegerne.dk CRV-nr. 15 79 61 46 Vedr.: Høring over udkast

Læs mere

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted. Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

Gødskning efter Ligevægtsprincippet

Gødskning efter Ligevægtsprincippet Gødskning efter Ligevægtsprincippet Et spørgsmål om balance Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver Landsforening for Bæredygtigt Landbrug Direktør i AgroBalance Planteavlsrådgiver i AgroPro Sjælland Et spørgsmål

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):

Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Optimal anvendelse af svinegylle

Optimal anvendelse af svinegylle Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004

Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004 Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden "ligeglad" med, hvor

Tilførsel af kvælstof Da kvælstof optages som ioner, nitrat og ammonium, er afgrøden ligeglad med, hvor Næringsstofferne Kvælstof Kvælstof (N) er det næringsstof, der har størst betydning for udbyttet i de fleste afgrøder. Derfor er der ofret mange kræfter på at bestemme afgrødernes behov for kvælstof. Optagelse

Læs mere

Optimal anvendelse af kvæggylle

Optimal anvendelse af kvæggylle Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et

Læs mere

baggrund for sagsbehandlingen

baggrund for sagsbehandlingen 1 baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 kom et notat fra Naturstyrelsen VVM på slam. I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen ingen VVM

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2010 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinomkostninger, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 21 og anslåede priser for 211. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år

Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 70 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år 24 Sædskiftegræs, 2-års kl.græs, 7 pct. afgræsset. Gns. af 1. og 2. år Året 29 Året 21 Ændring Jordtype: JB 1&3. uvandet Pris Kroner Pris Kroner Kr Pct Nettoudbytte 1,1 55 FE 1,3 715 1,3 715 I alt 79 79

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4

Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Side 1 af 6 Bilag 2 - Betingelser for anvendelse af regler om 2,3 DE/ha jf. 28 stk. 4 Landbrug Afklarende spørgsmål: 1. Revideret notat i forbindelse med bekendtgørelses- ændringen 1/8 2002 2. Hvordan

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *)

Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder ØKOLOGIKALKULER 2009 Købspriser Ha-støtte Interne priser Maskinstation, vårbyg *) Prisforudsætninger for grovfoderafgrøder Udarbejdet til Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen

Læs mere

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN.

Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. 1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import

Læs mere

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt

Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali. Rapport AKV Langholt Udnyttelse af kali i Protamylasse og Patentkali Rapport 2017-2018 AV Langholt Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Januar 2018 Vejledning til pilotprojektordning om præcisionslandbrug Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen 2018 Foto: Colourbox.dk

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Indskærpelse vedrørende lovliggørelse af oplag af biokompost med indhold af spildevandsslam nord for Stoense

Indskærpelse vedrørende lovliggørelse af oplag af biokompost med indhold af spildevandsslam nord for Stoense Odense Renovation A/S c/o Miljøservice a/s Ådalen 13A 6600 Vejen Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Tlf. 63 51 60 00 Fax 63 51 60 01 E-mail: liem@langelandkommune.dk www.langelandkommune.dk 22-11-2017

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Næsgaard Mark Slam Februar 2003

Næsgaard Mark Slam Februar 2003 Næsgaard Mark Slam Februar 2003 DataLogisk ApS, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev Tlf: 70 20 33 11 Fax: 70 20 34 56 E-mail: mail@datalogisk.dk www.datalogisk.dk Næsgaard Mark Version 7 Indhold Slam

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N

Læs mere

Tilladelse til udspredning af brugt filtermateriale af perlit, fra produktion af pektin og carrageenan, på landbrugsjord

Tilladelse til udspredning af brugt filtermateriale af perlit, fra produktion af pektin og carrageenan, på landbrugsjord TMC - Natur og Miljø Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup Tlf: 43591000 www.htk.dk Lindely Økologi v/tim Buch Hollænder Rorupvej 20 4320 Lejre CVR-nummer: 21398381 Dir.tlf.: 43591240 Email: tmc@htk.dk

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010

Beretning. Nr Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser. 2. Projektperiode. Projektstart: Januar 2010 Beretning Nr. 05 1. Projektet titel Næringsstofbalancer, gødningsnormer samt jord- og planteanalyser 2. Projektperiode Projektstart: Januar 2010 Projektafslutning: December 2010 3. Sammendrag af formål,

Læs mere

Gødskning efter N-min-metoden

Gødskning efter N-min-metoden Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10 Foråret er nu ved at indfinde sig, og jeg vil opfordre jer til at tage en tur i marken,

Læs mere

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler

Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet

Læs mere

Kartoffelvaskevand - udbringningspraksis, analyser og udvaskningsberegninger

Kartoffelvaskevand - udbringningspraksis, analyser og udvaskningsberegninger Kartoffel - udbringningspraksis, analyser og udvaskningsberegninger Miljøprojekt nr. 2009 April 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen Redaktion: Afdelingsleder Jens Elbæk, chefkonsulent Leif Knudsen, specialkonsulent

Læs mere

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!

Læs mere

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr

Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler 2017/2018, jr. Nr Dato 4. juli 2017 Side 1 af 5 Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V miljobio@lfst.dk cc: MABINI@lfst.dk) Vedr. høring over udkast til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler

Læs mere

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017 Hans Juel Nielsen Holstebrovej 440 7860 Spøttrup Den 13. februar 2017 Afgørelse om ikke-vvm-pligt ved udbringning af biofiber på arealer tilhørende Holstebrovej 440, 7860 Spøttrup Ansøgt projekt Skive

Læs mere

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI

PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Planteavlen 2018 Planteavlschef Anders Smedemand Musse Kolding Herreds Landbrugsforening PRES PÅ SÆDSKIFTET & ØKONOMI Hvad gør vi? Er der afgrøder, der skal ud af bedriften? og afgrøder, der skal ind på

Læs mere

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I denne folder kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning

Læs mere

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning

Plantenæringsstoffer -mangel. Østdansk LandbrugsRådgivning En del af Dansk Landbrugsrådgivning Plantenæringsstoffer -mangel Næringsstof tilgængelighed Næringsstof tilgængelighed i jorden, påvirkes for en række næringsstoffer af jordes surhedsgrad. Rigtig reaktionstal sikre optimal optagelse. Mobilisering

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Læs mere

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: 79 8. Maskiner Opgave 8.1. Maskinomkostninger ved såning En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger: Vedligeholdelse

Læs mere

Hvor sker nitratudvaskning?

Hvor sker nitratudvaskning? Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Vårbyg, uden udlæg (foder)

Vårbyg, uden udlæg (foder) Vårbyg, uden udlæg (foder) 7 Jordtype: JB 1&3 u. vanding Kerne, pris 4.kvartal 3800 kg 1,22 4636 1,00 3800-836 -18 Halm 2,5 tons 400 1000 400 1000 0 0 I alt 5636 4800 0 Udsæd 150 kg 2,45 368 2,60 390 22

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012 Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,

Læs mere

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt Hvemer GemidanA/S? Gemidan A/S er en entreprenør og ingeniørvirksomhedder har specialiseretsig i miljø, genbrug, genanvendelseog miljøsparring. Virksomhedenhar eksisteret siden 1988 og har igennem årene

Læs mere

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering

Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering UDKAST Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering indføres generelle

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere