Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Transkript

1 Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får øje på sig selv, siger man, og for mange af os har besøget affødt overvejelser over, hvor- - tiske historie og situation i Danmark og Un- mødet. Artiklen her skal ses som et udtryk for, at vi gerne vil dele vores tanker og overvejelser med andre musiklærere i Danmark. De studerende skrev efterfølgende essays om turen, og vi har valgt at bringe et fersen og Inger Ubbesen. Essay af Nikoline Ulsig, Århus: Jeg ankom til Ungarn med visse forvent- ungarske skolesystem og musikundervis Kodály-skolerne fungerer som almindelige folkeskoler. Man følger den normale nationale fag- og læseplan, men der tilbydes mere musikundervisning. Fire musiktimer ugentligt på hvert klassetrin er ikke ualmindeligt. Hertil kommer tilbud om korsang og instrumentalspil. Undervisningen skal ikke

2 ede... af René Christoffersen og Inger Ubbesen... og Det er i mødet med det fremmede, man får øje på sig selv. Lærerstuderende fra Århus på studietur til Ungarn. tion til Kodály-metoden, og selvom det lød interessant, havde det ikke rigtig fanget mig. - Den første gang vi besøgte en skole, gesom alle andre skoler i Ungarn benytter klasse, som er særligt dygtig til musik. Som sagt havde jeg visse forventninger, og en af disse var, at eleverne ville være enormt dygtige. Derfor kom det som en overraskelse for mig, at jeg fem minutter inde i timen nærmest bogstavelig talt havde kæben nede hold kan det. var undervisningsformen. Jeg havde haft en forventning om, at se en undervis- distance mellem elev og lærer samt stren- - forventet. Lærerne var omsorgsfulde og skabte tryghed og nærhed i klasserummet. Det var ikke ren tavleundervisning og lærerdomineret klasseledelse, men derimod læring gennem leg. Fagligheden var get foregik gennem leg. etur og mener, at jeg vil kunne bruge en masse, jeg har set og lært om deres metoder. Lærernes autoritet kombineret med deres nærhed og engagement har klart in- haft nemmere ved at synge intervaller og dog være kritisk i forhold til metoden og ikke tage alt for gode varer. Kreativitet og kendskab til mange musikgenrer og -instrumenter ting jeg vægter højt er nærmest ikke-tilstedeværende i deres undervisning. Der mener jeg helt klart, at de kan lære masse af deres faglige niveau og seriøsitet omkring musikfaget. Hvor vi i Danmark kon- tet og det faglige niveau synes jeg, vi bør bibeholde vores kreativitet og nysgerrighed i faget. I min kommende musikundervisning vil byggesten for musikfaget. Kodály s metoder - som jeg mener kan være en god grundsten forberede eleverne til en karriere som musikere, men skal præsentere børnene for væsentlige værdier, som de ikke umiddelbart kan få kendskab til på anden måde. Der er i dag omkring 90 Kodály-skoler i Ungarn. 11

3 vil samtidig huske værdien af musik som fag, og forsøge at holde et højt fagligt niveau, der ge Kodály-metoden til fulde, som de gjorde i Ungarn, da jeg mener, at et bredt genrekend- del i faget musik. rende Stefan, Hanne og Jan forholde sig til følgende : - Hvordan tror du, det er at være elev i Un- Hvordan tror du, det er at være lærer i Hvordan tænker du, vi i Danmark kunne Hvilke generelle overvejelser om musik- Stefan skriver: dervisning, end vi kender herhjemmefra. Un- - tervaller, rytmik og nodelæsning. En af de ting, der gjorde særligt indtryk og hvor minimal introduktionen til timen var. en melodi, nynnede et do eller mi og la- melodi, som eleverne sammen sang. De var ter, kvinter osv., ud fra en givet grundtone. lange nodernes værdi er. undervisning i forhold til den danske skole er, at der i musiklokalerne ikke er andre instrumenter end et lærerklaver. Derfor er som det kan være i et musiklokale fyldt med instrumenter. Lydniveauet er derfor meget eleverne, og undervisningsfokus er derfor rettet mod læreren/undervisningen. Mit indtryk er, at eleverne i de ungarske eleverne i de danske skoler og, at de ungar- overvældende for mig at se, hvor stille børnene var i lang tid og hvor meget tid læreren egentlig havde til selve undervisningen. for at bringe deres musikalske baggrund med sig i undervisningen, der derfor kan blive irrelevant for dem. Da der ikke bliver undervist i rytmiske instrumenter, men i klassiske, skal de unge søge andetsteds for at udøve rytmisk musik, og det er ikke alle, og at de unge har samme grundlæggende se relevans i deres musikinstrument og i kunne se en sammenhæng mellem den mu- frustration især hos de ældre elever, og der- generel holdning blandt lærerne, at klassisk - undervisningen er det, vi kender som tavleundervisning, forelæsning om man vil, og - gengivning af lærerens ord. blandt nogle lærere til at forandre undervis- rytmisk musik. Men denne lyst bliver til frustrationer over ikke at kunne gennemføre - kultur er forankret i den klassiske musik. Hanne skriver: 12

4 Kodály-skolerne fungerer som almindelige folkeskoler. Man følger den normale nationale fag- og læseplan, men der tilbydes mere musikundervisning. Fire musiktimer ugentligt på hvert klassetrin er ikke ualmindeligt. Hertil kommer tilbud om korsang og instrumentalspil. Undervisningen skal ikke forberede eleverne til en karriere som musikere, men skal præsentere børnene for væsentlige værdier, som de ikke umiddelbart kan få kendskab til på anden måde. Der er i dag omkring 90 Kodály skoler i Ungarn. - lærerne aldrig hævede stemmen. Jeg tror faktisk, at det var det, der gjorde mest hele uden brok, og der var nærmest in- det ikke, som om eleverne var bange for læreren, men at stemningen bare besøgte, havde undervisning, der var stort - - hvordan undervisningen forløber, og hvad de risiko for at blive efterladt, hvis man ikke kan følge med i undervisningen for den fortsæt- forskellige elever (i hvert fald ikke ret meget). Jeg tror ikke, elever i Ungarn altid bliver ud- - enkelte. Hvis man er dygtig til faget, er man med, ellers kan man gemme sig. Men det er jo svært at sige, hvordan det er uden en masse besøgende. Jeg tror, det er et meget lettere job at være lærer i Ungarn. Man ved, hvad man skal gøre i de forskellige timer, og - hvad man selv gerne vil med eleverne. Jeg tror til gengæld ikke, at lærerjobbet er I Danmark er musik ofte et meget blødt og formalt dannende fag. Den meget musik- Danmark var lidt mere ambitiøse med henblik sikundervisning med en mere kreativ og fri tilgang til faget, med at lade eleverne udfolde deres egen kreativitet omkring musik, og dermed være med til at udvikle andre sider af dem. 13

5 En generel overvejelse er, at alle elever sagtens kan lære musikteori. Men det kan ikke lade sig gøre at have samme slags un- den kultur og nogle ganske andre elever. bevidst om, hvad der er det særlige ved den danske undervisning. Det kunne da være - Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan lære de danske elever nogle af de ting, som eleverne i Ungarn lærer. Men det bliver Jan Daggry samfundsmæssige forhold, og skriver: tuation, at de modsat de danske elever virkede utroligt godt trænede, engagerede sig fuldstændigt til læreren. Klasserummet en hel del mere kærlig og menneskelig end lektor Blomme. Det overraskede. at være kritiske eller selvstændigt tænkende. - ver, hvor børnene skulle gentage højt, hvad af sanglege, stiks som rytmenodetræning, Jeg tror, det er dejligt at være elev i Un- ud til at trives. Jeg tror, det er svært at være lærer i Ungarn. De lærere, jeg talte med, fulgte et be- tænke for meget ud af boxen. - til. Samtidigt kunne vi lære af, hvordan de har trænet børnene til at være engageret integreret del i musiktimerne. giver eleverne mulighed for at arbejde sammen med en mere differentieret tilgang til læring. af de dygtige lærere og elever samt den disci- gen i Ungarn. Det er ligeledes svært at være res vedkommende har besøget efterladt et ønske om at udveksle ideer til gavn for musikundervisningen begge steder. Konkret er - hvis man i en eller anden form vil overføre - med gennemførelse af musikundervisning i den danske folkeskole. Umiddelbart er der, for os at se, en række elementer i den ungar- del vil kunne anvendes i dansk musikundervisning. I den sammenhæng bliver det vigtigt, at elementerne kan bidrage til en styrkelse af med tillige at inddrage elevernes sociale og musikalske forudsætninger (bl.a. differentie- mulighederne for at integrere skabende elevernes selvstændige stillingtagen og ud- etablere en frugtbar dialog omkring med de ungarske lærere. 14