Evaluering af strategien: Pædagogisk og didaktisk digitalisering. Maj 2015.

Transkript

1 Evaluering af strategien: Pædagogisk og didaktisk digitalisering. Maj Dagtilbud og Skole Assens Kommune

2 INDLEDNING I 2013 blev der udarbejdet en fælles kommunal digitaliseringsstrategi: Pædagogisk og didaktisk digitalisering en strategi Formålet med strategien er: I Assens kommune er digitale medier kilde til innovative og inkluderende læreprocesser, der motiverer både børn, unge, medarbejdere og ledere i dagtilbud og skoler, hvor alle er medskabere. Arbejdet er præget af nysgerrighed og åbenhed fra alle sider med udgangspunkt i en professionel, didaktisk tilgang til læring og udvikling, der kvalificerer alle børn og unge til at navigere i og præge samfundet som kompetente mediebrugere. Strategien har effektmål for arbejdet med it som beskriver handlingstiltag i såvel dagtilbud, landsbyordninger, i skoler, ungdomsskolen samt i den samlede kommunale organisation. I strategiens evalueringsdel står der bl.a., at der vil blive udarbejdet en midtvejsevakuering af strategien. Denne rapport udgør såvel midtvejsevalueringen som den endelige evaluering. Evalueringen har fokus på de forskellige effektmål med fokus på både en kvantitativ optælling, en didaktisk udvikling i dagtilbud og skoler samt et fokus på infrastrukturen. Evalueringen er udarbejdet på baggrund af resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med skoleledere, pædagogiske ledere og pædagogiske konsulenter. Evalueringen indeholder resultater i forhold til effektmålene og anbefalinger fra de pædagogiske ledere og skoleledere i forhold til det videre arbejde med det didaktiske arbejde og digitalisering. Til sidst i dette dokument er der formuleret en opsamling på evalueringen som er koblet med resultaterne fra kvalitetsaftalerne fra dagtilbudsområdet 2014/15 og skolernes kvalitetsrapport /14. opsamlingen skal læses i forhold til det fremadrettede arbejde med en pædagogisk og didaktisk strategi på dagtilbud og skoler. 1

3 Digitaliseringsstrategien indeholder effektmål der har udgjort ramme for implementeringen af pædagogisk og didaktisk digitalisering på dagtilbud og skole. Udviklingen på it-området er dynamisk, foranderligt og hurtigt udviklende, derfor er det relevant og væsentligt at udarbejde en samlet evaluering, der dokumenterer status samt, hvordan vi fortsat kvalificerer børn og elevers digitale læring i dagtilbud og skole i Assens Kommune. Rigtig god læselyst. Esben Krægpøth Vicedirektør Velfærd Dagtilbud og skole 2

4 EFFEKTMÅL MED TILHØRENDE RESULTATER OG BEMÆRKNINGER Afsnittet indeholder en gengivelse af effektmålene fra startegien, et tilhørende resultat fra spørgeskemaundersøgelsen 1 samt bemærkninger og anbefalinger i forhold til effektmålene. Nogle af effektmålene har vi valgt ikke at spørge ind til, da vi på forhånd vidste at de ville være irrelevante. Andre af effektmålene har vi spurgt ind til på en lidt anden måde, end de er formuleret som effektmål. Begge dele med henblik på at udsende, ét for lederne, relevant spørgeskema. Der vil undervejs i dokumentet være noter, hvis et effektmål ikke er belyst, som det står beskrevet i strategien. Vi har haft fokus på de effektmål, vi finder relevante for den videre it udvikling. Spørgeskemaet er udsendt til 23 ledere 2 for henholdsvis dagtilbud og skoleområdet. 87 % (20) af lederne har gennemført spørgeskemaet. 9 % (2) har gennemført en del af spørgeskemaet. 4 % (1) har ikke besvaret. Ungdomsskolen har fået tilsendt et separat spørgeskema. Ungdomsskolen er derfor ikke medregnet i de forskellige procentsatser, men vil blive nævnt under de effektmål, der vedrører ungdomsskolen. Spørgeskemaet har været inddelt i tre dele. Første del handler om effektmålene, der vedrører både daginstitutionerne og skolerne. Anden del handler om effektmålene for daginstitutionerne og tredje del handler om effektmålene for skoleområdet. Læsevejledning: Resultaterne står i procenter. Tallet i parentes indikerer antallet af ledere, der er bag procenttallet. Dagtilbud dækker dagpleje, områdeinstitutioner og vuggestuer/børnehaver i såvel områdeinstitutioner som landsbyordninger. EFFEKTMÅL RESULTAT BEMÆRKNINGER FOR: DAGTILBUD, LANSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSKOLE 1. Alle medarbejdere har individuelle, digitale enheder til brug ved planlægning af pædagogiske aktiviteter, løbende evaluering og dokumentation af børnenes udvikling og læring samt kommunikation og samarbejde eksternt og internt. RESULATAT: 68 % (15) svarer ja til, at alle medarbejdere har en individuel digital enhed 32 % (7) svarer nej Vi har i spørgeskemaet haft fokus på de fastansatte pædagogiske medarbejdere. 2. Der er sikringsskabe og opladningsmuligheder til de digitale enheder. Dagtilbuddene har sikringsskabe og opladningsmuligheder til de digitale enheder. 1 Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen er vedlagt som bilag. 2 7 ledere for dagtilbud, 7 ledere af landsbyordningen, 9 skoleledere 3

5 64 % (14) svarer ja til, at de har sikringsskabe 36 % (8) svarer nej I forhold til sikringsskabe kan det være et forsikringsspørgsmål om, hvordan de opbevares på institutionerne. De digitale enheder, der bringes med hjem af den enkelte elev eller medarbejder kræver ingen sikringsskabe. 3. Print og kopiforbrug er reduceret i forhold til lokal målsætning. 64 % (14) af lederne mener, at print og kopiforbruget er reduceret 27 % (6) mener forbruget er uændret 9 % (2) mener, at der har været en lille stigning Printforbruget er faldet. 4. Effektmålet: Børn med vanskeligheder ift. læse/skrive kompetencer afdækkes i børnehaven, blev til spørgsmålet: i hvor høj grad opsporer I børns læse- /skrivevanskeligheder hurtigere ved hjælp af it end I ellers ville have gjort? 62 % (13) af alle lederne svarer, at digitale medier ikke har så stor betydning i forhold til at opspore læse/skrivevanskeligheder ved børnene 38 % (8) svarer, at de digitale medier i nogen grad er med til hurtigere at opspore vanskelighederne Det er alle lederne, der er blevet spurgt og ikke kun ledere fra børnehaver. Bemærk, at resultatet ikke siger noget om, hvordan de ude på institutionerne/skolerne ellers opsporer læse/skrivevanskeligheder og hvor mange de opsporer. 5. Læseindlæring er digitalt understøttet i hele læseudviklingsforløbet. Samtlige besvarelser viser, at det vurderes højt, at digitale medier understøtter børns læseudvikling. Besvarelserne viser, at digitale medier er med til at understøtte læse/skriveudviklingen men, at de digitale medier ikke så entydigt er med til at opspore læsevanskeligheder. 6. Børn med struktureringsvanskeligheder tilbydes et digitalt struktureringsværktøj. 38 % (8) tilbyder primært børn/elever et digitalt struktureringsværktøj 38 % (8) tilbyder primært børn/elever et analogt struktureringsværktøj 24 % (5) tilbyder ikke noget Der er en vis usikkerhed om definitionen af struktureringsvanskeligheder. Opmærksomheden skal måske ikke være rettet mod om det er digtalt, men mere mod hvad et struktureringsværktøj og om det er brugbart. 4

6 7. Der er udviklet digitale læremidler som værktøj til inklusion i både dagtilbud og skoler og ungdomsskole. Digitale medier understøtter inklusionsarbejdet. 86 % (18) mener, at digitale medier understøtter inklusionsarbejdet 14 % (3) mener ikke, at digitale medier i høj grad understøtter inklusionsarbejdet Ungdomsskolen vurderer, at digitale medier ikke har en primær understøttende form i forhold til inklusion Det bliver primært nævnt, at det som er med til at inkludere elever er de programmer, der hjælper de svage elever. Der kunne være et fokus på om de digitale medier kunne inkludere i forhold til andre områder. 8. Der hentes inspiration fra digitale platforme. 91 % (19) svarer, at der i høj grad hentes inspiration fra digitale platforme som EMU, lege aps mm. 10 % (2) henter i mindre grad inspiration fra digitale platforme Ungdomsskolen har ikke fokus på de digitale platforme Fremadrettet kunne mere fokus på de pædagogiske og didaktiske muligheder i de digitale læringsplatforme være et udviklingsområde % af de almene pædagogiske og didaktiske medarbejdere er kompetente it didaktikere og brugere af digitale læremidler ultimo ,2 % af de pædagogisk og didaktiske medarbejdere kan karakteriseres som kompetente it og didaktiske brugere Målet er næsten nået. Fremadrettet fokus på, at der er viden og kompetencer til stede ude på dagtilbud og skoler, og hvordan bliver det udnyttet bedst muligt i forhold til børns/elevers læring. 10. Har dagtilbud/skolen/ungdomsskolen iværksat kompetenceudvikling indenfor it didaktik? 76 % (16)svarer ja 24 % (5) svarer nej Ungdomsskolen har ikke fokus på kompetenceudvikling. Det kunne være interessant at se på data, om det er hovedparten af skoler/daginstitutionerne der har sagt nej. Ifølge data har der været fokus på kompetenceudvikling, næste fokus kunne være på videndeling, sparring, didaktik og hvordan denne kompetence skal have betydning for elevers læring og trivsel. 5

7 11. Dagtilbud/skolen/ungdomsskolen har udarbejdet en decentral it strategi for den pædagogiske og didaktiske udvikling. 90 % (19) svarer under udarbejdelse 10 % (2) svarer ja Ungdomsskolen har ikke udviklet en strategi Er der behov for en strategi kan den kobles med en strategi om faglig ledelse? 12. Institutionen/skolen har udarbejdet en decentral it strategi for den økonomiske it udvikling. 62 % (13) svarer under udarbejdelse 38 % (8) svarer ja 13. Al skriftlig kommunikation mellem dagtilbud, landsbyordning, skoler samt ungdomsskolen og hjem er digital ved udgangen af % (7) svarer 100 % 62 % (13) svarer overvejende 5 % (1) svarer delvis Ungdomsskolen kommunikerer 100 % digitalt. En kommunikation på 100 % vurderes som et højt mål. Det kan ikke undgås, at der er kommunikation via papir i forhold til eks. nogle forældregrupper. 14. Den internationale dimension i udvikling, læring og dannelse er gjort tilgængelig gennem det didaktiske arbejde med digital kommunikation. 72 % (15) svarer, at det har gjort det lettere med den internationale dimension 29 % (6) svarer at de umiddelbart ikke tænker den internationale dimension mere ind i læreprocessen Ungdomsskolen ser en fordel med de digitale medier i forhold til den internationale dimension. Fokus: ideliste til arbejdet med digitale medier og den internationale dimension. 6

8 EFFEKTMÅL RESULTATER - BEMÆRKNINGER FOKUS PÅ ORGANISERIRNG OG INFRASTRUKTUR Målsætningerne jf. Kommunernes Landsforening til it infrastrukturen er implementeret ultimo % (20) af lederne og ungdomsskolen svarer, at infrastrukturen fungerer godt ude på skolerne/institutionerne 5 % (1) mener ikke, at det fungerer optimalt It afdelingen har været i en proces, der har optimeret skolernes internet. Fokus på data og på, hvilken skole/institution, der har udfordringer med netadgang. Nogle svarer, at de fik det trådløse netværk til at køre marts Der er etableret et fælles kommunikations og videndelingssystem, der går på tværs i den samlede organisation. Alle medarbejdere fra de forskellige enheder i kommunen kan tilgå systemet med et log in. KOMMENTAR: Denne videndelingsplatform er ikke udviklet, vi afventer afgørelse fra UVM. Den kunne være et omdrejningspunkt for faglig sparring på tværs af kommunen. Det tværgående it og læremiddelnetværk (IT Forum) er konsolideret ultimo It forum har fokus på den it didaktiske udvikling i Assens Kommune og inviterer ad hoc udvalgte IT didaktiske eksperter, der kan være medskabere af den it didaktiske udvikling. Der ligger et forslag klar til præsentation på et fællesledermøde maj2015. Herunder vil der blive arbejdet videre med en kommunikations og videndelingspolitik til inspiration i dagtilbud, landsbyordninger, skoler og ungdomsskolen. Den kommunale netværksløsning understøtter dagtilbud, landsbyordninger, skoler og ungdomsskolens indkøb af digitale læremidler i en fortsat udviklingsproces. Der er udviklet fælleskommunale, skriftlige principper for forholdet mellem centralt og decentralt indkøb ift. digitale læremidler, software og hardware juni 2013 Kommentar: der er et samarbejde med indkøbsafdelingen Den kommunale netværksløsning er opbygget, så den tekniske drift varetages i et samarbejde mellem decentrale ressourcepersoner og central it drift. Kommentar: Der er ansat en it medarbejder, det primært har fokus på at servicere dagtilbud og skole i forhold optimering it og infrastruktur. De decentrale ledelser har gennemført et organisatorisk forandringsprojekt målrettet lokale og fælleskommunale visioner for didaktisk digitalisering. Kommentar: på dagtilbudsområdet arbejdes der med følgene digitale 7

9 forandringsprojekter: børneintra, fremtidens dagtilbud og et ipda projekt mm. På skoleområdet arbejdes der med elevplaner og Der er ressourcepersoner uddannet på diplomniveau i dagtilbud, landsbyordninger skoler og ungdomsskolen, der fungerer som vejledere for kolleger. Disse ressourcepersoner er kyndige it didaktiske udøvere. Kommentar: der er ikke iværksat centralt kompetence på diplomniveau. Der er udviklet og gennemført flere fælleskommunale it didaktiske, læremiddelanalytiske og værktøjsmæssige efteruddannelsesforløb for pædagogiske og didaktiske medarbejdere i dagtilbud og skoler ultimo kommentar: der er endnu ikke afholdt sådanne forløb. EFFEKTMÅL RESULTATER BEMÆRKNINGER FOR DAGTILBUD I OMRÅDEINSTITUTIONER OG LANDSBYORDNINGER EFFEKTMÅL DAGTILBUD 1. Alle medarbejdere er eksperimenterende i digitale mediers muligheder i forhold til barnets udvikling og læring i 0 5 års alderen. Alle medarbejdere er interesserede i at eksperimentere og anvende digitale udviklings og læremidler i udviklingsrelationen mellem medarbejderen, det enkelte barn og børnegruppen, hvor det pædagogisk er relevant. 75 % af medarbejderne er eksperimenterende i digitale medier i forhold til at understøtte børns udvikling og læring 20 % af medarbejderne eksperimenterer ikke Generelt er der en stor lyst og interesse i at eksperimentere med digitale medier i forhold til børns læring og udvikling. Et fokuspunkt kunne være at gå dybere ned i datamaterialet for at undersøge, hvilke institutioner, der ikke eksperimenterer. Udfordringen er, hvis den manglende lyst til at eksperimentere er samlet på få institutioner. 2. Der er projektorer i alle områdeinstitutioner og i hvor høj grad anvendes de i det pædagogiske arbejde. Næsten alle institutioner har en projektor, en svarer nej til det spørgsmål 55 % (6) bruger engang imellem projektoren i det pædagogiske arbejde 45 % (5) bruger den sjældent Fokus: hvilken institution har ikke har en projektor. Fremadrettet have et fokus på den pædagogiske værdi. 8

10 3. Der er interaktive tavler i alle områdeinstitutioner og i hvor høj grad anvendes de i det pædagogiske arbejde. 83 % (10) har ikke en interaktiv tavle 17 % (2) har mindst en tavle De institutioner, der har en tavle vurderer, at de bruger tavlerne regelmæssigt i det pædagogiske arbejde. Fokus på den interaktive tavles værdi i en daginstitution. Dette fokus kunne måske skabes ved at besøge de 2 institutioner, der har en tavle. 4. Hvad indeholder institutionens digitale værktøjskasse? Værktøjskassen består primært af computer, ipad/tablet og digitalt kamera. Fokus er på det vi spørger ind til, hvad med eks. droner? 5. I hvor høj grad anvendes digitale medier i forbindelse med sprogarbejdet med flersprogede børns sprogtilegnelse? 69 % (9) svarer i høj grad 31 % (4) svarer i mindre grad Flere af børnene taler godt dansk. Der er først for nylig kommet flersprogede børn. 6. I hvor høj grad er Børneintra/skoleintra implementeret succesfuldt? Alle besvarelser opfatter intra implementeret godt eller godt på vej. EFFEKTMÅL RESULTATER BEMÆRKNINGER FOR LANDSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSSKOLE EFFEKTMÅL LANDSBYORDNING, SKOLE OG UNGDOMSSKOLE 1. Har I flersprogede elever på skolen og i hvor høj grad anvender I medier i forbindelse med sprogarbejdet? 81 % (13) svarer, at de har flersprogede elever på skolen 19 % (3) har ingen flersprogede elever Ud af de 81 % bruger 69 % (9) digitale medier i sprogtilegnelsen, 30 % (4) bruger det i mindre grad eller slet ikke. De flersprogede elever er så gode til dansk, at der ikke er et specifikt fokus på dem. 9

11 2. Alle landsbyordninger og skoler har udviklet decentrale mål for graden af anvendelse af It og digitale medier i undervisningen. 53 % (8) svarer, at de decentrale mål er under udarbejdelse 33 % (5) svarer nej 13 % (2) svarer ja Flere af lederne påpeger, at der tales om det, men der er ikke nedskrevet egentlige mål. Fokus på om en evt. skriftliggørelse vil være brugbar. 3. Alle landsbyordninger og skoler samt ungdomsskolen arbejder med en digital elevplansskabelon og uddannelsesplan. Denne er kilde til løbende evaluering af elevens udvikling og læring og tilgængelig for eleven forældre, lærere og UUO vejleder som overgangsdokumentation. 7 skoler/landsbyordninger, der bruger Min Uddannelse 8 skoler/landsbyordninger, der bruger Min Uddannelse 2 3 I forhold til at få elevplanen implementeret er 53 % (8) godt på vej 47% (7) har i mindre grad fået den implementeret Ungdomsskolen arbejder ikke med en uddannelsesplan Fokus skal være på, hvilke udfordringer der er med brug af elevplanen Min Uddannelse og om der er udfordringer i forhold til, at skolerne bruger forskellige elevplaner. 4. Alle ungdomsskolens aktiviteter har integreret digitale medier som en naturlig del af læringsprocesserne. Ja i næsten alle læringsprocesser Fokus på hvilke læringsprocesser og hvordan det kan udvides. 5. Der er udviklet digitale læremidler som understøtter undervisningsdifferentiering i skoler og ungdomsskole. 100 % (15) af skolerne og ungdomsskolen svarer, at digitale læremidler understøtter undervisningsdifferentiering i rimelig høj grad Fokus på: hvad der menes med undervisningsdifferentiering og konkret hvordan digitale medier understøtter undervisningsdifferentiering. 6. Læsevejlederne er uddannet i digital understøttet læseudvikling. 80 % (12) svarer ja til, at læsevejlederne har specifik viden om digitalt understøttet læseudvikling 20 % (3) svarer nej Fokus på hvordan denne specifikke viden omsættes i praksis. 3 Min uddannelse 2 er en opdateret udgave af min uddannelse og skoler kan frit vælge mellem de to udgaver. 10

12 7. Faglige vejledere i landsbyordninger, skoler og ungdomsskolen er efteruddannet indenfor fagenes it didaktik. 40 % (6) svarer, at de er efteruddannet 60 % (9) af skolerne og ungdomsskolen svarer, at de faglige vejledere ikke er efteruddannet indenfor fagende it didaktik Fokus på de skoler, hvor lærerne er efteruddannet og hvilken betydning det har for skolen er der en forskel i forhold til de skoler, hvor læreren ikke er efteruddannet? Spørgsmålet om, hvilken efteruddannelse læreren har, er ikke blevet besvaret. 8. Landsbyordningen og skolens læringscenter har klassesæt til rådighed i forhold til digital læseudvikling og digitalt understøtte begynderlæring i børnehaveklassen, 1. og 2. klasse. 87 % (13) af skoler/landsbyordninger svarer, at de har et digitalt klasesæt til rådighed 13 % (2) svarer, at de ikke har et klassesæt Fokus på hvor tilgængeligt klassesættet er. 9. Alle børn i 3. klasse får tildelt en bærbar enhed af Assens Kommune. Herefter gælder princippet om, at elever medbringer eget udstyr. Hvor dette ikke er muligt, stiller skolen en digital enhed til rådighed. 100 % (15) svarer, at de tildeler eleverne i 3. kl en digital enhed. En digital enhed kan enten være en ipad eller en computer. 10. Efter 3.kl gælder princippet om, at eleven medbringer eget udstyr. Hvor mange elever medbringer egen digital enhed fra 4.kl.? 87 % (13) svarer, at det er mindretallet der medbringer egen enhed 7 % (1) svarer, at det er halvdelen 7 % svarer næsten alle Har eleven ikke egen enhed med svarer: 80 % (12), at de har adgang til en enhed her og nu 20 % (3) svarer, at eleverne har adgang til en enhed ind imellem 11. Der er interaktive tavler i alle klasserum og i hvor høj grad anvendes tavlerne med et pædagogisk/didaktisk formål. RESULTATER: 67 % (10) svarer, at de har interaktive tavler i de fleste undervisningslokaler 13 % (2) svarer i ca. halvdelen 20 % (3) svarer, at de har interaktive tavler i de færreste undervisningslokaler 13 % (2) svarer, at de interaktive tavler i høj grad bliver brugt til et pædagogisk og didaktisk formål 11

13 53 % (8) mener, at tavlerne bliver brugt med et pædagogisk og didaktisk formål 34 % (5) mener, at tavlerne ikke så tit bliver brugt med et pædagogisk og didaktisk formål Der er ikke blevet spurgt til om skolerne har projektorer. Der er i stedet for blevet spurgt til, hvordan den interaktive tavle bruges med et pædagogisk og didaktisk formål. Fokus på hvordan de bruges med et pædagogisk og didaktisk formål. Fokus på hvorfor ikke flere skoler har tavler i flere undervisningslokaler er det et resultat af fordelingsmodellen? 12. Der er digitale enheder til rådighed i alle ungdomsskolens undervisnings-, fritids- og klubaktiviteter. RESULTATER: Det er der i næsten alle. Fokus: hvilken forskel er der på undervisningen, hvor der digitale enheder til rådighed og der hvor der ikke er. 13. Børn med læse og skrivevanskeligheder tilbydes en digital læserygsæk i tabletform senest i 3. klasse. RESULTATER: 87 % (13) svarer ja 13 % (2) svarer nej Fokus på, hvorfor eleverne ikke får en rygsæk og hvilke tiltag, der gøres i stedet for. 14. Den kommunale læsegruppe er et fagligt fyrtårn i forhold til digital læse og skriveudvikling. RESULATER: 53 % (8) svarer ja 7 % (1) svarer nej 40 % (6) svarer ved ikke Den kommunale læsegruppe bliver et fagligt fyrtårn i forhold til de skoler, der har elever, der får mulighed for at deltage i en læsegruppe. Fokus kunne være på, at læsegruppen orienterer mere udadtil, hvis det fremadrettet skal være læsegruppens opgave. 12

14 RESULTATER FRA KVALITETSAFTALEN PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET I FORHOLD TIL IT OG MEDIER Dagtilbuddenes fælles kvalitetsaftale 2014/2015 er en generel status på de lovgivningsmæssige- de kommunalpolitiske og de lokale mål, der er på området, herunder it. På it området er konkluderet på følgende projektet: BørneIntra nu er implementeret i dagplejen og områdeinstitutioner som digitalt platform for kommunikation med forældre. Dagtilbud i landsbyordninger er koblet på SkoleIntra. Disse platforme fungerer nu både i kommunikationen med forældre, fra leder til medarbejdere og medarbejdere imellem. Det har betydet, at samtlige medarbejdere nu anvender it. Intra indeholder derudover digitale info-kiosker, digitale tilmeldinger til ferie m.m., mail system, foto og komme-gå modul rette mod forældre, som stiller krav til it. kompetencer. Fremtidens Dagtilbud er et forskningsbaseret udviklingsprogram under Socialministeriet. Med deltagelse i programmet følger ipads, som anvendes til registreringer, målinger, planlægning m.m. samt i det pædagogiske arbejde med børn for udvalgte dagtilbud. Programmet understøtter i høj grad implementeringen af den pædagogiske og didaktiske digitaliseringsstrategi. ipad- projektet gennemføres i et område på tværs mellem dagtilbud og skole. De store børn i børnehaven og de små elever i skolen har fået udleveret deres egen ipad. Projektet har stillet krav pædagogisk didaktik i forhold til børns læring, samarbejde med hjemmene og digital dannelse. Derudover er der en særlig opgave i at øge medarbejderes digitale og didaktiske kompetencer, således at det understøtter børnenes læring optimalt, at det sker i bevægelse og at børnene er medproducenter. Digitale enheder understøtter inklusionsprocesser og differentieret pædagogik. Det vurderes ligeledes at it kan understøtte og kvalificerer arbejdet med pædagogiske læreplaner. RESULTATER FRA SKOLERNES KVALITETSRAPPORT 2013/14 I FORHOLD TIL IT OG DIGITALE MEDIER Skolernes Kvalitetsrapport 2.0 for skoleåret 2013/14 har ikke fokus på rammer og den materielle status. I forhold til rapporten er det ikke et spørgsmål om alle skoler har interaktive tavler og om alle elever har adgang til en digital enhed i enhver undervisningssituation. Rapporten har fokus på elevens læring og trivsel. Eleverne skal blive så dygtige de kan og deres trivsel skal øges. Dette fokus på læring og trivsel er i overensstemmelse med de effektmål fra it strategien, hvor digitale medier understøtter læring, inklusion og undervisningsdifferentiering. 13

15 Udover disse fokuspunkter har skolernes kvalitetsrapport også kommunale mål som udvikling af pædagogisk læringscenter og faglig ledelse. Disse to begreber dækker bl.a. over samarbejdet mellem de faglige vejledere og ledernes, men det betyder også en ændring af deres roller. Vejledernes og ledernes roller ændrer sig til hele tiden at skabe de bedste betingelser i forhold til målopfyldelsen: at øge elevernes læring og trivsel, dette sker bl.a. ved, at vejlederrollen ændrer sig og at lederne bliver mere synlige. Resultatet af spørgeskemaet viser, at der afsat tid til kompetenceudvikling af medarbejderne, mange af medarbejderne er meget eksperimenterende og læsevejlederne har specifik viden om it og læsning. Fokus bliver da at få den nye vejlederrolle beskrevet og få den eksisterende viden sat i spil så der f.eks. bliver flere, der mener, at den interaktive tavle bruges didaktisk og digitale medier på en alsidig måde understøtter inklusion og læring. DEN SAMLEDE EVALUERING OG IDEER TIL DET VIDERE ARBEJDE Evalueringen viser, at der på dagtilbud og skoleområdet er et fokus på it og medier i forhold til, hvordan det digitale perspektiv kan indgå i børn og elevers læringsprocesser. Internetadgangen ude på institutionerne fungerer godt og der er sket en digital udvikling med oprettelse af intra med en velfungerende digital kommunikation både på dagtilbud og skole. Evalueringen viser, at et fokus på it og digitale medier har betydning for inklusionsarbejdet og understøtter læseudviklingen ude på skolerne i høj grad. Evalueringen viser også udfordringer i forhold til arbejdet med de digitale medier. Skal der være et større fokus på den didaktiske og pædagogiske brug af eksempelvis interaktive tavler? Kan man konkludere, at niveauet for brugen af digitale medier på institutionerne i Assens Kommune er højt, når ikke alle medarbejdere har en digital enhed? og er procentdelen på 56,2 % kompetente it og didaktiske brugere blandt medarbejderne høj nok? De udfordringer evalueringen påviser, vil blive drøftet og arbejdet videre med både decentralt og centralt og vil være udgangspunkt for udarbejdelse af en ny it strategi. Den nye it strategi vil blive udarbejdet og drøftet i forhold til et faglig ledelse og prof på tværs perspektiv. 14

16 BILAG 1 UDGÅEDE/ÆNDREDE EFFEKTMÅL MED FORKLARINGER EFFEKTMÅL DER ER ÆNDRET ELLER UDGÅER: 1. Dagtilbud anvender en digital udviklings og læringsportefølje for det enkelte barn. Denne er kilde til løbende evaluering af barnets udvikling og læring og fungerer som overgangsdokumentation mellem dagpleje eller vuggestue, børnehave og skole dette er ikke relevant at spørge ind til, da vi ved, at det ikke anvendes. 2. Alle områdeinstitutioner og dagplejen har en digital værktøjskasse er ændret til: hvad indeholder jeres digitale værktøjskasse. Alle har en værktøjskasse, det er mere væsentligt at finde ud af, hvad den indeholder De flersprogede elever tilegner sig et stort dansksprogligt ordforråd gennem digitale sprogstimulerings træningsforløb i sprogcentret og i hjemmet er ændret til: i hvor høj grad anvender I digitale medier i forbindelse med sprogarbejdet med flersprogede børns sprogtilegnelse? 5. Opkobling på trådløse og kommunale netværk understøtter gennemførelsen af den planlagte, pædagogiske læringsproces og undervisning med mindst mulig forstyrrelser i form af eksempelvis log on tid. Der er spurgt ind til hvordan infrastrukturen er implementeret. 15