Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Transkript

1 Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

2 Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage til velfærdssamfundet og dets udvikling. Vi er et vigtigt supplement i forhold til at hjælpe mennesker, det offentlige ellers har svært ved at nå, og vi er derfor vigtige aktører i velfærdssamfundet. Vi kan og vil gøre en forskel for udsatte mennesker. En fornyelse af velfærden, forudsætter en styrket inddragelse af borgerne. En moderne velfærdspolitik bør sætte fokus på civilsamfund og social kapital og anerkende den rolle, vi som foreninger spiller for fremme af livskvalitet samt som innovativ kraft i udvikling af velfærdstilbud, der kan matche nutidens sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Det frivilligt baserede organisationsliv bidrager på mange måder til et samfund med høj grad af gensidig tillid, inddragelse og ansvarstagen. Omfanget af frivilligt socialt arbejde udvikles markant, og varetagelsen af de mange opgaver i vores foreninger sker ofte i samarbejde med andre, herunder ikke mindst det offentlige. Derfor støder vi på et behov for, at vi udvikler begrebet ledelse i frivillige sociale foreninger, så vi kan udføre de opgaver, vi gerne vil være en del af. Vi kan forene frivilligt engagement med varetagelse af opgaver i velfærdssamfundet. Med dette debatoplæg indbyder Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde til en debat om ledelse i frivillige sociale foreninger, og hvad god foreningsledelse omfatter. Målet er, at vi bevæger os fra at tale om ledelse i brede vendinger til at tale om foreningsledelse og god praksis i bestyrelsesarbejdet. Rådet mener, at vi i foreningslivet har brug for i fællesskab at få sat ord på, hvordan foreningsledelse adskiller sig fra ledelse i andre sammenhænge, og hvilke dimensioner der indgår i lige netop foreningsledelse.

3 FRA LEDELSE TIL FORENINGSLEDELSE For store frivillige organisationer med mange frivillige og ansatte er begreber som ledelse og styring på ingen måde nye ord. Det er snarere en naturlig del af organisationens hverdag, at der er brug for (professionel) ledelse og styring for at få organisationen og dens aktiviteter til at køre. Men for flertallet af frivillige foreninger, der primært bliver drevet af frivillige, er ledelse og styring ofte ikke en naturlig del af foreningens dagligdagssprog. Ledelse og styring bliver måske primært forbundet med den private og offentlige sektor, eller med det offentliges forventninger til foreningen. Derfor er det meget vigtigt for Rådet, at vi i foreningslivet i fællesskab får præciseret og beskrevet ledelse, så det bliver tilpasset den frivillige verden. Der skal være tale om foreningsledelse og ikke bare ledelse i bred forstand. Samtidig skal foreningsledelse kunne rumme, at vi som foreninger har forskellige behov for ledelse og forskellige tilgange til ledelse alt efter, om vi er store eller små, nye eller gamle foreninger, og hvilke værdier vi er båret af. GOD FORENINGSLEDELSE Rådet vil gerne drøfte god foreningsledelse i den frivillige sociale verden og dermed bl.a., hvordan vi kan sikre god praksis i bestyrelsesarbejdet. Vi håber, vi i fællesskab kan skabe en bred debat om, hvordan god foreningsledelse kan se ud, og hvad den kan indeholde. Men hvilke emner skal vi omkring i drøftelsen af god foreningsledelse? Her har Rådet gjort sig nogle foreløbige overvejelser om nogle af de emner, der kan indgå, som vi kort har beskrevet nedenfor. Erfaringer fra Storbritannien I Danmark har vi endnu ikke nogen fasttømret tradition for at tale om foreningsledelse. Derfor har Rådet blandt andet hentet inspiration til dette debatoplæg i Storbritannien og i andre sektorer herhjemme. Den britiske frivillig sektor har gode erfaringer med selv at omformulere begrebet good governace, så det passer til den frivillige verden og ikke primært til den offentlige og private sektor. Herhjemme har et udvalg af erhvervsledere (Nørby-udvalget) fremlagt et forslag til, hvad god ledelse er under betegnelsen corporate governance. Læs mere om den britiske frivilligsektor på og om Nørby-udvalget på God foreningsledelse i Storbritannien Hvis man tager afsæt i den britiske kodeks, handler god foreningsledelse om en forenings og primært bestyrelsens arbejde med at lede og udvikle foreningen. Foreningsledelse omfatter således bl.a. arbejdet med foreningens målsætninger, strategier, effektivitet, ansvarlighed og åbenhed. Men ledelse rækker også ind i det daglige arbejde, og det omfatter andre personer end bestyrelsen. Ledelse handler f.eks. om at koordinere vagtplaner for foreningens aktiviteter og om at sikre, at relationen mellem ledelse og frivillige og frivillige imellem foregår på forhånd aftalt måde.

4 2 1 Foreningens værdier og målsætninger Vi er først og fremmest kendetegnede ved at være værdibaserede foreninger. Derfor kan der være en berettiget forventning fra både frivillige, brugere og samarbejdspartnere om, at vi er tydelige på vores værdier. Den enkelte forening skal selv beskrive og nedskrive sine værdier og målsætninger. Foreningen kan f.eks. overveje, hvilken betydning medlemsdemokrati har for foreningens værdier og målsætninger. Det er vigtigt, at dette sker i en intern åben og demokratisk proces, der involverer de frivillige. Foreningen bør over tid evaluere sine værdier og målsætninger og vurdere, om det er relevant at forny dem. Foreningen skal se på sig selv med kritiske øjne et blik nye frivillige f.eks. kan bidrage konstruktivt til. Foreningens roller i velfærdssamfundet I dagens velfærdssamfund indtager vi som foreninger mange forskellige roller. Nogle foreninger er både fortalere, udfører, serviceorgan, netværksskabende m.v. Andre foreninger har en eller flere af disse roller på forskellige tidspunkter i deres livscyklus. Hvis vi definerer rollerne tydeligt, kan vi opnå anerkendelse fra samarbejdspartnere i de forskellige roller og sikre vores uafhængighed. Den enkelte forening skal gøre sig klart hvilke roller, der er en del af foreningens virke. Foreningen skal definere rollerne tydeligt, så såvel frivillige og brugere som samarbejdspartnere er klar over, hvilken rolle man indtager hvornår.

5 3 Åbenhed og gennemsigtighed Vi spiller en aktiv rolle i velfærdssamfundet, og vi har derfor som foreninger en interesse i at vise omverdenen, hvad vi kan. Samtidig er åbenhed og gennemsigtighed vigtigt for vores troværdighed i arbejdet med brugerne og over for de frivillige. I tilknytning til foreningens arbejde med værdier og målsætninger, er det vigtigt, at foreningen er åben omkring sit virke. Foreningen skal således fortælle om sit daglige arbejde og sit udviklingsarbejde både til omverdenen og internt blandt foreningens frivillige. Foreningen kan lave en årlig årsberetning, hvor foreningen selv beskriver og vurderer, om og hvordan den har nået sine mål. Årsberetningen kan med fordel drøftes blandt de frivillige. 4 Økonomistyring og økonomisk ansvarlighed Et led i åbenheden overfor omverdenen er vores økonomistyring. Vores troværdighed afhænger af, at vi kan synliggøre, at vi forvalter de midler, vi modtager, så de fremmer sagen bedst muligt, samt at vi i anvendelsen af midlerne udviser økonomisk ansvarlighed. God ledelse handler bl.a. om at sætte sig ind i og overholde gældende love og regler på området samt sikre en god økonomistyring af foreningens midler. Foreningen er ansvarlig for, at den handler økonomisk ansvarligt og anvender foreningens midler i overensstemmelse med foreningens formål. Foreningen skal altid kunne redegøre for, hvordan den anvender sine midler, ikke mindst økonomisk støtte fra eksterne parter.

6 5 Bæredygtighed Der er flere forskellige typer bæredygtighed for vores foreninger. Vi kan tale om økonomisk, social og lokal bæredygtighed, og vi kan tale om bæredygtighed for de projekter, vi gennemfører. Bæredygtigheden er vigtig for vores overlevelse og berettigelse eller mangel på samme. Der er forskel på at være en ny forening, der er ved at starte sine aktiviteter op, og en forening med mange år på bagen. Derfor kan foreningen løbende overveje, om og hvordan foreningens mål, struktur og aktiviteter er tilpasset foreningens livscyklus. Social og lokal bæredygtighed handler bl.a. om, vi kan rekrutterer frivillige med de kompetencer, vi har brug for, og om vi har en forankring i lokalsamfundet. Derfor kan det være vigtigt, at foreningen løbende overvejer hvilke frivillige kompetencer, der er brug for, og om der er en tæt sammenhæng til det lokale miljø. Om en forening er bæredygtig handler bl.a. om, hvorvidt der fortsat er brug for foreningen, eller om dens visioner og mål er nået. Derfor bør en forening turde stille sig selv spørgsmålet: Er foreningen stadig nødvendig? 6 Social ansvarlighed Ønsket om at gøre en forskel for en særlig målgruppe eller sætte fokus på en bestemt sag er bærende i arbejdet for de fleste foreninger. Det er en del af vores eksistensberettigelse, at vi er en aktiv del af demokratiet og kan og vil tage et socialt ansvar for vores medborgere og samfundet som helhed. Det sociale og samfundsmæssige ansvar kan med fordel præciseres i formålsbestemmelsen for foreningen og det frivillige sociale arbejde. Foreningen skal kunne redegøre for, hvordan den ser sit sociale ansvar, og hvilken betydning det har for foreningen og dens virke.

7 8 7 Samspillet mellem frivillige og ansatte Samspillet mellem frivillige og ansatte er en særlig udfordring for frivillige foreninger, men det er også her, vi har en styrke. Derfor ligger der også en forpligtelse i at sikre et godt samspil for vi kan jo netop som foreninger her i et samspil styrke fortalervirksomheden og integrere borgere i samfundssager. God ledelse af samspillet mellem frivillige og ansatte indebærer, at foreningen har formuleret klare roller for, hvem der gør hvad hvad er de frivilliges opgaver, og hvad er de ansattes. Klare roller indbefatter også en klar arbejdsdeling og et tæt samspil mellem den valgte ledelse og den ansatte ledelse i foreningen. Overvejelser om, hvem der har det endelige ansvar i forskellige situationer, herunder instruktionsbeføjelser, ansvar for strategiudvikling og mediekontakt, kan her være gode at skrive ned. Samarbejde med andre aktører En af de store udfordringer for os i dagens velfærdssamfund er de mange forskelligartede aktører, vi samarbejder med i det daglige. Det hænger sammen med de mange forskellige roller, vi indtager, og i udgangspunktet er vi som oftest væsensforskellige fra de parter, vi samarbejder med. En forening samarbejder med mange aktører, f.eks. kommunen, andre foreninger og virksomheder. For den enkelte forening er det vigtigt at være klædt på til samarbejdet og tage stilling til, hvad samarbejdet skal handle om, og hvordan foreningen ønsker, at samarbejdet skal fungere. Samarbejde med andre aktører kan styrke foreningens åbenhed over for omverdenen og de aktører, der er relevante interessenter i foreningens omverden.

8 DEBAT MED DEN FRIVILLIGE SOCIALE VERDEN Med dette debatoplæg ønsker Rådet som sagt at sætte ledelse i frivillige sociale foreninger, og hvad god foreningsledelse omfatter, til debat. I forbindelse med debatoplægget vil vi i Rådet tage initiativ til at samle frivillige sociale foreninger på tværs af landet, så vi i fællesskab får mulighed for at debattere. I første omgang er vi gået i gang med at planlægge en konference om ledelse i frivillige sociale foreninger, der skal finde sted medio På konferencen vil der være både oplæg til inspiration og gruppearbejde, hvor vi kan mødes på tværs af foreninger. Derudover vil Rådet i løbet af 2008 arrangere lokale møder med lokale frivillige sociale foreninger, hvor vi kan få mulighed for i fællesskab at drøfte, hvad overvejelser om god foreningsledelse kan indeholde. Møderne vil blive forsøgt arrangeret i samarbejde med Frivilligt Forum, FriSe og lokale frivilligcentre, og de vil blive afholdt rundt i hele landet. Vi håber på en god debat, hvor vi alle deltager aktivt og klart melder ud, hvordan vi synes, vi kan og bør sætte fokus på ledelse i frivillige sociale foreninger. Debatten er med andre ord åben, og ordet er jeres! Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Marts 2008 RÅDET for FRIVILLIGT SOCIALT ARBEJDE Nytorv 19, 3. sal 1450 København K Telefon: info@frivilligraadet.dk info@frivilligraadet.dk