Folkeskoleudspil - en styrket overgang fra folkeskolen til de erhvervsrettede uddannelser
|
|
- Mikkel Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskoleudspil - en styrket overgang fra folkeskolen til de erhvervsrettede uddannelser - med 8 konkrete anbefalinger Sæt den unge i centrum, skab en mere varieret og rummelig folkeskole ved at gøre den mindre akademisk og mere praksisnær også til glæde for den dygtige elev. Skab nye partnerskaber og brug de nuværende muligheder bedre. Formålet med folkeskolen er at give eleverne almen dannelse og det bedst mulige videns- og færdighedsfundament til fremtidig uddannelse og job. I praksis betyder det, at folkeskolen skal fokusere på, hvad der skal til for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Her halter det, eftersom ca. 17 % ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af deres manglende læse-, skrive- eller regnekundskaber. I stedet for blot at kritisere folkeskolens indsats og resultater ønsker Danske Erhvervsskoler at komme med konstruktive forslag til, hvordan overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelser og specielt til de erhvervsrettede uddannelser kan styrkes, og til hvordan vi sætter de unges ønsker og behov forrest. Krav og forventninger kan alene afklares i nær dialog mellem folkeskole og ungdomsuddannelser, og dialogen må foregå både på centralt og lokalt niveau. Den aktuelle anledning er, at regeringen snart kommer med et udspil til en folkeskolereform og har igangsat Ny Nordisk Skole med fokus på det praksisnære. Danske Erhvervsskoler er en stor tilhænger af idéerne bag NNS og ser det som en god ramme for at komme med konkrete forslag/anbefalinger til, hvordan det erhvervsrettede kommer til at fylde mere i folkeskolen og dermed udvide elevernes og deres forældres horisont i forhold til valg af efterfølgende ungdomsuddannelse. Hvorfor skal vi gøre en indsats?
2 Fordi der er ild i platformen! Sammen med elevorganisationen Danske Skoleelever har Danske Erhvervsskoler spurgt 335 folkeskoleelever i klasse om deres viden, valg og vejledning i forhold til ungdomsuddannelserne. De væsentligste resultater er: Kun 10 % vil vælge en erhvervsuddannelse 20,4 % i % vil vælge hhx eller htx Kun 66 % kender erhvervsuddannelserne 47 % mener, at det er forbundet med lav status at gå på erhvervsskole 5 % for gymnasiet 67 % er ikke blevet udfordret på deres uddannelsesvalg 8 ANBEFALINGER 1. Flyt uddannelsesparathedsvurdering til start af 8. klasse Uddannelsesparathed skal skrives ind i folkeskolens centrale læringsmål, så det sætter spor i læringsmål og didaktik for udskolingsklasserne. Fremrykning vil øge lærere og vejlederes muligheder for at fokusere på den enkelte elevs potentiale, behov og ønsker, så man kan bruge både 8. og 9. klasse til at styrke elevens svage sider og dermed få noget konstruktivt ud af uddannelsesparathedsvurderingen, UPV. Folkeskolen skal måles på dens evne til at få eleverne til at blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. UPV i starten af 8. klasse kan bruges som pejlemærke for elevens senere optagelse og gennemførelse af ungdomsuddannelse, så der skal opstilles mere præcise UPV-krav, så folkeskolen måles på noget, den har reel indflydelse på nemlig arbejdet i 8. og 9. klasse. 2. Folkeskolelærere, vejledere og forældre skal indgå et vejledningspartnerskab Interessenterne omkring eleven (lærer, UU-vejleder og forældre) skal holde mindst to årlige fælles møder i 8., 9. og evt. 10. klasse med udgangspunkt i UPV som ovenfor. Møderne kan fx afløse de eksisterende skole-hjem-samtaler og skal gælde alle udskolingselever. Den tætte dialog skal sikre, at eleven får det bedst mulige videns-, færdigheds- og valgfundament. UU-vejleder har ansvaret for at tilføre viden om alle ungdomsuddannelser, heriblandt de erhvervsrettede.
3 3. Alle folkeskoler skal afsætte rammer og en pædagogisk/didaktisk plan for UEA gennem hele skoleforløbet Undervisningen i UEA (Uddannelse, Erhverv, Arbejdsmarked) skal have klart definerede rammer, timer og læringsmål for indsatsen gennem hele skoleforløbet med særligt fokus på udskolingen. Evaluering fra MBU i juni 2012 viser, at kun 18 % af skolerne har afsat en ramme for brug af timer til UEA i udskolingen, så i dag er indsatsen for usynlig. Læringsmål vil synliggøre og sikre, at eleverne stifter bekendtskab med information om job og uddannelse. 4. Nedbryd faggrænser i folkeskolen En inkluderende folkeskole forudsætter, at der undervises tværfagligt. Her er de praktiske fag centrale, da de tilbyder en enestående mulighed for at fusionere de praktiske og de boglige fag. Desuden er de på én og samme gang både alment dannende og erhvervsforberedende. Undervisning via praktiske daglige gøremål er den perfekte platform for at inkludere alle elever i folkeskolen, samt at gøre de boglige fag mere dagligdags- og erhvervsorienterede. Gøremålsundervisningen anskueliggør eksempelvis matematik på mere håndgribelige måder og inspirerer både de praktisk orienterede og bogligt orienterede unge. Vi foreslår ikke flere sløjdtimer, men derimod et samarbejde på tværs af folkeskolens fag. I dette møde får undervisningen en stærk kobling til dagligdags- og arbejdsliv. For eksempel undervises der i brøkregningen i hjemmekundskabslokalet når man deler en melon, tyngdekraften demonstreres ved diskoskast på idrætspladsen og Pythagoras læresætning afprøves i sløjdlokalet. Skolerne skal dokumentere udbyttet af undervisningen gennem læse- og læreplaner, partnerskaber, projektopgaver. Inddragelse af gæstelærere fra erhvervslivet betragtes også som obligatoriske elementer i et udbytterigt og praksisnært undervisningsforløb. 5. Indfør obligatoriske praksisrelaterede fag i læreruddannelsen Når det praksisnære fylder for lidt i folkeskolens undervisning, hænger det bl.a. sammen med, at den form for didaktik ikke indgår i den eksisterende læreruddannelse i nævneværdigt omfang. Derfor skal fokus allerede i uddannelsen øge lærernes opmærksomhed på sammenhæng mellem teori og praksis (og dermed understøtte tankerne bag Ny Nordisk Skole). Det kunne f.eks. være obligatoriske brobygning for lærerstuderende på de erhvervsrettede uddannelser. For uddannede lærere skal det være muligt at tage et efteruddannelsesmodul efter behov. 6. Genindfør obligatorisk erhvervspraktik og brobygning En målrettet og planlagt praktik i en virksomhed skal være et supplement til brobygningsforløb. Praktikforløbet skal forberedes og målrettes den enkelte elevs interesser og planer for fortsat uddannelse og job fremfor den mere tilfældige karakter, som erhvervspraktik og deltagelse i
4 brobygningsforløb i dag har for mange elever. Det kan indgå som et element i vejledningspartnerskabet (Punkt. 2). Det vil både skabe en bedre sammenhæng mellem undervisning i folkeskolen, UEA og erhvervspraktik og styrke samarbejdet mellem skole og lokale virksomheder/arbejdspladser. 7. Etablér kommunalt forankrede partnerskaber mellem folkeskole og ungdomsuddannelse De skal sikre en tæt dialog om krav og forventninger til eleverne på en ungdomsuddannelse, ligesom det kan kvalificere og forbedre de eksisterende og nye brobygnings- og introduktionsforløb for elever i folkeskolens ældste klasser. Partnerskaberne skal også danne grundlag for udveksling af pædagogiske kræfter uddannelsesinstitutionerne imellem i form af gæstelærerordninger, lærerpraktik, projektledelse. I den forbindelse vil det også være naturligt at arbejde med målrettede innovations- og iværksætterforløb til undervisningen i folkeskolen. 8. Etablér erhvervsrettede 10. klasser 10. klasse styrker usikre elever - men kun få tager imod tilbuddet, fastslår EVA i en evaluering af 10. klasse, mens stærke unge uden det store behov flokkes om efterskolernes tilbud. 10. klasse bør primært være for de unge, der har behov for et fagligt og personligt løft og 10. klasse skal have et klarere erhvervsrettet profil fx via modeller. Som supplement til de eksisterende 10. klasser bør der etableres projektklasser f.eks. på erhvervsskoler. Projekter kan være etablér din egen virksomhed eller byg et hus i løbet af et halvt år. Og så skal der gives mulighed for at dispensere for det nuværende 10. klasses pensum i grundfagene, så det målrettes den enkelte elevs uddannelsesønske i stedet for blot at bygge ovenpå 9. klasse. Næste skridt Folkeskoleudspillet er kun første skridt i at opnå 95 % målsætningen, og Danske Erhvervsskoler vil i den nærmeste fremtid også byde ind på skolepraktikken, brede intro år på de tekniske erhvervsuddannelser, klarere videre- og efteruddannelsesveje for de unge, der tager den praktiske vej gennem uddannelsessystemet, en gennemgang af kvaliteten af de eksisterende erhvervsuddannelser samt den store opgave med at styrke erhvervsuddannelsernes profil.
5 Hvordan får vi flere elever? Stort set alle erhvervsskoler har et lokalt samarbejde med folkeskolerne, og der er mange spændende initiativer på vej i dette skoleår. Undersøgelse foretaget af Danske Erhvervsskoler sommeren 2012 blandt 62 erhvervsskoler. Der er hårdt brug for at øge folkeskoleelevernes kendskab til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, men landets erhvervsskoler sidder heller ikke blot og venter på, at eleverne selv finder hen til dem. Der gøres en stor indsats for at informere og tiltrække nye elever mange steder. Det viser en undersøgelse, Danske Erhvervsskoler har foretaget blandt de 62 erhvervsskoler. 98 pct. gennemfører allerede aktiviteter i forhold til de lokale folkeskoler og de gennemfører alle brobygnings- og introduktionsforløb. Knap 80 pct. holder informationsmøder på erhvervsskolen, mens 37 pct. holder informationsmøder i folkeskolen. Derudover foregår der en lang række aktiviteter som innovationsdage, tilbud om undervisningsforløb for folkeskoleelever og deres lærere helt ned til 6. klasse, 20/20-forløb, klasselærerkurser, uddannelsesmesser og årligt dialogmøde mellem alle interessenter omkring samarbejdet mellem de lokale folkeskoler og erhvervsskolen. Og mange erhvervsskoler har planlagt at udvide aktiviteterne væsentligt i dette skoleår. Udover en styrkelse af de aktiviteter ovenfor vil flere skoler bl.a. udvide deres brobygningsaktiviteter for efterskoler, tilbyde klasselærer- og forældrekurser, eud-undervisningsforløb til folkeskolens ældste klasser og brush-up kurser for skoleledere og lærere i folkeskolen med information om uddannelser på erhvervsskolerne. Andre vil gennemføre aktiviteter for lavere klassetrin på erhvervsskolen, nye innovations- og iværksætterforløb i 8-9. klasse, tilbyde kurser i privatøkonomi som led i undervisningen i UEA (Uddannelse, Erhverv, Arbejdsmarked), og få htx-elever til at udvikle sjove tekniske og naturvidenskabelige eftermiddagsaktiviteter til ungdomsskolen, som også kan inspirere grundskolens elever til at tage en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Danske Erhvervsskoler spurgte også til skolernes samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU, og mere end 90 pct. af erhvervsskolerne oplever deres samarbejde med UU som godt eller meget godt kun 8 pct. kalder det mindre godt. Samarbejdet består på de fleste skoler i faste møder flere gange om året og ad hoc telefon- og mailkontakt. Flere skoler samarbejder med flere UUcentre. Samarbejdet drejer sig i høj grad om udvikling af nye brobygningsaktiviteter, målopfyldelse og afrapportering omkring uddannelsesparathedsvurdering, men også om frafaldstruede elever både generelt og enkelte elever, ungestrategier i kommunen og forbedring af vejledning i folkeskolen. Alle tal fra undersøgelsen kan ses i vedlagte pdf: Hvordan får vi flere elever?
6 Hver tredje elev kender ikke erhvervsuddannelserne Kun 11 pct. af eleverne i folkeskolens ældste klasser ville vælge en erhvervsuddannelse, mens 76 pct. vil i gymnasiet, og en tredjedel af eleverne kender ikke erhvervsuddannelserne. Undersøgelse i samarbejde med Danske Skoleelever blandt 335 folkeskoleelever fra klasse sommeren Mange erhvervsskoler ventede formentlig ikke, at det kunne blive værre, da de så årets vigende søgning til erhvervsuddannelserne. I løbet af ti år er søgningen faldet fra 30 til 20 pct. af en ungdomsårgang. Men holder nedenstående tal kommer det til at stå endnu mere sløjt til fremover. 76 pct. af eleverne i klasse ville vælge gymnasiet, mens kun 11 pct. ville søge ind på en erhvervsuddannelse. Spørger man hvorfor, svarer 62 pct., at det giver dem de bedste uddannelsesmuligheder senere, mens 57 pct. har valgt ungdomsuddannelse, fordi den lyder spændende og 51 pct. fordi de skal have en videregående uddannelse. Kun 66 pct. af eleverne kender erhvervsuddannelserne. Det dækker over meget store forskelle, når man spørger til ti udvalgte erhvervsuddannelser. 92 pct. kender tømrer og 86 pct. mekaniker, mens kun 25 pct. kender industritekniker og frontline pc-supporter. Så der er rum for forbedring af vidensniveauet hos eleverne. Erhvervsskolerne medvirker allerede med en lang række aktiviteter, som det fremgår af artiklen på modsatte side, men der er tilsyneladende behov for en stor informationsindsats i et samarbejde mellem folkeskoler og erhvervsuddannelser. Elevernes viden om ungdomsuddannelser får de primært fra UU, forældre, internettet og besøg på uddannelsesinstitutioner, og de er godt tilfredse med vejledningen, og vil også gerne have mere. Men 68 pct. er ikke blevet udfordret på deres uddannelsesvalg af uddannelsesvejlederen. Samtidig er eleverne optaget af, om der er prestige forbundet med en ungdomsuddannelse. 40 pct. tillægger status og prestige stor betydning for deres valg af ungdomsuddannelse, men der er stor forskel på hvilken prestige de tillægger henholdsvis erhvervsskole og gymnasium. Mens 95 pct. anser gymnasiet for at have høj eller meget høj status, gælder det kun knap 50 pct. for erhvervsskolen. Det betyder samtidig, at vender man spørgsmålet, tillægger kun lidt over 5 pct. gymnasiet lav eller meget lav status, mens det gælder halvdelen af eleverne om erhvervsskolen. Alle tal fra undersøgelsen kan ses i vedlagte pdf: Fra folkeskole til ungdomsuddannelse
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereFremtidens kommunale 10. klasse
2019-05-23 Fremtidens kommunale 10. klasse forslag fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) interesse for 10. klasse bunder i et ønske om, at de unge vælger ungdomsuddannelse
Læs mereOplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017
Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017 Politisk målsætning Flere skal have en uddannelse Flere skal vælge den erhvervsrettede
Læs mereHvilken klasse går ud i?
Hvilken klasse går ud i? 2 Alle svarpersoner (=335) 167 15 113 5 49 6 7. klasse 8. klasse 9. klasse 1. klasse 1/2 Angiv dit køn 25 Alle svarpersoner (=336) 211 2 15 125 5 Dreng Pige 2/2 28 29 235 Hvilke
Læs mereOrientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'
Punkt 5. Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden' 2018-093756 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, redegørelse for aftalen
Læs mereNy struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter
Ny struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter Nedenstående er et oplæg til en ny struktur for Mariagerfjord 10. klassecenter. Igangsættelse af strukturen tænkes fra august 2014. (Dog kunne Mariagerfjord
Læs mereØget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen.
Øget kendskab til erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet i grundskolen. Unges kendskab til muligheder i erhvervsuddannelser er begrænsede. Der er derfor behov for at styrke indsatsen mod at øge kendskabet
Læs mereErhvervsuddannelses- og vejledningsreform
Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform Erhvervsuddannelsesreformen (EUD reform) forventes vedtaget juni 2014 med virkning fra 1. juli 2014. I samme reform indgår også en vejledningsreform, som har betydning
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereWorkshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg
Workshop Tema 2 De unge skal have et godt afsæt for at kunne træffe deres uddannelsesvalg Ved Ole Ervolder, leder af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Formål med workshop Kort oplæg med fokus på (5-10
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse. Tabelrapport
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Tabelrapport Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Læs mereUddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger
Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereErhvervsrettede ungdomsuddannelser
Erhvervsskoler er motiverede for mere samarbejde med grundskoler En undersøgelse om erhvervsskolernes samarbejde med grundskoler Erhvervsrettede ungdomsuddannelser Temaprojekter fælles undervisningsforløb
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereDrøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2018: Temadrøftelse af målsætning og samarbejder med Erhvervsskoler 2016-055595 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet, "Målsætning og
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereUdvikling gennem bedre uddannelser
Udvikling gennem bedre uddannelser Udspillet er udarbejdet af Kommunernes Landsforening og udkom i 2013 som et bud på, hvordan uddannelsessystemet samlet set kan få et løft. Resume: Teksten er et udspil
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse
Gruppens medlemmer Uddannelsesparathed og kendskab til arbejdsmarkedet Beskrivelse Mødeplan for gruppens arbejde Formål med arbejdsgruppen Formanden for arbejdsgruppen er Jesper Okholm, Sct. Jørgens Skole
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereOverblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne
Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål
Læs mereProjektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2
Projektbeskrivelse Copenhagen Skills Spor 1 & 2 BAGGRUND Nye reformer og vilkår for folkeskolen, en koordineret vejledingsindsats, samt en ny EUD-reform skaber en ny virkelighed for folkeskoleelever, der
Læs mereErhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle
Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter
Læs mereUddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Uddannelsesplan for elever i 10. klasse 2009-10 til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Skole: Klasse: UU-vejleder: Til eleven I 10. klasse skal du arbejde videre
Læs mereUNDERSØGELSE AF FOLKESKOLENS SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDSFORUM FOR SOCIALT ANSVAR OG SKOLELEDERFORENINGEN
UNDERSØGELSE AF FOLKESKOLENS SAMARBEJDE MED VIRKSOMHEDER VIRKSOMHEDSFORUM FOR SOCIALT ANSVAR OG SKOLELEDERFORENINGEN JUNI 217 1 OM UNDERSØGELSEN I forbindelse med projekt Folkeskolen.Vores.Hele livet har
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs mere"Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne
Skoleudvalgsmøde tirsdag d. 16. maj 2017 "Målsætning og samarbejde med Erhvervsskolerne Centerleder UU Ole Ervolder Samarbejde erhvervsuddannelser I 2020 skal 25% vælge EUD/EUX direkte fra 9./10. klasse
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2012 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse og specialklasse har i marts og april 2012 evalueret den vejledning, som de har modtaget
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereVejledning som kollektivt arrangement
Vejledning som kollektivt arrangement -besparelse eller nye muligheder - nyt fra UVM Jørgen Brock Undervisningsministeriet, Kontor for vejledning og Overgange jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereYdelsesoversigt 2014-15. Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelsesoversigt 2014-15 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2014-15 Baggrund for samarbejdsbeskrivelsen
Læs mereForslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv
Forslag til forbedring af EUD fra et elevperspektiv 1 Indledning Regeringen præsenterede d. 13 september et nyt erhvervsuddannelsesudspil. Udspillet indeholder 55 initiativer, der skal styrke erhvervsuddannelserne
Læs mereBrobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018
Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018 Intro og bro Formål Temadagen vil stille skarpt på, hvordan den enkelte skole kan arbejde systematisk og kvalitetsudvikle
Læs mereForældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk
Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil: 2488 5673 agl@nyborg.dk Vejledning 8. og 9. klasse Vejledningsaktiviteter kommende skoleår årets gang Uddannelsesparathed
Læs mereBrugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2014 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse og 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2014 evalueret den vejledning, som de
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne
BEK nr 440 af 13/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j. nr. 008.860.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereProjektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune
Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014
Læs mereBrugerundersøgelse om. UU Vejledningen. UU Vejle. Indledning, formål og afgrænsning
Brugerundersøgelse om UU Vejledningen UU Vejle 2013 Indledning, formål og afgrænsning Elever i 9. klasse, 10. klasse (herunder specialklasse) har i april og maj 2013 evalueret den vejledning, som de har
Læs mereRegeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden
Regeringens erhvervsuddannelsesudspil: Fra folkeskole til faglært erhvervsuddannelser til fremtiden Nyt erhvervsuddannelsesudspil Gode initiativer, men næppe tilstrækkelige Behov for supplerende strategi
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereUddannelsestal 2012. Odder Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Odder Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... - 3 - Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mere10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016
10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt
Læs mereAftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16
Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse Skoleåret 2015/16 Folkeskoleloven: 7 a. I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse,
Læs mereEUD 10 Erhverv og Sundhed
EUD 10 Erhverv og Sundhed Indhold Formål og hensigt... 3 Elevens udbytte... 4 Tilrettelæggelse af EUD10 - Erhverv og Sundhed... 5 Undervisningsforløbets organisering... 5 Linjer på EUD 10 Erhverv og Sundhed...
Læs mereVelkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Velkommen til: Information fra UU: Vejledningsprocessen Uddannelsesforberedende aktiviteter Ungdommens Uddannelsesvejledning Dagens program Vejlednings processen Uddannelses paratheds vurdering (Uddannelses
Læs mereSådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013
Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereBaggrunden for indsatsen: Årgang: 4 klasse Projekt: Teknologi Formål: Forudsætninger: Projektet: Rammer: Processen: Før Projektdagen
Baggrunden for indsatsen: Hovedparten af Folketingets partier indgik den 24.2.2014 Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Af aftalen fremgår følgende målsætning: Flere elever skal vælge
Læs mereEUD 10. Norddjurs. September 2014
September 2014 EUD 10 Norddjurs Billeder og illustrationer: Colourbox.dk Et samarbejde mellem 10. Klasse-Center Djursland, Viden Djurs og Randers Social- og Sundhedsskole, Djurslandsafdelingen Formål,
Læs mereFremtidens skole: Alle elever skal udfordres
Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereNYHEDSBREV TILTAG. Flere end forventet får en ungdomsuddannelse. Maj 2013
Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland NYHEDSBREV Maj Velkommen til det første nyhedsbrev, du får fra Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland, og som du fremover vil modtage en gang
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereDet handler om dig...
Det handler om dig... 10. klasse Et stærkt tilbud med fokus på fællesskab og faglighed Klar parat til start Kære studerende I omgivelser, som de færreste kan matche byder vi dig velkommen til et år, hvor
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:
Handlingsplan vedr. indsatsområde 2: Valg af erhvervsuddannelse Fokusområde: Vejledning om erhvervsuddannelserne i grundskolen Det er et overordnet mål, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indsatsområde
Læs mereUngdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve)
VEJLEDNING VIRKER Ungdomsuddannelsernes uddannelsesparathedsvurdering (optagelsesprøve) Baggrund I informationen om uddannelsesparathed er beskrevet, at lovgivningen om uddannelsesparathed indebærer: At
Læs mereÆndringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk
Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret jb@uvm.dk 10-11-2014 Side 1 Baggrund Finansieringen af Ungepakke 2 udløb med udgangen af 2013 I Aftalen om et fagligt løft af
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mereSelvevaluering af ZBC10 i Næstved
Selvevaluering af ZBC10 i Næstved Indholdsfortegnelse 10. KLASSE PÅ ZBC I NÆSTVED...1 MÅLGRUPPE FOR 10. KLASSE...2 ANSVAR TIL DEN ENKELTE ELEV...2 LØFTEEVNE...3 OVERGANG TIL EUD...4 TÆTTE SAMARBEJDER...5
Læs mereUddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 281 Offentligt Uddannelsesforbundets udspil til en reform af erhvervsuddannelserne - set med praktikernes øjne Nørre Farimagsgade 15 1364 København
Læs mere9. februar Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Thea Hviid Lavrsen. Bilag 3. Forslag til udmøntning
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 9. februar 2018 Bilag 3. Forslag til udmøntning Løft til udskolingen udmøntning af 220 mio. kr. (2018-2021) I budgetaftalen for
Læs mere10. klasse 2015-16 Dragør Kommune
10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk
Læs mereNotat. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen
Notat 5. marts 2016 Sagsbeh.:GOAN01 J.nr.: 17.00.00-G01-2-16 Skoleafdelingen Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,
Læs mereOplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune
Baggrund Oplæg til håndholdt indsats i Halsnæs Kommune Byrådet i Halsnæs Kommune har i budget 2012 og 2013 årligt afsat 800.000 kr. til en særlig håndholdt indsats i forhold til elever i overgangen fra
Læs mereMinisteriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne
Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.
Læs mereTilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.
Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereBidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13
Bidrag til uddannelsesplanen for elever i 10. klasse 2012-13 Navn: CPR. nr.: E-mail: Mobil nr.: Klasse: Skole: Klasselærer: Vejleder: Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du
Læs mereEn systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål
En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til
Læs mereNovember 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne
November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne : Opgave UU-Vestegnen / Kollektiv vejledning Den kollektive vejledning skal være med til at kvalificere eleverne til at kunne
Læs mereNotat om udskolingen Juni 2018
Notat om udskolingen 2018 Juni 2018 1 Indhold 1. Indledning / Resumé af væsentlige pointer fra notatet...3 2. Antal elever der udskoles på Frederiksberg, 2018...5 3. Andelen af en ungdomsårgang der gennemfører
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 54.00.00-P05-3-14 Dato:11.8.2014 Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) i Horsens Kommune Formålet med UPV Undersøgelser viser, at personer
Læs mere10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17
10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at
Læs mereUNG US10 TÅRNBY UNGDOMSSKOLE ÅBEN SKOLE VALGFAG US10
UNG TÅRNBY UNGDOMSSKOLE ÅBEN SKOLE VALGFAG 1920 FORORD Du er snart færdig med folkeskolen og står nu overfor at skulle træffe en beslutning om, hvad der nu skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, vil vi
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereOm UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg
Om 1. Hvad er UU 2. Vore opgaver NU og rammerne herfor (Analyse): I grundskolen 15-17-årige 18-24-årige Andre opgaver 3. Nye politiske aftaler: Kontanthjælpsreform Folkeskolereform EUD reform og vejledningslov
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereUddannelsestal Skanderborg Kommune. fra grundskole til ungdomsuddannelse. Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg
Uddannelsestal 2012 fra grundskole til ungdomsuddannelse Skanderborg Kommune Udarbejdet af Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder Skanderborg Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvordan ser det ud lige nu?...
Læs mereUU vejleder på besøg
UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereUddannelsesvejlednings. årshjul og ydelseskatalog. på grundskoleområdet
Uddannelsesvejlednings årshjul og ydelseskatalog på grundskoleområdet 2017-2018 Introduktion og beskrivelse af samarbejde om og ansvar for uddannelsesvejledningen Ungecenter Frederiksberg og Grundskolerne
Læs mereUddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16
Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces
Læs mereVelkommen til Forældremøde i 7. klasse
Velkommen til Forældremøde i 7. klasse Aftenens program - Oplæg om uddannelsesparathedsvurdering - Dialog i grupper - Oplæg om vejledning i udskolingen Uddannelsesparathedsvurdering Alle elever i 8. klasse
Læs mereForberedelse til ungdomsuddannelserne DELTAGENDE SKOLER
til ungdomsuddannelserne Forberedelse til ungdomsuddannelserne Toninger i udskolingen, lokale uddannelsesmesser og samarbejde med virksomheder og ungdomsuddannelser om valgfag er nogle af de tiltag, der
Læs mereRingsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008
Job- og uddannelsesmesse i Region Sjælland! Ringsted Hallerne 1. og 2. oktober 2008 arrangeret af: Ringsted Hallerne Messeoversigt = 1 m 2 HAL A HAL B Indgang Indgang Indgang Indgang Indgang Velkommen
Læs mere