Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.15 Den gode arbejdsplads Version 1

Transkript

1 Oplæg til konceptuelle løsninger Tværgående arbejdsgruppe: 1.15 Den gode arbejdsplads Version

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Definition af den gode arbejdplads Elementer, der bidrager til den gode arbejdsplads Studerende og forskeres ønsker Arealbehov Arbejdsgruppens kommentarer... 10

3 1. Indledning og arbejdsgruppens kommissorium Den tværgående arbejdsgruppe Den gode arbejdsplads- er en af i alt 16 kliniske tværgående arbejdsgrupper som er nedsat med henblik på udarbejdelse af oplæg vedrørende struktur og koncepter for det Nye Universitetshospital i Århus (DNU). Denne arbejdsgruppe skal udarbejde et oplæg til konceptuelle løsninger for den gode arbejdsplads. Kommissorium Region Midtjyllands krav og forventninger til udformningen af DNU er beskrevet i rapporten Mål og rammer for Det Nye Universitetshospital i Århus, marts 2007 (bilag til konkurrencematerialet). Arbejdsmiljø er et emne, som har stor bevågenhed i alle projektets faser og arbejdsgrupper. Derfor indgår arbejdsmiljø som et gennemgående tema i hele projektet. I helhedsplans fasen bliver der i delprojekt 8 udarbejdet en arbejdsmiljødatabase, der beskriver alle væsentlige arbejdsmiljøforhold, der skal tages højde for i planlægningen af DNU. Det kan være pladsforhold, indeklima mm. bundet op på konkrete rum som op-stuer, sengestuer mm. Databasen udarbejdes i samarbejde med sikkerhedsorganisationen på Skejby og Århus Sygehus samt regionens arbejdsmiljørådgivere. Databasen skal bruges i andre arbejdsgrupper, som en hjælp til at sætte fokus på arbejdsmiljøet, som et gennemgående tema i projektet. Nærværende arbejdsgruppe Den gode arbejdsplads tager fat i forhold, der ikke direkte har med den daglige arbejdsopgave på hospitalet at gøre, men som kan være med til at fastholde og tiltrække medarbejdere. Det kan være sundhedsklinikker, biograf, indkøbscenter, børnehave m.m., og arbejdsmiljø vil således ikke blive behandlet i denne arbejdsgruppe. Konkretiseringen af præmisserne for den gode arbejdsplads skal tage udgangspunkt i ovenstående. Arbejdsgruppen skal drøfte og komme med forslag til følgende spørgsmål: Hvilke fysiske faktorer kan medvirke til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft til DNU? Hvilke faciliteter kan samles på hospitalet og hvilke skal tilbydes i de enkelte blokke? Hvordan indarbejdes ønsket om det fysisk aktive hospital ind i forhold til personalet? Tidsplan og arbejdsgruppens deltagere Arbejdsgruppen har afholdt 3 møder i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende sammensætning: HR-funktionsleder /daglig sikkerhedsleder, Allan Christiansen, Rep. Fra arbejdsmiljøkontoret SKS Ledende lægesekretær, Majbritt Skov, HMU rep, Gynækologisk-/obstetrisk afd Y Chefjordemoder, Joan Dürr, HMU rep, Gynækologisk-/obstetrisk afd Y Ledende overlæge Bjarne Kuno Møller, HMU rep, Klinisk Immunologisk afd Bioanalytiker, Marianne Simonsen, HMU rep, Klinisk Biokemisk afd SKS Sygehjælper, Kirsten Gerdes, HMU rep, Hjerte, Lunge, Karkirurgisk afd Ergonomisk konsulent, Katrine K. Jensen, Rep fra arbejdsmiljøkontoret, AS Oversygeplejerske, Marie Rosbjerg, HMU rep, medicinsk hepato gastroenterologisk afdeling V Centerchef Thomas Pazyj, Service centeret AS Jette Ohlsen, HMU-næstformand, AS 1 S ide

4 Anja Laursen, Suppleant for HMU-næstformand, AS Sygeplejerske, Marianne Renberg, Rep fra HSiU AS Bioanalytiker, Lyng Grann, Rep fra HSiU AS Arbejdsmiljøkonsulent, Jens Sonne, (Formand) Fuldmægtig, Birgitta Bælum, Projektafdelingen Sygehusplanlægger, Jeppe Ottosen, RG-DNU Temaansvarlig arbejdsmiljø, DP 1, Lars Tornvig, RG-DNU Projektleder Ark., Preben Jensen, RG-DNU Derudover har der været afholdt et separat møde med repræsentanter fra forskningsog uddannelsesmiljøet. Følgende var inviteret til at deltage: Repræsentant fra Social- og sundhedsskolen Repræsentant fra Social- og Sundhedsskolen Repræsentant fra Fysioterapeutuddannelsen Repræsentant fra Fysioterapeutuddannelsen Sygeplejeskolen, Lena Dyrvig Johannesen - deltog Sygeplejeskolen, Judith Kyed Lundager Jensen - deltog Sygeplejeskolen, Pernille Øhlenslæger Hansen - deltog Sundhedsfaglige fakultet, Kasper Adelborg - afbud Sundhedsfaglige fakultet, Søren Færgeman - afbud Sundhedsfaglige fakultet, Mikkel S. Mortensen - deltog Sundhedsfaglige fakultet Sine Janum - afbud Sundhedsfaglige fakultet, Tine Warner - deltog Læge, PhD-studerende Medicinsk Afd.M, NBG, Kristian Havmand - deltog Læge PhD-studerende Infektionsmedicinsk Afdeling Q, SKS, Jane Agergaard, - afbud Arbejdsmiljøkonsulent Projektafdelingen DNU, Jens Sonne- deltog Birgitta Bælum, Fuldmægtig Projektafdelingen DNU- deltog Forskningskoordinator, læge, Ph.d. Troels Karup Hansen- deltog Arkitekt Rådgivergruppen DNU, Preben Jensen- deltog Arkitekt Rådgivergruppen DNU, Tom Danielsen, - afbud Sygehusplanlægger Rådgivergruppen DNU, Jeppe Ottosen- deltog Mødet med repræsentanterne fra forsknings- og uddannelsesmiljøet har været til inspiration for arbejdsgruppen vedr. de studerendes forhold. Forskerne og de studerendes perspektiv er beskrevet i afsnit Definition af den gode arbejdplads Begrebet den gode arbejdsplads kan forstås bredt. Derfor er det vigtigt med en afklaring af, hvad der forstås med begrebet. Denne arbejdsgruppe har fået til opgave at se på den del af den gode arbejdsplads, der ikke direkte relaterer sig til arbejdet, dvs. arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til den del af arbejdsmiljøet der er bundet op på selve arbejdsopgaven. Arbejdsgruppen har således taget udgangspunkt i en definition af den gode arbejdsplads som værende en arbejdsplads, der har gode faciliteter, og som bidrager positivt til overgangen til og fra arbejde. Derudover vedrører det faciliteter, der fordrer gode pauser på arbejdet og desuden er den gode arbejdsplads karakteriseret ved at have gode fritidstilbud til de ansatte. Det har været klart for arbejdsgruppen, at det er vigtigt at skelne mellem arbejde og fritid, hvilket er taget højde for i de foreslåede løsninger. 2 S ide

5 Arbejdsgruppen har konkretiseret, at Den gode arbejdsplads primært er at have et godt arbejdsmiljø, der giver gode muligheder for at udfører ens primære arbejdsopgaver, eks. godt indeklima, plads nok omkring patientpleje og behandlingen. Den ovenstående definition er således tilvejebragt på baggrund af kommissoriet for den tværgående arbejdsgruppe vedrørende den gode arbejdsplads. 3. Elementer, der bidrager til den gode arbejdsplads Som beskrevet i definitionen er et af elementerne ved den gode arbejdsplads overgangen mellem arbejde og fritid foregår på en for de ansatte hensigtsmæssig og nem måde. Nedenstående er arbejdsgruppen bud på elemener der kan være med til at sikre dette. Transport Transporttid er uproduktiv tid, og skal gerne reduceres, hvor det er muligt. Det er af stor betydning, at man kan komme til og fra arbejde uden de store problemer. Samtidigt er det vigtigt at kunne komme sikkert på arbejde. Arbejdsgruppen fremhæver, at der skal tages højde for, at fremtidens transport skal være miljøvenlig. Endvidere mener arbejdsgruppen at DNU skal profilerer sig på at have et grøn image og være en sund arbejdsplads. Derfor foreslår arbejdsgruppen følgende: Transport via cykel Transport på cykel er for mange en god måde at komme til og fra arbejde. Når man færdes på cykel, er det vigtigt at der er gode, sikre cykelstier. Arbejdsgruppen anbefaler at cykelstier skal være adskilt fra den øvrige trafik. Når man er kommet frem til hospitalet, skal der være gode overdækkede cykelparkeringer. Vel ankommet skal man have mulighed for at klæde om under gode omklædningsfaciliteter, hvor der er mulighed for at tage et bad og tørre sit cykeltøj. Arbejdsgruppen anbefaler at der afsætte arealer til både omklædning og bad samt rum til at tørre vådt cykeltøj. Alle der gerne vil have mulighed for at klæde om m.m., skal have mulighed for det. Der skal maksimalt være 200 meter fra omklædning til arbejdspladsen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i hospitalsbyen afsættes arealer til etablering af et cykelværksted, så ansatte kan få ordnet deres cykel mens de er på arbejde. På Gentofte hospital har man etableret en cykelcafé, hvor de ansatte få lappet, smurt og lavet mindre reparationer mens man er på arbejde. Der er tale om et personaletilbud, hvor man betaler for større reparationer (materialer/ikke konkurrenceforvridende). I 2007 var 1300 cykler gennem cafeen. I forbindelse med etablering af cykelcafé blev der desuden etableret overdækkede cykelstativer med trykluft pumper. Arbejdsgruppen forestiller sig at en sådan cykelsmed skal etableres på almindelige markedsvilkår. Transport via offentlig transportmidler Arbejdsgruppen anbefaler, som et led i det grønne images, at der skal være gode muligheder for at benytte sig af offentlige transportmidler. Arbejdsgruppen mener, at der er 2 kriterier, der skal opfyldes for at fremme brugen af offentlig transport. For det første skal afgangstiderne være med korte mellemrum og der skal være afgange døgnet rundt. For det andet skal det være muligt at bliver sat af tæt på den enkeltes bestemmelsessted. Set i relation hertil anbefaler arbejdsgruppen, at der kommer offentlig transport med stop direkte til hovedindgangen i Forum og med mulighed for at blive sat af ved de andre indgange i blokkene. 3 Side

6 Transport via fremtidens miljøvenlige køretøj Der bør tænkes fremtidige visioner vedrørende miljøvenlige køretøjer. Bliver fremtidens køretøj eksempelvis el-biler, bør der være mulighed for at få tanket el mens man er på arbejde. Transport via motorcykel Der er mange, som i dag kører på motorcykel. Det forventes der også at være i fremtiden. Derfor skal der etableres gode parkeringsfaciliteter til motorcyklister. Transport via bil Arbejdsgruppen forventer, at der fortsat vil være mange, som vil komme i bil til hospitalet. Dette skal også ses i lyset af rekruttering af arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at der er gode tilkørselsforhold og parkeringsforhold ved hospitalet. Det er vigtigt, at der samtidigt er trygge, gode og sikre adgangsforhold fra parkeringspladsen til hospitalet. Mulige løsninger har været drøftet, som belysning, overvågning, parkeringshjælp m.m. Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at aften- og nattevagten, samt weekend og ferievagter kan parkere på parkeringspladsen under Forum og på parkeringspladserne beregnet til patienterne, der er beliggende i umiddelbart nærhed af indgangene til blokkene. Som en anden løsning på problemet med de mange biler, der skal parkeres, blev det foreslået, at der etableres fjernparkering serviceret med en shutlebus. Aflastende funktioner Tid er en væsentlig faktor i en travl hverdag. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at arbejdspladsen har faciliteter, der kan frigøre noget af den kostbare tid. Børnepasning Arbejdsgruppen har diskuteret, om det skulle anbefales, at der blev etableret en børnehave og vuggestue på hospitalet. Der var dog enighed om, at det vil være meget få, der vil benytte sig af sådan et tilbud. Den kommunale børnepasning vil primært blive benyttet, da den vil være placeret i nærmiljøet, hvor man bor. Derimod anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres børnepasning til brug for midlertidige og akutte pasningsbehov. Det kan være ved tilflytning til Århus og omegn, hvor der er behov for midlertidig pasning. Det kan være i forbindelse med forældre, der har aften- og nattevagter, hvor de kommunale børnepasningsfaciliteter ikke er tilstrækkelige, er det vigtigt, at der er børnepasningsmuligheder. Børnepasning skal være en funktion, der har åbent 24 timer i døgnet af hensyn til det vagtbærende personale. Der skal være legefaciliteter og overnatningsmuligheder for børnene. Det skal være et attraktivt sted, hvor barnet glæder sig til at komme. Det har været diskuteret, om der skal være pasningsfaciliteter for syge børn, hvilket arbejdsgruppen ikke anbefaler. Mad med hjem Mange medarbejdere vil umiddelbart gerne udvise fleksibilitet i forhold til åbningstiden, men har svært ved at få tiden til at hænge sammen. Hvis det var muligt 4 S ide

7 at tage færdigretter med hjem, vil det være aflastende i forhold til at skulle købe ind m.m. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at det bliver muligt at købe færdigretter med hjem, der kan bestilles med kort varsel (1 time). Indkøbsmuligheder Arbejdsgruppen har diskuteret, om man skulle afsætte arealer, så eksempelvis Brugsen eller Føtex vil have mulighed for at åbne en butik. Tanken har været, at personalet således kan spare tid i forhold til indkøb i deres nærmiljø, når indkøbsmuligheden var ved deres arbejde. Der var dog enighed om, at der ikke er et behov for dette, og at de fleste vil vælge at handle i deres nærmiljø. Dog anbefaler arbejdsgruppen. at der blive afsat arealer til etablering af udvidet kiosk i hver blok, som vil kunne dække behovet for indkøb af små ting (mælk, ost, rugbrød, etc.). Endvidere anbefaler arbejdsgruppen, at der afsættes areal til etablering af et apotek, som patienter og andre kan benytte sig. Det blev diskuteret, om det vil lette personalet med en indkøbsfacilitet, hvor man bestiller varerne, som man tage med hjem, når man går fra arbejde. Også her mente arbejdsgruppen, at der ikke vil være et behov, da de fleste gerne vil have varerne mellem hænderne selv. Samtidigt skal varerne stadig fragtes fra arbejde og hjem, hvilket kan være besværligt, hvis man er på cykel. Desuden vurderer arbejdsgruppen, at de muligheder der allerede er nu for at bestille vare over nettet og få dem leveret hjem fremover vil øges i en sådan grad at ovenstående om 10 år ikke vil være aktuelt. Sovemulighed efter endt nattevagt Det anbefales, at der afsættes areal til etablering af soveværelser, der kan benyttes af ansatte efter endt nattevagt. Det er velkendt, at det er en belastning at være i nattevagt. Man er træt og reagere derfor langsomt i trafikken, hvilket gør det mindre sikkert at køre hjem. Det kan være vanskeligt at få at sove ordentlig i ens eget hjem på grunde af forskellige forstyrrelser. Disse problemer kan afhjælpes ved at tilbyde ansatte et velegnet sted at sove. Hvor dette skal etableres har arbejdsgruppen ikke taget stilling til. På arbejde Arbejdsgruppen har påpeget, at det er vigtigt at rammerne for at afholde pauser er gode. Arbejdsgruppen anbefaler, at der bliver let adgang til at holde pauser ude i det grønne, og gerne med borde, bænke og stole. Bespisning En af de vigtigste pauser er spisepausen. Arbejdsgruppen har drøftet bespisningsfunktionen i forbindelse med pauser, dels muligheden for at spise i Forum, i en kantine på blokniveau, dels muligheden for at spise i afsnittet. Bespisning i Forum Gruppen anbefaler at der etableres en kantinen i Forum, der bliver for alle der opholder sig i DNU. Det gælder både patienter, pårørende ansatte og andre. Bespisning på blokniveau Arbejdsgruppen anbefaler, at der etableres en personalekantine på blokniveau. De enkelte blokke skal fordre det tværfaglige samarbejde, og kantinen vil være et godt sted at mødes uformelt. Kantinen skal samtidigt have en tilstrækkelig størrelse til, at 5 S ide

8 det er muligt at afholde større arrangementer. Kantinen skal være adskilt mellem personale og patienter/pårørende. Bespisning i afsnittet Mange spiser i dag i afsnittet, og det forventes, at der fremover vil være mange, der vil fortsætte med dette. Der skal således afsættes arealer til personalerum med køkkenfaciliteter. I dag skal man enten selv have mad med eller hente det i kantinen. Hvis man henter det i kantinen bruges megen af pausetiden på det. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at der skal være mulighed for at bestille og få bragt mad til afsnittet i forbindelse med pauserne. Ud over muligheden for at spise i afsnittet, i kantinen og i Forum, vil der være behov for cafeer. Arbejdsgruppen har svært ved at forudsige behovet for størrelsen og antallet af cafeer, men behovet vil være der. Powernapping Arbejdsgruppen anbefaler, at der afsættes arealer til rum, der kan benyttes ved powernapping i det enkelte afsnit. Powernapping er indført på både Århus universitetshospital, Århus Sygehus og Århus universitetshospital, Skejby, da undersøgelser viser at det afhjælper nogle af de gener, der er ved nattearbejde. Vagtværelser Der er behov for vagtværelser. Arbejdsgruppen anbefaler, at vagtværelser placeres i umiddelbar nærhed af afsnittene, så den vagtbærende hurtigt kan komme til de akutte situationer som, eksempelvis hjertestop. Arbejdsgruppen anbefaler at der max er 1½ minuts gang fra vagtværelset til afsnittet. Øvrige MED-faciliteter Der er behov for kontorer og mødelokaler til tillidsrepræsentanterne i det fremtidige DNU. Behov er meget afhængig af den fremtidige organisering af DNU, da TR/FTR strukturen skal matche ledelsesstrukturen. For at give et billede af, hvor mange tillidsrepræsentanter, det drejer sig om på nuværende tidspunkt har Århus universitetshospital, Århus sygehus oplyst, at der er ca ansatte fordelt på ca. 45 forskellige faggrupper på hospitalerne i dag. Til at repræsentere disse er der 20 Fællestillidsrepræsentanter, 4 fuldtids FTR-suppleanter, og hertil lokale tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter. Etablering af et MED-Hus er vigtigt uanset strukturen i DNU, da vidensdeling og sparring foregår tværfagligt mellem de valgte. Det at være tæt på hinanden kvalificere også det fælles arbejde for at fastholde og udvikle den gode arbejdsplads. Der vil i fremtiden være behov for enkelmandskontorer til alle Fællestillidsrepræsentanterne og til de fuldtidsfrikøbte suppleanter. Der er behov for mødelokale til ca. 100 personer med AV udstyr og adgang til Internettet, samtalerum til min. 4 personer, IT rum (printer, kopi) og køkken. 6 S ide

9 Enmandskontorer til FTR er utrolig vigtigt, da mange ikke ønsker at have samtaler på deres afdeling, men opsøger FTR på deres kontor, og her skal der være mulighed for fortrolighed. Og der foregår også mange fortrolige samtaler pr. telefon. Behovet for et stort mødelokale er der allerede i dag. Alle FTR afholder månedlige møder med deres TR, og da antallet af TR under den enkelte FTR svinger fra 5 til 80, så er det vigtigt med muligheden for et stort mødelokale. I dag benyttes mødelokaler nok omkring 15% af alle hverdage. Et så stort lokale kan også med fornuft bruges til HMU/HSIU møder og benyttes af div. udvalg. Fritidsaktiviteter Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke faciliteter, der skal være til rådighed med hensyn til fritidsaktiviteter. Arbejdsgruppen lægger vægt på, at fremtidens hospital er et grønt hospital med fokus på sundhed og bæredygtighed. Det foreslås, at toppen af Forum indrettes til medarbejderfaciliteter, da det vil signalere, at man værdsætter medarbejderne, der således skal have nogle af de bedste faciliteter i bygningen. Disse arealer skal bl.a. anvendes til at etablere et Wellnesscenter med gode faciliteter, der matcher professionelle faciliteter og med professionel assistance. Det vil således være med til at fremhæve arbejdspladsens fokus på sundhed og velvære. Der skal samtidigt være mulighed for rådgivning om livstilsændringer og sundhedsfremme. Et sådan wellnesscenter skal kunne rumme et motionscenter, hvor der er mulighed for individuel træning og holdtræning som eksempelvis spinning. Desuden skal der afsætte arealer til rum, hvor der kan dyrkes yoga foregå kostvejledning m.m. Arbejdsgruppen finder det vigtigt at tilbuddene i et wellnesscenter skal appellere bredt, og der skal således også være mulighed for, at studerende og forskere kan benytte faciliteterne. Derudover har arbejdsgruppen drøftet muligheden for at etablere en sportshal, hvor man kan dyrke forskellige holdsport. Det kan være med til at gavne fællesskabet på hele hospitalet og i de 7 faglige fællesskaber, hvis man har mulighed for at dyrke holdsport. Arbejdsgruppen ser en værdi i at facilitere holdsport, men anbefaler ikke at der i DNU regi etableres en sportshal. I stedet skal DNU sikre, at der bliver nem adgang til allerede etableret idrætshaller i nærområdet. Arbejdsgruppen har diskuteret muligheden for at etablere tennisbaner m.m. Dette ser arbejdsgruppen ikke noget behov for, da det forventes, at personalet hellere vil dyrke den slags sport i de faciliteter, der er til rådighed andre steder i byen. Arbejdsgruppen har drøftet muligheden for etablering af en svømmehal, hvilket der ikke umiddelbart vurderes at være grundlag for. Det blev foreslået, at personalet kunne benytte svømmehalen, der planlægges i forbindelse med patienttræning. Umiddelbart er det dog ikke muligt af hygiejniske årsager. Dette bør dog undersøges nærmere. Rygning Gruppens indstilling til de fysiske rammer afhænger af beslutningen, om der er totalt rygeforbud eller ej. 7 S ide

10 Arbejdsgruppen forudser, at fremtidens hospitalsområde er røgfrit. Hvis det ikke er tilfældet, skal der etableres ordentlige forhold, som sikrer mod unødig forurening/gene fra tobaksrøgen. De fysiske forhold skal ikke være et sted hvor rygerne udstilles. Det skal samtidigt ikke være et sted, hvor patienter og besøgende på hospitalet møder rygerne som det første. Tilbud af boliger For at kunne tiltrække og fastholde arbejdskraft skal der være et tilbud om bolig. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skelnes mellem forskellige tilbud afhængig af om behovet for bolig er af længere eller korte varende karakter. I dag har Århus Sygehus et antal boliger, der midlertidigt kan tilbydes til ansatte. Skejby har ikke tilsvarende boliger, men tilbyder via Århus Sygehus. Århus Sygehus meddeler, at antallet af boliger i dag ikke er tilstrækkeligt og mange bliver afvist. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der findes en løning så behovet for boliger i fremtiden kan efterkommes. Hospinarium eksperimentarier Arbejdsgruppen har drøftet, at det vil være godt at etablere faciliteter, hvor børnehaver, skoler og lignende har mulighed for at se, hvad der foregår på et hospital. Dette er dels et led i en langsigtet rekrutteringsstrategi, og dels at kunne fortælle omverden, hvad der foregår på et hospital. En sådan facilitet kan også danne rammen om de forventede mange besøg til et nybygget sygehus. Det er vigtigt, at et sådan Hospinarium bliver bemandet med en person der står for besøgene herunder sikre at de rette fagfolk er til stede afhængigt af ønskerne hos de besøgende. Bibliotek/mediatek Arbejdsgruppen anbefaler der i forum etableres et bibliotek/mediatek som både patienter, pårørende, ansatte og studerende kan benytte. Det skal være af en sådan størrelse, at det dels skal være muligt at kunne arbejde i ro og fred og dels at kunne arbejde i mindre grupper. Der skal være mulighed for Internet opkobling. Det skal være et bemandet bibliotek, der kan hjælpe med at finde tidsskrifter mm. Det skal være muligt at købe kaffe mm og det skal sikres at der jævnligt ryddes op efter dem som ikke selv gør det. 4. Inspiration fra forskere og studerende Mødedeltagerne i gruppen med studerende og forskere gav deres bud på, hvad de mener er vigtige elementer i den fysiske indretning, der kan bidrage til nogle gode forhold for studerende og forskere. Disse er angivet nedenfor: Der er forskel på om man er medicinstuderende, eller man er sygeplejestuderende. Derfor er der også forskellige behov. Som medicinstuderende har man ingen fysiske rum, man kan opholde sig i mellem undervisningssituationerne. Derfor foreslås det, at der etableres et studie hus, hvor de 8 S ide

11 medicinstuderende kan opholde sig og studerende mellem undervisningssituationerne. Det er vigtigt at det bliver et studie hus udelukkende for studerende. Holdningen er at, hvis det bliver for alle vil de medicinstuderende ikke komme i huset. Ofte føler de medicinstuderende sig ikke velkommen ude i afsnittene og afdelingerne. Denne kultur er der et ønske at ændre, og man bør medtænke, hvordan fysiske rammer kan være med til dette. Eksempelvis kunne der ude i afsnittene etableres fysiske rum med glasvægge, hvor de studerende kunne opholde sig i pauser mellem opgaverne og på den måde være synlig i håbet om at det faste personale tager fat i en. Sygeplejestuderende har et ønske om at der ude i afsnittene etableres studierum, hvor man som sygeplejestuderende kan trække sig tilbage fra den travle hverdag og reflekterer over læring mm. Sygeplejestuderende ønsker ligeledes et studiehus, men det skal være for alle studerende. Endvidere ønsker begge gruppe studerende, at der etableres tilstrækkelige med undervisningsrum til træning og simulering. Disse kan med fordel etableres på blok niveau. Cafe (fredagsbar), grupperum og læsesal. Det er der på medicinstudiet i dag. Sygeplejestudiet har cafe og læsesal, som ikke bliver brugt så meget. De studerende vil gerne, hvis der var studenterforeningslokaler på det nye universitetshospital. Der er i dag medicinske studenterforeninger (klinisk relaterede), som mangler lokaler. De sygeplejestuderende har også foreningsarbejde (SLS), og vil også gerne kunne benytte sig af sådanne lokaler. Det vil være fint med fælles lokale(r), som blot har aflåste skabe til de enkelte foreninger. Bespisning Repræsentanterne fra studie- og forskningsmiljøet vil gerne have mulighed for at købe sund mad og billig mad. Ideen med at etablere kantiner, der forsynes fra samme køkken på hele hospitalet mente disse repræsentanter vil være uinteressant. Hvis man har mulighed for at kunne købe varieret mad i de forskellige kantiner, vil det give et andet miljø. Man vil bedre kunne shoppe efter det, man ønsker sig. Børnepasning De studerende vil gerne have muligheden for, at børn kan passes herude, primært vuggestue. Boliger Det vil være interessant med boliger til studerende, både sygepleje og lægestuderende. Dermed vil man have mulighed for at holde de studerende på hospitalet og i nærheden af de kliniske miljøer ud over arbejdstid. Motion Ud over de træningsfaciliteter, som er diskuteret i den tværgående arbejdsgruppe, ønsker de studerende muligheden for faciliteter til dem, der ikke finder det interessant at gå i fitnesscenter. Det blev foreslået, at der blev etableret gode løberuter rundt om hospitalet, muligvis kombineret med forhindringer/træningsfaciliteter, som man kan vælge til på løbeturen. Kunst 9 S ide

12 Muligheden for at få en åndelig oplevelse er vigtig. Således kunne man etablere et galleri med skiftende udstillinger i forhallen/forum. Det skal ikke være et lukket rum, men et åbent rum man går ind i, og hvor man kan opleve fred og ro. Det skal være et sted de pårørende kan gå hen med patienterne, når de er på besøg. 5. Arealbehov Det har ikke været en del af arbejdsgruppens kommissorium at komme med anbefalinger til arealbehovet. Således er nedenstående arealbehov alene vurderet af Rådgivergruppen, og dette er ikke drøftet med arbejdsgruppen. Rumliste Udkast Netto m 2 Rumtype Placering Antal Pr.rum Total Total Den gode arbejdsplads 2032 Vagtværelser Soveværelse Toilet i forbindelse med vagtværelse Opholdsarealer Nattevagtværelser Soveværelse Bad/toilet Powernapping Mediatek/bibliotek Hospinarium MED hus Motions/velværefacilitet Cykelsmed Værksted Børneparkering/pasning Det skal bemærkes, at der er afsat vagtværelser i de enkelte delfunktionsprogrammer. 6. Arbejdsgruppens kommentarer i øvrigt Arbejdsgruppen er bevidst om, at der arbejdes med kunst i DNU, som et vigtigt element af det kommende hospital. Det skal dog understreges, at arbejdsgruppen finder det vigtigt, at dette bliver prioriteret, da det er af stor betydning i hverdagen. Kunsten skal, som i dag på Nørrebrogade og Tage Hansens gade, være fordelt på afdelingerne, så personalet har glæde af det i hverdagen. Arbejdsgruppen er også bevidst om, at der arbejdes med det grønne sygehus som et tema. Arbejdsgruppen finder det vigtigt, at medarbejderne har mulighed for at trække frisk luft i pauserne, og at der generelt set er gode grønne faciliteter. Det har en positiv virkning i hverdagen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at det arbejder der pågår i delprojekt 2 omkring det grønne hospital prioriteres højt. 10 S ide