Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde"

Transkript

1 Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde På KL s bestyrelsesmøde den 23. oktober og på et møde med undervisningsministeren er der netop gjort status i forhold til folkeskolereformen. Her 3 måneder inde i reformen er det samlede billede, at reformen er sat godt i søen. Det skyldes bl.a. et meget omfattende forberedelsesarbejde i kommunerne. Det er en stor forandring, og en ny kultur i og omkring skolerne, der skal skabes. Det kræver meget af ledelsen på alle niveauer i kommunen politisk i kommunalbestyrelsen, i forvaltningen og på skolerne. Det er vigtigt, at blive ved med at støtte skolelederne i forandringsprocessen. Den 27. oktober 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/3 Forandringerne vil tage tid og kræver tålmodighed. Samtidig er det vigtigt at fastholde politisk momentum i omstillingen. Der skal hele tiden være fokus på intentionen med reformen: alle børn skal blive så dygtige, som de kan, samtidig med, at de trives. Der er brug for, at man i alle kommuner løbende følger omstillingen og justerer, hvor der er brug for det. I KL s Børne- og Kulturudvalg og bestyrelse er det besluttet løbende at drøfte status i forhold til udvikling af skolen, herunder hvordan kommunerne kan samarbejde om udviklingen, og hvordan KL kan understøtte omstillingen. Der er brug for at dele viden om bl.a. nogle af reformens nye elementer som åben skole, lektiehjælp og faglige fordybelse samt understøttende undervisning. Også børns fællesskaber og inklusion kræver løbende fokus. Tæt samarbejde om realisering af en ny skole KL har på baggrund af ønsker fra en række kommuner etableret et politisk og administrativt samarbejde om realiseringen af en ny skole. Ca. 70 kommuner var samlet til det første politiske møde i samarbejdet den 27. maj. Der var her stor opbakning til at fortsætte dialogen og udnytte og bistå hin-

2 anden med gensidig inspiration. KL opfordrer alle kommuner til at deltage i samarbejdet. KL vil gerne invitere alle borgmestre, fagudvalg og øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer til at deltage i næste møde i samarbejdet. Det foregår den 3. december kl i Fredericia. Her er folkeskolens parter herunder undervisningsminister Christine Antorini, DLF og BUPL inviteret til debat om en ny folkeskole og reformen Der vil desuden blive givet 4 kommunale billeder af praksis i en ny folkeskole. I forlængelse af mødet afholdes kl et lukket møde for deltagerkredsen i det politiske samarbejde dvs. repræsentanter fra kommunernes fagudvalg og forvaltningen. På dette møde vil KL bl.a. præsentere hovedresultaterne af en undersøgelse af status på arbejdet med reformen i kommunerne, jf. nedenfor../. Se nærmere om program og tilmelding til de to møder i vedlagte. Kommuneundersøgelse udsendt./. KL gennemførte i marts 2014 en undersøgelse i alle kommuner om status på arbejdet med forberedelsen af reformen. Resultaterne fra undersøgelsen har været til stor nytte. Det gælder dels i forhold til deling af viden mellem kommuner i forhold til måden at gribe forberedelserne an på og dels i forhold til KL s dialog med regeringen om kommunernes implementering. Endelig har undersøgelsen været nyttig i forhold til kommunikation til omverdenen om kommunernes arbejde med udvikling af skolen. KL s bestyrelse har besluttet at gennemføre en ny undersøgelse i efteråret Undersøgelsen er netop udsendt til kommunens forvaltning med svarfrist den 4. november Undersøgelsen vedlægges til orientering. KL opfordrer alle kommuner til at deltage i undersøgelsen. Den vil dels sende et tydeligt signal om, hvad der optager kommunerne mest pt. i omstillingsprocessen og dels indgå som et vigtigt instrument i den politiske dialog mellem KL og regeringen. Politisk aftale om digital udvikling i folkeskolen brugerportalsinitiativet I forlængelse af folkeskolereformen og økonomiaftalen for 2015 har regeringen og KL nu aftalt rammerne for et brugerportalsinitiativ. Det skal fra skoleåret 2016/17 give alle elever, forældre, lærere og skoleledere en samlet digital adgang til lokale it-systemer. Det betyder bl.a., at elever kan arbejde digitalt med deres faglige aktiviteter, har adgang til læringsforløb, mål og opgaver og har mulighed for at kommunikere med deres lærere. Forældre får overblik over elevens skoledag, kan understøtte eleven i læringsprocesserne og følge den faglige og triv- 2

3 selsmæssige udvikling, bl.a. via elevplanen. Lærerne kan arbejde digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i folkeskolens Fælles Mål, dele viden med kolleger og kommunikere med elever og forældre om faglig progression og trivsel. Digitaliseringen og de nye muligheder heri ændrer i høj grad den kommunale kerneopgave herunder dialogen med elever og forældre. Det vil kræve både høj politisk og ledelsesmæssigt fokus at nå i mål med initiativet. KL s bestyrelse har vurderet, at de tidsfrister, der er aftalt for brugerportalsinitiativet er ambitiøse, og at der er brug for en betydelig grad af koordination og samarbejde mellem kommunerne. KL s bestyrelse vil i de kommende måneder behandle et oplæg til indholdet i et fælleskommunalt program, som kan understøtte kommunernes opgave med at anskaffe og udbrede de dele af brugerportalsinitiativet, som kommunerne har ansvar for at anskaffe. KL afholder den 26. november konferencen En ny folkeskole understøttet af it. Konferencen er målrettet den administrative ledelse af skoleområdet, og stiller skarpt på brugerportalen samt på, hvordan anvendelse af digitale teknologier kan understøtte arbejdet, så alle elever bliver så dygtige, de kan. Mange redskaber og initiativer, der skal understøtte en ny skole er på vej I den kommende tid introduceres en række nye redskaber og indsatser, der skal understøtte arbejdet med udvikling af skolen. Det drejer sig blandt andet om nye koncepter for kommunale kvalitetsrapporter og digitale elevplaner, om nye obligatoriske trivselsmålinger og om kriteriebasering af de nationale test og fremrykning af uddannelsesparathedsvurdering til 8. klasse. KL har netop udsendt et nyhedsbrev til de kommunale forvaltninger om de mange nye tiltag, som kommunerne skal være opmærksomme på. Med venlig hilsen Martin Damm Kristian Wendelboe 3

4 Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen samt direktør/chef med ansvar for folkeskolen Invitation til andet politiske møde om folkeskolen KL inviterer til andet politiske møde om at realisere en ny folkeskole. Mødet følger op på drøftelser fra første politiske møde, der blev afholdt i maj måned i år. Der er fra mange kommuner opfordringer til og efterspørgsel efter, at kommunerne i omstillingen af folkeskolen udnytter og bistår hinanden med gensidig inspiration. Stor tilslutning til de politiske møder er derfor central i kommunesamarbejdet om at udvikle politisk og faglig viden om ledelse, mål og resultatstyring i folkeskolen. Det er også centralt for at tydeliggøre kommunernes implementering af folkeskolereformen over for regering og Folketing og andre centrale interessenter. Mødet finder sted onsdag den 3. december 2014 kl og er efterfulgt af en let anretning. Det afholdes i Messecenter Fredericia. Mødet består af to dele. Første del fra kl , anden del fra kl Den 27. oktober 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: KRJ@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2./. Programmet for det samlede arrangement er vedlagt. Første del af mødet kl Da der på det politiske møde i maj fremkom ønsker om faglig inspiration, består mødet denne gang af to dele, hvor den første del er med en større deltagerkreds. Her deltager undervisningsministeren, borgmestre og kommunalbestyrelser, herunder de faglige udvalg med ansvar for folkeskolen samt skolens øvrige parter. Anden del af mødet kl Anden del af mødet er et lukket møde for fagudvalget med ansvar for folkeskolen samt direktører/chefer med ansvar for området. Da kommunesamarbejdet om folkeskolen blev etableret var det politiske møde kun for formanden og et medlem af fagudvalget. Til dette møde den 3. dec er hele fagudvalget velkommen til at deltage. Her præsenteres resultaterne fra KL s spørgeskemaundersøgelse om status på arbejdet med reformen i

5 kommunerne. På baggrund heraf og af dagens øvrige indslag drøftes status på omstillingen og de nødvendige indsatser. Tilmelding Tilmelding til det politiske møder foretages senest den 17. november 2014 på 2

6 Politisk møde om folkeskolen Tid: Sted: Onsdag den 3. december 2014 kl efterfulgt af middag Messecenter Fredericia Vestre Ringvej Fredericia Mødet består af to dele Kl Kl deltager undervisningsministeren, borgmestre, de faglige udvalg med ansvar for folkeskolen samt skolens øvrige parter. deltager de faglige udvalg med ansvar for folkeskolen samt direktører med ansvar for området. Program for kl Velkomst v/anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Debat om en ny folkeskole Et ledende spørgsmål for debatten er: Hvad vil du gøre for at realisere en ny folkeskole, hvor alle børn og unge trives og bliver så dygtige, de kan? Kaffe Journalist Clement Kjersgaard, DR, leder debatten mellem skolens parter. KL har inviteret undervisningsminister Christine Antorini, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev, 2 borgmestre, formand for Børne- og Kulturchefforeningen Eik Møller, formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen, formand for BUPL, formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen samt formand for Danske skoleelever Miranda Wernay Dagsson.

7 15.10 Fire billeder af praksis i en ny folkeskole Deltagerne har mulighed for at gå ud og se billeder af en ny skole. Deltagerne kan vælge mellem fire billeder. 1. En målstyret læringsreform Med folkeskolereformen er der sat nationale mål for elevernes læring, trivsel og progre s- sion i skolen, som alle kommuner skal arbejde med. Gribskov Kommune arbejder med folkeskolereformen i et bredere perspektiv og kalder det en læringsreform, som også har betydning for dag- og fritidstilbud. Skoler og dagtilbud arbejder systematisk med de kommunalpolitiske mål for læringsreformen understøttet af forvaltningen. V/centerchef for Børn og Unge, Lisbeth Due Pedersen og skoleleder Peter Brixen, Nordstjerneskolen, Gribskov Kommune 2. En længere og mere varieret skoledag En hovedindsats i folkeskolereformen er en længere og mere varieret skoledag. Katrin e- bjergskolen i Aarhus Kommune arbejder systematisk med at udvikle de enkelte eleme n- ter og muligheder i den nye skoledag, herunder understøttende undervisning og lektiehjælp og faglig fordybelse. Tilbagemeldinger fra elever og forældre i form af bl.a. spø r- geskemaundersøgelser inddrages løbende. V/skoleleder Christian Hyltoft Hellum, afdelingsleder for SFO og indskoling, Michael Blom og lærer Mads Dahlstrøm, Katrinebjergskolen, Aarhus Kommune 3. Skolens samarbejde med omverdenen En hovedindsats i folkeskolereformen er en åbning af skolens hverdag mod det omgivende samfund, erhvervslivet og foreninger mv. I Rudersdal Kommune har man allerede før reformen haft et tæt samarbejde mellem foreningsliv, ungdomsuddannelser m.fl. og skolerne. Der er årligt indgået mere end 100 samarbejdsaftaler mellem foreninger og skoler i Rudersdal Kommune. Erfaringerne fra dette samarbejde er ved at blive inddraget i et samlet koncept for samarbejdet mellem skolerne og omverdenen. Visioner, erfaringer og praktiske handlinger vil blive præsenteret. V/skole- og familiechef Martin Tinning, Rudersdal Kommune 4. Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen En væsentlig intention i folkeskolereformen er at udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger, så elevernes læringsmål og større trivsel bliver omdrejningspunkterne. Vejle Kommune har mange års erfaring med, hvordan henholdsvis læreres og pædagogers kompetencer bedst spiller sammen i samarbejdet om både de små og de større elever. V. pædagog Karin Dahl, lærer Lone Lauritzen, afdelingsleder Gitte D. Rosenlund og ledende pædagog Birgitte Vind, Petersmindeskolen, Vejle Kommune Tak til deltagerne i første del af mødet. I anden del af mødet deltager kun fagudvalg og direktører for området.

8 Program for kl Velkomst V/Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Resultater af spørgeskemaundersøgelsen V/KL Hvordan fastholder politikerne engagement og retning? Betydningen af fællesskab, engagement og ansvar, når kommunerne skal realisere en ny folkeskole. Hvad er kommunalpolitikernes vigtigste opgave? Videoindslag v/forskningschef Jørgen Søndergaard, SFI To billeder af politisk engagement og retning? Hvordan sætter dit udvalg retning og følger op på de politiske mål for en ny folkeskole V/udvalgsformand Mette Kristensen, Svendborg Kommune og udvalgsformand Diana Mose Olsen, Esbjerg kommune Politisk dialog om at fastholde engagement og retning Drøftelse i grupper på baggrund af dagens indlæg: Hvad har I sat i værk siden sidste møde den 27. maj 2014? Hvordan vil I følge op på indsatserne? Hvordan vil I fastholde engagementet? Det videre forløb og afrunding V/Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg Herefter er der mulighed for videndeling over et glas vin og lidt mad.

9 Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig mange gange tak for jeres besvarelse. Resultaterne af den tidligere undersøgelse har været til stor gavn i dialogen mellem kommunerne og KL, internt i mange kommuner og i dialogen mellem staten og KL om, hvor langt kommunerne var med at træffe de nødvendige beslutninger ift. reformen. Fokus på folkeskolereformen er stadig stort, og der er stadig en stor efterspørgsel efter viden om, hvordan det går, fra både kommunerne selv, staten og medierne. Vi vil bede jer om at besvare dette spørgeskema, som sammenlignet med det første spørgeskema går tættere på den konkrete udmøntning af nogle udvalgte af reformelementerne. Spørgeskemaet er udviklet i tæt dialog med en række kommuner. Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Det forventes, at der vil komme stor opmærksomhed om resultaterne fra spørgeskemaet. Resultaterne vil bl.a. blive brugt på følgende måde: 1) Input til KL s dialog med kommunerne. Dvs. give KL viden om, hvad kommuner er optagede af, så KL bedst muligt kan understøtte de processer, der er i gang i kommunerne. Resultaterne vil bl.a. blive præsenteret på det politiske møde om folkeskolen til december,

10 hvor borgmester og medlemmer af udvalget med ansvar for folkeskolen deltager. 2) Inspiration til kommunerne ift. nogle af de konkrete overvejelser, man står overfor. Som det fremgår nedenfor, kan I printe jeres egen besvarelse ud efter besvarelsen, og I får tilsendt de samlede besvarelser, når undersøgelsen er afsluttet 3) Anvendelse i den politiske dialog mellem KL og Regeringen og endvidere i den statslige koordinations- og styregruppe for folkeskolen 4) Fakta til den offentlige debat i medierne. Der har kørt mange historier i medierne, og det er vigtigt at have noget viden om, hvordan det generelle billede er, for at kunne nuancere historierne Hjælpeskema (skolelederskema): Spørgeskemaet er som nævnt udviklet i tæt dialog med en række kommuner. Én af tilbagemeldingerne fra de involverede kommuner var, at størstedelen af spørgsmålene umiddelbart kan besvares af forvaltningen. Dog er der også spørgsmål, hvor det i nogle kommuner kan være nødvendigt at indhente oplysninger fra skolerne for at besvare dem. Der har derfor fra de involverede kommuner været efterspurgt et hjælpeskema til forvaltningerne, som man kan sende ud til skoleledelserne og på den måde få en viden, der kan bruges i besvarelsen af spørgeskemaet. Hjælpeskemaet er altså til forvaltningens eget brug, og forvaltningen kan vælge at anvende det eller lade være. Data herfra indsamles således ikke af KL men kan hjælpe forvaltningen til at kunne besvare spørgsmålene i spørgeskemaet retvisende. Hjælpeskemaet er vedhæftet.

11 Når I er færdige med at udfylde spørgeskemaet, vil der være mulighed for at udskrive jeres egen besvarelse, hvis I er interesseret i dette. I vil også få tilsendt de samlede resultater for alle kommuner. De vil blive sendt til den mailadresse, I bliver bedt om at angive på første side i besvarelsen. Besvarelserne vil blive behandlet fortroligt, og der vil ikke være mulighed for at se enkeltkommuners besvarelser nogen steder. I bedes svare på skemaet senest d. 4. november Det forventes at tage ca minutter at udfylde skemaet. Faglige spørgsmål/bemærkninger kan rettes til Louise Tarp Thorgaard ( , ltr@kl.dk). Spørgsmål i forbindelse med tekniske problemer kan rettes til Rasmus Thusgaard ( , rath@kl.dk). Vi håber, I vil prioritere tid til at udfylde skemaet. Kommunenavn

12 Kontaktperson Direkte telefonnr.: Tema 1: Politisk og administrativ opfølgning på reformen De første spørgsmål handler om den politiske og administrative opfølgning på implementeringen af reformen, dvs. hvor tæt følges der op centralt, og hvor meget er decentraliseret til skolerne Det kan variere fra kommune til kommune, hvilke områder kommunalbestyrelse og fagudvalg styrer tæt og hvilke områder, der er genstand for en mere overordnet politisk styring. Med tæt

13 politisk styring menes fx, at politikerne ofte drøfter temaet, har stort fokus på det og har udstukket klare og konkrete retningslinjer for temaet. Med overordnet politisk styring menes fx, at de politiske pejlemærker er helt overordnede, at det ikke så ofte er på den politiske dagsorden, og at forvaltning eller skoler har stort råderum i den konkrete udmøntning og tilrettelæggelse. 1. Hvor tæt er/forventes den politiske styring i jeres kommune at blive for nedenstående temaer i reformens første skoleår? Sæt venligst kryds ved det udsagn, som passer bedst på jeres kommune for nedenstående temaer: MEGET MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) Opfølgning på elevernes faglige resultater Opfølgning på elevernes

14 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) trivsel Skolernes arbejde med mål for den enkelte elev, herunder fælles målog elevplan Skolernes organisering og tilrettelæggelse af en længere og merevarieret skoledag Pædagogernes opgaver i skoledagen og samarbejdet mellem lærere ogpædagoger Kompetenceudvikling af ledere og medarbejderne på skolerne

15 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Forældresamarbejde og inddragelse Elevinddragelse Kommunikation om reformen til offentligheden og til forældrene Digital understøttelse af læringen Fysiske rammer på skolerne Arbejdet med inklusion på

16 MEGET TÆT TÆT POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx jævnlige hyppige politiske politiske drøftelser om drøftelser om temaet og temaet og klare politiske og konkrete retningslinjer af politiske mere retningslinjer for overordnet temaet) karakter) HVERKEN /ELLER MEGET OVERORDNET OVERORDNET POLITISK POLITISK STYRING (fx STYRING (fx helt helt overordnede og overordnede og generelle generelle politiske politiske pejlemærker, pejlemærker for sjældnere på temaet og stort den politiske råderum til dagsorden og forvaltning/ stort råderum til skoler i forvaltning/ udmøntning af skoler i temaet) udmøntning af temaet) skolerne Hvis I har uddybende kommentarer, kan I skrive dem her: Det kan ligeledes variere, hvor tæt forvaltningen følger op på en række temaer i forhold til skoleledelserne, og i hvor høj grad den enkelte skole har selvstændigt råderum. 2. I hvor høj grad følger forvaltningen i jeres kommune op på nedenstående temaer ift. skoleledelserne?

17 Sæt venligst kryds ved det udsagn, som passer bedst på jeres kommune for nedenstående temaer: TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Skolernes faglige resultater, og hvordan skolerne vil arbejde med opfølgning på resultaterne Skolernes arbejde med elevernes trivsel Skolernes arbejde med mål for den enkelte elev, herunder fælles mål og elevplan

18 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Skolernes arbejde med forskningsbaseret viden og metoder Skolernes organisering og tilrettelæggelse af en længere og merevarieret skoledag Kompetenceudvikling af ledere og medarbejderne på skolerne Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Pædagogernes opgaver i skoledagen og samarbejdet mellem lærere og pædagoger

19 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Forældresamarbejde og - inddragelse Samarbejdet mellem skolerne, herunder videndeling og erfaringsudveksling Kommunikation om reformen til forældrene Skolernes samarbejde med de nye skolebestyrelser Digital understøttelse af læringen De fysiske rammer på skolerne

20 TÆT MEGET TÆT OPFØLGNING OPFØLGNING FRA FRA FORVALTNING FORVALTNING EN (fx EN (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har jævnlig har hyppig dialog om dialog om temaet, og temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker i medvirker i nogen grad i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) HVERKEN /ELLER MEGET STORT STORT RÅDERUM RÅDERUM FOR FOR SKOLERNE (fx SKOLERNE (fx forvaltning og forvaltning og skoleledelser skoleledelser har har af og til sjældent/aldrig dialog om dialog om temaet, men temaet, og forvaltningen forvaltningen medvirker ikke i medvirker ikke i udmøntningen udmøntningen på skolerne) på skolerne) Arbejdet med inklusion på skolerne Teamsamarbejdet på skolerne Faglig ledelse på skolerne Hvis I har uddybende kommentarer, kan I skrive dem her:

21 3. Hvad vil kommunalbestyrelse og fagudvalg i dette skoleår særligt følge vedrørende omstillingsprocessen til en ny folkeskole? Skriv venligst nedenfor: 4. Fremhæv noget særligt I gør i forvaltningen for at understøtte skolerne i realiseringen af reformen Skriv venligst nedenfor:

22 5. Hvilke tegn vil I på forvaltningsniveau inden for det næste år holde øje med, i forhold til om skolerne er på rette vej med realisering af reformen? Skriv venligst nedenfor: Tema 2: En længere og mere varieret skoledag Folkeskolereformen består af en række forskellige initiativer, som kan tilrettelægges på forskellig måde i kommunerne. De næste spørgsmål handler om, hvordan skolerne realiserer en længere og mere varieret skoledag. Der vil ikke blive spurgt ind til alle reformelementer, da det vil være for omfattende. Der er i stedet udvalgt de reformelementer, som især knytter sig til den understøttende undervisning, idet dette er en ny type tid, som indebærer en ny måde at samarbejde på internt og eksternt.

23 Understøttende undervisning 6. Er den understøttende undervisning typisk samlet i større blokke (fx hele eller halve dage), eller ligger det spredt ud over skoledagen og skoleugen? Sæt venligst kun ét kryds: (1) Alle skoler har lagt den understøttende undervisning i større blokke (2) Over halvdelen af skolerne har lagt den understøttende undervisning i større blokke (3) Ca. halvdelen af skolerne har lagt den understøttende undervisning i større blokke og halvdelen har spredt det ud over skoledagen og skoleugen (4) Over halvdelen af skolerne har spredt den understøttende undervisning ud over skoledagen og skoleugen (5) Alle skoler har spredt den understøttende undervisning ud over skoledagen og skoleugen (6) Ved ikke

24 7. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt den understøttende undervisning i kommunen? Skriv venligst nedenfor: 8. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende understøttende undervisning? Skriv venligst nedenfor: Åben skole

25 9. Hvilke af følgende organisationer samarbejder skolerne med om den åbne skole udover musikskoler og ungdomsskoler? Sæt venligst ét kryds i hver kategori: Over Alle skolerne halvdelen af samarbejder skolerne med den samarbejder pågældende med den pågældende Ca. halvdelen af skolerne samarbejder med den pågældende Under halvdelen af skolerne samarbejder med den pågældende Ingen af skolerne samarbejder med den pågældende Ved ikke Virksomheder (6) Foreningsliv (6) Kulturinstitutioner (6) Ungdomsuddannelser (6) Hvis andre, med hvem og i hvilken grad samarbejdes der?

26 10. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt den åbne skole i kommunen? Skriv venligst nedenfor: 11. Hvad har I i den kommende tid særligt fokus på vedrørende den åbne skole? Skriv venligst nedenfor: Lektiehjælp og faglig fordybelse

27 12. Hvem varetager typisk lektiehjælp og faglig fordybelse? (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling) Sæt venligst ét kryds i hver kategori: Kun lærere Lærere og pædagoger Kun pædagoger Andre Ved ikke I indskolingen På mellemtrinnet I udskolingen Hvis andre, hvem? 13. Er timerne med lektiehjælp og faglig fordybelse i indskolingen placeret på skolen eller på SFO/fritidshjem? Sæt venligst ét kryds: (1) På alle skoler er det placeret på skolen (2) På over halvdelen af skolerne er det placeret på skolen (3) På ca. halvdelen af skolerne er det placeret på skolen og på ca halvdelen i SFO/fritidshjem (4) På over halvdelen af skolerne er det placeret i SFO/fritidshjem (5) På alle skoler er det placeret i SFO/fritidshjem

28 (7) Ved ikke Hvis andet, skriv her: 14. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt lektiehjælp og faglig fordybelse i kommunen? Skriv venligst nedenfor: 15. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende lektiehjælp og faglig fordybelse? Skriv venligst nedenfor:

29 Motion og bevægelse 16. Hvor indgår de 45 min. motion og bevægelse, udover i idrætstimerne? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke I den øvrige fagdelte undervisning? I den understøttende undervisning? (6) (6) I pauser? (6) Hvis andet, så skriv her

30 17. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt motion og bevægelse i kommunen? Skriv venligst nedenfor: 18. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende motion og bevægelse? Skriv venligst nedenfor: Pædagogernes opgaver i skoledagen

31 19. Hvor indgår pædagogerne i den fagdelte undervisning (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling)? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning i (6) indskolingen Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning på (6) mellemtrinnet Pædagogerne indgår i den fagdelte undervisning i (6) udskolingen

32 20. Hvor indgår pædagogerne i den understøttende undervisning (for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling)? Vælg venligst ét svar i hver kategori: På over På alle skoler halvdelen af skolerne På ca. halvdelen af skolerne På under halvdelen af skolerne På ingen skoler Ved ikke Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning i (6) indskolingen Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning (6) på mellemtrin Pædagogerne indgår i den understøttende undervisning i (6) udskolingen 21. Hvilke mål arbejder pædagogerne generelt set primært med at understøtte? Vælg venligst ét svar i hver kategori: I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Elevernes trivsel (6) Fremme af arbejdet med læringsmål (6)

33 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Motion og bevægelse (6) Velfungerende læringsfællesskaber (6) 22. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har tilrettelagt pædagogernes opgaver i skoledagen i kommunen? Skriv venligst nedenfor:

34 23. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende pædagogernes opgaver i skoledagen? Skriv venligst nedenfor:

35 Der er også andre elementer i den længere og mere varierede skoledag, der ikke er spurgt ind til her. Herunder flere timer i dansk og matematik, tidligere fremmesprog, nye fag samt flere valgfag fra 7. kl. 24. Hvad har I i øvrigt i den kommende tid særlig fokus på vedrørende den længere og mere varierede skoledag, ud over det, der er nævnt i de foregående spørgsmål? Skriv venligst nedenfor 25. Hvad har I i øvrigt i den kommende tid særlig fokus på vedrørende den længere og mere varierede skoledag, ud over det, der er nævnt i de foregående spørgsmål?

36 Tema 3: Medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne De næste spørgsmål handler om medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne 26. Har I nået jeres mål for etablering af arbejdspladser på skolerne? (1) Ja, vi har nået vores mål (2) Vi forventer at nå vores mål inden nytår (3) Vi forventer at nå vores mål i første halvår af 2015 (4) Vi forventer at nå vores mål næste skoleår (5) Vi forventer at nå vores mål senere 27. Hvem har truffet beslutning om lærernes tilstedeværelse på skolen? Sæt venligst ét kryds (1) Det er en politisk beslutning (2) Det er en forvaltningsmæssig beslutning (3) Det er op til den enkelte skole

37 Hvis Politisk eller forvaltningsmæssig beslutning: 28a. Hvilken beslutning er truffet om tilstedeværelse? Sæt venligst ét kryds: (1) Fuld tilstedeværelse (2) Et andet antal timers tilstedeværelse end fuld tilstedeværelse (3) Udgangspunktet er fuld tilstedeværelse, men det kan fraviges på den enkelte skole efter dialog mellem skoleleder og lærer (5) Andet, skriv: Hvis op til den enkelte skole: 28b. Hvilken beslutning er truffet om tilstedeværelse? Sæt venligst ét kryds: (1) Alle skoler har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (2) Over halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (3) Ca. halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (4) Under halvdelen af skolerne har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (5) Ingen skoler har truffet beslutning om fuld tilstedeværelse (6) Andet, skriv: (7) Ved ikke

38 29. Oplever I rekrutteringsproblemer på skolerne? Sæt venligst ét kryds: (1) Ja i høj grad (2) Ja i nogen grad (3) Nej, slet ikke 30. Skriv hvilke rekrutteringsproblemer I evt. oplever? Skriv venligst nedenfor: 31. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende, hvordan I har arbejdet med medarbejdernes arbejdsforhold på kommunens skoler? Skriv venligst nedenfor:

39 32. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende medarbejdernes arbejdsforhold på skolerne? Skriv venligst nedenfor: Tema 4: Inddragelse og opbakning De næste spørgsmål handler om opbakning og inddragelse af skolebestyrelser, forældre og elever

40 33. Hvordan arbejdes der i kommunen med skolebestyrelsernes opgaver i reformen? Sæt evt. flere krydser: (1) KB/forvaltning lægger op til, at skolebestyrelserne giver deres eksisterende principper et eftersyn på baggrund af reformen (2) KB/forvaltning lægger op til, at skolebestyrelserne giver deres måde at føre tilsyn med skolens virksomhed et eftersyn på baggrund af reformen (3) Forvaltningen understøtter skolebestyrelsens opgave med at udarbejde nye principper, fx med forslag til tidsplan, refleksionsspørgsmål eller andet (4) Skolebestyrelserne inviteres ind i drøftelses- og samarbejdesfora med kommunalpolitikere og forvaltning, der rækker ud over de lovpligtige møder (5) Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der kan/skal indgå repræsentanter fra lokalsamfundet i skolebestyrelserne (6) Andet, skriv: 34. Hvordan arbejdes der i kommunen eller på kommunens skoler i indeværende skoleår med information til og inddragelse af forældre om den nye folkeskole Sæt evt. flere krydser (1) Information via hjemmeside og forældreintra (2) Informationsmøder for forældre (3) Inddragelse via forældremøder eller særlige dialogmøder (4) Inddragelse via arbejdsgrupper med deltagelse af forældre (5) Andet, skriv:

41 35. Hvordan arbejdes der i kommunen eller på kommunens skoler i indeværende skoleår med information til og inddragelse af elever ift. den nye folkeskole? Sæt evt. flere krydser: (7) Skolerne informerer eleverne (1) Skolerne inddrager elevrådene (2) Skolerne inddrager alle elever i udviklingen af indsatserne i en ny skole, fx gennem særlige temadage eller projekter (3) Via arbejdsgrupper med deltagelse af elever (5) Andet, skriv 36. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende kommunens arbejde med inddragelse og opbakning? Skriv venligst nedenfor: 37. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende inddragelse og opbakning? Skriv venligst nedenfor:

42 Tema 5: Udvikling af kompetencer og udvikling af undervisningen De næste spørgsmål handler om kompetenceudvikling og udvikling af undervisningen 38. Hvilke kompetenceudviklingsbehov oplever I for lærere og pædagoger som følge af skolereformen? Skriv venligst nedenfor:

43 39. Hvilke kompetenceudviklingsbehov oplever I for skoleledelser som følge af skolereformen? 40. Hvad gør forvaltningen for at understøtte, at skolerne arbejder mere målstyret med den enkelte elevs læring? Skriv venligst nedenfor 41. Hvad gør forvaltningen for at understøtte udvikling af samarbejdet mellem lærere og pædagoger om elevernes læring og trivsel? Skriv venligst nedenfor

44 Tema 6: Digitalisering 43. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende arbejdet med digitalisering i kommunen? Skriv venligst nedenfor: 42. I hvor høj grad arbejder kommunen med at ændre fordelingen mellem analoge læremidler (fx bøger) og digitale læremidler? Sæt venligst ét kryds: (1) I meget høj grad (2) I høj grad

45 (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 44. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende digitalisering? Skriv venligst nedenfor: Tema 7: EUD-reformen De sidste spørgsmål handler om hvilken dialog og information der har været i kommunen vedrørende EUD-reformen 45. I hvor høj grad er forvaltningen i dialog med skolelederne omkring skolernes ansvar for afgivelse af standpunktskarakterer og vurdering af social og personlig parathed til at begynde på en ungdomsuddannelse for 8. klasse op til 1. december 2014? Sæt venligst ét kryds

46 (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 46. I hvor høj grad er forvaltningen i dialog med skolelederne og UU-lederen omkring ansvarsfordelingen og samarbejdet omkring vurderingen af uddannelsesparathed for 8. klasse op til 1. december 2014? Sæt venligst ét kryds: (1) I meget høj grad (2) I høj grad (3) I nogen grad (4) I mindre grad (5) Slet ikke 47. Hvad vil I særligt fremhæve vedrørende arbejdet med EUD-reformen i kommunen? Skriv venligst nedenfor:

47 48. Hvad har I i den kommende tid særlig fokus på vedrørende EUD-reformen? Skriv venligst nedenfor: Afslutning 49. Tilsidst vil vi gerne høre, hvad I i kommunen for tiden har mest fokus på? (sæt maks 3 krydser) Sæt venligst kryds ved de tre udsagn, I prioriterer højest: (1) Hvordan undervisningen kan gøres mere målstyret, herunder brug af den nye elevplan og de nye fælles mål (2) Hvordan ledelsen kan komme tættere på den faglige praksis

48 (3) Hvordan indikatorer for elevernes resultater og trivsel kan indgå en i overordnet (politisk) målstyring (4) Hvordan forskning om læring i højere grad kan integreres i undervisningen (5) Hvordan den længere og mere varierede skoledag konkret skal tilrettelægges, så den bedst muligt understøtter elevernes læring og trivsel (6) Hvordan pædagogerne skal indgå i skoledagen (7) Hvordan og i hvad ledere og lærere skal kompetenceudvikles (8) Hvordan medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel kan styrkes (9) Hvordan den brede forældregruppe kan inddrages i udviklingen af folkeskolen, og hvordan forældres ressourcer kan anvendes (10) Hvordan samarbejdet med skolebestyrelserne fremover skal være (11) Hvordan eleverne kan inddrages i udviklingen af folkeskolen (12) Hvordan der skal kommunikeres om den nye skole, og hvordan der skabes opbakning til den nye skole i den brede befolkning (13) Hvordan inklusionen kan styrkes (14) Hvordan teamsamarbejdet på skolerne kan styrkes (15) Hvordan de fysiske rammer på skolerne skal være, herunder medarbejderarbejdspladser (16) Hvordan skolerne kan samarbejde mere med det omgivende samfund (17) Hvordan motion og bevægelse bliver integreret i elevernes skoledag (18) Hvordan de nye fag og de flere timer skal udmøntes (19) Ved ikke

49 Andet, så skriv her 51. Har I anvendt det medsendte skolelederskema i besvarelserne af dette skema? (1) Ja (2) Nej Du kan herunder printe din besvarelse. Tryk venligst "afslut" når du er færdig. Tak for din besvarelse.

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger

Omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.

Spørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering. Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?

Hvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

INPUT TIL TEMADRØFTELSE INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget

Læs mere

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen

KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen PowerPoint Plenum KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen De to højest prioriterede temaer er Målstyret undervisning Ledelsen tættere på den faglige praksis Kommunerne fastholder høj grad af fokus

Læs mere

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014

Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret Kommunalbestyrelsen fastlægger rammer og principper frem mod august 2014 Status på processen Lovforslag ventes vedtaget i Folketinget i efteråret 2013 En række redskaber skal udvikles centralt Nye arbejdstidsregler træder i kraft august 2014 Budgettet vedtages senest 15. oktober

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Janni Mosgaard Hansen

Janni Mosgaard Hansen Janni Mosgaard Hansen Fra: KL Sendt: 23. december 2015 09:51 Til: KL Emne: Status på arbejdet med folkeskolereformen Vedhæftede filer: Borgmesterbrev spørgeskemaresultater_sp4.pdf; Spørgeskemaresultater_alle.pdf;

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man?

Kort overblik over folkeskolereformen. Hvad skal man? Hvad kan man? Kort overblik over folkeskolereformen Hvad skal man? Hvad kan man? Timetal og indhold Område Skal Kan Undervisningstimetal og fag Opfylde minimumstimetal i dansk, matematik og historie og samlet timetal

Læs mere

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde April 2014 Sct. Nicolai Skole Skolereformen forældreinfo 1 Skolereformen Kære forældre. Som I alle er bekendt med træder skolereformen i kraft med virkning fra skoleåret 2014/15. I ledelsen har vi siden

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen

Læs mere

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune

Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Proces- og projektplan Skolereform, Egedal Kommune Forberedelsen og implementeringen af folkeskolereformen vil involvere samtlige skoler, SFO er og klubber Politisk spor: drøftelser i udvalg og kommunalbestyrelse,

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-

Læs mere

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen. Version: 20. august 2013 Indledning I foråret 2013 indgik Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative en aftale vedr. en reform af folkeskolerne i Danmark. Reformen medfører, at folkeskolen fra

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder

Læring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer

Læs mere

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum

Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Orientering om Undervisningsministeriets Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan

Læs mere

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013 1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Hermed fremsendes borgmesterbrev om politisk møde om beskæftigelsesreformen, samt program for møderne.

Hermed fremsendes borgmesterbrev om politisk møde om beskæftigelsesreformen, samt program for møderne. From:ledelse ledelse To:social og sundhed Subject:VS: Politisk møde om beskæftigelsesreformen Mail-post Fra: vardekommune vardekommune Sendt: 3. juli 2014 11:32 Til: ledelse ledelse Emne: VS: Politisk

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU

Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene

Læs mere

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015

Referat Udvalget for Børn & Ungdom tirsdag den 11. august 2015 Referat tirsdag den 11. august 2015 Kl. 16:30 i Mødelokale 1,Lyndby Afbud: Julie Hermind (F) Indholdsfortegnelse 1. BU - Godkendelse af dagsorden...1 2. BU - Orientering - august 2015...2 3. BU - Evaluering

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen

Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Referat fra skolebestyrelsesmøde 14. januar 2015 kl. 17.30-19.00 Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej

Referat fra skolebestyrelsesmøde 14. januar 2015 kl. 17.30-19.00 Administrationsmødelokalet på 2. sal, fløj B via Paradisgården/Ny Carlsberg Vej København V, den 14. januar 2015 Deltagere: Anette Dybdal Fenger formand (afbud) Henrik Mønsted Larsen næstformand Karen Grubbe forældrerepræsentant (afbud) Steffen Harpsøe forældrerepræsentant Catja Friis

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

KL vil derfor bede de kommunale forvaltninger om at udfylde vedhæftede spørgeskema.

KL vil derfor bede de kommunale forvaltninger om at udfylde vedhæftede spørgeskema. ZS3P-VHLV-ECY6 ZS3P-VHLV-ECY6 Kære forvaltning Med folkeskolereformen skal alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, samtidig med at de trives. Der skal følges tæt op på elevernes progression

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger

Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Kommissorium for Arbejdsgruppe Kommunalpolitiske beslutninger Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i Folkeskolereformen af 13. juni 2013. For at understøtte planlægningen

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune

Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.

Skoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for

Læs mere