Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh."

Trine Lassen
8 år siden
Visninger:

1 Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her i kirken har stor forståelse for jeg tænker på billedet med den fødende kvinde. På en dag hvor vi har døbt 3 små børn, er dette billede jo ret frisk i erindring. Dels for de nybagte mødre, men jo garanteret også for fædrene. Og alle vi andre, der måske har børnefødsler noget på afstand, vi kan med brug af bare en smule fantasi let sætte os ind i billedet. Smerten op til fødslen overvindes af glæden ved det nyfødte barn. Men ellers er det jo en vældig knudret tekst. Det er lidt, som om de samme ord bliver vendt og drejet igen og igen, og man mister meget let overblikket. En vending, der bliver gentaget hele 6 gange, er en kort tid.»en kort tid så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig.«det er Jesus, der fortæller sine gode venner, disciplene, at han for en stund forsvinder for deres øjne, men snart er tilbage igen. Ordene udtaler han Skærtorsdag aften og næste dag, Langfredag forsvinder han dvs. han dør for øjnene af dem på korset. Så første del af hans forudsigelse holder altså stik. De ser ham ikke længere de ser kun en 1

På en dag hvor vi har døbt 3 små børn, er dette billede jo ret frisk i erindring. Dels for de nybagte mødre, men jo garanteret også for fædrene.

2 krop hængt op til forhånelse og spot og til en smertefuld død. Men påskedag og dagene derefter møder de ham igen. Nu som den opstandne. Døden kunne ikke holde ham fast Guds kærlighed rakte helt ind bag gravens store sten og kaldte ham ud til livet igen og kvinderne og vennerne så ham igen efter blot et par dage en kort tid. Men sætningen kan jo også forstås i et lidt videre perspektiv altså også af os, der lever så mange, mange år senere. For ordene er jo rettet til os, når vi tager dem frem ved gudstjenesten i dag. Og vi må altså høre dem som en forudsigelse også til os: vi skal se ham. Det var det, der kom til orde i formuleringerne i trosbekendelsen, som vi hørte hele tre gange som spørgsmål ved døbefonten: Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn, som sidder ved Guds faders højre hånd, hvorfra han skal komme for at dømme levende og døde. Han skal komme igen! Den del af budskabet om Jesus fik de første mange år disciplene til at vente Jesus lige om lidt. De behøvede ikke tænke på uddannelse, på langtidsplanlægning for om et øjeblik ville han jo være der med det store regnskab. Men det trak ud og trak ud og det, som de havde hørt som en kort tid, blev til en lang tid så lang, at alle disciplene døde uden at opleve Jesu genkomst. Og nu er der så gået 2000 år, og vi venter stadig. Nogle vil hævde, at den korte tid er gået, og vi derfor er blevet 2

Men sætningen kan jo også forstås i et lidt videre perspektiv altså også af os, der lever så mange, mange år senere. For ordene er jo rettet til os, når vi tager dem frem ved gudstjenesten i dag.

3 snydt. Andre ved af erfaring, at tid er en meget relativ størrelse. Når man går og glæder sig til fx. en fødsel, så er 9 måneder MEGET længe. Når man er barn og sidder i bilen og venter på sin mor, der lige skulle hurtigt ind og hente noget, så er 5 minutter MEGET længe. Når man er 20 år, så ligger der et MEGET langt liv foran én, og når man er passeret 60, opdager man, at 60 år går totalt hurtigt. Når Jesus stiller disciplene i udsigt, at de skal se ham igen om en kort tid, så ved vi ikke, hvad det er for en målestok, han benytter. Hvis han benytter den helt store målestok, så mener man jo i dag at kunne udregne tiden tilbage til BigBang til en periode af ca. 15 mia. år. Så er en kort tid måske bare 50 tusinde år?? Sandheden bag alle disse spekulationer er, at vi kender ikke Guds planer. Vi aner ikke, hvad en kort tid er. Derfor må vi høre løftet på en anden måde: Jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. Det er måske slet ikke så vigtigt med den tidsramme! Det vigtigste er løftet om, at Gud ser os. Og det bliver til glæde! At blive set af Gud er et glædens øjeblik. Ikke fordi vi altid er et specielt smukt skue. Men fordi det at blive set, betyder glæde. Igen kan vi blot se på de små spæde. Når man ser ned til det lille barn, og det føler sig genkendt af sin mor eller far eller andre tæt på så vil det ofte smile. 3

Når man er 20 år, så ligger der et MEGET langt liv foran én, og når man er passeret 60, opdager man, at 60 år går totalt hurtigt.

4 Når vi bliver set af Gud, er det ikke som overvågningskameraet ser for at afsløre for at dømme for at holde én fast. Nej, så er det som at blive set og genkendt af kærlighedens øjne, og det er det stik modsatte. Det betyder nemlig ikke afsløring, men anerkendelse, accept. Når Gud i Jesus Kristus ser os, så er det med de øjne, der slår en streg over vores svigt og selvoptagethed og i stedet indbyder til fællesskab. Derfor slutter vi da også enhver gudstjeneste med ordene fra velsignelsen: Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred. Når Gud løfter sit ansigt mod os, så betyder det, at han ser os. Ikke i øjenhøjde, ikke som en ligemand, men som Skaberen overfor sin skabning som den himmelske far overfor sit elskede barn. Gud løfter sit ansigt mod os og lader os vide, at vi er set, som dem vi er. Uden at støde os bort uden at opremse alle vore fejl, men med en åben favn, der favner mig, som jeg nu faktisk er. At blive set på den måde skaber glæde en glæde som ingen kan tage fra os. For det betyder jo, at jeg ikke behøver forstille mig. At jeg ikke behøver at love at gøre det bedre næste gang. Og det tager en stor byrde af vore skuldre. Sådan er det at tage imod som et lille barn. Uden at kunne betale tilbage uden at kunne gøre noget til gengæld uden løfter. Og det var ordene til os alle ved døbefonten: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Det lille barn tager imod, fordi det ikke kan andet. 4

Når Gud i Jesus Kristus ser os, så er det med de øjne, der slår en streg over vores svigt og selvoptagethed og i stedet indbyder til fællesskab.

5 Sådan er vi også stillet i forhold til Gud og hans rige: vi kan ikke andet end blot tage imod. Men det er til gengæld også tilstrækkeligt til at få del i glæden. For så kommer det altså ikke an på vores fromhed eller vores nederlag nej, så kommer det an på Gud. Og at være i Guds hænder er det bedste sted at være for ethvert menneske. AMEN. 5

For så kommer det altså ikke an på vores fromhed eller vores nederlag nej, så kommer

Relaterede dokumenter

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig