Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
|
|
|
- Jacob Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere skatteindbetalinger og færre udgifter til overførselsindkomster. I gennemsnit bidrager faglærte med 2,3 mio. kr. mere til de offentlige finanser end sammenlignelige ufaglærte, mens akademikere bidrager med 9,0 mio. kr. mere end de ville have gjort uden uddannelsen. Indregner man tilbagetrækningsreformen, så øges gevinsten for samfundet, men den øger også danskernes livsindkomster. Personer i begyndelsen af 20 erne kan se frem til en øget livsindkomst på kr. afhængig af uddannelsesniveau. af senioranalytiker Mie Dalskov Pihl 24. maj 2013 Analysens hovedkonklusioner Faglærte bidrager med 2,3 mio. kr. mere til de offentlige finanser end sammenlignelige ufaglærte, mens personer med korte videregående uddannelser bidrager med 3,5 mio. kr. Personer med mellemlange videregående uddannelser bidrager med knap 5 mio. kr., og akademikere bidrager med 9,0 mio. kr. mere end de ville have gjort uden uddannelsen. Tilbagetrækningsreformen betyder, at personer, der er i begyndelse af 50 erne, kan se frem til at få kr. ekstra i indkomst gennem livet, mens de, der i dag er i begyndelsen af 20 erne vil få kr. i øget livsindkomst afhængig af deres uddannelsesniveau. De offentlige finanser vil også blive forbedret af senere tilbagetrækning. Gevinsten på de offentlige finanser forbedres med omkring kr. pr. person. Kontakt Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Uddannelse giver milliongevinster til statskassen Samfundet har millionstore gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere skatteindbetalinger og færre udgifter til overførselsindkomster. Selvom man medtager statens udgifter til undervisning og SU, så bidrager personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse til statskassen med millionbeløb i forhold til, hvis de var forblevet ufaglærte. Det fremgår af tabel 1, der viser gevinsten for de offentlige finanser af forskellige uddannelser. Faglærte bidrager med 2,3 mio. kr. mere til de offentlige finanser end sammenlignelige ufaglærte, mens personer med korte videregående uddannelser bidrager med 3,5 mio. kr. Personer med mellemlange videregående uddannelser bidrager med knap 5 mio. kr., og akademikere bidrager med 9,0 mio. kr. mere end de ville have gjort uden uddannelsen. Variationen mellem uddannelserne er stor. Nogle uddannelser giver en større gevinst end andre. Eksempelvis bidrager maskinmestre med 4,2 mio. kr. mere gennem livet, end de ville have gjort som ufaglærte, mens bidraget for den gennemsnitlige bygningskonstruktør ligger på 3,2 mio. kr. Tabel 1. Gevinst af uddannelsen de offentlige finanser Mio. kr. Faglærte 2,3 Kokke, tjenere 1,8 Tømrere 2,1 Elektrikere, el-montører 2,8 Salgsassistenter 2,5 Mekanikere, operatører 2,8 Korte videregående uddannelser 3,5 Multimediedesignere, tolke 3,0 Laboranter 3,4 Markedsførings- og finansøkonomer 5,1 Maskintekniker, andre teknikere 3,0 Mellemlange videregående uddannelser 4,7 Pædagoger 2,8 Bygningskonstruktører 3,2 Maskinmestre 4,2 Lærere 4,8 Lange videregående uddannelser 9,0 Arkitekter 3,6 Humanistiske kandidater 5,3 Civilingeniører 9,8 Jurister, statskundskabere 12,0 Læger 14,4 Anm: Tabellen viser gevinsten af uddannelsen på de offentlige finanser, dvs. indbetalte skatter fratrukket undervisningstakster og overførsler (inkl. SU, boligstøtte og boligsikring). Gevinsten er beregnet som forskellen mellem bidraget til de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Der ses bort fra den del af gevinsten, der via produktivitet, betyder højere lønninger til offentligt ansatte. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2011) og beregninger i STATA. 2
3 Der er stor forskel på, hvornår i livet uddannelsesgevinsten fremkommer, jf. tabel 2. Des kortere uddannelse, des tidligere kommer gevinsten. 17 procent af uddannelsesgevinsten blandt faglærte sker op til 30 års alderen, mens for de samme aldersgrupper endnu ikke er en gevinst af de lange videregående uddannelser. Omvendt ligger mere end tre-fjerdedele af uddannelsesgevinsten af en lang videregående uddannelse efter 46-års alderen, mens det tilsvarende er under halvdelen af uddannelsesgevinsten for faglærte, der ligger i de samme alderstrin. Hvornår uddannelsesgevinsten fremtræder i livet afhænger især af tilbagetrækningsalderen og hvornår de uddannede færdiggør deres uddannelse. Tabel 2. Uddannelsesgevinst over livet for uddannelsesgrupper år år år I alt år år år I alt Mio. kr. Pct. Faglærte 0,4 0,9 1,0 2,3 16,9 39,8 43,3 100,0 KVU 0,2 1,3 2,0 3,5 4,3 38,5 57,2 100,0 MVU 0,0 1,5 3,2 4,7 0,4 31,1 68,5 100,0 LVU -0,2 2,4 6,9 9,0-2,7 26,2 76,5 100,0 Anm: Tabellen viser en opdeling gevinsten af uddannelsen på de offentlige finanser på alderstrin. Gevinsten er beregnet som forskellen mellem bidraget til de offentlige finanser for de uddannede set i forhold til sammenlignelige ufaglærte (grundskole eller uoplyst uddannelse). Gevinsten er beregnet vha. propensity score matching med 10 naboer. Uddannelsesomkostningerne er lagt i alderstrinnet år. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata (2011) og beregninger i STATA. Senere tilbagetrækning giver bonus i husholdnings- og statskassen Tilbagetrækningsreformen fra 2011 betyder en gradvis reduktion i efterlønsperioden og en udskydelse af både efterlønsalderen og pensionsalderen. Danskerne skal dermed i fremtiden blive længere tid på arbejdsmarkedet. I dag kan man gå på efterløn som 60-årig og modtage folkepension, når man fylder 65 år. I 2040 vil efterlønsalderen være 67 år og pensionsalderen 70 år. Det betyder, at man i forhold til i dag skal vente 7 år med at gå på efterløn, at efterlønsperioden er reduceret til 3 år, samt at pensionsalderen udskydes med 5 år. AE har regnet på, hvad tilbagetrækningsreformen betyder for den enkeltes livsindkomst. 1 Tabel 3 viser, at den enkelte kan se frem til en forøgelse af livsindkomsten på kr. svarende til omkring 3 procent. Tabel 3. Øget livsindkomst som følge af senere tilbagetrækning Forøgelse af livsindkomst Forøgelse af gevinst Kr. Pct. Kr. Pct. Ufaglært ,5 - - Faglært (fx tømrere, elektrikere, salgsassistenter, frisører) , ,8 Videregående udd. (fx lærere, pædagoger, teknologer, jurister, læger) , ,9 Anm: Tabellen viser, hvor meget den disponible indkomst og gevinsten af uddannelsen på den disponible indkomst stiger i 2040 (ifht. i dag), når tilbagetrækningsreformen betyder, at den tidligste efterlønsalder er 67 år i stedet for 60 år som i dag, og folkepensionsalderen er 70 år i stedet for 65 år i dag. 1 Beregninger er foretaget ved, at den indkomst, der hidtil har været for 50 til 57-årige, nu er indsat for 50 til 64-årige. De nuværende 58-åriges og 59-åriges indkomst er indsat ved 65 og 66-årige, dvs. de to år før den nye efterlønsalder, er de hidtidige to år før efterlønsalderen. Ved 67 år, den nye efterlønsalder, er indsat indkomsten for de nuværende 60-årige. Dette er fortsat for de nye 68-årige og 69-årige. 3
4 Figur 1 viser, hvor meget livsindkomsten stiger for forskellige aldersgrupper på som følge af tilbagetrækningsreformerne. Ovenfor blev det vist, at de, der cirka er 40 år i dag vil forøge livsindkomsten med kr. alt afhængigt af uddannelsesniveau. Personer, der er i begyndelse af 50 erne, kan se frem til at få kr. i ekstra indkomst gennem livet, mens de, der i dag er i begyndelsen af 20 erne vil få kr. i øget livsindkomst. Uanset uddannelsesniveau er de yngste, der får de største stigninger i livsindkomsten. Baggrunden er, at tilbagetrækningsreformen indfases gradvist, hvilket betyder, at de, der i dag er yngst, skal vente længst tid med at trække sig tilbage. Det ses samtidig af figur 1, at uddannelsesniveau også har betydning for, hvor meget man vinder ved senere tilbagetrækning. Personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse får mest ud af senere tilbagetrækning. Forklaringen er, at det man vinder ved senere tilbagetrækning er flere år på arbejdsmarkedet frem til efterlønsalderen og samtidig reduceres antallet af år på efterløn og folkepension. Ser man på indkomstprofilen gennem livet for de forskellige uddannelsesgrupper har personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse noget højere indkomst end ufaglærte sent i arbejdslivet. Derfor giver senere tilbagetrækning størst indkomstfremgang til personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Figur 1. Øget livsindkomst som følge af senere tilbagetrækning fordelt på alder kr årige årige årige kr Ufaglærte Faglærte Videregående udd. Anm: Figuren viser, hvor meget den disponible indkomst øges som følge af senere tilbagetrækning opdelt på aldersgrupper ultimo Beregnet ud fra tidligst mulige tilbagetrækning. Tidligste efterløns- og pensionsalder er fundet ud fra Aftalte om senere tilbagetrækning af 13. maj 2011 samt svar på Finansudvalgs spørgsmål nr. 84 af 9. februar Effekten for personer med videregående uddannelser er beregnet som vægtet gennemsnit af effekten for KVU, MVU og LVU årige kan tidligst gå på efterløn som 69-årige, og på pension som 72-årige årige kan tidligst gå på efterløn som 67-årige og på pension som 70-årige årige kan tidligst gå på efterløn som 64-årige og på pension som 67-årige. Beregningerne er foretaget som i tabel 2, dvs. indkomsten op til to år før efterlønsalderen (50-57 år) er brugt op til den nye efterlønsalder, indkomsten to år før den nuværende efterlønsalder (58-59 år) er indsat to år før den nye efterlønsalder. Ved de nye efterlønsalder er indsat indkomsten fra og med den nuværende efterlønsalder (60-62 år) frem til den nye pensionsalder, hvor indkomsten for de nuværende 65-årige er indsat. Den senere tilbagetrækning betyder, at efterlønsalderen fremover er 3 år i stedet for 5 år i dag. 4
5 De offentlige finanser vil også blive forbedret af senere tilbagetrækning. Det fremgår af tabel 4, der viser bidraget til de offentlige finanser af senere tilbagetrækning fordelt på faglært og videregående. Gevinsten på de offentlige finanser forbedres med omkring kr. pr. person svarende til en 8- procents forbedring for faglærte og en forbedring på godt 3 procent for personer med en videregående uddannelse. Tabel 4. Forbedring af uddannelsesgevinst på offentlige finanser grundet senere tilbagetrækning kr. Pct. Faglært (fx tømrere, elektrikere, salgsassistenter, frisører) ,4 Videregående udd. (fx lærere, pædagoger, teknologer, jurister, læger) ,7 Anm: Tabellen viser, hvor meget uddannelsesgevinsten over for de offentlige finanser (skatter undervisningsudgifter overførsler) ændres i 2040 i forhold til i dag, når tilbagetrækningsreformen betyder, at den tidligste efterlønsalder er 67 år i stedet for 60 år i dag, og folkepensionsalderen er 70 år i stedet for 65 år i dag. 5
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Store gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden
Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Uddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Milliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Danskerne kører længere for at komme på arbejde
Danskerne kører længere for at komme på arbejde Danske lønmodtagere pendler længere end tidligere for at komme på arbejde. I gennemsnit pendler danske lønmodtagere km. mellem hjemmet og arbejdspladsen.
Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge
De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens
Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen
137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og
Flere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed
Nyuddannede faglærte og LVU er hårdest ramt af ledighed Blandt de personer, der afsluttede en erhvervskompetencegivende uddannelse i 009 var godt 10 procent ledige et år efter afsluttet uddannelse. Niveauet
Milliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
unge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Hver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning
Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene
Svendebrevet er stærkere end studenterhuen alene Siden 198 erne er der blevet flere studenter med lav arbejdsmarkedstilknytning. Sammenlignet med faglærte så har studenter, der ikke har fået en anden uddannelse
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen
Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse
Ufaglærte øger deres løn gennem voksenuddannelse Hver femte voksen i arbejdsstyrken har ikke anden uddannelse end grundskolen, og i kommer vi til at mangle faglærte hænder. AE har kortlagt effekterne af
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Milliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet
Ledigheden blandt nyuddannede faglærte falder i hele landet For første gang siden den økonomiske krise er stigningen i ledigheden blandt nyuddannede bremset. Denne analyse fokuserer på udviklingen blandt
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse
Karakterkrav og besparelser er en hæmsko for unges uddannelse Tal fra Undervisningsministeriet viser, at vi ikke er kommet tættere på at indfri målsætningerne om, at 9 procent af alle unge, får en ungdomsuddannelse.
Fremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få
Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Folkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag
Sværest at finde praktikpladser inden for de store fag Manglen på praktikpladser er massiv på de store fag. Næsten en tredjedel af antallet af elever, der mangler en praktikplads i en virksomhed, er inden
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Mange unge ledige fra 90 erne er i dag på offentlig forsørgelse
De langtidsledige unge på kontanthjælp mistede fodfæstet på arbejdsmarkedet Mange unge ledige fra 9 erne er i dag på offentlig forsørgelse Under halvdelen af de unge, der modtog kontanthjælp i en længere
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Studenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Besparelser på uddannelse kan koste milliarder i tabt velstand
kan koste milliarder i tabt velstand Siden 1 har regeringen sparet massivt på uddannelserne. I 19 er besparelserne løbet op i samlet set, mia. kr. Så store besparelser betyder, at der stor risiko for,
Målretning af 10. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse
Målretning af. klasse kan skaffe millioner til bedre uddannelse Næsten hver anden afgangselev fra 9. klasse tager. klasse. Typisk har de, der vælger. klasse på en efterskole, en meget stærkere baggrund
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse
Højt uddannelsesniveau i Danmark, men for få får en erhvervsuddannelse Ifølge OECD ligger Danmark i toppen, når det gælder om at give unge en gymnasial uddannelse. Danmark er dog ikke nær så godt med,
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Enorme gevinster af uddannelse i Danmark
36 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 2 MAJ 2012 ENORME GEVINSTER AF UDDANNELSE I DANMARK Enorme gevinster af uddannelse i Danmark Uddannelse er en guldrandet investering både for samfundet og den enkelte. Uddannelse