VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet"

Transkript

1 VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet

2 Grafisk tilrettelæggelse og foto: SOLOMET Graphic solutions

3 Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser for at nedbringe forbruget af vanedannende medicin. Indsatserne har givet svingende resultater, og først da man så frugten af tidligere Ringkøbing Amts indsatser over for praktiserende læger, er der lykkedes at få overbevisende nedtrapningsresultater. De indsatser, som nu også rulles ud i den øvrige del af Region Midtjylland, har kastet omfattende erfaringer af sig. En stor del af de erfaringer er netop indskrevet i den nye vejledning fra Sundhedsstyrelsen om afhængighedsskabende lægemidler af 18. juni Det nytter at gøre en indsats og vi håber, at denne praktiske vejledning kan gøre arbejdet med nedtrapning lettere. Medicinteamet i Region Midtjylland September 2008

4 Indholdsfortegnelse Side 5 Formål Side 7 Afhængighed Side 8 Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. juni 2008 Side 11 Den nationale rekommandationsliste Side 12 Overvejelser inden du går igang med netrapning Side 14 Idéer til at komme igang med nedtrapning Side 16 Hvad kan regionen tilbyde? Side 18 Tre typer nedtrapning Side 22 Hvem kan rådgive om nedtrapning? Side 23 Hjælp til selvhjælp Side 24 Gode råd om at sove Side 25 Abstinensskema Side 27 Baggrundsmateriale Side 29 Bilag

5 Formål Formål Formålet med denne vejledning er at give dig som læge inspiration til at gå i gang med nedtrapning af vanedannende medicin hos dine patienter. Formålet med denne vejledning er at give dig som læge inspiration til at gå i gang med nedtrapning af vanedannende medicin hos dine patienter. Hvorfor skal jeg som læge påtage mig denne opgave? Hvorfor skal jeg som læge påtage mig denne opgave? Mange patienter har i kortere eller længere tid fået ordineret vanedannende medicin uden at Mange patienter har i kortere eller længere tid fået ordineret vanedannende medicin diagnose eller bivirkninger af medicinen har været taget op til vurdering. Patienterne vil få en uden at diagnose eller bivirkninger af medicinen har været taget op til vurdering. Patienterne vil få en bedre livskvalitet på langt sigt ved at komme ud af deres afhængighed bedre livskvalitet på langt sigt ved at komme ud af deres afhængighed og der vil også rent samfundsøkonomisk være en gevinst at få afhængigheden fjernet, da patienter i afhængighed hyppigt frekventerer læger både i primær og sekundær sektoren. og det vil også rent samfundsøkonomisk være en gevinst at få afhængigheden fjernet, da patienter i afhængighed hyppigt frekventerer læger både i primær og sekundær sektoren. En del patienter henvender sig uden om almen praksis til Alkoholrådgivningen, og det indikerer, at patienter ofte er mere motiverede til nedtrapning end du tror. Atter andre holder op med at En del patienter henvender sig uden om almen praksis til Alkoholrådgivningen, og det tage medicinen blot de hører om det i medierne, og et fåtal patienter sælger/giver medicinen indikerer, at patienter ofte er mere motiverede til nedtrapning end du tror. Atter andre videre til andre og vil holde op med at henvende sig om en recept, hvis du gør en indsats på holder op med at tage medicinen blot de hører om det i medierne, og et fåtal patienter området. sælger/giver medicinen videre til andre og vil holde op med at henvende sig om en recept, hvis du gør en indsats på området. Erfaringer har vist, at mange patienter ønsker at komme ud af afhængigheden af vanedannende medicin, og der skal derfor ofte kun en lille hjælp til at gennemføre en vellykket nedtrapning. Da Erfaringer har vist, at mange patienter ønsker at komme ud af afhængigheden af afhængigheden oftest er begyndt i almen praksis, kan nedtrapningen også foregå her. vanedannende medicin, og der skal derfor ofte kun en lille hjælp til at gennemføre en vellykket nedtrapning. Da afhængigheden oftest er begyndt i almen praksis, kan nedtrapningen også foregå her. Andre erfaringer viser, at der ved at fokusere på personlig kontakt med lægen ved ordination af vanedannende medicin sker en nærmest automatisk reduktion af forbruget. Det har nemlig vist sig, at mange patienter holder op med at bede om afhængighedsskabende medicin, når de skal Andre erfaringer viser, at der ved at fokusere på personlig kontakt med lægen ved ordination af vanedannende medicin sker en nærmest automatisk reduktion af forbruget. Det møde op i konsultationen. Ordination af vanedannende medicin bør derfor i de fleste tilfælde kun ske ved personlig kontakt med lægen. har nemlig vist sig, at mange patienter holder op med at bede om afhængighedsskabende medicin, når de skal møde op i konsultationen. Ordination af vanedannende medicin bør Der er i denne vejledning fokuseret på benzodiazepiner og cyclopyrroloner/benzodiazepinlignende stoffer (BD). derfor i de fleste tilfælde kun ske ved personlig kontakt med lægen. Der er i denne vejledning fokuseret på benzodiazepiner og cyclopyrroloner/benzodiazepin-lignende stoffer (BD). I Region Midtjylland arbejder Medicinteamet med forskellige indsatser til hjælp for den praktiserende læge til at nedbringe forbruget af BD. Gode resultater er allerede skabt andre steder i landet efter de erfaringer, som tidligere er opnået i Region Midtjylland. I Region Midtjylland arbejder Medicinteamet med forskellige indsatser til hjælp for den praktiserende læge til at nedbringe forbruget af BD. Gode resultater er allerede skabt Medicinteamet februar 2008 andre steder i landet efter de erfaringer, som tidligere er opnået i Region Midtjylland. 5

6 6

7 Afhængighed Afhængighed af BD indtræder i løbet af meget kort tid (dage til uger), og derfor bør du som læge være omhyggelig med at sikre, at dine patienter kun får disse stoffer i kort tid. En ordination af BD følges altid af en aftale om længden af behandlingen, og hvis behandlingen strækker sig ud over mindste pakning, skal der følge en vejledning med om nedtrapning. Alle BD er har uheldige bivirkninger, herunder afhængighed og fremprovokation af nogle af de samme symptomer, som de første gang er ordineret imod. Og det er paradoksalt nok bl.a. angst, søvnløshed, stressfølsomhed, træthed, koncentrations- og hukommelsesbesvær. I Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler står der om BD:» Sovemidler bør kun bruges i 1-2 uger» Angstdæmpende midler bør kun bruges i ca. 4 uger herefter skal behandlingen vurderes på ny Sådan gør du!» Ingen telefonrecepter» Kun medicin til en måneds forbrug» Personligt fremmøde ved ordination af medicin» Vurdering af indikation/behov ved hver konsultation 7

8 Sundhedsstyrelsens vejledning af 18. juni 2008 siger: Sovemedicin Indledning af en behandling med benzodiazepiner og benzodiazepin-lignende midler mod søvnløshed skal som hovedregel kun ske i tilfælde, som belaster patienten alvorligt, og hvor tilstanden ikke er tilgængelig for anden form for behandling. Sovemidlerne må almindeligvis kun anvendes i 1-2 uger, og lægen skal kun ordinere en mængde svarende hertil, hvorefter situationen og den medicinske behandling skal vurderes på ny. Som førstevalgspræparat ved søvnløshed anbefales et af de nyere benzodiazepin-lignende præparater på grund af den korte halveringstid. Beroligende medicin Generaliseret angst, panikangst og angsttilstande behandles primært med antidepressive midler. Benzodiazepiner skal kun ordineres, når tilstanden ikke kan behandles på anden måde, evt. non-medikamentelt. Det kan dreje sig om velbeskrevne angstsyndromer eller beslægtede tilstande, hvis forløb skal følges løbende og konsekvent under behandlingen. Det er vigtigt, at benzodiazepiner ikke bruges kritikløst mod stress, kriser eller ved almenmenneskelige problemer. For så vidt angår benzodiazepiner som angstdæmpende behandling, skal man tilstræbe en behandlingsperiode på 4 uger. Herefter skal tilstanden vurderes på ny, og vurderingen skal fremgå af journalen. 8

9 Især om psykiatri Psykiatriske tilstande, der behandles med benzodiazepiner, og hvor behandlingen er påbegyndt i psykiatrisk regi, skal fortsætte som specialistbehandling og ikke overgå til fortsat behandling i almen praksis. Især om kørekort Man må ikke føre motorkøretøj med benzodiazepiner i blodet. Nogle få sovemidler og beroligende midler med kort halveringstid og i lave doser er undtaget. Se bilag 2. Patienter i behandling med langtidsvirkende benzodiazepiner skal nedtrappes, og kørekortet begrænses til 1 år. Især om dosisdispensering Benzodiazepiner må ikke dosisdispenseres med mindre det er i forbindelse med nedtrapning. Især om ældre Ældre er specielt følsomme for præparaternes bivirkninger, dels på grund af aldersbetingede ændringer i farmakokinetik, men også grundet en øget følsomhed på receptorniveau. Længerevarende behandling med benzodiazepiner kan blandt andet medføre øget faldhyppighed og psykiske forandringer. Langtidsbehandling (mere end få uger) med benzodiazepiner skal principielt ikke finde sted hos ældre. Såfremt dette undtagelsesvis måtte være indiceret, skal lægen altid meget nøje overveje fordele og ulemper ved behandlingen og informere patienten grundigt om overvejelserne og på den baggrund indhente samtykke til fortsat behandling.» Benzodiazepiner skal sædvanligvis ikke ordineres til demente» Samtidig behandling med antipsykotiske lægemidler og soveog nervemedicin anbefales ikke. 9

10 10

11 Den nationale rekommandationsliste Den nationale rekommandationsliste anbefaler generelt ikke afhængighedsskabende lægemidler. Når der alligevel er benzodiazepiner og benzodiazepinlignende stoffer med på listen, er det med det forbehold, at lægemidlerne anvendes i overensstemmelse med retningslinierne fra Sundhedsstyrelsen. Den nationale rekommandationsliste indeholder ikke stoffer med lang T½ pga. risiko for hang-over effekt og faldulykker hos især ældre. Der er ikke evidens for kliniske relevante forskelle mellem cyclopyrroloner og benzodiazepiner eller mellem cyclopyrrolonerne indbyrdes. Søvnbesvær T½ timer Ækvieffektiv dosis Lormetazepam 10 1 mg Zaleplon mg Zolpidem 2 10 mg Zopiklon 5 7,5 mg Angst og uro Oxazepam mg Clonazepam (kun til abstinenskramper) 40 0,5 mg Bemærk, at følgende stoffer er ikke-rekommanderede på Den nationale rekommandationsliste:» Alprazolam» Bromazepam» Chlordiazepoxid» Diazepam» Flunitrazepam» Hydroxyzin» Lorazepam» Nitrazepam» Clomethiazol» Triazolam 11

12 Overvejelser inden du går i gang med nedtrapning Nogen gange er det nødvendigt, at du som læge gør din egen stilling klar om du vil fortsætte med at fastholde patienter i afhængighed. Det første skridt tages af dig. Det er ofte motiverende for både dig og patienten at indse, at afhængigheden sandsynligvis vil fortsætte resten af livet, hvis ikke der tages fat på en nedtrapning. Den bedste måde at håndtere afhængighed på er at lade være at ordinere disse stoffer. Det er et holdningsspørgsmål. Det største problem er ofte at kunne modstå patientens appel om mere medicin. Derfor er det vigtigt, at du gør dig klart, at du vil gennemføre en nedtrapning. Når du er klar, hjælper det patienten til at blive klar! Det er hensigtsmæssigt, at du ikke efterkommer patientens ønske om mere vanedannende medicin. Det er ofte nok bare at være til stede og have en overbevisning om, at du bestemmer over din egen ordination, og at patienten skal ud af sin afhængighed. Før et misbrug begynder, er der ofte tale om eksistentielle problemer, som ikke løses med at ordinere BD. Der er som udgangspunkt sjældent brug for psykologer og psykiatere, men det kan være nødvendigt at henvise til psykiater, hvis det ikke lykkes at komme igennem med en nedtrapning, som du skønner, har grund i en psykisk lidelse. Der er mange måder at komme i gang på. Det væsentligste er bare at komme i gang, og hvilken metode, du vælger, er ikke afgørende for resultatet. Det er alene din og dit personales motivation og holdning til at holde fast i jeres beslutning, der tæller. Find din egen nedtrapningsstil og hold fast i den. Samarbejd med dine medarbejdere om nedtrapning, f.eks. deltager mange sygeplejersker i nedtrapningerne. Sørg altid for, at du indlægger mål og evalueringspunkter i din nedtrapning til støtte for både dig selv og din patient, f.eks. hvordan nedtrapningen skal forløbe, og hvornår nedtrapningen skal være afsluttet. 12

13 Brug evt. abstinensskemaet bagerst i denne vejledning. Derved kan I begge se, hvor langt I er kommet, og det giver ofte øget motivation til at fortsætte. Henvis evt. til en hjemmeside om afhængighed og nedtrapning. Udlever det materiale, som du selv finder bedst, og sig gerne til patienten, hvor du har dine informationer fra, f.eks. Sundhedsstyrelsen, regionen, Internettet eller indlægs- sedler. Hvis du har brug for mere inspiration, kan du på de følgende sider læse mere om måder at komme i gang på, anbefalinger, dokumentation og erfaring. 13

14 Idéer til at komme i gang med nedtrapning Der er mange måder at skabe sin egen motivation på. F.eks. kan du lade dig inspirere af disse forslag: Patienten» Fortæl patienten, at det er hjælp til selvhjælp og tag udgangspunkt i Hjælp til selvhjælp side 23.» Udlever de 12 gode råd om at sove.» Saml på gode historier til opmuntring for dine patienter.» Udlever materiale fra din lokale Alkoholrådgivning, hvor patienten kan få støtte til nedtrapningen. Almen praksis» Gå i gang med nogle få patienter til en begyndelse, f.eks. dem du sidst har ordineret BD til, dem, der er mest motiverede eller dem, du betragter som mindst afhængige.» Du kan dele alle patienterne i tre lige store grupper størst afhængighed, mellem afhængighed og mindst afhængighed. Begynd med den letteste gruppe først, og når den er godt i gang, kan du begynde på den næste gruppe. Du vil opdage, at det er lettere end du tror.» Du kan vælge at overlade selve nedtrapningsopgaven til din sygeplejerske.» Du kan i en periode registrere, hvor meget vanedannende medicin du ordinerer det er ofte mere end du tror. Det kan være en god motivationsfaktor også at undersøge på Internettet, hvor meget du ordinerer af de enkelte stoffer i forhold til dine kollegaer. Det kan du undersøge på hvor der også står, hvordan du får fat i den nødvendige kode.» Du kan begynde med at fjerne sovemedicinen og angstdæmpende medicin fra borgere, der kører i bil.» Du kan også finde frem til patienter, der både får sovemedicin og angstdæmpende medicin - begynd med at fjerne sovemedicinen.» Du kan også begynde at nedtrappe ældre, f.eks. dem over 60 og dernæst dem over 70 og så fremdeles.» Du kan f.eks. nedtrappe dem, der er født i januar, så februar og så fremdeles. 14

15 » Hvis du stadigvæk ordinerer sovemedicin af den gamle type (nitrazepam og flunitrazepam), kan du begynde at nedtrappe de patienter, der får de stoffer uden at ændre til andre sovemidler!» Stop ordination af store pakninger, f.eks. større end 30 stk.» Det samme gælder epilepsimedicinen clonazepam, som ofte også ordineres på flergangs-recepter.» Du kan også begynde at nedtrappe de patienter, der får mere end 1 døgndosis (DDD) af vanedannende medicin.» Endelig kan du begynde med de patienter, der får sovemedicin af zopiklon-typen hver aften de kan få en slut-pakke, bilag 3.» Du kan også tage fat på dem, der samtidig med BD også får antipsykotika eller antidepressiva.» Du kan tage fat på at nedtrappe de patienter, der får BD i dosispakninger ved hjælp af dosispakninger.» Du kan evt. søge samarbejde med en kollega og få second opinion. Apotek» Aftal med dit lokale apotek, at nedtrapningssamtalerne kan foregå der samtidig med, at patienten får udleveret sin medicin i dosispakninger, bilag 8.» Kontakt apoteket og lav en nedtrapningsplan for de patienter, der får BD i dosispakninger. Embedslægen» Du kan kontakte embedslægen, hvis du har særlige udfordringer med enkelte patienter. Alkoholrådgivningen» Du kan henvise patienter med særligt behov til Alkoholrådgivningen i dit lokalområde, hvor patienterne kan få støtte individuelt eller i en gruppe.» Den lokale Alkoholrådgivning har ekspertise i medicinnedtrapning. Erfaringen herfra er, at det ofte er sværere at nedtrappe en medicinmisbruger end en alkoholiker. Det siger noget om graden af afhængighed. 15

16 Hvad kan regionen tilbyde? Der er i årenes løb arbejdet på forskellig vis med nedtrapning af patienter på vanedannende medicin, og nedenfor kan du læse om de forskellige tiltag, der hver især er unikke og som alle medfører en kraftig reduktion i ordination af disse stoffer. Det afgørende er ikke metoden, men at du går i gang på den ene eller den anden måde og holder fast i den metode, der passer bedst til din og dine medarbejderes stil. Alle metoder er afprøvede og dokumenterede, og metoderne kan kombineres. Materialer Du kan udover denne vejledning få vejledninger til praksispersonale og patienter samt en plakat til venteværelset. Se eller kontakt medicinteamet i dit område. Undervisning Du kan få undervisning sammen med din efteruddannelsesgruppe, lægerne i dit optageområde, lægerne i din kommune eller en anden gruppe, som du kan etablere. Undervisningen gives af læger eller farmaceuter i medicinteamet se side

17 Supervision Der var været god effekt af supervision til læger, der har haft svært ved at komme i gang med nedtrapning. Supervisionen har været givet af en psykiater og en farmaceut. Supervisionen har både omfattet supervision på medbragte cases og på den praktiske organisering af medicinordinationer og nedtrapninger. Desuden har der været forelagt statistik for at motivere til fortsat nedtrapning. Kontakt medicinteamet, hvis du er interesseret. Audit For at få et overblik over klinikkens afhængige patienter kan sekretærerne gennemføre en mini-audit, hvor sekretærerne i en periode på mindst 14 dage registrerer de patienter, der ringer om vanedannende medicin. Miniauditten giver et overblik over, hvilke patienter med hvilket forbrug, der er i klinikken og derved kan auditten skabe motivation til, at hele klinikken tager fat på nedtrapning. Praksisbesøg Den enkelte praksis kan bede om et besøg af en af konsulenterne i medicinteamet. Her vil klinikkens forbrug blive gennemgået og der vil blive undervist i Ordiprax. Klinikken vil få ideer og redskaber til at nedbringe forbruget af vanedannende medicin. 17

18 Tre typer nedtrapning den hurtige, den langsomme og den svære Den hurtige En del patienter kan nedtrappes på en gang. Det kan være patienter, der:» har taget den samme dosis i årevis» får medicinen uregelmæssigt» er motiveret til at prøve en hurtig nedtrapning» ikke tager medicinen selv» ikke ved, hvorfor de får medicinen Nogle patienter kan holde op uden at mærke abstinenser, men man kan ikke på forhånd vide, hvilke patienter, det er. Der udvikles i løbet af kort tid tolerance mod BD. Derfor vil man kunne fjerne BD fra patienter, der har fået den samme dosis igennem lang tid. Medicinen er ikke længere virksom, men giver kun bivirkninger. Det kan være vanskeligt at gennemføre en kold tyrker, og det kræver god støtte fra lægen, evt. specialkonsulenter og støttepersoner for at holde abstinenserne ud. Hvis abstinenssymptomerne bliver uudholdelige, kan der evt. støttes med ikke-afhængighedsskabende medicin såsom beta-blokkere mod hjertebanken og nervøsitet, paracetamol mod smerter og uro i benene, ibuprofen til muskel- og led smerter. Øre-akupunktur kan evt. forsøges mod abstinenser. 18

19 Den langsomme Det er afgørende, at en nedtrapning lykkes - og det gør den bedst, når patienten føler sig hjulpet gennem abstinenserne. Den sikre metode er, at nedtrapningen foregår så langsomt, at kroppen får mulighed for at fungere uden medicinen. Kroppen skal have tid til at regenerere de beskadigede celler og funktioner, og derfor skal nedtrapningen foregå med en passende reduktion over et antal uger. En tommelfingerregel siger, at nedtrapningen kan foregå over det antal måneder, som afhængigheden har varet i år. Der kan være mange grunde til at afvige fra den regel, og det er op til den enkelte patient og dig som læge at aftale, over hvor lang tid og hvordan reduktionen skal foregå. De fleste patienter kan nedtrappes på medicinen direkte, f.eks. ved at fjerne en procentdel eller en tablet hver eller hver anden uge eller pr. måned. Nogle patienter kan have gavn af at få medicinen konverteret til med lang halveringstid for at undgå abstinenser med lægemidler med kortere halveringstid. Nedtrapningen foregår så på, som i øvrigt også har så små tabletstyrker (mindste 2 mg, men 1 mg kan skaffes), at en nedtrapning kan gennemføres med hele tabletter og dermed også egnet til dosispakning. Ellers er en tabletdeler/tablet-guillotine et nyttigt værktøj, som kan købes på apoteket. Sådan gør du: 1. Nedtrap helst med det lægemiddel, som patienten er i behandling med (undtagelse se punkt 3). 2. Ved samtidig behandling med flere BD er skal lægemidlet med den korteste halveringstid nedtrappes først. Det er almindeligvis sovemidler, og derefter fortsættes med det andet lægemiddel/de andre lægemidler. 3. Nedtrapningstiden er individuel, men en hovedregel er en dosissænkning på % med en eller to ugers mellemrum eller % pr. måned - og tilpasset tabletstyrken. Typisk tager den sidste del af nedtrapningen længere tid. Det er ikke ualmindeligt at skære ned til 1-5 % af den oprinde- Fortsætter på side 20» 19

20 lige dosis inden ophør. Hos særligt følsomme kan intervallerne forlænges, og man kan evt. skifte til. Nedtrapningen gennemføres da med en sænkning af på 1 mg med 2-6 ugers interval. Det kan tage op til 1½ år (18 måneder) at gennemføre en ambulant nedtrapning. 4. Dosis øges aldrig, selvom abstinenssymptomerne bliver besværlige eller voldsomme. Forlæng i stedet nedtrapningsintervallet med en eller to uger. Måske er nedtrapningen gået for stærkt. 5. Aftal altid nedtrapningen med patienten. Foreslå patienten selv at lave et nedtrapningsskema efter de ovennævnte principper, eller gør det i samarbejde, f.eks. med et balanceskema fra Den motiverende samtale DSAM s blå vejledning fra 1999, bilag 1. Brug i videst mulig omfang patientens egne forslag. Anbefal patienten at tage en logbog til hjælp til notater. 6. Understreg, at nedtrapningsskemaet kun er bindende for størrelsen af dosis ikke for intervallerne, som kan forlænges ved svære abstinenssymptomer. 7. Under nedtrapningen er det vigtigt med regelmæssige støttesamtaler, som kan foregå både hos lægen/sygeplejersken, hos sekretæren og på apoteket. Den første informerende samtale kan være af længere varighed op til en ½ time. Samtalen skal indeholde kort og præcis information om, hvorfor det er vigtigt at komme ud af afhængighed, hvilke abstinenssymptomer, der kan optræde, og at der kun er tale om abstinenssymptomer. Det må gerne gentages ved hver konsultation. Brug gerne abstinensskemaet s. 25, som over tid vil vise, at der er sket et fremskridt. Spørg til symptomernes sværhedsgrad, og få patienten til at forholde sig til skalaen. Patienterne husker normalt ikke de fremskridt, de gør under nedtrapningen og mærker først meget sent i forløbet de små forandringer, som er indtrådt. Din hovedopgave er derfor at påvise og minde patienten om fremskridt. I begyndelsen kan det anbefales at mødes minutter med en til to ugers mellemrum, fordi patienten gennemgående ikke orker og ikke kan rumme ret meget i de første faser af nedtrapningen. Senere kan der gå lidt længere tid mellem konsultationerne. Den tætte kontakt giver patienterne en oplevelse af tryghed. Det er ofte en fordel at samarbejde med de pårørende under nedtrapningen. De mærker almindeligvis fremskridt og forandringer før patienten selv. Fortsætter på side 21» 20

21 8. Undgå anden sovemedicin og støttemedicin. Skal der bruges noget, prøv da chlorprothixen. Se i øvrigt under den hurtige nedtrapning. 9. Undgå at skifte fra et BD til et andet undtagen hvis det er for at konvertere til et BD med længere halveringstid i forbindelse med nedtrapning. Der findes en række beskrivelser af uventede og uheldige reaktioner i forbindelse med pludselige behandlingsændringer. Ved afhængighed af zopiklon og zolpidem kan der skiftes til og så nedtrappe herfra. Se slutpakkerne i bilag 3. Endelig er der flere eksempler på nedtrapningsskemaer i Heather Ashtons manual og på IRFs hjemmeside (se referencelisten). Den svære (sygehus eller behandlingsinstitution) Hvis det er nødvendigt med en indlæggelse på hospital eller behandlingsinstitution til at begynde en nedtrapning, skal henvisningen følges af en beskrivelse af:» hvorfor der ønskes en nedtrapning» hvad der har været forsøgt og hvornår, herunder sygehusindlæggelser» hvorfor det ikke er lykkedes» normale og unormale fund» det sociale netværk» at patienten er indforstået med indlæggelsen Efterfølgende nedtrapning i almen praksis får det bedste forløb, hvis det sker i samarbejde med en specialkonsulent fra alkoholrådgivningen, som evt. kan tilbyde gruppe- eller individuel terapi. Specialkonsulenterne har efter udskrivningen den koordinerende rolle i forhold til den praktiserende læge. 21

22 Hvem kan rådgive om nedtrapning? Medicinteamet i Region Midtjylland har udarbejdet materialer til patienter, praksispersonale og læger. Derudover kan medicinteamet tilbyde bl.a. undervisning og praksisbesøg. Medicinteamet i Region Midtjylland kan kontaktes på følgende telefonnumre: Aarhus: Holstebro: Horsens: Viborg: Embedslægerne i regionen kan kontaktes om hjælp og spørgsmål til nedtrapning, f.eks. storbrugere eller vanskelige nedtrapninger. Embedslægerne kan kontaktes på følgende telefonnummer: Aarhus: Specialkonsulenterne i kommunernes Alkoholrådgivning kan også rådgive om nedtrapning og tilbyde indsatser, f.eks. individuel terapi og gruppeterapi. Kommunernes Alkoholrådgivning har specialkonsulenter, som kan kontaktes. Apotekerne kan rådgive om nedtrapning, og flere apoteker kan tilbyde et nedtrapningskoncept, som består af en samtale om forløbet af en nedtrapning, et individuelt udarbejdet nedtrapningsskema samt medicin leveret i dosispakninger til 14 dage ad gangen. Forhør på dit lokale apotek, hvilken indsats apoteket kan yde. 22

23 Hjælp til selvhjælp Det er vigtigt at minde patienten om, at nedtrapning foregår i et samarbejde, og at der er forskellige ting, som patienten selv kan gå i gang med for at øge fokus på livskvaliteten og for at lette overgangen til en benzodiazepin-fri tilværelse. Det kan f.eks. være: Fysisk aktivitet i forskellige former» Kroppen må gerne kunne mærkes gennem fysisk aktivitet, f.eks. svømning, løb, fitness og gåture Bevægelse» Danse, bevæge sig til musik» Havearbejde Kroppen» Fysioterapi, massage og healing» Afslapning og afspænding hjælper sindet og kroppen til at få det bedre Tanker» At få tankerne et andet sted hen, f.eks. ved at lytte til radio, se fjernsyn eller andet for øre og øjne» Høre beroligende musik, f.eks. Musi- Cure (købes på apoteket)» Tænke tilbage på gode dage» Være åben og ærlig Omsorg» At være god ved sig selv» Mindske stress og stressede situationer» Mindske omfanget af pligter» Tage et varmt bad» Være aktiv med ting, man kan klare» Være aktiv med ting, man godt kan li» Belønne sig selv Mad og drikke» Drikke kamillete» Regelmæssighed i søvn, måltider og daglige aktiviteter Udadvendthed» Kontakte gode venner, familie» Kontakt med andre i samme situation» Gode oplevelser» Fortælle andre om nedtrapning» Være sammen med andre Stilhed» Meditation 23

24 Gode råd om at sove» Stå op på samme tidspunkt hver dag, også selv om du først er faldet sent i søvn.» Sov ikke om dagen, når du ikke kan sove om natten.» Stå op af sengen om natten, hvis du ikke kan sove.» Foretag dig noget stilfærdigt, hvis du står op om natten.» Soveværelset bør være roligt, mørkt og ikke for varmt.» Sørg for at lufte ud, inden du går i seng.» Se ikke fjernsyn og ryg ikke lige før du skal sove, begge dele virker opkvikkende.» Gå ikke sulten i seng. Sult og overmæthed virker søvnforstyrrende.» Brug ikke alkohol som sovemiddel. Alkohol gør søvnen kortere, mere overfladisk og giver flere opvågninger.» Tal med din læge, hvis du har natlige smerter, åndenød eller vandladningsgener.» Lad være med at tænke på, hvor lang tids søvn du kan få det er ikke søvnlængden, men kvaliteten af søvnen, der tæller.» Søvnbehovet falder med alderen og måske har du ikke behov for så megen søvn. 24

25 Abstinensskema Symptomer/Styrke Angst, panik, fobier Irritabilitet, aggressivitet, agitation Depression, nedstemthed, energiforladt Søvnproblemer Depersonalisations (uvirkeligheds)-oplevelse Uro og rastløshed Hukommelses- og koncentrationsbesvær Koordinationsbesvær (ataxi) og rysten Balanceproblemer og svimmelhed Muskelkramper, muskelsmerter, rykninger (tics) Lyd- og lysfølsomhed Overfølsomhed for smerte, varme, kulde, stik og berøring Smagsforandringer (metalsmag) Tågesyn Hovedpine Lettere lammelser (parestesier) Svedeture Kvalme Appetitløshed Diarré, forstoppelse Influenzalignende episoder Hallucinationer Brystsmerter Mavesmerter 25

26 26

27 Baggrundsmateriale Der er anvendt følgende referencer og links: Referencer» Apotekets rolle i indsatsen mod vanedannende medicin. Samarbejde med almen praksis om nedtrapning af benzodiazepiner ved hjælp af samtale, nedtrapningsskema og dosisdispensering. Region Midtjylland 2007.» Ashton CH. Benzodiazepiner. Hvordan de virker og hvordan man nedtrapper. Benzodiazepiner i almen praksis. Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning. Audit Projekt Odense og Institut for Rationel Farmakoterapi, september 2004.» Brug medicinen bedre. Perspektiver i klinisk farmaci. Rapport fra lægemiddelstyrelsens arbejdsgruppe om klinisk farmaci. Lægemiddelstyrelsen 2004.» Den motiverende samtale Den nationale rekommandationsliste. Institut for rationel farmakoterapi. IRF 2008.» Frydenlund J. Benzodiazepiner kliniske aspekter ved brug af nedtrapning. Månedsskr Prakt Lægegern 1997: » Glass J et al. Sedative hypnotics in older people with insomnia: meta-analysis of risks and benefits. BMJ 2005;331: » Jørgensen VRK. Benzodiazepinordination. Husk afslutningen. Månedsskr Prakt Lægegern 2007: » Jørgensen VRK. Benzodiazepinaftrapning i praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2006; » Jørgensen VRK, Toft BS, Fogh MS. Reduktion af vanedannende medicin i praksis. Ugeskr Læger 2006;168: » Sommer B. Benzodiazepiner i almen praksis. Månedsskr Prakt Lægegern 2005: » Toft BS. Medicin og adfærd. Væk med vanedannende medicin. Ugeskr Læger 2006; 168(4):403.» Toft BS. Medicin og adfærd 2. Hvor svært kan det være? Ugeskr Læger 2008; 170(6):466.» Vejledning nr. 38 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen 18. juni Links»

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet

VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN. Lægens vejledning. Region Midtjylland Primær Sundhed. Medicinteamet VÆK MED VANEDANNENDE MEDICIN Lægens vejledning Region Midtjylland Primær Sundhed Medicinteamet Forord Gennem flere år har der fra ministerium, styrelser og amter/regioner været gennemført forskellige indsatser

Læs mere

FOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN

FOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN FOLDER OM VANEDANNENDE MEDICIN Til brug i almen praksis Region Midtjylland Koncern Kvalitet Kvalitet og lægemidler Indholdsfortegnelse Forord... side 3 Ordination af vanedannende lægemidler... side 4 Specielt

Læs mere

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Benzodiazepiner. Information og rådgivning til sundhedspersoner Benzodiazepiner Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med benzodiazepiner kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed.

Læs mere

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft

Udtrapning af benzodiazepiner. Birgit Signora Toft Birgit Signora Toft Cand. pharm., ph.d. Tidl. Sygehusapoteker Tidl. Lægemiddelkonsulent Selvstændig farmaceut med egen konsulentvirksomhed Forfatter til bl.a. Afhængighed på recept og Pausens kraft Hvad

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes

Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger

Læs mere

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt

- forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Kurven er knækket - forbruget af sove- og angstdæmpende lægemidler falder nu kraftigt Indhold Resumé Baggrund Resultater - Kurven er knækket - forbruget falder nu endnu mere markant - Forbruget af de langtidsvirkende

Læs mere

Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin

Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin 1307 Dosisdispensering en hjælp til nedtrapning af vanedannende medicin Birgit Toft, Birgitte Høyberg & Niels Christian Bendtsen I det tidligere Ringkjøbing Amt har lægerne i flere praksis samarbejdet

Læs mere

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer

Læs mere

Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark

Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current

Læs mere

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin

Medicinafhængighed. Information og rådgivning. Sove- og nervemedicin Medicinafhængighed Information og rådgivning Sove- og nervemedicin Udgivet af BenzoRådgivningen Landsforeningen Sind 2010 Redaktion Kirsten Midtgaard og Michael Lodberg Olsen Grafisk design: Kommunikationsbureauet

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Benzodiazepinerne spøger stadig

Benzodiazepinerne spøger stadig farma Benzodiazepinerne spøger stadig 6 pharma juni 2012 pharma juni 2012 7 > farma Farmaceut Birgit Signora Toft har netop udgivet en bog om benzodiazepiner, og hvis man tror, at der for længst er kommet

Læs mere

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin

Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin Markant fald i forbruget af sove- og angstdæmpende medicin - en analyse af forbruget fra 2004 til begyndelsen af 2009 Indhold Resumé Baggrund Forbruget er faldet markant det sidste år Store regionale forskelle

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B

Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne

Læs mere

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med

Ibuprofen/NSAID-gruppe (Ibumetin, Ipren, Naproxen, Bonyl eller lignende), er det heller ikke tilstrækkeligt suppleres med MEDICIN OG KØREKORT Smertebehandling og -medicin. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning vedrørende anvendelse af afhængigheds-skabende medicin, herunder morfin-præparater samt beroligende medicin.

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro.

Oxabenz hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Oxabenz mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Oxabenz 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Spørg

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

SIG til! ved kvalme og opkastning

SIG til! ved kvalme og opkastning SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1

Hjertesvigt klinikken. Spørgeskema. Hospitalsenheden Vest. Hi-1 Hjertesvigt klinikken Spørgeskema Hospitalsenheden Vest regionmidt jylland Hi-1 Spørgeskema Du bedes udfylde dette spørgeskema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Spørgsmålene handler om dine symptomer

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Benzodiazepiner i almen praksis

Benzodiazepiner i almen praksis Benzodiazepiner i almen praksis Ordination og nedtrapning en praktisk vejledning Pas på/undgå: Den første ordination Ordinationer per telefon Gentagne ordinationer uden fornyet stillingtagen Benzodiazepiner

Læs mere

Arbejdsrelateret stress

Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk SOV GODT AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk Søvnproblemer Problemer med at sove kan optræde i forbindelse med livskriser, stress og sorg. Måske kan man ikke falde i søvn, eller man vågner mange

Læs mere

Kvalme og opkastning SIG til!

Kvalme og opkastning SIG til! Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens

Læs mere

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

STRESS. En guide til stresshåndtering

STRESS. En guide til stresshåndtering STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du

Læs mere

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober

Læs mere

Tjek på beboerens medicin

Tjek på beboerens medicin Dette er et redskab til at afdække mulige problemer og tegn på problemer med beboerens medicin. De mulige problemer, som er listet på de følgende sider, er udvalgt på basis af litteratur om emnet, på anerkendte

Læs mere

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler 1. Anvendelsesområde og definitioner Ifølge 17 i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?

Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Nitrazepam DAK tabletter 5 mg Nitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage medicinen Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Symptomregistreringsskema (ugeskema)

Symptomregistreringsskema (ugeskema) Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 2008 Indholdsfortegnelse 1 Anvendelsesområde og definitioner 5 2 Generelt om afhængighedsskabende lægemidler

Læs mere

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner

Opioider. Information og rådgivning til sundhedspersoner Opioider Information og rådgivning til sundhedspersoner 1 FORORD Behandling med opioider kan være en vanskelig opgave for både patient og læge blandt andet pga. risikoen for afhængighed. Det kræver støtte

Læs mere

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler

Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 10 Dette materiale er baggrund for facilitators oplæg om benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler. Det

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde!

Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! 425 Benzodiazepinaftrapning? Syv gode grunde! Viggo Rask Kragh Jørgensen Der er mange gode grunde til at reducere brugen af vanedannende medicin i almen praksis. Og det kan også lade sig gøre til patienternes

Læs mere

Guide: Sådan får du den bedste søvn

Guide: Sådan får du den bedste søvn Guide: Sådan får du den bedste søvn Gode søvnvaner er bedst, men det rigtige valg af medicin kan være en midlertidig løsning på dine søvnproblemer Af Torben Bagge, 4. november 2012 03 Sov godt - med eller

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen

Læs mere

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler

Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler VEJ nr 9009 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 15. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SST, j.nr. 5-3210-13 Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Bipolar affektiv lidelse

Bipolar affektiv lidelse Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne 1. Hvilke forskellige typer smertestillende håndkøbspræparater findes der? Der findes smertestillende håndkøbsmedicin som tabletter, hvor det smertestillende

Læs mere

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003

Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Forbrugsudvikling af benzodiazepiner i Danmark, 1996-2003 Baggrund Der har i gennem en lang årrække været stor fokus på brugen af benzodiazepiner på grund af deres afhængighedsskabende egenskaber, og der

Læs mere

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II

Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 495 Brug og misbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner II Viggo Rask Kragh Jørgensen En praktisk indfaldsvinkel til forbrugsreduktion Få praktiserende læger ved så meget om

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro.

1. Virkning og anvendelse Alopam hører til gruppen af benzodiazepiner. Det har en angstdæmpende virkning. Du kan bruge Alopam mod angst og uro. Indlægsseddel: Information til brugeren Alopam 10 mg og 15 mg tabletter Oxazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde

lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde lev bedre med natarbejde tips til dig med natarbejde 1 Lev bedre med 2 natarbejde Fremstillet af: SID s holddriftudvalg Kampmannsgade 4 1790 København V Produktion: NKN Grafisk a/s Fotos: Harry Nielsen

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Side 1 af 9 VEJ nr 9264 af 10/06/2013 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-06-2013 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ændrer i følgende forskrifter VEJ nr 38 af 18/06/2008 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt? Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Du kan bruge Flunipam til kortvarig behandling af søvnløshed, når søvnløsheden er alvorlig eller invaliderende og giver dig udtalte problemer.

Du kan bruge Flunipam til kortvarig behandling af søvnløshed, når søvnløsheden er alvorlig eller invaliderende og giver dig udtalte problemer. Indlægsseddel: Information til brugeren Flunipam 0,5 mg, 1 mg og 2 mg tabletter Flunitrazepam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis!

Intervention mod overforbrug af benzodiazepiner og cyclopyrroloner i almen praksis! af Speciallæge i almen medicin, Praktiserende læge, Lægemiddel-konsulent Viggo Kragh Jørgensen Medicinteamet Region Midtjylland Farmaceut, PhD. (pharm.) Kvalitetsudviklingskonsulent Birgit Signora Toft

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin

Indlægsseddel: Information til brugeren. Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Indlægsseddel: Information til brugeren Unixan 200 mg depottabletter Unixan 300 mg depottabletter Unixan 400 mg depottabletter theophyllin Læs hele denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Frisium 10 mg tabletter Clobazam INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Frisium 10 mg tabletter Clobazam Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

Information om behandling for Generaliseret angst

Information om behandling for Generaliseret angst Information om behandling for Generaliseret angst sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for generaliseret angst i en af angstklinikkerne

Læs mere

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet

Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Medikamentel behandling af angst og søvnforstyrrelser Hvad er et rationelt brug af benzodiazepiner? Lars Bjerrum, praktiserende læge, lektor, ph.d. Almen Medicin, Syddansk Universitet Benzodiazepiner 13

Læs mere

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej

Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej J.nr: 3-19-58/1 Medicinhåndteringsrapport Botilbudet Skovsbovej Adresse: Skovsbovej 111 Kommune: Svendborg Leder: Helle Friedrichsen Dato for tilsynet: 18. februar 2011 Telefon: 62236700 E-post: Helle.Friedrichsen@svendborg.dk

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere