Landsbyordning ved Horne Skole

Transkript

1 Landsbyordning ved Horne Skole Formålet med Faaborg-Midtfyn Kommunes aftalestyring er, at Kommunalbestyrelsen og de enkelte fagudvalg udstikker og godkender centrale mål for drift og udvikling af de kommunale serviceydelser og myndighedsopgaver til gengæld for en økonomisk ramme. Som en del af det forberedende arbejde omkring målformuleringerne er der lagt vægt på dialog og medinddragelse af aftaleholdere, medarbejdere, brugerbestyrelser og øvrige interessenter. Med aftalen forpligter aftaleholderen sig til at arbejde på at opfylde aftalens indhold i overensstemmelse med aftalestyringens rammer og principper, så kommunens ressourcer giver størst mulig værdi for kommunens borgere og brugere. De enkelte aftaler beskriver konkret hvilke målsætninger aftaleholderen har i forhold til: - Den samlede koncern - t - Eget aftaleområde Hver målsætning er motiveret og indeholder desuden en beskrivelse af indsatser, indikatorer og afrapporteringsform. Den økonomiske ramme er det til enhver tid gældende budget og der følges op på de enkelte mål i overensstemmelse med den valgte afrapporteringsform. er til aftalerne kan være flerårige. Aftale - FMK Aftaleportal Side 1 af 6

2 2013 Overgange fra dagtilbud til skole Tværgående aftale Børne- og undervisningsudvalg I Udviklingsstrategien er det en målsætning for børne- og ungeområdet at der skal opbygges en optimal og tryg overgang for både børn og forældre, og dermed medvirke til en smidig og sammenhængende skolestart. Januar 2011 trådte Barnets Reform i værk og i juni 2011 vedtog kommunalbestyrelsen den Sammenhængende Børnepolitik. Af den fremgår det, at alle børn og unge så vidt muligt skal inkluderes lokalt i almenområdet. Det er i børnepolitikken præciseret, at der skal være en rød tråd i børn liv, læring og udvikling. Det bliver videre præciseret, at denne røde tråd kræver skriftlige, tværfaglige, samarbejdsaftaler omkring overgange mellem fx dagtilbud og skole. Det er særligt præciseret, at den nødvendige støtte til børn med særlige behov skal forberedes ved overgange. I den Sammenhængende Børnepolitik er der i øvrigt fokus på, at sikre den lokale, tværfaglige dialog. I Dagtilbudslovens 7, stk. 5 er det anført, at dagtilbud i samarbejde med forældre skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I OEI strategien er det præciseret, at innovative løsninger skal sikre nye og mere effektive måder at organisere strukturen på, således, at der kan opnås større effektivitet. En tidligere overgang fra dagtilbud til SFO vil betyde en omkostningseffektivisering da et barn i SFO er billigere for kommunen end et barn i daginstitution. Der er tale om en flerårig proces, hvor daginstitutioner og skole, lokalt skal skabe fælles kulturudvikling, fælles lokale aftaler og en fælles planlægning af de lokale processer for overgange. Det overordnede mål er at sikre en optimal og tryg skolestart for det enkelte barn Det skal ske ved at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagtilbud til skole. Der skal tillige skabes rammer for at børn med behov for særlig støtte fortsat kan få denne støtte under og efter overgang fra dagtilbud til skole. I den målrettede indsats overfor børn med særlige støttebehov, skal der i lokalområderne tages afsæt i den mindst indgribende, men tilstrækkelige indsats over for barnet. En inkluderende tænkning skal hermed sikre en tryg og målrettet overgang fra dagtilbud til skole for alle børn. Målet er, at der i 2013 er udarbejdet lokale aftaler med inddragelse af forældre-/skolebestyrelser, så de kan iværksættes i skoleåret Der er mulighed for at afprøve tidlige overgange, og andre former for innovative, pædagogiske tiltag omkring overgange, men ikke rullende skolestart. Skoleleder og daginstitutionsledere i de enkelte skoledistrikter sikrer, at der er udarbejdet lokale, skriftlige aftaler, som skal indeholde: - klare beskrivelser af, hvordan det enkelte distrikt skaber gode overgange for distriktets børn. Der er ligeledes beskrevet, hvilke praktiske problemer i forhold til lokaler og personale, det vil medføre på den enkelte skole og hvordan disse kan løses. - klare beskrivelser af, hvordan overgangene i praksis gennemføres for alle børn. - særskilt beskrivelse af, hvordan der laves overgange for børn med særlige behov, således at det sikres at disse børn får den nødvendige støtte efter overgang til skole. Herunder skal det beskrives, hvordan der skabes sammenhæng imellem inklusionsarbejdet i dagtilbuddet og skolen. Aftalerne tager udgangspunkt i de enkelte daginstitutioners og skolers bæredygtighed og kapacitetsudfordringer. Der er lavet lokale, skriftlige aftaler omkring overgange fra dagtilbud til skole gældende fra august 2013 i alle skoledistrikter, som skal fremgå af skolers og daginstitutioners hjemmesider senest den 31. august Forældre til elever i børnehaveklassen oplever at overgangen fra daginstitution til skole har været optimal og tryg. Dette følges der op på ved brugerundersøgelse. Alle forældre-/skolebestyrelser har været inddraget i udarbejdelsen af samarbejdsaftalerne, som følges op ved aftaleholdernes statussamtaler i dagtilbud og ved kvalitetssamtaler på skoleområdet. Deltagerne ved de eksisterende samarbejdsmøder mellem BUR, fagsekretariater og decentrale aftaleholdere giver udtryk for, at børn med behov for særlig støtte får den bedst mulige overgang og sikres den nødvendige støtte ved overgang til skole. Afrapportering til børne- og undervisningsudvalget sker som en del af den generelle afrapportering af aftalen for Beskrivelse af fælles aftaler for skoledistrikterne i forhold til overgangen fra dagtilbud til skole, som skal fremgå af skolers og daginstitutioners hjemmesider senest den 31. august Samarbejdsmøder mellem BUR, fagsekretariater og decentrale aftaleholdere. Statussamtaler på dagtilbudsområdet og kvalitetssamtaler på skoleområdet. Brugerundersøgelse FMK Aftaleportal Side 2 af 6

3 2013 Sproglig opmærksomhed og læsning Tværgående aftale Børne- og undervisningsudvalg I forhold til Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi skal der på sprogområdet arbejdes nyskabende og fremtidsorienteret. I den sammenhængende børnepolitik fremhæves det, at børn og unge tilbydes inspirerende og velfungerende rammer og læringsmiljøer, hvor mulighederne for trivsel, udvikling og læring er gode. Derfor er der behov for at sætte yderligere fokus på sammenhængende sproglig indsats på børn- og ungeområdet. Sprog og læsning er forudsætning for læring. Børns udvikling af sprog, læsning og demokratiske færdigheder er grundlæggende for de unges videre livsforløb. Derfor er sproglig opmærksomhed og læsning et indsatsområde for de tre fagsekretariater. Ved en fælles tilgang til sprog og læsning i dagtilbud og skole skabes optimale muligheder for, at det enkelte barn udvikler sproglige færdigheder, så det bliver i stand til aktivt at få viden, uddannelse, identitet og forudsætninger for aktiv deltagelse i samfundslivet. På børne- og undervisningsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune understøttes dette forpligtende samarbejde mellem dagtilbud og skole, som det fremgår i aftalen Overgang fra dagtilbud til skole. På skoler, i skolefritidsordninger, daginstitutioner og dagpleje arbejdes der fokuseret med udvikling af børn og unges sprog- og læsekompetencer, hvor sprog og læsning omfatter et mangfoldigt udvalg af sproglige udtryksformer. Børns sproglige dannelse udvikles i alle funktionelle sammenhænge. I dagtilbud skal arbejdet med sprog danne fundamentet for, at børn og unge i skolerne udvikler sig til selvstændige og bevidste læsere og sprogbrugere. At børn og unge udvikler sprogforståelse og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog til læring, personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Med udgangspunkt i en sammenhængende sprogindsats og fælles sproglige mål vil vi: - styrke børn og unges sprog- og læseudvikling i et bredt samarbejde blandt de professionelle - sikre gode læringsmiljøer og strategier for sprog og læsning, som understøtter børn og unges udvikling og læring optimalt - udvikle personalets kompetencer på sprog- og læseområdet - inddrage forældrene i arbejdet med børnenes sprog- og læseudvikling. Afrapportering... FMK Aftaleportal Side 3 af 6

4 2013 Udvikling af almen og specialundervisningen Børne- og undervisningsudvalg Faaborg-Midtfyn Kommune har i den sammenhængende børnepolitik og skolepolitik lagt vægt på inklusion ud fra devisen om mindst indgribende, men tilstrækkelige tilbud, også set i undervisningsmæssig sammenhæng. Desuden er der i skolepolitikken lagt vægt på fællesskabets betydning for børn og unges udvikling og trivsel. Der er indtil videre blevet arbejdet bredt på skolerne for at efterleve ovenstående politik, bl.a. er der arbejdet med sproget, holdninger og kulturens betydning for ekskluderende adfærd. Dette er bl.a. sket ved udvikling af undervisningsmiljøet gennem arbejdet med lp-modellen, anerkendende pædagogik, efteruddannelse af pædagogisk personale i AKT og klasserumsledelse. Der er i samme periode udlagt flere midler til skolerne, så de forventes kunne inkludere flere elever, da økonomien og muligheder for organisering har betydning for skolernes evne til at have et inkluderende miljø, f.eks. oprettelse af ressourcecentre på skolerne, ansættelse af skolepædagoger osv. Skoleområdet vil fortsat have fokus på Udvikling af almen og specialundervisning med henblik på øget inklusion og færre elever i specialtilbud. Øget inklusion i den almene undervisning og dermed færre elever til undervisning i specialtilbud. At der til stadighed arbejdes med udviklingen af undervisningsmiljøet, så den øgede inklusion kommer alle elever til gode. Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følger-barnet-model. Fagsekretariatet Undervisning vil fortsat understøtte skolernes arbejde med og implementering af LP-modellen, som understøtter målsætningen vedrørende udviklingen af undervisningsmiljøet. Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følger-barnet-model. Beslutning om model skal tages i løbet af Gennemførelse af en ny tildelingsmodel forventes at påvirke skolernes inklusionsstruktur, derfor skal skolerne være klar til at håndtere udfordringerne. For den allerede udlagte ressource til specialundervisningsområdet har skolerne etableret beredskab til at håndtere og inkludere elever med særlige behov. Fagsekretariatet Undervisning understøtter den fortsatte udvikling af og kvaliteten i dette beredskab, herunder personalets kompetenceudvikling. Fagsekretariatet Undervisning har i samarbejde med UU-Center Sydfyn afklaret rollefordelingen, hvilket forventes at betyde bedre håndtering af elever, der er i risiko for ikke at gå ind i eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolernes inklusionsstruktur betyder færre elever i specialtilbud. Implementeringen af LP-modellen er en del af skolernes inklusionsstruktur/-kultur Gennemførelse af en ny tildelingsmodel; en tillempning af pengene-følger-barnet-model. Beslutning om model skal tages i løbet af Skolernes beredskab omkring elever med særlige behov fungerer, og udvikles i takt med ændring af tildelingsmodellen. Vejlederne er en del af dette beredskab og er vigtige aktører i videreudviklingen på området. Fagsekretariatet Undervisning har i samarbejde med UU-Center Sydfyn afklaret rollefordelingen, hvilket forventes at betyde bedre håndtering af elever, der er i risiko for ikke at gå ind i eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Dialog med Børne- og Undervisningsudvalget og et antal skoler, som beskriver, hvorledes de arbejder med området. Drøftes på samarbejdsmøderne mellem PPR, Fagsekretariat Undervisning og skolerne Flest mulige undervisningstimer gennemføres for at nå målene i fagene Børne- og undervisningsudvalg En vej til at styrke fagligheden i folkeskolen er et højere timetal til eleverne. På nuværende tidspunkt får folkeskolerne i Faaborg- Midtfyn kommune tildelt vejledende timetal fra klasse og minimumstimetallet klasse. Da de faglige mål for de enkelte fag er fastlagt efter, at eleverne modtager det vejledende timetal, er det ekstra vigtigt, at eleverne får de tildelte timer. At andelen af gennemførelsesprocenten for undervisningstimerne ikke kommer under 99 % Fokus på kvaliteten i de timer, som læses af vikarer, f.eks. klassens andre lærere tager over ved vikartimer. Optælling skal vise at gennemførselsprocenten af undervisningstimer ikke kommer under 99 % Skolerne afrapporterer gennem kvalitetsrapporten FMK Aftaleportal Side 4 af 6

5 2013 Flest mulige unge er uddannelsesparate Børne- og undervisningsudvalg I den kommende udviklingsstrategi og i skolepolitikken for Faaborg-Midtfyn Kommune er der fokus på, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse. Undersøgelser viser, at mange af de unge, der falder fra på ungdomsuddannelserne, har båret årsagerne til frafaldet med sig fra folkeskolen og hjemmet, og at ungdomsuddannelsernes måde at modtage og fastholde de nye elever også spiller en væsentlig rolle. De unges uddannelsesparathed handler om en helhedsvurdering af, om en elev har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Om de unge er uddannelsesparate, er individuelt. Derfor findes der ikke enkle løsninger på udfordringen og ønsket om, at flere unge tager en ungdomsuddannelse. Der skal ses bredt på, hvilke initiativer, der skal sættes i værk. Målene kan til en vis grad nås ved for eksempel at styrke det pædagogiske personalets arbejde med relationskompetence, klasseledelse og de fagdidaktiske kompetencer, men der er også andre ting, der skal i spil. Det sker bl.a. ved hjælp af lp-modellen. Et styrket samarbejde med UU-Center Sydfyn kan også bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at der er fokus på, at alle eksisterende tiltag fortsat har fuld opmærksomhed og bringes i spil i forhold til relevante årgange, klasser og enkeltelever. Et intensiveret samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne kan også bidrage til at mindske frafaldet af unge, da det kan være med til at minimere den usikkerhed, som nogle unge i dag oplever i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Folkeskolens og ungdomsuddannelsernes kan også drage nytte af hinanden ved erfaringsudvekslinger på det pædagogiske område, f.eks. undervisningsmetoder, anerkendende pædagogik og lign. Endelig er Faaborg-Midtfyn Kommune med i et satspuljeprojekt sammen med de andre sydfynske kommuner, som har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats over for uddannelsessvage unge. Et bærende element i projektet er mentorordningen. At give unge de faglige, personlige og sociale forudsætninger, så flest mulige er uddannelsesparate og derved hjælpe med til, at de unge får en ungdomsuddannelse. 1. Implementering af LP-modellen (Se den under faglige målsætninger). 2. Fokus på samarbejdet med UU-Center Sydfyn og UEA-undervisningen. 3. Øget samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne på kommunal-, leder-, medarbejder- og elevniveau. 4. Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i et satspuljeprojekt sammen med de andre sydfynske kommuner. Projektet har til formål at udvikle og koordinere den tværsektorielle indsats over for uddannelsessvage unge. 1. Implementering af LP-modellen (Se den under faglige målsætninger) 2. Er der fokus på samarbejdet med UU-Center Sydfyn og UEA-undervisningen målt på skoleledernes oplevelse? 3. Er der sket et øget samarbejde mellem folkeskolerne og ungdomsuddannelserne på kommunal-, leder-, medarbejderog elevniveau målt på mødeaktivitet? 4. Hvilke erfaringer giver satspuljeprojekt? (Projektet bliver evalueret i et andet fora) Udviklingen vil blive opgjort årligt af Ungdommens Uddannelsesvejledning og herefter evalueret i såvel Centerrådet for Ungdommens Uddannelsesvejledning som i Børne- og Undervisningsudvalget. Uddannelsesfrekvensen vil blive offentliggjort i kvalitetsrapporten FMK Aftaleportal Side 5 af 6

6 Inklusion Tværgående aftale (1) Børne- og undervisningsudvalg Af Faaborg-Midtfyn kommunes udviklingsstrategi fremgår det, at alle børn og unge skal have alle muligheder for at udfolde deres potentialer. Alle børn og unge skal forlade kommunens institutioner og skoler med mod på livet og med lyst til at lære mere. Dette stiller krav til at flere børn og unge inkluderes i fællesskabet i det lokale almene tilbud og i Faaborg-Midtfyn kommunes Sammenhængende Børnepolitik stilles derfor også krav om øget inklusion i dagtilbud og skole. I den Sammenhængende Børnepolitik beskrives inklusion som det, at skabe lige betingelser for social deltagelse for alle børn. Fællesskaber skal indrettes således at flest mulige børn er inkluderet. Der lægges i børnepolitikken vægt på iværksættelse af tidlig helhedsorienteret indsats og forebyggelse, indsatsen skal sikre optimale muligheder for inklusion i dagtilbud og skole. Denne indsats skal ske med udgangspunkt i, at ansvaret ligger hos almentilbuddet i lokalområdet. Indsatsen skal ske i et tæt, tværfagligt samarbejde, således at der skabes sammenhæng og helhed. På børne- og ungeområdet har indsatsen gennem de senere år medført en styrkelse af almenområdets evne til at inkludere flere børn, bl.a. ved styrkelse af struktur, relationer og systematisk refleksion. Dagtilbudsområdet har gennem arbejdet med inklusionsraketten udviklet daginstitutionernes inklusionskompetencer. Undervisningsområdet har gennem arbejdet med LP-modellen udviklet læringsmuligheder for alle børn på skolen. Den overordnede målsætning er at udvikle almenområdet så flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber inkluderes i nærmiljøet. er herunder er: - at almenområdet i et tværfagligt samarbejde iværksætter en tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats, når børn har behov for støtte. - at skabe en rød tråd i et udviklings- og læringsperspektiv, således at alle børn og unge sikres god trivsel og udvikling (som beskrevet i aftalen Overgang fra dagtilbud til skole). - at udvikle det tværfaglige samarbejde mellem de 3 fagsekretariater på børne- og ungeområdet, bl.a ved udvikling af et fælles sprog, en fælles tænkning om inklusion - at lokalmøderne bliver et mere effektivt redskab i arbejdet med at skabe mere inklusion i institutioner og skoler og i den tidlige, forebyggende indsats. - at udvikle systematiske overgange fra sundhedsplejen til dagplejen, fra dagplejen til daginstitutioner og fra daginstitutioner til skoler, i et tæt samarbejde med PPR. - Fagsekretariat dagtilbud børn vil fortsat understøtte udviklingen af inklusion på dagtilbudsområdet - Fagsekretariat undervisning fortsætter udviklingsarbejdet med implementering af LPmodellen og hvordan der skal arbejdes videre med LP-modellen de kommende år. - Afholdelse af en fælles temadag for dagplejepædagoger, inklusionspædagoger, AKT lærere og PPR personale i På temadagen vil der være fokus på, hvordan der gennem arbejdet med overgange kan sikres fælles inkluderende indsatser fra Udarbejdelse af skriftlige aftaler om overgange mellem sundhedsplejen og dagplejen, dagplejen og daginstitutionerne samt mellem daginstitutioner og skoler. Det er i disse aftaler beskrevet, hvordan børn med behov for særlig støtte sikres den bedst mulige overgang. - Nedsættelse af en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra fagsekretariat Børne- og Ungerådgivningen, skoleledere og daginstitutionsledere, der skal komme med forslag til, hvordan lokalmøderne kan blive et mere effektivt redskab for institutioner og skoler i det tidlige, forebyggende arbejde og inklusionsarbejdet. - Det tværfaglige samarbejde opleves at være styrket i relation til arbejdet med udvikling af læringsmiljøer og pædagogiske praksisser, hvilket skal komme til udtryk ved status og kvalitetssamtaler mellem fagchef og aftaleholdere. - Det tværfaglige samarbejde opleves at være styrket i relation til arbejdet med udvikling af læringsmiljøer og pædagogiske praksisser, hvilket skal komme til udtryk ved de eksisterende samarbejdsmøder mellem BUR, fagsekretariater og decentrale aftaleholdere. - At det i de skriftlige aftaler om overgange mellem sundhedsplejen og dagplejen, dagplejen og daginstitutionerne samt mellem daginstitutioner og skoler, er beskrevet, hvordan børn med behov for særlig støtte sikres den bedst mulige overgang. - At form og indhold på lokalmøderne justeres, så disse mere effektivt imødekommer skoler og institutioners behov. Dette skal afspejle sig i flere gennemførte lokalmøder fra efteråret Afrapportering til børne- og undervisningsudvalget sker som en del af den generelle afrapportering af aftalen for Beskrivelse af fælles aftaler for skoledistrikterne i forhold til overgangen fra dagtilbud til skole, som skal fremgå af skolers og daginstitutioners hjemmesider senest den 31. august Samarbejdsmøder mellem BUR, fagsekretariater og decentrale aftaleholdere. - Statussamtaler på dagtilbudsområdet og kvalitetssamtaler på skoleområdet. - Skriftlige aftaler om overgange på hele det almene børneområde. - BUR afrapportering af antallet af afholdte lokalmøder. FMK Aftaleportal Side 6 af 6