REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
|
|
- Niels Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
2 HVAD ER EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER OG HVAD SKAL VI MED EN SÅDAN? Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
3 En første definition Begrebet pluralistiske tilgange refererer til didaktiske metoder, der, i modsætning til singulære tilgange, bruger undervisnings- og læringsaktiviteter, som tager udgangspunkt i flere sproglige og kulturelle varieteter (i.e. mere end én) for at styrke elevernes interkulturelle og flersprogede kompetencer. (Candelier et al. 2009: 5; Daryai-Hansen 2012: 47)
4 Pluralistiske tilgange supplerer og understøtter den klassiske sprogundervisning baserer på psykolingvistisk forskning om sprogtilegnelse (jf. Herdina/Jessner 2002) udnytter synergieffekter mellem sprogene og understøtter derigennem tilegnelsesprocesser
5 En elevcentreret, transversal tilgang, der bygger på sprog som gensidig resurse dansk andre sprog (bl.a. elevernes sproglige resurser) engelsk fransk tysk
6 Fire centrale pluralistiske tilgange Interkulturel pædagogik (jf. Byram 2003) Integreret sprogdidaktik (jf. Hufeisen/ Neuner 2004) Interkomprehension mellem beslægtede sprog (jf. Meißner et al. 2004) Eveil aux langues / Sproglig opmærksomhed (jf. Candelier 2007)
7 Internationalt projekt om interkulturel medborgerskab (ledet af Michael Byram) Delprojekt: GREEN-KIDZ Argentina og Danmark I samarbejde med Den Internationale Profilskole i København (Kira Schlifer og Julie Svensson )
8 Elevernes forforståelse: Argentina brune samba mennesker (interview 3) landsbyagtig, slumagtigt (interview 1) Jeg tænkte de var megafattige og ikke havde computere og sådan noget (interview 2) så tror man også at de får tæsk i skolen (interview 3)
9 Efter projektet de hørte nærmest ikke efter, de løb rundt og skreg (interview 2) de har en ret moderne skole (interview 3) der var høje bygninger (interview 2)
10 Elevernes forforståelse: miljø Elev 1: Jeg ved ikke så meget om Argentina, men jeg tænkte at de havde et dårligt miljø. Elev 2: Ja, det tænkte jeg også. (interview 3) Jeg tror at DK er førende (interview 1)
11 Efter projektet det tror jeg egentlig vi kunne lære meget af (interview 3). Elev 1: Efter det man så fra Argentina, så så det ud som om de er Elev 2: helt som Danmark. Elev 1: eller mere. (interview 1)
12 Dekonstruktion af stereotypiseringer opdagelse af individet Jeg er blevet meget overrasket, altså, jeg har fået et helt nyt billede på hvordan Argentina er i det her projekt (interview 1) Det er forskelligt fra person til person (interview 3)
13 Viden den kognitive dimension savoirs Holdninger den affektive dimension savoir-être Færdigheder den adfærdsmæssige dimension savoir-faire interkulturelle og flersprogede kompetencer
14 Referencerammen for pluralistiske tilgange til sprog og kulturer (REPT) Cadre de Référence pour les Approches Plurielles des Langues et des Cultures (CARAP) Referenzrahmen für plurale Ansätze zu Sprachen und Kulturen (REPA) Framework of Reference for Pluralistic Approaches to languages and cultures (FREPA) Ø finansieret af Europarådets European Centre for Modern Languages fra 2004 ( Ø workshops bl.a. i Slovenien, Finland, Schweiz
15
16
17 Hvorfor deltage i et ECML projekt?
18 Developing the Language Awareness Approach in the Nordic and Baltic countries (DELA-NOBA, ) 21 deltagere og 7 pilotskoler fra syv nordiske/baltiske lande (Danmark, Estland, Finland, Island, Letland, Litauen, Sverige) Den Internationale Profilskole i København (Mette Poulsen, Rikke Dahl Jensen og Zascha Kløve) Sproglig opmærksomhed, sprogselvbiografier ALA 2014
19 Sprogblomsten: Hvilke sprog har du været i kontakt med i dit liv? (2./3. klasse)
20 Sprogblomsten, eksempel 2
21 Sprogselvbiografier Visualisering og tekst, 6. klasse Hvilke sprog har du været i kontakt med i dit liv? Lav en liste. Giv hvert sprog en farve. Sæt sprogene ind i figuren ved at bruge farverne.
22 Sprogselvbiografier, visualisering 1
23 Sprogselvbiografier, visualisering 2
24 Sprogselvbiografier, tekst 1
25 Sprogselvbiografier, tekst 2
26 Hvad kunne du bedst lide? (2./3. klasse)
27 Hvad kunne du bedst lide?
28 Hvad kunne du bedst lide?
29 Forældrenes holdninger to pilotskoler Forældrene er enige om: at det er vigtigt at kunne mange forskellige sprog (I: 100%, DK: 95%) at det er vigtigt at eleverne introduceres til forskellige sprog i skolen (I: 100%, DK: 95%) at det er nemmere at lære nye sprog, når man allerede kan andre sprog (I: 97%, DK: 98%)
30 Kommentarer og spørgsmål dank u wel gmadlobt obrigado спасибо tanemirt Ευχαριστώ enkosi kiitos misaotra
31 WORKSHOP 2: HVORFOR EN PLURALISTISK TILGANG TIL SPROG OG KULTURER? Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
32 Workshop, del 1: Introduktion 1. Hvilke sprog har du været i kontakt med i dit liv? 2. Ved du, hvilke sprog dine elever har været i kontakt med i deres liv? Hvad kunne du bruge denne viden til?
33 Fire centrale pluralistiske tilgange Interkulturel pædagogik (jf. Byram 2003) Integreret sprogdidaktik (jf. Hufeisen/ Neuner 2004) Interkomprehension mellem beslægtede sprog (jf. Meißner et al. 2004) Eveil aux langues / Sproglig opmærksomhed (jf. Candelier 2007)
34 Den integrerede sprogdidaktik bygger bro mellem de sprog, der undervises i
35 Interkomprehension mellem beslægtede sprog har fokus på receptive færdigheder
36 Kommunikativ kompetence Sprog/sprogvarieter, som IKKE er en del af skolens curriculum 20, 30 S Sproglig opmærksomhed / Eveil aux langues Globale metasproglige kompetencer Åbenhed for sproglig diversitet
37 Den lille Rødhætte Tysk, engelsk, bretonsk, kinesisk, finsk, fransk, ungarsk, islandsk, italiensk, polsk, portugisisk, russisk Les langues du Monde au Quotidien - Cycle 2, SCEREN (2006, 2012).
38 En titel på kinesisk Find ordet rød Find ordet lille Little red Ridinghood
39 HVORFOR en pluralistisk tilgang til sprog og kulturer? viden færdigheder færdigheder holdninger færdigheder
40 Viden, fx At have en viden om sproglig/kulturel mangfoldighed At have en viden om sprogenes historie og udvikling At have en viden om forskelle og ligheder mellem sprog At have en viden om sammenhængen mellem sprog og kultur
41 Holdninger, fx At være opmærksom At være nysgerrig At have respekt At være parat til at skifte perspektiv At være motiveret til at handle At være kritisk
42 Færdigheder, fx At kunne observere sproglige/kulturelle fænomener At kunne analysere sproglige/kulturelle fænomener At kunne identificere sproglige/kulturelle fænomener At kunne sammenligne sproglige/kulturelle fænomener At kunne tale om sproglige/kulturelle fænomener
43 Workshop, del 2: Analyse 1. Pluralistisk tilgang? Ø interkulturel pædagogik Ø integreret sprogdidaktik (skolens curriculum) Ø interkomprehension mellem beslægtede sprog (receptiv) Ø sproglig opmærksomhed (mangfoldighed) 2. Viden, holdninger, færdigheder? 3. Klassetrin / fag?
44 Workshop, del 3: Opsamling Holdninger Færdigheder Viden Hvorfor en pluralistisk tilgang til sprog og kulturer?
45 Pluralistiske tilgange i folkeskolens sprogundervisning et afsluttende bud 9 8 Interkomprehension mellem beslægtede sprog INTER- KULTUREL PÆDAGOGIK INTEGRERET SPROG- DIDAKTIK 3 2 Sproglig opmærksomhed/ Eveil aux langues 1
PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER
PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER Petra Daryai-Hansen, ph.d. Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC, Afdeling for forskning, udvikling og
Læs mereHVORDAN KAN VI STYRKE ELEVERNES FLERSPROGEDE OG INTERKULTURELLE KOMPETENCER? Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet
HVORDAN KAN VI STYRKE ELEVERNES FLERSPROGEDE OG INTERKULTURELLE KOMPETENCER? Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet Agenda Ø Hvad er flersprogede kompetencer? Ø Hvad er interkulturelle kompetencer?
Læs mereREPT: Et værktøj til at uddanne verdensborgere. Petra Daryai-Hansen Adjunkt, Roskilde Universitet Institut for Kultur og Identitet Tysk pdh@ruc.
REPT: Et værktøj til at uddanne verdensborgere. Petra Daryai-Hansen Adjunkt, Roskilde Universitet Institut for Kultur og Identitet Tysk pdh@ruc.dk Interkulturelle og flersprogede kompetencer bygger på
Læs mereFlersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart
Flersprogethedsdidaktik og dansk som andetsprog i den tidligere sprogstart Petra Daryai Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Anne Holmen, Københavns Universitet Anna Vera Meidell
Læs mereIntegration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier
Integration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier Ana Kanareva-Dimitrovska Ana Kanareva-Dimitrovska Det Nationale Center for Fremmedsprog (Vest) Det Europæiske Center for Moderne
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereHvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen?
Hvordan kan vi styrke elevernes sproglige opmærksomhed og sproglige anerkendelse i fremmedsprogsundervisningen? Petra Daryai-Hansen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Natascha Drachmann, Institut
Læs mereBegynderdidaktik og flersprogethed. Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
Begynderdidaktik og flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet petra.dhansen@hum.ku.dk I dag: Ø Om projektet Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole
Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau
Læs mereInterkulturel kommunikativ kompetence
Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1
Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter
Læs mereTidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk
Tidlig fransk og tysk ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle ASGR@ucc.dk Agenda 1. Hvorfor tidlig sprogundervisning i tysk og fransk? Hvad medfører NFFM for fagene?
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mereInternational linje Digital linje Innovationslinje
Vælg din linje International linje Digital linje Innovationslinje Motivation Engagement Læring Den internationale linje Hvad er den internationale linje? Den internationale linje er etableret for at forberede
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereLektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet
Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet
Læs mereSproglig opmærksomhed
Sproglig opmærksomhed en tilgang til at styrke sproglæring fra den tidlige barndom Oversat og forkortet af Susanne Dupont Lundh og Petra Daryai-Hansen 1 Der findes en særlig vej til sproglæring som bedst
Læs mereZA5944. Flash Eurobarometer 399 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark
ZA5944 Flash Eurobarometer 99 (The Electronic Customs Implementation in the EU) Country Questionnaire Denmark A Flashnummer B Landekode C Interviewnummer NACE NACE-kode (stikprøveoplysning) NACE-kode -
Læs mereÅndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN
Åndsfrihed, ligeværd og demokrati? FOLKESKOLENS FORMÅL TIL EFTERSYN Jonas Lieberkind Lektor, Ph.d. lieberkind@edu.au.dk Jens Bruun Lektor, Ph.d. jebr@edu.au.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Læs mereKompetencemål for Engelsk, klassetrin
Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt
Læs mere15410/17 SDM/cg DGC 1A
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. maj 2018 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0319 (NLE) 15410/17 COLAC 144 WTO 329 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Tredje tillægsprotokol
Læs merePolitik for engelsk i Helsingør Kommune
Politik for engelsk i Helsingør Kommune 1. Baggrund Alle har brug for engelsk i et globaliseret samfund. Det er nødvendigt, at børns og unges engelskkompetencer styrkes, så de unge bliver i stand til at
Læs mereDemokratisk dannelse til aktivt interkulturelt medborgerskab
Claus Haas Adjunkt, ph.d., Institut for Pædagogisk Antropologi, haas@dpu.dk Katrine Dahl Madsen Kommunikations- og projektkoordinator, cand.scient.soc., Institut for Pædagogisk Antropologi, kdma@dpu.dk
Læs mereZA5907. Flash Eurobarometer 394 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark
ZA90 Flash Eurobarometer 9 (The Role of Public Support in the Commercialization of Innovations) Country Questionnaire Denmark FL9 Innobarometer 0 A Flashnummer FLA B Landekode FLB C Interviewnummer FLC
Læs mereKlarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune
Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering
Læs mereFremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression
Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017
Læs mereDen Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for
Læs mereStudiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport
Studiestartundersøgelsen 2014 Sammenfatningsrapport Monday, August 25, 2014 Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 10 (N=506)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 38% Roskilde Universitet
Læs mereBehov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd
Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.
Læs mereDANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE - ISLAND Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir Torshavn 11 15 august 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur
Læs mereKONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12
KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten
Læs mereLoma - integration og inklusion. Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg
Loma - integration og inklusion Kaj Hørberg Skoleleder Ørkildskolen, Svendborg Ørkildskolen, Svendborg Start 1/8 2011 med to afdelinger Byen og Øst Skoledistriktet er Svendborg bymidte og østlige del af
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig
Læs mereStatus på tilbuddet om modersmålsundervisning i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Modersmålsundervisningen i Københavns Kommune Børne- og Ungdomsudvalget har bedt om et notat om effekter ved modersmålsundervisning,
Læs mereTidlig fransk og tysk
Tidlig fransk og tysk hvordan kan forskningsanbefalinger for den tidligere sprogstart omsættes til undervisningspraksis? I denne artikel tager vi afsæt i skolens praksiserfaringer med tidlig sprogstart
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i
Læs mereBILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS INTERNATIONALE PROFILSKOLE FREM MOD 2020 V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP SIMONASTRUP@GMAIL.COM / 29 42 51 45 KORT OM MIG 32 år, gift
Læs mereIntegrationsrådet. Referat
Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 19.00 Til kl.: 21.00 Mødested: Borgerhuset Stationen Ll. Sct. Hans gade 7 lokale 6 Mødenr.: 2 Udvalgets medlemmer: Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 9 Viderebehandling
Læs mereKONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,
PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE
Læs mereLOAC, Learning Outcome of Amateur Culture
KONFERENCE 22. november 2011 i Vartov, København LOAC, Learning Outcome of Amateur Culture Anden præsentation: Metoder til læringsvurdering Hans Jørgen Vodsgaard Interfolk Institute for Civil Society 2
Læs mereKultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik
Kultur og kulturforskelle i danskfagets litteraturdidaktik HVOR SKAL VI HEN? 2013 Helle Rørbech, videnskabelig assistent, Institut for Uddannelse og Pædagogik To konkurrerende diskurser om kultur og litteratur
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereInternationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus
Læs mereInterkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj
Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres
Læs mereDansk som første-, andet-, tredjesprog. Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014
Dansk som første-, andet-, tredjesprog Bergthóra Kristjánsdóttir Tórshavn den 11. 14.8 2014 Dansk som andetsprog i curriculære dokumenter Hvor findes dansk som andetsprog? Hvad gør dansk som andetsprog
Læs meretidsskrift for sprogog kulturpædagogik
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 58. maj 2014 Begyndersprog»Den tidlige sprogstart stiller høje krav til læreren, og den skal tilrettelægges med stor omhu, hvis den skal have en positiv effekt.«daryai-hansen,
Læs mereEngelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug Modultype Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereItalien spørgeskema til sproglærere dataanalyse
Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereTidligere Sprogstart ny begynderdidak4k med fokus pa flersprogethed
Tidligere Sprogstart ny begynderdidak4k med fokus pa flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidak6k, KU Docent i fremmedsprogsdidak6k, UCC 26. september 2016 1 I dag: 1. Tre projekter
Læs mereSLUTAKT. AF/CE/AL/da 1
SLUTAKT AF/CE/AL/da 1 AF/CE/AL/da 2 De befuldmægtigede for KONGERIGET BELGIEN DEN TJEKKISKE REPUBLIK KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND REPUBLIKKEN ESTLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET
Læs mereSpecial EUROBAROMETER 243 EUROPEANS AND THEIR LANGUAGES INDLEDNING
INDLEDNING De 450 mio. mennesker, der bor i Den Europæiske Union, har forskellig etnisk, kulturel og sproglig baggrund. Sprogforholdene i de europæiske lande er komplekse - formet som de er af historien,
Læs mereBilag om undervisning i fremmedsprog 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs merePISA NATURVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET HELENE SØRENSEN LEKTOR EMERITA PISA ORIENTERINGSMØDE 16. JANUAR 2015
PISA NATURVIDENSKAB 1. Scientific literacy 2. Rammerne for opgaverne 3. Eksempel på gammel opgave 4. Hvad kan man få ud af PISA 5. Hvad har jeg lært af PISA 6. Opsamling FORMÅL FOR NATURFAG 2014 Naturvidenskabelig
Læs mereEmner. Måling og opbygning af en bæredygtig sikkerhedskultur. forebyggelse af stikskader. Dansk Sygeplejeråd, 11. september 2012
Måling og opbygning af en bæredygtig sikkerhedskultur forebyggelse af stikskader Dansk Sygeplejeråd, 11. september 2012 Pete Kines, Seniorforsker Arbejdsulykker og sikkerhed Emner Nul-visioner og stikskader
Læs mere995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8
995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG
Læs mereDemokratisk dannelse - visioner og praksis
Demokratisk dannelse - visioner og praksis Formål: At synliggøre Bjerregrav Friskoles visioner og tiltag i praksis for at danne eleverne til medborgere i et demokratisk samfund. Baggrund: Folkeskolens
Læs mereUdkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1
Udkast til Nye læreplaner i tysk Bente Hansen Side 1 Velkommen Dagens program 10.00-10.45 Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression (ved Petra Daryai-Hansen, Phd, lektor
Læs mereFORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION
FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER
Læs mereSLUTAKT. AF/EEE/XPA/da 1
SLUTAKT AF/EEE/XPA/da 1 De befuldmægtigede for DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB, i det følgende benævnt "Fællesskabet", og for: KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE
Læs mereBegrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære
Hvad er didaktik? Begrebet: Didáskein 2.500 år siden: belære/lære Det skal være vores didaktiks første og sidste mål: At opspore og udfinde den undervisningsmåde, hvorved lærerne kan undervise mindre,
Læs mereUndersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island
Danmark Pædagogiske Universitetsskole Didaktik mshp. dansk Synopsis i almen didaktik Vejleder: Thorkild Hanghøj Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island Aarhus, januar 2011 Anna Margrét
Læs mereInternational strategi for Randersgade skole
International strategi for Randersgade skole Københavns profilskole frem mod 2020 Hvorfor laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? Verden er globaliseret og skolens opgave er at (ud)danne
Læs mereDET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR ANSØGNINGSSKEMA
DET EUROPÆISKE MILJØAGENTUR ANSØGNINGSSKEMA (Alle spørgsmål skal besvares. Hvor det er relevant, anføres "nej". Der må ikke forekomme tomme felter eller tankestreger. Udfyldes enten på skrivemaskine eller
Læs mereKONVENTION OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS,
KONVENTION OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS
Læs mereAlgebra med CAS i folkeskolen
Algebra med CAS i folkeskolen Introduktion Eksempler: Eksempel 1 Hvad er en ligning? Eksempel 2 KenKen med CAS, Eksempel 3 Parenteser og sliders Eksempel 4 Mere end x og konstanter Værktøjer: Introduktion,
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereSeminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling
Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål
Læs mereBruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12
1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER KOMMISSIONENS BESLUTNING. af 19.2.2009
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2009 K(2009) 1201 IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE KOMMISSIONENS BESLUTNING af 19.2.2009 om ændring af de i bilagene til denne beslutning
Læs mereBenchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien
Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien Om analysen (1) Udviklingen Brød 1 i overnatninger i Danmark er velkendt, men hvordan ser billedet ud, hvis vi sætter udviklingen i perspektiv?
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereRespons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København
Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2014 C(2014) 7594 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 22.10.2014 om ændring af gennemførelsesafgørelse C(2011) 5500 endelig, hvad angår titlen og listen
Læs mereValgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019
Valgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019 Det er nu blevet tid til at ønske valgfag for 2. del af skoleåret 2018/19. Valgfag er obligatorisk og foregår
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs mereStudiestartundersøgelsen 2014. Sammenfatningsrapport
Studiestartundersøgelsen 214 Sammenfatningsrapport Hvilket universitet studerer du ved? Svarprocent: 1% (N=56)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 192 Roskilde Universitet 47 Aarhus Universitet
Læs mereInternationale læseundersøgelser og PIRLS
Internationale læseundersøgelser og PIRLS 1991 2000 2000 2003 2006 2006 2009 2010 2011 Programme for International Student t Assessment PISA 2006 PISA 2006 resultatet PISA 2006 Læsning H N K 600 Korea
Læs mereLærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i klasse - et casestudie i grænselandet. Karen Aarøe Lektor, UC SYD
Lærernes kompetencer i undervisningen i tidlig tysk i 0.-4. klasse - et casestudie i grænselandet Karen Aarøe Lektor, UC SYD Nabosprog og tidlig sprogstart i tysk Stigende interesse for potentialet i dansk
Læs mereSproglig internationalisering og academic English. Anne Holmen Professor i parallelsproglighed. www.cip.ku.dk +45 35 32 86 39 cip@hum.ku.
Sproglig internationalisering og academic English Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Forelæsning 1 Internationalisering og sprogpolitik på universitetet 1. Baggrund for CIP 2. Parallelsproglighed
Læs mereEuropaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt
Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2015 COM(2015) 18 final 2015/0011 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereDeutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land
Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,
Læs mereTysk og fransk fra grundskole til universitet
hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET PROGRAM
KONFERENCEN FOR NETVÆRKS-, ANALYSE- OG FORMIDLINGSPROJEKT VEDR. FREMMEDSPROGENES PROFIL, FAGLIGE IDENTITET OG ANVENDELSESORIENTERING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER HOTEL TRINITY, FREDERICIA 4. MARTS 2013
Læs mereOpstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi
Opstillinger på biblioteket for Forhistorisk Arkæologi Danmark Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Skandinavien Danske Tidsskrifter (står til sidst i opstillingen) Sverige Svenske Tidsskrifter
Læs mereUndervisningsplan for engelsk
Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke
Læs mereVÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN
VÆLG LINJE PÅ FJORDBAKKESKOLEN Fjordbakkeskolen fortsætter til sommer med næsten den samme struktur i overbygningen som hidtil ; vi tilbyder nu 3 spændende linjer til eleverne i de kommende syvende klasser.
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereDANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik
DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere
Læs mere