Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006

Transkript

1 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 Indledning Denne undersøgelse er udarbejdet i et samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium, KarriereCentret på Aalborg Universitet og QuestionDesign v/flemming Bøgh Jensen. Undersøgelsen blev igangsat i november 2005 med afslutning ultimo februar Målgruppen for undersøgelsen var kandidater fra Det Jyske Musikkonservatorium med dimissionsår fra 1997 til Resultaterne fra undersøgelsen præsenteres i denne rapport. Datagrundlag og metode Undersøgelsen blev gennemført som en kombineret papir og internet spørgeskemaundersøgelse, dvs. at respondenterne havde mulighed for at svare på spørgeskemaet både på et fremsendt papirskema og på et tilsvarende web baseret spørgeskema. Der blev udsendt i alt 3 invitationer til respondenterne. Svarprocenten fremgår af følgende tabel. Figur 1 Svarprocent Brutto respondentgruppe 496 Frafald 37 Netto respondentgruppe 459 Endeligt antal svar 273 Svarprocent 59,48% Frafaldet skyldes utilgængelige adresseoplysninger Figurnummereringen følger spørgsmålsnumrene i spørgeskemaet, og kommer ikke altid kronologisk. INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Datagrundlag og metode UDDANNELSEN PÅ DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Hovedfag... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1.3 Skift af uddannelse Overvejelser om karriere BESKÆFTIGELSEN DET FØRSTE ÅR EFTER ENDT UDDANNELSE... 6 Delkonklusion første job NUVÆRENDE JOB KVALIFIKATIONER HOLDNING TIL DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM EFTER OG VIDEREUDDANNELSE KONKLUSION Litteraturhenvisninger... 20

2 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 2 1. UDDANNELSEN PÅ DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM I første del af undersøgelsen blev respondenternes uddannelsesbaggrund og mål med uddannelsen klarlagt. Figur 1.1 Hvilke eksamensbeviser har du fra DJM? Klassisk Musiklærer (N=39) 11% 4-årig uddannelse AM (N=23) RMB (N=66) 6% 18% RM (N=54) 15% Klassisk Musikpædagogisk Diplomuddannelse (N=28) 8% Orkesterdiplom (N=38) 10% Diplomuddannelse Kirkemusikalsk Diplom (N=14) Klassisk Diplom - øvrige (N=31) 4% 9% Rytmisk Diplom (N=21) 6% Rytmisk Mus.pæd Diplom (N=27) 7% Solistuddannelse Klassisk solist (N=22) Rytmisk solist (N=1) 0,3% 6% 11 svarede Andet, bl.a. CRMB og Master i børnemusik. Det var muligt at afgive mere end et svar derfor er summen af søjlerne mere end 100%

3 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 3 Skift af uddannelse Meget få har skiftet uddannelse kun 4 har skiftet fra RMB til en anden uddannelse, og 2 har skiftet fra Almen Musikpædagogisk Uddannelse til en anden uddannelse. 1.3 Har du skiftet uddannelse 2% 1% fra RMB til en anden uddannelse? (N=4) fra Almen Musikpædagogisk uddannelse til en anden uddannelse? (N=2) Overvejelser om karriere Respondenterne blev spurgt, hvorvidt og hvornår de havde gjort sig overvejelser om karriereplaner efter uddannelsen. Som Figur 1.4 viser, havde ca. 59% allerede inden uddannelsens start i høj eller nogen grad gjort sig sådanne overvejelser. Tallet ændrer sig til ca. 75% som uddannelsen skrider frem og stiger lidt umiddelbart efter dimission. Andelen af de meget målrettede er konstant (29%) før og under uddannelsen, men stiger naturligt nok umiddelbart inden og lige efter dimissionen. Mere interessant er det, at ca. 40% inden uddannelsesstarten ikke eller kun i mindre grad har gjort sig nogen karriereovervejelser. Denne andel falder til ca. ¼ under uddannelsen, men er stadig 1/5 efter dimissionen. Det er dog kun en mindre andel ca. 5%, der slet ikke har gjort sig nogen overvejelser. Det er dog ikke nogen enestående tendens faktisk ligner tallene meget lignende undersøgelser 1, og det viser også, at en stor del vælger studie efter umiddelbare interesser og tænker mindre på, hvordan uddannelsen skal udmøntes i et konkret job senere. 1 Se f.eks. Kandidat og Aftagerundersøgelsen 2002, Aalborg Universitet 2003, s.11

4 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side Hvornår, og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om hvilken karriere dit studium skulle føre til? (N=264) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 58% 45% 29% 30% 32% 29% 22% 8% 2% 41% 34% 21% 17% 13% 6% 6% Før studiestart Undervejs i studiet Umiddelbart før dimission Umiddelbart efter dimission Dog har stort set alle respondenter gjort sig nogenlunde klart, hvilket hovedområde de efter uddannelsen ville beskæftige sig med. Figuren viser, at det udøvende med over halvdelen af besvarelserne har den største interesse, mens undervisningsområdet kun scorer ca. 26%. 18% har angivet Andet, og disse dækker primært over en kombination af udøvende musiker og musikunderviser. 1.5 Hvilke primære mål havde du karrieremæssigt med din uddannelse da du gik på DJM? (N=271) 56% 26% 18% Primært at virke som udøvende musiker Primært at virke som musikunderviser Andet Som det ses i figur 1.6 har 2/3 allerede inden uddannelses starten gjort sig klart, hvilket område de ville virke indenfor. Dette svarer meget godt til det, vi så i figur 1.4, også selvom dette kun gælder, hvilket overordnet område der er tale om.

5 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side Ændrede du jobmål undervejs i studiet? (N=270) 65% 11% 15% 8% Ja, en enkelt gang Ja, flere gange Nej Husker ikke

6 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 6 2. BESKÆFTIGELSEN DET FØRSTE ÅR EFTER ENDT UDDANNELSE Stort set alle har været i job efter endt uddannelse. Figur 1.7 viser, at kun 2% (6 personer) ikke har haft det første job. Grafen viser dog ikke den øjeblikkelige beskæftigelsessituation, eller hvorvidt kandidaterne har haft længerevarende, faste ansættelsesforhold, eller om der er tale om korte, løse ansættelser. Det vigtige i denne sammenhæng er, om kandidaterne har fået afprøvet uddannelsen på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang. 1.7 Har du været i job efter afslutning af din uddannelse? (N=273) 98% 2% Ja Nej Hvor hurtigt kommer det første job så? Figur 2.1 viser en temmelig stor spredning. Den viser også en tre deling: 1/3 kommer i job og opnår en årsindkomst på kr. eller mere inden for et halvt år, 1/3 går ledige (eller tjener mindre end kr/år) i alt fra 7 måneder og til mere end 2 år, og den sidste 1/3 får måske hurtigt job(s), men med en relativt lille indtægt. Dette understøttes af figur 2.2., hvor godt 1/3 har haft 5 eller flere ansættelsesforhold i løbet af det første år ofte samtidige småjobs. 2.1 Hvor lang tid gik der fra din dimission til du fik sammenstykket en indtægt på mere end kr. på årsplan? (N=264) 30% 13% 15% 3% 7% 17% 10% 5% Før jeg blev færdig 0-3 måneder 4-6 måneder 7-12 mdr. 1-2 år Mere end 2 år Husker ikke Tjener ikke kr.

7 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side Hvor mange ansættelsesforhold var din indtægt fordelt på det første år? (N=261) 20% 18% 19% 21% 7% 5% 10% Flere end 10 Det første job kommer i mange tilfælde uden en egentlig ansøgning (figur 2.4). 60% kommer i job på anden måde, sandsynligvis primært via netværk. Kun ganske få (26 personer) skal skrive mere end 5 ansøgninger før de får det første job. 2.4 Hvor mange ansøgninger sendte du, før du fik dit første job? (N=266) 60% 28% 2% 2% 3% 1% 2% Ingen Mere end 60 Ovenstående afspejler sig også i antallet af jobsamtaler. 89% har enten fået jobbet uden at have været til en samtale eller har kun været til 1 3 samtaler. Dette bekræfter netværksrekrutteringen, altså at job relationer ofte skabes via netværk. 2.5 Hvor mange samtaler har du været indkaldt til? (N=260) 40% 49% 8% 2% Ingen

8 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side Hvilket jobindhold fyldte mest det første år? (N=263) 43% 42% 15% Primært at virke som udøvende musiker Primært at virke som musikunderviser Andet Hvad beskæftiger kandidaterne sig så med det første år? Figur 2.6 viser, at kandidaterne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem udøvende musikere og musikundervisere. 15% svarer Andet, men også her er der et stort flertal, der svarer, at jobbene var ca. halvdelen af hvert, så der er altså en meget ligelig fordeling mellem de to hovedkategorier ikke helt i overensstemmelse med ønskerne under studierne, hvor 56% ønskede at virke som udøvende kunstner (figur 1.5). Kandidaterne får tydeligvis arbejde inden for uddannelsens traditionelle arbejdsmarked som det ses i figur % får et job, der ligger inden for uddannelsens traditionelle område, og lægger man de 15% til, der får jobs i arbejdsmarkedets yderområde, dvs. jobs, hvor man anvender kvalifikationer fra uddannelsen, men som ikke er typiske musikerjobs, får 95% jobs, hvor de kan anvende uddannelsens kompetencer. 80% 2.7 Hvordan var sammenhængen mellem din uddannelse og dit første job? (N=267) 15% 3% 2% Jobbet lå inden for uddannelsens traditionelle område Jobbet lå udenfor min uddannelses traditionelle område, men fordrede generelle kvalifikationer fra min videregående uddannelse Der var ingen sammenhæng - jobbet fordrede ingen kvalifikationer fra min videregående uddannelse. Andet At arbejdsmarkedet for kandidaterne fra Det Jyske Musikkonservatorium i stort omfang er præget af flere (samtidige) løse jobs, freelance arbejde o.l. har vi allerede konstateret. Figur 2.8 understøtter dette: 60% af kandidaternes primære ansættelsesforhold (det ansættelsesforhold, der gav den

9 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 9 største indtægt) udgør under 60% af den samlede indtægt. Kun 25% tjener mere end 80% af den samlede indkomst på et enkelt ansættelsesforhold. 2.8 Hvor stor en del af din samlede indtægt udgjorde indtægterne fra det primære ansættelsesforhold? (N=257) 23% 24% 25% 13% 15% Under 20% 20%-40% 40%-60% 60%-80% Mere end 80% Ser vi på den samlede job sammensætning (figur 2.9) det første år, viser det sig, at mange har jobs, der ikke har ret meget med deres uddannelse at gøre. Næsten en tredjedel (28%) har en jobportefølje, hvor højest halvdelen af indtægterne stammer fra jobs, der er relateret til uddannelsens kompetencer. 71% har dog mere end 60% af indtægten fra jobs, der er relateret til uddannelsen. 2.9 Hvor stor en del af din samlede indtægt det første år hidrører fra de kompetencer du har erhvervet gennem din uddannelse? (N=261) 57% 6% 12% 10% 14% Under 20% 20%-40% 40%-60% 60%-80% Mere end 80% Det primære ansættelsesforhold er dog for næsten alle direkte relateret til deres uddannelse. Kun få har svaret andet (Figur 2.10) og samtidig angivet et job, der ikke har noget med uddannelsen at gøre. Langt de fleste under andet kategorien angiver andre musik relaterede jobs, og selvom figur 2.9 viste, at en del kun har en mindre del af deres samlede indtægt fra musik relaterede jobs, så har næsten alle det musikalske arbejdsmarked som deres hoved indtægtskilde.

10 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side Hvilken ansættelsestype gav størst indtægt det første år? (N=257) 46% 33% 7% 14% Undervisning Musiker jobs Fast orkesterengagement Andet Hvor får kandidaterne arbejde? Figur 2.11 viser de 6 amter, der har scoret højest, og det ses, at Århus amt er altdominerende i starten, og samtidig, at der er meget stor spredning. Mange har angivet adskillige geografiske placeringer for hver enkelt ansættelsesnummer, så det er ikke ualmindeligt at have flere samtidige jobs i forskellige egne af landet. Efterhånden som kandidaterne kommer længere hen i karrieren, ser det ud til, at stadig flere søger mod København, samtidig med, at Århus får en væsentlig mindre betydning. 57% 2.11 I hvilke amter/lande har du haft arbejde efter din dimisson? De 6 højest scorende (N=250) Århus Amt Storkøbenhavn Vejle Amt Nordjyllands Amt Ringkøbing Amt Fyns Amt 46% 38% 34% 25% 22% 16% 17% 8% 10% 7% 7% 7% 8% 8% 7% 6% 7% 6% 5% 7% 7% 7% 3% 3% 4% 4% 5% 2% 3% Ansættelsesforhold nr.

11 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 11 Delkonklusion første job På baggrund af kapitel 1 kan følgende konkluderes: Stort set alle har været i job efter dimissionen Knap 1/3 får inden for 3 måneder et (eller flere) jobs, der på årsbasis giver mere end kr., og en anden tredjedel kommer slet ikke over kr. i årsindtægt det første år Langt de fleste, 80%, har haft mere end ét job det første år, og ca. 20% har haft mere end 10 jobs det første år Ca. 60% får job uden at sende en ansøgning, og 40% får jobbet uden en ansættelsessamtale netværk spiller sandsynligvis en stor rolle i jobformidlingen Musikerjobs og musikundervisning er de absolutte hoved jobområder og fylder lige meget det første år 95% af kandidaterne får jobs der enten ligger inden for uddannelsens traditionelle område eller som kræver kvalifikationer fra uddannelsen Mere end 70% bruger primært de kvalifikationer, deres uddannelse har givet dem i deres første job Århus amt er altdominerende i de første ansættelsesforhold, men kandidaternes har typisk flere, og ofte samtidige, jobs fordelt over et større geografisk område. Senere i karrieren er der en klar tendens til, at kandidaterne spredes mere over hele landet, især til hovedstadsområdet. Flere af ovenstående konklusioner stemmer godt overens med de konklusioner, der ses i Beskæftigelsesrapporten fra Kulturministeriets Rektorer 2. Her påpeges det, at en relativt stor del af kandidaterne fra de kunstneriske skoler arbejder på det semi organiserede arbejdsmarked, og beskæftigelsen er præget af løse ansættelser, projektansættelser og free lance arbejde. 2 Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004, Kulturministeriets Rektorer (2006)

12 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side NUVÆRENDE JOB 105 af respondenterne er stadig ansat i det første job, mens 162 har skiftet hovedbeskæftigelse. Det er disse 162 vi kigger lidt nærmere på i dette kapitel. Der sammenlignes i figurerne med tallene fra første job Er du stadig ansat i dit første job? (N=267) 61% 39% Ja Nej Som det ses i figur 3.2 herunder, får en relativt stor del senere i karrieren jobs, der ligger udenfor uddannelsens traditionelle område, og kommer over i andre fag, hvor enten kun dele eller slet ingen af uddannelsens kvalifikationer bruges. Dette er nok et kendetegn ved det tredelte arbejdsmarked 3, som kandidaterne fra de kunstneriske skoler uddannes til. Det velorganiserede arbejdsmarked kan ikke aftage og fastholde alle kandidater, og derfor søger en del efterhånden over i andre markeder evt. andre brancher. 3.2 Hvordan er sammenhængen mellem din uddannelse og din nuværende beskæftigelse? (N=158) 80% Nuværende job Første job 57% 26% 15% 12% 3% 5% 2% Jobbet ligger inden for uddannelsens traditionelle område Jobbet ligger udenfor min uddannelses specifikke område, men kræver generelle kvalifikationer fra min videregående uddannelse Der er ingen sammenhæng - jobbet fordrer ingen kvalifikationer fra min uddannelse. Andet 3 Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004, Kulturministeriets Rektorer (2006) s

13 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 13 34% 3.3 Hvor mange ansættelsesforhold er din indtægt i dag fordelt på? (N=157) Nuværende indtægt Indtægten det første år 20% 18% 19% 17% 12% 7% 7% 5% 5% 6% 10% 21% 18% Flere end 10 Der ses en tendens til, at indtægterne kommer fra stadig færre jobs (figur 3.3). Andelen, der kun har ét job stiger fra 20% til 34% fra første til nuværende job, og respondenter med 6 eller flere jobs falder også tydeligt fra 31% til 24%. Der er altså tale om en, nok ikke helt uventet, stabilisering af indtægterne over tid. Fordelingen mellem de to hovedbeskæftigelsesområder (figur 3.4) synes at forskyde sig over tid mens andelen af udøvende musikere er ret konstant, falder andelen af musikundervisere til fordel for andre, temmelig forskelligartede jobtyper. Undervisningsområdet er også kendt for at været præget af mange løse og midlertidige ansættelser. 42% 3.4 Hvilket jobindhold fylder mest i din nuværende beskæftigelse? (N=156) 43% 42% Nuværende job Første job 29% 28% 15% Primært at virke som udøvende musiker Primært at virke som musikunderviser Andet Den generelle stabilisering af indkomsten ses også i figur 3.5, hvor andelen af respondenter, der har mere end 80% af deres indkomst fra det primære ansættelsesforhold, stiger fra 25% til 42%.

14 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side Hvor stor en del af din samlede indtægt udgjorde indtægterne fra det primære ansættelsesforhold? (N=151) Nuværende job Første job 42% 11% 13% 23% 24% 14% 15% 19% 15% 25% under 20% 20%-40% 40%-60% 60%-80% Mere end 80% Der sker små forskydninger i, hvor stor en del af indkomsten der kan tilskrives de kvalifikationer, der er tillært under uddannelsen. Der sker et lille fald i den store kategori ( mere end 80% ). 3.6 Hvor stor en del af din samlede indtægt hidrører fra de kompetencer du har erhvervet gennem din uddannelse? (N=153) Nuværende job Første job 52% 57% 16% 6% 10% 12% 11% 10% 10% 14% under 20% 20%-40% 40%-60% 60%-80% Mere end 80% Delkonklusion nuværende job 105 er stadig i første job. 162 har skiftet hovedbeskæftigelse. der er en tendens til, at kandidaterne efterhånden i højere grad får beskæftigelse uden for de traditionelle ansættelsesområder 80% fik i det første job inden for uddannelsens tradiotionelle område, mens kun 57% af dem, der har skiftet job har en hovedbeskæftigelse inden for dette område. Antallet af samtidige ansættelsesforhold falder: 34% har kun ét job mod 20% i den første tid. Der bliver færre musik undervisere, mens antallet af musikere forbliver konstant. Udvandringen fra musik underviser området sker til andre fag Generelt ses der en tendens til en stabilisering af indkomsterne og færre samtidige ansættelser

15 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side KVALIFIKATIONER Et af de store spørgsmål i evalueringen af en uddannelse er, i hvilket omfang de kvalifikationer, kandidaterne har fået under uddannelsen kan bruges på arbejdsmarkedet. Hvordan vurderer kandidaterne, at de kompetencer, der har fået med fra uddannelsen matcher de krav der stilles på arbejdsmarkedet? Disse spørgsmål forsøger vi at kaste lys på i det følgende. Respondenterne blev i spørgeskemaet bedt om at tage stilling til en række kvalifikationer, og i hvilken grad de hhv. havde tillært sig dem og i hvilken grad de havde oplevet, at de blev efterspurgt i arbejdslivet. Resultaterne ses i figur 4.1. Tillært Efterspurgt Figur 4.1 Kvalifikationer tillært og efterspurgt ("I høj grad") N=263 Komponist på professionelt niveau Musiker/sanger på professionelt niveau Musikunderviser på professionelt niveau Musikformidler på professionelt niveau Musikleder på professionelt niveau Evnen til at skabe, virkeliggøre og udtrykke egen kunst/ eget kunstneriske udtryk Evnen til at lede musikalsk sammenspil Evnen til at strukturere egen øvning og prøver Evnen til at improvisere Evnen til at strukturere undervisningsforløb Evnen til at anvende pædagogisk teori i praksis Evnen til at tilegne mig ny viden Evnen til at samarbejde tværfagligt Evnen til at arbejde innovativt Evnen til at arbejde under pres Evnen til at analysere/tænke kritisk Evnen til at indtænke kulturelle/historiske perspektiver Evnen til at formidle skriftligt Evnen til at formidle mundtligt Evnen til at arbejde kreativt Evnen til at samarbejde med ikke-musikere, f. eks. forældresamarbejde 7% 7% 13% 11% 4% 13% 48% 58% 44% 55% 24% 42% 13% 23% 31% 49% 34% 39% 24% 48% 17% 36% 25% 51% 20% 36% 20% 46% 17% 38% 18% 43% 33% 62% 24% 44% 14% 19% 24% 30% 24% 32%

16 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 16 Det ses, at der på en række af kvalifikationerne er et markant underskud, idet væsentligt færre mener at have tillært sig disse kvalifikationer i høj grad end det antal, der oplever det som i høj grad efterspurgt. Positivt er det dog, at der på de to nøgle områder musiker/sanger og musikunderviser, som jo udgør hovedbeskæftigelsesområderne, næsten er balance. Der er dog store underskud på flere af de supplerende kompetencer, bl.a. evnen til at strukturere undervisningsforløb (hvor der er et af de største underskud), og evnen til at anvende pædagogisk teori i praksis og ikke mindst samarbejde med andre faggrupper/forældresamarbejde. Også på en række af de ikkeformaliserede kompetencer er der ret store underskud: tilegnelse af viden, arbejde innovativt, arbejde tværfagligt og arbejde under pres. Disse uformelle kompetencer lærer man ikke nødvendigvis som en del af pensum, men de tillæres typisk som et biprodukt af studiet dvs. det at man gennem en årrække primært beskæftiger sig med at tilegne sig viden, både alene og i samarbejde med andre, og at man arbejder under pres i forbindelse med afleveringsopgaver o.l. Disse uformelle kompetencer oplever mange ikke som tillærte, da de som nævnt kommer som en slags biprodukt af studiet, og ikke er formaliseret som pensum i øvrigt er. Respondenterne fik også mulighed for at skrive, hvilke kvalifikationer de evt. har manglet fra uddannelsen. En gennemlæsning af svarene giver et indtryk af manglen på en række relativt konkrete kvalifikationer. Typisk er det de mere håndgribelige, praktiske ting, der efterspørges, fx forskellige værktøjer ifbm. jobsøgning og hvordan man i det hele taget etablerer sig på arbejdsmarkedet med en musikalsk uddannelse. Men også mere konkrete faglige kvalifikationer efterspørges. Opmærksomheden på disse manglende kvalifikationer opstår naturligt, når kandidaterne kommer på arbejdsmarkedet og skal til at bruge deres uddannelse konkret.

17 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side HOLDNING TIL DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM I spørgeskemaet fik respondenterne også mulighed for at giver deres mening om Det Jyske Musikkonservatorium generelt til kende. Respondenterne blev bedt om at angive, i hvilken grad de har været tilfredse med en række faktorer omkring Det Jyske Musikkonservatorium svarene herpå ses i figur Hvor tilfreds er du med følgende? (N=269) Meget tilfreds Tilfreds Mindre tilfreds Ikke tilfreds 61% 59% 48% 56% 59% 66% 20% 19% 15% 17% 4% 2% 6% 29% 10% 17% 23% 16% 5% 4% 7% 9% 19% 4% Dit studium Konservatoriets lærere Konservatoriets ledelse Studieadministrationen Den information du fik fra Det Jyske Musikkonservatorium Alt i alt med Det Jyske Musikkonservatorium som uddannelsesinstitution Note: Ved ikke svarene er udeladt de udgør mellem 2% og 7% for de forskellige kategorier Der spores en generel tilfredshed med Det Jyske Musikkonservatorium på alle spørgsmålene er 2/3 eller flere enten tilfredse eller meget tilfredse, med undtagelse af konservatoriets ledelse, hvor det kun er lidt over 50% der er (meget) tilfredse. Det må siges, at det er meget positivt, at uddannelsen og Det Jyske Musikkonservatorium generelt scorer meget højt, hhv. 81% og 75% er tilfredse eller meget tilfredse. Det kniber generelt lidt mere med konservatoriets administration og undervisning, uden at det dog er alarmerende.

18 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 18 Figur 5.2 herunder viser svarene på en række udsagn som respondenterne skulle tage stilling til. Figuren giver overordnet set et positivt indtryk af Det Jyske Musikkonservatorium: 77% mener, at studiet har været spændende og udfordrende. Uddannelsestilrettelæggelsen kniber det dog mere med: næsten halvdelen mener ikke der har været tilstrækkelig mulighed for øvning og fordybelse, og 44% er mere eller mindre forbeholdne overfor sammenhængen mellem fagene på uddannelsen. 5.2 Hvor enig er du i følgende udsagn om dit studium (N=271) Meget enig Enig Mindre enig Ikke enig Jeg synes der var en god sammenhæng imellem fagene på min uddannelse Jeg synes der var for mange undervisningstimer Det var et rigtigt spændende og udfordrende studium Jeg synes de forskellige projekter var belastende og virkede forstyrrende ind på undervisningen Undervisningen var tilrettelagt så jeg havde god mulighed for øvning eller fordybelse Der var rig lejlighed til at udvikle nye netværk på konservatoriet Jeg har fundet sammen med andre i nyt band/ensemble Jeg synes projekter (orkesterprojekter/stævneuge o.s.v.) var inspirerende og påvirkede den daglige undervisning positivt 9% 33% 11% 6% 14% 30% 26% 19% 3% 1% 9% 20% 8% 32% 16% 27% 20% 7% 24% 36% 11% 24% 29% 8% 5% 46% 49% 51% 43% 46% 50% 65%

19 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Kandidaternes behov for og overvejelser omkring efter og videreuddannelser kigger vi nærmere på i dette kapitel. I figuren herunder, hvor spørgsmål 6.1 og 6.2 er samlet viser, at der er en relativt stor del af kandidaterne, der enten overvejer eller allerede er i gang med efteruddannelse. Denne efteruddannelsesaktivitet kan være afledt af de ønsker til mere konkrete, praktiske kvalifikationer, som blev nævnt under afsnit 4 (økonomi, jobsøgning o.l.), men kan også være led i en yderligere specialisering og dygtiggørelse indenfor faget. Videreuddannelse er også relativt højt ønsket 25% overvejer videreuddannelse og 10% er allerede i gang. En del respondenter angiver i fritekstsvarene, at de har haft problemer med at finde arbejde indenfor musikbranchen, og har overvejet at videreuddanne sig indenfor andre fag. Andre går også videre og videreuddanner sig inden for faget. 6.1 Overvejer du at efteruddanne dig? (Korte kurser, enkelt fag og lign.) N= Overvejer du at videreuddanne dig? (Master, diplom, længerevarende forløb og lign.) N=264 49% 43% 25% 16% 10% 20% 15% 22% Ja Ja - jeg er allerede i gang Nej Ved ikke Det Jyske Musikkonservatorium udbyder selv videreuddannelse, men som det ses i figur 6.3 er det kun knap en tredjedel af respondenterne, der kender til disse tilbud. 6.3 Har du kendskab til DJM's udbud af videreuddannelser? (N=268) 69% 31% Ja Nej

20 Kandidatundersøgelse Det Jyske Musikkonservatorium 2005/2006 side 20 Figur 6.3 kan måske give en del af svaret på, at 76% i figur 6.4 ikke ser behov for yderligere efterog videreuddannelsestilbud en stor del kender slet ikke de aktuelle tilbud. 6.4 Ser du et behov for efter- eller videreuddannelse, som ikke findes i øjeblikket? (N=273) 76% 24% Ja Nej KONKLUSION Gennemgangen af svarene giver et indtryk af en uddannelse, der svarer til de forventninger kandidaterne har til den, og som i det store hele giver adgang til et arbejdsmarked, der dog er præget af løse ansættelser og ret ustabile indkomster for manges vedkommende. Dette er dog ret naturligt for kunstneriske uddannelser freelancelivet og de mange småjobs. Disse konklusioner er ikke nye eller ukendte, men rapporten her har givet et mere detaljeret indblik i, hvordan kandidaterne selv opfatter deres uddannelse og det arbejdsmarked de agerer på. For nogle kan det være frustrerende og nogle finder sig ikke til rette på det uorganiserede arbejdsmarked, men for langt hovedparten giver uddannelsen adgang til en karriere med musik som den absolutte hovedingrediens, og Det Jyske Musikkonservatorium får ret gode karakterer af kandidaterne for deres indsats. Der er selvfølgelig mange kritiske røster ind i mellem til både helt konkrete faktorer eller dele af uddannelsen, men det er netop disse ting, der kan være med til yderligere at forbedre uddannelserne på Det Jyske Musikkonservatorium. Litteraturhenvisninger Kandidat og Aftagerundersøgelsen 2002, Aalborg Universitet og Roskilde Universitetscenter (2003) Kan hentes via Opdatering af Beskæftigelsesrapport 2004, Kulturministeriets Rektorer (2006)