Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne. Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

Transkript

1 Progression i målformuleringer med udgangspunkt i målene for praktikniveauerne Oplæg på praktikdag på Læreruddannelsen, 2017 Karsten Agergaard

2 2 Hvad skal de studerende lære og kunne i praktik? Hvordan kan læsning af mål gribes an?

3 3 Målformuleringens to dele Kompetencemål didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Værktøj: Mest hensigtsmæssigt vil det være at specificere undervisningsmålene på en sådan måde, at man beskriver både den adfærd, man ønsker at udvikle hos eleverne, og de emner eller det livsområde, adfærden rettes mod (Ralph Tyler, 1971:39)

4 Ministeriet om mål i folkeskolen Forenklede Fælles Mål i fagene formuleres som mål for elevernes læring med henblik på at understøtte arbejdet med elevernes læringsudbytte ved at skabe sammenhæng mellem lærerens undervisning og mål for elevernes læring. (Undervisningsministeriet, master til forenkling af fælles mål) Kaldes læringsmål, burde hedde.lærings-udbytte-mål eller udbyttemål, fordi det vedrører resultatet af læringen, som ikke må forveksles med processen. Et udbyttemål indeholder Tylers to dele: 1. Adfærds-/ handlings -del (verbet) 2. Emne- eller indholdsdel Den studerende kan gøre/udføre med et bestemt indhold 4

5 5 Målformuleringens to dele Kompetencemål didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Et udbyttemål indeholder Tylers to dele (Ralph Tyler, 1971:39): 1. Adfærds-aspekt / handlings-aspekt (verbet) 2. Emne- eller indholdsaspekt Den studerende kan gøre/udføre med et bestemt indhold NB. En didaktisk tradition, som planlægger med udgangspunkt i målet.

6 6 Målformuleringens tredje del Værktøj: Mager (1962), en målformulering består af:. En beskrivelse af den kontekst / de betingelser, som adfærden skal kunne udvises indenfor... Den tredje del den kontekst / de betingelser, som adfærden skal kunne udvises indenfor.

7 7 Målformuleringens tre dele Kompetencemål didaktik: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Et udbyttemål indeholder tre dele (Tyler 1971, Mager 1962): 1. Handlings-aspekt (verbet) 2. Emne- eller indholdsaspekt 3. Konteksten (i hvilke situationer, under hvilke betingelser) (kan udelades) Et udbyttemål kombinerer handling med indhold og evt. kontekst

8 8 Praktikkens kompetencemål Kompetencemål klasseledelse: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab. i et klasserum med en mangfoldighed af elever.

9 9 Hjemmeopgave! Kompetencemål relationsarbejde: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

10 10 Tre praktikniveauer Hvad er forskellen på det, de studerende skal lære og kunne på de tre forskellige praktikniveauer? VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVEN I PRAKTIK, DEN NATIONALE FAGGRUPPE, FORÅR 2016, side 8: Bedømmelsen tager på alle tre niveauer udgangspunkt i de tre overordnede kompetencemål inden for de tre områder: Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Da kompetencemålene går igen på de tre praktikniveauer, skal man finde tegn på de studerendes opfyldelse af målene i beskrivelsen af det konkrete praktikniveaus færdigheds- og vidensmål og i lyset heraf efterprøve, i hvilken grad de studerende har opnået de krav, der er gældende for det givne praktikniveau. På jagt efter progression

11 Kontinuitet Didaktik Klasseledelse Relationer Karsten Agergaard, Læreruddannelsen. 11 Progression som kontinuitet og integration Praktik- Niveau I II III Integration

12 12 Værktøj: Carl Aage Larsen (1970: 48) Progression i undervisningen bygger på, hvad man har kaldt oplevelsernes og erfaringernes kontinuitet og integration. Ved kontinuitet forstå man de vertikale relationer mellem på hinanden følgende oplevelser og erfaringer. Ved integration forstår man de horisontale relationer mellem samtidige oplevelser og erfaringer eller de omtrent samtidige.

13 Kontinuitet gennem målformulering Kontinuitet viser sig gennem målets tre dele: Handlingsdel, det benyttede verbum (Værktøj: Blooms taksonomi) Indholdsdel, udvidelse af indhold og relation mellem indholdet (værktøj: Biggs SOLO taksonomi) Betingelsesdel, i hvilken kontekst / under hvilken betingelser kan xx anvendes, fx: fra kendt situation til ny problemstillinger Lad os se på værktøjerne. 13

14 14 Blooms taksonomi, revurderet af Krathwohl

15 15 Brodersen (red) 2015 Effektiv Undervisning, s. 143

16 16 Taksonomi Blooms taksonomi udspringer af forestillingen om at læring foregår fra mere simple måder at tænke på til mere komplekse måder. Der knytter sig verber til de forskellige niveauer i taksonomien, som beskriver hvilken form for kognitiv handling den studerende skal kunne. SOLO taksonomien beskriver også kontinuitet som tilføjelse af flere aspekter eller elementer til indholdet, og integration af disse elementer til en sammenhængende og mere dybdegående forståelse. Taksonomi kan bruges til ordne mål efter kontinuitet, ved at have fokus på hvilke verber der anvendes og hvilke indholdselementer, der tilføjes. Lad os se på videns- og færdighedsmålene.

17 17 Videns- og færdighedsmål, didaktik, tema: undervisning

18 18 Er der kontinuitet i videns- og færdighedsmålene? Færdighedsmål: Der er ingen kontinuitet i verberne: planlægge, gennemføre etc. Her benyttes professionsrettede handlinger, ikke generelle taksonomiske verber. Der er udvidelse af indholdet, fx variation af metoder, elev- og årsplan. Der er udvidelse af kontekst til skolens øvrige ressourcepersoner. Vidensmål De er ikke formuleret som udbyttemål. Der mangler verber. Skal vi opfatte har viden om, som lavt taksonomisk niveau: gengive, beskrive? Der er udvidelse af indholdet men også gentagelser. Ingen tydelig kontinuitet. Målpar: Videns- og færdighedsmålene opfattes som sammenhængende målpar, hvor viden understøtter udvikling af færdigheder og kompetencer.

19 19 Didaktik, Tema: Evaluering Færdighedsmål: indholdsudvidelse fra elevudbytte, til undervisningsforløb, til Undervisningens effekt.

20 20 Klasseledelse Kontinuitet ved indholdsudvidelse

21 21 Mere hjælp til fortolkning af kontinuitet i målene VEJLEDNING TIL KOMPETENCEMÅLSPRØVEN I PRAKTIK, DEN NATIONALE FAGGRUPPE, FORÅR 2016, side 8: Der ligger en indbygget progression i formuleringerne af praktikniveauernes færdighedsog vidensmål, der betyder, at vurderingen af de studerende må følge denne progression. Fx består en del af progressionen i, at den studerende på praktikniveau I beskæftiger sig med en undervisningssekvens, hvorimod der på praktikniveau III er tale om et længere undervisningsforløb med relation til årsplan og elevplaner. Det betyder, at man ved prøven på niveau III kan forvente en mere dybdegående analyse og refleksion og dermed en større grad af kompleksitet i argumentationen, end tilfældet er på niveau I og II. NB Af verberne analysere, reflektere og argumentere optræder kun analysere én gang i et færdighedsmål. Men begrunde optræder i et kompetencemål.

22 22 Generel bestemmelse i LU om bedømmelse Lubek 21 Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis.

23 23 Hvordan vil I formulere mål for de studerendes praktik, så der fremgår kontinuitet mellem niveauerne? Hvilke verber kan anvendes for at beskrive kontinuitet i praktikkens mål? Den studerende kan Planlægge individuel opgaveløsning og beskrive elevers arbejde under opgaveløsningen. Analysere hvilken lærerstøtte eleverne har brug for under opgaveløsningen, og vurdere om opgaveformuleringen understøtter opnåelse af udbyttemålet. Hvilke indholdselementer praktikkens mål suppleres med for at beskrive kontinuitet? Den studerende kan Planlægge og gennemføre undervisning med anvendelse af oplæg, øvelser og dialoger Planlægge og gennemføre undervisning med anvendelse af æstetik, undersøgelser og projekter.

24 24 God arbejdslyst med praktikken NB Den viste værktøjskasse består af bøger med teorier og begreber, fx denne bog.