Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21

Transkript

1 Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21 Beskæftigelsesankenævnets Praksisundersøgelse 2012

2 Indhold 1. RESUMÉ OG ANBEFALINGER RESULTATER AF VURDERINGERNE INDLEDENDE BEMÆRKNINGER RESULTATER AF DEN MATERIELLE VURDERING AF SAGERNE RESULTATER AF VURDERING AF SÆRLIGE SAGSBEHANDLINGSREGLER RESULTATER AF FORMALITETSVURDERINGEN AF SAGERNE MATERIEL VURDERING AF SAGERNE FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN OM KOMMUNEN SAMLET SET HAR TRUFFET EN RIGTIG AFGØRELSE OM SAGEN HAR VÆRET OPLYST OM BETINGELSEN FOR OPHØR EFTER 21, STK. 1 HAR VÆRET OPFYLDT SAGER, HVOR UDBETALINGEN ER BORTFALDET EFTER 21, STK. 1, NR SAGER, HVOR UDBETALINGEN ER BORTFALDET EFTER 21, STK. 1, NR SAGER, HVOR UDBETALINGEN ER BORTFALDET EFTER 21, STK. 1, NR VURDERING AF SÆRLIGE SAGSBEHANDLINGSREGLER OM KOMMUNEN HAR GIVET SKRIFTLIG ORIENTERING OM KONSEKVENSERNE OM DER ER FORETAGET PARTSHØRING FORUD FOR AFGØRELSEN OM ARBEJDSGIVER ER ORIENTERET OM MULIGT BORTFALD AF SYGEDAGPENGE OM DER ER ORIENTERET OM MULIGHED FOR GENOPTAGELSE AF UDBETALING OM SYGEDAGPENGENES OPHØRSDATO OM SYGEDAGPENGENE ER GENOPTAGET SENEST 4 UGER EFTER BORTFALD KAPITEL 5. VURDERING AF FORMALITETSREGLER AFGØRELSENS FORM OG INDHOLD KLAGEVEJLEDNING ØVRIGE BEMÆRKNINGER OM FORMALITETER BILAG 1. UNDERSØGELSENS HJEMMEL, OMFANG OG METODE BILAG 2. REGELGRUNDLAGET BILAG 3. PRINCIPAFGØRELSER BILAG 4. MÅLESKEMA... 46

3 BORTFALD AF SYGEDAGPENGE efter sygedagpengelovens 21 Praksisundersøgelse

4 1. Resumé og anbefalinger B eskæftigelsesankenævnet har gennemført denne praksisundersøgelse om kommunernes praksis i sager om bortfald af ret til sygedagpenge i tilfælde, hvor borgeren har undladt at medvirke i kommunens opfølgning forud for afgørelsen. I undersøgelsen indgår 57 sager fra i alt 6 kommuner. Sagerne har ikke været behandlet i nævnet. Vi har i praksisundersøgelse specielt fokuseret på, om kommunerne har vejledt borgerene korrekt i henhold til lovgivning og praksis i forbindelse med standsning af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21. I 15 pct. af sagerne har kommunen ikke på forhånd skiftligt og utvetydigt orienteret den sygemeldte om konsekvenserne i forhold til manglende medvirken og muligheden for at borgeren kan få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge igen, hvis borgeren henvender sig til kommunen igen inden for 4 uger efter meddelelsen om bortfald. Kommunens utvetydige orientering om konsekvenserne og muligheden for at få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge er af væsentlig betydning for en korrekt afgørelse. Især da konsekvensen af manglende deltagelse, er bortfald af sygemeldtes forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesankenævnet har vurderet, at 67 pct. af sagerne (38 sager) er afgjort i overensstemmelse med lovgivning og praksis og ville blive stadfæstet, hvis sagerne var en klagesag, og at 33 pct. af sagerne (19 sager) ikke er afgjort i overensstemmelse med lovgivning og praksis og ville blive ændret eller hjemvist, hvis sagerne var en klagesag. Undersøgelsens hovedresultat 33% 67% Sager, der er i ovenstemmelse med regler og praksis. Sager, der ikke er i overensstemmelse med regler og praksis. Praksisundersøgelse

5 ! Beskæftigelsesankenævnets anbefalinger til kommunerne Beskæftigelsesankenævnet anbefaler på grundlag af undersøgelsen, at kommunerne i højere grad har fokus på: At vejlede skriftligt, klart og utvetydigt om konsekvenserne ved den sygemeldtes manglende medvirken. At dokumentere på sagen, at der er givet skriftlig orientering til den sygemeldte, om konsekvenserne ved manglende medvirken. At sikre, at sagerne er tilstrækkelig oplyste, før der træffes afgørelse, herunder indhenter de fornødne lægelige oplysninger og undersøger eventuelle uregelmæssigheder i postgangen. At partshøre umiddelbart efter, at borgeren ikke medvirker eller udebliver og før der træffes afgørelse. At sikre, at den sygemeldte skriftligt orienteres om muligheden for igen at medvirke og få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge. At orientere arbejdsgiver om muligt bortfald af sygedagpengerefusion, samtidig med partshøring af den sygemeldte lønmodtager. At sygedagpengeudbetaling ophører dagen efter, at betingelserne ikke længere er opfyldte. At formulere mere klart, hvornår sidste sygedagpengeudbetaling finder sted. At udarbejde fyldestgørende begrundelser i afgørelserne. At sikre, at der i afgørelserne henvises til et korrekt og fuldstændigt lovgrundlag. Praksisundersøgelse

6 2. Resultater af vurderingerne 2.1. Indledende bemærkninger B eskæftigelsesankenævnet har vurderet i alt 57 sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om bortfald af ret til sygedagpenge på grund af borgerens manglende medvirken efter 21 i lov om sygedagpenge. Sagerne omhandler 22 kvinder og 35 mænd. Beskæftigelsesankenævnet har overordnet taget stilling til, i hvilket omfang afgørelserne er i overensstemmelse med lovgivning og praksis. Særligt har nævnet vurderet: om afgørelserne samlet set er rigtige, herunder om de betingelser, der gælder for bortfald i de enkelte situationer anført i 21, stk. 1, er opfyldte om sagerne er tilstrækkelig oplyste om kommunerne har fulgt de særlige sagsbehandlingsregler der gælder for bortfald af sygedagpenge om kommunerne har overholdt formelle sagsbehandlingsregler som begrundelse, partshøring og klagevejledning Efter sygedagpengelovens 21, stk. 1 bortfalder retten til sygedagpenge 1. så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning 2. så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller 3. hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. I undersøgelsen, er der 50 sager, hvor sygedagpengene er bortfaldet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1. Den klart hyppigste årsag til bortfald af sygedagpenge er således, at den sygemeldte undlader at medvirke ved kommunens opfølgning i form af aflevering af oplysningsskema og udeblivelse fra samtaler med kommunerne. Herudover er der i undersøgelsen 3 sager, hvor sygedagpengene er bortfaldet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 2, og 4 sager, hvor sygedagpengene er bortfaldet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 3. Bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1 og 2 er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte skriftlig orientering om konsekvenserne af, at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning eller afvise nødvendig lægebehandling, optræning mv. I det følgende bliver undersøgelsens resultater afrapporteret, primært i tabelform. Resultaterne er uddybet i kapitel 3, 4 og 5, blandt andet ved hjælp af eksempler fra sagerne. Praksisundersøgelse

7 2.2. Resultater af den materielle vurdering af sagerne Beskæftigelsesankenævnet har vurderet, at 67 pct. af sagerne er afgjort i overensstemmelse med regler og praksis. I 33 pct. af sagerne, ville kommunernes afgørelser blive ændret eller hjemvist, hvis sagerne havde været påklaget, jf. skema Om kommunen samlet set har truffet en rigtig afgørelse Skema 1 Er afgørelserne samlet set rigtige, set i forhold til om sagerne er tilstrækkeligt oplyste? Ja, afgørelserne er i overensstemmelse med regler og praksis Nej, afgørelserne ville blive ændret eller hjemvist, hvis sagerne havde været påklaget I alt Antal Pct.* Antal Pct.* Antal Pct. Ingen oplysninger mangler Enkelte mindre væsentlige oplysninger mangler Flere og/eller væsentlige oplysninger mangler Afgørende oplysninger mangler I alt *) De anførte procentsatser er beregnet i forhold til det samlede antal sager (57), der indgår i undersøgelsen. I 67 pct. af sagerne mangler der enten ingen oplysninger, mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger eller mangler flere og/eller væsentlige oplysninger, som ikke i sig selv fører til, at afgørelserne vil blive ændret eller hjemvist. I 12 pct. af sagerne, vil afgørelserne blive ændret eller hjemvist af andre årsager end mangelfuldt oplysningsgrundlag. Det kan for eksempel være på grund af, at kommunen ikke har sikret sig, at betingelserne i sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1 eller 2 for bortfald er opfyldt. Det kan også skyldes, at kommunen ikke har givet den sygemeldte skriftlig orientering om konsekvenser af at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning, eller den sygemeldte mod en læges opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod en læges eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. I 21 pct. af sagerne mangler der afgørende oplysninger eller flere og/eller væsentlige oplysninger, at sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager Resultater af vurdering af særlige sagsbehandlingsregler Nedenfor behandles de særlige sagsbehandlingsregler, der gælder i forbindelse med bortfald af sygedagpenge ved manglende medvirken i kommunens opfølgningsindsats. Praksisundersøgelse

8 Om kommunen har givet skriftlig orientering om konsekvenserne I henhold til sygedagpengelovens 21, stk. 2, skal kommunen give den sygemeldte skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette gælder i de tilfælde, hvor sygedagpengene bortfalder efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1 og 2. Skema 2 Er den sygemeldte skriftligt orientering om konsekvenser? Antal Pct. Sager, hvor der skriftligt, klart og utvetydigt er orienteret om konsekvenser Sager, hvor der ikke skriftligt, klart og utvetydigt er orienteret om konsekvenser 9 17 Sager, hvor det ikke fremgår om der skriftligt, klart og utvetydigt er orienteret om konsekvenser 0 0 I alt Det skal bemærkes, at der er 4 sager, der ikke indgår i denne måling, da disse afgørelser er truffet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 3. Det samlede antal sager er derfor 53. Kommunerne har i 83 pct. af sagerne om bortfald af sygedagpenge efter 21, stk. 1, nr. 1 og 2, skriftligt, klart og utvetydigt orienteret den sygemeldte om konsekvenserne ved ikke at medvirke. I de resterende 17 pct. af sagerne er den sygemeldte ikke skriftligt, klart og utvetydigt orienteret om, at sygedagpengene bortfalder, hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved kommunens opfølgning uden rimelig grund Om der er foretaget partshøring forud for afgørelsen Hovedreglen om partshøring er fastsat i forvaltningslovens 19, stk. 1. Af bestemmelsen fremgår det, at hvis en part i en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Der er ligeledes i sygedagpengelovens 21, stk. 3, fastsat en pligt for kommunen til at partshøre borger. Det fremgår af bestemmelsen, at afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge tidligst kan træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Nævnet har vurderet, om kommunen har partshørt den sygemeldte om grunden til, at den sygemeldte er udeblevet fra en samtale, om kommunen ikke har modtaget det ud- Praksisundersøgelse

9 fyldte oplysningsskema inden for fristen, eller øvrig manglende medvirken overfor kommunen. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 83 pct. af sagerne har partshørt den sygemeldte om eventuel rimelig grund til udeblivelsen, den manglende returnering af oplysningsskema eller øvrigt manglende medvirken, inden kommunerne traf afgørelse. I 12 pct. af sagerne er der ikke partshørt forud for kommunens afgørelse, og i 5 pct. fremgår det ikke af sagen, om der er foretaget partshøring. Skema 3 Er der foretaget partshøring forud for afgørelsen om sygedagpengeophør? Antal Pct. Sager, hvor der er foretaget partshøring forud for afgørelsen om dagpengeophør Sager, hvor der ikke er foretaget partshøring forud for afgørelsen om dagpengeophør 7 12 Sager, hvor det ikke fremgår, om der er foretaget partshøring forud for afgørelsen om dagpengeophør 3 5 I alt Om arbejdsgiver er orienteret om mulig sygedagpengeophør Reglerne om partshøring finder tilsvarende anvendelse på arbejdsgivere, der betaler løn under sygdom til en lønmodtager, der er berettiget til sygedagpenge, hvilket fremgår af sygedagpengelovens 21, stk. 5. Det betyder, at arbejdsgiver også skal orienteres om den sygemeldtes manglende medvirken, før kommunen træffer afgørelse i sagen om at standse udbetalingen af sygedagpenge. Arbejdsgiverens ret til sygedagpengerefusion er et afledt krav i henhold til sygedagpengelovens 54, således at den arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, har krav på at få udbetalt de sygedagpenge, den sygemeldte ville have haft ret til. Arbejdsgiveren har dermed en væsentlig og individuel interesse i sagen. Skema 4 Er arbejdsgiver orienteret om mulig sygedagpengeophør? Antal Pct.. Sager, hvor arbejdsgiver er orienteret om mulig dagpengeophør samtidig med, at lønmodtager er partshørt Sager, hvor arbejdsgiver ikke er orienteret om mulig dagpengeophør samtidig med, at lønmodtager er partshørt Sager, hvor det ikke fremgår om arbejdsgiver er orienteret om mulig dagpengeophør samtidig med, at lønmodtager er partshørt I alt Praksisundersøgelse

10 Undersøgelsen viser, at arbejdsgiver i en tredjedel af sagerne er orienteret om mulig dagpengeophør samtidig med, at lønmodtager er partshørt. I en tredjedel af sagerne er arbejdsgiver ikke orienteret om mulig dagpengeophør, ligesom der i en tredjedel af sagerne ikke fremgår om arbejdsgiver er orienteret. Vi henviser i øvrigt til afsnit Om der er orienteret om mulighed for genoptagelse af udbetaling Kommunen skal i sager, der henhører under sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1 og 2, orientere skriftligt om muligheden for, at den sygemeldte igen kan medvirke, således at sygedagpengeudbetaling kan genoptages. Udbetalingen bortfalder kun så længe den sygemeldte ikke medvirker. Vi henviser i øvrigt til afsnit 4.4. Skema 5 Er den sygemeldte skriftligt orienteret om, at udbetalingen kan genoptages? Antal Pct. Sager, hvor der i forbindelse med partshøringen, er skriftligt og tydeligt orienteret om, at udbetalingen kan genoptages, hvis den sygemeldte inden for tidsfristen efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning Sager, hvor der i forbindelse med partshøringen, ikke er skriftligt og tydeligt orienteret om, at udbetalingen kan genoptages, hvis den sygemeldte inden for tidsfristen efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning Sager, hvor der i forbindelse med partshøringen ikke fremgår, om der er skriftligt og tydeligt orienteret om, at udbetalingen kan genoptages, hvis den sygemeldte inden for tidsfristen efterfølgende medvirker ved kommunens opfølgning 3 6 I alt Det skal bemærkes, at måling af sagerne, om kommunen har givet skriftlig orientering om konsekvenser ved manglende medvirken, er foretaget på alle 57 sager, der indgår i undersøgelsen. Dette giver ikke et retvisende billede af, om kommunen har pligt til at give skriftlig orientering, idet dette ikke er et krav i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 3. Det vedrører 4 sager, som ikke skal indgå i målingen. Derfor er det samlede antal sager Om sygedagpengenes ophørsdato Retten til sygedagpenge bortfalder med virkning fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Det fremgår af sygedagpengelovens 21, stk. 3. Undersøgelsen viser, at kommunerne i 58 pct. af sagerne korrekt lader sygedagpenge ophører dagen efter, at betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldte. I 40 pct. af sagerne ophører udbetalingen af sygedagpengene ikke dagen efter, at betingelserne for udbetaling ikke længere er opfyldte. I 2 pct. af sagerne fremgår dette ikke. Praksisundersøgelse

11 Skema 6 Ophører udbetalingen dagen efter, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt? Antal Pct. Sager, hvor dagpengene ophører dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldte Sager, hvor dagpengene ikke ophører dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldte Sager, hvor det ikke fremgår, om dagpengene ophører dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldte 1 2 I alt Om sygedagpengene er genoptaget senest 4 uger efter bortfald I henhold til sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1 og 2, bortfalder retten til sygedagpenge så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning eller mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Dette fremgår af 21, stk. 4. I 15 pct. af sagerne er sygedagpengeudbetalingen genoptaget senest 4 uger efter, at den sygemeldte er underrettet om bortfald af sygedagpenge. Ligeledes er udbetalingen i 15 pct. af sagerne ikke genoptaget senest 4 uger efter, at den sygemeldte er underrettet om bortfaldet. I 70 pct. af sagerne fremgår det ikke om udbetalingen er genoptaget. Skema 7 Er udbetalingen genoptaget senest 4 uger efter? Antal Pct. Sager, hvor dagpengene er genoptaget senest 4 uger efter, at sygemeldte er underrettet om bortfald af sygedagpenge 8 15 Sager, hvor dagpengene ikke er genoptaget senest 4 uger efter, at sygemeldte er underrettet om bortfald af sygedagpenge 8 15 Sager, hvor det ikke fremgår om dagpengene er genoptaget senest 4 uger efter, at sygemeldte er underrettet om bortfald af sygedagpenge I alt Det skal bemærkes, at måling af sagerne om genoptagelse er foretaget på alle 57 sager, der indgår i undersøgelsen. Dette giver ikke et retvisende billede af, om sygedagpengeudbetalingen er genoptaget efterfølgende, idet retten til genoptagelse ikke gælder i de tilfælde, hvor retten til sygedagpenge er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 3. Det vedrører 4 sager, som ikke skal indgå i målingen. Derfor er det samlede antal sager 53. Praksisundersøgelse

12 Udbetaling af sygedagpenge kan i henhold til 21, stk. 4, sidste punktum, kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb. I undersøgelsen er der ingen sager, som er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 1 eller 2, hvor der skulle tages stilling til genoptagelse af sygedagpengeudbetaling mere end én gang Resultater af formalitetsvurderingen af sagerne Beskæftigelsesankenævnet har vurderet, i hvilket omfang kommunernes afgørelser opfylder udvalgte formelle krav til sagsbehandlingen, så som: hvilken form har afgørelsen fremgår det hvilken afgørelse, der er truffet fremgår det med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet har borgeren fået klagevejledning giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger om formaliteten For en uddybning af nævnets vurdering af, i hvilket omfang kommunernes sagsbehandling er i overensstemmelse med de formelle krav, henvises til kapitel 4 og 5, hvor der også er medtaget eksempler fra de sager, der indgår i undersøgelsen Afgørelsens form og indhold Ved vurdering af formalitet indgår det, hvorvidt kommunens afgørelse har været i overensstemmelse med kravet om begrundelse, som fremgår af forvaltningslovens Heraf fremgår det, at en afgørelse som meddeles skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Kommunen skal således begrunde, hvorfor udbetalingen af sygedagpenge bortfalder. Afgørelsen skal ligeledes indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter, samt angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for resultatet, herunder en kort redegørelse for de faktiske oplysninger, som har været tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Den, der har fået meddelt en afgørelse mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens 23, stk. 1, 1. punktum. I 56 af de 57 sager, der indgår i undersøgelsen, forelå der en skriftlig afgørelse. I en 1 sag, fremgik bortfald af sygedagpenge alene af kommunens journalnotat. I 93 pct. af sagerne opfyldte begrundelsen for afgørelsen i høj grad forvaltningslovens krav herom, og i 5 pct. af sagerne opfyldte begrundelsen for afgørelsen i nogen grad disse krav. I 2 pct. af sagerne fremgik det i ringe grad, hvilken afgørelse, kommunen havde truffet. Praksisundersøgelse

13 Skema 8 Fremgår det, hvilken afgørelse der er truffet? Antal Pct. Sager, hvor det i høj grad fremgår, hvilke afgørelser der er truffet Sager, hvor det i nogen grad fremgår, hvilke afgørelser der er truffet 3 5 Sager, hvor det ringe grad fremgår, hvilke afgørelser der er truffet 1 2 Sager, hvor det ikke fremgår, hvilke afgørelser der er truffet 0 0 I alt Som ovenfor anført, skal afgørelsen også indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. Det er ikke tilstrækkeligt alene at henvise til loven. I afgørelsen skal der også være en præcis henvisning til den eller de bestemmelser, paragraf, stk. og nr., der er anvendt. Undersøgelsen har vist, at der i 60 pct. af sagerne i høj grad fremgår, med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. I 30 pct. af sagerne fremgår det i nogen grad. I 2 pct. af sagerne fremgår det i ringe grad og i 2 pct. fremgår det ikke med hvilken hjemmel afgørelsen er truffet. Skema 9 Fremgår det, med hvilken lovhjemmel afgørelserne er truffet? Antal Pct. Sager, hvor det i høj grad fremgår, med hvilken hjemmel afgørelserne er truffet Sager, hvor det i nogen grad fremgår, med hvilken hjemmel afgørelserne er truffet Sager, hvor det i ringe grad fremgår, med hvilken hjemmel afgørelserne er truffet 1 2 Sager, hvor det ikke fremgår, med hvilken hjemmel afgørelserne er truffet 1 2 I alt Klagevejledning Afgørelser, der er skriftlige og som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en vejledning om klageadgang. Klagevejledningen skal indeholde oplysninger om klageinstans og fremgangsmåde ved indgivelse af klage, herunder eventuel tidsfrist. I 55 sager har kommunen givet korrekt klagevejledning. Praksisundersøgelse

14 I 1 sag har kommunen ikke givet en klagefrist og i 1 sag er der ikke givet klagevejledning, idet bortfald af sygedagpengeudbetaling alene fremgik skriftligt af kommunens journal. Manglende eller mangelfuld klagevejledning kan have betydning i relation til spørgsmål om overholdelse af klagefrist. Praksisundersøgelse

15 3. Materiel vurdering af sagerne 3.1. Formålet med undersøgelsen V ed den materielle vurdering af sagerne i undersøgelsen er der set på, om kommunen ved afgørelsen om bortfald af sygedagpengeretten har overholdt betingelserne for, at lade sygedagpengene bortfalde, herunder om kommunen forinden selve afgørelsen har orienteret om konsekvensen for dagpengeretten ved manglende medvirken. For resultaterne i undersøgelsen i tabelform henvises til kapitel 2. Formålet med reglerne om bortfald af sygedagpengeretten, hvor borgeren ikke medvirker til sagens opfølgning er, at lovgiver ønsker at understrege vigtigheden af den kommunale opfølgning, herunder den sygemeldtes medvirken til denne opfølgning. Undersøgelsen viser, at langt den overvejende del af afgørelserne drejer sig om den sygemeldtes manglende deltagelse i kommunens opfølgning. Størsteparten af disse sager drejer sig om udeblivelse fra opfølgningssamtaler og manglende returnering af oplysningsskema til kommunen ved sygeforløbets begyndelse (sygedagpengelovens 11 om indhentelse af spørgeskema som led i opfølgningsforløbet). Der er 3 afgørelser, der vedrører afvisning af lægebehandling og der er 4 afgørelser, der vedrører forhalelse af helbredelsen. Vi henviser i øvrigt til afsnit 2.1. vedrørende gennemgang af de materielle regler Om kommunen samlet set har truffet en rigtig afgørelse Undersøgelsen viser, at 67 pct. af sagerne er i overensstemmelse med regler og praksis og at 33 pct. af sagerne ville blive ændret eller hjemvist, hvis det var en klagesag i Beskæftigelsesankenævnet. I alt ville 14 sager blive ændret, hvis det var en klagesag. I 9 af disse sager ville afgørelsen blive ændret, da der manglede væsentlige eller afgørende oplysninger i form af manglende orientering om konsekvenser ved manglende medvirken. I 3 sager er der givet skriftlig orientering om konsekvenser, men afgørelsen ville blive ændret, da orienteringen ikke var klar og utvetydig. I 1 sag ville afgørelsen blive ændret, da borgeren medvirkede ved kommunens opfølgningsindsats. Og endelig er der 1 sag, hvor betingelserne for bortfald ikke er tilstede da borger medvirker. I alt 4 sager ville blive hjemvist, pga. manglende oplysninger og 1 sag ville blive ophævet Om sagen har været oplyst I en stor del af sagerne (77 pct.) mangler der enten ingen oplysninger eller der mangler enkelte mindre væsentlige oplysninger. Praksisundersøgelse

16 I 23 pct. af sagerne manglede der afgørende oplysninger eller flere og/eller væsentlige oplysninger. Undersøgelsen har vist, at langt den største del af sagerne (21 pct.) ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager. Det skal hertil bemærkes, at efter modtagelsen af sagsakter fra kommunerne, har nævnet måttet konstatere, at der manglede oplysninger i en del af sagerne. Nævnet valgte at anmode kommunerne om at fremsende helt konkrete sagsakter. Nævnet modtog efterfølgende en lang række af de anmodede akter. I de sager, hvor kommunerne ikke fremsendte det anmodede, har nævnet lagt til grund, at kommunerne ikke har akterne. På baggrund af undersøgelsen, er det er nævnets vurdering, at manglende oplysningsgrundlag er den væsentligste årsag til, at en sag ville blive ændret eller hjemvist, hvis det havde været en klagesag. I undersøgelsen er en stor del af sagerne oplyst tilstrækkeligt til, at kommunerne kunne træffe afgørelse i sagerne. I det følgende er der to eksempler på sager, hvor kommunen ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt: Sag nr. 15. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, som udebliver fra indkaldt informationsmøde og personlig samtale. I svar på partshøring oplyses det, at borgeren ikke har fået noget at vide om mødet. Kommunen har ikke undersøgt sagen nærmere. Ankestyrelsen har i principafgørelse D taget stilling til, at kommunen havde pligt til ved borgerens henvendelse at undersøge, om der havde været uregelmæssigheder omkring postgangen ved afsendelsen af kommunens breve. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde oplyst, at han ikke havde modtaget kommunens breve, og at kommunen ikke havde kontaktet postvæsnet med henblik på afklaring af uregelmæssigheder i postleveringen omkring tidspunkterne for afsendelsen af kommunens breve. Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen. Nævnet vurderer på den baggrund, at kommunen skal oplyse sagen yderligere, ved at forespørge Post Danmark om uregelmæssigheder i postgangen. Sagen vil derfor blive hjemvist, hvis sagen var påklaget til nævnet. Sag nr. 54. Sagen drejer sig om en sygemeldt mand, som udebliver fra en indkaldt opfølgningssamtale i kommunen den 18. marts Samme dag, som borger udebliver, træffer kommunen afgørelse. Af kommunens afgørelse fremgår det, at såfremt borger ikke på egen hånd har mulighed for at kontakte kommunen, kan socialpsykiatrien kontaktes med henblik på videre kontakt til kommunen. Der er ikke indhentet lægelige oplysninger i perioden omkring afholdelse af opfølgningssamtale. Nævnet bemærker, at borger ikke er partshørt, forud for kommunens afgørelse. Praksisundersøgelse

17 Nævnet vurderer, at der mangler lægelige oplysninger om den sygemeldtes helbredsmæssige tilstand, i perioden omkring afholdelse af opfølgningssamtalen. Sagen ville derfor blive hjemvist, hvis sagen var påklaget, da det ikke kan udelukkes, at borger havde en rimelig grund til ikke at medvirke. Beskæftigelsesankenævnets anbefaling På baggrund af ovenstående anbefaler nævnet: Anbefaling At kommunerne sikrer, at sagerne er tilstrækkelig oplyste, før der træffes afgørelse, herunder indhenter de fornødne lægelige oplysninger og undersøger eventuelle uregelmæssigheder i postgangen Om betingelsen for ophør efter 21, stk. 1 har været opfyldt Nedenfor vurderes de enkelte bortfaldsbestemmelser i sygedagpengelovens 21, stk Sager, hvor udbetalingen er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 1 I undersøgelsen, er der 50 sager, hvor sygedagpengene er bortfaldet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1. Den klart hyppigste årsag til bortfald af sygedagpenge er således, at den sygemeldte undlader at medvirke ved kommunens opfølgning i form af aflevering af oplysningsskema og udeblivelse fra samtale med kommunen. I det følgende er der et eksempel på en sag, hvor kommunens afgørelse er i overensstemmelse med regler og praksis: Sag nr. 45. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, hvor kommunen den 18. juli 2011 sender et orienteringsbrev til borger. Af brevet fremgår; Efter reglerne i sygedagpengeloven ( 11, stk. 2 og stk. 3) skal du udfylde og returnere det vedlagte oplysningsskema, så det er os i hænde senest med udgangen af den 26. juli Det fremgår bl.a. af sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Manglende returnering af oplysningsskemaet vil blive betragtet som manglende medvirken. Kommunen skal derfor oplyse, at hvis du ikke returnerer skemaet til tiden, har du kun ret til sygedagpenge til og med den 26. juli Af brevet fremgår det endvidere; Du har dog mulighed for at få genoptaget udbetalingen, hvis du indsender skemaet og dermed medvirker ved kommunens opfølgning, hvis det sker senest 4 uger efter, at du er orienteret om bortfaldet. Udbetalingen kan genoptages fra dagen efter, at skemaet er os i hænde. Kommunen partshører borgeren i brev af 1. august 2011, hvoraf det fremgår; Da vi ikke har modtaget skemaet, vil du kun have ret til sygedagpenge til og med den 26. juli Modtager du løn under sygdom, vil refusion til din arbejdsgiver ophøre samme dato. Borgeren bliver igen vejledt om muligheden for at få genoptaget sygedagpengeudbetalingen. Kommunen orienterer også arbejdsgiver om mulig bortfald af refusion i brev af 1. august Kommunen træffer afgørelse den 26. august 2011 om, at borgeren ikke er berettiget til sygedagpenge fra den 27. juli 2011, da borgeren ikke medvirker. I afgørelsen er borgeren Praksisundersøgelse

18 igen blevet orienteret om muligheden for genoptagelse af udbetalingen ved igen at medvirke. Nævnet vurderer, at sagen er i overensstemmelse med regler og praksis. Nævnet vil særligt fremhæve, at kommunen konkret vejleder borgeren om muligheden for igen at medvirke i både orienterings- og partshøringsbrev samt i afgørelsen. Grunden til at fremhæve dette er, fordi borgeren mister sit forsørgelsesgrundlag ved manglende medvirken uden rimelig grund. Borgeren bliver i denne sag både orienteret om konsekvenser og løbende orienteret om muligheden for igen at medvirke og få genoptaget udbetalingen. Det fremgår ikke af sagen, om udbetalingen er genoptaget. Der er først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager oplysningsskemaet. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse Nævnet bemærker, at kommunen i sag 45 i afgørelsen har henvist til sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 3. Det betragtes som en fejl, idet sagen i sin helhed omhandler 21, stk. 1, nr. 1, som også fremgår af såvel orienteringsbrevet og partshøringsbrevet. Nævnet skal dog henlede opmærksomheden på, at der henvises til rette lovhjemmel. Der er to betingelser, der begge skal være opfyldt, for at retten til sygedagpenge kan bortfalde: Den sygemeldte undlader at medvirke og det sker uden rimelig grund. Det beror på en konkret vurdering, om manglende medvirken sker uden rimelig grund. I det følgende er der tre eksempler på sager, hvor kommunens afgørelse ville blive ændret, hvis sagen var påklaget: Sag nr. 46. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, hvor kommunen sender et brev den 18. februar 2011, og beder borgeren om at kontakte kommunen senest den 23. februar I brevet orienteres borger skriftligt om konsekvenser ved manglende medvirken. Kommunen partshører i brev af 25. februar 2011, hvoraf det fremgår, at; Kommunen sendte den 18. februar 2011 et brev til dig og bad dig om senest den 23. februar 2011 at kontakte kommunen telefonisk. Du har ikke reageret på kommunens brev, og kommunen har derfor dags dato forgæves forsøgt at kontakte dig telefonisk. Kommunen må derfor meddele, at kommunen har til hensigt at træffe afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetalingen, indtil du igen medvirker i opfølgningen af din sygedagpengesag. Udbetaling af sygedagpenge påtænkes ophørt med sidste udbetaling den 28. februar Kommunen træffer afgørelse den 9. marts 2011, hvoraf det fremgår, at sygedagpengeudbetalingen ophører med sidste udbetaling den 28. februar Af afgørelsen fremgår det ligeledes, at; Kommunen har ikke modtaget bemærkninger fra dig og afgørelsen er således truffet på det foreliggende grundlag. Nævnet vurderer, at sagen ville blive ændret, hvis sagen var påklaget. Begrundelsen herfor er, at det af kommunens journalnotat af 23. februar 2011 fremgår, at; Borgeren afleverer ved opfølgningssamtale dags dato seneste opfølgningsplan med Praksisundersøgelse

19 underskrift. Journalnotatet er udarbejdet af samme sagsbehandler i kommunen, som har udarbejdet brevene af 18. og 25. februar 2011 samt 9. marts Borgeren har således været til opfølgningssamtale i kommunen samme dag og ved samme sagsbehandler. Formålet med kommunens opfølgningsindsats er efter nævnets opfattelse opfyldt, særligt henset til, at kommunen afholder opfølgningssamtalen. Borgeren har dermed ikke undladt at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats. Bortfald af sygedagpenge efter 21, stk. 1, nr. 1, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte skriftlig orientering om konsekvenserne af at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning. Den hyppigste årsag til, at afgørelserne ville blive ændret, er fordi den sygemeldte ikke er blevet tilstrækkeligt skriftligt, klart og utvetydigt orienteret om manglende medvirken, eller fordi kommunen ikke kan dokumentere dette. Sag nr. 32. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, som ikke rettidigt returnerer oplysningsskema til kommunen. Kommunen har overfor nævnet oplyst, at kommunen ikke kan fremskaffe fremsendelsesbrevet til oplysningsskemaet, da kommunen ikke har en kopi. Nævnet vurderer, at sagen vil blive ændret, da kommunen ikke kan dokumentere, at borgeren har fået skriftlig orientering om konsekvenser ved ikke rettidigt af aflevere oplysningsskemaet til kommunen. Det er kommunen, der efter nævnets opfattelse, skal oplyse sagen tilstrækkeligt og dokumentere, at borgeren har fået den korrekte orientering. Sag nr. 8. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, som er udeblevet fra et møde hos egen læge, med henblik på udarbejdelse af attest. I attesten står der, at forsinkelse kan medføre standsning af eventuel udbetaling. Kommunen har således hverken givet en klar og utvetydig vejledning om, at sygedagpengene ville bortfalde, hvis borgeren ikke mødte hos lægen, eller givet vejledning om kvindens mulighed for at få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge ved medvirken på ny. Kommunen træffer afgørelse i henhold til 21, stk. 1, nr. 1. Nævnet vurderer, at vejledning om konsekvensen ved udeblivelsen ikke er klar og utvetydig, da der blot står i attesten, at forsinkelse kan medføre standsning af eventuel udbetaling. Derudover vurderer nævnet, at borgeren skulle have haft vejledning om mulighed for genoptagelse af udbetaling af sygedagpenge ved medvirken på ny senest i partshøringsbrevet. Eksempler på sager, der ville blive hjemvist, hvis det havde været en klagesag: I forbindelse med eksempler på sager, hvor kommunens afgørelse ville blive hjemvist, hvis sagen var påklaget, henvises der til sag nr. 15 og 54, som er behandlet ovenfor i kapitel 3.3. Disse sager ville blive hjemvist, da kommunen ikke har oplyst sagerne tilstrækkeligt. Praksisundersøgelse

20 Sager, hvor udbetalingen er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 2 I undersøgelsen indgår 3 sager, hvor sygedagpengene er bortfaldet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 2. Efter denne bestemmelse bortfalder retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. Vurderingen tager udgangspunkt i, at retten til sygedagpenge bortfalder, så længe nægtelsen varer. 2 sager ville blive ændret og 1 sag ophævet, hvis disse tre sager havde været påklaget. I det følgende er der to eksempler på sager, hvor afgørelsen ville blive ændret, hvis det var en klagesag: Sag nr. 43. Sagen drejer sig om en sygemeldt mand, som ikke har deltaget i lægelig behandling. Kommunen har hverken givet en klar og utvetydig vejledning om, at sygedagpengene ville bortfalde, hvis borgeren ikke deltog i behandling ved psykiater og psykolog, eller givet orientering om mulighed for at få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge ved medvirken på ny. Orientering om genoptagelse er først givet i afgørelsen. Kommunen har i øvrigt først partshørt borgeren i brev af 18. april 2011 om bortfald af sygedagpengeudbetaling med virkning fra den 1. april Nævnet vurderer, at kommunens vejledning ikke er klar og utvetydig i forhold til konsekvensen ved udeblivelsen, ligesom det har betydning, at borgeren ikke har fået oplyst, at denne havde mulighed for at få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge ved medvirken på ny. Det, at kommunen først partshører 18 dage efter bortfaldet betyder, at perioden, hvor borgeren ikke har mulighed for at få genoptaget udbetalingen, bliver forlænget. Sag nr. 53. Sagen drejer sig om en sygemeldt mand, som i henhold til aftale med egen læge ikke møder i lægekonsultation. Det er ikke dokumenteret, at borger skulle til konsultation hos egen læge. Borger er heller ikke skriftligt orienteret om konsekvenser ved at afvise lægens opfordring til at modtage nødvendig lægebehandling. Nævnet vurderer, at sagen vil blive ændret, hvis sagen var påklaget, idet den sygemeldte ikke er blevet skriftligt orienteret om konsekvenserne ved manglende medvirken. Dette er en betingelse for, at kommunen kan lade sygedagpengeudbetalingen bortfalde, jf. sygedagpengelovens 21, stk. 2. Nævnet bemærker herudover, at det ikke af sagen fremgår, om borger er partshørt før kommunen træffer afgørelse, jf. 21, stk. 3. Ligeledes fremgår det heller ikke om kommunen i forbindelse med partshøring skriftligt og tydeligt har orienteret om udbetalingen kan genoptages, hvis den sygemeldte efterfølgende medvirker igen, jf. 21, stk. 4. Praksisundersøgelse

21 I det følgende er der et eksempel på en sag, hvor afgørelsen ville blive ophævet, hvis det var en klagesag: Sag nr. 31. Sagen drejer sig om en sygemeldt mand, hvor kommunen i forbindelse med den generelle varighedsbegrænsning den 31. maj 2010, jf. sygedagpengelovens 24, stk. 1, udsætter den endelige afgørelse om forlængelse af sygedagpenge den 12. maj 2010, idet kommunen afventer lægelige oplysninger. Kommunen partshører borgeren den 10. september Af partshøringsbrevet fremgår, at sygehuset har afsluttet sagen, fordi borgeren flere gange ændrede aftale og ikke mødte op til undersøgelse. Kommunen træffer herefter afgørelse den 21. september 2010, om bortfald af sygedagpenge med den begrundelse, at borgeren udebliver fra undersøgelse på sygehus. Nævnet skal hertil henvise til Ankestyrelsens principafgørelse , vedrørende udsættelse af afgørelse. Heraf fremgår det, at en sag kan udsættes i et kortere tidsrum, ca. 1 måned. Nævnet vurderer, at hvis sagen var en klagesag, ville kommunens afgørelse blive ophævet. Kommunen har ikke indenfor et kortere tidsrum kunnet tilvejebringe de lægelige oplysninger, som kommunen skal bruge for at kunne tage stilling til forlængelse af sygedagpenge Det er nævnets opfattelse, at kommunen i den konkrete sag skulle træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren opfyldte betingelserne i sygedagpengelovens 27, stk. 1 og ikke standse udbetalingen efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 2, når man er udover perioden, hvor afgørelse om forlængelse kan udsættes Sager, hvor udbetalingen er bortfaldet efter 21, stk. 1, nr. 3 Retten til sygedagpenge bortfalder, hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Bestemmelsen i sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 3 vil ofte ligne situationer i 21, stk. 1, nr. 2, omkring nægtelse af behandling. Hvis kommunen efter en konkret vurdering er i tvivl, efter hvilken bestemmelse der skal træffes afgørelse, da bør kommunen vælge den mindst indgribende bestemmelse, nemlig 21, stk. 1, nr. 2, da retten til sygedagpenge bortfalder så længe, at den sygemeldte nægter behandling mv. Den sygemeldte har heller ikke mulighed for generhvervelse af sygedagpengeretten, når sygedagpengeretten bortfalder efter 21, stk. 1, nr. 3, selvom den sygemeldte senere fortryder og igen ønsker at medvirke. Dette taler især for, at bestemmelsen er mere indgribende for borgeren. Ankestyrelsen har i principafgørelse D taget stilling til, at det ikke generelt kunne fastslås, om mangelfuld deltagelse i lægebehandling skulle behandles efter dagpengelovens bestemmelse om, at dagpengene bortfaldt så længe nægtelsen varede, eller efter bestemmelsen om forhalelse. Afgørelsen måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Vurderingen måtte tage udgangspunkt i bestemmelsen om, at dagpengene bortfaldt, så længe nægtelsen va- Praksisundersøgelse

22 rede. I den konkrete sag var der ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at henføre tilfældet til den strengere bestemmelse om forhalelse af helbredelsen. I undersøgelsen indgår 4 sager, hvor sygedagpengene er bortfaldet efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr af disse sager ville blive hjemvist og 2 sager ændret, hvis det havde været en klagesag. I det følgende er der et eksempel på en sag, hvor afgørelsen ville blive hjemvist, hvis det var en klagesag: Sag nr. 7. Sagen drejer sig om en sygemeldt mand, hvor kommunen lader retten til sygedagpenge bortfalde i afgørelse af 11. november 2011, da borger ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Kommunen henviser til statusattest af 31. oktober 2011 fra lægen, at borger er udeblevet fra de sidste to samtaler. Yderligere henviser kommunen til, at borger ikke er mødt til samtale i kommunen. Borgeren er tilstrækkelig vejledt om konsekvenser ved manglende medvirken ved kommunens opfølgningsindsats. Nævnet vurderer, at sagen vil blive hjemvist, hvis den var påklaget, da der mangler lægelige oplysninger om borgers helbredstilstand. Kommunen kan ikke på det foreliggende grundlag vurdere, om der er tale om forhalelse af helbred, da kommunen ikke har undersøgt, om borger har en rimelig grund til ikke at medvirke. Dette er særligt set i forhold til den nævnte statusattest, hvoraf det fremgår, at borger har social fobi og lægen vil forsøge at få fat i borger pr. telefon eller eventuelt på adressen. I det følgende er der to eksempler på sager, hvor afgørelsen ville blive ændret, hvis det var en klagesag: Sag nr. 38. Sagen drejer sig om en sygemeldt mand, der gentagne gange er udeblevet fra et arbejdsmarkedsrettet tilbud uden at melde afbud samt fra opfølgningssamtaler i kommunen. Kommunen træffer afgørelse, hvoraf det fremgår, at det betragtes som forhalelse af helbred, jf. sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 3, da det ikke er muligt for kommunen at afklare arbejdsevnen, herunder at støtte borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Nævnet vurderer, at der må tage udgangspunkt i bestemmelsen om, at dagpengene bortfalder, så længe borgeren ikke medvirker. Udeblivelse fra opfølgningssamtaler skal derfor vurderes i forhold til sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1, når den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Ligeledes skal udeblivelse fra tilbud vedrørende afklaring af arbejdsevnen vurderes i forhold til 21, stk. 1, nr. 2, når den sygemeldte mod kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. Det er en forudsætning for at stoppe dagpengeudbetalingen efter disse to bestemmelser, at borgeren er skriftligt orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser ved at nægte at deltage. Kommunen har ikke dokumenteret, at der er givet skriftlig orientering om konsekvenser ved ikke at deltage i opfølgningssamtaler. Kommunen har ligeledes ikke ved afgivelse af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats dokumenteret, at borgeren er skriftligt orienteret om konsekvenser ved manglende deltagelse. Praksisundersøgelse

23 Nævnet vurderer på den baggrund, at sagen vil blive ændret, hvis den var påklaget, idet sygedagpengeudbetalingen ikke kan bortfalde, da det er en betingelse, at borgeren er skriftligt orienteret om konsekvenser ved manglende medvirken. Sag nr. 44. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, som ikke er fremmødt til opfølgningssamtaler 3 gange og er ikke mødt til konsultation hos egen læge. Kommunen standser udbetaling af sygedagpenge med henvisning til forhalelse af helbred. Det skal bemærkes, at første opfølgningssamtale afholdes pr. telefon, da borger var syg med lungebetændelse. Der blev i den forbindelse lavet en opfølgningsplan. Formålet med kommunens første opfølgningsindsats er derfor opfyldt. Det skal ligeledes bemærkes, at borgeren til anden opfølgningssamtale ringer til en administrativ medarbejder i kommunen og oplyser, at datteren er syg og derfor ikke kan nå samtalen i kommunen. Denne medarbejder ligger en besked til sagsbehandleren om den telefoniske henvendelse og beder sagsbehandleren om at ringe til borger. Der ses ikke af sagen, at sagsbehandleren har ringet tilbage. Derimod indkalder kommunen nogle dage efter til en ny opfølgningssamtale. Kommunen har således ikke foretaget sanktion i sygedagpengeudbetalingen efter borgeren udebliver anden gang. Nævnet vurderer, at der ikke er tale om forhalelse af helbred, selvom der er tale om gentagne udeblivelser. Kommunen skulle have standset sygedagpengene efter en af de mindre indgribende bestemmelser, så længe borgeren ikke medvirker. Kommunen har vejledt korrekt i forbindelse med udeblivelse fra opfølgningssamtalerne, men kommunen har ikke vejledt i forbindelse med udeblivelse fra konsultation hos egen læge. Derfor ville afgørelsen blive ændret, hvis der var tale om en klagesag. Praksisundersøgelse

24 4. Vurdering af særlige sagsbehandlingsregler I dette kapitel behandles de særlige sagsbehandlingsregler, der gælder i forbindelse med bortfald af sygedagpenge efter sygedagpengelovens 21. Det omhandler, at kommunerne skriftlig orienterer den sygemeldte om konsekvenser ved manglende medvirken partshører den sygemeldte, før der træffes afgørelse orienterer arbejdsgiver om mulig bortfald af sygedagpengerefusion, hvis den sygemeldte modtager løn fra arbejdsgiver under sygdom og orienterer om muligheden for igen at medvirke og få genoptaget udbetalingen af sygedagpenge. Herudover behandles, om ophørstidspunktet for sygedagpengeudbetaling er korrekt og om udbetalingen genoptages korrekt Om kommunen har givet skriftlig orientering om konsekvenserne Kommunen har en pligt til skriftligt at orientere om de dagpengemæssige konsekvenser i tilfælde af, at den sygemeldte afviser at medvirke ved kommunens opfølgningsindsats som betingelse for at standse sygedagpengeudbetalingen. For at sygedagpengene kan bortfalde efter sygedagpengelovens 21, stk. 1, nr. 1 eller 2, er det en betingelse, at kommunen skriftligt har orienteret den sygemeldte om konsekvenserne ved at undlade at medvirke ved kommunens opfølgning af sygedagpengesagen, undlader at lade sig indlægge, modtage lægebehandling eller deltage i optræning. Betingelsen om skriftlig orientering fremgår af 21, stk. 2. Den sygemeldte skal således forinden kende konsekvenserne ved ikke at medvirke. Af Ankestyrelsens principafgørelse D fremgår det, at en kommune ikke kunne standse udbetalingen af sygedagpenge, selvom lønmodtageren havde returneret oplysningsskemaet for sent. Kommunen havde ikke på en utvetydig måde orienteret lønmodtageren om konsekvenserne af ikke at sende oplysningsskemaet tilbage inden for den frist, som kommunen havde fastsat. Det var ikke tilstrækkeligt, at kommunen i sit brev havde skrevet, at dagpengene kunne bortfalde. Det er således en betingelse, at kommunen skriftlig og utvetydigt har givet den sygemeldte orientering om konsekvenserne ved den sygemeldtes manglende medvirken ved kommunens opfølgningsindsats. Kommunerne har i den største del af sagerne skriftligt, klart og utvetydigt orienteret om konsekvenserne ved den sygemeldtes manglende medvirken ved kommunens opfølgningsindsats. I det følgende er der et eksempel på en sag, hvor kommunen har givet korrekt skriftlig orientering om konsekvenser: Sag nr. 6. Sagen drejer sig om en sygemeldt kvinde, der var indkaldt til informationsmøde og efterfølgende personlig opfølgningssamtale. Af indkaldelsesbrevet fremgår det; Du skal være særligt opmærksom på at Retten til sygedagpenge bortfalder ved manglende Praksisundersøgelse